KL MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KL MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI"

Transkript

1 VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2016 STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

2 2

3 Indhold 3 INDHOLD: 1 Resume Baggrund Økonomiaftalens målsætninger Statusrapportens repræsentativitet Statusrapportens opbygning Status på økonomiaftalens målsætninger om effektivisering og gevinstrealisering Forflytningsteknologi fra 2 til Vasketoiletter Spiserobotter Bedre brug af hjælpemidler Fremgangsmåde Databehandling Det videre forløb Bilag Bilag 1 - Styregruppe for Center for Velfærdsteknologi...25 Bilag 2 - Oversigt over deltagende og ikke-deltagende kommunerne... 25

4 4 Forord FORORD De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at være begrænset af en nedsat funktionsevne. Anvendelse af modne velfærdsteknologier skal understøtte, at borgerne kan klare mere selv, og er i nær og fjern fremtid en af de vigtigste veje til bedre kvalitet og højere effektivitet i de opgaver, som kommunerne er sat i verden for at løse for og med borgerne. For at fastholde og udvikle den menneskenære lokale opgavevaretagelse i kommunerne er det med andre ord en helt afgørende præmis, at kommunerne både sammen og hver for sig kan gennemføre professionelle og effektorienterede implementeringsprocesser. Men det kræver et konstant fokus på dokumentation og gevinstrealisering. Formålet med det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi er, at borgerne i højere grad kan klare sig selv og tage ansvar for egne forløb. Det er jo dem der i sidste ende skal nyttiggøre den teknologiske udvikling til alles fordel. Det tætte partnerskab med borgerne om, hvordan velfærdsteknologi bedst kan udnyttes og skabe merværdi, både for den enkelte og fælleskabet, er helt afgørende for programmets succes, tillid og accept. Det fælleskommunale program er en indsats med fokus på kvalitet i den daglige borgerservice, medarbejdernes arbejdsmiljø, og realisering og prioritering af det økonomiske råderum, som velfærdsteknologi og omlægning af arbejdsgange giver mulighed for.

5 01/ Resume 5 01/ RESUME Denne statusrapport har det overordnede formål at dokumentere status på udbredelsen af forflytningsteknologi - fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler i kommunerne. Det fælleskommunale program skal ved fuld indfasning i perioden samlet set have frigjort nettogevinster for mindst 500 mio. kr. Ud af 98 kommuner har 87 kommuner bidraget med data til statusrapporten svarende til en svarprocent på 89 pct. af kommunerne og 93 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Af statusmålingen fremgår en dokumentation af varige økonomiske gevinster på hhv. 111 mio. kr. i 2014, 300 mio.kr. i 2015 og 23 mio.kr. i På de fire indsatsområder har kommunerne samlet set dokumenteret effektiviseringsgevinster for 434 mio. kr. De deltagende kommuner har i stort omfang endvidere angivet, at der er kvalitative gevinster, som en effekt af arbejdet med de fire indsatsområder. Gevinsterne kommer overordnet til udtryk i øget selvhjulpenhed, tryghed og værdighed for borgerne samt en aflastning af borgerens ægtefælle eller pårørende. For medarbejderne drejer det sig primært om muligheden for bedre arbejdsstillinger og en større fleksibilitet i opgaveløsningen. Udvikling fra Siden statusmålingen i 2015 er der generelt sket en positiv udvikling i implementering af programmets fire indsatser: Kommunerne udbreder fortsat anvendelsen af loftlifte. Andelen af kommuner der implementerer eller har implementeret forflytningsteknologi er steget fra 63 kommuner i 2015 til 74 kommuner i Der er siden 2015 taget loftlifte mere i brug, hvilket svarer til en stigning på 5 pct. 54 kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2015 ved brug af forflytningsteknologi, og gevinster på ældre- og handicapområdet udgør for 2015 sammenlagt 180 mio. kr. Tilsvarende har de deltagende kommuner angivet 19 mio. kr. i nye varige økonomiske gevinster i Inden for det fælleskommunale program i er der samlet set dokumenteret gevinster for 265 mio. kr. ved anvendelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1. Kommunernes anvendelse af vasketoiletter er på samme vis vokset fra , idet andelen af kommuner der implementerer eller har implementeret vasketoiletter er steget fra 34 kommuner i 2015 til 57 kommuner i Antallet af ibrugtagne toiletter er steget med 835, hvilket svarer til en stigning på 30 pct. 38 kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2015 ved brug af vasketoiletter, og gevinster på ældre- og handicapområdet udgør her sammenlagt 75 mio. kr. Tilsvarende har de deltagende kommuner angivet 5 mio. kr. i varige økonomiske gevinster i Inden for det fælleskommunale program i er der samlet set dokumenteret gevinster for 104 mio. kr. ved anvendelse af vasketoiletter. Der er ligeledes sket en øget anvendelse af spiserobotter i kommunerne, om end der stadig er tale om relativt få eksemplarer. Andelen af kommuner der implementerer eller har implementeret spiserobotter er steget fra 5 kommuner i 2015 til 18 kommuner i Antallet af ibrugtagne spiserobotter er vokset med 5. På indkøbssiden ses en vækst på 26 spiserobotter. Der er indrapporteret nye varige gevinster for 0,2 mio. kr. i 2015 samt ingen forventede nye gevinster i Inden for det fælleskommunale program i er der samlet set dokumenteret gevinster for 0,5 mio. kr. ved anvendelse af spiserobotter. Bedre brug af hjælpemidler integreres af kommunerne i deres øvrige arbejde med hverdagsrehabilitering. Andelen af kommuner der implementerer eller har implementeret Bedre brug af hjælpemidler er steget fra 0 kommuner i 2015 til 61 kommuner i Det skal samtidig for god ordens skyld bemærkes, at Bedre brug af hjælpemidler i højere grad er en arbejdsmetode end en teknologi. 20 kommuner har angivet varige økonomiske gevinster i 2015 ved implementering af metoden, og gevinsterne på ældre- og handicapområdet udgør sammenlagt 44 mio. kr. Inden for det fælleskommunale program i er der samlet set dokumenteret gevinster for 65 mio. kr. ved anvendelse af Bedre brug af hjælpemidler.

6 6 02/ Baggrund 01/ BAGGRUND Denne statusrapport har det overordnede formål at dokumentere udbredelsen af modne og velafprøvede velfærdsteknologier inden for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi. Programmet forløber i perioden fra Statusrapporten afdækker udbredelsen på fire indsatsområder: Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Vasketoiletter Spiserobotter Bedre brug af hjælpemidler Baselinerapporten for 2014 udgør programmets nul-punktsmåling, og der vil blive udarbejdet en slutmåling for programmet i Det fælleskommunale program for udbredelse af modne og velafprøvede velfærdsteknologiske løsninger er prioriterede indsatser i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. 2.1 Økonomiaftalens målsætninger Den fælleskommunale indsats handler om at understøtte, at kommunerne effektiviserer arbejdsgange og høster de kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster, der er forbundet til de enkelte indsatsområder. Programmet har til formål at støtte op om kommunernes implementering af modne og velafprøvede teknologier. Under programmets forløb leverer KL s Center for Velfærdsteknologi konkret implementeringsstøtte og faciliterer videndeling mellem kommunerne. 2.2 Statusrapportens repræsentativitet Alle 98 kommuner har forud for udarbejdelsen af statusrapporten haft mulighed for at indberette data og erfaringer inden for de fire indsatsområder. Ud af 98 kommuner har 87 kommuner bidraget med data til statusrapporten svarende til en svarprocent på 89 pct. af kommunerne. Indbyggerne i de 87 deltagende kommuner udgjorde per 1. januar pct. af den samlede befolkning i Danmark (kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal). 1 Statusrapporten giver således et godt grundlag for at kunne dokumentere en samlet status på udbredelse inden for de fire indsatsområder. 2.3 Statusrapportens opbygning Formålet med nærværende rapport er at give status på økonomiaftalens målsætninger. Kommunernes besvarelser er opdelt i to hovedspor. Hovedsporene er: Status på økonomiaftalens målsætning om effektivisering og gevinstrealisering ved implementering af de fire indsatser (kapitel 3) Status på økonomiaftalens målsætning om kvalitative gevinster for borgere og medarbejdere, der anvender de fire indsatser i hverdagen samt status på målsætning om implementering af forflytningsteknologi fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler (kapitel 4,5,6,7) Det fælleskommunale program skal ved fuld indfasning i 2017 samlet set frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. 1) Ved baselinemålingen i 2014 og statusmålingen 2015 deltog henholdsvis 85 og 90 kommuner i målingerne.

7 03/ Status på økonomiaftalens målsætninger om effektivisering og gevinstrealisering 7 03/ STATUS PÅ ØKONOMI- AFTALENS MÅLSÆTNINGER OM EFFEKTIVISERING OG GEVINSTREALISERING Økonomiaftalens målsætning er, at kommunerne under ét skal effektivisere den kommunale drift i en størrelsesorden, der svarer til minimum 500 mio. kr. i løbet af tre år gennem implementering af de fire indsatsområder. Effektiviseringspotentialet er aftalt som et samlet potentiale for alle kommuner under hensyntagen til, at variationer i kommunernes serviceniveau, samt forskellig grad af implementering af de fire indsatsområder ved opstart af det fælleskommunale program (2014), giver kommunerne forskellige udgangspunkter og dermed forskellige muligheder for realisering af indsatsernes gevinstpotentialer. 87 kommuner har til statusrapporten bidraget med oplysninger omhandlende økonomiske gevinster i forskelligt omfang. Der er forskelle på, hvordan kommunerne arbejder med systematisk implementering af de fire indsatsområder: forflytningsteknologi fra 2 til en, vasketoiletter, spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler. Dokumentation af økonomiske gevinster Der er i aftaleperioden for det fælleskommunale program dokumenteret varige økonomiske gevinster på ældre- og handicapområdet for 434 mio.kr. på de fire indsatsområder. For indsatsområdet Bedre brug af hjælpemidler er der ikke medtaget gevinster for 2016, da disse først kan måles i forbindelse med programmets slutmåling i Med en hidtil dokumenteret effektiviseringsgevinst på 434 mio. kr. er kommunerne godt på vej, men mangler fortsat et stykke for at nå målet om de 500 mio. kr. inden Af statusmålingens indikatorer for udbredelse ses det, at kommunerne i stigende grad implementerer de fire indsatser, da andelen af kommuner, der enten er i gang med at implementere eller har indsatsområderne fuldt implementeret, er vokset siden statusmålingen i Indfrielse af indsatsområdernes økonomiske potentialer Fra 2015 til 2016 er der dokumenteret nye varige gevinster for 23 mio.kr. Tilsvarende er der fra 2014 til 2015 dokumenteret 300 mio.kr. Dette kan skyldes, at kommunerne for indsatsområdet forflytningsteknologi fra 2 til 1 nærmer sig indfrielse af områdets økonomiske potentialer som en effekt af arbejdet med storskalaimplementering. Storskalaimplementeringsprojekterne er nu en del af den daglige drift, hvor der løbende arbejdes med at effektivisere arbejdsgange. Derfor forventes det også, at der ved programmets slutning vil blive indrapporteret nye økonomiske gevinster for 2016, om end gevinstpotentialet ikke er det samme som i Hvad angår indsatsområdet for spiserobotter er der tale om relativt få teknologier, og det vurderes, at området ikke besidder et yderligere økonomisk potentiale. Indsatsområdets gevinster er således alene af kvalitativ karakter. Figur 1 Akkumulerede varige økonomiske gevinster dokumenteret inden for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne. Angivet i mio.kr. Helhedsorienterede forløb frem for særskilte indsatser For indsatsområdet Bedre brug af hjælpemidler viser statusmålingen en stor stigning i antallet af kommuner, der arbejder med implementering af arbejdsmetoden. Således havde 61 kommuner

8 8 03/ Status på økonomiaftalens målsætninger om effektivisering og gevinstrealisering i 2015 indsatsområdet under implementering eller fuldt implementeret mod 0 kommuner i Kun 26 ud af de 87 deltagende kommuner har indberettet økonomiske gevinster på indsatsområdet. Størstedelen af kommunerne beskriver, hvordan der er opnået økonomiske gevinster ved arbejdet med Bedre brug af hjælpemidler, men det ikke er muligt at isolere gevinsterne. Bl.a. derfor er der i 2015 kun dokumenteret nye varige gevinster for 44 mio. kr., hvilket umiddelbart vurderes som en lille andel af indsatsområdets samlede potentiale. Samme billede gør sig gældende for indsatsområdet for vasketoiletter. 57 kommuner har i 2016 indsatsområdet under implementering eller fuldt implementeret mod 34 i ud af de 87 deltagende kommuner har indrapporteret økonomiske gevinster ved anvendelse af vasketoiletter. Størsteparten af de kommuner, der arbejder med indsatsområdet beskriver udfordringer med at dokumentere realiserede økonomiske gevinster, når eksempelvis borgere bliver selvhjulpne ved toiletbesøg, men fortsat har brug for hjælp til anden pleje eller praktiske opgaver, hvorfor gevinsten ikke direkte kan realiseres. Udfordringerne med at isolere og realisere det fulde gevinstpotentiale på de to indsatsområder kan overodnet begrundes med, at: Der arbejdes ikke isoleret med effektiviseringer på baggrund af enkeltindsatser i den almindelige budgetlægning, Gevinster omsættes ikke i konkrete realiserede gevinster, som eksempelvis allokeres til andre kommunale områder, men hjælper i stedet til at holde økonomien i ro på handicapområdet og på ældreområdet, For flere kommuner kommer gevinsterne til udtryk som øget produktivitet frem for reduktion af den eksisterende økono- miske ramme. Velfærdsteknologien muliggør, at kommunerne kan løse flere opgaver uden udgiftsstigninger, når eksempelvis antallet af borgere med behov for hjælp stiger, Implementeringen af Bedre brug af hjælpemidler og vasketoiletter indgår som en af flere indsatser, der muliggør, at kommunerne kan gennemføre nødvendige effektiviseringer, uden det går ud over kvaliteten. Indsatsen Bedre brug af hjælpemidler integreres desuden i disse år i kommunernes daglige rehabiliterende arbejde, herunder træning, og effekten af hverdagsrehabilitering og Bedre brug af hjælpemidler lader sig således ikke skille ad. På det kommunale ældreområde er hverdagens fokus ikke på særskilte indsatser, men på hele borgerens livssituation. Det er naturligt nok det der giver mening for både borgere og medarbejdere. Velfærdsteknologi giver kommunerne et øget økonomisk råderum Kommunerne har i statusmålingen oplyst, om de har opnået økonomiske gevinster inden for de fire indsatsområder. Fordelingen af kommuner, som har opnået økonomiske gevinster, og de kommuner som ikke har, tegner et tydeligt billede af, at implementering af de fire løsninger påvirker udviklingen af kommunernes udgifter positivt. Blandt de 87 deltagende kommuner ses en sammenhæng i udviklingen i udgifter til hjemmehjælp og plejeboliger blandt de kommuner som har opnået økonomiske gevinster, og de som ikke har. De kommuner, der henter gevinster, har faldende udgifter mens der for kommunerne, som ikke henter gevinster, ses en stigning i udgifterne.

9 04/ Forflytningsteknologi fra 2 til / FORFLYTNINGSTEKNOLOGI FRA 2 TIL 1 Indsatsområdet omhandler en ændring af arbejdsgange, hvor de kommunale medarbejdere, ved brug af forflytningsteknologier, kan gå fra 2 til 1 medarbejder i forflytningssituationer. Forflytningsteknologi omfatter i denne sammenhæng loftlifte samt elektriske bade- og toiletstole. En øget anvendelse af forflytningsteknologi kan frigøre medarbejderressourcer i kommunen. Samtidigt kan ændringen i arbejdsgangene skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø medarbejderne og sikre højere kvalitet for borgeren, der vil opleve større tryghed og nærhed, når han eller hun forflyttes. Kvalitative gevinster Ved anvendelse af forflytningsteknologi skabes en række forbedringer i indsatsen for borgeren, for medarbejder, og for de rammer hvori forflytninger foregår. Kommunerne har i forbindelse med statusmålingen haft mulighed for at angive op til tre væsentlige kvalitative gevinster. Indrapporteringerne er beskrevet i fritekst, og er derfor forskellige fra kommune til kommune. Overordnet set er der tale om to typer af kvalitative gevinster: gevinster for borgere og gevinster for medarbejdere. Forbedringerne i kvaliteten er i nedenstående figur gengivet i kategoriseret form i hhv. gevinster for borgerne og gevinster for medarbejderne. Gevinster for borgerne Gevinster for medarbejdere Figur 3: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af forflytningsteknologi - fra 2 til kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Udbredelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1 Siden statusmålingen 2015 er der sket en øget anvendelse af loftlifte i kommunerne. Antallet af indkøbte loftlifte er steget med 728 enheder, og antallet af ibrugtagne med enheder. At antallet af ibrugtagne enheder er større end det indkøbte indikerer, at kommunerne det seneste år har fokuseret på implementeringsindsatsen, da de har implementeret teknologi, der allerede var indkøbt. Sammenlignes antallet af loftlifte med basemålingen ved programmets start er antallet steget med 2.565, hvilket svarer til en stigning på over 10 pct. Statusmålingen viser desuden, at der for anvendelsen af elektrisk bade- og toiletstole 2 er sket et fald på Dette skyldes, at flere kommuner i statusmålingen 2015 har indrapporteret samtlige badeog toiletstole, og dermed ikke alene de elektriske. Sammenlignes det samlede antal i 2016 med antallet ved programmets start i 2014, ser vi dog stadig en stigning på elektriske bade- og toiletstole, hvilket svarer til en vækst på 91 pct. inden for programmet. Figur 2: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af forflytningsteknologi - fra 2 til kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. 2) Elektriske bade/toiletstole ses som en del af indsatsen, da der fokuseres på borgernes forflytningsforløb frem for alene forflytninger via loftlifte. De elektriske bade/toiletstole udgør sammen med loftliftene de teknologier, hvis potentialer er blevet dokumenteret i demonstrationsprojektet udført i regi af ABT-fonden (2011).

10 10 04/ Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Tabel 1 viser fordelingen af indkøbte og opsatte forflytningsteknologier på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Forflytningsteknologi Indkøbte loftlifte per 1. januar % % % % % 86 3% % % Antal Ibrugtagne loftlifte per 1. januar % % % % % 63 3% % % Antal Indkøbte elektriske bade/toiletstole per 1. januar % % % % % 18 3% % % Antal Ibrugtagne elektriske bade/toiletstole per 1. januar % % % % 185 4% 18 3% % % Antal Tabel 1 - Antal og andel af indkøbte og ibrugtagne forflytningsteknologier, fordelt på kommunestørrelse: stor (indbyggertal > ), mellem (indbyggertal ) og mindre (indbyggertal < )

11 04/ Forflytningsteknologi fra 2 til 1 11 Tabel 2 viser udviklingen i antal forflytningsteknologier, fordelt på kommunestørrelse, fra Udvikling - Forflytningsteknologi Udvikling i indkøbte loftlifte fra ,3% 103 3,0% 436 0,2% -2-2,1% ,6% -19-0,9% 646 0,0% 82 0,0% Vækst Udvikling i ibrugtagne loftlifte ,1% 103 3,3% ,7% -6-1,9% ,9% -32-1,4% ,0% 65 0,0% Vækst Udvikling i indkøbte elektriske bade/toiletstole ,8% 30 12,3% ,3% ,5% ,5% -37-3,7% ,0% ,0% Vækst Udvikling i ibrugtagne elektriske bade/toiletstole ,5% 30 11,0% ,1% ,1% 22 1,5% -36-4,0% ,0% ,0% Vækst Tabel 2 Vækst i indkøbte og ibrugtagne forflytningsteknologier fra 2015 (n=90) til 2016 (n=87) samt vækst i andel af det samlede antal forflytningsteknologier, fordelt på kommunestørrelse: stor (indbyggertal > ), mellem (indbyggertal ) og mindre (indbyggertal < ) Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne har forflytningsteknologi hos borgere i målgruppen. Siden statusmålingen i 2015 er der sket en vækst i antallet af kommuner der indsatsområdet fuldt implementer eller under implementering fra 63 til 74 kommuner. Siden programmets start i 2014 er de to implementeringsgrader steget fra 70 pct. af kommunerne til 85 pct. Implementeringsgrad Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Figur 4 viser udviklingen i udbredelsesgraden inden for det fælleskommunale program. Figur 4 Svar på implementeringsgraden af forflytningsteknologi fra 2 til 1. Angivet i antal kommuner i 2014-tal (n=85),2015-tal (n=90) og 2016-tal (n=87).

12 12 04/ Forflytningsteknologi fra 2 til 1 Økonomiske gevinster Kommunerne er i statusmålingen blevet spurgt, om der er opnået økonomiske gevinster ved brug af forflytningsteknologi på hhv. ældre- og handicapområdet. Enkelte kommuner har ikke været i stand til at isolere gevinsterne på fagområderne, og har derfor indrapporteret en samlet gevinst. I nedenstående afsnit kan fordelingen af gevinster på ældre- og handicapområder derfor afvige lidt i den praktiske virkelighed. Opnået økonomisk gevinst - Ældreområdet Ældreområdet Ved statusmålingen i 2015 svarede 25 kommuner, at de havde opnået en økonomisk gevinst, 26 svarede nej mens de resterende 39 enten svarede ved ikke og ikke besvarede spørgsmålet. Af figur 5 fremgår det, at antallet af kommuner, der har opnået en økonomisk gevinst ved brug af forflytningsteknologi på ældreområdet er 51 ud af de 87 deltagende, hvilket svarer til 59 pct. Det samtidig en fordobling sammenlignet med resultaterne af statusmålingen i Opnået økonomisk gevinst - Ældreområdet Figur 6 Svar på om der er opnået varig økonomisk gevinst i 2014 på handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct. og antal kommuner. Varige økonomiske gevinster i 2015 og kommuner har under statusmålingen indrapporteret nye varige gevinster i 2015 og tilsvarende forventer 24 kommuner nye varige gevinster på indsatsområdet i I alt har 54 ud af de 87 deltagende kommuner indrapporteret gevinster ved anvendelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1. Dette omfatter også gevinster før Af statusmålingen fremgår det, at de 33 kommuner som ikke har indrapporteret gevinster arbejder aktivt med forflytningsteknologi. Kommunerne har investeret i og implementeret teknologien, men har ikke været i stand til at dokumentere den økonomiske effekt. Figur 5 Svar på om der er opnået varig økonomisk gevinst i 2015 på ældreområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct. og antal kommuner. Handicapområdet Ved statusmålingen i 2015 svarede 11 kommuner, at de havde opnået en økonomisk gevinst, 30 svarede nej mens de resterende 49 enten svarede ved ikke og ikke besvarede spørgsmålet. Af figur 6 fremgår det, at en stor kommune, at 15 kommuner har opnået en økonomisk gevinst ved anvendelse af forflytningsteknologi på handicapområdet i Det er særligt de store kommuner, der har fokuseret indsatsen, hvor antallet er steget fra 1 til 4 kommuner med opnået økonomisk gevinst. Ser man på omfanget af teknologi i de kommuner, som ikke har indrapporteret økonomiske gevinster, og sammenstiller teknologimængden med den gennemsnitlige værdi teknologien bibringer de kommuner, der har indrapporteret gevinster, er det muligt at estimere kommunernes økonomiske gevinster som effekt af arbejdet med indsatsområdet. Estimatet viser, at andelen af de 33 kommuner, som ikke har indrapporteret økonomiske gevinster, men som har implementeret løsningerne, har en økonomiske gevinst på 29 mio. kr. i 2015 For 2015 er der indrapporteret nye gevinster for 55 mio.kr., og sammenlægges gevinsterne med de forventede gevinster for 2015 indrapporteret i forbindelse med statusmålingen 2015 (96 mio.kr.) viser det en samlet set, at der er indrapporteret nye varige gevinster for 151 mio. kr. i Tillægges det økonomiske estimat på 29 mio.kr. fra de resterende kommuner med forflytningsteknologi viser statusmålingen, at der i 2015 samlet set er økonomiske gevinster for 180 mio. kr. i For 2016 er der indrapporteret nye varige gevinster for 19 mio. kr. At gevinstmængden tyder på at være aftagende vidner om, at kommunerne tilnærmelsesvist er ved at have implementeret indsatsområdet fuldt ud, og derved indfriet dets økonomiske potentiale.

13 04/ Forflytningsteknologi fra 2 til 1 13 Inden for det fælleskommunale program i er der samlet set dokumenteret gevinster for 265 mio. kr. ved anvendelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1. Figur 7 illustrerer fordelingen af kommunernes nye varige økonomiske gevinster for indsatsområdet forflytningsteknologi fra 2 til 1 inden for det fælleskommunale program. her en øget produktivitet inden for samme økonomiske ramme uden, at der er tale om en konkret budgetteret besparelse. Eksempelvis angiver flere kommuner, at gevinsten kan ses som: Færre visiterede ydelser til 2. hjælper i hjemmeplejen En kombination af reduktion i budgettet og øget råderum En del af den overordnede demografimodel i kommunen Økonomiske gevinster ved forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Figur 7 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014, 2015 og 2016 på indsatsområdet forflytningsteknologi fra 2 til 1. De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør 265 mio.kr. Indsatsområdets potentiale Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt om, hvor stor en procentdel af samtlige forflytninger, der er gået fra 2 til 1 medarbejder efter indførelse af forflytningsteknologi. På ældreområdet er det helt op til 95 pct. af borgerne, der forflyttes ved én medarbejder, mens 100 pct. af forflytningerne på flere kommuners handicapområde ligeledes foretages af én medarbejder. Dette vidner om, at det på handicapområdet længe har været almindelig praksis kun at være én medarbejder om forflytninger, hvorfor der på handicapområdet snarere er tale om teknologisk udbredelse end en effektivisering af arbejdsgangene. Teknologiudbredelsen på handicapområdet bidrager dog fortsat til et bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderen samt tryghed og højere kvalitet i indsatsen over for borgeren. Kommunernes kommentarer til økonomiske gevinster I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved forflytningsteknologi fra 2 til kommuner har her angivet, at gevinsterne har medført en reduktion i budgettet. Hvor stor en andel af gevinsten, der direkte kan tilskrives forflytningsteknologi, er dog for størstedelen svær at angive, da der i kommunerne ofte arbejdes med en samlet besparelse for brugen af velfærdsteknologi og eksempelvis rehabiliteringsindsatser, hvor velfærdsteknologi også indgår. Derudover har 11 kommuner angivet, at arbejdet med forflytningsteknologi fra 2 til 1 har medført et øget råderum i budgettet. Gevinsten er

14 14 05/ Vasketoiletter 05/ VASKETOILETTER Indsatsområdet handler om at gøre borgere selvhjulpne i forbindelse med toiletbesøg. Borgerne bevilges et vasketoilet ud fra en individuel vurdering, hvor den enkelte borgers funktionsevne og behov for hjælp matches med vasketoilettets muligheder. Opnår borgeren kun at blive delvist selvhjulpen ved toiletbesøg, skal der fokuseres på en hensigtsmæssig omlægning af arbejdsgange og ydelsespakker, så tiden i borgerens hjem bruges bedst muligt. En øget anvendelse af vasketoiletter kan frigøre medarbejderressourcer i kommunen. Samtidig kan ændringen i arbejdsgangene skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø medarbejderne, der undgår af skulle stå i belastende arbejdsstillinger, når borgeren hjælpes med toiletbesøg. Borgeren kan under de rette forudsætninger opnå større selvstændighed i hverdagen, og tidligere erfaringer viser også en række afledte gevinster i kvaliteten i indsatsen i form forbedret hygiejne, færre urinvejsinfektioner og færre hudgener. Kvalitative gevinster Ved at give borgerne et vasketoilet skabes en række forbedringer i indsatsen for borgerne og for medarbejderne. Kommunerne har i forbindelse med statusmålingen haft mulighed for at angive op til tre væsentlige kvalitative gevinster. Indrapporteringerne er beskrevet i fritekst, og er derfor forskellige fra kommune til kommune. Overordnet set er der tale om to typer af kvalitative gevinster: gevinster for borgere og gevinster for medarbejdere. Forbedringerne i kvaliteten er i nedenstående figur gengivet i kategoriseret form i hhv. gevinster for borgerne og gevinster for medarbejderne. Gevinster for borgerne Gevinster for medarbejdere Figur 9: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af vasketoiletter. 70 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Udbredelse af vasketoiletter Siden statusmålingen 2015 er der sket en øget anvendelse af vasketoiletter i kommunerne. Antallet af ibrugtagne teknologier er vokset med 835, og siden programmets baselinemålingen i 2014 er der blevet taget vasketoiletter i brug, hvilket svarer til en vækst på 59 pct. inden for programmet. Samtidig ser vi en forsat vækst i antallet af indkøbte teknologier, hvilket vidner om, at flere løsninger vil blive implementeret fremover. Antallet af indkøbte vasketoiletter er steget med 484 siden statusmålingen i Andelen af toiletsædeløftere 3 er siden statusmålingen i 2015 faldet en anelse, hvilket sandsynligvis skyldes, at variationen i kommuner der deltog i statusmålingen i 2015 og Toiletsædeløfterne anvendes i indsatsen for at sikre, at den enkelte borger selv kan komme til og fra toilettet. Denne opgave løser kommunerne med række yderligere tiltag, som ikke er omfattet af målingen. Her kan bl.a. nævnes træning, håndtag placeret på væggen ligesom der findes flere modeller af vasketoiletter med indbygget funktioner til elevation. Tabel 3 viser fordelingen af indkøbte og opsatte vasketoiletter og toiletsædeløftere på store, mellemstore og mindre kommuner, samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Figur 8: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af vasketoiletter. 70 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. 3) Toiletsædeløftere ses som en del af indsatsen, da der fokuseres på borgernes forløb i ved at kunne komme på toilettet. Dvs., selv at kunne sætte sig inden og rejse sig efter toiletbesøg. Toiletsædeløftere udgør sammen med vasketoiletterne de teknologier, hvis potentialer er blevet dokumenteret i demonstrationsprojektet udført i regi af ABT-fonden (2012).

15 05/ Vasketoiletter 15 Vasketoiletter Indkøbte vasketoiletter per 1. januar % % % % 101 3% 29 7% % % Antal Ibrugtagne vasketoiletter per 1. januar % % % % 68 2% 19 5% % % Antal Indkøbte toiletsædeløftere per 1. januar % 44 66% % 22 33% 18 4% 1 1% % % Antal Ibrugtagne toiletsædeløftere per 1. januar % 44 79% % 11 20% 14 3% 1 2% % % Antal Tabel 3 Svar på antallet af indkøbte og ibrugtagne vasketoiletter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ).

16 16 05/ Vasketoiletter Tabel 4 viser udviklingen i antal vasketoiletter og toiletsædeløftere fra Udvikling - Forflytningsteknologi Udvikling i indkøbte vasketoiletter fra ,6% -5-36,7% 367 4,2% 2 30,8% -41-1,6% 16 5,9% 471 0,0% 13 0,0% Vækst Udvikling i ibrugtagne vasketoiletter fra ,8% -5-18,4% 289-3,7% 18 16,0% -8-1,0% 6 2,4% 816 0,0% 19 0,0% Vækst Udvikling i indkøbte toiletsædeløftere fra ,5% ,0% -16-7,2% -6 9,5% 13 2,7% ,5% 22 0,0% -53 0,0% Vækst Udvikling i ibrugtagne toiletsædeløftere fra ,9% ,6% -13-6,9% -9 1,8% 9 2,0% ,4% 21 0,0% -56 0,0% Vækst Tabel 4 Udvikling fra Statusmåling i 2015 i antallet af indkøbte og ibrugtagne vasketoiletter og toiletsædeløftere, fordelt mellem (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og små kommuner (indbyggertal < ). Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne har opsat vasketoiletter og toiletsædeløftere hos borgere i kommunen. Siden statusmålingen i 2015 er der sket en stigning på 23 kommuner, der enten angiver teknologierne som fuldt implementerede eller under implementering. Siden 2014 er den tilsvarende udvikling gået fra 25 til 57 kommuner. Implementeringsgrad vasketoiletter Figur 10 viser udbredelsesgraden af indsatsområdet vasketoiletter i 2016 sammenstillet med udbredelsesgraden for programårene 2014 og Figur 10 Svar på implementeringsgraden af vasketoiletter. Angivet i antal kommuner i 2014-tal (n=85), 2015-tal (n=90) og 2016-tal (n=87).

17 05/ Vasketoiletter 17 Økonomiske gevinster Kommunerne er i statusmålingen blevet spurgt, om der er opnået økonomiske gevinster ved brug af vasketoiletter på hhv. ældreog handicapområdet. Enkelte kommuner har ikke været i stand til at isolere gevinsterne på fagområderne, og har derfor indrapporteret en samlet gevinst. I nedenstående afsnit kan fordelingen af gevinster på ældre- og handicapområder derfor afvige lidt i den praktiske virkelighed. Opnået økonomisk gevinst - Handicapområdet Ældreområdet Ved statusmålingen i 2015 svarede 16 kommuner, at de havde opnået en økonomisk gevinst, 33 svarede nej mens de resterende 41 enten svarede ved ikke og ikke besvarede spørgsmålet. Af figur 5 fremgår det, at antallet af kommuner, der har opnået en økonomisk gevinst ved brug af vasketoiletter på ældreområdet er 38 ud af de 87 deltagende, hvilket svarer til 44 pct. Det samtidig mere end en fordobling sammenlignet med resultaterne af statusmålingen i Opnået økonomisk gevinst - Ældreområdet Figur 12 - Svar på om der er opnået en varig økonomisk gevinst i 2015 på handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i antal kommuner og pct. Varige økonomiske gevinster i 2014 og kommuner har under statusmålingen indrapporteret nye varige gevinster i 2015 og tilsvarende forventer 10 kommuner nye varige gevinster på indsatsområdet i I alt har 26 ud af de 87 deltagende kommuner indrapporteret gevinster ved anvendelse af vasketoiletter. Dette omfatter også gevinster før Af statusmålingen fremgår det, at godt halvdelen af de 61 kommuner, som ikke har indrapporteret gevinster, arbejder aktivt med vasketoiletter. Kommunerne har investeret i og implementeret teknologien, men har ikke været i stand til at dokumentere den økonomiske effekt. Figur 11 - Svar på om der er opnået en varig økonomisk gevinst i 2015 på ældreområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i antal kommuner og pct. Handicapområdet Af figur 12 fremgår det, at kun tre kommuner har opnået en varig økonomisk gevinst i 2015 ved anvendelse af vasketoiletter. Ser man på omfanget af teknologi i de kommuner, som ikke har indrapporteret økonomiske gevinster, og sammenstiller teknologimængden med den gennemsnitlige værdi teknologien bibringer de kommuner, der har indrapporteret gevinster, er det muligt at estimere kommunernes økonomiske gevinster som en effekt af arbejdet med indsatsområdet. Estimatet viser, at andelen af de kommuner, som ikke har indrapporteret økonomiske gevinster, men som har implementeret løsningerne, har en økonomiske gevinst på 23 mio. kr. i 2015 For 2015 er der indrapporteret nye gevinster for 26 mio. kr., og sammenlægges gevinsterne med de forventede gevinster for 2015 indrapporteret i forbindelse med statusmålingen 2015 (26 mio.kr.) viser det en samlet set, at der er indrapporteret nye varige gevinster for 52 mio. kr. i Tillægges det økonomiske estimat på 23 mio.kr. fra de resterende kommuner med vasketoiletter, viser statusmålingen, at der i 2015 samlet set er økonomiske gevinster for 75 mio. kr. i For 2016 er der indrapporteret nye varige gevinster for 5 mio. kr. Inden for det fælleskommunale program i er der samlet set dokumenteret gevinster for 104 mio. kr. ved anvendelse af vasketoiletter.

18 18 05/ Vasketoiletter Figur 13 illustrerer fordelingen af kommunernes økonomiske gevinster for indsatsområdet vasketoiletter for 2014, 2015 og Økonomiske gevinster - Vasketoiletter Figur 13 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014, 2015 og 2016 på indsatsområdet vasketoiletter. De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør 104 mio. kr. Indsatsområdets potentiale Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt om, hvor mange borgere der er identificeret i målgruppen for et vasketoilet på henholdsvis ældre- og handicapområdet. 33 kommuner har identificeret borgere i målgruppen for vasktoiletter på ældreområdet og tilsvarende har 28 kommuner identificeret 491 borgere på handicapområdet. De kommuner, der har identificeret relativt flest borgere i målgruppen på ældreområdet, har identificeret, at lidt over to borgere per indbyggere kan drage nytte af et vasketoilet. Kommunernes kommentarer til økonomiske gevinster I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved vasketoiletter. 19 kommuner har angivet, at gevinsterne har medført en reduktion i budgettet. Hvor stor en andel af gevinsten, der direkte kan tilskrives vasketoiletter, er dog for størstedelen svært at angive, da der i kommunerne ofte arbejdes med en samlet besparelse for brugen af velfærdsteknologi og eksempelvis rehabiliteringsindsatser, hvor vasketoiletter også indgår. Derudover har 9 kommuner angivet, at arbejdet med vasketoiletter har medført et øget råderum i budgettet. Gevinsten er her en øget produktivitet inden for samme økonomiske ramme, uden der er tale om en konkret budgetteret besparelse. Eksempelvis angiver flere kommuner, at gevinsten kan ses som: nye borgere bliver helt selvhjulpne Mindsker behov for hjemmehjælp Anvendelse af vasketoilet som forebyggende indsats inden borgerne visiteres til ydelser. En del af den overordnede demografimodel i kommunen

19 06/ Spiserobotter 19 06/ SPISEROBOTTER Indsatsområdet handler om at gøre borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder mere selvhjulpne ved indtagelse af måltider. Ikke alle borgere med behov for hjælp ved måltider kan anvende en spiserobot, og samtidig kræver den rette anvendelse dels et godt kendskab til maskinens tekniske funktioner og dels kvalificeret vurdering af borgerens funktionsevne. Spiserobotter kan give borgere større selvstændighed og tilfredsstillelse ved at kunne spise selv. Hos nogle borgere kan spiserobotten også frigøre noget af medarbejdernes tid, som kan disponeres til andre opgaver, mens borgeren spiser. Derudover viser erfaringer, at anvendelse af spiserobotter kan mindske risikoen for fejlsynkning hos borgeren, som kan få bedre muligheder for at indtage måltider i eget tempo. Kvalitative gevinster Ved at give borgerne en spiserobot skabes der en række kvalitative forbedringer i indsatsen. Kommunerne har i forbindelse med statusmålingen haft mulighed for at angive op til tre væsentlige kvalitative gevinster. Indrapporteringerne er beskrevet i fritekst, og er derfor forskellige fra kommune til kommune. Forbedringerne i kvaliteten er i nedenstående figur gengivet i kategoriseret form. Gevinster for borgerne Figur 14: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af vasketoiletter. 34 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Udbredelse af spiserobotter Siden statusmålingen 2015 er der sket en øget anvendelse af spiserobotter i kommunerne, om end der stadig er tale om lille antal teknologier. Antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter er steget med henholdsvis 26 og 5. Siden 2014 er antallet af ibrugtagne spiserobotter steget med 36, hvilket svarer til en stigning på 56 pct. Antallet af indkøbte spiserobotter er tilsvarende steget med 83, hvilket er en stigning på 86 pct. Tabel 5 viser fordelingen af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter fordelt på store, mellemstore og mindre kommuner samt den procentvise fordeling mellem kommunerne. Spiserobotter Indkøbte spiserobotter per 1. januar % 27 41% 89 78% 37 56% 2 2% 2 3% % % Antal Ibrugtagne spiserobotter per 1. januar % 25 38% 37 79% 26 39% 1 2% 2 3% % % Antal Tabel 5 Svar på antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ).

20 20 06/ Spiserobotter Tabel 6 viser udviklingen i antal spiserobotter fra Udvikling - Spiserobotter Udvikling af indkøbte spiserobotter fra ,2% 2 4,1% 28 7,1% -2-1,3% -2-2,9% -2-2,9% 28 0,0% -2 0,0% Vækst Udvikling af ibrugtagne spiserobotter fra ,2% 2-2,5% 15 20,8% -4-13,2% -5-13,7% -2-4,0% 9 0,0% -4 0,0% Vækst Tabel 6 Udvikling af antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter fra , fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne arbejder med spiserobotter til at understøtte borgernes selvhjulpenhed. Siden statusmålingen i 2015 er der sket en stigning på 13 kommuner som enten angiver spiserobotterne som under implementering eller fuldt implementeret, hvilket svarer til hver femte kommune. Figur 15 viser udbredelsesgraden af indsatsområdet spiserobotter i 2014, 2015 og Implementeringsgrad - Spiserobotter Økonomiske gevinster Ved statusmålingen i 2015 angav kun en enkelt kommune, at der var opnået en økonomisk gevinst, 68 angav ingen gevinst, mens 23 kommuner angav ved ikke eller besvarede ikke spørgsmål. Ældreområdet Af figur 16 fremgår det, at kun 5 kommuner har opnået en økonomisk gevinst ved brug af spiserobotter på ældreområdet. 63 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 19 kommuner har angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Handicapområdet Af figur 17 fremgår det ligeledes, at 3 kommuner har opnået en økonomisk gevinst ved brug af spiserobotter på handicapområdet. 66 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens 23 kommuner har angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Opnået økonomisk gevinst - Ældreområdet Figur 15 Svar på implementeringsgraden af spiserobotter. Angivet i antal kommuner i 2014-tal (n=85), 2015-tal (n=90) og 2016-tal (n=87) Figur 16 - Svar på om der er opnået en varig økonomisk gevinst i 2015 på ældreområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct.

21 06/ Spiserobotter 21 Opnået økonomisk gevinst - Handicapområdet Figur 17 - Svar på om der er opnået en varig økonomisk gevinst i 2015 på handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i pct. Varige økonomiske gevinster i 2015 og 2016 Der er indrapporteret nye varige gevinster for 0,2 mio.kr. i 2015 samt ingen forventede nye gevinster i Indsatsområdets potentiale Kommunerne er i statusmåling blevet spurgt om, hvor mange borgere der er identificeret i målgruppen for en spiserobot på henholdsvis ældre- og handicapområdet. 9 kommuner har identificeret 58 borgere i målgruppen for spiserobotter på ældreområdet, og tilsvarende har 14 kommuner identificeret 68 borgere på handicapområdet. Kommunernes kommentarer til økonomiske gevinster I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved spiserobotter. Næsten alle deltagende kommuner angiver, at der ikke er økonomiske gevinster forbundet til arbejdet med spiserobotter. Dog svarer fire kommuner, at spiserobotterne har givet et øget råderum i budgettet, og en enkelt kommune svarer, at spiserobotterne har medført en reduktion i budgettet. Hvor stor en andel af gevinsten, der direkte kan tilskrives spiserobotter er dog for størstedelen svær at angive, da der i kommunerne ofte arbejdes med en samlet besparelse for brugen af velfærdsteknologi og eksempelvis rehabiliteringsindsatser, hvor spiserobotter også indgår.

22 22 07/ Bedre brug af hjælpemidler 07/ BEDRE BRUG AF HJÆLPEMIDLER Indsatsområdet handler om at gøre borgere mest muligt selvhjulpne med hjælpemidler. Bedre brug af hjælpemidler er en metode til at skabe et øget samarbejde og effektive arbejdsgange mellem visiterende terapeut, trænende terapeut, hjemmeplejen og borgeren, hvor der fokuseres på rehabilitering og træning af borgeren ved brug af hjælpemidler. Kommunerne kan med en øget anvendelse af et bredt udsnit af hjælpemidler tilbyde et mere sammenhængende borgerforløb såfremt indsatsen planlægges og koordineres med visitation og træning. Anvendes metoden over for borgere med et begrænset behov for pleje og praktisk hjælp, er det muligt at udskyde tidspunkter for, hvornår borgeren får brug for hjemmehjælp, og derved bevare borgerens selvhjulpenhed i længere tid. Borgere, der allerede modtager personlig pleje eller praktisk hjælp, vil kunne generhverve deres selvhjulpenhed helt eller delvist og derved blive mere eller helt uafhængig af hjemmehjælp. Indsatsområdet var ikke medtaget i baselinemålingen for 2014, hvorfor målingen i 2015 fungerer som baseline for indsatsområdet inden for rammerne af det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi. Indsatsområdet adskiller sig samtidig fra de tre øvrige indsatsområder ved at være en arbejdsmetode, og statusmålingen for indsatsområdet indeholder derfor kun status på udbredelse i 2015 og dermed ikke forventet status i Status for udbredelse af Bedre brug af hjælpemidler i 2016 vil blive medtaget i programmets slutmåling. Kvalitative gevinster Når kommunerne arbejder med Bedre brug af hjælpemidler skabes der en række kvalitative forbedringer for borgerne, deres pårørende og medarbejderne i kommunen. Kommunerne har i forbindelse med statusmålingen haft mulighed for at angive op til tre væsentlige kvalitative gevinster. Indrapporteringerne er beskrevet i fritekst, og er derfor forskellige fra kommune til kommune. Overordnet set er der tale om to typer af kvalitative gevinster: gevinster for borgere og gevinster for pårørende og medarbejdere. Forbedringerne i kvaliteten er i nedenstående figur gengivet i kategoriseret form i hhv. gevinster for borgerne og gevinster for de pårørende og medarbejderne. Gevinster for borgerne Figur 18: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved Bedre brug af hjælpemidler. 59 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Gevinster for pårørende og medarbejdere Figur 19: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved Bedre brug af hjælpemidler. 59 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Implementeringsgrad Implementeringsgrad angiver i hvilket omfang kommunerne arbejder med metoden Bedre brug af hjælpemidler. Siden statusmålingen i 2015 er der sket en stor stigning på 61 kommuner, der enten angiver arbejdsmetoden som fuldt implementeret eller under implementering.

23 07/ Bedre brug af hjælpemidler 23 Figur 20 viser udbredelsesgraden af indsatsområdet Bedre brug af hjælpemidler i 2015 sammenstillet med udbredelsesgraden for i Figur 22 illustrerer fordelingen af kommunernes økonomiske gevinster for indsatsområdet Bedre brug af hjælpemidler for 2014 og Implementeringsgrad - Bedre brug af hjælpemidler Økonomiske gevinster - Bedre brug af hjælpemidler Figur 20 Svar på implementeringsgraden af Bedre brug af hjælpemidler i 2015, fordelt mellem store (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommuner (indbyggertal < ). Angivet i procent og antal kommuner. Økonomiske gevinster Af figur 21 fremgår det, at 33 kommuner har opnået en økonomisk gevinst med Bedre brug af hjælpemidler. 17 kommuner har angivet, at der ikke er opnået en økonomisk gevinst, mens de resterende 37 kommuner har angivet ved ikke eller ikke besvaret spørgsmålet. Opnået økonomisk gevinst Figur 22 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015 på indsatsområdet Bedre brug af hjælpemidler. De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør 65 mio. kr. Indsatsområdets potentiale Indsatsen Bedre brug af hjælpemidler integreres i disse år i kommunernes daglige rehabiliterende arbejde, og effekten af hverdagsrehabilitering og Bedre brug af hjælpemidler lader sig således ikke skille ad. Derfor er omfanget af borgere i målgruppen for indsatsen også vanskeligt at fastsætte. I dataindsamlingen har flere kommuner benyttet fritekstfelterne til at beskrive, hvordan man i den enkelte kommune arbejder med, og realiserer, gevinster ved Bedre brug af hjælpemidler. Mange kommuner arbejder allerede med metodens principper under hverdagsrehabiliteringsindsatser og har gode erfaringer med at gøre borgere mere selvhjulpne ved et øget brug af hjælpemidler og ændring af visitationspraksis. Hverdagsrehabiliteringsindsatserne har for de fleste deltagende kommuner medført enten et øget råderum i budgettet, som holdes på niveau med de forrige år på trods af en voksende målgruppe, eller konkrete budgetterede gevinster/mindreforbrug. Figur 21 - Svar på om der er opnået en varig økonomisk gevinst i 2015 på ældre- og handicapområdet, fordelt mellem stor (indbyggertal > ), mellemstore (indbyggertal ) og mindre kommune (indbyggertal < ). Angivet i antal og pct. Varige økonomiske gevinster i 2015 I alt har 26 ud af de 87 deltagende kommuner indrapporteret gevinster ved anvendelse af Bedre brug af hjælpemidler. Dette omfatter også gevinster før kommuner har under statusmålingen indrapporteret nye varige gevinster i For 2015 er der indrapporteret nye gevinster for 44 mio.kr.

VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING, MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi Side 2 af 36 Indholdsfortegnelse 1 Resume...4

Læs mere

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING

VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2014-2016 2 Slutmåling 2016 SLUTMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

STATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

STATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi STATUSMÅLING, JUNI 2015 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Forord De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi

Udbredelse af velfærdsteknologi Center for Velfærdsteknologi Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 København den 7. maj 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Resumé... 4 3 Baggrund... 6 3.1 KL

Læs mere

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune

Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2017 FANØ KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2014-16 Lokal Statusrapport Side 2 af 1584

Læs mere

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI

UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse

Læs mere

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap. Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at

Læs mere

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,

Læs mere

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi

Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Fælles Sprog III implementering

Fælles Sprog III implementering Fælles Sprog III implementering Allerød Kommune I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 har KL tiltrådt de fællesoffentlige strategier Digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 og Digital velfærd 2013-2017.

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig

Læs mere

Information om afløsning i eget hjem

Information om afløsning i eget hjem Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et

Læs mere

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014

Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83

Læs mere

Spørgeskema om kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014

Spørgeskema om kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014 Spørgeskema om kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014 Undersøgelsen om kommunernes effektiviseringsarbejde vedrører perioden 2013 og 2014, og følger op på KL s tilsvarende undersøgelser, der

Læs mere

Praktisk hjælp til indkøb

Praktisk hjælp til indkøb Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85

Serviceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter

Læs mere

Danske virksomheders erfaringer med outsourcing

Danske virksomheders erfaringer med outsourcing Danske virksomheders erfaringer med outsourcing HR-analyse December 2015 Indhold 1. Resumé... 3 2. Om undersøgelsen... 4 3. Udbredelse... 5 4. Hvad vil man opnå?... 6 5. Implementering og drift... 9 6.

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND Hjælp til selvhjælp Visionen

Læs mere

Fredericia på forkant

Fredericia på forkant Fredericia Kommune Fredericia på forkant Strategi til fornyelse af den kommunale opgaveløsning Formål Byrådet i Fredericia Kommune vedtog i april 2015 en ny fælles vision. I samarbejde med borgere og civilsamfund

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...

Læs mere

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik

Kalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens

Læs mere

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Notat. Bilag 3 Notat om høringssvar vedr. forslag til kvalitetsstandarder/serviceniveau. kommentarer. 1.0 Indledning. 2.0 Høringssvar og kommentarer

Notat. Bilag 3 Notat om høringssvar vedr. forslag til kvalitetsstandarder/serviceniveau. kommentarer. 1.0 Indledning. 2.0 Høringssvar og kommentarer Notat Emne: Til: Kopi: til: Sundhed og Omsorgs serviceniveau/kvalitetsstandarder 2014 Byrådet Aarhus Kommune Sundhed Sundhed og Omsorg Den 13. august 2014 Bilag 3 Notat om høringssvar vedr. forslag til

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Debatmøde 2 Demografien på ældreområdet en potentiel udgiftsbombe

Debatmøde 2 Demografien på ældreområdet en potentiel udgiftsbombe Debatmøde 2 Demografien på ældreområdet en potentiel udgiftsbombe - Hvordan forebygger vi stigende udgifter? torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres

Læs mere

Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ 1.000 kr. 2008 PL

Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede og psykisk syge Økonomiske potentiale af initiativ 1.000 kr. 2008 PL BILAG 2 Bruttosparekatalog - forslag til servicereduktioner på hjemmeplejeområdet i 2008 17-03-2008 Sagsnr. 2008-884 Dokumentnr. 2008-49550 Budgetanalyse Bevilling Servicereduktioner i hjemmeplejen Handicappede

Læs mere

Visitation til hjemmehjælp

Visitation til hjemmehjælp Visitation til hjemmehjælp Indledning Denne pjece er for dig, der ønsker at søge - eller modtager hjemmehjælp i Herlev Kommune. Du finder information om, hvordan du får hjælp samt hvilke rettigheder, pligter

Læs mere

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud

Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt

Læs mere

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR

FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR FÆLLES UDBUD AF ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR ØKONOMI- OG LØNSYSTEM VISIONSPAPIR Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse 0.5 2016-03-04 ASHD, BDK Første udkast på baggrund

Læs mere

Direktionens strategiplan 2016-2017.

Direktionens strategiplan 2016-2017. Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien

Læs mere

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice og træning. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. august 2007 Århus Kommune Økonomi og Myndighed Sundhed og Omsorg Forslag til kvalitetsstandarder 2008 for pleje, praktisk hjælp, madservice

Læs mere

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning

Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene. 1. Indledning Faktanotat: Beregning af samfundsøkonomisk afkast af investeringer i Væksthusene 1. Indledning Dette notat beskriver metode, antagelser og beregningsgrundlag, som ligger til grund for beregningen af det

Læs mere

Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed

Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed Handleplan for rehabilitering på plejecentrene Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Formål og mål Målgruppe Plejecentrets rolle og opgaver

Læs mere

Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune

Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune Social og Sundhed Sagsnr. 132716 Brevid. 1451335 Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune 6. juni 2012 Ældre- og Omsorgsudvalget besluttede den 8. juni 2010 at afsætte

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling

Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling Axel Mossin. December 2012. Nøgletal vedrørende den kommunale ældreomsorgs udvikling 1. Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - www.noegletal.dk Vedrørende Frederiksberg kan de senere års

Læs mere

Indstilling. Serviceniveau 2014 for pleje, praktisk hjælp, madservice, træning mm. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 13.

Indstilling. Serviceniveau 2014 for pleje, praktisk hjælp, madservice, træning mm. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 13. Juni 2013 Serviceniveau 2014 for pleje, praktisk hjælp, madservice, træning mm. Aarhus Kommune Sundhed Sundhed og Omsorg 1. Resume Byrådet skal mindst

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Ankestyrelsens principafgørelse 13-16 om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb KEN nr 9338 af 14/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juni 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-2121-51397 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes

Læs mere

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune

Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov

Læs mere

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem

Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Fakta om økonomi 18. maj 215 Lavere kontanthjælpssatser er en dårlig løsning på et meget lille problem Beregningerne nedenfor viser, at reduktion i kontanthjælpssatsen kun i begrænset omfang øger incitamentet

Læs mere

Beskæftigelsespolitik 2014-2017

Beskæftigelsespolitik 2014-2017 Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Om implementeringen og udmøntningen af de enkelte indsatser i SOF kan nærmere oplyses:

Om implementeringen og udmøntningen af de enkelte indsatser i SOF kan nærmere oplyses: NOTAT Til Socialudvalget Notat om udmøntning af SOF s andel af Ældrepuljen Københavns Kommune fik primo marts 2014 bevilget 60,8 mio. kr. årligt fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. Februar 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet Februar 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr.

Læs mere

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d. 14.3.2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d. 14.3.2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d. 14.3.2016 Citater fra inspirationsmøde Værdier Målsætninger Indsatser Økonomisk prioritering Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt

Læs mere

Budgetanalyse 2013-2016 Velfærdsteknologi Fagudvalg

Budgetanalyse 2013-2016 Velfærdsteknologi Fagudvalg Budgetanalyse 2013-2016 Velfærdsteknologi Fagudvalg Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Konklusion og kort beskrivelse af politiske handlemuligheder...2 3. Rammevilkår og udviklingstendenser på området...3

Læs mere

Kvalitetsstandard for aflastning

Kvalitetsstandard for aflastning Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015 Centersekretariatet for Sundhed og Pleje Hjemmeplejen i Faxe Kommune er bygget op efter en BUM-model. Det vil sige, at det er Visitationen der

Læs mere

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning

Genoptræning og vedligeholdende træning Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle

Læs mere

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830

Læs mere

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2016

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2016 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2016 Hvad er praktisk hjælp? Praktisk hjælp er hjælp eller vejledning til rengøring, tøjvask, indkøb og skift af sengetøj. Hjælpen gives som hjælp til selvhjælp, og skal

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1

APV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.

Læs mere

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice

Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske

Læs mere

Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten

Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten NOTAT Center for Økonomi og Styring Notat om håndtering af omprioriteringsbidraget til staten Dette notat sammenfatter situationen omkring omprioriteringsbidraget til staten, og der peges på en række centrale

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern

Læs mere

Socialpolitiske pejlemærker for København

Socialpolitiske pejlemærker for København Socialpolitiske pejlemærker for København Socialforvaltningens kerneopgave er at hjælpe socialt udsatte københavnere og københavnere med særlige behov og at understøtte og udvikle deres potentialer. Det

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling

Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013. Natur og Udvikling Kanalstrategi en strategi for henvendelseskanaler til og fra kommunen [Udkast] Juni 2013 Natur og Udvikling Kanalstrategi Hvert år håndterer Halsnæs Kommune rigtig mange henvendelser til og fra borgere

Læs mere

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014

Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og

Læs mere

M Å L FOR DIGITAL. Den 10. dec. 2012. Jnr 01.03.08 P29 Sagsid 000227189. Ref KCP kcp@kl.dk Dir 3370 3797

M Å L FOR DIGITAL. Den 10. dec. 2012. Jnr 01.03.08 P29 Sagsid 000227189. Ref KCP kcp@kl.dk Dir 3370 3797 M Å L FOR DIGITAL K O MMUNIKATION Med den fælleskommunale digitaliseringsstrategi i 2010 blev der vedtaget en strategisk målsætning om, at digitalisering af den kommunale sektor skal bidrage til at effektivisere

Læs mere

Lov om Social Service 85

Lov om Social Service 85 / Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte i eget hjem Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Støtte i eget hjem under 85 3. Leverandører 4. Kvalitetsstandardens opbygning 5. Visitationspraksis

Læs mere

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation

Læs mere

Statusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.

Statusrapport 2015. Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. Statusrapport 2015 Kontrolgruppen Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag. 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord s. 3 2. Sammenfatning s. 3 Kontroltrin 3 3. Indsatser i 2015 s. 5 Kontroltrin

Læs mere

PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020

PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 PERSPEKTIVNOTAT BUDGET 2017-2020 Serviceområde 18 Sundhed og Ældre Faktabeskrivelse Sundhed og Ældre står for hele sundheds- og ældreplejen, herunder drift af plejecentre, hjemmepleje og hjemmesygepleje

Læs mere

Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland

Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland Dato: 16. maj 2013 Brevid: 2051437 Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland Region Sjælland har i sit budget hvert år haft mål om effektivisering af udgifterne til de fælles administrative

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Hvad er velfærdsinnovation og -teknologi?

Hvad er velfærdsinnovation og -teknologi? Baggrundsnotat til LO s Vækst og velfærd. Anbefalinger til udvikling af velfærdsinnovation og -teknologi Faktanotat 1 Hvad er velfærdsinnovation og - teknologi Hvad er velfærdsinnovation og -teknologi?

Læs mere

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016

Værdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016 Værdighedspolitik Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016 Revideret den 23.2.2016 Dokument nr. 480-2016-140850 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold Baggrund... 2 Indledning... 3 Tema...

Læs mere

1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18

1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder

Læs mere

Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011

Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011 Notat 5. december 2012 Sagsbeh: clja01 Dok.nr.: Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Opfølgning på kommunalbestyrelsens temadrøftelse om Den aktive ældre den 5. november 2011

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Lovgrundlag Formål 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,

Læs mere

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged. Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 26.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD

Læs mere

Gevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel

Gevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel Gevinstrealisering Resultat af analyse gennemført blandt Dansk IT s CIO-panel Version 1.0 1 Juni 2013 Copyright Zangenberg Analytics 2013 Zangenberg Analytics har alle rettigheder til indholdet i dette

Læs mere

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009

BØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal

Læs mere

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Handicappolitik Silkeborg Kommune Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7

Læs mere