E-LÆRINGS FEMTID PÅ UNIVERSITETER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-LÆRINGS FEMTID PÅ UNIVERSITETER"

Transkript

1 E-LÆRINGS FEMTID PÅ UNIVERSITETER Undervisning og læring med multimedier på de videregående uddannelsesinstitutioner SPECIALE VEJLEDER: CLAUS WITFELT SPECIALE UDARBEJDET AF: TILLIKE MARTHE JØRGENSEN, DDK IT UNIVERSITETET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ 1. INDLEDNING 1.1. Problemformulering Afgrænsning 1.3. Definitioner E-læring Pædagogiske scenarier Five-stage model 1.4. Specialets opbygning METODE Scenariobaseret læringsdesign Analyse og evaluering TEORIER E-læring Historisk tilbageblik FIKS-modellen Scenarioprincippet trins model CASE Case Konklusion af undersøgelsen Perspektivering Diskussion.. 5. E-LÆRINGS SCENARIODESIGN Scenario Læring med blended learning Software Sammenfatning 5.2. Scenario Fra en retro til en pædagogisk scenariodesign Ændringsforslag Sammenfatning 5.3. Scenario Fremtidsscenariodesign Sammenfatning 5.3. Sammenfatning.. 6. WORKSHOP Workshoppens design Evaluering af e-learning-workshop.dk Resumé for workshoppen Workshoppens formål Workshoppens aktiviteter og format 6.3. Analyse Virtuel Workshop Indhold Opsamling af forløbet efter Gilly Salmons 5 trins model Kritik af Workshoppen 6.4. Konklusion / Workshop Perspektivering den virtuelle workshop Workshoppens fremtid Alternativ fremgangsmåde Workshoppens fremtidige formål

3 7. E-LÆRING PÅ UNIVERSITETER ITU CBS Learning Lab KU Center for Web-baseret Læring Evaluering for e-læring på universiteter.. 8. KONKLUSION Perspektivering LITTERATURLISTE 10. BILAG.

4 RESUMÉ Temaet for dette speciale er anvendelse af IKT på universiteter samt højere læreanstalter et begreb som også kendes under navnet e-læring. Undervisere er generelt motiverede til at anvende IKT men besidder ikke et generelt overblik over hvilke muligheder e-læringen kan give dem herunder f.eks. IT læringsfagligt indblik samt viden om praktiske anvendelsesmuligheder af softwareprodukter. Specialet behandler spørgsmålene: Hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring ved e-learning for at optimere IKT i undervisningen og hvordan løftes e- lærings faglige kompetencer hos undervisere på relativ kort tid? Der er to elementer som udgør fundamentet af e-læring. Disse består af hhv. læringsdesign og softwaredesign. Selve softwaren har ligeledes to komponenter: interfacedesign og teknikken bagved. Specialet kigger hovedsageligt på læringsdesignet og sekundært på softwaren som udgør en uundgåelig basis for afvikling af elektroniske aktiviteter. Specialets formål er at belyse problemfeltet i brugen af IKT på universiteter og tager udgangspunkt i en konkret case fra IT Universitetet. Via en analyse af den aktuelle situation og ved at sammenligne med andre universiteters metoder og anerkendte forskningsresultater, giver specialet nogle løsningsmuligheder for, hvordan multimediakompetencer kan løftes. For at få svar på de spørgsmål specialet stiller, har jeg anvendt udvalgte kvalitative undersøgelsesmetoder som består af hhv. en case, tre scenariobaserede læringsdesign samt en virtuel workshop som kan ses på Forløbet er blevet analyseret og evalueret sammen med artiklerne fra udvalgte universiteters egne e-læringsundersøgelser og - strategier. Specialet tager således udgangspunkt i, at anvendelse af IKT har påvirket undervisningens og læringens udvikling, og således har fremgangsmåden også ændret sig. Derfor opstår nye begreber som e-læring, e-pædagogik og e-didaktik. Ved design af kursusforløb med netbaseret undervisning kan man anvende forskellige modeller som fx pædagogiske scenariodesign, FIKSmodellen (Andresen 2000) og 5 trins modellen (Salmon 2004). Analysen viser, at der er startsvanskeligheder i forbindelse med at anvende e-læring. Specialets hypotese går ud på, at problemerne kan løses ved at gribe ind før kurserne starter samt i startfasen, og hjælpe underviserne med at udvikle deres kursusdesign i samarbejde med eksperter. Disse eksperter kan coache i løbet af kurserne. Desuden viser analysen at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en ad hoc hjælpefunktion. Udover disse startsvanskeligheder påpeger analysen også visse organisatoriske problemer forbundet med e-læring på universiteter, herunder problemer med manglende incitament samt aflønning af underviserens ekstra indsats for at udarbejde sit kursus med IKT. Specialet konkluderer således at disse vanskeligheder sandsynligvis kan løses ved at oprette en e-lærings supportenhed, som har til formål at coache undervisere og studerende i nærmiljøet og de organisatoriske problemer skal løses på et højere plan, hos universiteternes ledelse eller på ministerielt niveau. Den virtuelle workshop har fået positiv modtagelse fra deltagerne og derfor fortsætter workshoppens aktiviteter efter sommerferien. Workshoppens mål er at være et åbent diskussionsforum til uformel netkommunikation for erfaringsudveksling om e-læring.

5 1. INDLEDNING I nyere tid sker en stor del af kompetenceudvikling via informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Gennem tiden er der anvendt mange begreber om læring, som understøttes af IKT fra fjernundervisning, teknologistøttet undervisning, blended learning, mobil learning etc. Jeg har valgt at bruge betegnelsen e-læring for alle former for IKT-støttet læring. Der er stor interesse for e-læring, og årsagen til denne skyldes det potentiale, der ligger i mere fleksible læringsformer, hvad enten det drejer sig om fleksibilitet i tid og rum eller fleksibilitet i forhold til de studerendes individuelle læringsforudsætninger eller hverdagslivsbetingelser. E-læring kan forstås som overbegreb for tids- og stedsfleksibel læring hvor samarbejde og vejledning foregår i et virtuelt læringsrum eller i en kombination af fysisk og virtuelt læringsrum (Andresen, 2000). Fordele og muligheder ved e-læring er: Fleksibilitet (uafhængighed af tid og sted, samt nem adgang til og overblik over læringsressourcer) Pædagogisk merværdi (muligheder for differentiering, øget refleksivitet, videndeling, nye undervisningsformer) Bedre tilrettelæggelse (videndeling på tværs af institutter mellem undervisere, adgang til flere undervisningsressourcer og -materialer, lettere samarbejde med eksterne undervisere) Besparelser og effektivisering (færre udgifter til kopiering, studieadministrative lettelser ved mulighed for netkommunikation) (Heiberg, 2004) En kombination af min interesse for design og konceptudvikling og mine aktiviteter som tidligere italiensklærer, nuværende web-designer og studerende på IT Universitetet (ITU) har gjort mig interesseret i e-læring. Under mine studier på Københavns Universitet og på IT Universitetet kunne jeg observere, hvordan informationsteknologien vinder større udbredelse på videregående uddannelser, Højere Læreanstalter. Jeg har deltaget i diverse kurser med mulitimedieret undervisningsform og undersøgt dem nærmere. Det viste sig, at der var et stort behov for at løse diverse vanskeligheder som opstår i opstarten og under afviklingen af kurser med anvendelse af e-læring primært på grund af uerfarenhed med de nye medier, som kræver omstilling til e-pædagogik og e-didaktik. Det medfører også et behov for at udvikle et helt nyt begrebsapparat. De dygtige undervisere i face-2-face-undervisning skal tilegne sig nye metoder. Denne problematik, som berører e-learningsfeltet, er grundlaget for mit speciale.

6 Der er et behov for at styrke IKT på videregående uddannelser. I juni 2007 har Videnskabsministeriet defineret et program angående e-læring med ønsket om at øge indsatsen for at fremme anvendelsen af IKT således: Infrastrukturen er på plads, De studerende har et højt niveau af IKT-færdigheder og Der et er stort uudnyttet potentiale for e-læring på de videregående uddannelsesinstitutioner. De videregående uddannelser skal udnytte e- læring for at nå pædagogiske og strategiske mål. (National strategi for IKT-støttet læring, juni 2007) Som aktiv universitetsstuderende kan jeg konstatere, at undervisning med IKT er godt i gang, men der er samtidig en række grundlæggende problemer forbundet med at anvende det. Det viser bl.a. den undersøgelse jeg har udarbejdet forud for mit speciale, som var et observationsstudie af et Blended Learnings forløb (12 uges projekt). Dette studie har jeg valgt at inddrage som en del af empirien i mit speciale, idet emnet længe har interesseret mig. Jeg har tidligere udarbejdet adskillige IKT forslag og undervisningsmaterialer indenfor området, heriblandt et grammatikprogram/software for italiensk sætningsanalyse, ITUpedia, et online netværk og videnbase for ITU studerende, Multimedia samtalerum, et forslag til sprogundervisning med henblik på at øge IKT brugen i undervisningen og skifte de gamle elementer ud som fx det gammeldags sproglaboratorie. Sammen med andre studerende fra Læring og IT kurset har vi udarbejdet et e-learning community for spanskstuderende, projektet La Comunidad. [Billede 3.] Disse projekters konklusion er og eftertanken blev, at trods deltagernes og undervisernes udmærkede evner til at bruge IKT, blev mulighederne ved e-læring ikke tilfredsstillende og optimalt udnyttet. Det kunne jeg bl.a. se ved, at man i sprogundervisningen ikke anvendte mediernes fordele. F.eks. bruger Sproglaboratorierne stadigvæk gammeldags kassettebånd til at øve sig på. Spørgsmålet er, hvordan denne situation kan forbedres fremover. Mange af de forskere, hvis artikler eller bøger jeg har læst i de sidste tre år, er kommet til den konklusion, at der er akut behov for videreuddannelse af undervisere, således at de opnår øgede IKT og multimediadidaktiske kompetencer. Teachers needs for new competencies grouped into ICT literacy and multimedia didactical literacy. ICT literacy is the technical competency that everybody should possess, whereas multimedia didactical literacy deals only with the very special competencies that relate to using multimedia in school. (Witfelt 2000). Der er udkommet en del bøger, som kan bruges som håndbøger for dem, som er interesserede i at lære mere om e-læring. Væksten i læring der foregår helt eller delvist i virtuelle rammer, har ført til, at der er opstået et stort behov for en håndbog med designprincipper, som kan danne udgangspunkt for uddannelsesinstitutionernes og kursusudbyderes valg af en pædagogisk bæredygtig indførelse af e-læring. (Andresen, 2000). Der kendes efterhånden

7 både teorier og adskillige modeller til at designe e-lærings aktiviteter. Rasmus Blok fra Syddansk Universitet har udarbejdet en guide i 2005, som både praktisk og teoretisk fokuserer på læringssituationen, underviserrollen, studenterrollen og på undervisningens opgaver ud fra en pædagogisk og didaktisk perspektiv. Problemet er bare, at teknologien presser hurtigere og hurtigere på. Benyttelse af medier i undervisning og læring har stor succes. De mange medier gør undervisningen og læringen mere interessant og alsidig. Fordelen med e-læring er en kendsgerning som det også ses i undervisningsministeriets beskrivelse (National strategi for IKT støttet læring 2007): Vi kaster os ud i virtuelle undervisning, men mange gange er der problemer med, hvordan den klasseværelsebaserede pædagogik og didaktik kan eller skal overføres til multimedial e- pædagogik og e-didaktik. Ved didaktik forstås i denne sammenhæng, hvilket mål og indhold skal den pågældende fagdisciplin have og ved begrebet pædagogik forstås, hvilke undervisningsmetoder skal anvendes. Specialet vil pege på blandt andet de muligheder Andresens FIKS model og Salmons 5 trins model kan bruges til i udarbejdelse af kursusdesign. Jeg vil vende tilbage til disse modeller og gennemgå dem i dybden i teoriafsnittet og i scenarier Problemformulering I løbet af min kandidatuddannelse på ITU har jeg haft rig mulighed for at afprøve forskellige medier, som understøtter undervisning og læring - herunder medier som Power Point præsentationer, videoklip eller interaktive medier, som f.eks. kursushjemmesider, weblogs samt netbaseret undervisning. Forud for mit speciale har jeg udarbejdet en undersøgelse som handlede om netbaseret undervisning med seminar, et såkaldt Blended Learning. Undersøgelsen gik ud på at belyse, hvilken kommunikationsform man med fordel kan anvende i et netbaseret læringsmiljø, samt hvilken e-platform der understøtter læringen mest effektivt. Ved betegnelsen e-platform forstår jeg konferencerum, chat, , opgaveafleveringssektioner og kommentarsektioner. I dette projekt har jeg fokuseret mest på kommunikation og samarbejde i det virtuelle læringsmiljø og mindre om didaktikken og pædagogikken, målet med indhold og metoder at undervise på. Mine analyseresultater viste, at der var flere kritikpunkter ved internetmedieret undervisning. Kritikpunkterner var: at det er svært at sætte kommunikationen i gang at kommunikationsformerne chat, debat og konference aldrig kom rigtig i gang i nogen af platformerne indenfor observationens tidsrum, at selvom der er blevet oprettet grupper for samarbejde, kom der ikke meget ud af det, at det ikke var muligt at kommentere hinandens opgaveløsninger i lighed med underviseren. Dette betød, at denne form for kommunikation blev begrænset, hvor

8 læring kunne have fundet sted og kunne have fremmet dialogen mellem de studerende, at underviseren, efter hendes udsagn, ikke var klar over, hvordan hun kunne øge gruppeaktiviteterne, at der ikke var klar adskillelse af indholdet fra f2f og netundervisning. at selve softwareprogrammet Luvit gjorde mange af aktørerne, både underviseren og deltagerne, utilfredse. Disse kritikpunkter peger på, at der mangler tradition og erfaring i e-læring både fra undervisers og de studerendes side. Softwarens kvalitet har også stor betydning. Dette er et generelt problem på universiteter og sandsynligvis på andre undervisningsinstitutioner. Birgitte Heiberg, tidligere medarbejder af CBS Learning Lab, omtaler lignende problematik i sin artikel E-learning og kompetenceudvikling fra I artiklen diskuterer Heiberg barrierer for e-læring. Disse barrierer er: Manglende mål og vision for e-læring Manglende kompetencer og viden om pædagogisk anvendelse af e-læring Manglende tid og ressourcer både til udvikling og til at følge med i netdiskussioner Manglende motivation samt skepsis Tekniske problemer Copyright problemer Vi kan antage at kompetenceudvikling af undervisere samt de organisatoriske forbedringer kan overkomme disse barrierer. Til gengæld ligger den pædagogiske udfordring i at udvikle en didaktik hvor underviseren inddrager elevens mediekulturelle kompetence og samtidig fastholder det specifikt faglige perspektiv (Gynther, 2005). I afsnittet, hvor jeg kigger på, hvilke løsningsmodeller og fremtidsplaner som f.eks. Københavns Universitet, CBS og ITU opererer med, vil jeg beskrive det generelle billede nærmere. I forhold til casen om kurset Grundlæggende Grafisk design vil jeg evaluere de ovennævnte kritikpunkter og søge svar på; Hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring med e-learning for at For bedre optimere IKT i undervisningen, og hvordan løfter vi e-lærings faglige kompetencer hos at kunne undervisere på relativ kort tid? belyse problemstillingen og få mulighed for et konkret svar sætter jeg en yderligere undersøgelse i gang i form af en workshop. Formålet med undersøgelsen vil være at få flere stemmer til at markere sig, både fra undervisere, eksperter og studerende. Jeg vil også præsentere nogle artikler, som handler netop om implementering af e-læring på universiteter samt deres strategi. Med de tiltag håber jeg at få bedre mulighed for at diskutere, hvordan vi kan hjælpe

9 undervisere med at vælge de mest egnede virtuelle medier og metoder i undervisningen i et pædagogisk og didaktisk perspektiv. Min hypotese er, at de beskrevne problemer kan løses effektivt ved at gribe ind før kurserne starter såvel som i startfasen, og hjælpe undervisere med at udvikle deres kursusdesign i samarbejde med eksperter. Disse eksperter skal stå til rådighed under kursusforløbet for at coache både undervisere og studerende, når behovet opstår. Eksperterne må gerne høre under universiteternes LL (Laerning Lab), men skal fungere som en help-desk, derfor kalder jeg den enhed IT E-læring Support svarende til teknisk help-desk, også kaldet IT Teknisk Support. Når IT E-læring Support også gøres til et begreb, vil undervisere og studerende føle sig trygge og dermed mere motiverede. Eksperter/ konsulenter skal varetage institutternes eller liniernes (fx på ITU) lokale pædagogiske og didaktiske problemer. For at be- eller afkræfte min hypotese opretter jeg en workshop, hvis mål netop er at se på problemernes omfang og afprøve om min hypotese holder Afgrænsning Der findes et hav af forskningslitteratur omkring e-læring som fokuserer på alle fordelene ved e-læring. I specialet vil jeg beskæftige mig med den del af e-læring, hvor vanskelighederne opstår. Analyseresultatet fra casen viser, at vi har brug for her og nu-handling for at udnytte potentialet i IKT fuldt ud. Som det første vil jeg kigge på e-lærings forskningsresultater på feltet i søgen efter nye koncepter. Dernæst vil jeg anvende scenarier, hvor jeg tager udgangspunkt i problematiske læringssituationer. Endelig vil jeg igangsætte en virtuel workshop for at drøfte e-læring ud fra min case og scenarier. Workshoppens forløb og indhold vil jeg derefter analysere og evaluere. Den virtuelle workshop udgør specialets nye empiri. Problemerne der skal tages stilling til: e-didaktik - læringsdesign e-pædagogik - undervisningsmetoder/læringsprincipper adfærd ved brug af IKT fx deltagelse og evnen til at acceptere frihed på nettet teknologi Teknologien kan man ikke undgå at berøre, når emnet drejer sig om e-læring, men i specialet vælger jeg dette område fra og vil udelukkende fokusere på de lærings- og undervisningsfremmede elementer. Jeg vil kigge på de situationer i casen hvor problematikken opstår, og jeg vil angive løsningsforslag ved at fremstille udvalgte fremtidsscenarier. Jeg vil præsentere og diskutere Gilly Salmons 5 trinsmodel, samt Bent B. Andresens FIKS model. Jeg vil uddybe disse teorier nærmere i teoridelen og i den givne sammenhæng. Min fremgangsmåde består i at indsamle og bearbejde informationer for at nå frem til at besvare spørgsmålet stillet i problemformuleringen. Jeg har valgt tre metoder for at afklare ovennævnte spørgsmål. Den ene er scenariobaseret læringsdesign, og de andre to er en

10 kombination af analyse og evalueringsmetoden. Først vil jeg reflektere over emnet Grundlæggende Grafisk Designs netbaseret kursusforløb med seminar i efteråret 2007 som case og udarbejde fremtidsscenarier. Ved pædagogisk scenario forstås: en organiseret række tænkte begivenheder til belysning af en udvikling og en fremtidig situation, hvor der foregår en læringsproces (Andresen, 2000). For det første vil evalueringen redegøre for erfaringerne fra de observerede undervisningssituationer, scenarier med særlig henblik på underviserens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse af undervisningsforløbet med multimedier og de studerendes tilfredshed med brugen af medierne. Casen og scenariodesignet afprøves i en virtuel workshop. For det andet bliver workshoppen, som repræsenterer den ny empiri, analyseret og dernæst evalueret. For det tredje vil jeg kigge på, hvilke erfaringer udvalgte universiteter har haft med e-læring samt deres planer for fremtiden. Til sidst vil jeg kunne opstille en konklusion og give et bud på mulige løsningsforslag med forklarende billeder ud fra den nuværende situation Definitioner E-læring. E-læring er en måde at tilrettelægge læringsforløb på, der er kendetegnet ved, at mål og indhold bestemmer rammerne for læringen, herved forbedrer læringens kvalitet. Hvis disse visioner skal realiseres, forudsætter det en pædagogisk omstilling. (Andresen 2000) Jeg har valgt denne definition blandt mange andre, fordi denne direkte beskriver specialets emne om pædagogisk omstilling som konsekvens af indførelse af internetmedieret undervisning Pædagogiske scenarier er en organiseret række tænkte begivenheder til belysning af en udvikling og en fremtidig situation, hvor der foregår en læreproces. De tænkte begivenheder er en del af en pædagogisk praksis (Andresen, 2000). Meningen med det er, at de studerende skal udvikle kundskaber, færdigheder, værdier e.l. under forløbet. For at kunne organisere et forløb er der blevet udviklet en planlægningsmodel, den såkaldte fleksibelt IT-integrerede kompetencesystem, FIKS-modellen. Systemet er bygget på nogle bestemte sammenhængende og forbundne elementer som udgør et kompetencesystem, en ordnet helhed af kompetente mennesker og deres metoder til samarbejde, kommunikation og videndeling (Andresen, 2000). Disse elementer er: læringsprincipper, organiseringsformer og softwaregenre Five-stage model 5 trins model (Salmon 2004, Blok 2005), som er en trinvis, struktureret model der lægger vægt på at fremme interaktion mellem deltagere i læreprocessen.

11 Underviserens primære rolle er at facilitere de studerendes tilegnelse af ny viden, i særdeleshed ved at fremme videnskabelse i mindre grupper. I specialets teoridel beskrives modellen. Workshoppens forløb blev afviklet efter denne model. Det er beskrevet i workshoppens evaluering. Desuden kommenteres det i forbindelse med underviserens nye rolle i forhold til de studerende Specialets opbygning Jeg har nu præsenteret de problemfelter, som jeg vurderer savner afklaring og løsninger. I kapitel 2 beskriver jeg de metoder, som fører specialet til at afklare problemfeltet. I kapitel 3 vil jeg præsentere de teorier, som hjælper os til at forstå problemfeltet og indfører os i et begrebsapparat for at beskrive, analysere og evaluere empirien. I kapitel 4 indeholder den empiri som et grundlag for den første undersøgelse specialet bygger på. Casen og scenarier fører os videre til det 6 kapitel som er dedikeret til den virtuelle workshop. Workshoppens mål er at reflektere over casen og de udvalgte scenarier samt at tage stilling til, hvorvidt min hypotese er bæredygtig. Kapitel 7 beskæftiger sig med, hvilke erfaringer nogle af universiteter har haft og deres planer til fremtiden. Derefter vil jeg i kapitel 8 samle op på delkonklusioner under konklusionen. Med undersøgelsens endelige resultater afslutter jeg specialet med perspektivering. 2. METODE Keywords: scenariobaseret konceptudviklingsdesign, analyse, evaluering, virtuel workshop som diskussionsforum, pædagogiske scenarier, fremtidsscenario, kvalitativ undersøgelse. Min fremgangsmåde har bestået i at indsamle og bearbejde informationer for at besvare spørgsmålene stillet i problemformuleringen samt besvare min hypotese, hvorvidt aktiv hjælp og løbende coaching til afvikling af e-lærings forløb er en brugbar idé. Specialet bygger på tre typer empiri. Den første er en Case som er et observationsstudie af et blended learning kursusforløb, Grundlæggende Grafisk Design, på IT Universitetet. Den anden er en online Workshop udarbejdet i forbindelse med specialets problemformulering. Den tredje består af en sammenligning af udvalgte artikler fra tre universiteter: Københavns Universitet /KU, Handelshøjskolen i København / CBS og IT Universitetet /ITU udgør disse kilder. Disse artikler omhandler netop problematikken omkring kompetenceudvikling som er dette speciales emne. Jeg vurderer at netop disse tre empiri er særligt velegnede til at undersøge nærmere. Til den første empiri anvendes scenariobaserede læringsdesign og til de andre to en kombination af analyse- og evalueringsmetode Scenariobaseret læringsdesign

12 Forud for det scenariobaserede læringsdesign har jeg udført både en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse i form af en spørgeskemaundersøgelse med konkrete og åbne spørgsmål samt observation af et netbaseret kursusforløb I kapitel 4 i Casen uddyber jeg hele forløbet og de analyseresultater, som er grundlag for de tre scenarier, som jeg gennemgår i kapitel 5. Der findes to typer scenarier, og jeg skelner mellem det pædagogiske scenario og fremtidsscenariet. Det pædagogiske scenario er en organiseret række tænkte begivenheder til belysning af en udvikling og en fremtidig situation, hvor der foregår en læringsproces (Andresen, 2000). Pædagogiske scenarier vedrører typisk en udvikling, der foregår i løbet af den tid, som følger kort efter den nuværende tid. Fremtidsscenarier vedrører typisk en udvikling på mellemlang eller længere sigt. Scenario 1 er inspireret af det pædagogiske scenario type men udformet som en retroperspektiv tankegang. Jeg konfronterer den skete situation med de muligheder som kunne have givet bedre resultater i GGD s kursusforløb. Scenario 2 er et typisk pædagogisk scenario, mens scenario 3 er et fremtidsscenario. Det er et idealiseret billede af et netbaseret eller blended learning forløb Analyse og evaluering Som nævnt har Casen fra det tidligere projekt allerede været genstand for en analyse. Analysen gik ud på at undersøge læringsfremmede interaktioner i et web-baseret læringsmiljø. Casen fokuserede udelukkende på internetkommunikation som emne, men analyseresultatrene viste, at den svage internetkommunikation skyldtes uerfarenhed med e-læring og deltagerne kunne ikke læne sig op ad en egentlig tradition på området. Dette problemfelt fandt jeg interessant at gøre til genstand for en nærmere undersøgelse, og det var oplagt at gå videre til et pædagogisk- og et fremtidsscenariodesign. Jeg har nu afprøvet et af scenarierne i en workshop med repræsentative deltagere og gennemført en kvalitativ analyse, hvor deltagerne har beskrevet deres oplevelser med det fremlagte emne. På den ene side er scenarier objekter for workshoppens opgave og på den anden side udarbejdes workshoppen med et lignende design som scenario 3. Derfor kalder jeg den et metapædagogisk scenariodesign. Selvom scenario 3 er betegnet som et fremtidsscenario, bliver det i workshoppens case til et pædagogisk scenario. Samtidig valgte jeg at analysere og evaluere workshoppens aktiviteter efter bl.a. 5 trins modellen. I den tredje fase sammenlignede jeg udvalgte artikler fra hhv. CBS, KU og ITU. Disse artikler viser et aktuelt billede om e-læring på deres universiteter og fremtidsstartegier. Analysen af disse artikler berørte problemfelterne med e-læring på universiteter og så nærmere på de strategier, de formulerede for at løse disse problemfelter samt hvilke visioner de har til fremtiden.

13 Metoder har både styrker og svagheder. Fx er scenariodesignet et fleksibelt værktøj, men for undervisere kan det virke uoverskueligt, fordi det kræver stor baggrundsviden, og udførelse i praksis volder også problemer. Problemerne som fremkom i workshoppen præsenterer jeg nærmere i kapitel TEORIER I kapitel 2 har jeg beskrevet hvilken fremgangsmåde, jeg benytter mig af for at analysere og evaluere specialets empiri. For at kunne gøre det skal jeg anvende relevante teorier som beskriver, forklarer og forudsiger e-lærings fænomener. Jeg har indsamlet oplysninger og samtidig iagttaget et netbaseret undervisningsforløb og selv erfaret nogle problemstillinger ved e-læring. I dette kapitel vil jeg se på lidt historisk tilbageblik. Afsnittets formål er at give et hurtigt indblik i e-læringens korte liv og give et billede af, hvordan udviklingen accelererer i forbindelse med teknologiens og mediernes fremgang. Derefter uddyber jeg planlægnings- og analysemodellen FIKS-modellen, scenarioprincippet og 5 trins modellen. De teorier og modeller anvender jeg for at kunne fortolke de problemer, der opstod både omkring GGD s kursusforløb og den virtuelle workshops forløb. Endvidere vil jeg bruge teorien om scenarioprincippet som redskab til udvikling af undervisningsdesign i udarbejdelse og afprøvning af specifikke fremtidsmuligheder. 5 trins modellen er et mentalt og praktisk redskab som hjælper med til at afvikle et internetbaseret kursusforløb. Denne model vil jeg beskrive i dette kapitel og anvende i workshoppens eksperimenterende forløb. Keywords: læringsprincipper, organiseringsformer, software, scenariodesign, e-tiviteter, e- moderator, e-struktør 3.1. E-læring En kort definition om e-læring fra Bent B. Andresen fra sin artikel i Tematidskrift 1: Hvorfor e- læring? : E-læring er en måde at tilrettelægge læringsforløb på, der er kendetegnet ved, at mål og indhold bestemmer rammerne for læringen, herved forbedrer læringens kvalitet. Hvis disse visioner skal realiseres, forudsætter det en pædagogisk omstilling. En væsentlig begrundelse for at indføre e-læring har to hovedoverskrifter: øget kvalitet i læring og bedre udnyttelse af ressourcer. Jeg har valgt denne definition blandt mange andre, fordi denne klart

14 beskriver specialets emne om nødvendigheden af en pædagogisk omstilling som direkte konsekvens af indførelsen af internetmedieret undervisning Historisk tilbageblik Definitionen på netbaseret undervisning er en særlig form for undervisning som foregår via nettet - underforstået internettet. Denne undervisningsform har en historie, som ikke går længere tilbage end til internettets etablering i 1960'ne - og i praksis ikke længere tilbage end til slutningen af 1980'ne, hvor undervisningsinstitutionerne fik - og internetadgang. Netbaseret undervisning forudsætter at der anvendes computere som kommunikationsredskab. Vi skal frem til sidste halvdel af 1990'ne, før almindelige husholdninger begynder at være koblet op på internettet. Til gengæld har fjernundervisningen en lang tradition bag sig og den sætter i høj grad rammerne for den netbaserede undervisning. Dens pædagogiske metode er baseret på den skriftlige kommunikation og derfor ligner den på mange punkter den nuværende netbaserede undervisning. Forskellen i dag er dog, at kommunikationen generelt foregår i et hurtigere tempo. Selvom den netbaserede undervisning overvejende foregår via skriftlig kommunikation, varer det sandsynligvis ikke længe, før vi vil se den ændre sig til mere fleksible medieformer, som f.eks. videocasting m.m.. En anden inspiration til netbaseret undervisning kommer fra udviklingen inden for området: Computer Supported Collaborative Learning CSCL som er tæt forbundet med forskningsområdet: Computer Supported Cooperative Work CSCW. Fokus for begge er udviklingen af IT-løsninger til støtte for samarbejde om arbejdsopgaver herunder også systemer til arkivering, deling og distribution af viden. Et eksempel på CSCW kan læses i artiklen: Collaborative Learning though Multimedia in a Community of Geo-scientist by Lone-Dirckinck-Holmfeld m.fl. (1997) Siden slutningen af 1990 ne har e-læring været i fokus i et forsøg på at integrere koncepterne for IT-støttet fjernundervisning og CSCL. E-læring blev svaret på ikke bare uddannelsessektorens problemer, men også på læring i organisationer og på læring i et livslangt perspektiv. Grundlæggende ses undervisning og læring i et konstruktivistisk perspektiv, hvor den aktive deltagelse af elever og studerende er helt central. I praksis kommer den konstruktivistiske grundholdning frem ved undervisningens faglige emne som udfolder sig mellem underviser og studerende og mellem studerende indbyrdes. Det er i dialogen at den lærendes refleksion over nye informationer initieres og dermed bearbejdes i forhold til allerede eksisterende viden. Ofte anvendes projektarbejde i grupper som katalysator til at sætte dialogen i gang. (Bang, 2003). Det fører os videre til spørgsmålet, hvordan undervisningsforløbet skal planlægges/designes så projektarbejdet i grupper kan lykkes. I de næste tre afsnit vil jeg præsentere tre modeller som på hver sin måde søger at opnå det samme formål, nemlig det at udføre et velbegrundet kursusforløb for at fremme læringen.

15 3.2. FIKS-modellen Andresens definition om e-læring siger, at den forudsætter en pædagogisk omstilling. Det kræver underviserens overvejelser omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter. Undervisers rolle skifter til at være instruktør og formidler. Det er en stor udfordring for undervisere at mestre og at medvirke til at udvikle kvaliteten af den pædagogiske praksis. Derfor blev der udviklet en planlægnings- og analysemodel kaldet FIKSmodellen - et fleksibelt IT-integrerende kompetencesystem. (Andresen 1999). FIKS-modellen bygger på en opfattelse af lærings- og kompetencemiljøer som systemer der er løst koblet til andre systemer lokalt, på landsplan og internationalt. (Andresen 2000) Systemet er et sammenhængende hele af indbyrdes forbundne elementer. Kompetencesystemet er en ordnet helhed af kompetente mennesker og deres metoder til samarbejde, kommunikation og videndeling. Modellen lægger op til, at e-lærere overvejer følgende tre spørgsmål, se figur 1.: 1. hvilke læringsprincipper skal ligge til grund for forløbet? 2. hvilke organiseringsformer skal appliceres? 3. hvilke digitale redskaber, kommunikations- og læremidler skal indgå? Disse overvejelser bruger jeg i min Caseanalyse. Først vil jeg bruge modellen til at kortlægge casens oprindelige situation. Derefter vil jeg designe andre modeller som vil forbedre kursusforløbet. Disse modeller vil jeg implementere i mit scenariodesign. Softwaregenre Organiseringsform Læringsprincipper Figur: 1. Begrebet læringsprincip forstås i denne sammenhæng måden, hvorpå de lærende tager aktivt del i processen for at udvikle kompetencer, som de har brug for. Ved udvikling af e læringskoncepter kan man fx vælge et eller flere af følgende læringsprincipper (Andresen 2003): procesorienteret læring, forståelsesorienteret læring,

16 erfaringsbaseret læring, induktiv læring (eller en kombination af induktiv og deduktiv læring), casebaseret læring, problemorienteret læring, projektorganiseret læring, dialogorienteret læring. Disse principper kan stå alene eller kan kombineres i et kursusforløb. Valg af læringsprincip(per) har umiddelbart konsekvenser for, hvilke læremidler, baggrundsmaterialer og beskrivelser af åbne opgaver, cases, eksempler, projekter mv., deltagerne får mulighed for at arbejde med under forløbet. I specialet fokuserer jeg på de overordnede principper i planlægnings- og analysearbejdet og jeg går derfor ikke ned i specifikke detaljer omkring disse typer af læring. Se afsnittet om scenarier i kapitel 5. De valgte læringsprincipper har desuden betydning for beslutninger om organisering af forløbet som fx blanding af tilstedeværelse og netbaseret læring, teamlæring, underviserens rolle som formidler, vejleder og sparringspartner samt omfanget heraf, forløbets varighed og opdeling i faser etc. Disse principper kan ses i scenario modellerne. Det første scenario er konstrueret efter kursusforløbet i Casen. Det viser Teamlæring, Procesorienteret læring og Projektorienteret læring. Fx var Teamlæring planlagt, men lykkedes ikke. Det vil sige, at når vi konstruerer efter en FIKS-model, og dermed foretager en evaluering, kan vi forholde os konkret til, hvor processen gik galt og hvor indsatsen skal forstærkes. Når man har truffet de første valg af læringsprincipper og organiseringsformer kan disse valg justeres løbende. Herved er det i princippet muligt at opnå de e-didaktiske mål og indhold som bestemmer rammerne for læringen. Jeg præsenterede i kapitel 5 en tabel, der viser hvordan jeg har brugt FIKS modellen til at udtrykke intentionsgraden fx med organiseringsformer fra hierarki til anarki og softwaregenre fra statisk konferencesystem til mere brugerdefineret blog koncepter. Disse forhold er nærmere beskrevet i teorien om scenarier Scenarioprincippet

17 Jeg har valgt et scenariobaseret pædagogisk konceptudviklingsdesign med det formål at kunne evaluere min case: netbaseret kursus med seminar. Jeg har i den forbindelse valgt at fremstille to fremtidsscenarier (scenario 2 og 3) som løsningsmodeller. Fremtidsscenario 3 fungerer i specialet som pædagogisk scenario for den virtuelle workshop. Begge scenarier er bygget op ved med inspiration fra FIKS-modellen. FIKS-modellen konstrueres for at beskrive et fremtidigt kursusforløb. Der er behov for detailplanlægning og koordinering af de mange aktiviteter som foregår i forbindelse med undervisning og læring. Derfor må lærerens didaktiske kompetence omfatte en udbygget scenariekompetence, dvs. evnen til at gennemtænke pædagogiske scenarier fra start til slut. Når man Definitioner: supplerer Ved pædagogisk scenario kan i denne sammenhæng forstås: en organiseret række scenarier tænkte begivenheder til belysning af en udvikling og en fremtidig situation hvor der foregår en læreproces. med FIKSmodellen Et pædagogisk scenario omfatter derfor en beskrivelse af, hvilke kompetencer eller værdier det er hensigten, at de studerende skal udvikle under forløbet. får man et stærkt Pædagogiske scenarier vedrører typisk en udvikling, der foregår i løbet af den tid som følger kort efter den nuværende tid. værktøj. Men det Fremtidsscenarier vedrører typisk en udvikling på mellemlang eller længere sigt. kan jo ske, (Andresen 2000) at disse teorier holder ikke i det virkelige liv. Derfor er det vigtig at evaluere kursusforløbet løbende. Og når underviseren ikke kan løse problemet kan en ekspert yde support. Underviseren kan udarbejde et nyt scenario i samarbejde med sin coach og senere diskutere den løbende og ændre på planen hvis det er nødvendigt. Et andet værktøj som også kan være værdifuldt for en underviser er Salmons 5 trins model Five-stage-model eller 5 trins model Specialets problemfelt kredser om den kendsgerning at undervisere og studerende, mangler tradition og erfaringer når de deltager i et e-læringsforløb. Undersøgelser fra fx CBS og Københavns Universitet, bekræfter denne påstand. I Kapitel 7 gennemgår jeg disse undersøgelser nærmere. E-læring kræver, at vi tænker over, hvordan vi kan gennemføre undervisning online. For det første viser vores erfaringer med GGD s kursets undersøgelse,

18 at det ikke er muligt at opnå succesfuld undervisning online ved at benytte de former for undervisning, som vi normalt anvender i universitetsundervisning med fysisk tilstedeværelse, dvs. dialogbaseret forelæsning og holdundervisning, hvor underviseren er den primære leverandør af facts og viden. I casen har vi nemlig et eksempel på den, hvor underviseren er den styrende autoritær person, opfordrer til selvstændighed men viser ikke vejen frem, hvad de studerende skulle gøre. Underviseren gentager enddapå nettet det samme undervisningsprocesse som på seminar og omvendt. For det andet har samfundsforholdene ændret sig, og IT og media kompetencer er i dag i høj kurs og kræver at studerende udvikler nye kompetencer til at begå sig. I en af kommentarerne i workshoppen ser vi, at også de studerende fra ITU forventer at have høje IT og media kompetencer. Selvom underviserne måske har deltaget på adskillige opdateringskurser er det ikke sikkert, at de kan magte at designe et optimalt forløb. Derfor er det praktisk at anvende teorier som fx 5 trins modellen som guideline. En tidssvarende model for online universitetsundervisning er Salmons model, se Figur 2. Denne model anviser guidelines til undervisere og studerende og giver således mulighed for at udvikle disse kompetencer. Ved e-læring må undervisningen i højere grad baseres på mulighed for aktiv interaktion og dialog mellem studerende og undervisere, hvor læring er noget man som studerende selv er med til at skabe. Via e-læringsteknologi er det muligt at lære ved at skabe kontakter og opsøge netværk samt indgå kvalificeret i disse. Men det kræver, at online undervisning er tilrettelagt sådan, at de studerende kan udnytte mulighederne.

19 Figur: 2. Gilly Salmon (2004) peger på, at netstuderende har flere udfordringer end on-line studerende, fordi de på samme tid skal lære at bruge et e-læringssoftware (Learning Management System), koncentrere sig om at tilegne sig det faglige indhold af et kursus, og samtidig overkomme den udfordring det er udelukkende at kommunikere skriftligt. Derfor er der, ifølge Gilly Salmon, brug for en undervisningsmodel, der tager højde for netstuderendes særlig situation. Beskrivelse af niveauer inspireret af Rasmus Blok (Blok 2005): Underviseren er e-moderator, dvs. har ansvaret for at igangsætte og være moderator af diskussioner i e-læringsforløbet. Det sker i praksis ved, at underviseren på forhånd har lavet e- tiviteter (online læringsaktiviteter), som de studerende skal udføre undervejs i kurset. Desuden skal e-moderatoren være den, der samler op i diskussionerne ved løbende at lave resuméer, hvor hun eller han fremhæver, hvad der har været diskuteret undervejs og kommer med faglige synspunkter og nye vinkler (fx ved at slutte af med nye faglige spørgsmål til diskussion blandt de studerende). Med sin faglige ekspertise og overblik faciliterer underviseren dermed de studerendes læring. Rasmus Blok kalder e-moderator for e-struktø efter Samon. Jeg foretrækker betagnelsen e-moderator. E-tiviteter forløber over fem trin i modellen (Figur 2), hvor hvert trin indeholder et læringsmål for de studerende samt en beskrivelse af de tilhørende moderator opgaver på dette trin. Som eksempel kan nævnes, at på trin 1 i modellen er formålet, at de studerende logger på e- læringssystemet og får adgang til kurset. Moderatorens opgave på trin 1 er at sørge for at byde de studerende velkommen og være opmuntrende. Aktiviteter i denne sammenhæng kaldes hos Salmon e-tivities og hos Blok e-tiviteter. E-tiviteter på trin 1 vil derfor være et velkomst indlæg, som de studerende skal svare på. Alle e-tiviteter har en deadline for udførelse. De efterfølgende

20 trin rummer e-tiviteter, der er forskellige i deres læringsmål, men som alle er med til at lede de studerende frem til at kunne arbejde kollaborativt og deltage aktivt i en faglig dialog. Modellen viser de enkelte trin med moderatorens opgaver (se i øverste del til højre af hvert trin) og læringsmål for de studerende (se i nederste venstre del af hvert trin). Aktivitetsindikatoren til højre for trinene viser, hvilken forventning der er til intensitet i interaktionen på de enkelte trin. På et kursus, der varer 10 uger, kan underviseren fx fordele e-tiviteter inden for de fem stadier således: stadie 1-3 i to uger, stadie 4-5 i otte uger. Salmon anbefaler, at modellen implementeres på kurser, der varer mindst 10 uger, da det ellers vil betyde, at der ikke vil være tid nok til at arbejde sig igennem samtlige stadier (Salmon 2004). For det første planlagde og evaluerede jeg workshoppen som om det var et e-læringsforløb efter principperne i scenario 3 og for det andet efter 5 trins modellen. Workshoppen varede kun en uge, derfor kunne den ikke udvikle sig efter det planlagte mål. Den nødvendige tid var ikke til rådighed. Den virtuelle workshop blev sat i gang som et eksperiment for at afprøve bloggens muligheder og effekt. I løbet af efteråret skal jeg afholde lignende workshops som varer to uger. Derfor er disse erfaringer absolut brugbare. I kapitel 6 beskrives workshoppens forløb efter 5 trins modellen. 5 trins modellens detaljerede beskrivelse kan ses i Bilagsektionen. Bilag CASE

21 Billede 1. Emne: Grundlæggende Grafisk Design E2007, netbaseret undrevisning med seminar Beskrivelse I efteråret 2007 undersøgte jeg et netbaseret kursus, Grundlæggende Grafisk Design på ITU, i forbindelse med et 12 ugers projekt. De studerende på GGD var meget erfarne på internettet. Alle deltagerne havde tilgang til internettet, ikke kun fra Universitetet, men også hjemmefra. Det var et vigtigt element, fordi de kunne være aktive på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Læringsrummet på internettet brugte et LMS (Learning Management System) Luvit. Brugen af Luvit var ikke udelukkende positiv. Dog understøttede læringsmiljøet læringen via kommunikation og iagttagelse trods nogle tekniske problemer i starten, og ikke meget tilfredsstillende brugergrænseflade. De studerende syntes positivt om den netbaseret undervisningsform. Opgaveafleveringer og kommentarer på disse opgaver lagde primært basis for læringen under kursusforløbet. Her skal understreges systemets gennemsigtighed som tillader alle at se hinandens opgaver, lærerens kommentarer og nye forslag. Det første kritikpunkt var, at der blev savnet incitament og mulighed for at arbejde med hinandens opgaver, som kunne have været lærerig og samtidig sjovt. Det andet kritikpunkt var, at, ITU har brugt Luvit i 7 år som er et statisk program og der ingen mulighed er for opdatering til en forbedret udgave. Vi ved, at teknologien udvikler sig hele tiden og kommer med nye og bedre produkter. De studerende, som er erfarne brugere af IT, forventer, at det anvendte LMS vil benytte sig af de bedste elementer af de nye produkter og som allerede bruger i andre programmer. Her kan nævnes måden at chatte på med medstuderende som kendt fra Life Messenger eller fra Skype og endda udvidet med webcam, fildelig m.m. Undersøgelsen gik ud på at belyse, hvilken kommunikationsform der anvendes i læringsmiljøet og dermed også som platform, der understøtter læringen mere effektivt.

22 Under betegnelsen platform forstår jeg konference, chat, forum, , opgaveafleverings sektionen, kommentar sektionen etc. Når kurset havde den begrænsning, at opgaverne ikke skulle løses i grupper, men enkeltvis, blev min konklusion begrænset til denne form for netlæring. Selvom der ikke tales om gruppeprojekter, betragter jeg læringsmetoden som CSCL (Computer Supported Collaborative Learning), fordi læringen foregår i et virtuelt fællesskab med iagttagelse af alle kursusdeltagernes opgaveløsninger og lærerens kommentarer af disse samt muligheden for diskussion. LMS er et stærkt værktøj, det samler de studerende på deres læringsmiljø. Gennemsigtigheden i det virtuelle læringsmiljø gjorde, trods kursusforløbet var kort, at mængden af gennemgåede læringsmaterialer var oplagret i store mængder og de var tilgængelige i hele perioden, og det var muligt at arbejde med dem under hele kursusforløbet, studeres og reflekteres asynkront på fleksible tidspunkter. En anden fordel ved det virtuelle læringsmiljø var, at alle kunne være med, lige meget hvor aktiv man var og hvor man befandt sig henne, i periferien eller i centrum af læringsmiljøet. Mit mål var med observationen og spørgeskemaundersøgelsen at være i stand til at finde kommunikations- og læringsmønstre ved analysen af de indsamlede oplysninger. Det blev bekræftet, at der finder læring sted i et virtuelt læringsmiljø, i vores case først og fremmest ved at reflektere over kursets indhold. Her kan nævnes tilfredsheden med at kunne se alle afleverede opgaveløsninger samt lærerens kommentarer og forslag til andre løsningsmuligheder. Iagttagelsen blev vurderet som et af de vigtigste punkter i læringsprocessen. Iagttagelsen foregik i læringsmiljøets læring management system LMS, hvor data opbevares under hele kursusforløbet. Arbejdsrummet vil jeg kalde procesplatform. Læringen forekommer også via diskussion med medstuderende og læreren. Derved opbygger de studerende deres viden i fællesskab og lærer selv at reflektere over kursets indhold og opbygger derved viden i fællesskab. Iagttagelse Virtuelt Læringsmiljø Procesplatform Kommunikation Refleksion Privat arbejdsplatform Diskussionsplatform

23 Figur 3. Kommunikations og læringsmønster i et medieret perspektiv Den visuelle gengivelse af læringsmiljøet stammer fra Gynthers diagram (Gynther. Blended Learning, 2005, København) men jeg har udvidet det med flere detaljer. Jeg opdeler det virtuelle læringsmiljø i platforme. Ideen med det er at kunne afgrænse konkret, hvor læring foregår og i hvilket omfang. Fra diagrammet kan aflæses, at læreprocessen er dynamisk, man bevæger sig fra den ene platform til den anden og vender tilbage med en ny form for indsigt. I Procesplatformen, hvor de afleverede opgaver præsenteres, foregår iagttagelsen. Gynther henter sin inspiration fra Luhman som mener, at iagttagelsen er, at man faktisk sanser noget, hæfter sig ved noget, vælger noget ud som er interessant. Den studerende reflekterer over de iagttagede materialer fx billeder. Derefter bearbejder han/hun de nye ideer sammen med informationer fra Diskussionsplatforme i sin Privat arbejdsplatform og lægger sit nye produkt frem i Procesplatformen. I et virtuelt læringsmiljø er fællesskabet en drivkraft. I vores case opstår fællesskabet med bidragene, opgaverne fra de studerende, som lægges i en fælles pulje i Procesplatformen. Fællesskabet og dermed interaktionen opstår i læringsmiljøet, fremmer læringen på grund af muligheden for iagttagelse, diskussion og refleksion. Dette udsagn bekræftes i min observation og i spørgeskemaundersøgelsen. Læringen kommer ved gentagelse af de ovennævnte aktiviteter. Muligheden for refleksion øver læringspotentialet. I den skriftlige diskussionsform, hvor diskussionen, refleksionen og dermed læringen typisk forløber over længere tid, er der også mere tid til refleksion. Ligeledes kan der være forskel på, om man læser andres indlæg i en elektronisk konference, eller om man også selv deltager med indlæg i debatten og derved skal formulere sig og reflektere over emnet. En anden forskel på skriftlig og mundtlig debat er, at den skriftlige debat bevares hele kurset igennem, hvor man efter behov kan vende tilbage og læse den igen. Afleveringer og kommentarer var grundlæggende for kurset. De to platforme blev flittigt brugt. I spørgeskemaundersøgelsen kommer det udtrykkeligt frem, at de studerende savnede muligheden for selv at gå ind og kommentere hinandens opgaver. Hvis der var afsat en platform for den mulighed, ville denne have været brugt Konklusion af undersøgelsen Konklusioner er, at det er essentielt at sætte kommunikation i gang og at selve designet af læringsplatformen pædagogisk og didaktisk designopgave - er vigtig og at internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen ved: 1. Asynkron skriftlig kommunikation 2. Læring via samarbejde, CSCL, social konstruktions- og forhandlingsproces 3. Velegnet platform Den asynkrone skriftlige kommunikation har særdeles store læringspotentialer. Fordelen er, at den kræver mere bevidste overvejelser over de synspunkter eller argumenter, man vil gøre

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø

Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø 12 ugers projekt Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø Kommunikationsplatforme i netbaseret studieforløb af Tillike Jørgensen 12 uges projekt: individuel opgave, efterår 2007 Eksaminator:

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj

EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME

FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME FORSVARSAKADEMIETS PÆDAGOGISKE RAMME AUGUST 2015 Forsvarsakademiet Ryvangs Allé 1 Svanemøllens Kaserne 2100 København Ø Kontakt: Dekanat, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk 1. udgave august 2015 INDHOLD

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret.

Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Dialogens betydning i Fjernundervisning Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Den 11. november 2015 Jørgen Lerche Nielsen RUC Disposition for oplægget Nye teknologier Læringssynet

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

E- læring og digital dannelse

E- læring og digital dannelse E- læring og digital dannelse By Tony Buser, Flickr.com Oplæg ved Anita Monty Expect Learning Foto: Anita Monty Om Anita C.V Cand.mag. i Pædagogik, Københavns Universitet, speciale i e- læring Ejer af

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- uddannelse, der henvender sig til dig, der går med en underviser i maven, måske du allerede er kastet ud i undervisnings-, vejlednings- eller formidlingsopgaver.

Læs mere

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet

FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet FORANDRINGSVÆRKSTED læring på jobbet Af Thuy Dung Le Forandringsværkstedet er et nyt tiltag på Social & SundhedsSkolen i Herning, som har til formål at gør skolen og undervisningen mere elevparat. 11 undervisere

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring

Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Pædagogisk udviklingspotentiale ved videosstøttet læring Et forskningssamarbejde mellem VUC Storstrøm og Ålborg Universitet http://padlet.com/wall/gc_emne1 http://padlet.com/wall/gc_emne2 http://padlet.com/wall/gc_emne3

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen

Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Rapport. Det Nationale Videncenter for e-læring. Kortlægning af fjernundervisning. evidencenter 02-02-2012

Rapport. Det Nationale Videncenter for e-læring. Kortlægning af fjernundervisning. evidencenter 02-02-2012 Det Nationale Videncenter for e-læring Rapport Kortlægning af fjernundervisning evidencenter 02-02-2012 Forfatter: Niels Jakob Pasgaard Faglig og metodisk sparring: Michael Lund-Larsen og Raymond Kolbæk

Læs mere

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne.

Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Brugerdrevet innovation i erhvervsskolerne. Hvor brugerdrevet innovation er forholdsvis nyt begreb for erhvervsskolerne, så er det noget danske virksomheder har benyttet sig af gennem længere tid. Et godt

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen

Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School

Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School Netstøttet undervisning på Copenhagen Business School - implementering og brug af SiteScape Forum Michael Pedersen Konsulent CBS Learning Lab Copenhagen Business School mp.ll@cbs.dk http://www.ll.cbs.dk/

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere