TEKNIK- OG MILJØUDVALGET. 2. Revision af retningslinjer for altaner og tagterrasser ( )

Transkript

1 Side 1 af TEKNIK- OG MILJØUDVALGET 2. Revision af retningslinjer for altaner og tagterrasser ( ) Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til reviderede retningslinjer for altaner og tagterasser. Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 1. at retningslinjer for altaner og tagterrasser revideres som anført i bilag 3. Problemstilling Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 24. august 2015 retningslinjer for altaner og tagterrasser. Retningslinjerne blev udarbejdet på baggrund af Teknik- og Miljøudvalge ønske på udvalgsmødet den 3. november 2014 om en mindre restriktiv tilgang og et mere ensartet grundlag for behandlingen af ansøgninger om etablering af altaner og tagterasser. De gældende retningslinjer, der trådte i kraft den 1. november 2015, sætter en grænse for, hvor meget en ny altan på en eksisterende bygning må forringe dagslyset for underboen. Teknik- og Miljøudvalget drøftede på udvalgsmødet den 18. januar 2015, hvorvidt grænsen for acceptabel forholdsmæssig forringelse for dagslys i eksisterende byggeri for restriktiv i forhold til at kunne tillade anvendelige altaner. Forvaltningen har på baggrund heraf udarbejdet vedlagte udkast til reviderede og mindre restriktive retningslinjer for altaner i eksisterende byggeri. Forslaget vil give flere københavnere mulighed for altan end de nuværende retningslinjer muliggør. Løsning Retningslinjerne for altaner og tagterrasser skal sikre en sagsbehandling, der balance ansøgers interesse i en anvendelig altan, underboens interesse i at bevare dagslys og byens interesse i, at udformning og placering sikrer en harmonisk helhed. I den konkre sagsbehandling afvejes de forskellige hensyn, og forvaltningen foretager en konkret helhedsvurdering af mulighederne for at indfri ansøgers ønske om altaner. I helhedsvurderingen inddrages hensyn som dagslys, byrum, bygningens proportioner, anvendelighed, bevaringsværdi, indbliksgener og arkitektur. Forvaltningen har ifølge

2 Side 2 af bygningsreglementet pligt til at fortage denne konkrete helhedsvurdering, jf. bilag 7 og hvor lovgivning på altanområdet og forvaltningens praksis for helhedsvurderingen gennemgås. Hensynet til dagslys kan i de gældende retningslinjer opfyldes ved, at påvirkede rum h en dagslysfaktor på 2 % i halvdelen af rummet. Alternativt kan hensynet til dagslys i eksisterende bygninger opfyldes ved, at dagslyset i påvirkede opholdsrum reduceres med maksimalt 15 % for stuelejligheder og 25 % for øvrige lejligheder. Forvaltningen vurderer på baggrund af erfaringerne med konkret sagsbehandling efter de gældende retningslinjer, at kravet til dagslys har medført mindre altaner på eksisterende byggeri end forventet. Det er derved blevet sværere at få tilladelse til opsætning af anvendelig altaner på eksisterende bebyggelse. Forvaltningens dagslysværktøj er blevet kritiseret for at være for restriktiv og uanvende i den konkrete sagsbehandling, da dagslysværktøjet i sig selv ikke kan give ansøger e klar forventningsafstemning, da andre forhold end dagslys også skal iagttages ved godkendelse af ansøgninger om altaner. Forvaltningen har derfor analyseret en række metoder til vurdering af dagslys og vurderet forvaltningens dagslysværktøj på ny (bilag 1). På baggrund af analysen vurderer forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt a vurdere ansøgningerne ud fra en række vejledende standardstørrelser, som Statens Byggeforskningsinstitut har foretaget dagslyssimuleringer af. Det er således ikke forvaltningens dagslysværktøj, der danner bagrund for disse simuleringer. Vejledende standardstørrelser Forvaltningen har udarbejdet forslag til vejledende standardstørrelser baseret på hensynet til dagslys, byrum, bygningens proportioner og anvendelighed. Standardstørrelserne er vejledende og skal ses i sammenhæng med de øvrige hensyn retningslinjerne, der også skal vægtes i den konkrete vurdering, som forvaltningen altid skal fortage, jf. Bygningsregelmentet. Det er forvaltningens vurdering, at standardstørrelserne vil give en mere effektiv sagsbehandling og mere ensartede afgørelser. Det er ligeledes vurderingen, at den kan give ansøgerne et klarere billede hvor der kan forventes tilladelse til. Retningslinjerne tager højde for, at det i bestemte situationer eksempelvis ved ønske om altaner i snævre hjørner eller ved en afstand til modstående bygning på mindre en meter - kan være nødvendigt at afvige fra de vejledende standardstørrelser. Ved ansøgninger om altaner i eksisterende bygninger, der afviger væsentligt fra forudsætningerne i standardstørrelserne, kan forvaltningen anvende dagslysværktøjet vurdering af dagslysforringelsen i den konkrete sag. Altandybde i standardstørrelsen Altandybden er i de vejledende standardstørrelser primært styret af afstanden til modstående bygning, da denne afstand har indflydelse på lysforhold og byrum. Herudover er taget hensyn til, at stueetagen har størst dagslysforringelse, og derfor er standardstørrelsen mod gården på 1. sal mindre end på øvrige etager. På baggrund heraf foreslår forvaltningen følgende vejledende standardstørrelse for henholdsvis alta

3 Side 3 af med gaden og gården (bilag 3). Effekten af underboens altandør kan medføre større overliggende altaner. Standardstørrelser for dybder mod gaden Afstand til modstående bygning Altandybde for bygninger der er 5 etager under tagkant Altandybde for bygninger der er 4 etager under tagkant Altandybde for bygninger der er 3 etager eller mindre under tagkant 8 m til 10 m (meget smal gade, fx Larsbjørnsstræde) 70 cm 70 cm 70 cm 10 m til 14 m (smal gade, fx Blågårdsgade eller Studiestræde) 90 cm 90 cm 90 cm 14 m til 25 m (bred gade, fx Nørrebrogade eller Istedgade) 110 cm 110 cm 90 cm over 25 m (åben plads eller meget bred gade, fx Blegdamsvej eller Sønder Boulevard) 130 cm 110 cm 90 cm Standardstørrelser for dybder mod gården Afstand til modstående bygning Ved lofthøjder under 2,9 m Maksimal altandybde på 1. sal Maksimal altandybde på 2. sal og op Ved lofthøjder på og over 2,9 m Maksimal altandybde på 1. sal Maksim altandybde p 2. sal og o 8 m til 10 m 70 cm 90 cm 90 cm 110 cm 10 m til 14 m 90 cm 110 cm 110 cm 130 cm 14 m til 25 m 110 cm 130 cm 130 cm 150 cm

4 Side 4 af m til 40 m 130 cm 150 cm 150 cm 150 cm over 40 m 150 cm 150 cm 150 cm 150 cm I bilag 6 har forvaltningen beregnet konsekvenserne af standardstørrelserne i forhold t dagslysforringelserne i stuen og 1. sal. Beregningerne viser, at den relative dagslysforringelse ved standarddybderne i worst case situationer vil være 50 % eller derover pr. vinduesfag. Forslaget vil derfor medføre en væsentlig dagslysforringelse i forhold til gældende retningslinjer. Forvaltningen vil på Teknik- og Miljøudvalgets mød illustrere, hvordan dagslysforringelserne kan opleves. Altanlængde Af hensyn til det samlede dagslys i den underliggende lejlighed er den vejledende standardlængde afhængig af det samlede antal vinduer til opholdsrum i underliggende lejlighed. Forvaltningen foreslår på baggrund heraf følgende: Antal vinduesfag i hele den underliggende lejlighed Antal vinduesfag i hele den underliggende lejlighed, der kan dækkes med altan med standarddybde 2 til 3 vinduesfag 1 vinduesfag 4 til 7 vinduesfag 2 vinduesfag (2 altaner over 1 vindue, eller 1 stor over 2 vinduer) 8 eller flere vinduesfag 3 vinduesfag (så længe alle vinduer på én facade ikke dækkes) Et vinduesfag er eksempelvis ét dannebrogsvindue. Så længe vinduesfagene er nogenlunde lige store i lejligheden, gør det ingen forskel, hvor store de enkelte vinduesfag er. Længden på altaner vil således variere fra bygning til bygning afhængig størrelsen på vinduesfagene og afstanden mellem vinduesfagene. I bilag 5 vises møblering af forskellige altanstørrelser for at eksemplificere anvendeligheden af de forskellige standardstørrelser. I bilag 9 vises illustrationer af altaner i henhold til vejledende standardstørrelser. Forslaget medfører følgende forslag til rettelser i de nuværende retningslinjer (bilag 3) Forslag til vejledende standardstørrelser, afsnit 5.0 Opdatering af lovgivning med nye gældende regler, afsnit 2.0 Diverse ændringer i de konkrete formuleringer i afsnit 3 og 5 med henblik på lette forståelsen af retningslinjerne.

5 Side 5 af Konsekvens for 1000 undersøgte altaner Forvaltningen har gennemgået ansøgninger, der dækker ca altaner, og vurderet dem efter forslaget til standardstørrelserne (bilag 2). Der er ikke er foretaget en konkre sagsbehandling, men gennemgangen giver en indikation af konsekvenserne af forslag Mod gaden er ca. 50 % af de ansøgte altaner indenfor foreslåede vejledende standardstørrelse. Øvrige skal reduceres fra en dybde på 130cm til 110 cm. Mod gården kan ca. 40 % få ansøgte 1,5 m, ca. 40 % af ansøgningerne skal reduceres til 130 cm, ca. 15 % af ansøgninger til 110 cm og ca. 3 % af ansøgningerne til 90 cm. Enkelte vil alene kunne få tilladelse til 70 cm. Der er ansøgt om ca. 500 altaner over 1 vindue og ca. 200 altaner over 2 vinduer der alle umiddelbart vurderes vil kunne tillades. Der er ansøgt om ca. 110 altaner over 2 vinduer, der umiddelbart vurderes a skulle reduceres til 1 vindue. Der ansøgt om ca. 35 altaner til lejligheder der i forvejen har en altan, hvilket bringer det samlede antal vinduer dækket op på 3. Ingen af disse vurderes umiddelbart at kunne få tilladelse. Nye lokalplaner I nye lokalplaner, der muliggør nye boliger, vil der være krav om, at boligerne forsynes med altaner med mindre særlige forhold taler for ikke at stille kravet. Møde med interesseorganisationer Forvaltningen har afholdt møde med altanbranchen samt den samme interessentgrup som forvaltningen havde dialog med i forbindelse med udarbejdelsen af de gældende retningslinjer. På mødet var der opbakning til at lade vejledende standardstørrelser ind i retningslinjerne. I forhold til størrelserne i de vejledende standardstørrelser har flere altanfirmaer udtrykt ønske om, at i sager uden særlige hensyn bør altaner mod gården være minimum 150 cm og 130 cm mod gaden. Referat af mødet fremgår af bilag 4. Økonomi Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Videre proces De reviderede retningslinjer træder i kraft umiddelbart efter Teknik- og Miljøudvalgets vedtagelse. Ansøgninger modtaget siden 1. november 2015 hvor de gældende retningslinjer tråd kraft har afventet en revision af retningslinjerne, og vil derfor blive færdigbehandlet e de reviderede retningslinjer. Forvaltningen forventer, at ansøgningerne vil kunne behandles indenfor 4 uger.

6 Side 6 af Forvaltningen vil inddrage altanbranchen i implementeringen af de nye retningslinjer m henblik på at sikre den bedst mulige formidling til og forventningsafstemning med københavnerne. Såfremt der er behov for formidlingsmæssige justeringer af retningslinjerne vil forvaltningen foretage disse i forbindelse med implementeringen. Retningslinjerne vil som vedtaget i forbindelse med de gældende retningslinjer blive evalueret 1. halvår Pernille Andersen /Jakob Møller Nielsen BILAG Bilag 1 Analyse af metoder og værktøjer til vurdering af dagslys i sagsbehandlingen Bilag 2 Analyse og baggrund for fastsættelse af vejledende standardstørrelser for alta Bilag 3 Forslag til reviderede retningslinjer for altaner og tagterrasser Bilag 4 Referat af møde vedr. revision af retningslinjer for altaner og tagterrasser Bilag 5 Møblering af forskellige altanstørrelser Bilag 6 Vejledende standardstørrelser - konsekvens for dagslys Bilag 7 Gældende lovgivning på altanområdet Bilag 8 Beskrivelse af forvaltningens helhedsvurdering i forbindelse med behandling a ansøgninger om altaner Bilag 9 Illustrationer af altaner i henhold til vejledende standardstørrelser

7 BILAG 1 ANALYSE AF METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN AF ALTANER Dette notat er en analyse af, om dagslysværktøjet fortsat skal anvendes, herunder om det bør bruges direkte i sagsbehandlingen eller om det skal bruges som et supplerende værktøj i sagsbehandlingen. Alternativt, om der i stedet skal anvendes en alternativ metode til at beregne dagslyset i altansager. Notatet gennemgår en række metoder og værktøjer med henblik på at vurdere, hvordan de kan indgå i retningslinjer for altaner. Notatet beskæftiger sig alene med beregning og vurdering af dagslys ved opsætning af altaner i eksisterende by. 1. DAGSLYS OG SOLLYS Indledningsvis er et kort teoretisk afsnit om forskellen mellem dagslys og sollys. Dagslys er en betegnelse for det indirekte sollys et rum modtager fra himlen. Et rum vendt mod nord vil på de fleste tidspunkter ikke modtage direkte sollys, men vil modtage indirekte dagslys fra himlen. På en gråvejrsdag kl. 12 vil alle rum som udgangspunkt modtage den samme mængde indirekte dagslys uanset orientering i forhold til verdenshjørner. Mængden af indirekte sollys i et rum er afhængig af skygger fra omgivelserne fra fx bygninger overfor eller en altan ovenover. Sollys er en betegnelse for det direkte sollys et rum modtager. For et rum i direkte sollys vil lysniveauet være en kombination af det indirekte dagslys og det direkte sollys. Styrken af det direkte sollys vil typisk være væsentligt højere end det indirekte dagslys. På arbejdspladser kan direkte sollys opfattes som generende, hvis det blænder. I boligen opfattes det oftest som et gode, og generne vil typisk betyde mindre. Mængden af direkte sollys i en bolig vil variere alt efter orientering, skygge fra omgivelserne og tidspunkt på dagen og tid på året. I den tætte by vil mange boliger - grundet skygge fra andre bygninger og det danske klima - kun modtage direkte sollys i begrænsede tidsrum. Det er grundlæggende udfordrende at måle dagslys og sollys på en måde, der afspejler de faktisk oplevede forhold, da oplevelsen vil indeholde både kvantitative og kvalitative elementer. Vejledningen til bygningsreglementet har en række metoder, der kan anvendes ved vurderingen af, hvorvidt dagslysforholdene er tilfredsstillende. Disse metoder er primært beregnet til brug ved nybyggeri og opererer med vejledende kvantitative minimumsværdier. Da en meget stor del af de eksisterende, ældre etageboliger i København ikke lever op til disse vejledende minimumsgrænser, er det umiddelbart vanskeligt at anvende disse metoder direkte ved vurderingen af dagslys i forbindelse med etablering af nye altaner på eksisterende bygninger. Nyetablerede altaner i eksisterende byggeri vil næsten uundgåeligt reducere underboens adgang til dagslys og direkte sollys. Da der ofte er tale om en ikke ubetydelig forringelse af eksisterende forhold, vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt, at medtage størrelsen af den relative forringelse af dagslys ved vurderingen af dagslysforhold i forbindelse med ansøgninger om altaner på eksisterende byggerier. 1

8 Da der er mange forskellige parametre af dagslys og sollys, der kan måles på, er det vigtigt først at afklare, hvilke parametre det er relevante at måle på. Herefter kan det afklares, hvordan denne måling i praksis skal foretages. For eksempel. vil etablering af en altandør ikke forøge mængden af dagslys i rummet væsentligt, men den vil ofte opleves som en kvalitativ forbedring af lysforholdene i rummet. Ligeledes kan en altan afskære muligheden for at se himlen fra et rum under altanen, hvilket kan opleves som et kvalitativt tab. II. METODER TIL BEREGNING AF DIREKTE SOLLYS A. DIREKTE SOLLYS MÅLT SOM ET GENNEMSNIT FOR ET HELT ÅR En opholdsaltan forringer under normale omstændigheder det direkte sollys i underliggende lejligheder. Forringelsen er afhængig af bygningens orientering, vejrforhold og solens position på himlen. En metode til beregning af direkte sollys er at se på det direkte sollys ud fra klimadata over et helt år og kombinere det med orientering i forhold til verdenshjørner og de fysiske omgivelser. Dette vil i princippet være den mest dækkende måde, at beregne den forringelse en altan medfører for underboen. Det kræver dog komplekse simuleringer og værktøjer, og der er mange forskellige måder simuleringerne kan foretages på, hvilket vil give forskellige resultater, der er svære at sammenligne. Fordele ved en beregning, der medtager direkte sollys over et helt år: Tager højde for orientering Tager højde for skyggevirkningen fra omgivende bygninger og altaner Giver et meget præcist billede af den samlede forringelse i direkte sollys en altan vil medføre Ulemper ved en beregning der medtager direkte sollys over et helt år: Kræver vejrdata og meget komplekse 3D-computersimuleringer Svært at forsimple Potentielt stor forskel på forskellige simuleringer Uensartet sagsbehandling Dyrt at udføre og vil kræve ekstern rådgiver B. DIREKTE SOLLYS MÅLT MED SKYGGEDIAGRAMMER Et skyggediagram viser slagskyggen af fx en altan på et bestemt tidspunkt på dagen og af året. Et skyggediagram kan udarbejdes i de fleste 3D programmer, ud fra en 3D model af en bygning og dens omgivelser. Fordele ved anvendelsen af skyggediagrammer til vurdering af forringelsen af direkte sollys: Umiddelbart nemme at aflæse Ulemper ved anvendelsen af skyggediagrammer til vurdering af forringelsen af direkte sollys: Et enkelt skyggediagram er et øjebliksbillede, og det vil derfor være nødvendigt at have diagrammer for flere forskellige tidspunkter på dagen og året Diagrammerne er nemme at aflæse, men umiddelbart svære at konkludere på Hvis der skal foretages en ensartet sagsbehandling baseret på skyggediagrammer, vil det være nødvendigt at udvikle en vurderingsmodel 2

9 Det vurderes, at der vil være store forskelle i skyggevirkningen for altaner på den samme ejendom Det vil ofte kræve en ekstern rådgiver til at producere skyggediagrammerne Er forholdsvis ressourcekrævende at udarbejde, særligt hvis det skal gøres for hver enkelt altan i alle sager Tager ikke højde for dagslys, og en altan mod nord vil, uanset størrelse, ikke vise skyggeeffekt for underliggende altan, selvom dagslyset forringes væsentligt C. DIREKTE SOLLYS I BYGNINGSREGLEMENTET Det bemærkes, at i bygningsreglementet er det angivet, at rum skal være velbelyste og skal sikres mod overophedning og evt. gener fra direkte sollys. I vejledningen er beskrevet en række metoder til at vurdere, om der er dagslys nok, men der er ikke vejledning i at måle en bestemt mængde af direkte sollys i et rum. III. METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS A. VINDUESAREAL I FORHOLD TIL GULVAREAL Vejledningen til bygningsreglementet arbejder med, at man kan vurdere, om et rum er velbelyst ved at sammenligne det samlede glas i vinduerne med det samlede gulvareal i et rum. Hvis glasarealet svarer til 10 % af gulvarealet, kan dagslyset anses for at være tilstrækkeligt under normale omstændigheder. Glasarealet skal forøges forholdsmæssigt ved tætliggende bygninger. Fordele ved anvendelsen af vinduesareal i forhold til gulvareal: Nem beregning, der ikke kræver særlige værktøjer eller forudsætninger Udbredt metode til vurdering af dagslys i nybyggeri Ulemper ved anvendelsen af vinduesareal i forhold til gulvareal : Ingen præcis vurdering af skyggevirkningen af omkringliggende bygninger Metoden tager ikke højde for skyggevirkningen fra altaner Metoden angiver ikke, hvordan en relativ forringelse fra en altan skal indgå i vurderingen Ingen præcis vurdering af, hvor meget glassarealet skal øges for at modsvare skyggevirkningen fra en evt. altan B. DAGSLYSFAKTOR Dagslysfaktoren er et procenttal, der angiver forskellen i lysniveau mellem et punkt i et rum og et punkt uden for rummet, målt på en gråvejrsdag. Dagslysfaktoren forholder sig til den samlede skyggevirkning fra omgivelserne for ét bestemt punkt og er således afhængig af antal vinduer i rummet og skygge fra omgivelserne, men er uafhængig af orientering i forhold til verdenshjørner. Ifølge vejledningen til bygningsreglementet kan man betragte et rum som velbelyst, hvis mere end halvdelen af rummets areal har en dagslysfaktor på over 2%. Det svarer typisk til, at man vil kunne læse en avis på en gråvejrsdag uden kunstbelysning i halvdelen af rummet. Ganske få ældre etageboliger i København har en dagslysfaktor på over 2% i over halvdelen af rummet. Det betyder, at boligerne ud fra denne målemetode ikke er velbelyste. 3

10 Fordele ved anvendelsen af dagslysfaktor til vurdering af dagslys: Dagslysfaktoren indkalkulerer den samlede skyggevirkning fra både omgivende bygninger og eventuelle altaner præcist Brug af dagslysfaktor baserer sig på en veletableret praksis, der er understøttet af flere internationale standarder og en lang række værktøjer Ulemper ved anvendelsen af dagslysfaktor til vurdering af dagslys: Dagslysfaktor siger ikke noget om den oplevelsesmæssige kvalitet af dagslyset Beregning af dagslysfaktor kræver typisk særlige værktøjer og /eller stor viden om dagslys Dagslysfaktor måles i ét punkt. Når man skal opgøre dagslysfaktoren for et helt rum, kan man gøre det på forskellige måder: 1. Areal med dagslysfaktor over 2 % En dagslysfaktor på 2% betyder, at der i et punkt er en lysstyrke på ca. 200 lux på en gråvejrsdag med lux udenfor. Dette svarer til det lysniveau, der kræves for at kunne læse en avis uden kunstbelysning. I vejledningen til bygningsreglementet er angivet, at over halvdelen af et rum skal have en dagslysfaktor over 2 %. Fordele: Måling af areal med dagslysfaktor over 2% angiver i hvor stor del af et rum, man kan undvære kunstbelysning og forringelsen af dette areal siger noget om, hvor stor en del af et rum der før og efter ligger over denne funktionelle grænseværdi Ulemper: Måling af areal med dagslysfaktor over 2% siger ikke noget præcist om, hvor lyse de lyseste områder er, og hvor mørke de mørke dele af rummet er For rum der ikke i forvejen har et areal med en dagslysfaktor over 2%, kan der ikke måles nogen forringelse Den målte forringelse kan give udtryk for en større forringelse end den oplevede 2. Gennemsnitlig dagslysfaktor Hvis man beregner gennemsnittet af dagslysfaktoren for alle punkterne i et rum, får man et udtryk for den samlede dagslysmængde i et rum, der tager højde for lysintensiteten af både de lyseste og de mørkeste områder i rummet. Fordele: Giver overblik over den samlede mængde dagslys, der trænger ind i et rum, og en måling af forringelsen af gennemsnitlig dagslysfaktor giver et godt billede af den samlede kvantitative reduktion af dagslys i rummet Ulemper: Gennemsnitlig dagslysfaktor siger ikke noget om fordelingen af lyset i rummet, eller hvordan en reduktion vil opleves 3. Dagslysfaktor i et punkt i midten af rummet Metoden til vurdering af dagslysfaktorberegninger, som fremgår af vejledningsteksten til bestemmelse i Bygningsreglement 2015 kap stk.1t baseres på et beregningsnet i halvdelen af opholdsrum i boliger. Et 4

11 beregningspunkt i midten af lokalet kan med fordel bruges til at indikere reduktionen i dagslystilgang i kraft af, at beregningspunktet indikerer ændringer ved grænsen af beregningsnettet for rum med dagslys fra én facade. Fordele ved måling af reduktion af dagslysfaktor i et punkt i midten af rummet: Forholder sig til reduktion i det mest kritiske punkt i forhold til metoden, som fremgår af vejledningstekst til bygningsreglementet Ulemper ved måling af reduktion af gennemsnitlig dagslysfaktor: Reduktionen i en punktmåling af dagslysfaktor siger ikke noget om fordelingen af lyset i rummet, hvilket kan have indflydelse på den kvalitative oplevelse af dagslyset 4. Beregning af reduktion af minimum dagslysfaktor Minimum dagslysfaktor indikerer det mørkeste beregnede punkt i rummet. Undersøgelser viser, at der er en tæt sammenhæng mellem den oplevede dagslyskvalitet og minimum dagslysfaktoren i rummet, det vil sige en lav minimum dagslysfaktor (fx DF min<0,7) indikerer et mørkt lokale og en høj (DF min>0.7) indikerer et lyst lokale. Et dybt lokale med meget høj DF ved vinduesfacaden opleves mørkt, hvis der i den anden ende af lokalet er en meget lav DF. Dette skyldes en skæv lysfordeling i lokalet og situationen medfører også stor risiko for oplevelse af blænding pga. den store forskel i dagslyset i rummet. Fordele ved måling af reduktion af minimum dagslysfaktor: Vurderer rummets mest kritiske punkt Ulemper ved måling af reduktion af minimum dagslysfaktor: Resultatet kan forsvinde i forhold til beregningsusikkerhed ved meget lave dagslysværdier D. VÆRKTØJER DER KAN BRUGES I VURDERINGEN AF DAGSLYS I SAGSBEHANDLINGEN 1. SBi-anvisning 219 Statens Byggeforskningsinstituts SBi-anvisning 219 Dagslys i rum og bygninger indeholder en række grafer, der kan anvendes til at anslå en dagslysfaktor i et rum uden brug af computersimuleringer. Hvis den relative forringelse af en altan skal anslås, kræver det, at man kombinerer resultater fra en række forskellige grafer, da der skal tages højde for både rummets dimensioner, vinduets dimensioner, skyggevirkningen fra omkringliggende bygninger og selve altanen. Fordele ved at anvende tabeller fra SBi: Kan anvendes uden brug af særlige computerprogrammer Er et autoritativt værktøj Ulemper ved at anvende tabeller fra SBi: Tidskrævende at udføre Kræver relativ stor forståelse for dagslysforhold for at anvende tabellerne korrekt 5

12 2. Computersimulering Dagslysfaktor, som udtryk for mængden af dagslys i et rum, er en udbredt metode, der har været anvendt i mange år. Derfor vil de fleste simuleringsprogrammer kunne beregne dagslysfaktoren i et rum ud fra en 3D model. I en 3D computersimulering kan der tages nøjagtigt hensyn til de præcise geometriske forhold. I en undersøgelse foretaget af SBi (Statens Byggeforskningsinstituts) af forskellige lyssimuleringsmodeller konkluderes det dog, at der kan være en ret stor variation mellem simuleringer af det samme rum foretaget med forskellige programmer eller af forskellige personer. Således fandt SBi en variation på op til 13% på simuleringer af den samme situation foretaget af eksperter. Københavns Kommune har ved en gennemgang af dagslysrapporter med computersimuleringer, modtaget fra altanfirmaer i forbindelse med altansager, fundet en betydeligt større variation i resultaterne. Fordele ved at anvende computersimulering: Muligt at tage hensyn til den præcise geometri af altan og omkringliggende bygninger Ulemper ved at anvende computersimulering: Der er en variation mellem dagslysberegninger for det samme rum. Kan betyde uensartet sagsbehandling, hvis det ikke er det samme værktøj, der anvendes på den samme måde Det kræver typisk en ekstern rådgiver at foretage en fuld computerdagslyssimulering af en altan Forvaltningen har i praksis svært ved at validere simuleringerne 3. Forvaltningens nuværende dagslysværktøj Københavns Kommune har i samarbejde med en ekstern rådgiver udviklet sit eget dagslysværktøj. Dagslysværktøjet er udarbejdet ud fra en omfattende analyse, der har vist, at det er muligt at vurdere forringelsen i gennemsnitlig dagslysfaktor ud fra nogle få, men betydende og målbare parametre. Værktøjet har en god præcision, og kan anslå den relative forringelse i gennemsnitlig dagslysfaktor ud fra parametre, der kan måles på tegninger og kort. Der vil - som med andre metoder - være en variation mellem dagslysværktøjets resultater og den oplevede forringelse. Dagslysværktøjet er i sin nuværende form konservativt i sit skøn, hvilket betyder, at der tages særlig hensyn til fordel for dagslys. Det har den konsekvens, at det indenfor den naturlige variation hælder imod et restriktivt skøn. Det vurderes, at man vil kunne lempe skønnet med op til ca. 10%, hvis værktøjet justeres til i stedet at anlægge en gennemsnitsbetragtning. Dvs., at hvis man anvender dagslysværktøjet til at anslå en altanstørrelse, vil en altan kunne blive ca. 10% større ud fra den samme fastsatte grænse for maksimal reduktion. Dette svarer til en justering af grænsen for maksimal reduktion fra 25% til 27,5%. Fordele ved brug af forvaltningens dagslysværktøj: Er ikke ressourcekrævende at anvende i forhold til en computersimulering Sikrer en uafhængig dagslysvurdering baseret på målbare fysiske parametre Sikrer en ensartet og objektiv sagsbehandling ud fra ensartede kriterier Kan frit bruges af alle der ønsker det, da det ligger på kommunens hjemmeside Ulemper ved brug af forvaltningens dagslysværktøj: Kræver meget arbejde af sagsbehandlerne, hvis det skal bruges i alle sager Opleves som vanskeligt at bruge af de fleste borgere Altanfirmaerne giver udtryk for, at det er forsimplet 6

13 4. Forudberegnede vejledende standardstørrelser I stedet for at vurdere dagslyset for hver enkelt altan i sagsbehandlingen kan der udarbejdes en række forudberegnede vejledende standardstørrelser. Der kan udarbejdes standardstørrelser for forskellige intervaller med udgangspunkt i afstanden til modstående bygning, og for hvert interval kan der laves en dagslysanalyse af worst case konsekvenserne, så disse kendes. Standardstørrelserne udarbejdes med udgangspunkt i en ejendom på 5 etager (ca. 18 m) med en loftshøjde på mellem 2,5 m og 2,8 m. Herefter vil man kunne vurdere dagslyset for en altan, der er dimensioneret ud fra standardstørrelserne, uden at skulle foretage en simulering eller beregning for hver altan. Ved udarbejdelsen af vejledende standardstørrelser kan der foretages en helhedsvurdering af dagslys ud fra flere forskellige målemetoder, således at både det absolutte dagslysniveau og den relative forringelse medtages i vurderingen. Fordele ved brug af forudberegnede vejledende standardstørrelser i sagsbehandlingen: Giver en meget simpel sagsbehandling Giver en meget klar forventningsafstemning Giver mere ensartede altaner Ulemper ved brug af forudberegnede vejledende standardstørrelser i sagsbehandlingen: Giver mindre mulighed for at udforme altaner frit IV. KONKLUSION VURDERING AF DIREKTE SOLLYS Direkte sollys har en stor kvalitativ værdi i en bolig, men det vil kræve en stor indsats, og en større arbejdsbyrde, for både sagsbehandlere og ansøgere, hvis sollys skal vurderes præcist og ensartet i hver altansag. Et særskilt hensyn til direkte sollys vil potentielt kunne give store variationer i størrelsen på tilladelige altaner, og de præcise konsekvenser vil være svære at overskue. Det vil derfor gøre det vanskeligt at foretage en fornuftig forventningsafstemning i forhold til størrelser af altaner. Alle lejligheder har et vist niveau af dagslys, men ikke alle modtager direkte sollys. Et specifikt hensyn til direkte sollys, bør derfor kombineres med en vurdering af dagslys, for at sikre at relevante parametre indgår i vurderingen af, hvorvidt et rum er velbelyst. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at inddrage en vurdering af direkte sollys i vurderingen dagslysforhold i altansager. Det bemærkes, at et hensyn til dagslys i en vis grad også sikrer imod forringelser i direkte sollys. METODER OG VÆRKTØJER TIL VURDERING AF DAGSLYS HERUNDER DAGSLYSVÆRKTØJET Dagslysfaktor giver et billede af den samlede skyggevirkning på et rum, og tager således både højde for skygger fra omkringliggende bygninger og fra en altan. En beregning af reduktion i dagslysfaktor for et rum vil kunne give et præcist billede af den skygge en altan medfører for underboen og vil desuden i de fleste situationer samtidig sikre imod en væsentlig forringelse i direkte sollys. På denne baggrund vurderer forvaltningen, at en vurdering af dagslysfaktor før og efter en altan er den bedste måde at vurdere skyggeeffekten af en altan for et underliggende rum. For at kunne foretage den bedste helhedsvurdering ud fra dagslysfaktoren vurderes det, at det vil være hensigtsmæssigt at beregne både gennemsnitlig dagslysfaktor, dagslysfaktor midt i rummet og minimum dagslysfaktor i rummet. Ifølge SBi s standarder for måling af dagslysfaktor skal dagslysfaktoren måles ca. 80 cm over gulvhøjde, da dette giver et 7

14 billede af dagslyset i bordhøjde, hvor det vil have størst funktionel betydning. Da dagslysindfald på gulvet kan have en stor kvalitativ værdi i boligen vurderer forvaltningen, at det vil være hensigtsmæssigt at måle dagslysfaktoren både i gulvhøjde og i 80 cm s højde som angivet i standarden, og at måle konsekvenserne af at etablere en altandør. Dette vil samlet set give et godt billede af de kvantitative og kvalitative dagslysforhold i et rum, før og efter altan. For at sikre en effektiv og forudsigelig sagsbehandling vurderer forvaltningen, at det vil være mest hensigtsmæssigt at udarbejde en række vejledende standardstørrelser for altaner for forskellige intervaller for afstanden til modstående bygning. For hver standardstørrelse er hensynet til dagslys baseret på beregninger af dagslysfaktor som beskrevet. Forvaltningen vurderer endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage hensyn til byliv og gadebillede i udarbejdelsen af standardstørrelserne, således at der tages hensyn til både dagslysforhold og karakteren af omgivelserne. Dagslysværktøjet kan, i en revideret version, evt. anvendes til at illustrere forringelse i dagslyset, såfremt der vil forekomme situationer, hvor dette behov opstår. idet forvaltningen finder at det er et godt værktøj til at vurdere den samlede kvantitative skyggevirkning af en altan. Forvaltningen vurderer umiddelbart, at man vil kunne behandle de ca. 80 ventende ansøgninger ud fra vejledende standardstørrelser, men da det ikke kan udelukkes, at der kan modtages ansøgninger om altaner, der kræver en mere individuel og specifik vurdering af dagslysforholdene, anbefaler forvaltningen, at dagslysværktøjet fastholdes som et arbejdsredskab, der kan indgå i vurderingen af dagslys i særlige sager. 8

15 BILAG 2 ANALYSE OG BAGGRUND FOR FASTSÆTTELSE AF VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER FOR ALTANER Vejledende standardstørrelser er et udtryk for, hvilke størrelser altaner ansøger som udgangspunkt kan forvente at få tilladelse til, når der ansøges om altaner på eksisterende bebyggelse. De vejledende standardstørrelser er baseret på en generel afvejning af hensynet til dagslys, byrum, bygningens proportioner og anvendeligheden af en altan. Dagslys Af hensyn til dagslys er dybden af en altan fastsat med udgangspunkt i afstanden til modstående bygning og længden af altanen er fastsat ud fra antallet af vinduesfag i den i underliggende lejlighed. Byrum Af hensyn til gadebilledet er dybden på altaner mod gaden ensartet - og mindre end mod gården. Bygningens proportioner Af hensyn til en bygnings proportioner skal altaner på bygninger under 5 etager være mindre dybe end altaner på bygninger, der er 5 etager eller mere. Anvendelighed Der er lagt vægt på, at altaner så vidt muligt får en størrelse, der gør dem anvendelige. Helhedsvurdering I den konkrete vurdering af en ansøgning vil der indgå andre hensyn, fx en vurdering i forhold til bevaringsværdi, indbliksgener og ejendommens arkitektur. Standardstørrelserne er konsekvensberegnet med hensyn til dagslysforringelser og i forhold til de ca. 80 ansøgninger (ca altaner), der afventer sagsbehandling. Konsekvensberegningen viser umiddelbart, at ca. halvdelen vil kunne få tilladelse til det ansøgte, idet det bemærkes at sagerne ikke er sagsbehandlet fuldt ud. De øvrige vil kunne få tilladelse efter en tilpasning fra 130 cm til 110 cm og ganske få vil få afslag. Under pkt. 4, side 6, er der en gennemgang af Konsekvenser for undersøgte ansøgninger. 1. FORUDSÆTNINGER Erfaringer har vist, at det i praksis er uhensigtsmæssigt at vurdere dagslyset for hvert rum i en lejlighed, da der kan være store forskelle i rumfordelingen og størrelsen af hvert rum indenfor den samme ejendom. Et hensyn til hvert rum for sig, tager heller ikke hensyn til lysforholdene i lejligheden som en helhed. Hensynet til dagslyset er i standardstørrelserne baseret på en samlet vurdering af det eksisterende dagslysniveau, dagslysforringelsen pr. vinduesfag og dagslysforringelsen i lejligheden som helhed og således, at de lejligheder, der har det laveste eksisterende dagslysniveau, oplever en mindre relativ forringelse end lejligheder med mere dagslys. Dagslyset er målt i gennemsnitsdagslysfaktor, dagslysfaktor midt i et rum og dagslysfaktor på det mørkeste sted i rummet. 1

16 Altandybde og altanlængde fastsættes ud fra to forskellige principper Den maksimale dybde af altanen fastsættes ud fra afstanden til modstående bygning Den maksimale længde af altanen fastsættes ud fra antal vinduesfag i underliggende lejlighed Altandybden er primært styret af afstanden til modstående bygning, da denne afstand har indflydelse på lysforhold og byrum. Afstanden til modstående bygning er baseret på en modstående bygning, der er mellem 14 m og 21 m høj. Altanlængden er fastsat ud fra, hvor mange vinduesfag til opholdsrum den underliggende lejlighed har, således at det sikres, at den underliggende lejlighed som helhed ikke udsættes for en uacceptabel forringelse i dagslys. Ved opholdsrum forstås alle rum undtagen toilet og badeværelse. Vinduesfag til toilet eller badeværelse, der dækkes af altan tæller ikke med. 2. VEJLEDENDE ALTANDYBDER Altandybder mod gaden: Ud fra et hensyn til gadebillede og byliv er der i de vejledende standardstørrelser differentieret i dybden af altaner mod gaden og gården, således at der kan etableres større altaner mod gården end mod gaden. Fordele: Sikrer, at gaderummet ikke visuelt domineres af meget store altaner Mange gadefacader har en høj grad af arkitektonisk bearbejdning, hvorfor det oftere er muligt at opnå en god helhedsvirkning med altaner, der ikke dominerer facaden Ulemper: Mindre dybe og dermed mindre anvendelige altaner mod gaden Ud fra afstand til modstående bygning defineres én vejledende standarddybde for altaner på en hel facade. Den maksimale størrelse mod gaden er fastsat til 130 cm. Vejledende standarddybder for altaner mod gaden: Afstand til modstående bygning 8 m til 10 m (meget smal gade, fx Larsbjørnsstræde) 10 m til 14 m (smal gade, fx Blågårdsgade eller Studiestræde) 14 m til 25 m (bred gade, fx Nørrebrogade eller Istedgade) Altandybde for bygninger der er 5 etager under tagkant Altandybde for bygninger der er 4 etager under tagkant Altandybde for bygninger der er 3 etager eller mindre under tagkant 70 cm 70 cm 70 cm 90 cm 90 cm 90 cm 110 cm 110 cm 90 cm 2

17 over 25 m (åben plads eller meget bred gade, fx Blegdamsvej eller Sønder Boulevard) 130 cm 110 cm 90 cm Altandybder mod gården: Forskel på altandybden på 1. sal og på resten af facaden mod gården Ud fra et hensyn til de særlige dagslysforhold, der gør sig gældende for stuelejligheder, er der mod gården fastsat to forskellige dybder for altaner, således at der er én dybde på 1. sal og en anden dybde for altaner fra 2. sal og op. Fordele: Giver mulighed for at tage særligt hensyn til stuelejlighederne, uden at det bliver bestemmende for alle Ulemper: Forskellige dybder altaner på den samme facade kan stride imod et princip om ens altaner til alle Kan skabe konstruktive udfordringer, da altaner med forskellige dybder kan kræve forskellige konstruktive løsninger Flere forskellige dybder altaner på samme facade kan give et uensartet facadeudtryk Medregning af underboens dagslysforbedring ved etablering af altan/terassedør mod gården Etablering af en altan- eller terrassedør giver en kvalitativ forbedring og øger dagslyset på gulvet i en lejlighed. Da der er et indbyrdes afhængighedsforhold mellem overbo og underbo, vil det være hensigtsmæssigt, at i de situationer, hvor underboen etablerer altan eller terrassedør, så kan overboen medregne underboens dagslysforbedring. Det betyder, at overboen kan få en større altan. Fordele: Giver mulighed for større altaner, hvis flere etablerer altaner samtidig Ulemper: Skaber et afhængighedsforhold mellem overbo og underbo Forvaltningen kan ikke sikre, at altaner og terrassedøre i praksis etableres, selvom der er givet byggetilladelse til dem, idet ansøger ikke er forpligtet til at udnytte en tilladelse På denne baggrund foreslås denne vejledende regel for medregning af dagslys: Hvis alle lejligheder i stueetagen på den samme facade etablerer en altan- eller terrassedør, kan alle lejligheder på 1. sal etablere en 10 cm dybere altan, dog kun op til en maksimal dybde på 150 cm. Hvis alle lejligheder på 1. sal på den samme facade etablerer en altan- eller terrassedør, kan alle lejligheder på 2. sal og op, etablere en 10 cm dybere altan, dog kun op til en maksimal dybde på 150 cm, også selvom der er lejligheder over 1. sal, der ikke etablerer altan. 3

18 Vejledende standarddybder Ud fra afstand til modstående bygning defineres to vejledende standarddybder for altaner på en hel facade. Der er således én maksimaldybde for 1. sal og én anden for 2. sal og op, af hensyn til lysforholdene i stuelejlighederne. Standarddybden er afhængig af loftshøjden i lejligheden. Vejledende standarddybder for altaner mod gården: Afstand til modstående bygning Ved lofthøjder under 2,9 m Maksimal altandybde på 1. sal Maksimal altandybde på 2. sal og op Ved lofthøjder på og over 2,9 m Maksimal altandybde på 1. sal Maksimal altandybde på 2. sal og op 8 m til 10 m 70 cm 90 cm 90 cm 110 cm 10 m til 14 m 90 cm 110 cm 110 cm 130 cm 14 m til 25 m 110 cm 130 cm 130 cm 150 cm 25 m til 40 m 130 cm 150 cm 150 cm 150 cm over 40 m 150 cm 150 cm 150 cm 150 cm Mulighed for at justere altandybde og længde mod gården Med udgangspunkt i de vejledende standarddybder og standardlængder kan dybden og længden justeres, hvis ansøger fx hellere vil have en lang smal altan eller en kort og dyb. Hvis dybden af altanen begrænses under den maksimale standarddybde, kan der tillades en altan, der er længere end den maksimale standardlængde, dvs. en altan der dækker flere vinduesfag Hvis længden af altanen begrænses under den maksimale standardlængde, kan man få en altan, der er dybere end den maksimale standarddybde og alene dækker ét vinduesfag Fordele: Mere fleksibilitet til at dimensionere sin altan med udgangspunkt i det samme samlede hensyn til dagslys i den underliggende lejlighed som en helhed Mulighed for dybere altaner end standarddybderne Mulighed for længere altaner end standardlængderne Ulemper: Mere kompleks sagsbehandling Mindre gennemskuelig forventningsafstemning Flere forskellige dybder altaner på samme facade, hvilket kan give et uensartet facadeudtryk På denne baggrund foreslås denne vejledende regel for justering af altandybde- og længde mod gården: Ud fra en helhedsvurdering vil en altan, der er længere end standardlængden kunne tillades under forudsætning af, at den er 60 cm mindre dyb end standarddybden og ikke dækker mere end 2 vinduesfag til opholdsrum. 4

19 Hvis der ud fra standardlængderne kan tillades en altan over 2 vinduesfag til opholdsrum, vil der ud fra en helhedsvurdering kunne tillades en altan, der er 30 cm dybere end standarddybderne, under forudsætning af, at den er reduceret i længden, så den dækker 1 vinduesfag i stedet for 2 vinduesfag. Dog må altanen ikke blive dybere end 150 cm. 2. VEJLEDENDE ALTANLÆNGDER Mod gaden skal altanerne have samme længde på samme facade. Mod gården kan længderne variere mere frit alt efter gårdens karakter. Antal vinduesfag* i hele den underliggende lejlighed 2 til 3 vinduesfag 1 vinduesfag Antal vinduesfag i hele den underliggende lejlighed, der kan dækkes med altan med standarddybde 4 til 7 vinduesfag 2 vinduesfag (2 små altaner, eller 1 stor) 8 eller flere vinduesfag 3 vinduesfag (så længe alle vinduesfag til opholdsrum på én facade ikke dækkes) *et vinduesfag kan bestå af flere vinduesrammer. Altanlængden angivet i skemaet ovenfor, er fastsat ud fra, hvor mange vinduesfag den underliggende lejlighed har, således at det sikres, at den underliggende lejlighed som helhed ikke udsættes for en uacceptabel forringelse i dagslys. Det er kun vinduesfag mod rum, hvor der er krav om, at rummet har vindue, der kan medregnes, dvs. arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, samt beboelsesrum og køkken (vinduesfag til fx wc- baderum, pulterrum og lignende medregnes ikke i antallet af vinduesfag i kolonne 1 eller kolonne 2). I den særlige situation, hvor den underliggende lejlighed kun har 1 vinduesfag foreslås en regel, der siger, at ud fra en helhedsvurdering gives tilladelse til en altan, der er 50 cm mindre dyb end den vejledende standarddybde. 3. EKSEMPLER PÅ FORHOLD DER KAN PÅVIRKE DE VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER Der foreslås følgende supplerende vejledende regler, der gælder både mod gaden og mod gården. Supplerende altaner: Ved ansøgning om supplerende altaner på en facade, hvor der allerede er etableret altaner, der er større end standardstørrelserne, kan nye altaner ud fra en helhedsvurdering etableres i samme dybde og længde som eksisterende under forudsætning af, at de supplerende altaner etableres efter samme opsætningsprincip og med samme udformning som de eksisterende. Undtaget herfra er altaner på 1. sal, hvis der på facaden ikke allerede er etableret altaner på 1. sal. Dette er af hensyn til dagslys i stueetagen. Mindre end 8 m til modstående bygning: Ved afstande på under 8 m til modstående bygning tillades som udgangspunkt alene franske altaner med en dybde på op til 30 cm. Indhak i indeliggende hjørner: 5

20 I indhak i indeliggende hjørner tillades alene franske altaner med en dybde på op til 30 cm, da dagslysforholdene her er ringe. Ligeledes bør altaner tæt på indhak i indeliggende hjørner tilpasses, så de ikke skygger for indhakket. 4. KONSEKVENS FOR UNDERSØGTE ANSØGNINGER For at sikre, at de vejledende standardstørrelser fungerer efter hensigten er ca. 80 ansøgninger om i alt ca altaner, modtaget efter 1. november 2015, gennemgået for at vurdere konsekvenserne af de foreslåede vejledende standardstørrelser. Det betyder ikke, at der er taget endelig stilling til den enkelte ansøgning. Der er søgt om 445 altaner mod gaden og 585 mod gården. Altandybde mod gaden De fleste ansøgninger om altaner mod gaden dækker 1 vinduesfag og har en dybde mellem 100 cm og 130 cm. Der er ansøgt om 10 altaner over 2 vinduesfag. Ud fra de vejledende standarddybder er konsekvensen, at: Ca. 50% er ansøgt med en størrelse, der ligger indenfor de foreslåede vejledende standardstørrelser Ca. 50% af altaner ansøgt med en dybde på 130 cm, som skal reduceres til en dybde på 110 cm Altandybde mod gården Alle altaner ansøgt mod gården er ansøgt med en dybde på 150 cm, og de fleste dækker 2 vinduesfag. Ud fra de vejledende standarddybder er konsekvensen, at: Ca. 240 kan få lov til 150 cm Ca. 240 skal reduceres til 130 cm Ca. 85 skal reduceres til 110 cm Ca. 15 skal reduceres til 90 cm Ca. 5 skal reduceres til 70 cm Altanlængde Der er ansøgt om ca. 500 altaner over 1 vindue, der umiddelbart vurderes vil kunne tillades Der er ansøgt om ca. 200 altaner over 2 vinduesfag, der umiddelbart vurderes vil kunne tillades Der er ansøgt om ca. 110 altaner over 2 vinduesfag, der umiddelbart vurderes at skulle reduceres til 1 vindue Der er ansøgt om ca. 40 altaner til lejligheder, der i forvejen har en altan. De vil ikke umiddelbart kunne få tilladelse Følgende skema viser en detaljeret gennemgang af altanlængden af ca. 400 ud af de 585 altaner ansøgt mod gården. Skemaet viser i den venstre kolonne, hvor mange vinduesfag, der er til beboelsesrum i den underliggende lejlighed. Kolonne 2 viser, hvor mange altaner, der er søgt om, som dækker 1 vindue. Kolonne 3 angiver, hvor mange der har søgt om altaner, der dækker 2 vinduesfag og kolonne 4 ansøgninger om altaner, der dækker 3 vinduesfag. Det med grønt markeret er de altaner, som forventes at kunne få tilladelse og det med rødt markeret er de ansøgninger, som må forventes at få afslag. Det bemærkes, at de fleste ansøgninger er i kategorien 4 vinduesfag til beboelsesrum og ansøgning om altan, der dækker 2 vinduesfag. 6

21 Ansøgninger om altaner mod gården: Vinduesfag til opholdsrum i underliggende lejlighed: 1 vinduesfag dækket af altan i alt: 2 vinduesfag dækket af altan i alt: 3 vinduesfag dækket af altan i alt: 3 vinduesfag: 21 altaner 109 altaner 14 altaner 4 vinduesfag: 26 altaner 117 altaner 17 altaner 5 vinduesfag: 9 altaner 44 altaner 5 altaner 6 vinduesfag: 8 altaner 16 altaner 7 vinduesfag: 6 altaner 8 altaner 8 vinduesfag: 9 vinduesfag: 3 altaner 7

22 BILAG 3 Reviderede retningslinjer for altaner og tagterrasser 1.0 Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger og tilstræber, at der etableres altaner til alle nye boliger. Etableringen af en altandør vil give mere dagslys til en lejlighed, men samtidig kan en altan tage en ikke uvæsentlig del af underboens lys. Adgang til dagslys har en signifikant betydning for trivsel. En altandør gør det nemt at lufte ud, og kan derfor være med til at forbedre indeklima og forebygge skimmelsvamp. Altaner og tagterrasser giver mulighed for udeophold i umiddelbar tilknytning til boligen, bidrager til et bedre byliv og øger boligens kvalitet. Ved at skabe kontakt mellem livet i husene og livet på gaden og i gården, kan altaner bidrage til et trygt og levende bymiljø. Altaner og tagterrasser giver mulighed for at dyrke andre og flere planter end en vindueskarm tillader. Flere planter og mere grønt er ikke kun til glæde for beboere, men også for naboer, forbipasserende og byen som helhed. Københavns Kommunes klimaplan KBH 2025 Københavns Kommune vil sikre en proaktiv sagsbehandling med specialkompetence inden for energirenoveringer. Herunder vil kommunen rådgive og vejlede om merværdien af en højere boligkvalitet med f.eks. bedre indeklima og mere dagslys. KBH 2025 har som et af sine mål, at vi skal reducere elforbruget med 10% i boligerne. Hvis vi skal leve op til dette mål, i en tæt by som København, hvor der generelt er mindre dagslys i lejlighederne, må vi tage hensyn til de eksisterende lysforhold, når vi etablerer nye altaner. Dagslysets betydning De seneste år er der kommet et øget fokus på dagslys og dets rolle i fremtidens bæredygtige bygninger. Dette er dels drevet af dagslysets signifikante betydning for menneskers trivsel, dels gennem dagslysadgangens indvirkning på behovet for kunstig belysning og dermed energiforbrug. - Statens Byggeforskningsinstitut 2005, Kirsten Gram Hanssen Retningslinjer for etablering af altaner og tagterrasser er udarbejdet af Københavns Kommune og gennemgår, hvordan etablering af altaner og tagterrasser kan ske under hensyn til både dagslys, naboer og bybilledet. Retningslinjerne er vejledende og danner grundlag for Københavns Kommunes behandling af ansøgninger om nye altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger, samt bestemmelser vedrørende altaner og tagterrasser i nye lokalplaner. 1

23 2.0 Regelgrundlag Anvendelsen af retningslinjerne i byggesagsbehandlingen forudsætter, at Kommunen har hjemmel til at afgøre sagen. Det vil sige, at der er en retsregel, som regulerer forholdet. Byggeloven Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2 skal der søges om byggetilladelse for at opsætte altan eller anlægge tagterrasse. Bygningsreglement Bygningsreglementet er en bekendtgørelse til byggeloven, og indeholder bl.a. bestemmelser om, at kommunen skal udføre en helhedsvurdering i visse situationer. Lokalplan og byplan Hvis der er en lokalplan eller byplan for det område, hvor der ønskes opført en altan eller tagterrasse, kan der være bestemmelser i lokalplanen / byplanen, der skal overholdes. Servitutter - facadecensur En del ejendomme i Kommunen er omfattet af tinglyste servitutter, der kan indeholde bestemmelser om bygnings- eller facadeforhold. Servitutter administreres sædvanligvis på linje med lokalplaner og byplaner. Byggelovens 6 D, stk. 1 Hvis der ikke er en lokalplan for det konkrete område, eller der ikke er fastsat bestemmelser om altaner og tagterrasser i lokalplanen, kan byggelovens 6 D, stk. 1 anvendes som hjemmel for vurderingen. Det fremgår af byggelovens 6 D, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. 2.1 Krav fra bygningsreglement 2015 Altandøre Skal have en fri bredde på minimum 77 cm (BR15 kap stk. 4). Adgang Der skal etableres niveaufri adgang til altaner og tagterrasser fra boligen (BR15 kap stk. 2). Ved eksisterende byggeri kan kravet om niveaufri adgang fraviges i særlige tilfælde (BR15 kap. 3.1 stk. 2). Isolering Nye døre og vinduer skal overholde gældende krav om isolering (BR15 kap. 7 om energiforbrug). 2

24 Værn Værn skal minimum være 100 cm høje og skal udformes, så det er svært for børn at klatre op på dem. Afstanden mellem lodrette balustre skal være maksimalt 89 mm (BR15 kap stk. 1 og 2 med henvisning til SBI-anvisning 230). Værn skal så vidt muligt være transparente. Opkant Altaner skal udføres med opkant eller lignende, så flasker og andre genstande ikke kan være årsag til personskader (BR15 kap stk. 1 og 2). Hensyn til indblik Altaner og tagterrasser må ikke skabe væsentlige indbliksgener i forhold til naboejendomme og andre bygninger (BR15 kap stk. 2 pkt. 2). Dagslys Beboelsesrum, opholdsrum og arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste (BR15 kap stk. 1). Trappeopgange Altaner må af hensyn til brand og redningsveje ikke gå ind foran trappens brandsektion (BR15 kap. 5.6 stk. 1 og som fx beskrevet i Energistyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 afsnit 6). 2.2 Krav fra vejloven Altaner mod vej Alle altaner ud over vejareal skal placeres min. 2,8 m over fortov og min. 1,5 m fra kørebanekant/cykelsti. Alle altaner ud over vejareal med kørebaneareal langs bygningen skal placeres min. 4,2 m over terræn. ( Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr af 27/12/ og 86 Cirkulære om vejregler for vejes geometri over og under broer, cirkulære nr. 162 af 17/09/1998 5) 3.0 Hensyn til dagslys En stor altan kan reducere dagslyset for en underbo betragteligt, derfor anbefales det, at nye altaner dimensioneres og placeres ud fra en vurdering af, hvordan den vil påvirke mængden af dagslys. 3

25 Dagslys i bygningsreglementet.. beboelsesrum og køkken skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Og fra vejledningen til bygningsreglementet: I beboelsesrum og køkken kan dagslyset alternativt anses for at være tilstrækkeligt, når det ved beregning kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2 pct. i halvdelen af rummet. - Uddrag af Bygningsreglementet 2015, kap , stk. 1 Nybyggeri I nye lokalplaner kan der beskrives et overordnet princip for altaner, idet alle lokalplaner, der muliggør boliger, skal sikre, at der kan etableres altaner, som en integreret del af bygningen. Til bestemmelsen i lokalplanen om altaner, er der en kommentar om, at Det er et krav i Bygningsreglementet, at opholdsrum og køkkener har tilfredsstillende dagslysforhold. Dette kan opfyldes ved fx, at påvise, at der er en dagslysfaktor på 2% i halvdelen af rummet i opholdsrum og køkkener. Dette fremgår af vejledning til BR15 kap Eksisterende byggeri Ved opsætning af nye altaner i eksisterende by kan lysforholdene anses for at være tilfredsstillende, hvis der kan opnås en dagslysfaktor på 2% i halvdelen af de påvirkede opholdsrum og køkken. Da mange ældre etageboliger i København ikke kan leve op til et krav om 2% dagslysfaktor i halvdelen af rummet, har Københavns Kommune som alternativ udarbejdet en række vejledende standardstørrelser for altaner (se afsnit 6.0). Dagslysfaktor Dagslysfaktor er et procenttal for lysmængden i et rum i forhold til lysmængden udenfor på en overskyet dag. På en overskyet dag, vil der komme ca. lige meget lys fra alle sider, hvilket betyder at dagslysfaktoren er uafhængig af rummets orientering ifht. verdenshjørnerne. Dagslysfaktoren bliver dog påvirket af skyggeeffekten fra overliggende altaner og nærliggende bygninger. Dagslysfaktoren siger ikke noget om mængden af direkte sol eller kvaliteten af lyset. I SBI anvisning 230 er angivet en række metoder der kan bruges til at dokumentere dagslysfaktor. 4

26 4.0 Hensyn til byliv En altan kan være et positivt tilskud til byens rum, og kan styrke byens egenart samt oplevelsen af byliv. Altaner giver udendørs opholdsmuligheder i visuel kontakt med gaden eller gården, og derved kommer der flere øjne på byen, hvilket medvirker til at skabe tryghed og fællesskab. Det er dog vigtigt, at tilføjelsen af nye altaner ikke forringer anvendelsen af de eksisterende uderum væsentligt. Eksisterende by I den eksisterende by er der en række hensyn i forhold til at opnå levende og trygge gård- og gaderum. Nybyggeri I forbindelse med nybyggeri kan der i lokalplaner være krav med henblik på at styrke bylivet ved etableringen af altaner og tagterrasser. Forbindelse til byen For at sikre kontakten mellem livet på altanen og omgivelserne anbefales det, at værn har transparente partier. Altaner i stueetagen I stueetagen anbefales franske altaner eller en terrassedør, der giver adgang til det fri. Altaner i gården skal mindst placeres 2,2 m over terræn, for at sikre brugen af de fælles friarealer. For altaner mod gaden, se afsnittet 2.2: Krav fra vejloven under afsnit 2 Regelgrundlag. Såfremt et gårdrum er tinglyst som fællesareal, kan der ikke etableres terrasser på terræn. Afvanding Det anbefales, at altaner mod gården ikke afvandes i et enkelt frit udløb, da dette kan være til gene for forbipasserende og kan være medvirkende til øget isdannelse. 5

27 5.0 Vejledende standardstørrelser for altaner Vejledende standardstørrelser er et udtryk for, hvilke størrelser altaner ansøger som udgangspunkt kan forvente at få tilladelse til, når der ansøges om altaner på eksisterende bebyggelse. De vejledende standardstørrelser tilsidesætter dog ikke kommunens forpligtelse til at udføre en konkret helhedsvurdering, ligesom der ved fx bevaringsværdige bygninger kan være forhold der ikke muliggør altaner alle steder. Vejledende standardstørrelser er baseret på en afvejning af hensynet til dagslys, byrum, bygningens proportioner og anvendeligheden af en altan. Dagslys Af hensyn til dagslys er dybden af en altan fastsat med udgangspunkt i afstanden til modstående bygning og længden af altanen er fastsat ud fra antallet af vinduesfag i den i underliggende lejlighed. Byrum Af hensyn til gadebilledet er dybden på altaner mod gaden ensartet - og mindre end mod gården. Bygningens proportioner Af hensyn til en bygnings proportioner skal altaner på bygninger under 5 etager være mindre dybe end altaner på bygninger, der er 5 etager eller mere. Anvendeligheden Der er lagt vægt på, at altaner så vidt muligt får en størrelse, der gør dem anvendelige. Helhedsvurdering I den konkrete vurdering af en ansøgning vil der indgå andre hensyn, fx en vurdering i forhold til bevaringsværdi, indbliksgener og ejendommens arkitektur. 6

28 5.1Vejledende altandybder Altandybden er primært styret af afstanden til modstående bygning, da denne afstand har indflydelse på lysforhold og byrum. Afstanden til modstående bygning er baseret på en modstående bygning, der er mellem 14 m og 21 m høj Altandybder mod gaden: Ud fra afstand til modstående bygning defineres én vejledende standarddybde for altaner på en hel facade. Den maksimale størrelse mod gaden er fastsat til 130 cm. Afstand til modstående bygning Altandybde for bygninger der er 5 etager eller mere under tagkant Altandybde for bygninger der er 4 etager under tagkant Altandybde for bygninger der er 3 etager eller mindre under tagkant 8 m til 10 m (meget smal gade, fx Larsbjørnsstræde) 10 m til 14 m (smal gade, fx Blågårdsgade eller Studiestræde) 14 m til 25 m (bred gade, fx Nørrebrogade eller Istedgade) over 25 m (åben plads eller meget bred gade, fx Blegdamsvej eller Sønder Boulevard) 70 cm 70 cm 70 cm 90 cm 90 cm 90 cm 110 cm 110 cm 90 cm 130 cm 110 cm 90 cm Altandybder mod gården: Ud fra afstand til modstående bygning defineres to vejledende standarddybder for altaner på en hel facade. Der er således én maksimaldybde for 1. sal og én anden for 2. sal og op, af hensyn til lysforholdene i stuelejlighederne. Afstand til modstående bygning Ved lofthøjder under 2,9 m Maksimal altandybde på 1. sal Maksimal altandybde på 2. sal og op Ved lofthøjder på og over 2,9 m Maksimal altandybde på 1. sal Maksimal altandybde på 2. sal og op 8 m til 10 m 70 cm 90 cm 90 cm 110 cm 10 m til 14 m 90 cm 110 cm 110 cm 130 cm 14 m til 25 m 110 cm 130 cm 130 cm 150 cm 25 m til 40 m 130 cm 150 cm 150 cm 150 cm over 40 m 150 cm 150 cm 150 cm 150 cm 7

29 5.2. Vejledende altanlængder Altanlængden angivet i skemaet ovenfor, er fastsat ud fra, hvor mange vinduesfag den underliggende lejlighed har, således at det sikres, at den underliggende lejlighed som helhed ikke udsættes for en uacceptabel forringelse i dagslys. Det er kun vinduesfag mod rum, hvor der er krav om, at rummet har vindue, der kan medregnes, dvs. arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, samt beboelsesrum og køkken (vinduesfag til fx wc- baderum, pulterrum og lignende medregnes ikke i antallet af vinduesfag i kolonne 1 eller kolonne 2). I den særlige situation, hvor en lejlighed kun har 1 vinduesfag kan, der at ud fra en helhedsvurdering gives tilladelse til en altan, der er 50 cm mindre dyb end den vejledende standarddybde. Mod gaden skal altanerne have samme længde på samme facade. Mod gården kan længderne variere mere frit alt efter gårdens karakter. Antal vinduesfag* til opholdsrum i hele den underliggende lejlighed 2 til 3 vinduesfag 1 vinduesfag Antal vinduesfag til opholdsrum i hele den underliggende lejlighed, der kan dækkes med altan med standarddybde 4 til 7 vinduesfag 2 vinduesfag (2 små altaner mod 1 vinduesfag eller 1 stor altan mod 2 vinduesfag) 8 eller flere vinduesfag *et vinduesfag kan bestå af flere vinduesrammer. 3 vinduesfag (så længe alle vinduesfag til opholdsrum på én facade ikke dækkes) Ved ansøgninger, der afviger væsentligt fra standardstørrelserne, vil forvaltningen i den konkrete vurdering af sagen overvejende anvende daglysværktøjet. Københavns Kommune har udviklet sit eget dagslysværktøj. Dagslysværktøjet er udarbejdet ud fra en analyse, der har vist, at det er muligt at vurdere forringelsen i gennemsnitlig dagslysfaktor ud fra nogle få, betydende og målbare parametre. 8

30 5.3. EKSEMPLER PÅ FORHOLD DER KAN PÅVIRKE DE VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER Supplerende altaner Medregning af underboens dagslysforbedring mod gården Ved ansøgning om supplerende altaner på en facade, hvor der allerede er etableret altaner, der er større end standardstørrelserne, kan nye altaner ud fra en helhedsvurdering etableres i samme dybde og længde som eksisterende, under forudsætning af, at de supplerende altaner etableres efter samme opsætningsprincip og med samme udformning som de eksisterende. Undtaget herfra er altaner på 1. sal, hvis der på facaden ikke allerede er etableret altaner på 1. sal. Dette er af hensyn til dagslyset. Etableringen af en altan- eller terrassedør giver en kvalitativ forbedring og øger dagslyset på gulvet i en lejlighed. Hvis alle lejligheder i stueetagen på den samme facade etablerer en altan- eller terrassedør, kan alle lejligheder på 1. sal etablere en 10 cm dybere altan, dog kun op til en maksimal dybde på 150 cm. Hvis alle lejligheder på 1. sal på den samme facade etablerer en altaneller terrassedør, kan alle lejligheder på 2. sal og opefter, etablere en 10 cm dybere altan, dog kun op til en maksimal dybde på 150 cm, også selvom der er lejligheder over 1. sal der ikke etablerer altan. Mindre end 8 m til modstående bygning Indhak i indeliggende hjørner Ved afstande på under 8 m til modstående bygning tillades som udgangspunkt alene franske altaner med den dybde på op til 30 cm. I indhak i indeliggende hjørner tillades alene franske altaner, da dagslysforholdene her er ringe. Ligeledes bør altaner tæt på indhak i indeliggende hjørner tilpasses, så de ikke skygger for indhakket. Eksempel på lejlighed med vinduesfag ud til et indhak, som friholdes for altaner. Det skraverede viser, hvor der kan være mulighed for at etablere altaner. Mulighed for at justere altandybde og længde for altaner mod gården Med udgangspunkt i de vejledende standarddybder og standardlængder kan man justere dybden og længden, hvis man fx hellere vil have en lang smal altan eller en kort og dyb. Ud fra en helhedsvurdering vil en altan, der er længere end standardlængden, kunne tillades under forudsætning af, at den er 60 cm mindre dyb end standarddybden og ikke dækker mere end 2 vinduesfag til opholdsrum. 9

31 Hvis der ud fra standardlængderne kan tillades en altan over 2 vinduesfag til opholdsrum, vil der ud fra en helhedsvurdering kunne tillades en altan, der er 30 cm dybere end standarddybderne, under forudsætning af, at den er reduceret i længden, så den dækker 1 vinduesfag i stedet for 2 vinduesfag. Dog kan altanen ikke blive dybere end 150 cm. Lejligheder der kun har ét vinduesfag til opholdsrum Over lejligheder med kun 1 vinduesfag til opholdsrum kan der, ud fra en helhedsvurdering, gives tilladelse til en altan, der er 50 cm mindre dyb end den vejledende standarddybde. 6.0 Udformning og placering af altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger Følgende anbefalinger, vedrørende udformning og placering af nye altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger, er vejledende. Formålet med anbefalingerne er at opnå en god arkitektonisk helhedsvirkning. Såfremt der kan opnås en god helhedsvirkning på anden vis, kan anbefalingerne fraviges. 6.1 Bevaringsværdige og fredede bygninger og bebyggelser Ved bevaringsværdige bygninger og bebyggelser vil der i byggesagsbehandligen blive taget særlige hensyn til udformning og placering af altanerne med henblik på at opnå en god helhedsvirkning og tilpasning til byens egenart. Bebyggelser udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen for København og bygninger med SAVEværdier på 1-4 vil blive behandlet som bevaringsværdige (Kilde Redegørelse for bevaringsværdige bygninger Kommuneplan 2015). For fredede bygninger gælder, at ved byggearbejder, som går videre end almindelig vedligeholdelse, skal der altid sendes ansøgning til Kulturarvsstyrelsen. 6.2 Anbefalinger vedr. udformning Følgende anbefalinger vil, ud fra en vurdering af det enkelte projekt, kunne stilles som krav. Ensartethed Det anbefales, at altaner og tagterrasser på samme bygning fremstår med samme konstruktion og materialer. Konstruktion Det anbefales, at konstruktion udformes enkelt på en måde, der harmonerer med bygningens udtryk. 10

32 Værn Ved etablering af nye altaner og tagterrasser på eksisterende bygninger anbefales det, at værn udformes med en spinkel åben konstruktion og en stor grad af transparens. Døre Det anbefales, at altan- og terrassedøre udformes i materialer, opdeling og farver, der harmonerer med eksisterende vinduer. Farve Det anbefales, at værn og konstruktion udformes med en neutral farveholdning, der harmonerer med bygningens eksisterende materialer og farver. Indbliksskærme Det anbefales, at eventuelle indbliksskærme udformes, så de fremstår lette og enkle, og at de kun anvendes i forbindelse med indbliksgener ved naboskel. Facadedekoration og udsmykning Ved etablering af nye altaner og terrasser på eksisterende bygninger anbefales, at der tages hensyn til facadedekoration og udsmykning, der har betydning for bygningens arkitektoniske helhedsudtryk. Der henvises i øvrigt til stilbladene. Trappehuse Det anbefales, at trappehuse i forbindelse med tagterrasser i udformning, farve- og materialer tilpasser sig taget og husets arkitektur og placeres så langt fra tagkant som muligt. 6.3 Anbefalinger vedr. placering Det anbefales, at nye tagterrasser og altaner på eksisterende bygninger ved deres placering og dimensionering forholder sig til bygningens proportioner og facadens opdeling og udsmykning, så bygningen efter etablering af altaner og tagterasser kommer til at fremstå harmonisk ud fra en helhedsvurdering. Symmetri På en facade eller et tag med lodrette træk såsom trappehuse, karnapper eller anden udsmykning som skaber symmetri eller opdeler facaden, anbefales det, at altaner og terrasser forholder sig til facadens orden. Hvis en eksisterende symmetri brydes af nye altaner eller terrasser anbefales, at det sker på en måde, der relaterer sig til karakteren af bygningen for eksempel ved, at altaner opsættes over hinanden, men ikke nødvendigvis symmetrisk omkring for eksempel vinduesåbninger. Der henvises i øvrigt til stilbladene. Vandrette træk Ved gennembrydning af vandrette elementer på eksisterende bygninger anbefales det at tilpasse dybden og bredden på altaner, så den horisontale karakter af bygningen bevares også set fra siden i gadeniveau. Der henvises i øvrigt til stilbladene. 11

33 Placering i tagetagen Ved terrasser, der etableres som en udskæring i et skråt tag, anbefales det at holde en god afstand til tagryggen og minimere bredden, så den ikke kommer til at dominere tagfladen. Det anbefales, at terrasser og altaner i tagetagen etableres uden udkragning (dvs. fx indeliggende altaner eller kvistaltaner). 12

34 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling REFERAT Bilag 4 Møde om revision af retningslinjer for altaner og tagterrasser Dato: 4. februar 2016 Tid: Sted: Teknik- og Miljøforvaltningen, lokale 1045 Deltagere: Pia Holm Nielsen, centerchef i Center for Byplanlægning, Teknik- og Miljøforvaltningen Solveig Bergmann Nielsen, enhedschef i Center for Byplanlægning, Teknik- og Miljøforvaltningen Jonas Tesch Hallberg, projektleder i Center for Byplanlægning, Teknik- og Miljøforvaltningen Laura Holtoug, projektleder i Center for Byplanlægning, Teknik- og Miljøforvaltningen (ref.) Jens Bertelsen, BS Arkitekter Johnny Sørensen, NPV Johan Söderling, Balco Rita Justesen, By&Havn Jakob Lange, Hovedstadens Forskønnelse Michael Jensen, Windoor Tony Christrup, Arkitektgruppen Felix Thrams, Arkitektgruppen Claus Nielsen, Arkitektgruppen Henrik Ravn Christensen, By Altan Lars Haupt, MiNALTAN Jonas Juul Olsen, MiNALTAN Ryan Hald, MiNALTAN Charlotte Lauritsen, Kontech Henrik Bjørndal, Kontech Thomas Nielsen, Kontech Niels Urban, Altan.dk Grith Clausen, Altan.dk Magnus Krabbe, Oktober KBH Saso Nedelkovski, FSB Lisbeth Dam Larsen, KAB Inviterede: Alle interessenter inddraget i udarbejdelsen af Retningslinjer for altaner og tagterrasser sommer 2015, samt altanbranchen Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Laura Holtoug Byplan Nord Njalsgade 13 Postboks København S Telefon EH6Z@tmf.kk.dk EAN nummer

35 REFERAT Dagsorden 1. Introduktion v/ Pia Holm Nielsen 2. Præsentation af principper bag revision af retningslinjer for altaner og tagterrasser v/ Pia Holm 3. Fælles drøftelse Opsummering På mødet fremkom en række synspunkter. som er refereret overordnet nedenfor. Samtidig blev det aftalt, at invitere den samme kreds fra altanbranchen samt øvrige interessenter til et møde i ugen efter den politiske behandling af sagen har fundet sted, med henblik på at informere om konsekvenserne af den politiske beslutning, samt aftale den videre dialog vedr. implementeringen af retningslinjerne i forvaltningens praksis. På mødet fremkom følgende synspunkter: Ønske om at medregne lysforbedringen ved etablering af fransk altan i stueetagen. Forslag om, at man kan anvende computersimuleringer i praksis i forhold til forringelsesvurderinger Der er en oplevelse af, at der er sket et skred i måden, som det politiske ønske til altaner italesættes på. TMF skal have fokus på formidlingen og ordlyden. Fremstillingen af de nye retningslinjer og konsekvenserne heraf overfor politikkerne er vigtig. Der er en bekymring for, at alle nuancerne ikke bliver forelagt politikerne. Hvis det kun er reduktionen af dagslys, der understreges, er der bekymring for, at det kun er det, politikerne vil fokusere på. Selvom der sker en reduktion i dagslyset vil der fortsat være lys i rummet. Altanfirmaerne arbejder også ud fra undersøgelser, som viser, hvor meget lys selve altanen giver. Det er vigtigt, at det budskab også forelægges politikerne. Det er nødvendigt, at der forelægges en udførlig beskrivelse sammen med beregningerne, så disse ikke står alene. Det er vigtigt, at beregningerne er gennemskuelige og gennemsigtige. Det er vigtigt, at anvendeligheden af altanerne også belyses helt konkret, og det bør derfor defineres, hvad TMF betragter som anvendeligt. Side 2 af 5

36 REFERAT Der er mange borgere, der ønsker altaner i stueetagen, men disse afvises ofte af TMF. Det er problematisk, at altaner i stueetager ikke er bedre belyst i retningslinjerne, da det er et behov, der ofte mødes. Altaner i stueetagen resulterer ofte i, at TMF stiller krav om, at der etableres udgang til gård, hvilket kan være problematisk i almene boligområder pga. utryghed. Det er vigtigt at være opmærksom på lovgivning for kollektiv, individuel råderet. Der blev spurgt, hvordan retningslinjerne forholder sig til bygninger under 5 etager fx bygninger på 3 etager. Udgangspunktet bør være, at der er et stort ønske fra borgerne om at få altaner. Behovet kommer ikke fra altanfirmaerne, men fra borgerne. Der blev spurgt, om der kan tages særlig højde for boligforeninger, hvor alle ønsker altan på én gang, så alle derved også får øget lysindfald i deres boliger via den ekstra lysåbning, en altandør giver. Det blev tilføjet, at selvom en boligforening har stemt for, at alle skal have altaner, er det sjældent alle beboere, der har stemt for altaner. Afgørelsen er resultat af en demokratisk afstemning. Det er vigtigt at tage højde for, at antallet af altaner vokser over tid. Selvom TMF starter med at give tilladelse til 2-3 altaner, er det nødvendigt med en længere tidshorisont. Hvordan vil det se ud, hvis der bliver givet tilladelse til flere altaner på et senere tidspunkt? Her er det vigtigt, at TMF tidligt i forløbet laver en helhedsvurdering. Det er vigtigt stadig at have for øje, at det har store konsekvenser, når man tager andres dagslys. Derfor var de forrige retningslinjer (vedtaget ) gode, da de havde større fokus på konsekvenserne ved forringet dagslys. Der etableres stadig alt for mange altaner, der er for store og grimme. Helheden i bybilledet skal medtages i betragtningen vedr. altaner i byen. Husenes rytme og proportioner er vigtig, idet altaner præger bybilledet i mange år fremover, og langt udover den enkelte beboers levetid. Det er væsentligt, at Københavns Kommune tager dette med i deres helhedssyn. Side 3 af 5

37 REFERAT Det er et fremskridt, at de reviderede retningslinjer giver en klarhed over, hvad retningslinjerne vil få af betydning i praksis. Det er vigtigt ikke kun at måle på eksisterende forhold, men også at måle på de kommende forhold og fx inkludere brystning. Flere er uenige i måden at beregne oplevelsen af lysforhold på og derved også uenige i beregningen af lysforringelserne. Flere betragter det som en fordel, at dagslysværktøjet ikke er i centrum længere. Det er en fordel med de nye standardstørrelser. Det betragtes som en fordel at have nogle skemaer, som er lette at forholde sig til, men flere er nervøse for, at det kan være misvisende at sagsbehandle ud fra en worstcase procentvis forringelse. Det blev påpeget, at altaner i forhold til bevaringsværdige bygninger er godt belyst i retningslinjerne, men at der mangler et fokus på byggeforeningshuse. Der blev spurgt, hvem der skal tage stilling til det æstetiske i forhold til altaner, og om det er skrevet ind i retningslinjerne. Flere mener, at det er godt med et lettere anvendeligt værktøj, men der er bekymring for, at det stadig vil betyde mindre altaner, og at de reviderede retningslinjer derfor ikke imødekommer borgernes ønsker. Det blev understreget, at de reviderede retningslinjer er et fremskridt, men at TMF skal notere sig, at altanfirmaernes bekymring stadig er, at altanerne ikke bliver større med de reviderede retningslinjer. Der blev spurgt, om skriftlige input kan forelægges for politikerne. Hertil svarede TMF, at alle inputs fra mødet tages med i det videre arbejde. Det er altid muligt at sende skriftligt input til udvalgsmedlemmerne. De reviderede retningslinjer forventes behandlet den 22. februar 2016, og herefter vil de blive taget i brug. Alle parter ønsker at blive inviteret til et opfølgningsmøde efter retningslinjernes vedtagelse. Dette gav TMF tilsagn om. TMF opfordrer til en tæt dialog med alle parter, når retningslinjerne er vedtaget. TMF vil derfor følge op på implementeringen af de Side 4 af 5

38 REFERAT reviderede retningslinjer og monitorere sagsbehandlingen i implementeringsfasen. Altanfirmaerne er fortsat interesserede i en tæt dialog med TMF, men har også selv planlagt, at de sammen vil evaluere de reviderede retningslinjer løbende efter vedtagelsen. Altanfirmaerne opfordrede til, at de høringssvar, som der kan komme efter de reviderede retningslinjers vedtagelse, tages alvorligt. Efter vedtagelsen af de forrige retningslinjer oplevede altanfirmaerne, at de ikke fik svar på deres bekymringer, selvom de kontaktede både forvaltninger og borgmesteren. Side 5 af 5

39 Bilag 5 - Eksempler på møblering af forskellige altanstørrelser baseret på mål ifølge Hfb (håndbog for byggesindustrien) 1. Møbleringsmuligheder for altaner med en længde på 1,6 meter svarende til 1 vinduesfag Bord opstilling Café opstilling Liggestol / armstol / sidebord 0,6m 0,68m 1,7m 0,8m 1,5m 0,6m 0,65m 1,2m 1,8m 1,2m 0,8m 0,6m 1m 0,8m 0,6m 1,25m 1,25m 0,6m 0,4m 1,6 m 1,6 m 1,6 m 1,5 m 1,3 m 1,1 m 0,9 m 0,7 m

40 2. Møbleringsmuligheder for altaner med en længde på 2,5 meter svarende til 1-2 vinduesfag Bord opstilling Café opstilling Liggestol / armstol / sidebord 0,6m 0,68m 1,7m 0,8m 1,5m 0,6m 0,65m 1,2m 1,8m 1,2m 0,8m 0,6m 1m 0,8m 0,6m 1,25m 1,25m 0,6m 0,4m 2,5 m 2,5 m 2,5 m 1,5 m 1,3 m 1,1 m 0,9 m 0,7 m

41 3. Møbleringsmuligheder for altaner med en længde på 3,5 meter svarende til 2 vinduesfag Bord opstilling Café opstilling Liggestol / armstol / sidebord 0,6m 0,68m 1,7m 0,8m 1,5m 0,6m 0,65m 1,2m 1,8m 1,2m 0,8m 0,6m 1m 0,8m 0,6m 1,25m 1,25m 0,6m 0,4m 3,5 m 3,5 m 3,5 m 1,5 m 1,3 m 1,1 m 0,9 m 0,7 m

42 Alternative møbleringseksempler for altaner på hhv 1 meter dyb, 1,2 meter dyb. Eksemplerne er fra Bogen : Oppe og Ude, altaner og tagterasser af Eva Gjessing, Gyldendals forlag. Eksempel på møblering af altan 1 m dyb og 2 m lang - side 80 fra bogen Oppe og ude

43 Alternative møbleringseksempler for altaner på hhv 1 meter dyb, 1,2 meter dyb. Eksemplerne er fra Bogen : Oppe og Ude, altaner og tagterasser af Eva Gjessing, Gyldendals forlag. Eksempel på møblering af altan 1,2 m dyb og 2,5 m lang - side 82 fra bogen Oppe og ude

44 Alternative møbleringseksempler for altaner på hhv 1 meter dyb, 1,2 meter dyb. Eksemplerne er fra Bogen : Oppe og Ude, altaner og tagterasser af Eva Gjessing, Gyldendals forlag. Eksempel på møblering af altan 1,2 m dyb og 2,8 m lang - side 84 fra bogen Oppe og ude

45 BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt på 1. sal og i stuen, må det konstateres at en altan med en dybde der opfattes som anvendelig, dvs. mere end 1 m dyb, i mange situationer vil forringe dagslysindfaldet for de vinduer den dækker væsentligt. SBi har foretaget en række dagslyssimuleringer af en situation, hvor der typisk vil være lave niveauer af dagslys, dvs. i de nederste lejligheder i et hjørne ind mod en gård, dvs. en worstcase-situation. Dagslysfaktoren er målt i gulvhøjde, bordhøjde, midt i rummet og som gennemsnit med og uden altan og altandør. Uden altan har rummene en dagslysfaktor der er ca. 85% til 95% under den anbefalede minimumsgrænse for dagslysfaktor jf vejledningen til bygningsreglementet. Uanset hvor eller hvordan man måler i rummene, vises der væsentlige forringelser i dagslys for et rum, når der etableres altaner med en dybde der opfattes som anvendelig, der dækker alle vinduerne til rummet. Pga. det lave niveau af dagslys i simuleringerne generelt, er de målte forringelser behæftet med en større usikkerhed ifht. en simulering af en situation med bedre lysforhold. SBi s simuleringer kan ikke generaliseres til at dække alle situationer, men de giver et billede af dagslysniveauet i hjørnet i bunden af en typisk københavnergård, dagslyskonsekvensen for forskellige dybder altaner og hvilken effekt det har at etablere en altandør. For rum der har højere loftshøjder, ligger i bredere gårde, på højere etager eller har større vinduer, vil dagslysforholdene være bedre og forringelserne være mindre end disse simuleringer viser. Forvaltningens egne dagslyssimuleringer er foretaget i en situation der svarer mere til en normalsituation og hvor der således er mere dagslys. Simuleringerne viser forringelser der generelt er mindre end SBi s simuleringer. Samlet set viser simuleringerne at: En altan med en anvendelig dybde medfører væsentlige forringelser for de vinduer den dækker, når loftshøjden er lav (dvs. omkring 260 cm) og der er stor skygge fra modstående bygninger Afstanden og højden på den modstående bygning har en væsentlig betydning for skyggevirkningen af en altan og det generelle dagslysniveau At 2 altaner med 20 cm s forskel i dybden, afhængigt af hvad man måler på, kan give en forskel i forringelse på ca procentpoint. I de kritiske situationer kan det betyde forskellen på en 90 % eller 80 % kvantitativ forringelse. Dvs. det kan i princippet betyde en kvantitativ fordobling (ikke nødvendigvis en oplevet fordobling, se afsnittet Oplevelsen af dagslysfaktor ) af det resterende dagslys, hvis en altan i en kritisk situation reduceres med 20 cm At forringelsen fra en altan der dækker 2 vinduer i stedet for 1 vindue er næsten dobbelt så stor At etableringen af en altandør i rummet under en altan giver mere dagslys, men dog ikke så meget som opholdsaltanen ovenover tager. En altan reducerer dagslyset både i bordhøjde og i gulvhøjde, en altandør øger primært dagslyset i gulvhøjde, hvor den kan gøre en væsentlig forskel Fovaltningen vurderer på denne baggrund at: Udfra en helhedsvurdering kan ansøgninger om altaner i mange situationer godkendes, selvom de har en dybde der betyder en væsentlig forringelse i dagslys for et eller flere vinduer, under forudsætning af at længden af altanen begrænses, så den underliggende lejlighed som helhed udsættes for en mindre reduktion i dagslys 1

46 Det er hensigtsmæssigt at mindske dybden på altanerne, de steder hvor dagslyset er lavest og skyggeeffekten fra modstående bygning er størst dvs. i smallere byrum og over lejligheder i stueetagen. Det er hensigtsmæssigt, af. hensyn til dagslys, at tage højde for, hvorvidt underboen etablerer en altaneller terrassedør Det er hensigtsmæssigt, af hensyn til dagslys, at tage højde for, hvorvidt loftshøjden er højere end normalt Dagslyssimuleringer Dagslysforringelsen er vurderet på baggrund af en række dagslyssimuleringer foretaget af forvaltningen og af Statens Byggeforsknings institut. Nedenstående tabel viser forringelser i gennemsnitlig dagslysfaktor i stueetagen og 1. sal ved altaner med standarddybder udfra forvaltningens dagslyssimuleringer. Forringelserne er estimeret udfra beregninger for et rum der ligger ca. midt på en 20 m lang facade ind mod en gård. Gennemsnitlig dagslysfaktor er ikke nødvendigvis den bedste beskrivelse af den oplevede dagslysmængde i et rum, se afsnittet Oplevelsen af dagslysfaktor. Afstandsintervallet med flest ansøgte altaner er markeret med grønt. Tabel 1. Forringelser i gennemsnitlig dagslysfaktor i stuen og på 1. sal udfra forvaltningens dagslyssimuleringer Afstand til modstående bygning Altaner mod gaden Antal altaner* Maksimal altandybde Antal altaner* Altaner mod gården Maksimal altandybde 1. sal Maksimal altandybde 2. sal og op Forringelse i gennemsnitlig dagslysfaktor pr. rum Stueetagen 1. sal 6 til 10 m 0 70 cm cm 90 cm 22%** 41%** 10 m til 14 m 1 90 cm cm 110 cm 27%** 45%** 14 m til 25 m cm cm 130 cm 57% 62% 25 m til 40 m cm cm 150 cm 59% 62% Over 40 m cm cm 150 cm 56% 55% * Ud af ialt ca undersøgte altaner mod gården og gaden. ** Behæftet med stor usikkerhed pga. meget lavt niveau af dagslys. Følgende tabeller viser mere detaljerede beregninger af forskellige altandybder i en hjørnesituation i en gård. Simuleringerne viser dagslysforholdene i en situation som ligger tæt på den ringeste man typisk vil opleve i København. Dagslyssimuleringerne er foretaget for et rum med 260cm loftshøjde i stueetagen i hjørnet af en 20 m bred gård for en række forskellige altandybder, forskellige afstande til modstående bygning og for rum med og uden altandør. Dagslyset er i simuleringerne målt i gennemsnitsdagslysfaktor og dagslysfaktor midt i et rum (Se afsnittet Oplevelsen af dagslysfaktor side 4). Der er målt henholdsvis på gulvet og i 80 cm s højde. På grund af meget lave dagslysværdier og en stor andel af reflekteret lys, er de beregnede forringelser i de smalleste byrum behæftet med en stor usikkerhed og dagslysfaktorer under 0,01 vises ikke, da usikkerheden i beregningerne er for store (markeret med en stjerne i tabellen). Forringelser målt udfra dagslysfaktorer under 0,1 er vist med to stjerner, da usikkerheden her ligeledes er høj pga. det lave dagslysniveau. Afstandsintervallet med flest ansøgte altaner er markeret med grønt. 2

47 Relativ forringelse med altandør Med altan og altandør Relativ forringelse Med altan Uden altan Relativ forringelse med altandør Med altan og altandør Relativ forringelse Med altan Uden altan altan dybde Afstand til modstående bygning Tabel 2.a Forringelser i dagslysfaktor i stuen målt i bordhøjde målt af SBi Stuen målt 80 cm over gulvet Dagslysfaktor gennemsnit Uden altandør Med altandør Dagslysfaktor midtpunkt Uden altandør Med altandør 6 m 10 m 14 m 20 m 25 m 40 m 50 cm * * * * * * * * 70 cm 0,01 * * * * 0,01 * * * * 90 cm * * * * * * * * 70 cm * * * * * * * * 90 cm 0,12 * * * * 0,02 * * * * 110 cm * * * * * * * * 90 cm * * 0,02** 94%** * * 0,01** 80%** 110 cm 0,25 * * * * 0,04 * * * * 130 cm * * * * * * * * 90 cm 0,12 74% 0,13 71% 0,02** 77%** 0,02** 67%** 110 cm 0,46 0,07** 85%** 0,08** 83%** 0,07 0,01** 85%** 0,02** 76%** 130 cm 0,04** 91%** 0,04** 91%** 0,01** 91%** 0,01** 83%** 150 cm * * * * * * 0,01** 91%** 110 cm 0,14 76% 0,14 74% 0,02** 89%** 0,02** 83%** 130 cm 0,56 0,09** 83%** 0,10 83% 0,14 0,01** 92%** 0,02** 87%** 150 cm 0,06** 89%** 0,06** 89%** 0,01** 95%** 0,01** 90%** 130 cm 0,23 69% 0,27 63% 0,06** 77%** 0,07** 69%** 150 cm 0,73 0,18 75% 0,21 71% 0,24 0,05** 80%** 0,06** 74%** 170 cm 0,15 80% 0,17 77% 0,04** 83%** 0,05** 78%** * For lidt dagslys til at det kan beregnes med rimelig præcision ** Dagslysfaktorer på under 0,1 og derfor behæftet med stor usikkerhed 3

48 Relativ forringelse med altandør Med altan og altandør Relativ forringelse Med altan Uden altan Relativ forringelse med altandør Med altan og altandør Relativ forringelse Med altan Uden altan altan dybde Afstand til modstående bygning Tabel 2.b Forringelser i dagslysfaktor i stuen målt i gulvhøjde målt af SBi Stuen målt i gulvhøjde Dagslysfaktor gennemsnit Altan ovenover, uden altandør Altan ovenover, med altandør Dagslysfaktor midtpunkt Uden altandør Med altandør 6 m 10 m 14 m 20 m 25 m 40 m 50 cm * * * * * * * * 70 cm 0,05 * * * * 0,01 * * * * 90 cm * * * * * * * * 70 cm * * 0,03** 90%** * * * * 90 cm 0,27 * * * * 0,03 * * * * 110 cm * * * * * * * * 90 cm 0,06** 87%** 0,09** 79%** * * 0,01** 90%** 110 cm 0,45 * * 0,04** 92%** 0,07 * * * * 130 cm * * 0,02** 96%** * * * * 90 cm 0,23 68% 0,32 55% 0,13 67% 0,12 69% 110 cm 0,71 0,15 79% 0,23 68% 0,39 0,07** 83%** 0,05** 86%** 130 cm 0,09** 88%** 0,16 78% 0,02** 94%** 0,02** 95%** 150 cm 0,03** 96%** 0,09** 88%** 0,01** 99%** 0,01** 97%** 110 cm 0,22 72% 0,33 59% 0,17 67% 0,16 69% 130 cm 0,81 0,15 81% 0,26 69% 0,51 0,10 81% 0,11 79% 150 cm 0,10 88% 0,19 77% 0,05** 89%** 0,08** 85%** 130 cm 0,29 70% 0,48 51% 0,22 66% 0,26 60% 150 cm 0,97 0,22 77% 0,32 67% 0,63 0,17 73% 0,21 67% 170 cm 0,18 82% 0,33 66% 0,14 77% 0,19 71% * For lidt dagslys til at det kan beregnes med rimelig præcision ** Dagslysfaktorer på under 0,1 og derfor behæftet med stor usikkerhed Oplevelsen af dagslysfaktor Dagslyset i et rum er størst lige inden for vinduet og falder ret hurtigt, når man kommer lidt ind i rummet, hvorefter det falder mindre, når man kommer ind bagerst i rummet. De mørkeste dele af et rum har en større indflydelse på hvor mørkt et rum opleves end de lyseste partier lige omkring vinduet. Det betyder at den oplevede forringelse vil ligge tættere på forringelsen midt i rummet end forringelsen tæt ved vinduet. En altan forringer oftest dagslyset mest lige inden for vinduet og mindre længere inde i rummet, derfor vil den oplevede forringelse af en altan for det meste være mindre end den medførte forringelse i gennemsnitlig dagslysfaktor. Dagslysfaktoren midt i rummet har således en relation til den generelle oplevelse af dagslysniveauet i et rum. Selvom den oplevede forringelse ligger tættest på forringelsen midt i rummet, kan et stort lysindfald omkring vinduet have en stor kvalitet og kan fx have betydning for muligheden for at dyrke lyskrævende planter i vindueskarmen. Skyggevirkning fra modstående bygning Skyggevirkningen fra en modstående bygning er en væsentlig faktor for hvor meget dagslys der er i en lejlighed. Skyggevirkningen er større jo tættere den modstående bygninger er på og jo lavere etage man bor på. Ligeledes vil en altan i et smalt byrum afskære en større del af himmellyset end den samme altan ville gøre i et bredere byrum. Selvom det præcise dagslysniveau i en lejlighed også afhænger af andre faktorer, er det på denne baggrund og udfra en helhedsvurdering af det generelle dagslysniveau, fundet hensigtsmæssigt, at fastsætte den 4

49 maksimale dybde på altaner så de er mindre i smalle byrum, men dog således at de så vidt muligt kan få en dybde der er anvendelig. Der er således fastsat en række intervaller for afstand til modstående bygning, der svarer til de mest typiske situationer der ses i byen. For hvert interval er der fastsat en vejledende standarddybde for altaner. Lejligheder i stueetagen er udsat for den største skyggevirkning fra modstående bygninger. På denne baggrund er den maksimale dybde for altaner på 1. sal mindre end for altanerne på 2. sal og op mod gården. Forskellen på forskellige altandybder Simuleringerne viser at 2 altaner med 20 cm s forskel i dybden, afhængigt af hvad man måler på, kan give en forskel i forringelse på ca procentpoint. I de kritiske situationer kan det betyde forskellen på en 90 % eller 80 % forringelse. Dvs. det kan i princippet betyde en fordobling af det resterende dagslys, hvis en altan i en kritisk situation reduceres med 20 cm. Gulv og bordhøjde Normalt måles dagslysfaktor i ca. 80 cm s højde. Dette giver et billede af dagslyset i bordhøjde, dvs. det dagslys der har funktionel indflydelse på aktiviteter i rummet. Typisk vil det kræve at der anvendes elektrisk lys til at læse en bog, når dagslysfaktoren i 80 cm s højde kommer under 2%. Da dagslys på gulvet kan have en oplevelsesmæssig kvalitet i en bolig, er der også foretaget målinger af dagslyset i gulvhøjde. Etablering af altandør Alt efter hvordan et rum er indrettet kan dagslyset på gulvet og i bordniveau spille ind på den generelle oplevelse af dagslyset i rummet. Selvom dagslyset i gulvniveau ikke betyder noget for de aktiviteter der foregår i rummet (læse en bog, skære grønsager, etc.), så kan det betyde meget for oplevelsen af rummet. Etableringen af en altandør kan altså gøre en stor forskel for oplevelsen af et rum, selvom den ikke gør det nemmere at læse en bog. Hvis underboen ikkeetablerer en altandør: I bordhøjde vil man tæt på vinduet opleve en stor reduktion dér, hvor der i forvejen er mest dagslys Midt i rummet vil reduktionen i bordhøjde være mindre end tæt på vinduet I gulvhøjde vil reduktionen være større end ved bordhøjde både i gennemsnit og midt i rummet Det vil sige: Størst forringelse i de forholdsvis små områder i rummet, hvor der i forvejen er meget dagslys og mindre forringelse i resten af rummet Lidt større forringelse på gulvet end i bordhøjde Hvis underboen etablerer en altandør: For dagslyset målt i bordhøjde gør etableringen af en altandør ikke nævneværdig forskel For dagslyset målt på gulvet gør etableringen af en altandør en større forskel Dvs. at etablering af en altandør ikke direkte kan udligne effekten af en altan, men kan mindske forringelsen i dagslys på gulvet væsentligt, hvilket kan have en stor oplevelsesmæssig kvalitet. 5

50 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 7: Gældende lovgivning på altanområdet - Juridisk notat vedr. retningslinjer og lovgrundlaget 1. Indledning 2. Hvorfor udarbejde retningslinjer? 3. Teori relevant lovgivning 3.1 Planlov 3.2 Byggelov 3.3 Planlov og Byggelov 3.4 Vejlov 3.5 Forvaltningslov Grundlæggende forvaltningsret Skøn Skøn under regel Forbuddet mod at sætte skøn under en regel Særligt om vejledende retningslinker/hovedregler Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Pernille Klemens Orth 4. Praksis - Afgørelser vedr. skøn under regel 5. Administration af vedtagne retningslinjer/hovedregler 6. Konklusion 1. Indledning Dette notat gennemgår de mest almindelige forvaltningsretlige regler i forbindelse med vedtagelse og brug af retningslinjer i sagsbehandlingen. Hovedvægten er lagt på rækkevidden af den forvaltningsretlige regel, der siger, at det ikke er tilladt at afskære et lovpligtigt skøn ved at lokalt at fastsætte faste regler for, hvordan afgørelserne skal falde ud. Kernen her er, at når der træffes en afgørelse, fx når der gives tilladelse eller afslag på en altan, så skal de forvaltningsretlige regler følges. De forvaltningsretlige regler er et stort kompleks af regler. Her er kun nævnt dem, der umiddelbart er relevante i forhold til vedtagelse og brug af retningslinjerne. 2. Hvorfor udarbejde retningslinjer for altaner? Retningslinjerne for altaner og tagterrasser er udarbejdet med henblik på at sikre, at der kan etableres altaner, medmindre afstand til modstående bygning og hensynet til dagslys, gadebilledet og bylivet samt bevaringsværdi, indbliksgener og bygningens arkitektur forhindrer det. Retningslinjerne er altså formuleret som vejledende hovedregler. Udgangspunkt er, at det er i alles interesse, at have vejledende regler for skønsudøvelsen for at sikre forudsigelighed for ansøgere og Center for Byplanlægning Njalsgade 13 Postboks København S Telefon ZJ1S@tmf.kk.dk EAN nummer

51 ensartethed i sagsbehandlingen, særligt i situationer hvor der er mange sager og potentielle interessekonflikter. 3. Teori og relevant lovgivning 3.1Planlov Planlovens 15, stk. 2, lokalplankataloget, angiver udtømmende, hvilke forhold der kan lokalplanlægges for. Forhold der ikke er omfattet af lokalplankataloget, kan derfor ikke reguleres via en lokalplan. Altaner og tagterrasser er omfattet af lokalplankataloget. Hvis der er en lokalplan eller byplan som indeholder bestemmelser om altaner er det lokalplanens bestemmelser, der gælder. Se nedenfor under afsnit 3.3. Derudover skal der tages højde for eventuelle servitutter samt bevaringsværdige eller fredede bygninger. 3.2 Byggelov Efter byggelovens 16, jf. 2, stk. 2, skal der søges om byggetilladelse for at opsætte en altan, herunder fransk altan. Hvis der ikke er en lokalplan, der regulere altanerne, fremgår det af bygningsreglementet, kapitel 2, at der skal foretages en helhedsvurdering. Ved en helhedsvurdering forstås, at forvaltningen skal foretage en konkret vurdering i henhold til bestemmelserne i kapitel Kriterierne for helhedsvurderingen er de generelle kriterier, der siger, at vurderingen skal ske under hensyn til hensigtsmæssigheden af bebyggelsens omfang i forhold til anvendelse, at bebyggelsen svarer til det sædvanlige for et område, og at bebyggelsen og dens omgivelser sikres tilfredsstillende lysforhold og sikres mod væsentlige indbliksgener. Endvidere kan byggelovens 6 D, stk. 1, anvendes. Det fremgår af byggelovens 6 D, stk. 1,at kommunalbestyrelsen kan gøre en tilladelse efter byggeloven afhængig af, om bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Som led i byggesagsbehandlingen foretager forvaltningen en lovpligtig helhedsvurdering i henhold til de bebyggelsesregulerende bestemmelser i bygningsreglementet, herunder fx vurdering af indbliksgener, se evt. afsnit 3.3. Det er i denne sammenhæng, at kommunens retningslinjer for altaner kommer i anvendelse, da retningslinjerne bruges som rettesnor i helhedsvurderingen. Særligt vedrørende lysforhold fremgår det af Bygningsreglementet kapitel 2.3.1, stk. 1, nr. 3, at der under hensyn til ejendommens benyttelse Side 2 af 7

52 skal sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse. Bygningsreglementets bestemmelser forudsætter i en række tilfælde, at der udøves et konkret skøn, fx vedrørende dagslysforhold. Kommunens afgørelser i altansager beror derfor altid på en lovpligtig konkret vurdering. 3.3 Byggelov og planlov Dette afsnit handler om forholdet mellem planloven, lokalplaner, og byggeloven, bygningsreglementet. Efter byggeloven, bygningsreglementet, kan de bebyggelsesregulerende bestemmelser tilsidesættes ved en lokalplan. Det fremgår af bygningsreglementet, kap , at Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller en byplanvedtægt eller en reguleringsplan efter tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold. De bebyggelsesregulerende bestemmelser omfatter - byggeret - helhedsvurdering - de ubebyggede arealer I forhold til altaner kan afstand til skel mod nabo, vej, sti og anden bebyggelse på samme grund reguleres i en lokalplan. Det samme kan en bebyggelses etageantal og højde herunder højde i forhold til nabo, vej, sti og anden bebyggelse på samme grund. Når der er optaget bestemmelser herom i en lokalplan, skal der ikke foretages en helhedsvurdering efter bygningsreglementet. Det er således kun i forhold til behandling af sager, der er omfattet af helhedsvurdering retningslinjerne/hovedreglen anvendes. Der ses her bort fra udarbejdelsen af nye lokalplaner, idet det er standard, at der skal være bestemmelser om altaner i alle lokalplaner, der regulerer nyt boligbyggeri. 3.4 Vejlov Af vejlovens 86 og det tilhørende cirkulære om vejregler fremgår, at altaner, der går ud over vejareal, skal være placeret 2,8 m over fortov og mindst 1,5 m fra kørebanekant eller cykelsti. Desuden skal altaner, ud over vejareal med kørebaneareal langs bygningen, placeres mindst 4,2 m over terræn Forvaltningslov Side 3 af 7

53 3.5.1 Grundlæggende forvaltningsret Alle afgørelser forvaltningen træffer skal have hjemmel, og skal være behandlet ud fra de grundlæggende forvaltningsretlige principper. Den almindelige forvaltningsret indeholder både skrevne og uskrevne principper, som er fælles for offentlige myndigheders administration. De vigtigste principper ved behandling af ansøgninger om altaner er: - Legalitetsprincippet der indebærer, at afgørelser skal have hjemmel i lov, og må ikke stride mod lov eller grundlæggende forvaltningsretlige principper. Det betyder, at en offentlig myndighed altid skal kunne henvise til en bestemt lovbestemmelse, når der træffes en afgørelse fx meddele af afslag eller tilladelse til en altan. - Officialprincippet der også kaldes undersøgelsesprincippet og betyder, at den offentlige myndighed er ansvarlig for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst før, der træffes afgørelse. - Magtfordrejningsprincippet som betyder, at en offentlig myndighed ikke må tage usaglige eller uvedkommende hensyn. Det betyder, at en myndighed ikke må begunstige bestemte borgere eller forfølge usaglige formål, herunder usaglige hensyn til fx kommunens økonomi. Med andre ord krav om saglighed. - Lighedsprincippet der er det forvaltningsretlige lighedsprincip, som betyder, at offentlige myndigheder er forpligtet til at behandle ensartede tilfælde ens, hvilket medfører, at det skal være sagligt begrundet at gøre forskel Skøn Hvis det fremgår af lovgivningen, at der skal foretages et skøn i forbindelse med en afgørelse, skal myndigheden foretaget skønnet, og det skal fremgå, hvilke forhold der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Der kan i denne forbindelse henvises til retningslinjer eller hovedregler. Når forvaltningen er overladt et skøn, da er det forvaltningens pligt at foretage et konkret, individuelt skøn. Det er således pålagt den administrerende myndighed at foretage en afvejning af de konkrete omstændigheder. Konsekvensen heraf bliver, at forvaltningen ikke har adgang til at opstille udtømmende regler for, hvorledes skønnet skal udøves, dvs. skønnet må ikke sætte under en regel. Hertil kommer, at man i skønsudøvelsen skal overholde de forvaltningsretlige regler. Side 4 af 7

54 3.5.3 Skøn under regel Udgangspunktet er altså, at myndigheden ikke må opstille udtømmende regler for, hvorledes skønnet skal udøves, således at skønnet udelukkes. Dette udelukker ikke vejledende regler. For at en intern regel kan opfattes som en vejledende regel, er det en forudsætning, at forvaltningen konkret har mulighed for at fravige reglen eller lægge vægt på forskellige forhold. Det strider heller ikke mod grundsætningen om det pligtmæssige skøn, når forvaltningen tager hensyn til hidtidig praksis ved afgørelserne, men tilsvarende må der heller ikke opstå en fast og ufravigelig praksis. For at en regeldannelse, enten gennem formulerede regler eller fra praksis, kan accepteres, kræves således, at den kun anvendes vejledende Forbud mod at sætte skøn under en regel Forbuddet mod at sætte skøn under regel har været en central problemstilling i forbindelse med tilblivelsen og administrationen af retningslinjerne for altaner og tagterrasser, der blev vedtaget 24. august Det er derfor vigtigt, når der udarbejdes retningslinjer for skønsmæssige afgørelser, at være opmærksom på, at retningslinjerne ikke er udformet, og anvendes, på en måde, der afskærer det lovpligtige skøn. Retningslinjer og hovedregler må ikke få karakter af en afgørelsesmaskine Særligt om vejledende retningslinjer/hovedregler Forbuddet mod interne regler for skønsudøvelsen er således ikke absolut. Der er i teorien enighed om, at vejledende hovedregler ikke strider mod grundsætningen om det pligtmæssige skøn. For at en intern regel kan opfattes som en vejledende hovedregel, er det en forudsætning, at forvaltningen konkret har mulighed for at fravige reglen. Det strider ej heller mod grundsætningen om det pligtmæssige skøn, når forvaltningen tager hensyn til hidtidig praksis ved afgørelserne, men tilsvarende må der heller ikke opstå en fast og ufravigelig praksis. Fastsættelsen af interne regler på et skønsmæssigt reguleret område risikerer dog at medføre, at atypiske sager ikke bliver behandlet korrekt, idet mere præcise regler ikke tager højde for sagernes forskellighed. Dette er der taget højde for i retningslinjerne, idet der altid skal foretages en konkret vurdering af ansøgningen, herunder anvende dagslysværktøjet ved bygninger, som adskiller sig væsentligt Side 5 af 7

55 fra en ejendom i 5 etager med loftshøjde mellem 2,5 m og 2,8, som bl.a. har været udgangspunktet for de vejledende standardstørrelser. 4. Praksis - Afgørelser vedr. skøn under regel I en sag fra 2006 om VVM-pligt udtaler Naturklagenævnet, at amtet, der havde truffet afgørelsen, ikke havde foretaget det nødvendige skøn, da amtet havde udtalt, at der altid var VVM-pligt i husdyrbrugsager, der havde udbringningsarealer inden for indsatsområder med stor nitritsårbarhed. Nævnet fandt, at der herved forelå skøn under regel. Statsforvaltningen har i en anden sag fra 2012, om husdyrgodkendelser, udtalt, at Kommunen kan fastsætte retningslinjer for godkendelse af husdyrbrug, når der sker en konkret vurdering i hver enkel sag. Kommunen havde oplyst, at retningslinjerne havde til formål at sikre ensartet og effektiv sagsbehandling. Statsforvaltningen udtaler endvidere i afgørelsen: Som satsforvaltningen har udtalt i andre tilsvarende sager, er der forvaltningsretligt ikke noget til hinder for, at der politisk fastlægges et administrationsgrundlag med nærmere retningslinjer for forvaltningens behandling af sager om husdyrbrug. Sådanne retningslinjer kan også lovligt omfatte en hovedregel om, hvordan sager med en bestemt problematik som udgangspunkt skal afgøres, forudsat at afgørelsen i den enkelte sag tillige beror på en konkret vurdering. En vejledende hovedregel må altså gerne opstilles, men det er et krav, at vejledningen ikke administreres således, at skønnet reelt afskæres. Forvaltningen skal have for øje, at der kan være omstændigheder, der skal lede til et andet resultat end den opstillede hovedregels resultat. 5. Administration af vedtagne retningslinjer/hovedregler Hensynet til lighed for borgerne er vigtigt, når kommunen fastsætter vejledende retningslinjer/hovedregler. Den borger, der ansøger, selvom han ikke opfylder betingelserne, skal behandles lige i forhold til den borger, der undlader at søge i tillid til, at reglerne bliver overholdt. Det vil derfor være en usaglig forskelsbehandling, hvis en ansøger, der ikke opfyldte mindstekravet, alligevel blev godkendt. Det skal man holde sig for øje, når man foretager skønnet. 6. Konklusion Hensynet til en ensartet og forudsigelig administration gør det naturligt og legitimt at opstille retningslinjer/hovedregler for sagernes behandling. Imidlertid må dette ikke vægtes tungere end udgangspunktet om, at der skal ske et individuelt skøn, hvorfor det er Side 6 af 7

56 nødvendigt at understrege, at hovedreglen skal være vejledende, og derfor aldrig må følges ufravigeligt. Det er altså sikkert, at der er adgang til at bruge retningslinjer/hovedregler i sagsbehandlingen, så længe der fortsat foretages et skøn. De vejledende retningslinjer for altaner, hovedregler, lever op til forvaltningens ønske om gennemskuelighed, således at ansøgerne og borgerne har mulighed for på forhånd at vurdere, hvordan en sag kan falde ud. Forudsigelighed og ensartethed er et stort ønske. Det gælder både dem, der ønsker altaner, og dem der ikke ønsker altaner, idet en altan kan være et gode for overboen og en ulempe for underboen. Ved de vejledende hovedregler kan begge læse sig til, hvad der kan forventes. Hertil kommer, at retningslinjerne/ hovedreglerne letter sagsbehandlingen. Afgørelser: Naturklagenævnet: NKN / MAD Statsforvaltningen STF /590 MAD Side 7 af 7

57 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 8 Beskrivelse af forvaltningens helhedsvurdering i forbindelse med behandling af ansøgninger om altaner I byggesager, hvor der ikke er en lokalplan eller byplanvedtægt, som er gældende for området, vil altaner og tagterrasser blive vurderet efter byggeloven og bygningsreglementet. Gælder der en lokalplan for området, kan der i denne fastsættes detaljerede bestemmelser for bl.a. altaners udformning, omfang, farver, værn mv Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lars Østergaard Helhedsvurdering efter bygningsreglementet Der skal foretages en helhedsvurdering efter Bygningsreglement 2015 kap. 2.3, hvor en række vurderingskriterier, som kommunen skal lade indgå i en samlet helhedsvurdering, er beskrevet. Der er alene tale om en vurdering af (eksempelvis) altanernes indvirkning på omgivelserne, idet helhedsvurderingen ikke vedrører æstetisk. I relation til helhedsvurderingen kan der for så vidt angår altaner primært tages stilling til indbliksforhold, lysforhold, friarealer samt om omfanget svarer til det sædvanlige i området. Vurderingen går ud på at se på altanernes placering og afstand til naboer og underboer, så altanen ikke tager for meget dagslys eller giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og nabogrunde. Byggelovens 6 D Efter byggelovens 6 D, kan en byggetilladelse gøres afhængig af, at bebyggelsen får en sådan ydre udformning, at der i forbindelse med dens omgivelser opnås en god helhedsvirkning. Bestemmelsen kan normalt kun anvendes, hvor bebyggelsen i området på forhånd er karakteriseret ved en særlig arkitektonisk, landskabsmæssig eller æstetisk helhed, fx særligt gamle bevaringsværdige bymiljøer og sammenhænge. I forhold til rækkevidden af 6 D, stk. 1, kan der bl.a. stilles betingelser om ydre udformning og fremtræden, herunder betingelser om materialernes farver, type og om de må være reflekterende eller ej. Der kan endvidere stilles krav om udformning af værn og i det hele taget altanens tilpasning til den konkrete ejendom og naboejendommene, hvis den er en del af særlig sammenhæng. Her tænkes særligt på tilpasning til ejendommens udsmykning, fremspring, højde, stilart og proportioner, og det kan herigennem sikres, at altanerne bliver en integreret del af bygningens udtryk. Partshøring og naboorientering Partshøring efter forvaltningsloven foretages alene, når det konkret vurderes, at en person, som følge af byggeriet, udsættes for konkrete og væsentlige gener. Oftest vil denne betingelse i altan- og terrassesager ikke være opfyldt, idet vedkommende nabo eller andre sagtens kan være berørt i et vist omfang, men ikke væsentligt og Byggetilladelser Indre Njalsgade 13 Postboks København S Telefon andgri@tmf.kk.dk EAN nummer