Flexicurity. afklaring af et begreb i bevægelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Flexicurity. afklaring af et begreb i bevægelse"

Transkript

1 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse Thomas Bredgaard, Flemming Larsen & Per Kongshøj Madsen Flexicurity er et begreb på vandring. Det blev opfundet i Holland i midten af 1990erne og er siden blevet en samlebetegnelse for det danske arbejdsmarkedssystem. Aktuelt er opnåelse af flexicurity blevet til topprioriteten for EU-kommissionens forsøg på reformer af arbejdsmarkedsområdet. Dermed bliver det et begreb, som alle medlemslande er tvunget til at forholde sig til. Flexicurity er med andre ord en retorisk succes. I denne artikel beskriver vi begrebets vandring fra Holland over Danmark til toppen af den europæiske politiske dagsorden. Den politiske omfavnelse af flexicurity indebærer imidlertid en risiko for at begrebet udvandes og bliver meningsløst. Vi diskuterer derfor forskellige definitioner af flexicurity for at opnå en større klarhed over, hvad der bør og kan forstås ved flexicurity Til slut giver vi et bud på en ny forståelse af flexicurity som analytisk begreb. Et begreb på vandring Flexicurity markedsføres aktuelt i ind- og udland som en sikker vindersag, der forener tidligere modstridende interesser og hen syn. I det følgende beskriver vi, hvordan begrebet opstod under nogle ganske bestemte forudsætninger i Holland i midten af 1990 erne og siden er spredt til Danmark og derefter til resten af Europa. Den massive interesse for det danske eksempel på flexicurity kunne foranledige til at tro, at flexicurity er lig Danmark, og at Danmark er lig flexicurity. Ved at følge i fodsporene på flexicurity påviser vi, hvordan begrebet tværtimod har forskellige betydninger og historiske rødder. De hollandske rødder På trods af mange forsøg på at tage æren for at have opfundet flexicurity-begrebet kan det slås fast, at det stammer fra Holland. I Holland var der indtil midten af 1990 erne, i modsætning til Danmark, et ganske restriktivt afskedigelsessystem for ordinært ansatte. Arbejdsgiverne skulle bede om tilladelse til afskedigelser ved enten det lokale AF-kontor (Centres for Work and Income) eller det lokale retssystem. De medvirkede samtidig i langt højere grad end danske arbejdsgivere til finansieringen af dagpengesystemet genem betaling af sociale bidrag. Systemet med førte, at virksomhederne søgte at skabe flek sibilitet i arbejdskraftanvendelsen ved at hyre løstansatte medarbejdere på midlertidige kontrakter. Disse atypiske medarbejdere havde generelt et lavere niveau af social sikkerhed (f.eks. ret til dagpenge, pension, ferie) og en lavere jobsikkerhed end ordinært ansatte. I 1995 blev en ny tilgang til og sikkerhed sat på den politiske dagsorden 8 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse

2 i Holland. I et memorandum med titlen Fleksibilitet og Sikkerhed satte den davæ rende arbejdsminister for Arbejderpartiet, Ad Melkert, bevidst begrebet op som målsætning. Hensigten var at modificere ansættelsesbeskyttelsen for personer i standardkontrak ter og forbedre sikkerheden for vikaransatte. Det var imidlertid ikke før 1999, at disse mål sætninger blev til lovgivning. Pointen i lovgivningen var netop at rette op på ubalancen mellem et ufleksibelt arbejdsmarked for kernearbejdskraften og en usikker arbejdsmarkedssituation for periferiarbejdskraften. Afskedigelsesbeskyttelsen for ordinært ansatte blev modificeret, systemet med tilladelser for vikaransættelser blev afskaffet, og ansættelsesbeskyttelsen for atypiske medarbejdere blev styrket. En væsentlig hensigt var at fremme en udvikling fra jobsikkerhed til beskæftigelsessikkerhed, særligt gennem en mere aktiv arbejdsmarkedspolitik (for en mere detaljeret beskrivelse, se Wilthagen 1998; Wilthagen & Tros 2004, Wilthagen 2005). Når det gælder forskningsrødderne til flexicurity, kan de også først findes i Holland. I relation til den hollandske politik på området, har især Ton Wilthagen og kollegaer arbejdet med at finde nogle generelle karakteristika omkring flexicurityarrangementer, som vi skal se nærmere på senere i artiklen. Wilthagen har blandt andet beskrevet de væsentligste forudsætninger for udviklingen af flexicurity-politikker. Det drejer sig om: (1) Traditioner og arenaer for koordination, konsultation og forhandling, således at der kan opnås afbalancerede løsninger, der tilfredsstiller de væsentligste aktører; (2) Et tilstrækkeligt niveau og klima af gensidig tillid mellem arbejdsmarkedets parter (lønmodtagere og arbejdsgivere, som indgår byttehandler mellem og sikkerhed); (3) decentralisering af arbejdsmarkedspolitikken, som sikrer lokale og skræddersyede flexicurity-løsninger, dog under forudsætning af central koordinering; (4) bestemte arkitekter som er villige til at tage føringen og lancere generelle problemdefinitioner og politikrammer; (5) en følelse af krise som nødvendiggør handling; (6) et relativt højt niveau af og sikkerhed på forhånd, hvilket gør det muligt at forhandle om mere-eller-mindre frem for enten-eller, og endelig (7) evnen til at føre anti-cykliske politikker eftersom lavkonjunktur vil sætte kravet om højest på dagsordenen, og omvendt under højkonjunktur (Wilthagen & Tros 2004, 178ff.). Det kan naturligvis diskuteres om disse betingelser for fremkomsten af flexicurity er generelle eller specifikke for den hollandske situation. Ikke desto mindre er Wilthagens oprindelige forståelser af flexicurity, dels som en bevidst politisk strategi (jf. Holland), og dels som en bestemt tilstand på arbejdsmarkedet (jf. Danmark) blevet ukritisk adopteret af den Europæiske Kommission. Som vi skal se senere, lader det ikke til at bekymre Kommissionen eller embedsmændene i EU, at der har været særlige historisk-institutionelle forudsætninger til stede under udviklingen af hollandsk (eller dansk) flexicurity, som vanskeligt kan genfindes eller lade sig overføre til andre europæiske lande. Det er således i Holland, at man kan fin de de første politiske initiativer målrettet flexicurity, ligesom det er her, at man forsk ningsmæssigt forsøger at tilnærme sig mere præcise definitioner på begrebet. Det er imidlertid efterfølgende i Danmark, at flexicurity-begrebet for alvor slår igennem. Det sker i udgangspunktet som en systembeskrivelse og udvikler sig efterfølgende til et skoleeksempel på, hvordan flexicurity med fordel kan skabe et velfungerende arbejdsmarked og en konkurrencedygtig økonomi. I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan flexicurity vandrede ind i dansk politik og forskning. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

3 En dansk øjenåbner De første eksplicitte referencer til den særlige balance mellem og sikkerhed i Danmark stammer fra en publikation fra Arbejdsministeriet fra Heri beskrives den såkaldte gyldne trekant bestående af et fleksibelt arbejdsmarked, et generøst dagpengesystem og en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Arbejdsministeriet 1999). Begrebet flexicurity bliver dog ikke benyttet eksplicit. Samme år forfatter Per Kongshøj Madsen en publikation til den Internationale Ar bejdsorganisation (ILO) med titlen (egen over sættelse): Fleksibilitet, sikkerhed og arbejdsmarkedssucces (Madsen 1999). I en række senere publikationer benytter Kongshøj Madsen eksplicit begrebet flexicurity, som en samlebetegnelse for den danske arbejdsmarkedsmodel (Madsen 2002). Det er dog først fra omkring 2004 at flexicurity også bliver en del af den politiske og offentlige sprogbrug. Dette afspejles i opgørelsen nedenfor. At det netop er i 2004 at referencerne til flexicurity starter deres himmelfart hænger formentlig sammen med flere faktorer. Internationalt begynder den danske kombination af et fleksibelt arbejdsmarked og høj social sikkerhed at blive synonym med den bedste form for flexicurity praksis (jf. bl.a. OECD 2004, kapitel 2). Det sætter sine spor i den danske diskussion, hvor OECD s blåstempling af modellen utvivlsomt styrker den nationale udbredelse af begrebet. Opmærksomheden bliver ikke mindre af, at Statsminister Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde i november (med opsmøgede ærmer og uden manuskript) udtaler følgende: I international sammenhæng har vi et meget fleksibelt arbejdsmarked. Det er faktisk højt berømmet, og der er mange, som misunder os det. En af grundene til, at det er så fleksibelt, er, at for danske arbejdsgivere er det nemt både at ansætte og afskedige medarbejdere [ ] Sådan kan det kun være, fordi vi også har en meget høj grad af social sikkerhed. At vi har arbejdsløshedsunderstøttelse på et højt niveau i international sammenhæng, og for dem der ikke er arbejdsløshedsforsikrede, er der kontanthjælp på et ganske højt Figur 1. Antal referencer til flexicurity i dagbladene, Flexicurity Antal artikler Kilde: Infomedia dækker 75 dagblade (landsdækkende, regionale og lokale), men ikke de elektroniske medier. 10 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse

4 niveau [ ] Vi havde EU-topmøde forleden. Der havde jeg lejlighed til at fortælle lidt om det. Den drøftelse foregik jo på engelsk. Jeg kombinerede de to ord og sagde, at vi har flexibility og security, og så kaldte jeg den danske model for flexicurity. Det er godt, for på fransk hedder det flexicurité. Selvom ophavsretten til begrebet flexicurity ikke tilfalder Anders Fogh Rasmussen, er der ingen tvivl om, at regeringens, herunder Beskæftigelsesministerens, gentagne referencer til flexicurity medvirker til den massive opmærksomhed omkring begrebet. Flexicurity har på relativ kort tid opnået status som et plus-ord, der bør forsvares og bevares ved enhver given lejlighed. Dette gælder uanset, om man politisk befinder sig på højre eller venstre side af folketingssalen. I en dansk sammenhæng er flexicurity navnlig blevet forstået som en kombination af: (1) et fleksibelt arbejdsmarked med høj job mobilitet, og (2) et udstrakt social sikkerhedsnet i form af dagpenge og kontanthjælp, samt (3) en aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik (jf. Madsen 2003; 2004; 2005; 2006; Bredgaard m.fl. 2005; 2006), altså svarende til den oprindelige gyldne trekant (jf. Arbejdsministeriet 1999). I en international sammenligning fremstår den danske model dermed som en hybrid (jf. OECD 2004, 97). Dansk flexicurity synes at forene de liberale markedsøkonomiers dynamik med den sociale tryghed fra de skandinaviske velfærdsstater (Madsen 1999; 2003; 2005; 2006). Nogle forfattere vil karakterisere denne hybrid mellem en skandinavisk velfærdsstat og et liberalt arbejdsmarked som ustabil og som værende på vej i enten den ene eller den anden retning (Hall & Soskice 2001). Den danske blanding af og sikkerhed synes imidlertid stabil og har lange historiske rødder. Fleksibiliteten kan spores tilbage til Septemberforliget af 1899, som siden med få ændringer har udgjort grundloven for det danske arbejdsmarked. Forligets formuleringer om arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet indebærer også en begrænset beskyttelse af ordinært ansatte. Indkomstsikkerheden opbygges med den statslige anerkendelse af a-kasserne, som førte til udviklingen af en offentlig arbejdsløshedsforsikring og et dagpengesystem, der fejrer 100-års jubilæum i 2007 (Arbejdsdirektoratet 2007). Udbygningen af den sociale sikkerhed tog for alvor form i slutningen af 1960 erne med udvidelser af dagpengesystemets generøsitet, varighed og kompensationsgrad. Tilsvarende blev kontanthjælpen cementeret som nederste sikkerhedsnet med bistandsloven i Først igennem 1990 erne blev det tredje ben i den gyldne trekant, nemlig den aktive arbejdsmarkedspolitik, for alvor udviklet. Der er således stærke sociale og historiske kompromisser bag denne hovedakse mellem og sikkerhed, som er blevet afbalanceret over tid. Flexicurity-begrebet er velegnet til at indfange og systematisere disse historisk-institutionelle særtræk ved det danske arbejdsmarked. Den danske kombination af numerisk, social sikkerhed og beskæftigelsessikkerhed er således ikke et produkt af en veludtænkt strategi, men resultatet af en lang historisk-institutionel udvikling og sociale kompromisser på en række forskellige politikområder. Med disse historiske forudsætninger er det derfor også vanskeligt at kopiere eller eksportere den danske flexicurity-model. I den internationale og danske debat om flexicurity sker der nogle gange en forkortning, hvor det seneste tiårs succes for det danske arbejdsmarked bliver tilskrevet denne gyldne trekant. Der er imidlertid ikke foretaget systematiske undersøgelser af den gyldne trekants makro-økonomiske effekter (arbejdsløshed, beskæftigelse, økonomisk vækst m.v.), jf. Andersen og Svarer Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

5 En række andre faktorer spiller givetvis ind på den relative succes, som Danmark har opnået. Uden en vellykket balance mellem den makroøkonomiske politik og den internationale konjunktur havde væksten i beskæftigelsen og den faldende ledighed ikke været mulig. Opnåelsen af lav inflation samtidig med en halvering af ledigheden hænger også sammen med en ny dagsorden for overenskomstforhandlinger og løndannelse, som bidrog til, at arbejdsmarkedet tilpassede sig skiftet fra høj ledighed til fuld beskæftigelse, samtidig med at lønstigningerne forblev moderate og ikke brød med den internationale tendens til lavinflation (Bredgaard m.fl. 2005). Samtidig gælder, at Danmark ikke er det eneste OECD-land, der kan rose sig af en vellykket beskæftigelsesudvikling gennem det seneste tiår (OECD 2006, kapitel 2). Det skal desuden fremhæves, at når den danske arbejdsmarkedsmodel markedsføres som en beskæftigelsespolitisk eventyrfortælling, sker der ofte en yderligere forkortning. Det overses, at det danske arbejdsmarked naturligvis ikke er immunt overfor en række af de problemer, som præger de andre europæiske lande. Ganske vist er den danske beskæftigelseskvote den højeste i EU, men samtidig er en stor del af den voksne befolkning ca. 25 % ikke i beskæftigelse. Den forsørges gennem en række velfærdsordninger som førtidspension, sygedagpenge, sociale ydelser, arbejdsløshedsdagpenge mv. Skal den danske model betegnes som en succeshistorie, vil det derfor ikke være, fordi den forhindrer, at omkring en fjerdedel af den voksne befolkning havner i velfærdsstatens sikkerhedsnet. Modellen har heller ikke forhindret, at dansk økonomi har oplevet perioder med konjunkturtilbageslag og høj ledighed. Succesen skal derfor først og fremmest måles på, at den danske arbejdsmarkedsmodel har bidraget til en høj grad af institutionel konkurrenceevne, som i det lange tidsperspektiv har sikret Danmark en plads blandt den vestlige verdens højindkomstlande (jf. Campbell m.fl. 2006). En europæisk eksportsucces Et stigende antal europæiske politikere, embedsmænd og forskere har de senere år inden for beskæftigelses- og velfærdsområdet fundet inspiration i de nordiske velfærdsstater, som har vist sig i stand til at kombinere økonomisk velstand og konkurrencedygtighed med generøse, skattefinansierede velfærdsstater og sociale sikringsordninger (Jørgensen m.fl. 2006). Blandt de nordiske lande bliver især Danmark fremhævet som et mønstereksempel på, hvordan og sikkerhed på arbejdsmarkedet kan kombineres på nye og gensidigt understøttende måder (jf. OECD 2004; Kommissionen 2006a, kapitel 2). Siden har OECD fortsat sporet fra 2004 ved at fremhæve, at der foruden den liberale vej anbefalet i OECD s Jobs Strategy fra 1994 også kan opnås en høj beskæftigelse gennem en kombination af høje sociale ydelser og aktiv arbejdsmarkedspolitik (OECD 2006, kapitel 3). Ønsket om at forene og sikkerhed kan imidlertid findes flere år tilbage i den europæiske diskussion, særligt i Kommissionens Grøn-papir fra 1997, Partnership for a New Organisation of Work, hvoraf det fremgår: The key issue for employees, management, the social partners and policy makers alike is to strike the right balance between flexibility and security. Ved en række EU-topmøder, og navnlig i forbindelse med Lissabon-strategien fra 2000, samt i den Europæiske beskæftigelsesstrategi er denne ambition om at finde en bedre balance mellem og sikkerhed blevet gentaget (jf. Wilthagen & Tros 2004). Aktuelt anmoder den Europæiske Beskæftigelsesstrategis (EES) retningslinje nr. 21 (gældende for perioden ) til eksempel medlemslandene om, at promote flexibility 12 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse

6 combined with employment security and reduce labour market segmentation (Kommissionen 2006a, 75-76). I november 2006 udsendte Kommissionen tillige en Grønbog om modernisering af arbejdsretten, der ligger op til en diskussion af, hvorvidt de arbejdsretlige regler kan bidrage til at fremme flexicurity og dermed Lissabon strategiens beskæftigelsespolitiske mål (Kommission 2006b). Hertil kommer, at det Østrigske formandskab for EU gjorde strategier til at kombinere og sikkerhed til et hovedtema for præsidentperioden i første halvår af Det europæiske rådsmøde har samtidig anmodet de enkelte medlemsstater om at forholde sig til flexicurity i de nationale reformprogrammer. I juni 2007 vil Kommissionen udsende en såkaldt meddelelse om flexicurity, som skal lede frem til udviklingen af et sæt fælles principper for flexicurity, som planlægges vedtaget på et ministerrådsmøde i efteråret 2007 (Det Europæiske Råd 2006, 13). Spørgsmålet er, hvad al denne retoriske omfavnelse af flexicurity skal føre til. Dette kan man blive lidt klogere på ved at læse den årlige beskæftigelsesrapport fra Kommissionen (Employment in Europe 2006), hvor et kapitel er tilegnet diskussionen af flexicurity. Heraf fremgår det, at de europæiske principper for flexicurity ifølge den fælles beskæftigelsesrapport (2005/06) skal indeholde følgende fire elementer (egen oversættelse): (1) Tilstedeværelsen af kontraktuelle arrangementer, som sikrer tilstrækkelig for lønmodtagere og arbejdsgivere til at forme relationen i overensstemmelse med deres behov; (2) effektive arbejdsmarkedspolitikker, der understøtter transitioner mellem jobs såvel som fra arbejdsløshed og inaktivitet til beskæftigelse; (3) troværdige systemer for livslang læring, der muliggør at lønmodtagere er beskæftigelsesegnede gennem hele karrieren ved at hjælpe dem med at håndtere hurtige forandringer, arbejdsløshedsperioder og jobskifte; (4) moderne systemer for social sikkerhed, der kombinerer behovet for at understøtte mobilitet på arbejdsmarkedet med tilstrækkelig indkomstunderstøttelse under alle former for fravær fra arbejdsmarkedet. Det er sandsynligt, at Kommissionens rapport om flexicurity, som er fastsat til at udkomme i slutningen af 2007, netop vil benytte disse fire principper som de ledende europæiske principper for flexicurity. Dette skyldes især, at de trods alt er temmelig brede og abstrakte, og dermed tillader muligheder for fortsat national fortolkning og udfoldelse. Det er bemærkelsesværdigt, at denne forståelse af europæisk flexicurity s fire delelementer ligger meget tæt om af den traditionelle forståelse af dansk flexicurity. Det vil lidt forenklet sige, at målet for den europæiske beskæftigelsespolitik kommer til at ligne den danske udgave af flexicurity. Indtil de politiske sigtemål ligger fast, er embedsapparatet i Bruxelles gået i gang med at inddele medlemslandene i en taksonomi af flexicurity-systemer (jf. også den nedsatte Expert Group on Flexicurity med Ton Wilthagen som rapporteur ). Herfra skulle det så blive muligt at tegne et begrænset antal typiske stier (pathways), hvormed medlemslandene kan forbedre deres balance mellem og sikkerhed (Kommissionen 2006a, 77). Det er nemlig afgørende for Kommissionen at undgå at promovere standardiserede løsninger (one size fits all), eftersom beskæftigelsespolitikken er underlagt subsidiaritetsprincippet. Selvom målet unægtelig minder om dansk flexicurity, kan vi med en omskrivning at et gammelt ordsprog sige, at der er mange veje, som fører til København. Den europæiske opslutning bag flexicurity-begrebet i dansk aftapning er dog ikke enstemmig. Især frygter mange fagforeningsrepræsentanter, at det politiske budskab, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

7 som i øjeblikket spreder ud over Europa gennem de mange referencer til flexicurity, er, at stramme jobbeskyttelsesregler forringer jobmulighederne for kvinder, unge og ældre, og begrænser arbejdsmarkedet dynamik og øger forekomsten af langvarig ledighed. Derfor opfattes flexicurity som en samtidig strategi for at gøre ansættelses- og afskedigelsesreglerne for både regulære og atypiske kontrakter mere lempelige. Dette er det virkeligt kontroversielle budskab i den europæiske flexicurity diskussion. For at afbalancere en med sikkerhed peges der på en mulig strategi, som består i at bytte mere fleksible ansættelsesregler med højere overførsler til de arbejdsløse både i form af arbejdsløshedsunderstøttelse såvel som aktive arbejdsmarkedstilbud (Kommissionen 2006a, 13). Flexicurity indebærer dermed en mentalitetsændring fra job beskyttelse til beskæftigelsessikkerhed hos både lønmodtagere og arbejdsgivere. Velvidende at gennemførelsen af denne strategi kan være vanskelig i andre europæiske lande foreslås også en række mindre ambitiøse reformer, herunder individuelle og mobile ledighedskontoer, indførsel af en generel type ansættelseskontrakt, mindskelse af omkostninger ved afskedigelse til fordel for en skat ved afskedigelse som kan bruges til at finansiere arbejdsløshedsunderstøttelse og de offentlige arbejdsformidlingssystemer (EU- Kommissionen 2006a, kapitel 2). Umiddelbart er det ikke underligt, at ideer om flexicurity er blevet populære blandt politiske rådgivere og beslutningstagere. Giver man virksomhederne større frihedsgrader til at tilpasse beskæftigelsen, og skaber man samtidig sociale tryghedsordninger og tilfredse lønmodtagere, lyder det som en sikker opskrift på både høj konkurrenceevne, politisk popularitet og genvalg! Flexicurity hævdes således at skabe nye win-win relationer mellem tidligere modsætninger. Desuden er begrebet vanskeligt at definere præcist, hvilket gør det velegnet politisk til at samle støtte uden at aktivere konflikter. Det er således muligt at tolke forskellige interesser og hensyn ind i begrebet. Den europæiske fagbevægelse og venstrefløj ser givetvis flexicurity som en mulighed for at revitalisere Lissabon strategien, og få bragt sociale sikkerhedselementer (livslang læring, aktive arbejdsmarkedspolitikker, social beskyttelse) højere op på den europæiske dagsorden. Omvendt ser højrefløjen og europæiske arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer formentlig flexicurity som en mulighed for at få introduceret mere lempelige ansættelsesog afskedigelsesregler, eventuelt kompenseret ved forskellige former for beskæftigelsessikkerhed. Der pågår således en europæisk magtkamp om definitionen og indholdsudfyldningen af begrebet flexicurity. Også i forskerverdenen har flexicurity internationalt slået an som et nyt forskningstema. Dette hænger formentlig også sammen med den aktuelle politiske interesse, og de hermed forbundne bevillingsudløsende muligheder. Et stærkt stigende antal forskningspublikationer og internationale konferencer tager afsæt i begrebet og de nye vinkler på samspillet mellem arbejdsmarkedet og velfærdsstaten, som det giver anledning til. Forskningen i flexicurity er mangeartet, både når det gælder de konkrete forskningsobjekter og dens deltagere. Som samlebegreb kan flexicurity potentielt medvirke til at skabe en ny tværfaglig forskningsretning, hvor resultaterne og effekterne af forskellige sikkerhedsarrangementer vurderes i forhold til en og konkurrenceevnen på arbejdsmarkedet. Men som det også er tilfældet på den politiske arena, så er der nogen forskningsmæssig uklarhed omkring, hvordan flexicurity skal defineres. Dette er temaet for det næste afsnit. 14 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse

8 Figur 2. Antal videnskabelige referencer til flexicurity Antal artikler Kilde: opgørelse af antallet af publikationer hvor flexicurity er nævnt. Definitioner af flexicurity Når et begreb på den vis når popularitet på tværs af politiske fløje, og når flexicurity optræder i overskriften på publikationer fra snart alle typer af arbejdsmarkedsforskning, så kan der være god grund til at spørge om, hvorvidt anvendelsen af begrebet dækker over samme forståelse. Det gør den nok næppe. I så fald ville det næsten også være sensationelt med et begreb, som både kunne samle bred politisk konsensus og forene forskellige forskningstraditioner og -retninger. Ofte er der tale om en endog meget bred forståelse af flexicurity-begrebet, hvor stort set alle arbejdsmarkedsrelaterede emner indgår, eller også betones særligt den ene side af henholdsvis eller social sikkerhed. Omvendt er det sparsomt med klare definitioner og modeller for, hvordan sikkerhed og konkret afvejes og i bedste fald kan føre til, at de understøtter hinanden. Heri ligger måske også forklaringen på, at flexicurity er blevet denne semantiske magnet, som eksempelvis EUkommissionen og OECD er blevet tiltrukket af, fordi denne manglende begrebsliggørelse og konkretisering indebærer en vis politisk ufarlighed (Barbier 2006). Spørgsmålet om forholdet mellem forskellige former for på arbejdsmarkedet og beskyttelse af lønmodtagerne er en klassisk problemstilling. Sikkerhed og er traditionelt blevet opfattet som hinandens modsætninger. Forenklet kan man sige, at økonomer ofte relativt ensidigt har beskæftiget sig med de positive konsekvenser af for arbejdsmarkeder generelt og virksomheder/arbejdsgivere i særdeleshed, og har haft en tendens til at betragte social sikkerhed og jobsikkerhed som barrierer for konkurrenceevne og økonomisk vækst (jf. f.eks. OECD 1994). Derimod har nogle arbejdsmarkeds- og socialpolitiske forskere (f.eks. politologer og sociologer) valgt at fokusere mere på de positive fordelings- og velfærdsmæssige effekter af social sikkerhed, mens de sjældent har beskæftiget sig med konsekvenserne heraf for arbejdsmarkedets og virksomhedernes og funktionsmåde. Det nye i flexicurity-tankegangen er at frem- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

9 hæve, hvorledes sikkerhed og kan understøtte hinanden. Ved at øge sikkerheden, f.eks. i forbindelse med jobskifte, kan man gøre lønmodtagerne mere villige til at tage risici og dermed øge mobiliteten på arbejdsmarkedet. Omvendt betyder øget for virksomhederne i forbindelse med ansættelser og afskedigelser også, at de bliver mere villige til at tage risici, f.eks. ved at ansætte personer med en længerevarende ledighed bag sig. Det vil sige, at ikke nødvendigvis er arbejdsgivernes hovedinteresse, lige så lidt som sikkerhed altid er vigtigst for arbejdstagerne. På nutidens arbejdsmarkeder har mange arbejdsgivere erkendt, at de har en interesse i stabile arbejdsrelationer og i at fastholde medarbejdere, som er loyale og veluddannede. For at tilpasse arbejdslivet til mere individuelle præferencer har mange lønmodtagerne omvendt indset, at de har en interesse i en mere fleksibel arbejdsorganisering, f.eks. til at kombinere arbejds- og familieliv (Wilthagen & Tros 2004). Der er således grundlag for, at der opstår nye samspil mellem og sikkerhed. I det følgende skal vi diskutere tre forskellige om end overlappende definitioner af flexicurity: som en policy strategi, som en bestemt tilstand på arbejdsmarkedet og som en analytisk ramme for empirisk forskning. Den mest præcise og vel nok mest anvendte definition på flexicurity kommer fra den hollandske forsker Ton Wilthagen og hans kolleger. Wilthagen definerer begrebet som en policy strategi, nærmere bestemt: En strategi som forsøger synkront og bevidst dels at øge en på arbejdsmarkedet, i arbejdsorganiseringen og arbejdsrelationerne, dels at øge sikkerheden (beskæftigelsessikkerheden og den sociale sikkerhed) navnlig for svage grupper på og udenfor arbejdsmarkedet (egen oversættelse, jf. Wilthagen 1998; Wilthagen & Rogowski 2002; Wilthagen & Tros 2004). For at opnå mærkatet flexicurity må den pågældende strategi, politik eller program altså være synkron (både indeholde elementer af og sikkerhed på samme tid), bevidst (aktørerne skal være vidende om denne gensidighed) og målrettet svage grupper (personer på kanten af eller udenfor arbejdsmarkedet). Denne definition passer udmærket overens med den hollandske arbejdsmarkedslovgivning fra midten af 1990 erne, som var ophavet til betegnelsen flexicurity. Wilthagen hævder imidlertid, at forståelsen af flexicurity som en policy strategi er relevant udenfor rammerne af denne originale hollandske kontekst. I så fald må flexicurity forstås som et politisk forsøg på at normalisere atypiske ansættelsesformer (vikaransættelser, midlertidige kontrakter, deltidsansættelser, udstationeringer m.v.). Dette kan ske ved at øge sikkerheden i disse usikre ansættelser (f.eks. højere ansættelsesbeskyttelse, bedre dækning ved arbejdsløshed, pension og sygdom eller mere målrettede arbejdsmarkedstilbud m.v.). Det forbliver imidlertid lidt uklart, hvori den samtidige forøgelse af en for disse målgrupper består, og om den øgede sikkerhed ikke tværtimod kan hæmme en. Dette kan muligvis også være en af grundene til, at den europæiske diskussion rettes mod det danske eksempel på flexicurity, hvor der synes at være en mere eksplicit balance mellem og sikkerhed. At opfatte flexicurity som en policy strategi er imidlertid ikke særlig relevant for den danske case. Den gradvise historiske fremkomst af dansk flexicurity er ikke produktet af en bevidst strategi, men nærmere resultatet af en række historisk-institutionelle forudsætninger, som muligvis er unikke i en dansk sammenhæng. Dansk flexicurity er heller ikke målrettet svage grupper på 16 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse

10 arbejdsmarkedet, men dækker tværtimod hele arbejdsmarkedet. For bedre at indfange de situationer hvor flexicurity, som i den danske case, er udtryk for en bestemt tilstand eller betingelse på arbejdsmarkedet har Wilthagen & Tros (2004, 170) udviklet en anden definition af flexicurity: For det første en grad af job-, beskæftigelses-, indkomst- og kombinationssikkerhed, der understøtter arbejdsmarkedskarrieren for arbejdstagere i en relativ svag position og tillader vedvarende arbejdsmarkedsdeltagelse af høj kvalitet og social inklusion, og for det andet understøtter en grad af numerisk (intern og ekstern) og funktionel samt løn, der tillader arbejdsmarkeder (og virksomheder) at tilpasse sig forandrede betingelser for at fastholde og udvide konkurrencedygtighed og produktivitet (Wilthagen & Tros 2004, 170). Denne definition er mere rammende for dansk flexicurity, om end tilføjelsen i definitionen om understøtning af arbejdskarrieren for arbejdstagere i en relativ svag position ikke er specielt dækkende. Som nævnt, er den danske model snarere kendetegnet ved høj konkurrence om jobbene (lav job beskyttelse) i kombination med indkomstsikring og beskæftigelsessikring (aktiv arbejdsmarkedspolitik) omfattende alle på arbejdsmarkedet. Den konkurrencebetonede model skaber netop marginaliseringsproblemer, som søges løst ved særlige indsatser målrettet svage grupper (udover modellen så at sige). Men definitionen af flexicurity som en bestemt tilstand eller betingelse på arbejdsmarkedet, er trods alt den, der passer bedst til den danske version af flexicurity. Den tredje definition af flexicurity er en analytisk tilgang til at foretage empiriske analyser af kombinationen af sikkerhed og i forskellige nationale arbejdsmarkedssystemer eller i bestemte programmer og politikker. En vigtig pointe i flexicurityforskningen er i den sammenhæng, at både og sikkerhed er flerdimensionelle begreber. Med udgangspunkt i Atkinsons velkendte model af den fleksible virksomhed (Atkinson 1984, Atkinson & Meager 1986) kan der skelnes mellem fire former for : (1) Numerisk (tilpasning af antal ansatte), (2) funktionel (mellem forskellige arbejdsopgaver), (3) arbejdstids og (4) løn. Pointen i flexicurity-begrebet er at koble disse sformer sammen med forskellige former for sikkerhed. (1) jobsikkerhed (sikkerheden for at forblive i det samme job), (2) beskæftigelsessikkerhed (sikkerheden for at forblive i beskæftigelse, men ikke nødvendigvis i samme job) (3) indkomstsikkerhed (sikkerheden for at oppebære en indkomst ved arbejdsløshed, sygdom og ulykke), og (4) kombinationssikkerhed (muligheden for at kombinere arbejdslivet med privatlivet). Med dette udgangspunkt illustreres mulighederne for at kombinere og sikkerhed ofte i en matrix, der viser en række mulige kombinationer (jf. Wilthagen 1998; Wilthagen & Tros 2004; Wilthagen 2005). Med Wilthagens flexicurity matrix er der udviklet et heuristisk redskab, der kan an vendes til at identificere forskellige flexicurity politikker eller kombinationer af og sikkerhed for bestemte ordninger, eller som den også bruges, til at identificere stiliserede sammenhænge mellem og sikkerhed i forskellige nationale arbejds markedsregimer. Hermed er også sagt, at flexicurity-arrangementer ikke nødvendigvis er afgrænset til det samlede nationale arbejdsmarked. Andre dimensioner af be grebet vedrører derfor deres niveau (nationalt, regionalt, lokalt eller individuelt) og dæk ningen af forskellige grupper og sektorer (hele arbejdsmarkedet, sektorer, jobtyper (f.eks. vikaransatte) eller grupper (f.eks. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

11 Figur 3. Wilthagens matrix: Trade-offs mellem og sikkerhed Ekstern numerisk Intern numerisk Funktionel Løn Wilthagen & Tros 2004, 171. Fleksibilitet/sikkerhed Jobsikkerhed Beskæftigelsessikkerhed Indkomstsikkerhed Kombinationssikkerhed ældre lønmodtagere). Endelig kan arrangementer være etableret gennem forskellige reguleringsformer: lov, overenskomst eller individuelle kontrakter. Opfattet på denne måde er flexicurity derfor et komplekst og flerdimensionalt begreb, som indebærer integration af forskellige politikfelter. Flexicurity-arrangementer er indlejrede i bredere nationale sammenhænge (velfærdsstatsmodeller, forhandlingssystemer, nationale traditioner), ligesom der findes mange forskellige former for flexicurity både i Europa og inden for de enkelte lande. Der er dog en række uklarheder i anvendelsen af flexicurity-begrebet, som vi i det følgende ønsker at diskutere. Forsøg på en begrebsafklaring I deres brug af begrebet har Wilthagen og kolleger mest blik for såkaldte trade-offs mellem og sikkerhed. Tradeoff kan her oversættes som afvejning af forhold, hvor konkret fordel opnås mod accept af prædefineret ulempe, altså en form for kompromis. Trods påstanden om at kravet om ikke er arbejdsgivernes monopol, lige så lidt som kravet om sikkerhed er lønmodtagernes monopol, så er der faktisk i analyserne en tendens til denne dikotomisering, hvor arbejdsgiverne kræver, hvorimod lønmodtagerne tager sig betalt (kompenseret) med sikkerhed. Denne svaghed ved såvel definition som matrix er påpeget af Leschke, Schmid og Griga (Leschke m.fl. 2006), der nævner, at sammenstillingen af forskellige sikkerheds- og sformer som et tradeoff medfører, at der ikke er fokus på mere overgribende positive effekter, der rækker udover ægteskabet mellem de enkelte former. Det vil sige, at relationen mellem forskellige aspekter af og sikkerhed er mere kompleks end at noget gives for at få noget andet igen. Som Leschke m.fl. skriver (egen oversættelse): Det er ikke kun et trade-off mellem og sikkerhed. Fleksibilitetsgevinster for arbejdsgiverne medfører ikke nødvendigvis tab af sikkerhed for medarbejderne; tilsvarende medfører øget sikkerhed for medarbejderne ikke nødvendigvis, at arbejdsgiverne mister. Derfor er den megen tale om en balance mellem og sikkerhed ofte forstået som et kompromis mellem arbejdsgivere og arbejdstagere en overdreven forsimpling af denne nexus. Tværtimod kan sammenhængen mellem og sikkerhed også være en gensidig understøttende eller komplementær relation. Eksempler på sådanne komplementære relationer kunne være, som i tolkningen 18 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse

12 af den danske model, at høj indkomst- og beskæftigelsessikkerhed ved ledighed giver større risikovillighed hos den enkelte, og dermed også større lyst til jobskifte og efteruddannelse, der igen sikrer en generel større mobilitet af velkvalificeret arbejdskraft på arbejdsmarkedet. Et andet eksempel kunne være mere kombinationssikkerhed (forældreorlov og pasningsordninger), der fører til højere numerisk for kvinder, som bevæger sig ind og ud af arbejdsmarkedet. Man kan også tænke sig, at øget jobsikkerhed medvirker til højere loyalitet overfor arbejdsgiveren og fremmer investeringer i medarbejdernes virksomhedsspecifikke kvalifikationer. I andre situationer kan denne nexus derimod føre til onde cirkler, f.eks. hvis mere numerisk får arbejdsgiverne til at investere mindre i efteruddannelse af medarbejderne og dermed reducerer beskæftigelsessikkerheden for de ansatte. På den måde vil den eksakte karakter af samspillet mellem sikkerhed og afhænge af de specifikke omstændigheder. Matrixen er således begrænset inden for egne felter, idet betydningen af forskellige arrangementer for den måde, andre typer af arrangementer fungerer på kan være vanskelige at indfange. En anden svaghed ved den måde, som flexicurity matrixen ofte anvendes på (også af Wilthagen og kolleger), er det forhold, at den både benyttes til at identificere arbejdsmarkedsregimer og konkrete ordninger på forskellige niveauer. Det er således ikke vanskeligt at forestille sig former for flexicurity på virksomheds-, branche- eller sektorniveau, som vil være i konflikt med (eller ligefrem kontraproduktive for) nationale flexicurity konfigurationer. Eksempelvis kan der ofte være modsætninger mellem sikkerhedsarrangementer leveret af og på virksomheden, der vil tendere at fremme jobsikkerhed og dermed intern, og sikkerhedsarrangementer leveret af staten, der vil tendere mod at fremme beskæftigelsessikkerhed og dermed ekstern numerisk mobilitet (jf. Bredgaard & Larsen 2007). En helt afgørende distinktion, som ikke er ekspliciteret i matrixen, er nemlig hvorvidt sikkerhed og søges sikret eksternt (mobilitet på arbejdsmarkedet generelt, numerisk, statslig social sikring) eller internt ( inden for virksomheden, funktionel, løn, virksomhedsleveret sikkerhed). Det er ofte her, at forskellige arbejdsmarkedsregimer adskiller sig fra hinanden (Bredgaard Figur 4. Intern og ekstern og sikkerhed Offentlig ekstern sikkerhed Virksomhedsleveret intern sikkerhed Jobsikkerhed (Ansættelses- og indkomstbeskyttelse) Beskæftigelsessikkerhed Indkomstsikkerhed Kombinationssikkerhed Kombinationssikkerhed Ekstern Numerisk Intern Funktionel Arbejdstids Løn Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

13 & Larsen 2007). Uden denne skelnen tabes sigtet også på den dynamik, der er mellem forskellige typer af flexicurity-arrangementer på forskellige niveauer. Vi giver i det følgende et bud på, hvordan vi mener, disse problemer kan overvindes. I figur 4 er den vigtige sondring mellem interne og eksterne sikkerheds- og s-former lagt ind som en ramme omkring Wilthagens flexicurity-matrix. Ekstern refererer til numerisk på det eksterne arbejdsmarked (f.eks. jobskifte, midlertidig opsigelse, midlertidige ansættelser, vikararbejde). Intern omfatter de øvrige sformer, som reguleres på interne arbejdsmarkeder: funktionel (f.eks. interne jobskifter, udstationeringer, ændrede funktioner og opgaver, forfremmelse/degradering, efter- og videreuddannelse), arbejdstids (reguleringer af arbejdstidsanvendelsen, som overtid og deltid), og løn (fleksible lønsystemer og outsourcing). Intern sikkerhed refererer til de former for sikkerhed, som tilbydes og reguleres af arbejdsgivere og virksomheder på interne arbejdsmarkeder. Der er navnlig tale om jobsikkerhed (ansættelses beskyttelse for regulære og atypiske medarbejdere, inkl. procedurer for afskedigelser, opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelser m.v.), men kombinationssikkerhed kan også forekomme (f.eks. virksomhedsbaserede ordninger for fleksibel tilbagetrækning, orlov, barsel, sygefravær m.v.). Ekstern sikkerhed refererer til de former for sikkerhed som reguleres og finansieres af staten/myndighederne. Her er tale om beskæftigelsessikkerhed (aktiv arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik), indkomstsikkerhed (dagpenge og kontanthjælp m.v.), samt i nogle tilfælde kombinationssikkerhed (offentligt finansierede og regulerede orlovsordninger, sygedagpenge m.v.). I Wilthagens matrix er der nogle typer af kombinationer, som ikke kan genfindes empirisk. Der står tomme felter tilbage. For eksempel er det meget svært at forestille sig en kombination af jobsikkerhed og numerisk. Det er heller ikke alle kombinationer, der er lige gode som påpeget af Lesche, Schmid og Griga (2006). Der kan opstå gode eller onde cirkler, hvor kombinationerne af og sikkerhed henholdsvis er komplementære (understøtter hinanden) eller modvirker hinanden. For nærmere at indkredse dynamikkerne i de forskellige kombinationer kan en opdeling i relation til henholdsvis ekstern og intern og ekstern (offentlig) og intern (virksomhedsbaseret) sikkerhed være formålstjenlig. Dels siger den noget om, hvordan og sikkerhed søges reguleret (og dermed i øvrigt også hvad der kan ændres), dels peger det også på, hvem der søges ansvarliggjort i forhold til at sikre afbalanceringen mellem sikkerhed og. Med denne opdeling fremkommer to former for idealtyper med gode cirkler (jf. figur 5 på næste side). De to modeller skal i det følgende beskrives nærmere: Model 1: Ekstern sikkerhed og ekstern For det første kan man identificere en flexicurity kombination med høj ekstern numerisk (lav jobsikkerhed og dermed let adgang til at hyre og fyre medarbejdere) og høj offentlig ekstern sikkerhed (beskæftigelsessikkerhed, indkomstsikkerhed og kombinationssikkerhed). I denne model er der på sikkerhedssiden tale om virksomhedsovergribende løsninger, hvor det offentlige går ind og finansierer og leverer beskæftigelsessikkerhed i form af bl.a. aktiv arbejdsmarkedspolitik (motivering og opkvalificering af arbejdsløse) og generel opkvalificering (bl.a. i form af videre- og efteruddannelsesaktiviteter). Vægten er på en løbende forbedring af den enkeltes erhvervs- og arbejdsevne. I og med at det offentlige har hovedansvaret (og 20 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse

14 Figur 5. To idealmodeller for flexicurityarrangementer Offentlig ekstern sikkerhed Virksomhedsleveret intern sikkerhed Ekstern Intern Numerisk Funktionel Kombinationssikkerhed Arbejdstids Løn- 1 Jobsikkerhed 2 Beskæftigelsessikkerhed Indkomstsikkerhed Kombinationssikkerhed finansieringen), vil opkvalificeringen ikke rette sig mod virksomhedsspecifikke kompetencer. Det gør arbejdskraften mobil, men vanskeliggør også den interne i form af eksempelvis funktionel fleksi bi litet. Til gengæld er det billigt for virksom hederne at rekruttere arbejdskraft med de nødvendige kvalifikationer. Den høje mobilitet gør også arbejdstids- og løn vanskeligere. Hvis det går dårligt for virksomheden, regulerer man eksempelvis ikke ved hjælp af lavere løn eller kortere arbejdstid I stedet vil en opnås gennem numerisk i form af afskedigelser og indkomstsikkerheden er også her primært et offentligt anliggende, hvilket igen understøtter høj mobilitet. Dels fordi der ikke er store omkostninger forbundet med afskedigelser (eller rekruttering) for virksomhederne, dels fordi offentlig leveret indkomstsikkerhed formodes at øge den enkeltes risikovillighed i forhold til et jobskifte. Et sidste element i denne model er offentlig leveret kombinationssikkerhed i form af bl.a. orlovs- og barselsordninger, der sammen med børnepasningsordninger giver især kvinder mulighed for at kombinere et arbejdsliv og familieliv. Den generelle nemme indgang og udgang af arbejdsmarkedet spiller således sammen hermed. Opsummerende er denne model således kendetegnet ved, at det offentlige bærer hovedansvaret for at levere sikkerhedsordningerne for de ansatte, hvilket for virksomhederne har den fordel, at de samtidigt fritages for ansvar, og har store muligheder for at hyre og fyre folk. Man kan dermed også sige, at omkostninger i forbindelse med afskedigelser, opkvalificering og rekruttering i stor udstrækning eksternaliseres fra virksomhederne. Til gengæld får virksomhederne mindre loyale/faste medarbejdere, og det bliver ulig sværere at praktisere interne sformer. Modellen er generelt karakteriseret ved en høj mobilitet (mange jobskift, lav anciennitet) på arbejdsmarkedet. Model 2: Intern sikkerhed og intern I denne model leveres sikkerhedselementet primært på virksomheden, og en sikres gennem interne sformer. At virksomhederne har forpligtelse til at levere jobsikkerhed (eller indkomstkompensation ved arbejdsløshed) i denne model, behøver ikke være et resultat af fraværende offentlig regulering. Det offentlige kan således via lov (ansættelsesbeskyttelse) ansvarliggøre virksomhederne på sikkerhedsforpligtelser, eller disse kan være et resultat af en over- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

15 enskomstforhandling. Det er kendetegnende for denne model, at når det offentlige ikke selv leverer sikkerhedsarrangementer (eller direkte pålægger virksomhederne at gøre det), så flytter spørgsmålet ind som et forhandlingsspørgsmål inden for virksomhedsporten. Der er i modellen en mindre mobilitet på arbejdsmarkedet, idet jobsikkerhed (og dermed fastholdelse af medarbejderne) er i centrum. Set fra et virksomhedsperspektiv giver det selvfølgelig større omkostninger til opkvalificering, afskedigelser og rekruttering. Omvendt kan man forvente at holde på de samme medarbejdere i en længere periode, hvilket gør investeringer i medarbejderne mere attraktive. Det øger også mulighederne for at praktisere funktionel (ændringer i arbejdsfunktioner). De længere ansættelsesperioder og mulighederne for at sikre sig mere loyale medarbejdere, gør det også nemmere at anvende arbejdstids- og løn. Hvis virksomheden kommer i krise, så kan der i modsætning til model 1, hvor afskedigelser var løsningen, anvendes interne sformer, hvor medarbejderne f.eks. går ned i løn eller arbejdstid. Afskedigelser vil her være den sidste løsning, idet medarbejderne skal fastholdes. Svaghederne ved modellen kan være problemer med strukturelle tilpasninger af virksomhedsstrukturen, og en tendens til et mere dualt arbejdsmarked med insidere, der nyder høj beskyttelse, og outsidere uden megen dækning af sikkerhedsordninger. Dette gør også reformer af modellen særdeles vanskelige. Ovenfor er skitseret to idealmodeller. I virkelighedens verden vil de fleste kombinationer af sikkerhed og bestå af en blanding mellem de to modeller med både ekstern og intern og sikkerhed, men med forskellige vægtninger. De to modeller kan opfattes som yderpunkter for et kontinuum, hvor de forskellige flexicurity-regimer kan placeres. Samtidig gælder, at der er lande uden samtidige sikkerheds- og sformer, eller i hvert fald med en så kraftig vægtning af den ene af delene (typisk ekstern ), at de ikke meningsfuldt kan betragtes som flexicurity regimer. I figur 6 er forskellige lande indtegnet efter, hvor tæt de ligger op ad de beskrevne to idealmodeller. Danmark ligger tæt op ad modellen med ekstern og ekstern sikkerhed. Sverige har også høj ekstern sikkerhed, men mindre ekstern, idet der i Sverige er højere intern sikkerhed i form af højere ansættelsesbeskyttelse end i Danmark. Holland er karakteriseret ved at være en blanding af de to modeller, mens for eksempel Tyskland har en relativ høj intern Figur 6. Kombination af og sikkerhed i forskellige flexicurity-regimer Ekstern og ekstern sikkerhed Intern og intern sikkerhed Danmark Sverige Holland Tyskland Japan 22 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse

16 sikkerhed (høj ansættelsesbeskyttelse), der søges kombineret med intern. Et vist niveau af ekstern sikkerhed og ekstern adskiller dog disse to lande fra eksempelvis Japan, hvor der nærmest er fravær af ekstern og ekstern sikkerhed. I stedet satses her næsten udelukkende på interne s- og sikkerhedsformer gennem livslange ansættelser. Det er en særlig pointe, at ekstern sikkerhed er meget vanskelig at kombinere med intern sikkerhed (hvor onde cirkler kan opstå), hvilket også gør sig gældende for kombinationen ekstern numerisk og intern sikkerhed. Derimod er det nemmere at skabe gode cirkler tættere på idealmodeller med henholdsvis ekstern sikkerhed og ekstern og intern sikkerhed og intern. Konklusion Flexicurity-begrebet er på få år blevet meget populært både på den politiske dagsorden og i forskningsverdenen. Begrebet opstod i midten af 1990 erne i Holland i forbindelse med lovgivning målrettet især personer med atypiske ansættelseskontrakter, men blev også siden af hollandske forskere søgt generaliseret til at gælde en række kombinationer af s- og sikkerhedsformer. Det var dog først da flexicurity-begrebet anvendtes til at beskrive den danske arbejdsmarkedsmodel, at begrebet for alvor slog an i en international sammenhæng. Det blev taget op af internationale organisationer som IMF, OECD og ikke mindst EU-kommissionen, der i stor udstrækning har markedsført begrebet med brug af det danske eksempel. Det er imidlertid samtidig kendetegnende for både den politiske og den forskningsmæssige anvendelse af begrebet, at det er blevet vidtfavnende i den forstand, at stort set alle arbejdsmarkedsmodeller eller arbejdsmarkedsarrangementer indplaceres som flexicurity-arrangementer, samt at forskellige politiske interesser antages at kunne forfølges på samme tid. Der er ganske vist en vis konsensus om at pege på Danmark som det fremmeste eksempel på god flexicurity, men når det gælder politiske anbefalinger eller forskningsmæssige definitioner i relation hertil, er det så som så med både klarhed og konsensus. Er det den lave jobbeskyttelse, som gør forskellen? Er det de veludbyggede velfærdsstats-arrangementer i form af indkomstsikring og aktiv arbejdsmarkedpolitik? Er det den særlige danske model for regulering af arbejdsmarkedet? Eller er det den særlige kombination mellem de forskellige dele? Politisk har man på europæisk plan bekvemt nok valgt ikke at specificere indholdet i flexicurity for meget, men taler blot om forskellige udviklingsveje ( pathways ) til noget, der kunne ligne den danske model. Det samme gør sig i en vis udstrækning også gældende inden for forskningsverdenen, hvor flexicurity anvendes med vidt for skellig betydning og i forskellige sammenhænge. De mest præcise forsøg på definitioner er udarbejdet af Wilthagen og kol leger, men som der er argumenteret for i artiklen, så er der også her en underbetoning af dynamikkerne i samspillet mellem de forskellige s- og sikkerhedsformer. Vores bud på en begrebslig videreudvikling er at indføre en eksplicit skelnen mellem offentlig leveret og virksomhedsleveret sikkerhed, samt mellem ekstern og intern. Hermed skabes en øget afklaring omkring de dynamiske samspil mellem s- og sikkerhedsformer. Flexicurity-begrebet indeholder store potentialer. Forskningsmæssigt kan det medvirke til at skabe en ny tværfaglig forskningsretning, hvor resultaterne og effekterne af forskellige sikkerhedsarrangementer vurderes i forhold til en og konkurrenceevnen på arbejdsmarkedet. Det er Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

17 problemstillinger, der traditionelt har været adskilt. På den ene side har der været et fokus på de positive konsekvenser af for arbejdsmarkeder generelt og virksomheder/arbejdsgivere i særdeleshed, hvor social sikkerhed og jobsikkerhed typisk ses som barrierer for konkurrenceevne og økonomisk vækst. På den anden side har opmærksomheden været på fordelings- og velfærdsmæssige konsekvenser af social sikkerhed, men uden blik for konsekvenserne for arbejdsmarkedets og virksomhedernes og funktionsmåde. Flexicuritybegrebet kan også give nogle nye politiske synsvinkler, herunder en større opmærksomhed på mulighederne for komplementære relationer mellem sikkerheds- og sformer, og dermed også nye handlemuligheder i forhold til at håndtere politiske interessekonflikter. Men skal alle disse potentialer indfris, så skal der ske en yderligere begrebsudvikling samt være mere fokus på dynamikkerne i samspillet mellem de forskellige sikkerhedsog sformer. Det handler både om forskningsmæssigt at afklare og om politisk at forholde sig til, hvordan flexicurity skal forstås. Vi har her forsøgt at levere et bidrag til begrebsliggørelsen, som uden tvivl kan videreudvikles på basis af yderligere viden om de konkrete flexicurity-arrangementer. Kun hermed kan de potentialer, som ligger i flexicurity-begrebet, indfris og gøre det til mere end et internationalt modeord. REFERENCER Andersen, Torben M. & Mikael Svarer (2005): Flexicurity, arbejdspapir dateret oktober 2005, flexicurity.pdf. Arbejdsdirektoratet (2007): Arbejdsløshedsforsikringsloven, : Udvikling og Perspektiver, København: Arbejdsdirektoratet. Arbejdsministeriet (1999): Arbejdsmarkedsreformerne en status, København, Arbejdsministeriet. Atkinson J. (1984): Flexibility, Uncertainty and Manpower Management, IMS Report No89, Brighton, Institute of Manpower Studies. Atkinson John & Meager Nigel (1986): Changing Working Patterns: how companies achieve flexibility to meet new needs, London, Institute of Manpower Studies, National Economic Development Office. Barbier, Jean-Claude (2006): Social Europe and the Limits of Soft Law, the example of Flexicurity, i R. Rogowski (red.): The European Social Model and Transitional Labour Markets: Law and Policy, London: Ashgate (forthcoming). Bredgaard, Thomas, Flemming Larsen & Per Kongshøj Madsen (2005): The Flexible Danish Labour Market A Review, Aalborg, CARMA Research Papers 2005:01. Bredgaard. Thomas, Flemming Larsen & Per Kongshøj Madsen (2006): Opportunities and Challenges for Flexicurity The Danish Example, i Transfer, 12, 1, Bredgaard, Thomas & Flemming Larsen (2007): Comparing Flexicurity in Denmark and Japan, Tokyo, Japan Institute for Labour Policy and Training, JILPT Research Report. Campbell, John L., Ove K. Pedersen & John A. Hall (2006): National Identity and the Varieties of Capitalism: the Danish Experience, Montreal, McGill-Queens University Press. Det Europæiske Råd (2006): Formandskabets konklusioner, Det Europæiske Råd den marts i Bruxelles, Rådet for den Europæiske Union. EU-Kommissionen (1997): Green Paper Partnership for a New Organisation of Work, Bruxelles, European Commission. EU-Kommissionen (2006a): Employment in Europe 2006, Bruxelles, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber. 24 Flexicurity afklaring af et begreb i bevægelse

18 EU-Kommissionen (2006b): Grønbog Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer, Bruxelles, Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber. Hall, Peter A. & David Soskice (2001): Varieties of Capitalism The Institutional Foundations of Comparative Advantage, Oxford: Oxford University Press. Jørgensen, Henning, Göran Färm & Peter Palshøj (2006): Nordic Model, INFO: historien om aktive samfund bygget på velfærd og retfærdighed, København, SAMAK. Leschke, Janine, Günther Schmid & Dorit Griga (2006): On the Marriage of Flexibility and Security: Lessons from the Hartz-reforms in Germany, i Discussion Paper , Berlin, Wissenschaftszentrum. Madsen, Per Kongshøj (1999): Denmark: Flexibility, security and labour market success, Employment and Training Papers No. 53, Geneve, ILO. Madsen, Per Kongshøj (2003): Flexicurity through labour market policies and institutions in Denmark, i P. Auer & S. Cazes (red.): Employment stability in an age of flexibility. Evidence from industrialized countries, Geneve, ILO. Madsen, Per Kongshøj (2004): The Danish model of flexicurity : experiences and lessons, i Transfer, 10, 2, Madsen, Per Kongshøj (2005): The Danish road to flexicurity: Where are we. And how did we get there?, i T. Bredgaard & F. Larsen (red.): Employment policy from different angles, København, DJØF s Forlag. Madsen, Per Kongshøj (2006): How can it possibly fly? The paradox of a dynamic labour market in a Scandinavian welfare state, i J. L. Campbell, J. A. Hall & O. K. Pedersen (red.) National Identity and a Variety of Capitalism: The Case of Denmark, Montreal, McGill University Press. OECD (1994): The OECD jobs study: Facts, analysis and strategy, Paris, OECD. OECD (2004): Employment Outlook 2004, Paris, OECD. OECD (2006): Employment Outlook 2006, Paris, OECD Wilthagen, Ton (1998): Flexicurity A new paradigm for labour market policy reform?, Berlin, WZB Discussion Paper, FSI. Wilthagen, Ton (2005): Striking a balance? Flexibility and Security in European Labour Markets, i T. Bredgaard & F. Larsen (red.): Employment policy from different angles, København, DJØF s Forlag. Wilthagen, Ton & Ralf Rogowski (2002): Legal regulation of transitional labour markets, I G. Schmid & B. Gazier (red.): The dynamics of full employment: Social integration through Transitional Labour Markets, Cheltenham, Edward Elgar. Wilthagen, Ton & Frank Tros (2004): The concept of flexicurity : A new approach to regulating employment and labour markets, i Transfer, 10, 2, Thomas Bredgaard er lektor, ph.d. ved Aalborg Universitet, Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Flemming Larsen er lektor ved Aalborg Universitet, Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Per Kongshøj Madsen er professor ved Aalborg Universitet, Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Tidsskrift for ARBEJDSliv, 9 årg. nr

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Flexicurity på Dansk

Flexicurity på Dansk CARMA Centre for Labour Market Research Aalborg University Flexicurity på Dansk Thomas Bredgaard Flemming Larsen Per Kongshøj Madsen Stine Rasmussen CARMA Research Paper 2009: 2 CARMA Research paper 2009:2

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Tryghed på arbejdsmarkedet

Tryghed på arbejdsmarkedet August 2010 Tryghed på arbejdsmarkedet Resume Det danske arbejdsmarked er generelt karakteriseret ved en meget betydelig jobomsætning. Aktuelt påbegynder godt 560.000 personer årligt ny beskæftigelse.

Læs mere

Som artiklerne i dette temanummer dokumenterer

Som artiklerne i dette temanummer dokumenterer Debat Interview med Ton Wilthagen Thomas Bredgaard Professor Ton Wilthagen Baggrund Som artiklerne i dette temanummer dokumenterer til fulde er flexicurity og personen Ton Wilthagen næsten uløseligt forbundet.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0708 Bilag 10 Offentligt Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 72 20 50 00 Fax 33 12 13 78 bm@bm.dk www.bm.dk SE-nr. 10 17 27 48 Den danske regerings bemærkninger og svar

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet www.epa.aau.dk/carma Medlemskonference

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Danmark er mester i at få folk i job

Danmark er mester i at få folk i job Den danske flexicurity-model Danmark er mester i at få folk i job Danmark har ifølge World Economic Forum det mest fleksible arbejdsmarked i Europa målt på, hvor let det er at hyre og fyre medarbejdere.

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Nordisk perfektion i en ustabil omverden

Nordisk perfektion i en ustabil omverden Nordisk perfektion i en ustabil omverden Oplæg om Krise, kunnskap og konkurrencekraft Den 28. August 2013, Oslo Bengt-Åke Lundvall Aalborg Universitet Min baggrund Professor i Økonomi ved Aalborg Universitet

Læs mere

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende

Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Tysklands arbejdsløshedstal er misvisende Nye tal viser at den lave tyske arbejdsløshed skyldes tiltagende deltidsarbejde og atypiske beskæftigelsesforhold. Antallet af jobs på nedsat tid er således steget

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel

Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om afskedigelse af gravide og lønmodtagere på barsel 4. marts 2009 J.nr.

Læs mere

Flexicurity. Udfordringer for den danske model

Flexicurity. Udfordringer for den danske model Flexicurity Udfordringer for den danske model Forord Sidste efterår havde jeg besøg af min franske kollega, viceminister Gerard Larcher. Han kom for at kigge nærmere på vores unikke danske flexicurity.

Læs mere

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked

LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked LO, FTF, Akademikerne og DA om fremtiden for Europas arbejdsmarked Erklæring om fælles mål for EU s arbejdsmarked til regeringen, Folketinget, politiske partier og kommende medlemmer af Europa-Parlamentet

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Mission Vision Strategi 2011-2013

Mission Vision Strategi 2011-2013 2011 Dansk Journalistforbund Mission Vision Strategi 2011-2013 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N

V E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem

Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Fremtidens arbejdsmarked og det danske dagpengesystem Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet Rolighedsvej 25 1958 Frederiksberg Tlf.: 45 3533 2264 E-mail: nik@ifro.ku.dk

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber

Talsmandsseminar 2008. Status for organisationen. 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber Talsmandsseminar 2008 Status for organisationen 3 partsforhandlinger Talsmændenes fremtid Strategisk indsats nye medlemskaber kommende ledere fra januar 2009 lederne.dk for talsmænd hvad skete der Den

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund

2. Garanti for tilstrækkelige pensioner i et aldrende samfund Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del Bilag 48 Offentligt N O T A T 20. september 2015 Samlenotat om EPSCO-rådsmødet den 5. oktober 2015 Sagsnr. CAIJ/Isy 1. Erfaringer fra Det Europæiske

Læs mere

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse

ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse ARBEJDE I UDLANDET 2011 Særligt om udlandsansættelse Indhold: 1. Ansættelsesvilkår 2. Lønforhold 3. Ophør 4. Tjekliste ved udlandsansættelse 1. Ansættelsesvilkår I Danmark er de fleste ingeniørers arbejdsvilkår

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt

N O T A T. Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0637 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grundnotat vedrørende Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015

Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 Strategi for Jobcenter Aalborgs virksomhedssamarbejde 2014-2015 1 1. Indledning Et stort udbud af kvalificeret arbejdskraft bidrager til at virksomhederne kan vækste til gavn for samfundet. Det er således

Læs mere

Oplæg til 3-partsforhandlinger

Oplæg til 3-partsforhandlinger Oplæg til 3-partsforhandlinger 11. februar 2016 Arbejdsmarkedets opbygning og indretning er afgørende for både samfundsudviklingen og den enkeltes hverdag. Alternativet ser derfor frem til de kommende

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere