Flexicurity på Dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flexicurity på Dansk"

Transkript

1 CARMA Centre for Labour Market Research Aalborg University Flexicurity på Dansk Thomas Bredgaard Flemming Larsen Per Kongshøj Madsen Stine Rasmussen CARMA Research Paper 2009: 2

2 CARMA Research paper 2009:2 Centre for Labour Market Research (CARMA) Aalborg University Fibigerstraede 1 DK-9220 Aalborg Denmark Ph Fax Aalborg 2009 Copyright: CARMA ISBN: Contact information: Thomas Bredgaard, Associate Professor, Ph.D., Centre for Labour Market Research at Aalborg University (CARMA), Fibigerstraede 1, DK-9220 Denmark, ph.: , fax: Flemming Larsen, Associate Professor, Centre for Labour Market Research at Aalborg University (CARMA), Fibigerstraede 1, DK-9220 Denmark, ph: Per Kongshøj Madsen, Professor, Centre for Labour Market Research at Aalborg University (CARMA), Fibigerstraede 1, DK-9220 Denmark, ph: Stine Rasmussen, Research Assistant, Centre for Labour Market Research at Aalborg University (CARMA), Fibigerstraede 1, DK-9220 Denmark, ph:

3 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kapitel 1: Problemstillinger og undersøgelsesdesign... 5 Kapitel 2: Flexicurity-begrebet Kapitel 3: Den danske udgave af flexicurity Kapitel 4: Hovedstrømmene på det danske arbejdsmarked Kapitel 5: Det fleksible arbejdsmarked Kapitel 6: Indkomstsikkerhed ved ledighed Kapitel 7: Aktiv arbejdsmarkedspolitik Kapitel 8: Livslang læring Kapitel 9: Opsummering og konklusioner Litteratur Bilag

4 Forord På forbløffende kort tid er begrebet flexicurity blevet et nøgleord i både dansk og europæisk beskæftigelsespolitik. Samtidig har Danmark fået status af rollemodel som et land, der i praksis viser styrkerne ved et arbejdsmarked, som forener sikkerhed og fleksibilitet. Den danske gyldne trekant i form af lav ansættelsestryghed, høje dagpenge og aktiv arbejdsmarkeds- og efteruddannelsespolitik er blevet et ikon for tilhængerne af en fornyelse af den europæiske velfærdsstat. De eksisterende beskrivelser af den danske flexicurity-model bygger på nogle få nøgletal, som igen og igen er gledet over lærredet, når den danske model har været på turné. Ambitionen med forskningsprojektet om Flexicurity på dansk er derfor at lukke op for den gyldne trekant og få et mere detaljeret billede af livet indenfor. Hvem er meget mobile, og hvem bliver hængende i mere faste jobs? Hvordan fungerer dagpengesystemet, arbejdsmarkeds- og efteruddannelsespolitikken som redskaber til at fremme mobiliteten? Hvem er vindere, og hvem bliver tabere, når danskerne bevæger sig rundt i den gyldne trekant? Projektet er blevet muliggjort gennem en fælles bevilling fra Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet. Analysearbejdet er udført ved Center for arbejdsmarkedsforskning (CARMA) af rapportens forfattere. Vi takker både vore kolleger ved CARMA og ansatte i de to ministerier for nyttige råd og kommentarer under gennemførelsen af projektet. Ansvaret for det færdige resultat er dog som sædvanlig vores eget. Ved udarbejdelsen af rapporten har Thomas Bredgaard haft hovedansvaret for kapitel 1 og 7, Flemming Larsen for kapitel 3 og 8, Per Kongshøj Madsen for kapitel 3, 4 og 5, medens Stine Rasmussen har skrevet kapitel 6. Kapitel 9 er udarbejdet af forfatterne i fællesskab. Aalborg den 30. juni 2008 Thomas Bredgaard Flemming Larsen Per Kongshøj Madsen Stine Rasmussen 4

5 Kapitel 1: Problemstillinger og undersøgelsesdesign Flexicurity sammentrækningen af de engelske ord Flexibility og Security er på rekordtid blevet det foretrukne slagord for reformer af europæiske arbejdsmarkeder. Dette skyldes ikke mindst, at EU Kommissionen de senere år har gjort opnåelsen af en bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed til en topprioritet indenfor social- og beskæftigelsesområdet. Fremover er hvert enkelt medlemsland forpligtet til at forholde sig til og afrapportere om, hvilke flexicurity-politikker og strategier de har indført (Europæiske Kommission 2007). Flexicurity har samtidig gjort Danmark til europæisk rollemodel. Et stigende antal europæiske politikere, embedsmænd og forskere finder indenfor beskæftigelses- og velfærdsområdet inspiration i det danske eksempel på, hvordan et fleksibelt og sikkert arbejdsmarked kan kombineres på nye og gensidigt understøttende måder. Den danske arbejdsmarkedsmodel fremhæves ofte som et godt eksempel på flexicurity gennem kombinationen af et fleksibelt arbejdsmarked med høj job mobilitet, et udstrakt social sikkerhedsnet i form af dagpenge og kontanthjælp, samt en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik. Undertiden også betegnet den gyldne trekant (jf. Arbejdsministeriet 1999). Dette projekt handler om dansk flexicurity. Formålet er at gå i dybden med analysen af samspillet mellem forskellige former for fleksibilitet og sikkerhed på det danske arbejdsmarked. Det er nemlig karakteristisk for de foreliggende analyser af dansk flexicurity, at de helt overvejende bygger på overordnede indikatorer og mere generelle analyser af arbejdsmarkedets funktionsmåde, samspil med dagpengesystemet og det arbejdsmarkedspolitiske system. Der er derfor behov for empiriske undersøgelser, der går mere i dybden både med hensyn til samspillet mellem forskellige former for fleksibilitet og sikkerhed og med hensyn til den måde, hvorpå forskellige grupper og sektorer på arbejdsmarkedet indgår i eller udelukkes fra flexicurity. I særdeleshed er der behov for at udvide analyserne af den måde, hvorpå ikke alene arbejdsmarkedspolitikken, men også efter- og videreuddannelsesindsatsen bidrager til at fremme beskæftigelsessikkerheden i den danske version af flexicurity. I dette kapitel ridser vi undersøgelsens problemstillinger og design op. Vi starter med at beskrive den massive interesse for flexicurity generelt og dansk flexicurity i særdeleshed, og giver bud på, hvorfor flexicurity har udviklet sig til en semantisk magnet, som flere og flere er tiltrukket af (afsnit 1.1). Derefter beskriver vi, hvorfor det er forskningsmæssigt interessant at beskæftige sig med flexicurity (afsnit 1.2). Afslutningsvist præsenteres projektets undersøgelsesspørgsmål, design og metode (afsnit 1.3) Flexicurity: En semantisk magnet Flexicurity er efterhånden blevet en politisk berømthed (Jørgensen & Madsen 2007). Det skyldes ikke mindst at EU kommissionen har gjort begrebet til et af de bærende elementer i europæisk social- og beskæftigelsespolitik. Selvom ønsket om at kombinere fleksibilitet og sikkerhed ikke er 5

6 nyt i den europæiske diskurs, 1 har flexicurity fået en central placering de senere år som altomfattende paraply for en række velkendte EU prioriteter indenfor social- og beskæftigelsesområdet. Til trods for visse skeptiske røster, i blandt andet den Europæiske fagbevægelse, er det nu Kommissionens vurdering, at der er opnået konsensus omkring forståelsen af flexicurity på europæisk niveau (Europæiske Kommission 2007). Flexicurity defineres meget overordnet som en integreret strategi til at øge både fleksibiliteten og sikkerheden på arbejdsmarkedet. Denne strategi består ifølge Kommissionen af fire komponenter: fleksible og pålidelige kontrakt-arrangementer, omfattende strategier for livslang læring, effektive aktive arbejdsmarkedspolitikker og moderne sociale sikkerhedssystemer (Europæiske Kommission 2007). Selvom hver af disse komponenter er relativt brede og abstrakte, hvilket muliggør fortsat national implementering og fortolkningsfrihed, er det alligevel slående, i hvor høj grad de minder om den danske udformning af flexicurity. Dansk flexicurity synes således at være blevet endemålet for den aktuelle europæiske rejse mod flexicurity. Ikke desto mindre har EU kommissionen gentagne gange forsikret, at flexicurity ikke medfører one-size-fit-all, og har beskrevet forskellige udviklingsveje (pathways) til flexicurity (Expert Group on Flexicurity 2007). Umiddelbart er det ikke underligt, at ideer om flexicurity er blevet populære blandt politiske rådgivere og beslutningstagere. Giver man virksomhederne større frihedsgrader til at tilpasse beskæftigelsen, og skaber man samtidig sociale tryghedsordninger og tilfredse lønmodtagere, lyder det som en sikker opskrift på både høj konkurrenceevne, politisk popularitet og genvalg! Flexicurity hævdes at skabe nye win-win relationer mellem tidligere modsætninger. Desuden er begrebet notorisk vanskeligt at definere præcist, hvilket gør det velegnet politisk til at samle støtte uden at aktivere konflikter (Barbier 2007). I litteraturen kan der ligeledes findes forskellige overlappende definitioner af flexicurity (jf. kapitel 2). Også i forskerverdenen har flexicurity slået an som et nyt forskningstema. Et stærkt stigende antal forskningspublikationer og internationale konferencer tager afsæt i begrebet og de nye vinkler på samspillet mellem arbejdsmarkedet og velfærdsstaten, som det giver anledning til. Som begreb overskrider flexicurity den klassiske modsætning mellem arbejdsmarkedsfleksibilitet og lønmodtagerbeskyttelse, og skaber et fælles referencegrundlag for forskellige forskningsretninger og forskningstraditioner. Som begreb kan flexicurity potentielt medvirke til at skabe en ny tværfaglig forskningsretning, hvor resultaterne og effekterne af forskellige sikkerhedsarrangementer vurderes i forhold til fleksibiliteten og konkurrenceevnen på arbejdsmarkedet og omvendt. Forskningen i flexicurity er mangeartet, både når det gælder de konkrete forskningsobjekter og dens deltagere. Alligevel er det iøjnefaldende, at et enkelt land, Danmark, ofte fremhæves som hovedeksemplet på flexicurity og det til tider i en sådan grad, at begrebet gøres synonymt med den danske model. Denne misforståelse er nærliggende. Dels er det i en argumentation for en bestemt politisk strategi altid en styrke at kunne henvise til succesfulde konkrete eksempler. Dels er det korrekt, at det danske arbejdsmarked rent faktisk har en række særlige træk, som begrunder, at den fra en forskningsmæssig synsvinkel er en interessant case. 1 Ønsket om at forene fleksibilitet og sikkerhed kan også findes længere tilbage i den europæiske diskussion. Særligt i EU-Kommissionens Grønbog fra 1997, Partnership for a New Organisation of Work, hvoraf det fremgår: The key issue for employees, management, the social partners and policy makers alike is to strike the right balance between flexibility and security. Ved en række EU-topmøder, og navnlig i forbindelse med Lissabon-strategien fra 2000, samt i den Europæiske beskæftigelsesstrategi er denne ambition om at finde en bedre balance mellem fleksibilitet og sikkerhed blevet gentaget. 6

7 1.2. Relevansen af dansk flexicurity Vi finder, at der er mindst tre gode grunde til at interesse sig for dansk flexicurity. For det første beskriver flexicurity nogle systematiske kendetegn ved den danske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel, som adskiller den fra sammenlignelige lande. I en international sammenligning fremstår den danske model som en hybrid. Dette fremgår tydeligt i OECD s beskrivelse af den danske flexicurity tilgang: Denmark provides an interesting combination of high labour market dynamism and relatively high social protection the so-called flexicurity approach. Underlying the success of the Danish model is the combination of flexibility (a high degree of job mobility thanks to low EPL), social security (a generous system of unemployment benefits) and active labour market programmes. The Danish model of flexicurity thus points to a third way between the flexibility often attributed to deregulated Anglo-Saxon countries and strict job protection characterising southern European countries (OECD 2004:97). Dansk flexicurity synes at forene de liberale markedsøkonomiers dynamik med den sociale tryghed fra de skandinaviske velfærdsstater (Madsen 1999, 2003, 2004, 2005, 2006). Nogle forfattere vil karakterisere denne hybrid mellem en skandinavisk velfærdsstat og et liberalt arbejdsmarked som ustabil, og som værende på vej i enten den ene eller den anden retning (Hall & Soskice 2001). Den danske blanding af fleksibilitet og sikkerhed synes imidlertid stabil og er af ældre dato. Fleksibiliteten kan spores tilbage til Septemberforliget af 1899, som med få ændringer har udgjort grundloven for det danske arbejdsmarked og angiver en begrænset beskyttelse af ordinært ansatte. Udbygningen af den sociale sikkerhed tog for alvor form i slutningen af 1960erne med udvidelser af dagpengesystemets generøsitet, varighed og kompensationsgrad (tilsvarende blev kontanthjælpen cementeret som nederste sikkerhedsnet med bistandsloven i 1976). Der er stærke sociale og historiske kompromisser bag denne hovedakse mellem fleksibilitet og sikkerhed, som er blevet afbalanceret over tid. Flexicurity-begrebet er velegnet til at indfange og systematisere disse historisk-institutionelle særtræk ved det danske arbejdsmarked (jf. kapitel 3). Den anden grund til ikke blot at beskæftige sig med dansk flexicurity, men flexicurity mere generelt er, at begrebet overskrider traditionelle faglige grænser, og hævder at der er nye dynamiske samspilsformer mellem, hvad der tidligere blev opfattet som hinandens modsætninger. Grundtanken er, at fleksibilitet og sikkerhed ikke er modsætninger, men gensidigt understøttende. Lidt fortegnet kan man sige, at økonomer ofte relativt ensidigt har beskæftiget sig med de positive konsekvenser af fleksibilitet for arbejdsmarkeder generelt og for virksomheder/arbejdsgivere i særdeleshed, og har haft en tendens til at betragte social sikkerhed og jobsikkerhed som en hæmsko for konkurrenceevne og økonomisk vækst (jf. f.eks. OECD 1994). Derimod har nogle arbejdsmarkedsog socialpolitiske forskere (f.eks. politologer og sociologer) valgt at fokusere mere på de positive fordelings- og velfærdsmæssige konsekvenser af social sikkerhed, men har sjældent beskæftiget sig med konsekvenserne heraf for arbejdsmarkedets og virksomhedernes fleksibilitet og funktionsmåde. Påstanden i flexicurity-litteraturen er imidlertid, at ønsket om fleksibilitet ikke kun er i arbejdsgivernes interesse, lige så lidt som ønsket om sikkerhed kun er i arbejdstagernes interesse. På nutidens arbejdsmarkeder har mange arbejdsgivere erkendt, at de har en interesse i stabile arbejdsrelationer og i at fastholde medarbejdere, som er loyale og veluddannede. For at tilpasse arbejdslivet til mere individuelle præferencer har mange lønmodtagerne tillige indset, at de har en interesse i en mere fleksibel arbejdsorganisering, f.eks. til at kombinere arbejds- og familieliv 7

8 (Wilthagen & Tros 2004). Der er således grundlag for, at der opstår nye typer af samspil mellem fleksibilitet og sikkerhed (jf. kapitel 2). Som relativt nyt forskningsområde og politisk strategi befinder flexicurity sig meget naturligt fortsat på usikker grund, hvor der er behov for en mere solid empirisk og teoretisk fundering. Den tredje og sidste grund til at beskæftige sig med flexicurity er at forsøge at skabe et mere solidt empirisk og teoretisk fundament for flexicurity-forskningen. Målet med dette projekt er i første omgang at trænge dybere ned i de empiriske relationer mellem fleksibilitet og sikkerhed på det danske arbejdsmarked. Vi ønsker at undersøge, hvilke typer af sammenhænge der er mellem elementerne i dansk flexicurity, og om der kan findes belæg for nogle af de kausalantagelser, som understøtter modellen. Først derefter bliver det muligt, at levere holdbare anbefalinger om overførbarheden til andre lande og den fremtidige indretning af dansk flexicurity Undersøgelsesspørgsmål, design og metode Som nævnt er formålet at udvikle den empiriske forståelse af dansk flexicurity. Hovedparten af de hidtidige analyser har bevæget sig på et forholdsvis overordnet plan og anvendt nogle få indikatorer til at karakterisere den gyldne trekant (se f.eks. Madsen 2003, 2004; Bredgaard m.fl. 2005). Disse indikatorer er ofte generelle komparative data om job mobilitet, dagpengesystemets nettokompensationsgrad og udgifter til aktiv arbejdsmarkedspolitik (jf. Madsen 1999, 2003, 2005, 2006). I efterfølgende supplerende analyser er andre fleksibilitetsformer end den numeriske fleksibilitet søgt inddraget i forståelsen af dansk flexicurity (f.eks. arbejdstidsfleksibilitet, funktionel fleksibilitet og lønfleksibilitet), jf. Bredgaard m.fl. 2005; Ilsøe 2007; Klindt 2007; Klindt & Møberg 2007, Ibsen Den gyldne trekant er ligeledes søgt suppleret med andre karakteristiske elementer fra den danske arbejdsmarkedsmodel, f.eks. overenskomstsystemet (Andersen & Mailand 2005), kvindernes høje erhvervsdeltagelse (Hansen 2007), efter- og videreuddannelsesindsatsen (Bredgaard m.fl. 2006; Bredgaard & Larsen, under udgivelse). En mere traditionel økonomisk tilgang til forståelsen af dansk flexicurity findes i Andersen & Svarer 2007 samt Nationalbanken Der er ligeledes foretaget en række delanalyser af enkeltelementerne i dansk flexicurity. Vejrup-Hansen (2000) har til eksempel foretaget en analyse af jobomsætning, mobilitet og ledighed på baggrund af IDA-registeret (jf. også AE-Rådet 2004). Eriksson m.fl. (2006) har på tilsvarende vis foretaget analyser af joboprettelser og jobnedlæggelser i lyset af den tiltagende globalisering af arbejdsmarkedet. I Ibsen & Westergård-Nielsen (2007) undersøges sammenhængen mellem job separationer og a-kassemedlemsskab. Tilsvarende har Westergård-Nielsen og kollegaer foretaget en række analyser af jobomsætning, mobilitet og arbejdsmarkedsfleksibilitet (jf. Eriksson & Westergård-Nielsen 2008). Endelig kan det nævnes, at dansk flexicurity indgår som et delelement i den brede politisk-økonomiske tilgang om institutionel konkurrenceevne, som præsenteres i Campbell m.fl Denne korte gennemgang af den eksisterende litteratur illustrerer spændvidden og fokusområderne i den aktuelle forskning omkring dansk flexicurity. Vi vil ikke her gå ind i en mere detaljeret kommentering eller resultatformidling af denne forskning, men blot nævne at nærværende projekt adskiller sig fra den eksisterende forskning i bestræbelsen på at foretage en mere detaljeret (disaggregeret) registeranalyse af samspillet mellem fleksibiliteten og sikkerheden på det danske arbejdsmarked. Der er tre overordnede forskningsspørgsmål for projektet: 2 Desuden kan nævnes at mere generelle oversigtværker omkring det danske arbejdsmarked også er begyndt at inddrage begrebet flexicurity, jf. f.eks. Sørensen (2006) og Jørgensen (2006). 8

9 Hvilke mobilitetsmønstre kendetegner job-til-job-mobiliteten på den danske arbejdsmarked? Hvad karakteriserer de personer, som har forskellige mobilitetsmønstre, og hvilke dele af arbejdsmarkedet er præget af høj eller lav mobilitet? I hvilket omfang fungerer indkomstsikkerheden og beskæftigelsessikkerheden (aktiv arbejdsmarkedspolitik og VEU) i den danske model som sikringsarrangementer mod marginalisering og udstødning fra det fleksible arbejdsmarked? For hvilke grupper giver samspillet mellem de forskellige dele af den danske model et sikkert og stabilt arbejdsliv og hvilke grupper er generelt henvist til mindre sikre livsbetingelser på det danske arbejdsmarked? De empiriske analyser bygger på analyser af administrative registre fra Danmarks Statistik som dækker både lediges og beskæftigedes bevægelser ind og ud af arbejdsmarkedet i perioden , og samtidig virksomhedernes arbejdskraftefterspørgsel, joboprettelser og jobnedlæggelser (IDA registeret). Hovedparten af oplysningerne er år-til-år data, som opgør status for individer eller virksomheder i ultimo november hvert år. Dette har naturligvis indbygget den metodiske svaghed, at man ikke ved, hvad der er sket i den mellemliggende periode. I hovedparten af vores analyser er 2004 anvendt som referenceår, idet det på undersøgelsestidspunktet var det senest opdaterede år i registeret. Ved analyser af bevægelser mellem to år er der set på bevægelsen mellem ultimo november 2003 og ultimo november Sammenlignet med andre registre er det unikke ved IDA-registeret, at man kan koble personer og virksomheder sammen, og således opnå en forståelse af såvel arbejdsmarkedets udbuds- som efterspørgselsside. For at belyse hvert af hjørnerne i dansk flexicurity har vi sammenkoblet IDA-registeret med en række andre registre fra Danmarks Statistik. Der er foretaget udtræk fra arbejdsløshedsregisteret (Det Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik CRAM), registeret over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), registeret over kursister ved voksen- og efteruddannelse (Det Tværgående Kursistregister) samt udtrukket oplysninger om indvandrere og efterkommere og befolkningens uddannelse og erhverv. Rapporten er opbygget således, at vi i kapitel 2 diskuterer vi forskellige forståelser og definitioner af flexicurity. Det påpeges i kapitlet, at der er visse svagheder i begrebsanvendelsen, som vi søger at overskride ved at formulere principper for en empirisk funderet flexicurity-forskning. I kapitel 3 præsenteres den velkendte danske udgave af flexicurity. Der fokuseres særligt på de historisk og institutionelle forudsætninger for tilblivelsen og udformningen af dansk flexicurity. I en dansk sammenhæng er flexicurity produktet af en lang historisk udvikling og sociale kompromisser på forskellige politikområder - og ikke produktet af nogen veludtænkt masterplan. Det er derfor vanskeligt at finde eksempler på, at flexicurity i Danmark er resultatet af en bevidst politisk eller faglig strategi. I analysen af forudsætningerne for dansk flexicurity fokuserer vi på indretningen og udviklingen i hvert af hjørnerne af den gyldne trekant (det fleksible arbejdsmarked, indkomsttrygheden og beskæftigelsessikkerheden) samt hvordan de tre elementer interagerer og understøtter hinanden. I hidtidige analyser har der været en tendens til at gøre beskæftigelsessikkerhed identisk med den aktive arbejdsmarkedspolitik. Dermed underbelyses den vigtige og selvstændige rolle som efter- og videreuddannelse spiller i dansk flexicurity. Afslutningsvist i kapitlet foreslår vi derfor at udvide forståelsen af den gyldne trekant med efterog videreuddannelse, hvilket grafisk kan illustreres som en flexicurity-firkant. 9

10 I de efterfølgende empiriske analyser tager vi udgangspunkt i denne flexicurity-firkant og foretager en detaljeret analyse af hvert af hjørnerne (fleksibelt arbejdsmarked, social sikkerhed, aktiv arbejdsmarkedspolitik og efter- og videreuddannelse) samt af samspillet mellem elementerne. I kapitel 4 giver vi et registerbaseret overblik over hovedstrømmene på arbejdsmarkedet i perioden I kapitel 5 beskrives det fleksible arbejdsmarked ved at se nærmere på job mobiliteten, samt bevægelserne ind og ud af beskæftigelse. Job mobiliteten analyseres her i både et komparativt, historisk og aktuelt perspektiv. I kapitel 6 beskrives indkomstsikkerheden ved ledighed gennem en detaljeret analyse af, hvem der blev berørt af ledighed i 2004 og gennem en analyse af strømninger fra ledighed til andre positioner året efter. I kapitel 7 ser vi på deltagerne i de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og analyserer mønstre i tilgang og afgang, og hvad der karakteriserer de personer, der bevæger sig fra arbejdsmarkedspolitikken til andre positioner året efter. I kapitel 8 analyseres den offentligt finansierede efter- og videreuddannelsesindsats ud fra et flexicurity perspektiv. Det undersøges dels, hvad der karakteriserer deltagerne i efter- og videreuddannelse, dels hvilken betydning efter- og videreuddannelse har for mobiliteten på arbejdsmarkedet. I kapitel 9 sammenfattes de væsentligste konklusioner fra de empiriske analyser, herunder samspillet mellem hjørnerne i firkanten. Dernæst vurderer vi, i hvilket omfang de beskrevne ordninger på arbejdsmarkedet fungerer som svingdøre eller blindgyder (gode og dårlige transitioner), herunder hvilken betydning flexicurity har for inklusion og eksklusion på arbejdsmarkedet. Afslutningsvist gives på grundlag af en række aktuelle udfordringer for dansk flexicurity anbefalinger til, hvordan den danske udgave af flexicurity kan styrkes fremover. Et væsentligt fremadrettet spørgsmål er i forlængelse heraf, om de historisk-institutionelle forudsætninger som understøtter dansk flexicurity er holdbare og kan fastholdes fremover. 10

11 Kapitel 2: Flexicurity-begrebet Der er aktuelt vel næppe et mere populært begreb end flexicurity, når politikere skal pege på fremtidige indretninger af arbejdsmarkedet, eller når forskere indenfor arbejdsmarkeds- og velfærdsstatsforskningen skal finde relevante emner at arbejde med. Og det er der mange gode grunde til, bl.a. at der hermed sættes fokus på de dynamiske aspekter af samspillet mellem fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet og i virksomhederne, samt relationen mellem velfærdsstatsarrangementer og virksomhedsprocesser. Nye politiske forståelser af komplementaritet og opblødninger af grænserne mellem forskningsmæssige discipliner og emneområder synes at opstå. Når et begreb på den vis når popularitet på tværs af politiske fløje, og når flexicurity optræder i overskriften på publikationer fra snart alle typer af arbejdsmarkedsforskning, ja så kan der imidlertid være god grund til at spørge om, hvorvidt anvendelsen af begrebet dækker over samme forståelse. Det gør den nok næppe, i så fald ville det næsten også være sensationelt med et begreb, som både kunne samle bred politisk konsensus og forskellige forskningstraditioner og -retninger. Ofte er der således tale om en endog meget bred forståelse af flexicurity-begrebet, hvor stort set alle arbejdsmarkedsrelaterede emner indgår, eller også betones særligt den ene side af henholdsvis fleksibilitet eller social sikkerhed. Denne situation gør det så meget mere påtrængende at indkredse det flexicurity-begreb, som anvendes i denne analyse. Derudover har meget af flexicurityforskningen været orienteret mod overordnede forståelser af sammenhænge mellem arbejdsmarkedsregulering, velfærdsstats-arrangementer og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet (og virksomhederne), mens empirisk forskning rettet mod at identificere de mere dynamiske aspekter omkring relationerne mellem fleksibilitet og sociale sikkerhedsarrangementer på arbejdsmarkedet har været underbetonet. I det følgende skal den flexicurity-forståelse, som anvendes her, nærmere indkredses, og en begrundelse og et bud på en mere empirisk orienteret tilgang præsenteres. 2.1 Flexicurity et flertydigt begreb Der er som nævnt tidligere i disse år en overvældende interesse for begrebet flexicurity hos politiske beslutningstagere fra forskellige steder i det politiske spektrum og på forskellige niveauer fra OECD, EU og nationalt. Et konkret mere kuriøst eksempel herpå er statsminister Anders Fogh Rasmussen, som i 2004 ligefrem påstod at have opfundet begrebet ved at trække ordene flexibility og security sammen 3. Begrebet kan imidlertid dateres i hvert fald mindst 10 år længere tilbage, blandt andet til Holland i midten af 1990erne i forbindelse med debatten om en ændring af arbejdsmarkedslovgivningen. Efterfølgende vedtog man således i Holland en decideret flexicuritylovgivning, hvor der skete en mindskelse af beskyttelsen af permanent ansatte samtidig med, at 3 Tale på Venstres Landsmøde (http://www.venstre.dk/index.php?id=1008): Vi havde EU-topmøde forleden. Der havde jeg lejlighed til at fortælle lidt om det. Den drøftelse foregik jo på engelsk. Jeg kombinerede de to ord og sagde, at vi har flexibility og security, og så kaldte jeg den danske model for flexicurity. Det er godt, for på fransk hedder det flexicurité. 11

12 ansættelsestrygheden for såkaldt atypiske ansættelser blev styrket (Wilthagen & Tros, 2004). 4 Men eksemplet med statsministerens udtalelse illustrerer meget godt den meget positive klang, som begrebet aktuelt har fået politisk. Generelt er det imidlertid temmelig sparsomt med klare definitioner og modeller for, hvordan sikkerhed- og fleksibilitet konkret afvejes og i bedste fald kan føre til, at de understøtter hinanden. Heri ligger måske også forklaringen på, at flexicurity er blevet denne semantiske magnet, som eksempelvis EU-kommissionen og OECD har taget til sig, idet der i denne manglende begrebsliggørelse og konkretisering også er en vis politisk ufarlighed. Som Barbier konstaterer om den politiske anvendelse: Ingen politiske dokumenter udgivet af EU-Komissionen eller OECD har - indtil nu været i stand til at præsentere en sammenhængende, udtømmende og detaljeret økonomisk model for forbindelsen mellem fleksibilitet og sikkerhed (Barbier 2006, egen oversættelse). 2.2 Flexicurity som begreb Den mest præcise og vel nok mest anvendte definition på flexicurity kommer fra Wilthagen og kollegaer. Wilthagen definerer begrebet som en policy-strategi, nærmere bestemt en strategi som forsøger synkront og bevidst dels at øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, i arbejdsorganiseringen og arbejdsrelationerne, dels at øge sikkerheden (beskæftigelsessikkerheden og den sociale sikkerhed) navnlig for svage grupper på og udenfor arbejdsmarkedet (jf. Wilthagen 1998; Wilthagen og Rogowski 2002; Wilthagen & Tros 2004). For at opnå mærkatet flexicurity må den pågældende strategi, politik eller program være synkron (både indeholde elementer af fleksibilitet og sikkerhed på samme tid), bevidst (aktørerne skal være vidende om denne gensidighed) og målrettet svage grupper (personer på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet). Definitionen er senere udvidet til også af kunne være en bestemt tilstand eller betingelse på arbejdsmarkedet, nærmere bestemt: For det første en grad af job-, beskæftigelses-, indkomst- og kombinationssikkerhed, der understøtter arbejdsmarkedskarrieren for arbejdstagere i en relativ svag position og tillader vedvarende arbejdsmarkedsdeltagelse af høj kvalitet og social inklusion, og for det andet understøtter en grad af numerisk (intern og ekstern) og funktionel fleksibilitet samt 4 Som empirisk fænomen stammer begrebet flexicurity imidlertid fra Holland. I Holland var der i modsætning til Danmark et ganske restriktivt afskedigelsessystem for ordinært ansatte. Arbejdsgiverne skulle bede om tilladelse til fyringer ved enten det lokale AF-kontor (Centres for Work and Income) eller det lokale retssystem, og medvirkede samtidig i langt højere grad end danske arbejdsgivere til finansieringen af dagpengesystemet gennem betaling af sociale bidrag. Der var desuden i Holland en relativt høj job beskyttelse for ordinært ansatte, hvilket har medført at virksomhederne har søgt at skabe fleksibilitet i arbejdskraftanvendelsen ved at hyre grupper af løst-ansatte medarbejdere på midlertidige kontrakter. Disse atypiske medarbejdere har generelt et lavere niveau af social sikkerhed (f.eks. ret til dagpenge, pension, ferie) og en lavere jobsikkerhed end ordinært ansatte. Pointen med den hollandske flexicurity-lovgivning, som trådte i kraft i 1999, var netop at rette op på denne ubalance mellem et ufleksibelt arbejdsmarked for kernearbejdskraften og en usikker arbejdsmarkedssituation for periferiarbejdskraften. Afskedigelsesbeskyttelsen for ordinært ansatte blev således modificeret, systemet med tilladelser for vikaransættelser blev afskaffet, og ansættelsesbeskyttelsen for atypiske medarbejdere blev styrket. En væsentlig hensigt var at fremme en udvikling fra jobsikkerhed til beskæftigelsessikkerhed, særligt gennem en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik. Inspirationen til denne lovgivning stammede dels fra en kollektiv overenskomst mellem arbejdsgiverne, fagbevægelsen og vikarbureauet, START, fra 1993, dels fra en aftale i den såkaldte Labour Foundation, som er et centralt konsultationsorgan mellem arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen. Den hollandske lovgivning om flexicurity er således et typisk eksempel på traditionen for korporativ koordinering (Wilthagen 1998; Wilthagen & Tros 2004). 12

13 lønfleksibilitet, der tillader arbejdsmarkeder (og virksomheder) at tilpasse sig forandrede betingelser for at fastholde og udvide konkurrencedygtighed og produktivitet (jf. Wilthagen & Tros 2004: 170). Sidstnævnte tilføjelse er blandt andet inspireret af det danske tilfælde, hvor man vanskeligt kan tale om nogen bevidst politisk strategi, men nærmere som et resultat af en lang historisk udvikling (jf. kapitel 3). Dog synes den normative tilføjelse i Wilthagens definition om understøtning af arbejdskarrieren for arbejdstagere i en relativ svag position ikke specielt dækkende. Den danske model synes snarere at være kendetegnet ved høj konkurrence om jobbene (lav job beskyttelse) i kombination med indkomstsikring og beskæftigelsessikring (aktiv arbejdsmarkedspolitik) omfattende alle. Dette skaber netop marginaliseringsproblemer, som søges løst ved særlige indsatser målrettet svage grupper (udover modellen så at sige). Men forståelsen af flexicurity som en bestemt tilstand eller betingelse på arbejdsmarkedet, er den definition, der arbejdes med i denne analyse. Det væsentligste input fra Wilthagen og kollegaer er nok pointen om, at både fleksibilitet og sikkerhed er flerdimensionale begreber. Med udgangspunkt i Atkinsons velkendte model af den fleksible virksomhed (Atkinson 1985, Atkinson & Meager 1986) kan der skelnes mellem fire former for fleksibilitet: Numerisk fleksibilitet (tilpasning af antal ansatte), funktionel fleksibilitet (mellem forskellige arbejdsopgaver), arbejdstidsfleksibilitet og lønfleksibilitet. Pointen i flexicuritybegrebet er at koble disse fleksibilitetsformer med forskellige former for sikkerhed: Jobsikkerhed: sikkerheden for at blive i det samme job, og kan udtrykkes igennem ansættelsesbeskyttelse og anciennitet ved samme arbejdsgiver. Beskæftigelsessikkerhed: sikkerheden for at vedblive i beskæftigelse, men ikke nødvendigvis i samme job. Her spiller den generelle beskæftigelsessituation og aktive arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikker derfor en nøglerolle. Indkomstsikkerhed: sikkerheden for at oppebære en indkomst ved arbejdsløshed, sygdom og ulykke, og som udtrykkes gennem offentlige forsørgelsessystemer, som dagpenge- og kontanthjælpssystemet. Kombinationssikkerhed: muligheden for at kombinere arbejdslivet med privatlivet, f.eks. gennem tilbagetrækningsordninger, barsel, frivilligt ulønnet arbejde m.v. Med dette udgangspunkt fremstilles mulighederne for at kombinere fleksibilitet og sikkerhed ofte i en matrix, der illustrerer en række mulige kombinationer (tilpasset fra Wilthagen 2004): Numerisk fleksibilitet Arbejdstidsfleksibilitet Funktionel fleksibilitet Lønfleksibilitet Figur1: Kombinationer af fleksibilitetsformer og sikkerhed Beskæftigelsessikkerhed Jobsikkerhed Indkomstsikkerhed Kombinationssikkerhed 13

14 Med Wilthagens flexicuruty-matrix er der udviklet et heuristisk redskab, der kan anvendes til at identificere forskellige flexicurity-politikker eller kombinationer af fleksibilitet og sikkerhed for bestemte ordninger, eller som den også bruges, til at identificere stiliserede sammenhænge mellem fleksibilitet og sikkerhed i forskellige nationale arbejdsmarkedsregimer. Det vil sige, at trods det at alle nationale arbejdsmarkeder vil have eksempler på mange forskellige former for både fleksibilitet og sikkerhed, så bruges matrixen ofte til at fremhæve særlige nationale konfigurationer. Men matrixen anvendes som sagt også til at identificere bestemte flexicurityformer i forbindelse med bestemte ordninger. Hermed er også sagt, at flexicurity-arrangementer ikke nødvendigvis er afgrænset til det samlede nationale arbejdsmarked. Andre dimensioner af begrebet vedrører derfor deres niveau (nationalt, regionalt, lokalt eller individuelt) og dækningen af forskellige grupper og sektorer (hele arbejdsmarkedet, sektorer, jobtyper (f.eks. vikaransatte) eller grupper (f.eks. ældre lønmodtagere). Endelig kan arrangementer være etableret gennem forskellige reguleringsformer: lov, overenskomst eller individuelle kontrakter. Opfattet på denne måde er flexicurity derfor et komplekst og flerdimensionalt begreb, som indebærer integration af forskellige politikfelter. Flexicurity-arrangementer er indlejrede i bredere nationale sammenhænge (velfærdsstatsmodeller, forhandlingssystemer, nationale traditioner), lige som der findes mange forskellige former for flexicurity både i Europa og inden for de enkelte lande. Hermed er også antydet en af svaghederne ved den måde som flexicurity matrixen ofte anvendes på (også af Wilthagen og kollegaer), nemlig det forhold at den både benyttes til at identificere arbejdsmarkedsregimer og konkrete ordninger på forskellige niveauer. Eksempelvis vil det således ikke være vanskeligt at forestille sig flexicurityformer på virksomheds-, branche- eller sektorniveau, som vil være i konflikt med (eller kontraproduktive for) nationale flexicurity-konfigurationer. Eksempelvis kan der ofte være modsætninger mellem sikkerhedsarrangementer leveret af og på virksomheden (der vil tendere at fremme jobsikkerhed og dermed intern numerisk fleksibilitet) og sikkerhedsarrangementer leveret af staten (der vil tendere mod at fremme beskæftigelsessikkerhed og dermed ekstern numerisk mobilitet). Hermed berøres også en helt afgørende distinktion, som er udeladt i matrixen, nemlig om sikkerhed og flexibilitet søges sikret eksternt (mobilitet på arbejdsmarkedet generelt, numerisk flexibilitet, statslig social sikring) eller internt (fleksibilitet indenfor virksomheden, funktionel fleksibilitet, lønfleksibilitet, virksomhedsleveret sikkerhed). Dette er ofte her at forskellige arbejdsmarkedsregimer adskiller sig fra hinanden (Bredgaard & Larsen 2007, Leschke et al. 2006). Uden denne skelnen tabes sigtet også på de dynamikker, der er mellem forskellige typer af flexicurity-arrangementer på forskellige niveauer. Vores bud på den problematik vil være, at man i udgangspunktet anvender matrixen til at identificere stiliserede sammenhænge mellem fleksibilitet og sikkerhed i forskellige nationale arbejdsmarkedsregimer. Det handler bl.a. at identificere forklarende eller uddybende faktorer bag regimebeskrivelsen som forskellige reguleringsformer (lov, aftalebaseret, offentlig serviceudbud, etc), niveauer (regionalt, lokalt og individuelt) og sektorer/grupper (hele arbejdsmarkedet, sektorer, jobtyper, grupper, etc.). Dertil kommer så hele forståelsen af de nødvendige historisk-institutionelle forudsætninger. Altså hvorfor og hvordan de etablerede arrangementer er fremkommet ved forhandlinger, kompromisser og redistribution af ressourcer, og herunder således også hvordan betingelserne er for fremtidige arrangementer. En anden svaghed ved såvel definition og matrix er påpeget af Leschke, Schmid og Griga (Leschke et al. 2006), der påpeger, at sammenstillingen af forskellige sikkerheds- og fleksibilitetsformer som et trade-off 5 medfører, at der ikke er fokus på mere overgribende positive effekter, der rækker 5 Trade-off kan oversættes som afvejning af forhold hvor konkret fordel opnås mod accept af prædefineret ulempe, altså en form for kompromis. 14

15 udover ægteskabet mellem de enkelte former. Det vil sige, at relationen mellem forskellige aspekter af fleksibilitet og sikkerhed er mere kompleks end at noget gives for at få noget andet igen. Som Leschke et al skriver (egen oversættelse): Det er ikke kun et trade-off mellem fleksibilitet og sikkerhed. Fleksibilitetsgevinster for arbejdsgiverne medfører ikke nødvendigvis tab af sikkerhed for medarbejderne; tilsvarende medfører øget sikkerhed for medarbejderne ikke nødvendigvis, at arbejdsgiverne mister fleksibilitet. Derfor er den megen tale om en balance mellem fleksibilitet og sikkerhed ofte forstået som et kompromis mellem arbejdsgivere og arbejdstagere en overdreven forsimpling af denne nexus Derfor kan sammenhængen mellem fleksibilitet og sikkerhed også være en gensidig understøttende eller komplementær relation. Eksempler på sådanne komplementære relationer kunne (som i postulatet om den danske model) være, at høj indkomst- og beskæftigelsessikkerhed ved ledighed giver større risikovillighed hos den enkelte, og dermed også større lyst til jobskifte og efteruddannelse, der igen sikrer en generel større mobilitet af velkvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Det kunne også være mere kombinationssikkerhed (forældreorlov og pasningsordninger), der fører til højere numerisk fleksibilitet for kvinder som bevæger sig ind og ud af arbejdsmarkedet. Eller måske mere jobsikkerhed, der medvirker til højere loyalitet overfor arbejdsgiveren og fremmer investeringer i medarbejdernes virksomhedsspecifikke kvalifikationer. I andre situationer kan denne nexus føre til dårlige cirkler, f.eks. når mere numerisk fleksibilitet får arbejdsgiverne til at investere mindre i efteruddannelse af medarbejderne, og dermed reducerer beskæftigelsessikkerheden for de ansatte. På den måde vil den eksakte karakter af samspillet mellem sikkerhed og fleksibilitet afhænge af de specifikke omstændigheder. Matrixen er således begrænset indenfor egne felter, idet betydningen af forskellige arrangementer for den måde andre typer af arrangementer fungerer på kan være vanskelige at indfange. 2.3 Anvendte principper for empirisk funderet flexicurity forskning Der er ovenfor peget på nogle problematiske forhold i forbindelse med den måde, hvorpå flexicurityforskningen oftest tager sit analytiske afsæt. Hovedindvendingerne kan overordnet siges at handle om for meget fokus på beskrivende kategoriseringer og typologiseringer og for lidt fokus på relationer og dynamikker. Da fokus i denne analyse meget er på sidstnævnte, er det gode spørgsmål, hvad der alternativt kan gøres? For afklaring heraf vil vi - som supplement til Wilthagens definitioner og matrix - pege på fire pejlemærker for vores analyse: 1) Afsættet tages i nationale konfigurationer af fleksibilitet og sikkerhed. Hermed ikke sagt, at fokus er isoleret hertil. Men for analytisk at håndtere flexicuritybegrebets komplekse og flerdimensionale karakter (niveauer, sektorer, grupper, jobtyper, reguleringsformer, etc.) så kan det give mening at anvende de nationale konfigurationer som referencegrundlag. Det udelukker dog ikke et fokus på betydningen af forskellige arrangementer for enkeltgrupper eller individer. Men de enkelte flexicurityarrangementer bør ses i sammenhæng, hvor man jo til en vis grad kan sige, at den aggregerede sum af flexicurityarrangementer udgør den nationale konfiguration. 2) Fokus er på betydningen af de historisk-institutionelle forudsætninger og betingelser. Flexicurityarrangementer hvor fleksibilitet og sikkerhed gensidigt understøtter hinanden kan ikke 15

16 forstås eller anvendes som en selvstændig politisk strategi. De gode flexicurity-arrangementer opstår bl.a. på baggrund af forhandlinger, kompromisser og redistribution af ressourcer, og kræver en kultur med tillid og social dialog. Her må det være en selvstændig forskningsopgave at udvaske, hvad disse nødvendige historisk-institutionelle betingelser består af, og ikke mindst hvordan sådanne skabes. Indsigt herom er i øvrigt også helt nødvendig i et policy-transfer perspektiv. 3) Fokus er på at dokumentere og forstå dynamikker og relationer bag de gode flexicurityarrangementer. Flexicurityforskningen har (med undtagelser) hidtil været meget optaget af beskrivende typologiseringer og kategoriseringer, hvilket måske nok også har betinget den positive politiske opmærksomhed omkring begrebet. Dette har været en helt afgørende og nødvendig øvelse, men næste skridt må være identificeringen af flexicurityarrangementer, hvor der kan konstateres positive spin-off effekter udover det konkrete trade-off mellem bestemte sikkerheds- og fleksibilitetsformer. Her giver det i øvrigt også mening at relatere til det beslægtede begreb om transitionelle arbejdsmarkeder (Schmid 1996, 1998, Schmid & Gazier 2002), hvor en tilsvarende problematik har gjort sig gældende. Det handler om at kunne omsætte de hævdede positive gevinster ved begreberne til praksis og konkrete eksempler. 4) Mere dybdegående empirisk forskning i de dynamiske aspekter og relationer omkring forskellige fleksibilitets- og sikkerhedsformer. Dette følger af ovenstående punkt om at dokumentere gode flexicurity-arrangementer. Der forsøges ofte opstillet teser om, hvordan især sikkerhedsarrangementer kan påvirke fleksibiliteten på arbejdsmarkedet positivt. Vi har bl.a. selv opstillet den tese, at høj arbejdsløshedsunderstøttelse og beskæftigelsessikkerhed gennem aktiv arbejdsmarkedspolitik kan medvirke til risikovillighed hos medarbejderne, og dermed også sikre en høj mobilitet på det danske arbejdsmarked (Bredgaard m.fl. 2005, Madsen 2004). Der er imidlertid behov for en større empirisk verifikation af sådanne teser. I det danske eksempel kan vi konstatere, at der både eksisterer høj social sikkerhed og høj mobilitet på arbejdsmarkedet. Men der findes ikke megen dokumentation for relationerne og dynamikkerne mellem disse. Især synes der at være behov for at følge individers transitioner på arbejdsmarkedet over et længere tidsperspektiv. Kan man eksempelvis bruge det veludbyggede danske understøttelsessystem som et springbræt til noget andet og bedre arbejde? Eller er det kun nogle grupper af lønmodtagere, som benytter sig heraf, mens andre grupper er i fare for at forblive ekskluderet af arbejdsmarkedet? (jf. kapitel 1) Sådanne spørgsmål kan kun besvares ved at følge transitioner på arbejdsmarkedet, hvilket vi vil gøre ved hjælp af det tilgængelige registermateriale. Hermed er der basis for nye indsigter i måderne, hvorpå eksisterende flexicurity-arrangementer fungerer. I hvert fald i en dansk kontekst. 16

17 Kapitel 3: Den danske udgave af flexicurity Som nævnt i kapitel 1 bliver Danmark ofte fremhævet som hovedeksemplet på en flexicuritymodel. I dette kapitel gives en overordnet beskrivelse af den danske case og dens historiske og institutionelle forudsætninger. Beskrivelsen tjener som et skelet for den detaljerede empiriske analyse i de følgende kapitler. 3.1 Hovedtræk af den danske case Med inspiration fra Arbejdsministeriet (1999) beskrives den danske arbejdsmarkedsmodel ofte som en flexicurity-trekant eller en gylden trekant. 6 Modellen kombinerer en høj grad af mobilitet mellem jobs med et udbygget social sikkerhedsnet for de ledige og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den høje lønmodtagermobilitet mellem forskellige arbejdsgivere hænger formentlig atter sammen med et forholdsvis lavt niveau for ansættelsesbeskyttelsen på det danske arbejdsmarked, selv om kulturelle forhold, såsom holdninger til jobskifte, også kan spille en rolle. Op mod en fjerdedel af de beskæftigede bliver hvert år berørt af ledighed og modtager derfor dagpenge eller kontanthjælp. Men af de ledige finder størsteparten selv tilbage til et nyt job. Resten kommer i målgruppen for den aktive arbejdsmarkedspolitik, som ideelt set bidrager til at de atter kommer i beskæftigelse. Dels fører den aktive indsats til, at deltagerne i de forskellige programmer (f.eks. jobtræning og uddannelse) bliver opkvalificerede og derfor øger deres jobmuligheder. Dels kan indsatsen have en motivationseffekt i den forstand, at ledige, som er ved at nærme sig tidspunktet for aktivering, øger deres søgning efter ordinære jobs i det omfang, hvor de opfatter aktivering som noget negativt. Det sociale sikkerhedsnet i form af dagpengesystemet og kontanthjælp til ledige udgør sammen med den høje fleksibilitet historisk set modellens hovedakse i den forstand, at begge forhold har karakteriseret det danske arbejdsmarked i mange år. Anerkendelsen af arbejdsgivernes ret til frit at ansætte og afskedige de ansatte går tilbage til Septemberforliget i Dagpengesystemet har rødder tilbage til starten af 1900-årene og fik sin nuværende form i slutningen af 1960erne. Derimod er den aktive arbejdsmarkedspolitik med vægt på opkvalificering og jobtræning af nyere dato. I sin nuværende skikkelse har den rod i en omfattende arbejdsmarkedsreform fra og dens efterfølgere. I en international sammenligning fremstår den danske model derfor som en hybrid. Det lave niveau for lønmodtagerbeskyttelsen minder om liberale regimer, som man for eksempel finder det i England. På den anden side svarer det udbyggede sociale sikkerhedsnet til de velfærdssystemer, som karakteriserer de andre skandinaviske velfærdsstater. Nogle forfattere vil opfatte denne blandingsform mellem en skandinavisk velfærdsstat og et liberalt arbejdsmarked som ustabil, og som værende på vej i enten den ene eller den anden retning (Hall & Soskice 2001). Men som nærmere beskrevet i afsnit 3.2 er en vigtig pointe fra analyserne af de historisk-institutionelle 6 Dette afsnit rummer en kort oversigt over hovedtræk ved den danske udgave af flexicurity. For mere udbyggede fremstillinger kan henvises til Bredgaard m.fl. (2005) og Madsen (2007). 17

18 forudsætninger for den danske flexicurity-model, at modellen er udviklet gradvist i en langvarig periode og er understøttet af relativt stabile institutioner og klassekompromisser (Madsen 2006). Imidlertid ses der både i den internationale og den danske debat nogle gange en forkortning, hvor det seneste tiårs succes for det danske arbejdsmarked bliver tilskrevet den netop beskrevne flexicurity-model. Men uden en vellykket balance mellem den makroøkonomiske politik og den internationale konjunktur havde væksten i beskæftigelsen og den faldende ledighed ikke været mulig. Opnåelsen af lav inflation samtidig med en halvering af ledigheden hænger også sammen med en ny dagsorden for overenskomstforhandlinger og løndannelse, som bidrog til, at arbejdsmarkedet tilpassede sig skiftet fra høj ledighed til fuld beskæftigelse, samtidig med at lønstigningerne forblev moderate og ikke brød med det internationale skifte til lavinflation. 3.2 De historiske og institutionelle forudsætninger Historisk har der udviklet sig en erkendelse af, at arbejdsmarkedspolitikken skal balancere såvel økonomiske som velfærdspolitiske målsætninger, der ikke er i indbyrdes modstrid. Dette forklares af Larsen (2005:117) med en stærk tradition for konsensusskabende institutioner på arbejdsmarkedsområdet, udstrakt regionalisering og stærke korporative styringsarrangementer, som gør politik-tagere til politik-magere. Tidligt udvikles således et voluntaristisk industrial relations-system, hvor arbejdsmarkedets parter er i privilegerede positioner, og forhandler om en række spørgsmål, som der i andre europæiske lande laves lovgivning omkring. Så længe lovgiverne opfatter resultaterne af denne partsregulering som tilfredsstillende, afholder de sig i det store hele fra at lovgive om arbejdsmarkedsforhold. Folketinget har derfor ikke spillet nogen nævneværdig rolle i udviklingen af arbejdsmarkedspolitikken. Dette gælder også når en ny regering kommer til magten, idet normen har været, at reformer af arbejdsmarkedet skal være resultatet af brede forlig hen over midten i dansk politik, og helst med arbejdsmarkedets parters samtykke. Konsensus og samarbejde bliver således tidligt en forudsætning for reguleringen af arbejdsmarkedet. Dette hænger ligeledes sammen med den stærke korporative partsstyring, hvor arbejdsmarkedets parter er indsat i privilegerede positioner. Dette er tilfældet i lovforberedelsen og beslutningsprocesserne, hvor der er tradition for, at arbejdsmarkedets parter deltager i råd, udvalg og kommissioner, ligesom det er tilfældet i den administrative implementering af lovgivningen (administrativ korporatisme). Dermed øges statens muligheder for at skabe konsensus omkring arbejdsmarkedsforholdene, og dermed også styringskapaciteten. Samtidig er der gradvist opstået en erkendelse af, at arbejdsmarkedspolitik omfatter både økonomiske og sociale målsætninger. Derfor er det vigtigt at inddrage det lange historiske perspektiv, når man skal forstå baggrunden for den danske arbejdsmarkedsmodel. Kombinationen af høj mobilitet mellem jobs og et udviklet socialt sikkerhedsnet har karakteriseret det danske arbejdsmarked i adskillige årtier og været en vigtig faktor bag den vellykkede omstilling fra landbrugs- til industri og servicesamfund, som det danske samfund har gennemført i efterkrigstiden. Selvom betegnelsen flexicurity er af ny dato, er det nogle rodfæstede træk ved det danske arbejdsmarked, som begrebet søger at indfange. I projektet beskrives de historisk-institutionelle forudsætninger ved at fokusere på udviklingen i hvert af hjørnerne af flexicurity-trekanten (det fleksible arbejdsmarked, indkomsttrygheden og 18

19 beskæftigelsessikkerheden), og ved at analysere de karakteristiske beslutningsformer og deltagelseskanaler for det danske beskæftigelsesregime. Samtidig udvides analysen af beskæftigelsessikkerheden til ikke alene at omfatte den aktive arbejdsmarkedspolitik, men også den beskæftigelsessikkerhed, som skabes gennem voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU). De følgende afsnit skitserer nogle hovedpunkter i udviklingen af de historiske og institutionelle forudsætninger for dansk flexicurity, medens der i indledningerne til de følgende kapitler gås mere i detaljer med de aktuelle forhold Det fleksible arbejdsmarked Septemberforliget fra 1899 beskrives ofte som arbejdsmarkedets grundlov (Ibsen & Scheuer 1999). Den høje mobilitet og lave ansættelsesbeskyttelse kan også dateres hertil. Arbejdsgiverne accepterede i forliget lønmodtagernes ret til at forhandle løn- og arbejdsvilkår, og ret til at slutte sig sammen i fagforeninger (organisationsfriheden), hvorimod fagbevægelsens accepterede arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejde, herunder til at ansætte den til enhver tid passende arbejdskraft. Det liberale ansættelses- og afskedigelsesregime, som fulgte af Septemberforliget er i hovedtræk bevaret frem til nutiden, selv om der er indført en række restriktioner på arbejdsgivernes afskedigelsesret, f.eks. i forhold til gravide kvinder. Også funktionærloven er kommet til i 1937, ligesom en række andre grupper på arbejdsmarkedet i henhold til overenskomst er ansat på funktionærlignende vilkår. Som nærmere beskrevet i kapitel 5 er den danske ansættelsesbeskyttelse dog stadig på et forholdsvis lavt niveau i international sammenligning. Robustheden af det liberale regime kan skyldes, at det har vist sig funktionelt i forhold til en erhvervsstruktur domineret af små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder har formentlig vanskeligere ved at skaffe sig fleksibilitet gennem interne fleksibilitetsformer (f.eks. funktionel fleksibilitet). Små og mellemstore virksomheder er samtidig mere udsatte for pludselige konjunkturudsving og ændrede konkurrencebetingelser end større virksomheder. Et mobilt og fleksibelt arbejdsmarked med høj numerisk fleksibilitet mellem jobbene synes derfor at passe godt overens med små og mellemstore virksomheders interesser. Hertil kan tilføjes, at lønmodtagerne ligeledes kan have en interesse i let at kunne flytte til andre virksomheder og brancher, hvor beskæftigelsesmulighederne, lønnen eller personalegoderne er bedre. Alternativet hertil er stramme jobbeskyttelsesregler, som medvirker til at fastholde medarbejderne i samme job. Den lave jobbeskyttelse afspejler samtidig en langvarig liberal tradition i den danske velfærdsstat, der har sit sociale og politiske fundament i klassesamarbejdet mellem bønder og arbejdere (Madsen 2005:282). Samtidig er den politiske realitet, at der kun i ganske få perioder har været et socialistisk/socialdemokratisk flertal i det danske Folketing. Det kan antages, at den lave jobbeskyttelse og høje numeriske fleksibilitet på det danske arbejdsmarked er blevet acceptabel for fagbevægelsen og lønmodtagerne fordi disse til gengæld er blevet kompenseret gennem et relativt generøst og statsligt finansieret dagpenge- og kontanthjælpssystem. 19

20 Indkomsttrygheden Det danske dagpengesystem har rødder tilbage til 1800-tallets håndværkerlaug, men fik først en selvstændig status med lovgivningen om statsanerkendt a-kasser i 1907 (Hartvig Pedersen & Hulgaard, 2007). Sin nuværende form fik dagpengesystemet med en omfattende reform af de institutionelle og økonomiske rammer for både dagpengesystem og aktiv arbejdsmarkedspolitik i , hvor staten overtog den marginale ledighedsrisiko i den forstand, at den finansierede udgifterne til dagpengesystemet ud over et fast medlemsbidrag fra hver forsikret. Samtidig friholdtes arbejdsgiverne stort set for omkostninger til at finansiere dagpengesystemet. Arbejdsgiverne kunne ligefrem overvælte betalingen af dagpenge ved hjemsendelsesledighed og konjunkturudsving på staten, som finansierede supplerende dagpenge. Samtidig med at arbejdsløsheden steg op igennem 1970erne, blev dagpengesystemet gjort mere generøst, dels ved at lempe adgangen, forlænge varigheden, og øge den gennemsnitlige kompensationsgrad. Denne indirekte subvention af virksomhederne har således ført til at arbejdsgiverne har ganske ringe økonomiske forpligtelser i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere, hvilket formentlig har styrket virksomhedernes internationale konkurrenceevne. Til gengæld finansierer staten i overvejende grad et relativt generøst dagpengesystem, hvorved der skabes en balance mellem lav jobsikkerhed og høj indkomsttryghed så at sige den oprindelige flexicurity-akse. Et vigtigt træk ved indkomstsikkerheden for ledige er desuden, at systemet er todelt i den forstand, at de ledige, som ikke er medlemmer af en a-kasse, er berettigede til kontanthjælp, såfremt de opfylder trangskriterierne herfor. Kontanthjælpen har rødder til 1800-tallets fattighjælp og blev introduceret i sin moderne form i Denne todeling af forsørgelsessystemet gennemsyrer hele arbejdsmarkedspolitikken, hvor der på trods af en række harmoniseringsbestræbelser stadig findes forskelle mellem rettigheder og pligter for de to grupper af ledige. Siden den gennemgribende reform af dagpengesystemet i 1969 har det udvist en høj grad af stabilitet, når det gælder hovedreglerne for medlemskab og medlemsrettigheder. Samtidig er der dog sket en langsom erosion af ydelsesniveauet, således at dagpengenes bruttodækningsgrad har udvist en faldende tendens siden midten af 1980erne, dels på grund af satsreguleringssystemet, dels fordi pensionsindbetalinger ikke er indregnet i beregningsgrundlaget for dagpengebeløbet (LO 2006). Desuden er der sket en halvering af dagpenge for årige, ligesom grupper udenfor dagpengesystemet også har fået beskåret deres ydelsesniveauer (reduktioner af kontanthjælpen for udvalgte grupper; starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloft, 300-timers regel) Beskæftigelsessikkerhed gennem aktiv arbejdsmarkedspolitik Den grundlæggende akse mellem et fleksibelt arbejdsmarked og et generøst system for indkomsterstatning blev cementeret op igennem arbejdsløshedskrisen i 1970erne, men udsat for alvorlig kritik i 1980erne. Arbejdsgiverne kritiserede arbejdsmarkedspolitikken (eller rettere AFsystemet) for at havde udviklet sig til et socialkontor, som havde glemt den oprindelige opgave med at formidle ledig arbejdskraft til ubesatte stillinger (allokering). Desuden rejstes kritik mod de generøse forsørgelsesydelser for at fjerne incitamenter til at tage og søge ordinært arbejde. Den borgerlige regering forsøgte i tråd hermed at modernisere arbejdsformidlingen gennem et stærkere fokus på servicering af det ordinære arbejdsmarked. Derimod foretog den ikke væsentlige 20

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Flexicurity. afklaring af et begreb i bevægelse

Flexicurity. afklaring af et begreb i bevægelse Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse Thomas Bredgaard, Flemming Larsen & Per Kongshøj Madsen Flexicurity er et begreb på vandring. Det blev opfundet i Holland i midten af 1990erne og er siden

Læs mere

DANSK FLEXICURITY I KRISE?

DANSK FLEXICURITY I KRISE? DANSK FLEXICURITY I KRISE? T H O M A S B R E D G A A R D C E N T E R F O R A R B E J D S M A R K E D S F O R S K N I N G V E D A A L B O R G U N I V E R S I T E T F O R S K A R S E M I N A R I U M I U

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Som artiklerne i dette temanummer dokumenterer

Som artiklerne i dette temanummer dokumenterer Debat Interview med Ton Wilthagen Thomas Bredgaard Professor Ton Wilthagen Baggrund Som artiklerne i dette temanummer dokumenterer til fulde er flexicurity og personen Ton Wilthagen næsten uløseligt forbundet.

Læs mere

Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen

Thomas Bredgaard, Henning Jørgensen, Per Kongshøj Madsen & Stine Rasmussen I denne reviderede udgave gives et opdateret og systematisk overblik over arbejdsmarkedspolitikken, både når det gælder teoretiske perspektiver, konkrete erfaringer og de kommende års udfordringer. Der

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Fremtidens arbejdsmarked Lars Djernæs, seniorrådgiver ved Nordisk Ministerråds sekretariat 1 Fremtidens arbejdsmarked Ministerrådet for Arbejdslivs samarbejdsprogram 2013-16 www.norden.org (ANP 2013:754)

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Flexicurity. Udfordringer for den danske model

Flexicurity. Udfordringer for den danske model Flexicurity Udfordringer for den danske model Forord Sidste efterår havde jeg besøg af min franske kollega, viceminister Gerard Larcher. Han kom for at kigge nærmere på vores unikke danske flexicurity.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Indbydelse til CCWS-CARMA konferencen. Arbejdsmarked og velfærdsstat

Indbydelse til CCWS-CARMA konferencen. Arbejdsmarked og velfærdsstat Indbydelse til CCWS-CARMA konferencen Arbejdsmarked og velfærdsstat 1-2. november 2012 Hotel Viking, Sæby www.carma.aau.dk www.ccws.aau.dk 1 Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) og Center for Komparative

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark

Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark Carsten Strøby Jensen Arbej dsmarkedsrelationer i Danmark - fra konfliktbaseret konsensus til konsensusbaseret konflikt Industrial Relations traditionen og de industrielle relationer i en dansk kontekst

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen

Danske Fysioterapeuter og faget har et stærkt brand, der står klart for fysioterapeuter og for omverdenen Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2018 Formål Strategiplan 2018 skal sætte retning for det politiske og administrative arbejde i alle dele af Danske Fysioterapeuter og sikre

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30

Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Stærke partnerskaber via lokalt netværkssamarbejde Konference, Aarhus Rådhus den 18. november 2014 kl. 14.30 20.30 Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Institut for

Læs mere

Uddannelsesløft til kortuddannede: status, barrierer og veje til at fremme læringsidentiteter

Uddannelsesløft til kortuddannede: status, barrierer og veje til at fremme læringsidentiteter Centre for Labour Market Research (CARMA) Aalborg University, Denmark Uddannelsesløft til kortuddannede: status, barrierer og veje til at fremme læringsidentiteter Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform

Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Flexicurity i Danmark

Flexicurity i Danmark En indføring i den danske arbejdsmarkedsmodel Flexicurity skaber job og dynamik I en tid, hvor store dele af Europa har oplevet en høj og fastlåst ledighed, har vi i Danmark tilsyneladende fundet en velfungerende

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017

Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesplan 2017 Beskæftigelsesområdet er kompliceret og i stadig bevægelse. Der er mange målgrupper, et vidt forgrenet arbejdsmarked, mange lovkrav i nye reformer og en kompliceret økonomi. Kort

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger?

Effektmåling 1. Mere attraktive almene boliger? Effektmåling 1 Mere attraktive almene boliger? Effektevaluering af Omprioriteringsloven 2000 Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION

FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Y2071BEN 2256/01/REV/ DA FEDERATION BANCAIRE DE L UNION EUROPEENNE BANKING FEDERATION OF THE EUROPEAN UNION Comité bancaire pour les Affaires sociales européennes Banking Committee for European Social

Læs mere

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark er mester i at få folk i job Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked

Fremtidens arbejdsmarked Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Fremtidens arbejdsmarked - i 2020 (En udredning til AT) Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.carma.aau.dk

Læs mere

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011

Den danske model. Workshop ved TR-Forum 2011 Den danske model Workshop ved TR-Forum 2011 Hovedpunkter PensionDanmark en del af den danske model ved Torben Möger Pedersen Den danske model Hvad kendetegner den danske model, og hvilke udfordringer står

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.epa.aau.dk/carma Medlemskonference

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 72 20 50 00 Fax 33 12 13 78 bm@bm.dk www.bm.dk SE-nr. 10 17 27 48 Den danske regerings bemærkninger og svar

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik?

AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik? AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, AMU konference København 31.01.2013 Arbejdets betydning som

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber

Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Send mere ledelse. En analyse af Ledersamfundets konsekvenser v. Lektor Finn Wiedemann, Institut for Kulturvidenskaber Disposition Indkredsning af Ledersamfundet Ledersamfundets baggrund og udvikling Ledersamfundets

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag

Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag Seminar: Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning 6. dec. 2016 Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag Lektor Trine P. Larsen FAOS, Sociologisk Instituttet,

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere