Indbydelse til CCWS-CARMA konferencen. Arbejdsmarked og velfærdsstat

Transkript

1 Indbydelse til CCWS-CARMA konferencen Arbejdsmarked og velfærdsstat 1-2. november 2012 Hotel Viking, Sæby 1

2 Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) og Center for Komparative Velfærdsstudier (CCWS) er to veletablerede forskningscentre på Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. CARMA har ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv gennem en lang årrække forsket i arbejdsmarkedsforhold på mange niveauer. Tilsvarende har CCWS en lang tradition for at studere udfordringer og forandringer af velfærdsstaten med særlig vægt på analyser af den danske og de skandinaviske velfærdssystemer i et komparativt perspektiv. Gennem årene har meget forskning været overlappende de to forskningscentre imellem, og der er en stigende erkendelse af, at det er vanskeligt at forstå og analysere arbejdsmarkedsforhold uden at inddrage andre bredere velfærdsstatsproblematikker, ligesom arbejdsmarkedsforhold får en stadig større betydning for velfærdsstatens udvikling. For eksempel er det vanskeligt at forstå flexicurity forskningen uden tilknytning til øvrige velfærdsområder, hvor forklaringer på høj mobilitet og arbejdsmarkedsdeltagelse næppe kan forklares alene ud fra indkomstkompensation og arbejdsmarkedspolitik, men også må inddrage andre elementer som børnepasning, ældrepleje og uddannelsesaktiviteter. Tilsvarende forsøges løsningerne på nogle af hovedudfordringerne for velfærdsstaten (skatteprovenu, demografi, diversitet, mv.) i stigende omfang knyttet sammen med ændringer af beskæftigelses- og socialpolitikken. Trods stigende nærhed og overlap i emneområde betjener forskningen inden for de to områder sig traditionelt af delvist forskellige begreber, teorier og approaches, som ikke kombineres i den grad, emnerne ellers kunne lægge op til. Denne delvise adskillelse er et internationalt fænomen. Set i det lys forsøger CCWS og CARMA at skabe større integration og samspil mellem forskningstemaerne og forskningen i de to centre, og det danner udgangspunkt for denne fælles konference, som er åben for alle interesserede. Vi vil således gerne opfordre alle med interesse i arbejdsmarked og velfærdsstatens udvikling til at deltage. Konferencen afholdes i Sæby (Hotel Viking) den 1-2. november. Der er 4 tværgående workshops som er beskrevet nedenfor. Som deltager på konferencen forventes det, at der fremlægges og præsenteres et udkast til artikel (paper). 2

3 Deadlines: Forhåndstilmelding til Inge Merete Ejsing-Duun tlf ): Abstract til artikel sendes til workshoplederne senest Endeligt program og opponentordning udsendes Færdig artikel sendes til workshopledere senest 2. april 15. august 20. august 12. oktober Praktiske oplysninger Ankomst: 1. november, kl. 9:00 Forventet afgang: 2. november, kl. 13:00 Der arrangeres fælles kørsel i egne biler fra Institut for Statskundskab (Fibigerstræde 1). Meld til Inge Merete, hvis du har mulighed for at have flere med i bilen. Hotel Viking Aqua, Spa & Wellness Resort Frederikshavnsvej DK-9300 Sæby Tel. (+45) Konferencen er åben for deltagelse for alle. Pris for deltagelse for ikke CARMA eller CCWS medlemmer: kr

4 Workshop 1: Krisen og velfærdsstats- og arbejdsmarkedsreformer? Jørgen Goul Andersen og Henning Jørgensen Den økonomiske krise skyldes ikke velfærdsstaten eller arbejdsmarkedsforholdene i Danmark. Men krisen får virkninger. Hvor den økonomiske tilbagegang i Sverige og Tyskland for længst er overvundet, skal vi i Danmark frem til 2013, måske 2014, før BNP er tilbage på 2007-niveau. Det svarer til den finske krise i 1990 erne. Eller til Island. I begge lande slap velfærdsstaten i øvrigt nogenlunde velbevaret igennem den dybe krise. Hvordan det kommer til at gå i Danmark, afhænger ikke kun af økonomiske, men også af politiske forhold. Kriser har også den effekt, at de kan give mulighed for at gennemføre nye løsninger, som ellers ville støde på modstand. Denne workshop ser på kriserelaterede velfærdsstats- og arbejdsmarkedsreformer i Europa (eller i Danmark, i komparativt perspektiv). 1. Hvad er der sket? og hvad er der undervejs? Indtil nu er der kun sparsom information om, hvad der faktisk er gennemført. En første udfordring er at få overblik over reformer i krisens kølvand. Et par tidlige oversigter pegede på, at forandringerne var små, men de var for tidligt ude. Både fordi ting tager tid, og fordi krisepolitikken i fik fokus på staternes gældsproblemer, stimuleret af den sydeuropæiske gældskrise. Af samme grund er workshoppen også åben over for indlæg, der ser på igangværende reformprocesser og forsøge at pejle, hvor de går hen. 2. Hvad er drivkræfterne? Eksogene chok i form af økonomiske kriser kan ofte give anledning til mere omfattende forandring. I politologien er man traditionelt optaget af politiske drivkræfter og samspillet mellem politik og institutioner. Herunder svækkelse af veto points og politiske kræfters udnyttelse af de politikvinduer, der kan åbne sig. I økonomien har man traditionelt betonet det økonomiske problempres, og nogle politologer bekender sig på linje hermed til en open functionalism. Men hvordan er samspillet? Og hvordan spiller det sammen med fortolkninger af/fortællinger om krisen? Politologien har lagt stigende vægt på ideers rolle, men bidrager det til forståelse af krise- og velfærdspolitikken? Krisen kan tolkes som effekt af manglende regulering, forringet konkurrenceevne (eller overdreven styrkelse af den tyske konkurrenceevne!), privat gældsætning, overdreven velfærd og/eller manglende politisk vilje til at finansiere den. Hvad bestemmer disse fortolkninger, og har de selvstændig betydning? Jørgen Goul Andersen: goul@dps.aau.dk Henning Jørgensen: henningj@dps.aau.dk 4

5 Workshop 2: Velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller i et komplementaritets- og forandringsperspektiv Per H. Jensen & Mads Peter Klindt I CCWS og CARMA er meget af vort arbejde forankret i modelbetragtninger, in casu den skandinaviske velfærdsmodel, flexicurity-modellen, den danske arbejdsmarkedsmodel mv. Modeller opfattes i reglen som idealtyper, der betoner bestemte institutioner og deres virkningsmåde i forhold til det omgivende samfund. Modelbetragtningerne er vigtige redskaber i den komparative forskning, men det kniber ofte med at skabe forbindelse i mellem dem og de forskellige institutioner, der er modellernes omdrejningspunkter. Det er f.eks. et åbent spørgsmål, hvorledes flexicurity-modellen forholder sig til universalisme. Modelbetragtningerne rummer også sjældent begreb for institutionelle forandringer og kan således kritiseres for at give et for fastfrosset billede af den empiriske virkelighed, hvilket rejser spørgsmålet om, hvor anvendelige de egentlige er i forhold til nye erkendelsesmæssige udfordringer. I denne workshop vil vi reflektere kritisk over modelkonstruktionerne og over empiriske udviklingstendenser. En tilgang, der kan kvalificere modelbetragtningerne, er begrebet om institutionel komplementaritet fra varieties-of-capitalism-litteraturen. I et komplementaritetsperspektiv belyses ikke alene institutionernes måde at påvirke samfundet på men også institutionernes reciprocitet. Komplementaritet kan således eksistere når institutioner understøtter hinandens funktionsmåde (forstærkningseffekt) eller hvis de afbøder hinandens negative effekter (kompensationseffekt). I forhold flexicurity-modellen indebærer denne betragtningsmåde, at man dårligt kan ændre på en komponent uden at det får konsekvenser for de øvrige. Hvis man f.eks. ændrer på security-delen i flexicurity, vil det få effekter på flexibility-delen. Et spørgsmål man ligeledes kan rejse på denne baggrund handler om komplementariteten mellem velfærds- og arbejdsmarkedsmodellerne. Da modeller er overlagte og bevidste forenklinger, kan man altid påpege faktorer, modellerne overser. F.eks. er der ingen tvivl om, at flexicurity-modellen overser, at mobiliteten på det danske arbejdsmarked ikke kun er forankret i relationen mellem en liberal ansættelsesregulering og et generøst dagpengesystem, men at også leverancerne af ældrepleje, børnepasning og adgang til gratis sundhedsydelser fungerer som forudsætning for de høje deltagelsesgrader og den meget høje mobilitet på det danske arbejdsmarked. Men hvor meget antaster slige iagttagelser modellens teoretiske og analytiske udsagnskraft? Endelig må vi spørge, om de hidtidige modelbetegnelser (f.eks. flexicurity, den danske model, den universelle/skandinaviske/socialdemokratiske model mv.) fortsat velegnede til at forstå nutidens arbejdsmarkeder og velfærdsstater? Er det f.eks. uden betydning for flexicurity-modellen, at vi er ved at lægge industrisamfundet bag os? Per H. Jensen: perh@dps.aau.dk & Mads Peter Klindt: mpk@dps.aau.dk 5

6 Workshop 3: Organisering og forandringer i velfærdsstaten Tine Rostgaard og Flemming Larsen Som en del af løsningen på velfærdsstatens udfordringer og indlejret som en del af moderniseringen af den offentlige sektor er der gennemført omfattende institutionelle og organisatoriske reformer de sidste årtier. Der er imidlertid ikke så meget forskningsmæssig fokus på, hvordan disse reformer substantielt påvirker velfærdspolitikker og dermed også mere fundamentalt velfærdsstatens funktioner og opgaver. Denne workshop har temaet Organisering og forandringer i velfærdsstaten, og fokuserer på i det lys på sammenhængen mellem politikforandringer og ændringsprocesser i private og offentlige organisationer, og mere overordnet betydningen for institutionelle forandringer. Workshoppen lægger vægt på at belyse betydningen af nye organisatoriske former ift udfordringer for velfærdsstaten i forhold til f.eks. demografiske ændringer (aldring af samfundet), øget diversitet (indvandring), opbakning til velfærdsstaten og tillid. Det kan f.eks. være analyser af governance- og styringsformer af beskæftigelses-, social-, ældre- eller integrationspolitik (eller andre politikområder der adresserer disse udfordringer) og hvordan disse har tilbagevirkende betydning for politisk problemog løsningsforståelse, opbakning til velfærdsstaten og tillid. Papers kan fx se på forholdet mellem forvaltning og politisk ledelse, på ændrede governance- og styringsinstrumenter i organisationer (f.eks. corporate, markeds- eller netværks governance former), på sammenhængen mellem organisationsstruktur og teknologi/digitalisering, eller på ændrede ledelsesformer, professionsopfattelser og opfattelser af individet. Tine Rostgaard: tr@dps.aau.dk Flemming Larsen: flemlar@dps.aau.dk 6

7 Workshop 4: Hvad virker i velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken? Thomas Bredgaard & Sanne Lund Clement Der er i velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken en stigende forventning om, at beslutninger og interventioner bygger på den bedst mulige og mest sikre viden omkring, hvad der virker for hvem. Beslutningsprocesser og offentlige interventioner skal rationaliseres, effektiviseres og evidensbaseres. Det er imidlertid ofte vanskeligt på komplekse policyområder, som social- og arbejdsmarkedsområdet, at skaffe sikker viden om virkningerne af beslutninger og interventioner. Kausalforholdene mellem årsag og virkning er ofte uklare, der er forskellige målgrupper med forskellige behov, interventioner er komplekse, der opstår uforudsete bivirkninger osv. Alligevel kan der observeres en tendens til at økonomiske metoder, som reducerer kompleksiteten ofte foretrækkes som den nye guldstandard, f.eks. randomiserede kontrollerede forsøg, effektevalueringer og systematiske reviews. Dermed sker en udgrænsning af bestemte vidensformer og evalueringsmetoder. På workshoppen ønsker vi bl.a. at diskutere: Om der sker en rationalisering og evidensbasering af velfærds- og arbejdsmarkedspolitikken? Hvorfor og hvordan det kommer til udtryk? Om bestemte former for evidens, viden og metoder har forrang frem for andre? Hvilke konsekvenser det i givet fald har for vores forskningsområder? Hvad sker der, når der ikke er sikker viden på et område eller uenighed om effekterne af indsatser? Er henvisningen til evidens blot en ny indpakning af ideologiske og normative forestillinger? Hvad ved vi om, hvad der virker for hvem? Hvordan virker økonomiske incitamenter og for hvem? Hvad skal der til for at fastholde ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet? Hvad virker i aktiveringsindsatsen? Hvad virker i integrationsindsatsen? Hvordan kan vi undersøge årsags-virkningsforhold på velfærds- og arbejdsmarkedsområdet? Hvilke metoder er anvendelige og perspektivrige? Thomas Bredgaard: thomas@dps.aau.dk Sanne Lund Clement: clement@dps.aau.dk 7