E-LÆRINGS FEMTID PÅ UNIVERSITETER

Transkript

1 E-LÆRINGS FEMTID PÅ UNIVERSITETER Undervisning og læring med multimedier på de videregående uddannelsesinstitutioner SPECIALE VEJLEDER: CLAUS WITFELT SPECIALE UDARBEJDET AF: TILLIKE MARTHE JØRGENSEN, DDK IT UNIVERSITETET

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ 1. INDLEDNING 1.1. Problemformulering Afgrænsning 1.3. Definitioner E-læring Pædagogiske scenarier Five-stage model 1.4. Specialets opbygning METODE Scenariobaseret læringsdesign Analyse og evaluering TEORIER E-læring Historisk tilbageblik FIKS-modellen Scenarioprincippet trins model CASE Case Konklusion af undersøgelsen Perspektivering Diskussion.. 5. E-LÆRINGS SCENARIODESIGN Scenario Læring med blended learning Software Sammenfatning 5.2. Scenario Fra en retro til en pædagogisk scenariodesign Ændringsforslag Sammenfatning 5.3. Scenario Fremtidsscenariodesign Sammenfatning 5.3. Sammenfatning.. 6. WORKSHOP Workshoppens design Evaluering af e-learning-workshop.dk Resumé for workshoppen Workshoppens formål Workshoppens aktiviteter og format 6.3. Analyse Virtuel Workshop Indhold Opsamling af forløbet efter Gilly Salmons 5 trins model Kritik af Workshoppen 6.4. Konklusion / Workshop Perspektivering den virtuelle workshop Workshoppens fremtid Alternativ fremgangsmåde Workshoppens fremtidige formål

3 7. E-LÆRING PÅ UNIVERSITETER ITU CBS Learning Lab KU Center for Web-baseret Læring Evaluering for e-læring på universiteter.. 8. KONKLUSION Perspektivering LITTERATURLISTE 10. BILAG.

4 RESUMÉ Temaet for dette speciale er anvendelse af IKT på universiteter samt højere læreanstalter et begreb som også kendes under navnet e-læring. Undervisere er generelt motiverede til at anvende IKT men besidder ikke et generelt overblik over hvilke muligheder e-læringen kan give dem herunder f.eks. IT læringsfagligt indblik samt viden om praktiske anvendelsesmuligheder af softwareprodukter. Specialet behandler spørgsmålene: Hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring ved e-learning for at optimere IKT i undervisningen og hvordan løftes e- lærings faglige kompetencer hos undervisere på relativ kort tid? Der er to elementer som udgør fundamentet af e-læring. Disse består af hhv. læringsdesign og softwaredesign. Selve softwaren har ligeledes to komponenter: interfacedesign og teknikken bagved. Specialet kigger hovedsageligt på læringsdesignet og sekundært på softwaren som udgør en uundgåelig basis for afvikling af elektroniske aktiviteter. Specialets formål er at belyse problemfeltet i brugen af IKT på universiteter og tager udgangspunkt i en konkret case fra IT Universitetet. Via en analyse af den aktuelle situation og ved at sammenligne med andre universiteters metoder og anerkendte forskningsresultater, giver specialet nogle løsningsmuligheder for, hvordan multimediakompetencer kan løftes. For at få svar på de spørgsmål specialet stiller, har jeg anvendt udvalgte kvalitative undersøgelsesmetoder som består af hhv. en case, tre scenariobaserede læringsdesign samt en virtuel workshop som kan ses på Forløbet er blevet analyseret og evalueret sammen med artiklerne fra udvalgte universiteters egne e-læringsundersøgelser og - strategier. Specialet tager således udgangspunkt i, at anvendelse af IKT har påvirket undervisningens og læringens udvikling, og således har fremgangsmåden også ændret sig. Derfor opstår nye begreber som e-læring, e-pædagogik og e-didaktik. Ved design af kursusforløb med netbaseret undervisning kan man anvende forskellige modeller som fx pædagogiske scenariodesign, FIKSmodellen (Andresen 2000) og 5 trins modellen (Salmon 2004). Analysen viser, at der er startsvanskeligheder i forbindelse med at anvende e-læring. Specialets hypotese går ud på, at problemerne kan løses ved at gribe ind før kurserne starter samt i startfasen, og hjælpe underviserne med at udvikle deres kursusdesign i samarbejde med eksperter. Disse eksperter kan coache i løbet af kurserne. Desuden viser analysen at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en ad hoc hjælpefunktion. Udover disse startsvanskeligheder påpeger analysen også visse organisatoriske problemer forbundet med e-læring på universiteter, herunder problemer med manglende incitament samt aflønning af underviserens ekstra indsats for at udarbejde sit kursus med IKT. Specialet konkluderer således at disse vanskeligheder sandsynligvis kan løses ved at oprette en e-lærings supportenhed, som har til formål at coache undervisere og studerende i nærmiljøet og de organisatoriske problemer skal løses på et højere plan, hos universiteternes ledelse eller på ministerielt niveau. Den virtuelle workshop har fået positiv modtagelse fra deltagerne og derfor fortsætter workshoppens aktiviteter efter sommerferien. Workshoppens mål er at være et åbent diskussionsforum til uformel netkommunikation for erfaringsudveksling om e-læring.

5 1. INDLEDNING I nyere tid sker en stor del af kompetenceudvikling via informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Gennem tiden er der anvendt mange begreber om læring, som understøttes af IKT fra fjernundervisning, teknologistøttet undervisning, blended learning, mobil learning etc. Jeg har valgt at bruge betegnelsen e-læring for alle former for IKT-støttet læring. Der er stor interesse for e-læring, og årsagen til denne skyldes det potentiale, der ligger i mere fleksible læringsformer, hvad enten det drejer sig om fleksibilitet i tid og rum eller fleksibilitet i forhold til de studerendes individuelle læringsforudsætninger eller hverdagslivsbetingelser. E-læring kan forstås som overbegreb for tids- og stedsfleksibel læring hvor samarbejde og vejledning foregår i et virtuelt læringsrum eller i en kombination af fysisk og virtuelt læringsrum (Andresen, 2000). Fordele og muligheder ved e-læring er: Fleksibilitet (uafhængighed af tid og sted, samt nem adgang til og overblik over læringsressourcer) Pædagogisk merværdi (muligheder for differentiering, øget refleksivitet, videndeling, nye undervisningsformer) Bedre tilrettelæggelse (videndeling på tværs af institutter mellem undervisere, adgang til flere undervisningsressourcer og -materialer, lettere samarbejde med eksterne undervisere) Besparelser og effektivisering (færre udgifter til kopiering, studieadministrative lettelser ved mulighed for netkommunikation) (Heiberg, 2004) En kombination af min interesse for design og konceptudvikling og mine aktiviteter som tidligere italiensklærer, nuværende web-designer og studerende på IT Universitetet (ITU) har gjort mig interesseret i e-læring. Under mine studier på Københavns Universitet og på IT Universitetet kunne jeg observere, hvordan informationsteknologien vinder større udbredelse på videregående uddannelser, Højere Læreanstalter. Jeg har deltaget i diverse kurser med mulitimedieret undervisningsform og undersøgt dem nærmere. Det viste sig, at der var et stort behov for at løse diverse vanskeligheder som opstår i opstarten og under afviklingen af kurser med anvendelse af e-læring primært på grund af uerfarenhed med de nye medier, som kræver omstilling til e-pædagogik og e-didaktik. Det medfører også et behov for at udvikle et helt nyt begrebsapparat. De dygtige undervisere i face-2-face-undervisning skal tilegne sig nye metoder. Denne problematik, som berører e-learningsfeltet, er grundlaget for mit speciale.

6 Der er et behov for at styrke IKT på videregående uddannelser. I juni 2007 har Videnskabsministeriet defineret et program angående e-læring med ønsket om at øge indsatsen for at fremme anvendelsen af IKT således: Infrastrukturen er på plads, De studerende har et højt niveau af IKT-færdigheder og Der et er stort uudnyttet potentiale for e-læring på de videregående uddannelsesinstitutioner. De videregående uddannelser skal udnytte e- læring for at nå pædagogiske og strategiske mål. (National strategi for IKT-støttet læring, juni 2007) Som aktiv universitetsstuderende kan jeg konstatere, at undervisning med IKT er godt i gang, men der er samtidig en række grundlæggende problemer forbundet med at anvende det. Det viser bl.a. den undersøgelse jeg har udarbejdet forud for mit speciale, som var et observationsstudie af et Blended Learnings forløb (12 uges projekt). Dette studie har jeg valgt at inddrage som en del af empirien i mit speciale, idet emnet længe har interesseret mig. Jeg har tidligere udarbejdet adskillige IKT forslag og undervisningsmaterialer indenfor området, heriblandt et grammatikprogram/software for italiensk sætningsanalyse, ITUpedia, et online netværk og videnbase for ITU studerende, Multimedia samtalerum, et forslag til sprogundervisning med henblik på at øge IKT brugen i undervisningen og skifte de gamle elementer ud som fx det gammeldags sproglaboratorie. Sammen med andre studerende fra Læring og IT kurset har vi udarbejdet et e-learning community for spanskstuderende, projektet La Comunidad. [Billede 3.] Disse projekters konklusion er og eftertanken blev, at trods deltagernes og undervisernes udmærkede evner til at bruge IKT, blev mulighederne ved e-læring ikke tilfredsstillende og optimalt udnyttet. Det kunne jeg bl.a. se ved, at man i sprogundervisningen ikke anvendte mediernes fordele. F.eks. bruger Sproglaboratorierne stadigvæk gammeldags kassettebånd til at øve sig på. Spørgsmålet er, hvordan denne situation kan forbedres fremover. Mange af de forskere, hvis artikler eller bøger jeg har læst i de sidste tre år, er kommet til den konklusion, at der er akut behov for videreuddannelse af undervisere, således at de opnår øgede IKT og multimediadidaktiske kompetencer. Teachers needs for new competencies grouped into ICT literacy and multimedia didactical literacy. ICT literacy is the technical competency that everybody should possess, whereas multimedia didactical literacy deals only with the very special competencies that relate to using multimedia in school. (Witfelt 2000). Der er udkommet en del bøger, som kan bruges som håndbøger for dem, som er interesserede i at lære mere om e-læring. Væksten i læring der foregår helt eller delvist i virtuelle rammer, har ført til, at der er opstået et stort behov for en håndbog med designprincipper, som kan danne udgangspunkt for uddannelsesinstitutionernes og kursusudbyderes valg af en pædagogisk bæredygtig indførelse af e-læring. (Andresen, 2000). Der kendes efterhånden

7 både teorier og adskillige modeller til at designe e-lærings aktiviteter. Rasmus Blok fra Syddansk Universitet har udarbejdet en guide i 2005, som både praktisk og teoretisk fokuserer på læringssituationen, underviserrollen, studenterrollen og på undervisningens opgaver ud fra en pædagogisk og didaktisk perspektiv. Problemet er bare, at teknologien presser hurtigere og hurtigere på. Benyttelse af medier i undervisning og læring har stor succes. De mange medier gør undervisningen og læringen mere interessant og alsidig. Fordelen med e-læring er en kendsgerning som det også ses i undervisningsministeriets beskrivelse (National strategi for IKT støttet læring 2007): Vi kaster os ud i virtuelle undervisning, men mange gange er der problemer med, hvordan den klasseværelsebaserede pædagogik og didaktik kan eller skal overføres til multimedial e- pædagogik og e-didaktik. Ved didaktik forstås i denne sammenhæng, hvilket mål og indhold skal den pågældende fagdisciplin have og ved begrebet pædagogik forstås, hvilke undervisningsmetoder skal anvendes. Specialet vil pege på blandt andet de muligheder Andresens FIKS model og Salmons 5 trins model kan bruges til i udarbejdelse af kursusdesign. Jeg vil vende tilbage til disse modeller og gennemgå dem i dybden i teoriafsnittet og i scenarier Problemformulering I løbet af min kandidatuddannelse på ITU har jeg haft rig mulighed for at afprøve forskellige medier, som understøtter undervisning og læring - herunder medier som Power Point præsentationer, videoklip eller interaktive medier, som f.eks. kursushjemmesider, weblogs samt netbaseret undervisning. Forud for mit speciale har jeg udarbejdet en undersøgelse som handlede om netbaseret undervisning med seminar, et såkaldt Blended Learning. Undersøgelsen gik ud på at belyse, hvilken kommunikationsform man med fordel kan anvende i et netbaseret læringsmiljø, samt hvilken e-platform der understøtter læringen mest effektivt. Ved betegnelsen e-platform forstår jeg konferencerum, chat, , opgaveafleveringssektioner og kommentarsektioner. I dette projekt har jeg fokuseret mest på kommunikation og samarbejde i det virtuelle læringsmiljø og mindre om didaktikken og pædagogikken, målet med indhold og metoder at undervise på. Mine analyseresultater viste, at der var flere kritikpunkter ved internetmedieret undervisning. Kritikpunkterner var: at det er svært at sætte kommunikationen i gang at kommunikationsformerne chat, debat og konference aldrig kom rigtig i gang i nogen af platformerne indenfor observationens tidsrum, at selvom der er blevet oprettet grupper for samarbejde, kom der ikke meget ud af det, at det ikke var muligt at kommentere hinandens opgaveløsninger i lighed med underviseren. Dette betød, at denne form for kommunikation blev begrænset, hvor

8 læring kunne have fundet sted og kunne have fremmet dialogen mellem de studerende, at underviseren, efter hendes udsagn, ikke var klar over, hvordan hun kunne øge gruppeaktiviteterne, at der ikke var klar adskillelse af indholdet fra f2f og netundervisning. at selve softwareprogrammet Luvit gjorde mange af aktørerne, både underviseren og deltagerne, utilfredse. Disse kritikpunkter peger på, at der mangler tradition og erfaring i e-læring både fra undervisers og de studerendes side. Softwarens kvalitet har også stor betydning. Dette er et generelt problem på universiteter og sandsynligvis på andre undervisningsinstitutioner. Birgitte Heiberg, tidligere medarbejder af CBS Learning Lab, omtaler lignende problematik i sin artikel E-learning og kompetenceudvikling fra I artiklen diskuterer Heiberg barrierer for e-læring. Disse barrierer er: Manglende mål og vision for e-læring Manglende kompetencer og viden om pædagogisk anvendelse af e-læring Manglende tid og ressourcer både til udvikling og til at følge med i netdiskussioner Manglende motivation samt skepsis Tekniske problemer Copyright problemer Vi kan antage at kompetenceudvikling af undervisere samt de organisatoriske forbedringer kan overkomme disse barrierer. Til gengæld ligger den pædagogiske udfordring i at udvikle en didaktik hvor underviseren inddrager elevens mediekulturelle kompetence og samtidig fastholder det specifikt faglige perspektiv (Gynther, 2005). I afsnittet, hvor jeg kigger på, hvilke løsningsmodeller og fremtidsplaner som f.eks. Københavns Universitet, CBS og ITU opererer med, vil jeg beskrive det generelle billede nærmere. I forhold til casen om kurset Grundlæggende Grafisk design vil jeg evaluere de ovennævnte kritikpunkter og søge svar på; Hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring med e-learning for at For bedre optimere IKT i undervisningen, og hvordan løfter vi e-lærings faglige kompetencer hos at kunne undervisere på relativ kort tid? belyse problemstillingen og få mulighed for et konkret svar sætter jeg en yderligere undersøgelse i gang i form af en workshop. Formålet med undersøgelsen vil være at få flere stemmer til at markere sig, både fra undervisere, eksperter og studerende. Jeg vil også præsentere nogle artikler, som handler netop om implementering af e-læring på universiteter samt deres strategi. Med de tiltag håber jeg at få bedre mulighed for at diskutere, hvordan vi kan hjælpe

9 undervisere med at vælge de mest egnede virtuelle medier og metoder i undervisningen i et pædagogisk og didaktisk perspektiv. Min hypotese er, at de beskrevne problemer kan løses effektivt ved at gribe ind før kurserne starter såvel som i startfasen, og hjælpe undervisere med at udvikle deres kursusdesign i samarbejde med eksperter. Disse eksperter skal stå til rådighed under kursusforløbet for at coache både undervisere og studerende, når behovet opstår. Eksperterne må gerne høre under universiteternes LL (Laerning Lab), men skal fungere som en help-desk, derfor kalder jeg den enhed IT E-læring Support svarende til teknisk help-desk, også kaldet IT Teknisk Support. Når IT E-læring Support også gøres til et begreb, vil undervisere og studerende føle sig trygge og dermed mere motiverede. Eksperter/ konsulenter skal varetage institutternes eller liniernes (fx på ITU) lokale pædagogiske og didaktiske problemer. For at be- eller afkræfte min hypotese opretter jeg en workshop, hvis mål netop er at se på problemernes omfang og afprøve om min hypotese holder Afgrænsning Der findes et hav af forskningslitteratur omkring e-læring som fokuserer på alle fordelene ved e-læring. I specialet vil jeg beskæftige mig med den del af e-læring, hvor vanskelighederne opstår. Analyseresultatet fra casen viser, at vi har brug for her og nu-handling for at udnytte potentialet i IKT fuldt ud. Som det første vil jeg kigge på e-lærings forskningsresultater på feltet i søgen efter nye koncepter. Dernæst vil jeg anvende scenarier, hvor jeg tager udgangspunkt i problematiske læringssituationer. Endelig vil jeg igangsætte en virtuel workshop for at drøfte e-læring ud fra min case og scenarier. Workshoppens forløb og indhold vil jeg derefter analysere og evaluere. Den virtuelle workshop udgør specialets nye empiri. Problemerne der skal tages stilling til: e-didaktik - læringsdesign e-pædagogik - undervisningsmetoder/læringsprincipper adfærd ved brug af IKT fx deltagelse og evnen til at acceptere frihed på nettet teknologi Teknologien kan man ikke undgå at berøre, når emnet drejer sig om e-læring, men i specialet vælger jeg dette område fra og vil udelukkende fokusere på de lærings- og undervisningsfremmede elementer. Jeg vil kigge på de situationer i casen hvor problematikken opstår, og jeg vil angive løsningsforslag ved at fremstille udvalgte fremtidsscenarier. Jeg vil præsentere og diskutere Gilly Salmons 5 trinsmodel, samt Bent B. Andresens FIKS model. Jeg vil uddybe disse teorier nærmere i teoridelen og i den givne sammenhæng. Min fremgangsmåde består i at indsamle og bearbejde informationer for at nå frem til at besvare spørgsmålet stillet i problemformuleringen. Jeg har valgt tre metoder for at afklare ovennævnte spørgsmål. Den ene er scenariobaseret læringsdesign, og de andre to er en

10 kombination af analyse og evalueringsmetoden. Først vil jeg reflektere over emnet Grundlæggende Grafisk Designs netbaseret kursusforløb med seminar i efteråret 2007 som case og udarbejde fremtidsscenarier. Ved pædagogisk scenario forstås: en organiseret række tænkte begivenheder til belysning af en udvikling og en fremtidig situation, hvor der foregår en læringsproces (Andresen, 2000). For det første vil evalueringen redegøre for erfaringerne fra de observerede undervisningssituationer, scenarier med særlig henblik på underviserens planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse af undervisningsforløbet med multimedier og de studerendes tilfredshed med brugen af medierne. Casen og scenariodesignet afprøves i en virtuel workshop. For det andet bliver workshoppen, som repræsenterer den ny empiri, analyseret og dernæst evalueret. For det tredje vil jeg kigge på, hvilke erfaringer udvalgte universiteter har haft med e-læring samt deres planer for fremtiden. Til sidst vil jeg kunne opstille en konklusion og give et bud på mulige løsningsforslag med forklarende billeder ud fra den nuværende situation Definitioner E-læring. E-læring er en måde at tilrettelægge læringsforløb på, der er kendetegnet ved, at mål og indhold bestemmer rammerne for læringen, herved forbedrer læringens kvalitet. Hvis disse visioner skal realiseres, forudsætter det en pædagogisk omstilling. (Andresen 2000) Jeg har valgt denne definition blandt mange andre, fordi denne direkte beskriver specialets emne om pædagogisk omstilling som konsekvens af indførelse af internetmedieret undervisning Pædagogiske scenarier er en organiseret række tænkte begivenheder til belysning af en udvikling og en fremtidig situation, hvor der foregår en læreproces. De tænkte begivenheder er en del af en pædagogisk praksis (Andresen, 2000). Meningen med det er, at de studerende skal udvikle kundskaber, færdigheder, værdier e.l. under forløbet. For at kunne organisere et forløb er der blevet udviklet en planlægningsmodel, den såkaldte fleksibelt IT-integrerede kompetencesystem, FIKS-modellen. Systemet er bygget på nogle bestemte sammenhængende og forbundne elementer som udgør et kompetencesystem, en ordnet helhed af kompetente mennesker og deres metoder til samarbejde, kommunikation og videndeling (Andresen, 2000). Disse elementer er: læringsprincipper, organiseringsformer og softwaregenre Five-stage model 5 trins model (Salmon 2004, Blok 2005), som er en trinvis, struktureret model der lægger vægt på at fremme interaktion mellem deltagere i læreprocessen.

11 Underviserens primære rolle er at facilitere de studerendes tilegnelse af ny viden, i særdeleshed ved at fremme videnskabelse i mindre grupper. I specialets teoridel beskrives modellen. Workshoppens forløb blev afviklet efter denne model. Det er beskrevet i workshoppens evaluering. Desuden kommenteres det i forbindelse med underviserens nye rolle i forhold til de studerende Specialets opbygning Jeg har nu præsenteret de problemfelter, som jeg vurderer savner afklaring og løsninger. I kapitel 2 beskriver jeg de metoder, som fører specialet til at afklare problemfeltet. I kapitel 3 vil jeg præsentere de teorier, som hjælper os til at forstå problemfeltet og indfører os i et begrebsapparat for at beskrive, analysere og evaluere empirien. I kapitel 4 indeholder den empiri som et grundlag for den første undersøgelse specialet bygger på. Casen og scenarier fører os videre til det 6 kapitel som er dedikeret til den virtuelle workshop. Workshoppens mål er at reflektere over casen og de udvalgte scenarier samt at tage stilling til, hvorvidt min hypotese er bæredygtig. Kapitel 7 beskæftiger sig med, hvilke erfaringer nogle af universiteter har haft og deres planer til fremtiden. Derefter vil jeg i kapitel 8 samle op på delkonklusioner under konklusionen. Med undersøgelsens endelige resultater afslutter jeg specialet med perspektivering. 2. METODE Keywords: scenariobaseret konceptudviklingsdesign, analyse, evaluering, virtuel workshop som diskussionsforum, pædagogiske scenarier, fremtidsscenario, kvalitativ undersøgelse. Min fremgangsmåde har bestået i at indsamle og bearbejde informationer for at besvare spørgsmålene stillet i problemformuleringen samt besvare min hypotese, hvorvidt aktiv hjælp og løbende coaching til afvikling af e-lærings forløb er en brugbar idé. Specialet bygger på tre typer empiri. Den første er en Case som er et observationsstudie af et blended learning kursusforløb, Grundlæggende Grafisk Design, på IT Universitetet. Den anden er en online Workshop udarbejdet i forbindelse med specialets problemformulering. Den tredje består af en sammenligning af udvalgte artikler fra tre universiteter: Københavns Universitet /KU, Handelshøjskolen i København / CBS og IT Universitetet /ITU udgør disse kilder. Disse artikler omhandler netop problematikken omkring kompetenceudvikling som er dette speciales emne. Jeg vurderer at netop disse tre empiri er særligt velegnede til at undersøge nærmere. Til den første empiri anvendes scenariobaserede læringsdesign og til de andre to en kombination af analyse- og evalueringsmetode Scenariobaseret læringsdesign

12 Forud for det scenariobaserede læringsdesign har jeg udført både en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse i form af en spørgeskemaundersøgelse med konkrete og åbne spørgsmål samt observation af et netbaseret kursusforløb I kapitel 4 i Casen uddyber jeg hele forløbet og de analyseresultater, som er grundlag for de tre scenarier, som jeg gennemgår i kapitel 5. Der findes to typer scenarier, og jeg skelner mellem det pædagogiske scenario og fremtidsscenariet. Det pædagogiske scenario er en organiseret række tænkte begivenheder til belysning af en udvikling og en fremtidig situation, hvor der foregår en læringsproces (Andresen, 2000). Pædagogiske scenarier vedrører typisk en udvikling, der foregår i løbet af den tid, som følger kort efter den nuværende tid. Fremtidsscenarier vedrører typisk en udvikling på mellemlang eller længere sigt. Scenario 1 er inspireret af det pædagogiske scenario type men udformet som en retroperspektiv tankegang. Jeg konfronterer den skete situation med de muligheder som kunne have givet bedre resultater i GGD s kursusforløb. Scenario 2 er et typisk pædagogisk scenario, mens scenario 3 er et fremtidsscenario. Det er et idealiseret billede af et netbaseret eller blended learning forløb Analyse og evaluering Som nævnt har Casen fra det tidligere projekt allerede været genstand for en analyse. Analysen gik ud på at undersøge læringsfremmede interaktioner i et web-baseret læringsmiljø. Casen fokuserede udelukkende på internetkommunikation som emne, men analyseresultatrene viste, at den svage internetkommunikation skyldtes uerfarenhed med e-læring og deltagerne kunne ikke læne sig op ad en egentlig tradition på området. Dette problemfelt fandt jeg interessant at gøre til genstand for en nærmere undersøgelse, og det var oplagt at gå videre til et pædagogisk- og et fremtidsscenariodesign. Jeg har nu afprøvet et af scenarierne i en workshop med repræsentative deltagere og gennemført en kvalitativ analyse, hvor deltagerne har beskrevet deres oplevelser med det fremlagte emne. På den ene side er scenarier objekter for workshoppens opgave og på den anden side udarbejdes workshoppen med et lignende design som scenario 3. Derfor kalder jeg den et metapædagogisk scenariodesign. Selvom scenario 3 er betegnet som et fremtidsscenario, bliver det i workshoppens case til et pædagogisk scenario. Samtidig valgte jeg at analysere og evaluere workshoppens aktiviteter efter bl.a. 5 trins modellen. I den tredje fase sammenlignede jeg udvalgte artikler fra hhv. CBS, KU og ITU. Disse artikler viser et aktuelt billede om e-læring på deres universiteter og fremtidsstartegier. Analysen af disse artikler berørte problemfelterne med e-læring på universiteter og så nærmere på de strategier, de formulerede for at løse disse problemfelter samt hvilke visioner de har til fremtiden.

13 Metoder har både styrker og svagheder. Fx er scenariodesignet et fleksibelt værktøj, men for undervisere kan det virke uoverskueligt, fordi det kræver stor baggrundsviden, og udførelse i praksis volder også problemer. Problemerne som fremkom i workshoppen præsenterer jeg nærmere i kapitel TEORIER I kapitel 2 har jeg beskrevet hvilken fremgangsmåde, jeg benytter mig af for at analysere og evaluere specialets empiri. For at kunne gøre det skal jeg anvende relevante teorier som beskriver, forklarer og forudsiger e-lærings fænomener. Jeg har indsamlet oplysninger og samtidig iagttaget et netbaseret undervisningsforløb og selv erfaret nogle problemstillinger ved e-læring. I dette kapitel vil jeg se på lidt historisk tilbageblik. Afsnittets formål er at give et hurtigt indblik i e-læringens korte liv og give et billede af, hvordan udviklingen accelererer i forbindelse med teknologiens og mediernes fremgang. Derefter uddyber jeg planlægnings- og analysemodellen FIKS-modellen, scenarioprincippet og 5 trins modellen. De teorier og modeller anvender jeg for at kunne fortolke de problemer, der opstod både omkring GGD s kursusforløb og den virtuelle workshops forløb. Endvidere vil jeg bruge teorien om scenarioprincippet som redskab til udvikling af undervisningsdesign i udarbejdelse og afprøvning af specifikke fremtidsmuligheder. 5 trins modellen er et mentalt og praktisk redskab som hjælper med til at afvikle et internetbaseret kursusforløb. Denne model vil jeg beskrive i dette kapitel og anvende i workshoppens eksperimenterende forløb. Keywords: læringsprincipper, organiseringsformer, software, scenariodesign, e-tiviteter, e- moderator, e-struktør 3.1. E-læring En kort definition om e-læring fra Bent B. Andresen fra sin artikel i Tematidskrift 1: Hvorfor e- læring? : E-læring er en måde at tilrettelægge læringsforløb på, der er kendetegnet ved, at mål og indhold bestemmer rammerne for læringen, herved forbedrer læringens kvalitet. Hvis disse visioner skal realiseres, forudsætter det en pædagogisk omstilling. En væsentlig begrundelse for at indføre e-læring har to hovedoverskrifter: øget kvalitet i læring og bedre udnyttelse af ressourcer. Jeg har valgt denne definition blandt mange andre, fordi denne klart

14 beskriver specialets emne om nødvendigheden af en pædagogisk omstilling som direkte konsekvens af indførelsen af internetmedieret undervisning Historisk tilbageblik Definitionen på netbaseret undervisning er en særlig form for undervisning som foregår via nettet - underforstået internettet. Denne undervisningsform har en historie, som ikke går længere tilbage end til internettets etablering i 1960'ne - og i praksis ikke længere tilbage end til slutningen af 1980'ne, hvor undervisningsinstitutionerne fik - og internetadgang. Netbaseret undervisning forudsætter at der anvendes computere som kommunikationsredskab. Vi skal frem til sidste halvdel af 1990'ne, før almindelige husholdninger begynder at være koblet op på internettet. Til gengæld har fjernundervisningen en lang tradition bag sig og den sætter i høj grad rammerne for den netbaserede undervisning. Dens pædagogiske metode er baseret på den skriftlige kommunikation og derfor ligner den på mange punkter den nuværende netbaserede undervisning. Forskellen i dag er dog, at kommunikationen generelt foregår i et hurtigere tempo. Selvom den netbaserede undervisning overvejende foregår via skriftlig kommunikation, varer det sandsynligvis ikke længe, før vi vil se den ændre sig til mere fleksible medieformer, som f.eks. videocasting m.m.. En anden inspiration til netbaseret undervisning kommer fra udviklingen inden for området: Computer Supported Collaborative Learning CSCL som er tæt forbundet med forskningsområdet: Computer Supported Cooperative Work CSCW. Fokus for begge er udviklingen af IT-løsninger til støtte for samarbejde om arbejdsopgaver herunder også systemer til arkivering, deling og distribution af viden. Et eksempel på CSCW kan læses i artiklen: Collaborative Learning though Multimedia in a Community of Geo-scientist by Lone-Dirckinck-Holmfeld m.fl. (1997) Siden slutningen af 1990 ne har e-læring været i fokus i et forsøg på at integrere koncepterne for IT-støttet fjernundervisning og CSCL. E-læring blev svaret på ikke bare uddannelsessektorens problemer, men også på læring i organisationer og på læring i et livslangt perspektiv. Grundlæggende ses undervisning og læring i et konstruktivistisk perspektiv, hvor den aktive deltagelse af elever og studerende er helt central. I praksis kommer den konstruktivistiske grundholdning frem ved undervisningens faglige emne som udfolder sig mellem underviser og studerende og mellem studerende indbyrdes. Det er i dialogen at den lærendes refleksion over nye informationer initieres og dermed bearbejdes i forhold til allerede eksisterende viden. Ofte anvendes projektarbejde i grupper som katalysator til at sætte dialogen i gang. (Bang, 2003). Det fører os videre til spørgsmålet, hvordan undervisningsforløbet skal planlægges/designes så projektarbejdet i grupper kan lykkes. I de næste tre afsnit vil jeg præsentere tre modeller som på hver sin måde søger at opnå det samme formål, nemlig det at udføre et velbegrundet kursusforløb for at fremme læringen.

15 3.2. FIKS-modellen Andresens definition om e-læring siger, at den forudsætter en pædagogisk omstilling. Det kræver underviserens overvejelser omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter. Undervisers rolle skifter til at være instruktør og formidler. Det er en stor udfordring for undervisere at mestre og at medvirke til at udvikle kvaliteten af den pædagogiske praksis. Derfor blev der udviklet en planlægnings- og analysemodel kaldet FIKSmodellen - et fleksibelt IT-integrerende kompetencesystem. (Andresen 1999). FIKS-modellen bygger på en opfattelse af lærings- og kompetencemiljøer som systemer der er løst koblet til andre systemer lokalt, på landsplan og internationalt. (Andresen 2000) Systemet er et sammenhængende hele af indbyrdes forbundne elementer. Kompetencesystemet er en ordnet helhed af kompetente mennesker og deres metoder til samarbejde, kommunikation og videndeling. Modellen lægger op til, at e-lærere overvejer følgende tre spørgsmål, se figur 1.: 1. hvilke læringsprincipper skal ligge til grund for forløbet? 2. hvilke organiseringsformer skal appliceres? 3. hvilke digitale redskaber, kommunikations- og læremidler skal indgå? Disse overvejelser bruger jeg i min Caseanalyse. Først vil jeg bruge modellen til at kortlægge casens oprindelige situation. Derefter vil jeg designe andre modeller som vil forbedre kursusforløbet. Disse modeller vil jeg implementere i mit scenariodesign. Softwaregenre Organiseringsform Læringsprincipper Figur: 1. Begrebet læringsprincip forstås i denne sammenhæng måden, hvorpå de lærende tager aktivt del i processen for at udvikle kompetencer, som de har brug for. Ved udvikling af e læringskoncepter kan man fx vælge et eller flere af følgende læringsprincipper (Andresen 2003): procesorienteret læring, forståelsesorienteret læring,

16 erfaringsbaseret læring, induktiv læring (eller en kombination af induktiv og deduktiv læring), casebaseret læring, problemorienteret læring, projektorganiseret læring, dialogorienteret læring. Disse principper kan stå alene eller kan kombineres i et kursusforløb. Valg af læringsprincip(per) har umiddelbart konsekvenser for, hvilke læremidler, baggrundsmaterialer og beskrivelser af åbne opgaver, cases, eksempler, projekter mv., deltagerne får mulighed for at arbejde med under forløbet. I specialet fokuserer jeg på de overordnede principper i planlægnings- og analysearbejdet og jeg går derfor ikke ned i specifikke detaljer omkring disse typer af læring. Se afsnittet om scenarier i kapitel 5. De valgte læringsprincipper har desuden betydning for beslutninger om organisering af forløbet som fx blanding af tilstedeværelse og netbaseret læring, teamlæring, underviserens rolle som formidler, vejleder og sparringspartner samt omfanget heraf, forløbets varighed og opdeling i faser etc. Disse principper kan ses i scenario modellerne. Det første scenario er konstrueret efter kursusforløbet i Casen. Det viser Teamlæring, Procesorienteret læring og Projektorienteret læring. Fx var Teamlæring planlagt, men lykkedes ikke. Det vil sige, at når vi konstruerer efter en FIKS-model, og dermed foretager en evaluering, kan vi forholde os konkret til, hvor processen gik galt og hvor indsatsen skal forstærkes. Når man har truffet de første valg af læringsprincipper og organiseringsformer kan disse valg justeres løbende. Herved er det i princippet muligt at opnå de e-didaktiske mål og indhold som bestemmer rammerne for læringen. Jeg præsenterede i kapitel 5 en tabel, der viser hvordan jeg har brugt FIKS modellen til at udtrykke intentionsgraden fx med organiseringsformer fra hierarki til anarki og softwaregenre fra statisk konferencesystem til mere brugerdefineret blog koncepter. Disse forhold er nærmere beskrevet i teorien om scenarier Scenarioprincippet

17 Jeg har valgt et scenariobaseret pædagogisk konceptudviklingsdesign med det formål at kunne evaluere min case: netbaseret kursus med seminar. Jeg har i den forbindelse valgt at fremstille to fremtidsscenarier (scenario 2 og 3) som løsningsmodeller. Fremtidsscenario 3 fungerer i specialet som pædagogisk scenario for den virtuelle workshop. Begge scenarier er bygget op ved med inspiration fra FIKS-modellen. FIKS-modellen konstrueres for at beskrive et fremtidigt kursusforløb. Der er behov for detailplanlægning og koordinering af de mange aktiviteter som foregår i forbindelse med undervisning og læring. Derfor må lærerens didaktiske kompetence omfatte en udbygget scenariekompetence, dvs. evnen til at gennemtænke pædagogiske scenarier fra start til slut. Når man Definitioner: supplerer Ved pædagogisk scenario kan i denne sammenhæng forstås: en organiseret række scenarier tænkte begivenheder til belysning af en udvikling og en fremtidig situation hvor der foregår en læreproces. med FIKSmodellen Et pædagogisk scenario omfatter derfor en beskrivelse af, hvilke kompetencer eller værdier det er hensigten, at de studerende skal udvikle under forløbet. får man et stærkt Pædagogiske scenarier vedrører typisk en udvikling, der foregår i løbet af den tid som følger kort efter den nuværende tid. værktøj. Men det Fremtidsscenarier vedrører typisk en udvikling på mellemlang eller længere sigt. kan jo ske, (Andresen 2000) at disse teorier holder ikke i det virkelige liv. Derfor er det vigtig at evaluere kursusforløbet løbende. Og når underviseren ikke kan løse problemet kan en ekspert yde support. Underviseren kan udarbejde et nyt scenario i samarbejde med sin coach og senere diskutere den løbende og ændre på planen hvis det er nødvendigt. Et andet værktøj som også kan være værdifuldt for en underviser er Salmons 5 trins model Five-stage-model eller 5 trins model Specialets problemfelt kredser om den kendsgerning at undervisere og studerende, mangler tradition og erfaringer når de deltager i et e-læringsforløb. Undersøgelser fra fx CBS og Københavns Universitet, bekræfter denne påstand. I Kapitel 7 gennemgår jeg disse undersøgelser nærmere. E-læring kræver, at vi tænker over, hvordan vi kan gennemføre undervisning online. For det første viser vores erfaringer med GGD s kursets undersøgelse,

18 at det ikke er muligt at opnå succesfuld undervisning online ved at benytte de former for undervisning, som vi normalt anvender i universitetsundervisning med fysisk tilstedeværelse, dvs. dialogbaseret forelæsning og holdundervisning, hvor underviseren er den primære leverandør af facts og viden. I casen har vi nemlig et eksempel på den, hvor underviseren er den styrende autoritær person, opfordrer til selvstændighed men viser ikke vejen frem, hvad de studerende skulle gøre. Underviseren gentager enddapå nettet det samme undervisningsprocesse som på seminar og omvendt. For det andet har samfundsforholdene ændret sig, og IT og media kompetencer er i dag i høj kurs og kræver at studerende udvikler nye kompetencer til at begå sig. I en af kommentarerne i workshoppen ser vi, at også de studerende fra ITU forventer at have høje IT og media kompetencer. Selvom underviserne måske har deltaget på adskillige opdateringskurser er det ikke sikkert, at de kan magte at designe et optimalt forløb. Derfor er det praktisk at anvende teorier som fx 5 trins modellen som guideline. En tidssvarende model for online universitetsundervisning er Salmons model, se Figur 2. Denne model anviser guidelines til undervisere og studerende og giver således mulighed for at udvikle disse kompetencer. Ved e-læring må undervisningen i højere grad baseres på mulighed for aktiv interaktion og dialog mellem studerende og undervisere, hvor læring er noget man som studerende selv er med til at skabe. Via e-læringsteknologi er det muligt at lære ved at skabe kontakter og opsøge netværk samt indgå kvalificeret i disse. Men det kræver, at online undervisning er tilrettelagt sådan, at de studerende kan udnytte mulighederne.

19 Figur: 2. Gilly Salmon (2004) peger på, at netstuderende har flere udfordringer end on-line studerende, fordi de på samme tid skal lære at bruge et e-læringssoftware (Learning Management System), koncentrere sig om at tilegne sig det faglige indhold af et kursus, og samtidig overkomme den udfordring det er udelukkende at kommunikere skriftligt. Derfor er der, ifølge Gilly Salmon, brug for en undervisningsmodel, der tager højde for netstuderendes særlig situation. Beskrivelse af niveauer inspireret af Rasmus Blok (Blok 2005): Underviseren er e-moderator, dvs. har ansvaret for at igangsætte og være moderator af diskussioner i e-læringsforløbet. Det sker i praksis ved, at underviseren på forhånd har lavet e- tiviteter (online læringsaktiviteter), som de studerende skal udføre undervejs i kurset. Desuden skal e-moderatoren være den, der samler op i diskussionerne ved løbende at lave resuméer, hvor hun eller han fremhæver, hvad der har været diskuteret undervejs og kommer med faglige synspunkter og nye vinkler (fx ved at slutte af med nye faglige spørgsmål til diskussion blandt de studerende). Med sin faglige ekspertise og overblik faciliterer underviseren dermed de studerendes læring. Rasmus Blok kalder e-moderator for e-struktø efter Samon. Jeg foretrækker betagnelsen e-moderator. E-tiviteter forløber over fem trin i modellen (Figur 2), hvor hvert trin indeholder et læringsmål for de studerende samt en beskrivelse af de tilhørende moderator opgaver på dette trin. Som eksempel kan nævnes, at på trin 1 i modellen er formålet, at de studerende logger på e- læringssystemet og får adgang til kurset. Moderatorens opgave på trin 1 er at sørge for at byde de studerende velkommen og være opmuntrende. Aktiviteter i denne sammenhæng kaldes hos Salmon e-tivities og hos Blok e-tiviteter. E-tiviteter på trin 1 vil derfor være et velkomst indlæg, som de studerende skal svare på. Alle e-tiviteter har en deadline for udførelse. De efterfølgende

20 trin rummer e-tiviteter, der er forskellige i deres læringsmål, men som alle er med til at lede de studerende frem til at kunne arbejde kollaborativt og deltage aktivt i en faglig dialog. Modellen viser de enkelte trin med moderatorens opgaver (se i øverste del til højre af hvert trin) og læringsmål for de studerende (se i nederste venstre del af hvert trin). Aktivitetsindikatoren til højre for trinene viser, hvilken forventning der er til intensitet i interaktionen på de enkelte trin. På et kursus, der varer 10 uger, kan underviseren fx fordele e-tiviteter inden for de fem stadier således: stadie 1-3 i to uger, stadie 4-5 i otte uger. Salmon anbefaler, at modellen implementeres på kurser, der varer mindst 10 uger, da det ellers vil betyde, at der ikke vil være tid nok til at arbejde sig igennem samtlige stadier (Salmon 2004). For det første planlagde og evaluerede jeg workshoppen som om det var et e-læringsforløb efter principperne i scenario 3 og for det andet efter 5 trins modellen. Workshoppen varede kun en uge, derfor kunne den ikke udvikle sig efter det planlagte mål. Den nødvendige tid var ikke til rådighed. Den virtuelle workshop blev sat i gang som et eksperiment for at afprøve bloggens muligheder og effekt. I løbet af efteråret skal jeg afholde lignende workshops som varer to uger. Derfor er disse erfaringer absolut brugbare. I kapitel 6 beskrives workshoppens forløb efter 5 trins modellen. 5 trins modellens detaljerede beskrivelse kan ses i Bilagsektionen. Bilag CASE

21 Billede 1. Emne: Grundlæggende Grafisk Design E2007, netbaseret undrevisning med seminar Beskrivelse I efteråret 2007 undersøgte jeg et netbaseret kursus, Grundlæggende Grafisk Design på ITU, i forbindelse med et 12 ugers projekt. De studerende på GGD var meget erfarne på internettet. Alle deltagerne havde tilgang til internettet, ikke kun fra Universitetet, men også hjemmefra. Det var et vigtigt element, fordi de kunne være aktive på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Læringsrummet på internettet brugte et LMS (Learning Management System) Luvit. Brugen af Luvit var ikke udelukkende positiv. Dog understøttede læringsmiljøet læringen via kommunikation og iagttagelse trods nogle tekniske problemer i starten, og ikke meget tilfredsstillende brugergrænseflade. De studerende syntes positivt om den netbaseret undervisningsform. Opgaveafleveringer og kommentarer på disse opgaver lagde primært basis for læringen under kursusforløbet. Her skal understreges systemets gennemsigtighed som tillader alle at se hinandens opgaver, lærerens kommentarer og nye forslag. Det første kritikpunkt var, at der blev savnet incitament og mulighed for at arbejde med hinandens opgaver, som kunne have været lærerig og samtidig sjovt. Det andet kritikpunkt var, at, ITU har brugt Luvit i 7 år som er et statisk program og der ingen mulighed er for opdatering til en forbedret udgave. Vi ved, at teknologien udvikler sig hele tiden og kommer med nye og bedre produkter. De studerende, som er erfarne brugere af IT, forventer, at det anvendte LMS vil benytte sig af de bedste elementer af de nye produkter og som allerede bruger i andre programmer. Her kan nævnes måden at chatte på med medstuderende som kendt fra Life Messenger eller fra Skype og endda udvidet med webcam, fildelig m.m. Undersøgelsen gik ud på at belyse, hvilken kommunikationsform der anvendes i læringsmiljøet og dermed også som platform, der understøtter læringen mere effektivt.

22 Under betegnelsen platform forstår jeg konference, chat, forum, , opgaveafleverings sektionen, kommentar sektionen etc. Når kurset havde den begrænsning, at opgaverne ikke skulle løses i grupper, men enkeltvis, blev min konklusion begrænset til denne form for netlæring. Selvom der ikke tales om gruppeprojekter, betragter jeg læringsmetoden som CSCL (Computer Supported Collaborative Learning), fordi læringen foregår i et virtuelt fællesskab med iagttagelse af alle kursusdeltagernes opgaveløsninger og lærerens kommentarer af disse samt muligheden for diskussion. LMS er et stærkt værktøj, det samler de studerende på deres læringsmiljø. Gennemsigtigheden i det virtuelle læringsmiljø gjorde, trods kursusforløbet var kort, at mængden af gennemgåede læringsmaterialer var oplagret i store mængder og de var tilgængelige i hele perioden, og det var muligt at arbejde med dem under hele kursusforløbet, studeres og reflekteres asynkront på fleksible tidspunkter. En anden fordel ved det virtuelle læringsmiljø var, at alle kunne være med, lige meget hvor aktiv man var og hvor man befandt sig henne, i periferien eller i centrum af læringsmiljøet. Mit mål var med observationen og spørgeskemaundersøgelsen at være i stand til at finde kommunikations- og læringsmønstre ved analysen af de indsamlede oplysninger. Det blev bekræftet, at der finder læring sted i et virtuelt læringsmiljø, i vores case først og fremmest ved at reflektere over kursets indhold. Her kan nævnes tilfredsheden med at kunne se alle afleverede opgaveløsninger samt lærerens kommentarer og forslag til andre løsningsmuligheder. Iagttagelsen blev vurderet som et af de vigtigste punkter i læringsprocessen. Iagttagelsen foregik i læringsmiljøets læring management system LMS, hvor data opbevares under hele kursusforløbet. Arbejdsrummet vil jeg kalde procesplatform. Læringen forekommer også via diskussion med medstuderende og læreren. Derved opbygger de studerende deres viden i fællesskab og lærer selv at reflektere over kursets indhold og opbygger derved viden i fællesskab. Iagttagelse Virtuelt Læringsmiljø Procesplatform Kommunikation Refleksion Privat arbejdsplatform Diskussionsplatform

23 Figur 3. Kommunikations og læringsmønster i et medieret perspektiv Den visuelle gengivelse af læringsmiljøet stammer fra Gynthers diagram (Gynther. Blended Learning, 2005, København) men jeg har udvidet det med flere detaljer. Jeg opdeler det virtuelle læringsmiljø i platforme. Ideen med det er at kunne afgrænse konkret, hvor læring foregår og i hvilket omfang. Fra diagrammet kan aflæses, at læreprocessen er dynamisk, man bevæger sig fra den ene platform til den anden og vender tilbage med en ny form for indsigt. I Procesplatformen, hvor de afleverede opgaver præsenteres, foregår iagttagelsen. Gynther henter sin inspiration fra Luhman som mener, at iagttagelsen er, at man faktisk sanser noget, hæfter sig ved noget, vælger noget ud som er interessant. Den studerende reflekterer over de iagttagede materialer fx billeder. Derefter bearbejder han/hun de nye ideer sammen med informationer fra Diskussionsplatforme i sin Privat arbejdsplatform og lægger sit nye produkt frem i Procesplatformen. I et virtuelt læringsmiljø er fællesskabet en drivkraft. I vores case opstår fællesskabet med bidragene, opgaverne fra de studerende, som lægges i en fælles pulje i Procesplatformen. Fællesskabet og dermed interaktionen opstår i læringsmiljøet, fremmer læringen på grund af muligheden for iagttagelse, diskussion og refleksion. Dette udsagn bekræftes i min observation og i spørgeskemaundersøgelsen. Læringen kommer ved gentagelse af de ovennævnte aktiviteter. Muligheden for refleksion øver læringspotentialet. I den skriftlige diskussionsform, hvor diskussionen, refleksionen og dermed læringen typisk forløber over længere tid, er der også mere tid til refleksion. Ligeledes kan der være forskel på, om man læser andres indlæg i en elektronisk konference, eller om man også selv deltager med indlæg i debatten og derved skal formulere sig og reflektere over emnet. En anden forskel på skriftlig og mundtlig debat er, at den skriftlige debat bevares hele kurset igennem, hvor man efter behov kan vende tilbage og læse den igen. Afleveringer og kommentarer var grundlæggende for kurset. De to platforme blev flittigt brugt. I spørgeskemaundersøgelsen kommer det udtrykkeligt frem, at de studerende savnede muligheden for selv at gå ind og kommentere hinandens opgaver. Hvis der var afsat en platform for den mulighed, ville denne have været brugt Konklusion af undersøgelsen Konklusioner er, at det er essentielt at sætte kommunikation i gang og at selve designet af læringsplatformen pædagogisk og didaktisk designopgave - er vigtig og at internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen ved: 1. Asynkron skriftlig kommunikation 2. Læring via samarbejde, CSCL, social konstruktions- og forhandlingsproces 3. Velegnet platform Den asynkrone skriftlige kommunikation har særdeles store læringspotentialer. Fordelen er, at den kræver mere bevidste overvejelser over de synspunkter eller argumenter, man vil gøre

24 gældende samtidig med, at den giver den enkelte deltager mulighed for at justere sine tekster, inden den lægges ind i forummet, og at man kan bruge andres tekster som tænkeredskab (Agertoft m.f., 2003, Værløse). Analysen af casen viser, at netop denne form for virtuel interaktion fremmer læringen og har store potentialer i forhold til undervisningen. Et af kritikpunkterne var, at kommunikationsformene chat, debat og konference aldrig rigtig kom i gang i nogen af platformene indenfor observationens tidsrum. Det kan begrundes med, at fx opgaverne skulle løses og afleveres af de enkelte personer. Det andet kritikpunkt var, at selvom der blev oprettet grupper for samarbejde, blev der ikke ret meget ud af det. Kursets længde og manglende motivation kunne være en af årsagerne. Det tredje kritikpunkt var selve Luvit s softwareprogram, som gjorde mange af aktørerne, både underviseren og deltagerne utilfredse. Det fjerde kritikpunkt var, et udsagn fra store del af spørgeskemarespondenterne, at der ikke eksisterede en decideret platform eller forum, hvor deltagerne kunne få mulighed for at kommentere hinandens opgaveløsninger i lighed med underviseren. Dermed begrænsedes brugen af den mere sociale form for kommunikation, hvor læringen kunne have fundet sted. Det vil sige, at valget af software er meget vigtigt og kvaliteten skal absolut ikke undervurderes. Det skal være en type, hvor det er muligt at rette op løbende på svagheder og som kan formes i forhold til kursernes særlige behov. 4.3 Perspektivering Konklusionen fører os videre til perspektivering. Målet med dette projekt var at observere interaktion i et netbaseret kursus og læringens omfang i læringsmiljøet. Undersøgelsen viste, at brugernes tekniske kompetencer var i orden, og de fysiske rammer også var til stede. Virtuelt læringsmiljø er afhængig af forskellige betingelser som fx kursets mål og hvilke type opgaver der skal afleveres fx i særtilfælde med grafisk produktion, samt om opgaverne skal udføres af enkelte kursister eller i grupper. Men fælles for alle er, at gode kommunikationsmuligheder fremmer læringsprocessen. Det vigtigste er at skabe et sådan virtuelt læringsmiljø, som gør interaktionen tryg og at de forskellige former for værktøjer er brugervenlige og layoutet tiltaler de studerende. De tre ting har et stort ansvar for motivation og hvor der er motivation, får læreprocessen også større succes. Disse erfaringer viderefører jeg her til mit speciale, som har det formål at fremme læreprocessen via virtuelt læringsmiljø med internetmedieret kommunikation Diskussion De ovennævnte kritikpunkter står til diskussion. Undersøgelsen udløste en del åbne spørgsmål i forhold til casen. Det kan konstateres, at det fx er mærkeligt, at så mange studerende, der

25 arbejder med samme type projekt og teknologi, ikke har så meget at samarbejde eller udveksle meninger om! Er det manglende motivation eller kompetencer? 5. E-LÆRINGS SCENARIODESIGN I dette kapitel vil jeg præsentere tre scenariodesigne. Sammenfattede udviklingsproces i scenarier vises i Tabel 1. Tabel 1: Et overblik over de muligheder e-læring kan arbejde udefra i forhold til CASE-n 5.1. Scenario 1 læringsprincipper organiseringsformer software motivation Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Procesorienteret læring opgaveløsning kommentar spørgsmål svar mest fra underviseren Projektorienteret læring emnearbejde i grupper opgaveløsning i fællesskab Dialogorienteret læring Projektorienteret læring kommentere hinandens opgave Hierarki - top styring Heterarki - centrale aktører deltager i beslutningsprocesserne Anarki - centrale aktører har hver sin dagsorden lærerstyret klasse og netundervisning individuelle øvelser teamlæring elevstyret vejledning temaarbejde elevstyret vejledning gruppearbejde LMS / LUVIT konferencesystem, Cafe-uformel konference LMS / LUVIT blog / web 2.0 Messenger skype lav høj fælles interesse og ansvar høj Tillidsbaseret dialog I n t e n s i t e t s g r a d Traditionel fremmødeundervisning Traditionel fjernundervisning Netbaseret undervisning Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Skriftlig og mundtlig kommunikation Synkron teambaseret læring Fleksibilitet sted og tid Fleksibilitet sted og tid Dialogpræget læring Selvstændighed Selvstændighed, AFEL/GAFL Udforskning Responsgivning Elevstyret Socialt samvær Asynkron vejledning Virtuel vejledning Løbende evaluering

26 Læring med blended læring Læreren og Jane Andersen, ansvarlig for Luvit systemet, har sendt de første informationer ud per ITU s webmail. Efter at koderne var blevet tildelt de studerende, åbnede kommunikationen på Luvit. På grund af webmanagement-systemets (LMS) åbenhed kan man følge med aktiviteterne og dermed notere bevægelserne. Den første store opgave for alle var at lære Luvit at kende. Hjælpefunktionen bestod af en manuel og en opfordring til at kontakte læreren eller Jane Andersen. Det viste sig, at mange havde problemer med at aflevere den første opgave. Disse problemer var mest tekniske. De studerende har ikke kunnet tilegne sig betjeningen af systemet på så kort tid. LMS systemet blev accepteret med tiden, dog forekom samarbejdet mellem de studerende kun sporadisk. Som kurset skred frem, begyndte de studerende at bruge konferencesystemet oftere. I starten blev Cafeen brugt mere til uformel kommunikation. Efterhånden blev der stillet relevante spørgsmål til opgaven, ikke kun praktiske eller tekniske spørgsmål. Introduktionen burdet være mere dybtgående på det første møde. Det var kun en lille del af de studerende der kendte Luvit. I starten blev kommunikationen på nettet brugt på forskellige måder. Nogen brugte de gængse former som , mest for at få kontakt med læreren for at løse tekniske problemer. Generelt bruger de studerende meget MSN, chat og Skype. Luvit s forum Cafe blev også brugt af nogle få studerende. E-læringen bringer ny udfordringer for undervisningen og rollen som underviser. Det drejer sig om den tekniske kontrol og support samt vejledningen i softwarebrug og vedligeholdelse af konferencerne. I startfasen er der ekstra brug for motivation og brobygning mht. de studerendes færden i et fremmed miljø. I teoridelen har vi set at G. Salmons 5-trinsmodels første niveau netop peger på vigtigheden af at få adgang til systemet samt at opmuntre de studerende til online læring, som er en essentiel forudsætning for at skabe deltagelse i e- læring. Socialisering af de studerende er den anden vigtige opgave i startfasen. De studerendes studievæner er præget af samarbejde og arbejde i team. Nyt i dette kursus s sammenhæng er, at størstedelen af kommunikationen og vejledningen foregår i det virtuelle læringsrum. De studerende har ansvar for tilrettelæggelsen af deres arbejde. Det gør, at de studerende udvikler en høj grad af ansvarlighed og arbejdsdisciplin. Gensidig informations-udveksling finder sted. Der er store potentialer i en web-baseret platform. Den indbyder til samarbejde og kommunikation med hinanden. Den er også egnet til drøftelse af opgaveløsninger etc.

27 I vores case blev processen hæmmet af, at Luvit ikke er fulgt helt med den teknologiske udvikling. Dette faktum indrømmer Jane Andersen også. Dette gælder blandt andet de manglende muligheder for at editere i et publiceret dokument (som først skal hentes ned, rettes og publiceres igen) eller for at arbejde på fælles dokumenter ved gruppearbejde. Jeg har gennem de sidste par år set systemer, som jeg umiddelbart vurderer som mere egnede. Det er baggrunden for, at vi nu går i gang med at undersøge andre muligheder. Underviseren, CBO kommenterer det samme emne således: I 4 år har jeg som sagt kørt kurser gennem FC (FirstClass) og der er mange fordele i denne kommunikationsform, som jeg savner meget i Luvit. FC er lettere tilgængeligt og meget hurtigere at arbejde med. Man skal selvfølgelig have med i sin betragtning, at det er første år, jeg arbejder med Luvit og at det går lidt langsommere. Men arbejdsgangene er mere kompliceret i Luvit, der er simpelthen flere "lag", flere kommandoer, osv. før man har gjort, hvad der er hensigten! Men kort sagt: Der er ikke samme dynamik i Luvit som i FirstClass! Her kan vi understrege, at underviseren følte sig utryg med Luvit på grund af manglende erfaringer med det nye software. Vi kan konstatere at startproblematikken blandt andet skyldtes softwaren, og at underviseren heller ikke kendte dette bestemte system. Udover problemerne i starten gjorde kursets organiseringsform interaktionen heller ikke nemmere. Kurset var styret af underviseren fordi opgaveløsning var lagt op til individuelt arbejde - dog var der formelt oprettet grupper, og alle fik kommenteret deres præstation enkeltvis. Afleveringer og kommentarer var grundlæggende for kurset. Den platform blev flittigt brugt. I spørgeskemaundersøgelsen kom det udtrykkeligt frem, at de studerende savnede muligheden for selv at gå ind og kommentere hinandens opgaver. Hvis der var afsat en platform for den mulighed, ville denne have været brugt flittigt. Fordelen med opgaveafleveringer og kommentarerne på Luvit var ellers det mest roste element i e-læringsforløbet. Disse indlæg var tilgængelige under hele kurset og muligheden for at se andres opgaveløsninger og tilhørende kommentarer var meget lærerigt. 80 % af de studerende har afleveret deres opgaver. Der var 100 % tilslutning til spørgsmålet: Synes du, at det er inspirerende at se andres opgaver og kommentarer til dem?. Alle undtagen en, som vidste ikke, var tilfreds med kursets grundide om at lære af andres erfaringer. Om spørgsmålet. Føler du dig tilpas med at vise dine opgaver for andre?, kom det samme svar.

28 Software Som tidligere beskrevet fik Luvit gennemgående dårlig kritik som web-baseret IT-system. Der blev efterlyst et bedre usability for at forbedre kommunikationsmulighederne og bedre layout Sammenfatning Netbaseret undervisning med seminarer som også kaldes Blended Learning er organiseret således, at man mødes få gange på uddannelsesstedet og resten af undervisning foregår på nettet i et virtuelt læringsmiljø. Fordel med denne form for undervisning er, at mange flere studerende kan deltage i undervisningen på grund af dens fleksibilitet. Fleksibiliteten udvides ofte til også at omfatte fleksible arbejdsformer og differentiering med hensyn til 1) tempo, bredde og dybde, 2) individuel læring og teamlæring, samt 3) sparring og vejledning (Andresen, 2000). E-læring er et relativt nyt fænomen som kræver omstilling både fra undervisere og de studerende. Andresen opridser nogle kritikpunkter som udgør en slags pejlemærker for kvaliteten af læring, dialog og samarbejde der omfatter virtuelle læringsrum og underviseren skal overveje: Deltagerforudsætninger Deltagernes vilkår for at gennemføre deres uddannelse Underviserrollen Skriftlig kommunikation Netkonferencer Læringsteknologi Erfaringerne med casestudiet peger på, når vi kigger på Scenario 1 og Figur 3., at vi tydeligt kan få øje på nogle af disse kritikpunkter. Største delen af de studerende og selve underviseren har kun lidt erfaringer med Blended Learning. IT kompetencer er ikke det samme som e- lærings kompetencer. Den sidste kræver indblik i, hvordan man begå sig i et virtuelt læringsmiljø. Den største fejl af GGD s kursusforløb var, at der ikke blev fortaget løbende evaluering. Ved sådan en evaluering, som kunne have foregået på f2f møder og ligeledes i konferencerummet, kunne problemer være løst ved fælles diskussion eller henvendelse til Jane Andersen.

29 5.2. Scenario 2 Jeg har afsluttet scenario 1 med følgende udsagn: Den største fejl af GGD s kursusforløb var, at der ikke blev fortaget løbende evaluering. Ved sådan en evaluering, som kunne have foregået på f2f møder og ligeledes i konferencerummet kunne problemer være kommet frem, og ved fælles diskussion eller ved henvendelse til Jane Andersen, være løst. I dette scenario vil jeg pege på de muligheder som kan gøre en forskel for en bedre afvikling af GGD s kursusforløb Fre en retro til en pædagogisk scenariodesign For at vise udviklingen visuelt, vil jeg tage udgangspunkt i Andresens FIKS-model (Fleksibelt ITintegrerede KompetenceSystem) for at præsentere læringsdesign ændringen. scenario 2 scenario 1 Softwaregenre Softwaregenre Web LMS/Luvi fagspecifik software Organiseringsform Læringsprincipper Web LMS/Luvi fagspecifik software Organiseringsform Læringsprincipper elevstyret l. evaluering Teamlæring Procesorienteret læring fleksibel u. Projektorienteret læring asynkron vejledning fremmøde u. Blended learning Procesorienteret læring fleksibel u. Projektorienteret læring lærerstyret, skemalagt u. Figur 3. udarbejdet efter Andresens FIKS-model Elementer i FIKS-model ændring i læringsdesign 1 Læringsprincipper Dagsorienteret og netbaseret læring / Blended learning Procesorienteret læring individuelt opgaveløsning Projektorienteret læring individuelt arbejde 2. Organiseringsform Lærerstyret skemalagt undervisning Tidsfleksibel og stedsfleksibel undervisning Fremmøde undervisning Asynkron vejledning 3. Softwaregenre Web Konferencesystem LMS / Luvit Cafe uformel kommunikation

30 Fagspecifik software Photoshop Ændringsforslag 1. Læringsprincipper Teamlæring Procesorienteret læring opgaveløsning i grupper Projektorienteret læring projektudarbejdelse i fællesskab 2. Organiseringsform Elevstyret læring Løbende evaluering Tidsfleksibel og stedsfleksibel undervisning 3. Softwaregenre Web Virtuel konference skriftlig kommunikation (Luvit) Fagspecifikke software Photoshop Forskellen på de to figurer er, at den første version af FIKS-modellen som beskriver casen fra GGD kurset viser lærerstyret skemalagt organiseringsform, imens den anden version af FIKSmodellen præsenterer en elevstyret organiseringsform. Forskellen på de to situationer er, at elevstyret læring virker motiverende for de studerende og opfordrer til selvstændighed. For at motivere i kommunikation og samarbejde er det oplagt at vælge opgaveløsning og projektarbejde i grupper i stedet for individuel opgaveløsning. På denne måde er det uundgåeligt at de studerende bruger mere tid til at diskutere emner og dermed konstruerer deres viden. Når undervisningen følger det stramme lærerstyrede læringsprincip bremses læringsprocessen som hæmmer kursets mulighed for fri udvikling. Hvor der er plads til elevstyring er der større engagement fra de studerendes side og dermed større motivation. Løbende evaluering gør, at underviserens og de studerendes frustrationer kommer frem og problemer eller ønsker bliver løst Sammenfatning I vores vidensamfund er IT-integration en væsentlig opgave. Det gælder også, hvad læringen angår. Pædagogisk og organisatorisk omstilling er uundgåelig og dermed et vigtigt mål. Med ITintegration i undervisningen fremmes de studerendes læring og deres personlige udvikling kan bruges bredt i deres fremtidige liv. Casestudiet, som tidligere beskrevet, peger på, at der er motivation blandt de studerende til bredere udnyttelse af IT og kommunikation, hvor de kan få større råderum og dermed også større ansvar. Det kan fremme de studerendes læring og personlig udvikling.

31 På baggrund af de to FIKS-modeller kan man besvare de spørgsmål: Hvordan kan man ændre på læringsprincipper og organiseringsformer, og hvordan kan man bedst udnytte de pædagogiske gevinster med disse ændringer? Svaret er, at der er et behov for nytænkning både i forhold til hvilke læringsprincipper der skal anvendes og hvordan. Samt hvordan læringen skal organiseres. Forudsætningen for at overskue disse nye former for e-lærings pædagogiske og didaktiske opgaver er, at underviseren får opbygget sine kompetencer i e-læringsprincipper og måden at organisere på og dermed kan udnytte IT-integrationen bedre i sit arbejde. Aktiviteterne i e- læring skal netop designes til at opfylde de ovennævnte krav, men det kræver en trænet underviser at udarbejde og anvende dem succesrigt. Disse kompetencer kan opbygges på flere forskellige måder. Planlagte kurser til formålet Networking/ERFA med kollegaer Henvendelse til Learning Lab enhed på arbejdspladsen IT e-læring support 5.3. Scenario 3 Scenario 1 viste et billede af, hvordan Blended Learning kan foregå og hvilke problemer der kan opstå ved manglende erfaringer og tradition med e-læringen både fra de studerendes og fra underviserens side. Scenario 2 gav et bud på, hvordan en anden slags læring- og organisatorisk planlægning også kan se ud for at fremme kommunikationen og dermed læringen. Scenario 3 viser det næste billede af udviklingen et rigtigt fremtidsscenario, som ikke behøver at ligge så langt ud i femtiden. Komponenterne står allerede til rådighed. Det eneste krav til anvendelsen af dem lige nu er kreativitet og at underviseren og de studerende vover at kaste sig ud i noget eksperimenterende. Den nye form for e-læring kaldes i-e-learning (innovativ e-learning).

32 Figur 1: Fra e-learning i år 2000 til innovativ e-learning i år Kilde: Helios (2007) 1 Billede Fremtidsscenariodesign Udviklingen ved brug af e-learning aktiviteter, der bl.a. fremmer konstruktions-processer og gør studerende til aktive medskabere af læringskollektiver ligger indenfor betegnelsen i-e-learning (innovativ e-learning). Figur 1 viser forskellen på e-learning i år 2000 og i-e-learning i år Det er CBS Learning Labs anbefaling, at e-learning strategien for undervisningen baseres på de karakteristika, der gør sig gældende for i-e-learning. Det ligger endvidere i forlængelse af det igangværende strategiske arbejde fra undervisning til læring og studerende som partnere. Det ovenstående citat stammer fra Ansatser til en e-learning strategi for undervisningen på CBS. Læringsmæssige, didaktiske, pædagogiske og teknologiske overvejelser fra De ansatser passer til et dialogorienteret selvstyrende læringsprincip med anarkistiske organisatoriske former, hvor de centrale aktører har hver sin dagsorden (Andresen, 2000). Der 1 Helios (2007): E-Learning for Innovation. Yearly Report. HELIOS er et EU-støttet forskningsprojekt, der forsker i udviklingen af e-learning i Europa.

33 forekommer elevstyring, virtuel vejledning og overvejende gruppearbejde. Se Billede 2 og Figur 4. I softwaregenre sker der et kvantespring. I stedet for LMS (Learning Management System) Web 0.1 det betyder, at systemet er statisk og formål styret, skifter scenariet til Web 2.0 hvor systemet er et løst værktøj og giver mulighed for fleksibilitet. De studerende kan skabe deres egne materialer og platform til deres projekter. Her kan nævnes programtyper som Skype, igoogle, Windows Life Messenger og en af de nyeste edublog af wordpress.com, hvor undervisning/læring kan organiseres i et gratis softwareprogram. Det mest avancerede softwareprogram vil være, hvor en frit kan organisere sit softwareprodukt med moduler. Modulerne kan til et hver tid tilføjes eller fjernes på det virtuelle læringsmiljø. Et lignende produkt blev udarbejdet af en gruppe studerende på Læring og IT kurset i efteråret 2006 på ITU, hvor jeg var en af deltagerne. Forslaget kan ses på og Billede 3, hvor de studerende fremstiller deres materialer og lægger dem ind på en webside, så det er tilgængeligt for alle. Desuden er der mange kommunikationsmuligheder via websiden som faciliteter samarbejdet og dermed læringen. Billede 3. Softwaregenre scenario 3 Dynamiskwebside Messenger/Skype Organiseringsform

34 Blog / Web 2.0 Elevstyret Læringsprincipper Virtuel vejledning Dialogorienteret Gruppearbejde Projektorienteret læring Figur 4.. Scenario Sammenfatning af scenariodesigne Beskrivelsen af scenario 3 viser, at udviklingen i e-læring sker hurtigt og kun fantasien sætter grænser. Derfor er det vigtigt allerede på nuværende tidspunkt at hjælpe brugere, undervisere og de studerende med at kunne følge denne udvikling. Karen Levinsen fra CBS Learning Lab beskriver problematikken meget rammende således i sin artikel Klædt på som online-underviser kommunikation som barriere for netstøttet undervisning i 2003: Pædagogikken og didaktikken forudsætter teoretisk og praktisk indsigt samt en gradvis opbygning af erfaring i at tilrettelægge stof og aktiviteter, samt at planlægge tid. Det er derfor et meget mere krævende område at tilegne sig. Her spiller den manglende pædagogiske tradition på universiteterne også ind. Dels er der ikke generel enighed om at undervisning i pædagogik er nødvendig, dels har mange undervisere aldrig været introduceret til pædagogisk teori og metode (Gleerup 1997). Mange undervisere er simpelthen pædagogisk autodidakte og har et praktisk, men ikke altid reflekteret kendskab til at undervise. Ud over kurser i pædagogik og didaktik, kan en nybegynder godt klare sig ved at søge støtte hos IKT-erfarne kolleger og få råd og vejledning i forhold til konkrete pædagogisk-didaktiske problemstillinger. Man kan også lære meget ved at se på, hvordan andre har bygget deres kurser op, eller ved selv at deltage som kursist på et online kursus. Pædagogisk-didaktiske sammenbrud vil selvfølgelig opleves som fatale for alle parter, men her er det muligt gennem evaluering og refleksion, at redesigne og dermed forbedre et koncept. Det viser sig, at det ikke kun er multimedie kompetencer - multimedia literacy der skal løftes på universiteter, men også pædagogiske og didaktiske kompetencer. Derfor er det oplagt at gøre noget ved at sætte hjælpefunktioner i gang. På langt sigt er generel IT-kompetence styrkende kurser en nødvendighed. Og på dette felt er udbuddet voksende. På kort sigt er der

35 brug for hjælp fra eksperter. Eksperter i Computermediated Communikation og lignende uddannelser kan bestride disse funktioner (et nyt kandidatstudiumpå Dansk Pædagogisk Universitet). 6. WORKSHOP 6.1. Workshoppens design Billede 4. Rubrik 1 er sideindholdet hvor bloggens aktiviteter foregår. Der kan være indlæg eller kommentarer til indlæg. Det nyeste indlæg kommer altid på toppen af siden. Rubrik 2 er sidemenu. Der findes de stationære dokumenter. De øverste er mine dokumenter som en del af specialet og andre som er knyttet til bloggen. Under Artikler findes der 9 PDF filer indeholdende videnskabelige artikler og bøger. I Blogroll rækken henviser linkene til relevante websider. Bloggens yderligere beskrivelse ses som Bilag Evaluering af e-learning-workshop.dk Resumé for workshoppen Det overordnede mål med denne virtuelle workshop var at besvare nogle konkrete spørgsmål vedrørende anvendelse og design af e-læring på universiteter -specielt på ITU. Grundlaget for projektet var et analyseresultat fra mit 12 ugers projekt i efteråret 2007 på ITU. Analyseresultatet viste både fordele og ulemper ved netbaseret undervisning. Fordelene ved e- læring er allerede bevist via mange års forskning. Bent B. Andresen er en af de prominente forskere, hvis resultater og metoder jeg gør brug af i specialet. Her kan nævnes asynkron-,

36 skriftlig- og gruppearbejde som nogle af de stærkeste karakterer. Til gengæld er der få steder hvor ulemperne omtales eller belyses. Det andet mål med den virtuelle workshop var, at afvikle workshoppen på internettet. På denne måde var chancen større for at samle undervisere, eksperter og studerende fra hele landet. Jeg ønskede også at afprøve scenario 3 med blog som software for at praktisere asynkron og skriftlig kommunikation og for at deltagere kunne indleve sig i en e-lærings situation, hvilket primært gik ud på at svare på nogle spørgsmål. Jeg håbede på at lave op til scenario 3 s designprincip med deltagerstyret fleksibel afvikling af forløbet. Workshoppens emne var relateret til den innovative undervisning og læringsmåde som er konsekvensen af indførelse af IKT i læringsmiljøer. Udgangspunktet var en case, observation og undersøgelse af et kursusforløb på ITU. Workshoppens emne blev begrænset til primært den netbaserede undervisningsform samt de problemer analysen påviste. Disse problemer er generelle, idet mange kan genkende dem fra andre kurser og fra andre steder. hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring med e-læring for at optimere anvendelse af IKT i undervisningen og hvordan løftes underviseres e-læringens faglige kompetencer på relativ kort tid? Workshoppens varighed var planlagt til 5 dage, men blev udvidet med yderligere 2 dage fordi kommunikationen var godt i gang. Der kom kommentarer til emnet både fra de studerende, undervisere og eksperter som bidrog med flere løsningsmuligheder. Spørgsmålet om at gøre noget med ad hoc problemløsning blev bekræftet, som det ses af nedenstående deltagerudsagn: Men selvfølgelig er der stadig enkeltstående ildsjæle, som har overskuddet, og som vil søge råd og vejledning, når den findes. M:P. Jeg opfatter M.P: s bemærkning således, at hvis der havde været e-lærings supportmulighed, ville i hvert fald denne ildsjæl udnytte supporten. I en anden af kommentarerne ses at nogle allerede udfører e-læring supportarbejdet, men dette ses kun få steder... det som jeg laver rigtigt meget af lige nu, er at hjælpe folk med at bruge LMS er, indrette kursusrun, tilrettelægge e-tiviteter, vejledning, give små teknologiske kursus m.m. M.J. Der er brug for denne form for hjælp enten i form af en IT e-læring support eller lignende konstellationer i fx allerede eksisterende Learning Lab s regi. Et andet forslag peger på ændring eller forbedring af incitamentsrukturen på universiteter. Kompensation for forbrug af flere arbejdstimer for at indføre e-læring og anerkendelse af at ens indsats er stærkt savnet, som det ses af nedenstående deltagerudsagn, dialog i bloggen:

37 Jeg er enig i at incitamenterne i form af karriere er vigtige, men på mikro-niveau oplever eg også, at bare det at kunne få den tid, man bruger på at opbygge virtuelle læringsmiljøer er svært.. M.J. Det tredje og uundgåelige forslag fra alle sider er at løse de vanskeligheder der udspringer fra softwaret, hvilket er et tilbagevendende problem. Keywords: IKT, e-learning, blended learning, e-tiviteter, e-stuktør, it-vejledning, e-moderator it teknisk support, IT e-lærings support Workshoppens formål Det overordnede mål med den virtuelle workshop var at besvare nogle konkrete spørgsmål vedrørende anvendelse og design af e-læring på universiteter, specielt på ITU og samtidig afprøve muligheden for online drøftelse i en blog i form af en virtuel workshop. Anvendelse og design af e-læring er et relativt nyt fænomen, fordi de virtuelle medier, som danner grundlaget for IKT, også er nye og i konstant udvikling. Vi taler om at opnå nye multimediakompetencer, multimedie literacy (Andresen 2000, Witfelt 2000) fordi disse er uundværlige for e-læring. Uden multimedia literacy, altså evnen til at kunne takle og anvende multimedier i undervisningen, læringen og andre felter, kan vi ikke beherske de muligheder, som nutidens og fremtidens multimedier giver os. I kapitel 3 i teoridelen har jeg beskrevet dette emne yderligere Workshoppens aktiviteter og format Afviklingen af de 7 dages workshop var modereret af mig selv. Billede 5. Opgaven startede først og fremmest med oprettelsen af en blog med adressen Dernæst blev indholdet af bloggen struktureret. Casen og de scenarier som tog udgangspunkt i casen blev placeret under Sider i højre menuen samt beskrivelsen om IT e-

38 læring support idéen. Der findes praktiske dokumenter som Den Virtuelle workshop, Deltagere, Invitation og en kort opsamling af de bøger jeg mener, kan være til gavn for undervisere at læse. På forsiden kom Velkomsten og IT e-læring support, en ad hoc vejledningsenhed. De indeholdt de centrale emner jeg ønskede at sætte dialogen i gang med. I forbindelse med de to artikler var der mulighed for at skrive kommentarer. Bloggen er konstrueret således, at kommunikation kun kan foregå på forsiden. De inviterede personer blev nøje udvalgt (se Bilag 3 med de inviterede) efter deres funktioner/aktiviteter. Blandt de inviterede findes personer som jeg har haft kontakt med via IT og e-lærings netværk fra ITU samt UCLE 2008 holdt af Københavns Universitet, fra DUN (Dansk universitetspædagogisk netværk), forskere jeg mødte på konferencer eller på nettet eller læst deres artikler eller bøger, diverse undervisere og studiekammerater og efter anbefalinger. Der blev registreret 11 deltagere inkluderet mig selv, det vil sige 26% af de inviterede personer deltog. Der foregik desuden parallelle aktiviteter på . I første fase efter invitationen var min opgave, at deltagerne skulle have adgang til bloggen. I indlæggene forklarede jeg deres opgave samt oprettede spørgsmål for at indkredse workshoppens emne og for at igangsætte kommunikationen. Selvom problemfeltet med manglende tradition og erfaring er et generelt problem, udtalte ikke alle sig om det på bloggen. Dette kan skyldes, at de forskellige universiteter har forskellige politikker angående e-læring, eller at de også mangler deltagernes erfaringer med at blogge. Jane Andresen (ITU), udtaler: ikke alle kan udtale sig åbent i bloggen på grund af deres position på deres arbejdsplads. Jane har fx et konkret projekt med at redesigne IT e-lærings arkitektur på ITU, derfor var det ikke muligt for hende at deltage aktivt i workshoppen. Jeg håber, at hun kan bruge workshoppens oplysninger i hendes projekt! Den anden fase var at sætte kommunikationen i gang. Blot fordi bloggens deltagere har fælles interesse i e-læring, vil det ikke automatisk medføre at de har en afklaret mening om emnet. De behøver ikke at have den samme oplevelse med e-læring. Jeg afprøvede forskellige ideer for at sætte aktiviteterne i gang ved at sende deltagere 2 gange i løbet af en uge koncentreret på to dage samt inkludere et online spørgeskema, Billede 6, for at finde ud af, hvorfor der er ikke var større tilslutning på siden.

39 Billede 6. Jeg efterlyste en forklaring, hvorfor der blandt 34 inviterede kun var 8 der havde brugt bloggen. Der var flere som kontaktede mig via , at de ikke havde tid til at sætte sig ind i blogteknikken. Det er svært at give en enkelt forklaring på manglende aktivitet. Måske er timingen før sommerferien er måske ikke den bedste. Måske er afsenderen og modtagerne ikke tydelig(e) nok: Hvem læser denne blok? Hvor mange bruger den? Og til hvilke formål? Er der officielle kræfter bag? Eller er det drevet af en ildsjæl? TH Som altid er der nogle ildsjæle der sætter gang i sagerne. To af mine medstuderende og en e- læringsekspert viste med en del kommentarer og konkrete eksempler vejen frem for de øvrige deltagere. Til sidst lykkedes det at få flere igang og der blev skrevet 30 kommentarer, hvor jeg også har markeret mig som moderator med svar og nye incitamenter. Spørgeskemabesvarelserne viste, at ideen med at diskutere manglende tradition og erfaringer er et interessant tema, og selve diskussionen om e-læring i et uformelt miljø har fremtid. Jeg er blevet opfordret af DUN s bestyrelsesformand til at invitere DUN s medlemmer - ca. 800 personer - til i efteråret 2009 at fortsætte dialogen. Denne form for blogging vil jeg vende tilbage til i kapitlet om perspektivering. Temaet om e-læring opfordrede mig til at etablere en virtuel workshop i form af et virtuelt diskussions rum, blog. Bloggens design forsøgte at tage hensyn til workshoppens formål. Jeg kan konstatere, at bloggen ikke er den bedste software til netbaseret kommunikation, idet den udelukkende giver mulighed for skriftlig kommunikation og derved ikke dækker alles behov.

40 Der var fx ikke muligt at kommentere direkte på dokumenter under Sider, kun på forsiden var dette muligt. Jeg løste dette problem ved at etablere dokumenttitler på forsiden med mulighed for at skrive kommentarer der. Et andet problem er, at visse deltagere ikke er helt dus med bloggens teknik. Teknikken er rimelig nem, men alligevel kræver det tid at lære den at kende. Der var flere som henvendte sig via og forklarede, at de ikke havde tid til at finde ud af bloggens mange funktioner og muligheder. Dette på trods af at jeg har udarbejdet en manual, som blev udsendt allerede i forbindelse med invitationen og samtidig kunne ses fra forsiden og åbnes i pdf format. For yderligere at tilbyde service har jeg oprettet menupunktet Artikler til læsning af diverse artikelsamlinger, som jeg har fundet på internettet, og under Blogroll har jeg linket diverse e-læringsenheder som Learning Lab m.m. Kritikpunkterne uddyber jeg i analysen Analyse Virtuel Workshop Workshoppen blev oprettet på nettet, for at udnytte de fordele asynkron kommunikation fører til. Workshoppen blev positivt modtaget. Deltagerne kunne være aktive, når de havde tid, og de havde god tid til at reflektere over indlæggene. Jeg er overbevist om, at på denne måde fik workshoppen flere aktive deltagere, og dem der ikke markerede sig, fik alligevel læst i bloggen og kunne danne sig en ide om workshoppens mål. Alle havde mulighed for at vende tilbage til bloggen. Fordelen med bloggen ligesom med LMS systemer til e-læring er, at artikler og kommunikation arkiveres løbende, og man kan til enhver tid gå tilbage til de første indlæg. Refleksion og fordybelse er et central element, idet de interesserede havde god tid til at læse artiklerne og indlæggene løbende og samtidig følge udviklingen i workshoppen. - Der var flere som syntes, at der var for meget læsestof på siden. Selvom jeg har brugt blog som software til almindelige hjemmesider i flere år, har jeg gjort nye erfaringer i forbindelse med workshoppen. Den opfordrede mig til en anden slags tankegang. Jeg var nødt til at reagere hurtigt og ændre på strukturen for at imødekomme de behov, der opstod undervejs, fx behovet for at kunne kommentere Side menu indholdet. Når man er klar over bloggens muligheder og begrænsninger, er det nemmere at designe et forløb. Set i bakspejlet kan jeg konstatere, at jeg ikke gav de rigtige oplysninger til de inviterede på grund af min egen uerfarenhed. Her kunne jeg have brugt en e-lærings supportør. I perspektiveringen vil jeg beskrive, hvordan jeg kunne have gjort i stedet. - Muligheden for kun at kunne kommunikere skriftligt fik kritik fra to af deltagerne: For mit vedkommende vil det blive for tørt og kedeligt i det lange løb at diskutere kun på skrift. Da jeg baggrundsmæssigt er meget visuelt orienteret er det et minimumskrav med mulighed for webcam eller videoindslag, fordi lyd og bevægelse skaber liv og understøtter derfor en nødvendig dynamik, som vi kender fra det fysiske. VP

41 Den skriftlige kommunikation er ikke tilfredsstillende for alle. Dette er jeg enig i. Her kan jeg henvise til scenario 3, hvor jeg anbefaler en software eller et koncept med flere mulig softwareelementer sat sammen med moduler efter behov, med online skriftlig og mundtlig chat, webcam, podcasting m.m. og jeg mener disse medier vil dække manges behov. Jeg har overvejet muligheden for at informere om ens personlige Skype adresse, men jeg vil ikke komplicere situationen. Hvis en af de meget anerkendte eksperter havde været med til at diskutere ideen situationsforbedring med ad hoc e-læringshjælp allerede en af de første dage, ville interessen for bloggen sandsynligvis have ændret karakter Indhold Min forventning til workshoppen var, at stor del af de inviterede personer vil deltage aktivt og bidrage til en diskussion om e-læring. Jeg forventede, at de vil kommentere i bloggen, stille spørgsmål i forbindelse med manglende tradition og erfaring omkring det at afvikle netbaserede kursusforløb optimalt etc, og således ville diskussion være tilfredsstillende for alle parter. Problemfeltet blev kort belyst i de to indlæg på forsiden og uddybet i artiklerne om Case, IT e- lærings support og Scenario 1, 2 og 3. Der blev stillet konkrete spørgsmål for at holde fokus: 1. Kan du genkende disse problemer? 2. Hvordan vil du løse de omtalte problemer? 3. Vil et fleksibelt veludarbejdet softwareprodukt, som du er tilfreds med, løse problemet? 4. Vil et e-lærings kursus afhjælpe disse problemer? 1. Vil det gøre en forskel, hvis der oprettes en IT e-lærings support enhed til varetagelse af ad hoc problemer med e-læring? 2. Hvilke erfaringer har du med at få hjælp til: a. pædagogiske og didaktiske spørgsmål i din undervisning? b. softwaremæssige problemer? c. læringsmæssige spørgsmål som studerende? 3. Ved du, hvem du skal kontakte, hvis du har e-læringsmæssige spørgsmål? Kommentarerne kan stadigvæk læses på siden. Eksperterne siger: Lærere er simpelthen ikke vant til at KUNNE få hjælp i deres praksis. En anden kan være,. at de produkter, som vi har tilbudt ikke er gode nok En tredje kan være, at det er et indgreb i lærernes metodefrihed.og mange flere forklaringer kan nævnes. Der har dog også været mange superpositive og entusiastiske lærere, der har LØBET ind til os og fået hjælp. Jeg tror igen at NØGLEN til at kunne hjælpe lærerne er at give realistiske tilbud, tilbud, der netop HJÆLPER dem der, hvor de er og der, hvor livet kan gøres nemmere for dem.. at vi skal følge lærerne, leve os ind i deres fag og de problematikker, som de arbejder med.

42 . det som jeg laver rigtig meget af lige nu, der er at hjælpe folk med at bruge LMS er, indrette kursus, tilrettelægge e-tiviteter, vejledning, give små teknologiske kursus m.m. MJ Gennem min flerårige karriere som konsulent i forhold til udvikling af undervisningsforløb, hvor IT inddrages i læreprocessen, har jeg oplevet, at det ikke har været engagementet eller lysten til at gå i gang, som har været den store bremseklods for underviserne. Heller ikke hvordan den konkrete teknologi der anvendes, har været en hindring. Jeg har derimod oplevet, at mange af de personer, som kunne se potentialet i at bruge IT i forskellige afskygninger, efter et stykke tid har mistet gløden. Primært fordi den tid, som det tager at udvikle, skal tages fra den tid, man skal bruge på at forske og publicere. Aktiviteter, som er grundlaget for ens karriere på universitetet. Før det at undervise på et universitet også bliver et karriereelement - før der bliver opbygget en incitamentstruktur ud over en årlig undervisningspris - tror jeg, det bliver vanskeligt at få den brede skare af undervisere til at finde de kræfter og den tid, der skal investeres, i at udvikle undervisningen med IT-støtte af forskellige varianter. Her mener jeg problemet ligger begravet, snarere end om der er nok så mange tilbud om konsulentbistand. Men selvfølgelig er stadig enkeltstående ildsjæle, som har overskuddet, og som vil søge råd og vejledning, når den findes. MP Når vi læser de to eksperters indlæg i bloggen, ses det, at de danner et billede svarende til det som jeg opridser i scenarier og svarende til den måde, jeg ønsker at løse dem på. De to eksperter er henholdsvis fra CBS og ITU. Michael Petersen fra CBS udtrykker klart, at der mangler motivation/incitament og økonomisk kompensation for at undervisere vil engagere sig. Samtidig siger han, at dem der engagerer sig i e-læring vil tage imod råd og vejledning, hvis det fandtes. en slags e-læring support (?). Michael Jensen fra ITU løser disse problemer ved at samarbejde tæt med undervisere om at udvikle pædagogiske og didaktiske design. Denne beskrivelse ligner IT e-lærings support konceptet. Det interessante er, at de to eksperter fokuserer på to forskellige måder at takle problemet på. Vi kan antage at MP er interesseret i at løse den overordnede hindring før at kunne arbejde videre med coaching af undervisere som i sidste ende vil løse kompetenceudviklingen med e-læring, den måde som MJ allerede arbejder på. Når vi ser på hvad de studerende vores to deltagere fra ITU og såvel som deltagerne fra casen - fokuserer på, kan vi konstatere, at det er softwarens usability som udgør problemet. De besidder allerede brede IT/ multimedie kompetencer, fordi de anvender multimedier til deres opgaveløsninger. De kommunikerer på mange felter på internettet og er medlem af adskillige news- og networkinggrupper som fx Linkedin, Facebook, etc. De bruger Messenger og Skype i

43 deres hverdagskommunikation for ikke at tale om deres brug af mobiltelefon. Derfor begrænses deres problem til softwarens usability. De studerende siger: Som jeg ser det - og her er det lægmanden der taler, så er det store problem teknikken. Luvit har mange gode sider - eksempelvis som det også bliver nævnt, at man kan se hinandens opgaver til stor inspiration. Problemet er bare, at det kræver en halv dags undervisning at forstå systemet. Og her er det allerede en forudsætning at du i forvejen har pænt styr på en computer og kender til upload, mappestruktur osv. Jeg mener alle kender youtube - men hvor mange kan finde ud af at oploade en film? Hvor mange har prøvet? Eller oprette og redigere i en blog for den sags skyld. Har for øvrigt selv deltaget i Grundlæggende Grafisk Design via Luvit på nettet, og så hvordan mange kæmpede med hele systemet. Jeg tror at hvis e-læring skal slå igennem, så må teknikken gøres mere brugervenlig. AK Tidligere har jeg citeret VP, som netop er blevet kandidat, der efterlyser større variation af de kommunikationsmuligheder som softwaret skulle tilbyde. Det største problem var for de studerende trods deres høje IT kompetence beherskelsen af LMS systemet Luvit som de oplevede som en dårlig software. Dette kan også læses i indlæg fra underviserne, fx indlæg fra C.Witfelt, ekstern lektor (ITU). Jeg er enig i, at LUVIT er forældet i forhold til mange andre systemer. Jeg har også arbejdet med det på ITU og de studerende tændte af på systemet, fordi det var gammeldags, grimt og langsomt, så vi lærere kunne lægge en masse energi i at lægge en masse materialer og aktiviteter ind, som ikke rigtigt blev brugt. Men - generelt er det meget svært at sætte intaktive dialoger og arbejde igang. CW Når vi analyserer kommentarerne nærmere, kan vi konstatere, at selvom det centrale spørgsmål drejede sig om kompetenceudvikling delte deltagerne sig reelt op i to lejre. Den første lejr består af undervisere og eksperter som taler om e-pædagogiske kompetencer, udvikling af e-kursusforløb og mindre om softwaren, hvorimod de studerendes største problem netop var softwaren. Det er naturligt at de to interessegrupper ser på problemet med deres egen optik. De studerende mener, at manglende erfaring og tradition med e-læring fra deres side skal løses med et dybdegående kursus før eller i starten af kurset for at få noget ud af undervisningen/læringen. Vigtigheden i dette bekræftes i Salmons 5 trins models Niveau I. (Se senere i artiklen, beskrivelsen af Niveau I.) Selvom de studerendes fokus i første omgang var

44 softwarens usability, er det som studerende heller ikke nemt at være deltager i et e- læringsforløb. E-læring kræver stort engagement fra de studerende. På Niveau IV og V forventes, at de studerende selv bygger deres viden i samarbejde med hinanden. De er nødt til at være aktive og tage ansvar for deres egen læring. Men igen, hvis softwaren er dårlig og besværliggør kommunikationen og aktiviteterne på internettet, vil læringens kvalitet ikke leve op til forventningerne. Til sidst kan det nævnes, at min rolle som moderator også kan forbedres, dette på trods af at jeg gjorde mit bedste. Det var første gang jeg eksperimenterede med en virtuel workshop. Jeg sad foran skærmen for at følge udviklingen i bloggen under stort set hele forløbet. Jeg var opmærksom på bevægelserne og rokerede rundt på indlæggene for at placere det vigtigste budskab på toppen af forsiden, hvor det var mest synligt. Jeg skrev instruktioner i håb om at aktivere dem som allerede var deltagere. Kernespørgsmål 26. juni 2008 Hvilken it-didaktisk support kunne du ønske dig som lærer, e-læring-designer og som ekspert? Billede 7. Her er et eksempel på, at Opfordring Deltagerne bedes skrive en refleksion enten på baggrund af de to tekster på bloggens forside IT e-læring support, en ad hoc vejledningsenhed Velkommen til e-lærings workshop eller på baggrund af egne erfaringer og gerne en refleksion af andres indlæg. tankevirksomheden ekspliciteres og formes således, at der kan komme nye perspektiver ind i forløbet. En ny handlemulighed foreslås. Jeg gentog i meget kort og konkret format, hvad jeg forventede af deltagerne, og jeg opfordrede dem til selv at fortælle om deres erfaringer eller kommentere på hinandens indlæg/kommentarer. Dermed gjorde jeg deltagerne fri for at læse de forskellige dokumenter, jeg ønskede de skulle tage stilling til i første omgang. Via oplyste jeg, hvordan forløbet skred frem, og jeg udsendte et spørgeskema for at høre deres mening om workshoppen, for på denne måde at inddrage de inviterede til aktiv deltagelse og medbestemmelse. Samtidig var mit mål at få feedback på de første tre dage. Feedback kan gives efter refleksion over de handlinger der er foregået. Jeg fik en del respons på spørgeskemaet. Det betød, at der tilmeldte sig flere deltagere på bloggen, og jeg kunne yderligere justere mine handlinger Opsamling af forløbet efter Gilly Salmons 5 trins model.

45 Salmos 5 trins model er beskrevet i specialets teoridel. Her vil jeg ridse de fem trin op, som hun anbefaler man følger, når læring forgår på internettet. Selvom vi ikke taler om læring i workshoppens tilfælde er principperne de samme, fordi deltagerne skal anvende en software til at kommunikere budskaberne ud og diskutere dem på internettet. Der skal præsenteres indhold som kan diskuteres og som man kan forholde sig til. Deltagerne skal tilmelde sig til bloggen, i dette tilfælde til kommunikationsgruppen. Ligheden mellem workshoppens afvikling og netkursets afvikling gjorde, at jeg brugte de fem trin til workshoppens aktiviteter og via modellen målte og analyserede jeg mig frem til succeskriterierne. Figur 5. / Bilag 1. Niveau I. Adgang og motivation

46 Invitation Vær med og deltag i en virtuel workshop om e-learning! Workshoppens formål er at diskutere problemet med manglende tradition og erfaring ved e- læring. Vi skal se på hvordan man kan optimere anvendelse af IKT (informations- og kommunikationsteknologi) i undervisningen, samt hvordan man kan løse og hvordan man kan løfte e-læringens faglige kompetencer hos undervisere på en relativ kort tid? Workshoppen starter i dag den 23. juni og varer indtil fredag aften. Workshoppen er oprettet som en blog, hvor de inviterede har mulighed for at bidrage med deres mening. Derfor vil jeg opfordre workshoppens deltagere til at kommentere mit forslag, som blandt andet lyder: Er løsningen på at afhjælpe manglende erfaring og tradition at oprette en IT e-læring support? Samtidig vil jeg også opfordre til at linke artikler eller websider i webshoppen. Hvem er inviteret? Blandt de inviterede kan I møde undervisere fra ITU, som beskæftiger sig med netbaseret undervisningsmetoder, og studerende som har deltaget i et netbaseret kursus og dermed har erfaringer med softwareprogrammet Luvit. Jeg har også inviteret e-lærings eksperter for at høre deres mening og erfaringer. Hvorfor være deltager i workshoppen? Der er en mindre kerne af undervisere som behersker anvendelsen af e-learning læring med IKT i bred forstand og en meget stor del, som gerne vil være med, men har svært ved at træde i karakter. Og så har vi de studerende, på trods af vores IT kompetencer stadig brug for hjælp til at udnytte e-læringens muligheder endnu bedre. God deltagelse og PÅ FORHÅND TAK FORDI I VIL BIDRAGE! Se mere på: Med venlig hilsen Tillike Jørgensen specialestuderende på ITU [email protected] Kom godt i gang med bloggen: Billede 8.. Jeg har udsendt indbydelsen via . Opgaven gik ud på at få svar på spørgsmålet: hvordan kan man løfte e-læringens faglige kompetencer hos undervisere på en relativ kort tid? Mange kan være interesseret i hurtigt at tilegne sig nogle færdigheder. 1. Jeg har udarbejdet en manual som var tilgængelig som pdf dokument med instruktioner til bloggen, som viser hvordan det var muligt at kommentere og skrive indlæg. For at gøre det endnu nemmere for deltagerne var bloggen 100% åbent for registrering på bloggens forside under Registrer. Muligheden for at kommentere et indlæg var nemt tilgængelig. Se Bilag Alt var gjort enkelt for at deltagerne kunne fokusere på deres opgave som var at kommentere og skrive egne indlæg. Et klik var nok, hvis man var klar over det. 3. Der var klare mål og krav for deltagerne.

47 Det er vigtigt, at deltagerne ved, hvad deres opgave er. Flere respondenter til spørgeskemaundersøgelsen svarede, at de ikke var helt klar over målet og kravene. Fra min side var der for mange spørgsmål, fra deltagernes side har de måske blot skimmet teksterne hurtigt på websiden/bloggen og har dermed ikke fået alle detaljer og meningen med fra teksten. Aktiviteter som foregår i det virtuelle rum kaldes e-tiviteter (Blok 2005, Salmon 2002). Disse e-tiviteter skal opfølges op med konstant feedback. Jeg forsøgte at sætte og holde dialogen i gang. I første omgang samlede jeg 4 spørgsmål til hvert indlæg. Når der ikke kom nok reaktion på dem, skrev jeg et nyt indlæg med en forenklet version af opgavebeskrivelsen og opfordring til aktivitet. Hvilken it-didaktisk support kunne du ønske dig som lærer, e-læring-designer og som ekspert? Opfordring: Deltagerne bedes om skrive en refleksion enten på baggrund af de to tekster på bloggens forside IT e-læring support, en ad hoc vejledningsenhed og Velkommen til e-lærings workshop, eller på baggrund af egne erfaringer og gerne en refleksion af andres indlæg. Her kan læses nogle af kommentarerne. En af underviserne beskrev en positiv oplevelse med de feedback muligheder, han oplever der findes på ITU. Jeg holder meget af den feedback, som jeg får gennem ITU s tilbagemeldinger. Det er faktisk en værdifuld coaching fra mine ofre, de studerende både generelle vurderinger - og her er heldigvis mange tilfredse og kommentarerne, der er konkrete ting jeg gør godt og områder, hvor jeg skal udfordre mig selv. MJ Kommentaren bekræfter det udsagn jeg skrev i casen, nemlig hvor vigtigt det er at få feedback, således at man kan justere på et kursus eller et kommunikationsforløb. Til denne kommentar forventede jeg, at en af de andre undervisere udtalte sig om sin erfaring. I så fald kunne jeg have fået mulighed for at moderere videre, sammenligne de to udsagn etc. Det skete dog ikke. Der foregik flere ting samtidig i bloggen. En deltager, hvis kommentar kan læses nedenfor, optog min opmærksomhed, og derfor opfyldte jeg ikke den rolle som en moderator burde gøre i forbindelse med en anden kommenter i bloggen. Den kommentar jeg foruserede kom faktisk via som jeg fik lov til at overføre til bloggen. Den tager også egne erfaringer med. De to kommentarer kan være tegn på, at det er nemmere at forholde sig til ens egne erfaringer end fx casens.

48 Et godt initiativ - og relevante spørgsmål! Det er dog et komplekst område, hvor det digitale diskussionforum viser sine mangler. Jeg har endnu ikke oplevet en meningsfuld digital diskussion om mere komplekse emner end biograffilm. Skal den diskussion du ligger op til tages, skal det ske ved en analog workshop. SA Her indtrådte jeg som moderator, besvarede og stillede spørgsmål for både at holde dialogen i gang samt få flere konkrete svar. Her ses de to kommentarer. Workshoppen bruges kun til mit speciale som empiri og samtidig er en slags eksperiment med blog som værktøj..du taler om analog workshop. Tror du ikke på, at folk kan ændre vaner og lære, hvordan de bedst kan bruge den digitale verden til lignende diskussion? Eller bliver vi nødt til at konstruere et miljø, hvor det kan lade sig gøre. TJ Jeg tror godt vi i fremtiden kan bruge blog lignende værktøjer til diskussion, men jeg tror det vil blive nødvendigt at anvende flere medier end skrift. Kan man bruge video, lyd og anden mere direkte interaktion vil det styrke hastigheden og dynamikken i diskussionen. Jeg tror det er svært at ændre vaner, uden fordele/gevinst for brugerne, du må meget gerne bruge mit indlæg i blog - jeg er desværre selv lidt presset for tid i disse dage - sorry SA SA s kommentar til mine spørgsmål var et godt eksempel på, hvordan en aktiv dialog kan holdes i gang. Desværre var der ikke så mange lignende muligheder i løbet af workshoppen. Selve kommentaren peger på, at SA er enig med mig i, at bloggen er et godt værktøj til den skriftlige kommunikation. Men det er vigtigt at supplere med andre multimedier, som kan tilbyde synkron kommunikation. Emnet peger i retning af software problematikken. Det viser, at en af eksperterne ser hindringer i en ensidig kommunikationsmulighed. Niveau II. Online socialisering. Det er svært at få begyndt på denne proces siger Rasmus Blok (Blok 2005 s.121) I vores tilfælde var det kun mig som vidste, hvem de inviterede var. Absolut et prominent selskab, men på grund af etikken, vil jeg ikke nævne dem offentligt på bloggen. For at imødekomme dette problem har jeg oprettet et sted, hvor de tilmeldte deltagere kunne ses, nogle af dem med billeder. Billederne var ment som socialiseringshjælp til de tilmeldte og samtidig gøre andre trygge ved situationen når de så, hvem de øvrige deltagere var. En anden måde at socialisere deltagere på var at opfordre til at de skulle reflektere på hinandens kommentar eller indlæg. Det kan dog konstateres, at kommentarer blev kommenteret i bloggen. Jeg håbede også på, at nogen vil kommentere den måde jeg udformede bloggen på eller direkte på mine indlæg/artikler.

49 Udover de ovennævnte eksempler har jeg gentagne gange ekspliciteret på forsiden, at der var gang i diskussionen og i aktiviteter. Det er svært at overskue når man ikke er vant til blog. Kommentarerne er skjulte, kun på linken kan ses, hvor mange kommentarer der er samlet under et indlæg. Niveau III. Informationsudveksling Jeg er overbevist om, at der var deltagere som blev inspireret af hinandens kommentarer. Og der var mange som følte med workshoppen på sidelinien. For at informere de aktive og de passive deltagere har jeg oprettet en række relevante artikler under sidemenuen. Artikler som beskriver IKT-strategier for diverse universiteter fx KU, CBS og National strategi for e-læring. Niveau III slutter når de studerende, i vores case deltagere, selv kan finde og udveksle informationer (Salmon 2000, Blok 2005). Her kan konstateres, at deltagerne bidrog med deres kommentarer og erfaringer, og ud fra udvekslingen af de tilgængelige informationer kan man se, at de har læst hinandens kommentarer. Jeg er overbevist om, at bloggen vil udvikle sig til et sted, hvor informationsudveksling vil foregå, det tager blot et stykke tid før den kommer rigtigt i gang. Niveau IV. Vidensopbygning På dette niveau burde der virkelig ske noget. Her var det ønskværdigt at eksperterne og de studerende begyndte at bygge videre på deres og hinandens emner/viden. Moderatorens/ e- struktørens opgave burde her være katalysator. Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne løfte denne opgave derhen hvor jeg ønskede. Jeg håbede på, at deltagerne ville mene, at emnet var så interessant, at de selv formodede at arbejde videre sammen. Her må jeg konstatere at workshoppens aktiviteter ikke nåede så langt. Salmon anbefaler at forløbet skal vare 10 uge og vi havde kun en.jeg forsøgte dog at gå et skridt videre, idet jeg valgte at kontakte videnskabsministeren for at få ham med i dialogen. Workshoppen er ikke lukket ned, derfor er det muligt at den vil opfylde kravene på det 4. og 5. niveau i fremtiden. Niveau V. Udvikling Workshoppen er stadigvæk åben for videre diskussion. Hvis vi får svar fra videnskabsministeren, vil workshoppens troværdighed vokse, og dermed kan vi se frem til workshoppens udvikling, hvor deltagere kan involvere sig til en bredere diskussion og erfaringsudveksling. På dette niveau taler vi om refleksion over læreprocessen. Undervisere kan lære fra hinandens erfaringer og måske kan det også føre til udvidet samarbejde mellem underviserne. G. Salmons model er en både praktisk og pædagogisk model. Modellen er et brugbart værktøj, som kan hjælpe med til at strukturere aktiviteter / undervisning på internettet. Jeg har forsøgt

50 at følge disse niveauer. Det var en stor hjælp i planlægningsarbejdet, en udmærkede guideline. Dog skal man ikke glemme, at selvom strukturen er klar, er der også mange andre omstændigheder som spiller ind. Heriblandt personernes engagement i det virtuelle miljø. Nogen besidder både multimedia og IT kompetencer, andre er uerfarne og har brug for et kompetenceløft Kritik af den virtuelle workshop For det første blev Workshoppens design udarbejdet i forbindelse med mit speciale. Derfor er indholdet præget af de tekster, jeg har udarbejdet til specialet fx scenarier, case etc. Anvendelse af disse dokumenter gjorde bloggen tung og uoverskuelig. For det andet var casen i fokus med mine scenario beskrivelser i stedet for at arbejde ud fra casen og udarbejde scenarier under workshoppen. Jeg vil beskrive dette koncepts design i perspektivering. For det tredje har jeg ikke taget i betragtning, at mange personer ikke er dus med blog som internetværktøj. For det fjerde kan jeg nævne, at det var første gang jeg afprøvede moderator rollen. Det er en krævende opgave at holde gang i deltagernes diskussion og samtidig socialisere dem. Jeg har valgt både undervisere og de studerende som deltagere, fordi jeg var interesseret i at høre begge parters mening. Den løsning har vist sig at være forkert, idet de to persongrupper har diskuteret to forskellige temaer som var vigtige for netop dem, og således gavnede dette ikke den fælles diskussion. De studerende var udelukkende fokuseret på softwaren, de opfattede den som den største hindring for dem, hvorimod undervisernes fokus primært lå på motivationsfaktoren. Kun en enkelt kommenterede bloggen og lignende softwaremuligheder Konklusion / Workshop Workshoppen blev oprettet for at udføre en kvalitativ undersøgelse. Den blev baseret på en blog og afholdt på internettet. Den virtuelle form for workshop var et eksperiment i specialets regi. Det var meget spændende at se, om bloggen egnede sig til afvikling af en workshop. Jeg kan konstatere, at det lykkedes for bloggen at opnå et brugbart resultat på relativ kort tid, selvom det er særdeles svært at få folk til frivilligt at engagere sig. Ideen med virtuel workshop var udmærkede, og der er behov for at fortsætte med den. Jeg skal bemærke, at når denne erfaring er gjort, skal der foretages justeringer til workshoppens fremtidige funktion. Forslaget til det vil jeg beskrive i perspektiveringen. Workshoppen opfyldte sit mål. Jeg fik svar på mine spørgsmål og blev bekræftet i min idé om, at der er brug for en ad hoc hjælp-udøvende enhed svarende til IT teknisk support som jeg kalder IT e-lærings support (IT ELS) for at løse problemet med manglende tradition og erfaring ved e-læring hos undervisere på en relativ kort tid. Det er vigtigt at understrege, at vi taler om kort tid, fordi den langsigtede løsning med diverse kompetenceudviklende kurser allerede er i gang på alle universiteter. Men det viste sig, at IT e-lærings support for ad hoc hjælp kun er en

51 side af medaljen. Den anden side som kom frem i workshoppen udgør et organisatorisk problem på universiteterne: nemlig manglende incitament problematikken omkring aflønning af underviserens ekstra indsats for at udarbejde kurser baseret på IKT. Deltagerne var repræsentative på den måde, at der var både undervisere, eksperter og de studerende blandt deltagerne. Analysen viser, at der er problemer med e-lærings to facetter både med den e-pædagogiske - didaktiske del og med softwaret på grund af brugernes manglende erfaring. De studerende ser det største problem i manglende forberedelse ift.at lære at håndtere softwaren såvel som softwarens kvalitet. De ønsker at løfte deres IT og multimedie kompetencer som en del af deres uddannelse. Som tidligere nævnt er det først og fremmest et organisatorisk problem vi møder. Undervisere skal motiveres og honoreres økonomisk for deres ekstra tidsforbrug, og samtidig har de brug for kortvarig, men intensiv coaching i udarbejdelsen af deres undervisningsdesign med IKT. I tillæg skal det være muligt at få løbende hjælp fra eksperter. De studerende efterlyser bedre forberedelse i brugen af softwaren. De mener, at dette vil styrke deres IT og multimedie kompetencer. Dette er i sidste ende også en organisatorisk opgave og vurdering fra universiteternes og overordnet fra Videnskabsministeriets side Perspektivering for workshoppen Workshoppens fremtid. Analysen viste, at uerfarenhed og manglende tradition kan løses med anvendelse af diverse modeller og coaching fra eksperter. Den efterlyste incitamentstruktur kræver beslutninger fra højere enheder på universiteter eller fra Videnskabsministeriet, hvor universiteter hører til. Videnskabsministeriet har udarbejdet en National strategi for IKT-støttet læring som beskriver hvilken indsats der kræves for at fremme anvendelsen af IKT-støttet læring i perioden Hvis de mål skal nås er det vigtigt at kigge på det generelle billede på universiteter. Der er fremgang i organisering og udarbejdelse af kurser, men man skal ikke glemme at se situationen tæt på feltet. Derfor har jeg kontaktet videnskabsministeren Helge Sander via en for at diskutere dette emne med ham. Når han læser e-learning Workshoppens indlæg og kommentarer vil han kunne danne sig en idé om det almindelige liv på universiteter. Workshoppen/bloggen fortsætter sit virke også efter mit speciale. Opfordring fra flere sider gør at bloggen vil være et åbent diskussionsforum til uformel netkommunikation for erfaringsudveksling. Når du har fået gang i den kan vi eventuelt gøre reklame for den gennem duns medlemsliste (over 800 personer)?

52 TH Bloggen vil præsentere videnskabsministerens svar på min . Workshoppens mål for fremtiden er at udvikle sig til et diskussionsforum og et sted til erfaringsudveksling. Bloggens natur opfordrer til at være et uformelt og trygt kommunikationsrum. Jo flere der markerer sig, jo større effekt regner vi med at få. Workshoppen var konstrueret som casebaseret scenariodesign for at diskutere et konkret løsningsforslag med og mellem de inviterede. Her kommer et par eksempler på alternative muligheder på, hvordan det ellers var muligt at afvikle workshoppen Alternativ fremgangsmåde 1. En alternativ mulig fremgangsmåde er, at casen præsenteres i workshoppen og deltagerne opfordres til at udarbejde et kort scenario. Deltagerne skal besvare spørgsmålet: a. Hvilke løsningsmuligheder vil du foreslå for at løse problemerne beskrevet i casen? b. Scenarioet skrives/præsenteres i bloggen af deltagerne. c. Deltagerne læser hinandens indlæg og kommenterer dem. Fordel med fremgangsmåde 1 er, - at deltagerne selv finder på løsningsmuligheder - at det er interessant og inspirerende at læse, hvordan de andre deltagere vil løse problemerne / der er mulighed for lurking før man udtaler sig - at den opfordrer til selvstændigt arbejde - at den direkte inddrager deltagernes erfaringer Ulempe med fremgangsmåde 1 er: - at den kræver større engagement end at svare på et spørgsmål eller kommentere på et indlæg - betjening af bloggen kan være en hindring Hvorfor har jeg ikke valgt denne fremgangsmåde? For det første er deltagerne nødt til at sætte sig grundigt ind i casen. For at beskrive et scenario kræves større tidsforbrug end blot at skrive en kommentar. Dernæst er der stadigvæk ikke så mange erfarne bloggere, en blogindlæg skriver, mellem deltagerne. 2. En anden alternativ fremgangsmåde er dialogbaseret design. I dette tilfælde er det vigtigt at vide, hvilket mål workshoppen har. Ud fra et defineret mål kan spørgsmålene stilles af moderatoren og af deltagerne. fx Diskutere med andre deltagere, hvordan kan et netbaseret kursus udformes. De kan stille nogle spørgsmål for at se, hvilke positive eller negative erfaringer deltagere har med IKT i undervisningen / læringen. i. Hvilke problemer støder du på under kursusforløbet? ii. Hvordan løser du disse problemer?

53 iii. Hvor tit foregår evaluering? Dialogen kan holdes i gang med at diskutere disse spørgsmål. Fordel med fremgangsmåde 2 er: - løst tema - deltagerstyret - deltageren besvarer de spørgsmål hun eller han har erfaringer med - viden konstrueres - der kan stilles specifikke spørgsmål af moderatoren eller deltagerne efter indlæggene skrives ind i bloggen Ulempe med fremgangsmåde 2 er: - spørgsmålene kan være for generelle eller for specifikke - kategorisering af indlæggene kræver indsigt i blogteknikken og en bred viden om e- pædagogik og e-didaktik 3. Den mest anarkistiske fremgangsmåde vil være, hvis kun formålet var defineret og det var så interessant, at deltagerne selv ville involvere sig i at komme i dialog med andre deltagere. Jeg kunne have valgt fremgangsmåde 1 til workshoppen, men jeg ville gøre nemmere for deltagerne. Jeg valgte derfor ikke de sidste to løsningsmodeller, fordi specialets udgangspunkt var casen, hvorfra jeg gjorde mine erfaringer Workshoppens fremtidige formål Det er oplagt, at det nu først og fremmest er nødvendigt at definere det fremtidige mål for, hvordan bloggen fortsætter sit virke og hvordan fremtidige deltagere skal udvælges. Målet går stadigvæk ud på at diskutere e-didaktik og e-pædagogik på universiteter. Der kom forslag om at invitere DUN s (Dansk undervisningspædagogisk netværk) medlemmer til en uformel diskussion, hvordan bloggen kan tilbyde et virtuelt rum. DUN har sin webside men har intet diskussionsforum tilknyttet til undervisere. Workshoppen har sin fortid på baggrund af de forløbne aktiviteter i forbindelsen ved specialet. Fra den fortid kan bloggens indhold tilpasses til dens fremtidige funktion. Selvom erfaringerne viste, at det var svært at etablere en tilfredsstillende aktivitet, vænnede deltagerne sig hurtigt til bloggens sociale software tankegang og det var motiverende for dem. Bloggen bliver social, fordi deltagerne er fælles om at udvikle og vedholde indholdet i bloggen og via den kan de forme interessefællesskaber og lære fra hinanden eller inspirere hinanden med brug af bloggen som software platform. Bloggens kommunikation kan sammenlignes med en form for samtale i en åben nætværksstruktur (Birch Andreasen, Weblog som diskussionsmiljø). Derfor kan workshoppen fungere som ramme for udvikling af flere stemmer. Når vi inviterer DUN s ca. 800 medlemmer, lyder det måske uoverskueligt. Erfaringen med e- læring workshoppen viser imidlertid, at kun lidt mere end ¼ del af de inviterede deltog i

54 forløbet. Hvis den statistik holder, kan vi regne med en livlig aktivitet som igen skal tilpasses til behovet og efter deltagernes antal. Der er mange spørgsmå,l man skal tage hensyn til. Fx hvor mange indlæg der kan være, og det kan føles svært at få overblik over, hvad der i forvejen er skrevet. Bloggens territorium med asynkron skriftlig kommunikation kan suppleres med synkrone kommunikationsmuligheder fx chat-programmet fra Messenger eller net-telefoni fra Skype. Bent B. Andresens svar på mit spørgsmål i forbindelse med afholdelse af e-læring høring på ITU - om, hvordan vi løser manglende tradition og erfaring med e-læring var at have pædagogisk fantasi og kreativitet til at løse disse problemer. 7. E-LÆRING PÅ UNIVERSITETER E-learning defineres som læringsaktiviteter faciliteret af IKT (informations og kommunikationsteknologi). E-learning kan dække et bredt spektrum af læringsaktiviteter. Uanset valg af teknologi er læring det vitale element. Det giver ingen mening at tale om e- learning uden samtidig at tale om læring. Som pædagogisk og didaktisk aktivitet er e-learning forskellig fra traditionel undervisning, men læringen som fænomen er identisk. (Nugaard, mf. 2007). Ud fra denne definition vil jeg analysere de tre artikler som udgør specialet 3. empiri og undersøge: Hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring ved e-learning for at Specialet optimere IKT i undervisningen og hvordan løfters e-lærings faglige kompetencer hos s emne undervisere på relativ kort tid? er IKTanvendel se på universiteter. Mit mål her er at sammenligne problemfelterne og se på hvilke strategier universiteter bruger for at løse disse problemfelter samt hvilke visioner de har. Derfor mener jeg, at det er relevant at se på nogle af de beskrivelser og strategier som findes på universiteternes hjemmeside. Jeg har valgt Københavns Universitet /KU, Handelshøjskolen i København / CBS og IT Universitetet /ITU som kilder, fordi jeg har fulgt disse centres aktiviteter løbende på grund af min interesse for e-læring og på grund af andre projekter jeg har arbejdet på. Først vil jeg opsummere hvilken form for enhed er e-læring organiseret ud fra på disse steder, dernæst vil jeg beskrive deres problemfelt med udbredelse af e-læring. Disse artikler fungerer som empiri til min undersøgelse. Undersøgelsens metode er et observationsstudie. Jeg vil analysere disse observationer, og til sidst vil jeg sammenligne universiteternes egen undersøgelse med mine og evaluere dem. Netbaseret undervisning ved IT-Universitetet Forfatter: Jane Andresen

55 Ansatser til en e-learning strategi for undervisningen på CBS. Læringsmæssige, didaktiske, pædagogiske og teknologiske overvejelser. Oplæg til CBS Learning Labs bestyrelse September 2007 Forfatterne: Claus Nygaard, Ib Andersen, Flemming Meier, Michael Pedersen & Kenneth Elong CBS Learning Lab Pædagogiske aspekter ved indførelsen af Web baseret læring på Københavns Universitet anno 2004 og frem. Forfatterne: Tine Kjeldsen, Pia Thomsen og Lars Kayser. Her præsenteres en gennemgang af ovennævnte universiteternes aktuelle situation og strategier på basis af artiklerne og websideinformationer ITU Jeg vil starte med ITU, fordi specialet også tager udgangspunkt i forholdene på ITU. ITU har ikke en deciderende Learning Lab. Alene Jane Andersen varetager opgaverne angående e-læring og konceptudvikling af netbaseret kurser. Jeg har tidligere beskrevet via analyse og evaluering, at netbaseret undervisning på ITU ikke fungerer optimalt, den er i krise. Problemfelterne ligger primært på struktur og software. Strukturen er knyttet til ITU s hjemmeside, som virker ufleksibel på grund af sin natur websider har, de er statisk, fx uden chat og fildeling. I løbet af de sidste 2-3 år er der kommet en række nye interaktive, digitale faciliteter, som undervisere såvel som studerende nu også efterspørger, blandt andet i forbindelse med undervisningen på ITU. Der mangler mulighed for publicering, debat og samarbejde blandt studerende. Derfor vælger flere kurser i øjeblikket ITU s websideløsning fra og er i gang med at inddrage forskellige e-værktøjer som blog, wiki, chat mm. Om den netbaserede undervisning kan vi læse følgende på ITU s hjemmeside: En anden udfordring er ITU's netbaserede kurser Teknologisk lever Luvit dog ikke mere op til netstuderendes krav om åben tilgang til fælles dokumenter og forskellige samarbejdsfaciliteter. Derfor er ITU i gang med en opfattende undersøgelse for at finde ud af, hvordan e-lærings arkitektur skal ser ud i fremtiden, hvor ITU ser sig som en Global IT University. ITU's nyeste globalt interaktive kurser med studerende og undervisere både på ITU og på samarbejdsuniversiteter - foreløbig i Kina og Singapore, stiller yderligere krav til den fremtidige digitale læringsplatform. ( IT Universitetets e-lærings ansvarlige, Jane Andersen, er i gang med at analysere undersøgelsesresultaterne. ITU s e-læringsfremtid er et åbent spørgsmål. Det bliver interessant at se, hvor meget disse undersøgelsesresultater ligner de andre universiteters resultater. I mellemtiden vil dette speciale sammenligne ITU med CBS og KU CBS Learning Lab CBS Learning Lab (LL) er en rådgivende udviklingsenhed hvis formål er af fremme kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelser på CBS. De beskæftiger sig primært med kompetenceudvikling i form af kurser for CBS s personale og med rådgivning. De tager hensyn

56 til det enkelte fags eller studiets behov og de roller og opgaver der skal løses. Michael Pedersen LL kommunikation og e-learning konsulent, som også deltog i workshoppen, er blandt andet ansvarlig for individuel support i relation til netstøttet undervisning og Sitescape, CBS s softwareprogram, konsulentbistand i relation til fagudvikling og netstøttet undervisning og for research i relation til e-learning og platform. Michael Pedersens funktion svarer til Jane Andersens funktion på ITU. Der er bare flere konsulenter på LL CBS. Problemfeltet opstår på grund af nogle barrierer som blev observeret hos de tre aktørgrupper på CBS. Denne situation kan illustreres med en tabel fra artiklen. Barrierer hos studie adm. Manglende faglig og pædagogisk indsigt i anvendelse af e-learning aktiviteter Manglende tid og ressourcer Tekniske problemstillinger Barrierer hos undervisere Manglende mål og vision for e-learning Manglende kompetencer og viden Manglende tid og ressourcer Manglende motivation, samt skepsis Uklart hvor man får support til e-learning aktiviteter Tekniske problemstillinger Copyright problemstillinger Barrierer hos studerende Elevkultur Tror at læring er at lytte til underviseren Ønsker flere forelæsninger Figur 6. Det mest oplagte er at citere M. Pedersens kommentar i bloggen: Gennem min flerårige karriere som konsulent i forhold til udvikling af undervisningsforløb, hvor IT inddrages i læreprocessen, har jeg oplevet, at det ikke har været engagementet eller lysten til at gå igang, som har været den store bremseklods for underviserne. Heller ikke hvordan den konkrete teknologi skal anvendes, har været en hindring. Jeg har derimod oplevet, at mange af de personer, som kunne se potentialet i at bruge IT i forskellige afskygninger, efter et stykke tid har mistet gløden. Primært fordi den tid, som det tager at udvikle, skal tages fra den tid, man skal bruge på at forske og publicere. Aktiviteter, som er grundlaget for ens karriere på universitetet. Før det at undervise på et universitet også bliver et karriereelement - før der bliver opbygget en incitamentstruktur ud over en årlig undervisningspris - tror jeg, det bliver vanskeligt at få den brede skare af underviserere til at finde de kræfter og den tid, der skal investeres, i at udvikle undervisningen med IT-støtte af forskellige varianter. Her mener jeg problemet ligger begravet her, snarere end om der er nok så mange tilbud om konsulentbistand. Men selvfølgelig er stadig enkeltstående ildsjæle, som har overskuddet, og som vil søge råd og vejledning, når den findes. MP Pedersens kommentar i bloggen afspejler kun nogle af de barrierer som beskrevet i tabellen. For specialets diskussion er de vigtigste punkter Manglende kompetencer og viden Uklart

57 hvor man får support til e-learning aktiviteter. Disse punkter bekræfter tydeligt min hypotese om, at e-lærings kompetencer skal løftes, og supporten skal være synlig. Hvordan vil CBS løse disse problemer? Jeg referer til Ansatser til en e-learning strategi for undervisningen på CBS artiklens indhold. CBS Learning Lab har udarbejdet nogle Anbefalinger på kort eller mellemlang sigt som kan læsers i artiklen og vil bl.a. anbefale at bruge IKTbaserede designværktøjer(fx de modeller specialet anvendt: FIKS-modellen, scenariomedellen, 5 trins modellen) som vil give undervisere og andre mulighed for at udvikle dedikerede IKTbaserede programmer og materialer til bestemte undervisningsforløb. Men CBS anerkender, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at pege på én konkret løsning, hvor CBS kan indføre IKT med det formål at forbedre eller effektivisere de studerendes læreprocesser. Det de arbejder på er at organisere erfaringsudvikling samt sætte udviklingsprojekter i gang i samarbejde med firmaet EduLab. Udover det vil de tage initiativ til en debat blandt studieledere, fagledere og andre aktører om anvendelse af e-learning i undervisning og uddannelser. Der er udarbejdet et idekatalog som er vedlagt i bilagsektionen. Bilag 5 tabel over Mulige strategiske handlingforslag KU Center for Web-baseret Læring I dette afsnit ser vi på Københavns Universitets e-lærings struktur og fremtidige intentioner. Web-baseret læring er terminologien på KU for e-læring. Københavns Universitets særlige enhed for e-læring kaldes CWBL Center for Web-baseret læring scom har flere støtteafdelinger fx Academic Support Center som varetager teknisk support, medialab mm. CWBL er ansvarlig for udviklingen af webbaseret læring. Der er fire ansat i CWBL. Derfor har de lavet undersøgelse for at belyse, hvilke pædagogiske overvejelser, der skal inddrages i forbindelse med implementering af WBL(web-baseret læring) på KU. CWBL har kun eksisteret nogle få år. Der er stor aktivitet med bl.a. Åbent Universitet, hvilket fungerer via netbaserede og blended learning forløb fx ved antropologi og italiensk sprog studier. Det Juridiske fakoltet og det Biovidenskablige fakultet har endda internationale kurser til deres studerende. Derfor er det vigtigt at promovere e-læringen og dens fordel på alle fronter. Et generelt problem på KU er: 1. at der ikke er nogen egentlig overordnet metodik for pædagogisk praksis. Traditionelt har praksis i undervisningssituationen været overladt til den enkelte underviser. 2. at undervisningen på KU i høj grad har en meddelende karakter snarere end en proces/igangsættende karakter. 3. at de studerende ikke tager ansvar nok for egen læring 4. uvidenhed om web-baseret læring er grunden for skepsis Udover de mest basale hindringer er der mangel på kompetencer i at bruge e-læring i både teknisk og pædagogisk perspektiv. Rapporten beskriver i et Idekatalog om hvordan de ønsker at løse indførelse og praktisering af WBL. Dokumentet vedlægges som Bilag.6. De tre

58 hovedpunkter er: at studieforløbet skal ændres. Her er nævnt krav om de studerendes højere IKT- kompetencer. Det andet er mere fleksible studieforløb, som tilgodeser WBL aktiviteter, og det tredje er motivation for undervisere via honorering af ekstra timeforbrug ved e-læring specielt i begyndelsen, krav om IKT-kompetencer og etablering af et IKT værksted samt mulighed for vejledning Evaluering for e-læring på universiteter Dette kapitels emne var e-læring på tre udvalgte universiteter, og jeg har nu undersøgt, hvilke strategier disse universiteter anvender i forsøget på at løse problemfeltet samt hvilke visioner de har. Jeg kan konstatere, at undersøgelsen udført i forbindelse med Grundlæggende Grafisk Designs blended learning kursus på ITU og erfaringen med den virtuelle workshop samt CBS s og KU s undersøgelsesresultater, alle peger på nogle generelle problemer. ITU er i en e-læringskrise, KU mangler overordnet metodik for pædagogisk praksis, og CBS kan ikke pege på en konkret løsning. Hvor ITU s e-læringsfremtid endnu blot er i støbeskeen, står KU og CBS allerede parat med deres fremtidige visioner. Når både CBS og KU viser samme mønstre, kan jeg sandsynligvis antage, at situationen på ITU må være det samme. Denne lighed bekræftes også i artiklen Implementering af e-læring ved danske universiteter tværsnitundersøgelse efteråret 2005 ved Dørup fra Aarhus Universitet, Gomme fra KU, A. Hansen fra Syddansk Universitet og Heiberg eks. medarbejder fra LL CBS. Artiklen er tilgængelig på bloggen ligesom de øvrige dokumenter, jeg nævner i kapitlet. Det generelle billede fortæller, at undervisere skal fokusere på de pædagogiske behov og udvikle e-pædagogiske og e-didaktiske kompetencer. På KU kan vi konstatere at de anbefaler undervisere at operere med pædagogiske modeller. Kompetenceudviklingen skal ske via kurser, erfaringsudveksling og coaching. De studerende skal være egnet til at takle IKT og multimedie kompetencer, og e-læring skal indarbejdes i studierne. Det er således en væsentlig opgave for medarbejdere i e-læringsenheder at deltage i og støtte drøftelser af, i hvilke pædagogiske sammenhænge e-læring giver mening og har relevans, samt at præsentere e-læringsværktøjer, som bedst understøtter undervisernes forberedelse af undervisningen og de studerendes læring. Universiteternes visioner for den nærmeste fremtid er, at god service og support er helt afgørende for mulighederne for succes. For at underviserne kan lære at udnytte e-lærings og web-platformenes iboende pædagogiske muligheder, er det vigtigt at etablere tilbud om veltilrettelagt og i nogle tilfælde individuel vejledning. (Dørup mf. 2005) Nøglen til en succesfuld udvikling og implementering af e-learning aktiviteter ligger i kompetenceudvikling og motivation af de implicerede målgrupper. Til sidst skal det understreges, at IKT-baserede designværktøjer, som kan give undervisere og andre mulighed for at udvikle dedikerede IKT-baserede programmer og materialer til bestemte undervisningsforløb, er lige så vigtige.

59 Hvis vi skal følge Helios (et EU-støttet forskningsprojekt i 2007) fremtidsforestilling om innovativ e-læring, e-læring på avanceret niveau, (Scenario 3 i specialet eller i bloggen) skal universiteterne først udføre disse ovennævnte basale anbefalinger. 8. KONKLUSION På grund af en interesse vakt under mit universitetsstudium både på Københavns Universitet og på IT Universitetet, såvel som mine undervisningserfaringer, har det været dette specialets målsætning at finde ud af: Hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring med e-learning for at optimere IKT i undervisningen, og hvordan løftes e-lærings faglige kompetencer hos undervisere på relativ kort tid? I dette sidste kapitel samles trådene for at nå til en konklusion på den gennemgående teori, de anvendte metoder, den overordnede problemformulering og på de tilhørende underspørgsmål. For at nå til en dybere forståelse af anvendelse af e-læring på universiteter, og for at samle de mange betragtninger om begrebet, har jeg valgt i teoridelen at præsentere tre pædagogiske modeller som viser sig i diverse forskningsresultater udført af danske forskere. Heriblandt har Bent B. Andresen og Gilly Salmon vist sig at tilbyde brugbare værktøjer i udarbejdelsen af e- læringsforløb. Jeg har anvendt disse modeller i forbindelse med specialets empiri for at kunne diskutere modellernes effektivitet. Specialets empiri bestod af en Case om et blended learning kursus på ITU, en virtuel workshop og artikler om e-lærings indsats og strategi på henholdsvis Københavns Universitet, Copenhagen Business School og IT Universitetet. Casens analyseresultat pegede på nogle grundlæggende problemer ved anvendelse af netbaseret undervisning. Derfra udspringer specialets problemformulering. Den virtuelle workshop opfyldte to funktioner på en gang. For det første var den oprettet for at udføre en kvalitativ undersøgelse, et virtuelt interview, hvor deltagerne, både undervisere, eksperter og studerende, fik præsenteret nogle tekster og spørgsmål de skulle forholde sig til. Besvarelserne viste, at jeg er blevet bekræftet i min hypotese om, at de problemer, som opstår ved netbaseret undervisning, kan løses med en effektiv indsats ved at gribe ind, før kurserne starter samt i startfasen, for derigennem at hjælpe undervisere med at udvikle deres kursusdesign i samarbejde med eksperter. Disse eksperter skal stå til rådighed under kursusforløbet for at coache både undervisere og studerende, når behovet opstår. På den anden side viste det sig, at der er andre problemer ved udbredelse og anvendelse af e-læring, som venter på en løsning. De har en organisatorisk karakter på universiteterne, nemlig manglende incitament og problematikken omkring aflønning af underviserens ekstra indsats for

60 at udarbejde kurser baseret på IKT. Disse organisatoriske problemer skal løses på ledelsesniveau eller på højere niveau. De studerende efterlyste bedre forberedelse i brugen af softwaren. De mente, at dette vil styrke deres IT- og multimediekompetencer. Dette er i sidste ende også en organisatorisk opgave og vurdering fra universiteternes og overordnet fra Videnskabsministeriets side. Samtidig fungerede workshoppen som et eksperiment for at afprøve de i teorien præsenterede e-lærings pædagogiske designmodeller. Resultatet viste, at modellernes to sider havde både fordele og ulemper. Fordelen var, at modellerne er meget pædagogiske og nemme at anvende. Ulempen er, at hvis underviseren eller moderatoren i workshoppens tilfælde mig ikke har de store erfaringer, bliver resultatet ikke tilfredsstillende. Det har også vist sig, at modellerne skal tilpasses til formålet. Fxanbefales 5 trins modellen til 10 uges kurser, hvor workshoppen varighed blot var en uge. Jeg kan konkludere at undersøgelsen udført i forbindelse med Grundlæggende Grafisk Designs blended learning kursus på ITU og erfaringen med den virtuelle workshop samt CBS s og KU s undersøgelsesresultater, alle peger på nogle generelle problemer. ITU er i en e-læringsteknisk og organisatorisk krise, KU mangler overordnet metodik for pædagogisk praksis, og CBS kan ikke pege på en konkret løsning. Det generelle billede hos de universiteter jeg har undersøgt samt fra artiklen: Implementering af e-læring ved danske universiteter (Dørup mf. 2005) fortæller, at undervisere skal fokusere på de pædagogiske behov og udvikle e-pædagogiske og e-didaktiske kompetencer. Københavns Universitets Center for Web-baseret Læring e-lærings strategi anbefaler, at undervisere opererer med pædagogiske modeller. CBS Learning Labs analyseresultater viser blandt andet, at problemerne skyldes manglende kompetencer og viden, og det er uklart hvor man får support til e-learnings aktiviteter. Disse punkter bekræfter min hypotese om, at e-lærings kompetencer skal løftes og supporten skal være synlig Perspektivering CWBL s planer for fremtiden er, at kompetenceudviklingen skal ske via kurser, erfaringsudveksling og coaching. De studerende skal være egnede til at takle IKT og multimedie kompetencer og e-læring skal indarbejdes i studierne. Hvor der er krav, skal der også være kompensation. Dette må universiteter søge at løse. Undersøgelserne viste, at nøglen til en succesfuld udvikling og implementering af e-learning aktiviteter ligger i kompetenceudvikling og motivation af de implicerede målgrupper. Besvarelsen på spørgsmålet: Hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring ved e-learning for at optimere IKT i undervisningen, er, at der efterlyses eksperthjælp/coaching for at udarbejde velfungerende e-læringsdesign i samarbejde med

61 undervisere. Derfor skal IT e-læring support begrebsliggøres på samme måde som IT teknisk support. Det vil give tryghed og dermed motivation for både undervisere og de studerende. Undervisere skal kompenseres for deres engagement så de kan få tid til at eksperimentere og bruge deres pædagogiske fantasi. Som konsekvens af dette vil deres e-lærings faglige kompetencer kunne løftes. Min konkrete anbefaling til ITU er, at der skal oprettes en decideret e-lærings enhed e- lærings support, som kan varetage kort- og langsigtet IKT og multimedie kompetenceudvikling af undervisere og de studerende. Undervisere skal have mulighed for at få akut og løbende hjælp til planlægning og afvikling af deres kursusforløb, både når det drejer sig om almindelige kurser såvel som netkurser. De studerende skal gennemgå et IKT og multimedie kompetenceudviklingskursus i starten af deres studieforløb som bør kompenseres med ECTS point. De skal også krediteres for deres aktivitetsniveau under netkursusforløbet, som kan indgå på lige fod med deres eksamenspræstation, og det skal være en del af deres eksamenskarakterer.

62 9. LITTERATURLISTE PRIMÆR LITTERATUR: Agertoft, Annelise mfl. (2003) Deltagere i netbaseret læring, Bilsøe Baltzer, Værløse Agertoft, Annelise mfl. (2003) Netbaseretkollaborativ læring, Bilsøe Baltzer, Værløse Andresen, B. Bent, (2000) E-læring en designhåndbog, Statens information, København Andresen, B. Bent, (1999), Fleksibel læring for voksne, - fra fjerundervisning til netbaseret teamlæring, Systime, Århus Andresen, B. Bent, Holm Sørensen, Birgitte (1994) Multimedier og undervisning, Undervisningsministeriets forlag, København Andresen, B. Bent (2003) Læringsscenarier hvor it gør en forskel. Malling Beck, København Blok, Rasmus, (2005), Undervisningen i netværket, Syddansk Universitetsforlag, Odense Buhl, Mie, Holm Sørensen, Birgitte, Meyer, Bente (2005) Medier og it læringspotentialer, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, København Gynther, Karsten, (2005) Blended learning, København, Unge pædagoger og forfatteren Heilesen B., Simon (2004) Om viden, læring og design i CMC, Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. In: Det digitale nærvær Jaques, David og Salmon, Gilly, (2000 third edition), Learning in Groups A Handbook for faceto-face and online environments, Routledge, London and New York Poulsen, Morten Flate, (2001) red. Andersen, Jane og Andresen, B. Bent, Netbaseret utdanning, Nordisk Forlag A/S, Danmark Diverse artikler: Ansatser til en e-learning strategi for undervisningen på CBS. Læringsmæssige, didaktiske, pædagogiske og teknologiske overvejelser. Oplæg til CBS Learning Labs bestyrelse September 2007 Forfatterne: Claus Nygaard, Ib Andersen, Flemming Meier, Michael Pedersen & Kenneth Elong CBS Learning Lab Pædagogiske aspekter ved indførelsen af Web baseret læring på Københavns Universitet anno 2004 og frem. Forfatterne: Tine Kjeldsen, Pia Thomsen og Lars Kayser. Andresen, B. Bent, (1999), The art of seeng the wood and the trees Research Center foreducation and ICT, DPU Witfelt, C (200) Edicational Multimedia And Teachers Needs For New Competencies, International Concil for Ecucational Medis Yderligere artikelliste kan ses på: Artikler

63 SEKUNDÆR LITTERATUR: Bang, Jørgen(2003) Findes der en dansk tradition for netbaseret undervisning? Tidskrift 1, Dirckink Holmfeld, Lone (2002) CSCL - Computer Supported Collaborative Learning In: Uddannelse, Læring og IT Uddannelsesstyrelsen, Uddannelsesministeriet Illeris, K (2006) Læring, Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. (side ) Lave, J. & Wenger, E (1991) Situeret læring og andre tekster, New York, Cambridge University Press. Hans Reitzels Forlag (2003) Lundkvist, Lita, (2006) Tekstkompetence på fremmedsprog, Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur Randers, H At lave pædagogik i det virtuelle om virtuelle læringspotentialer og en ditto didaktik, In: Dansk Pædagogisk Tidskrift 2002 nr. 4. In: Kompendiet IT og Læring forår 2007 Wenger, E (1998) Communities of Practice. Learning, Meaning and Identity, New York, Cambridge University Press. Witfelt, C (2001) Mellem moderatorer, mediatorer og andet godtfolk, In: Dansk pædagogisk Tidskrift nr. 4. Witfelt, C Takeparttoo.org Kommunikation over grænser, København In: Kompendiet IT og Læring forår 2007 CSCL: Computer supported collaborative learning (CSCL) Dirckink-Holmfeld BILAGLISTE 1. 5 trins model 2. Workshop 3. Navneliste for inviterede personer 4. Manual til bloggen 5. Mulige strategiske handlingsforslag (LL CBS) 6. Idekatalog (KU)

64 BILAG 1. 5 TRINS MODEL Nedenstående er en kort beskrivelse af de enkelte trin i modellen: Trin 1 Access and motivation. Her er moderatorens opgave at motivere de studerende, fordi de skal tackle de tekniske udfordringer med at logge på e-læringssystemet, netadgang, osv. På trin 1 skal der være en varm velkomst fra e-moderatoren, som de studerende skal svare på. Udfordringen for de studerende på dette trin er at få logget sig på, finde vej til deres e- læringskursus og som nævnt svare på et indlæg. Der skal ikke være yderligere udfordringer for de studerende, for ellers kan motivationen tabes. Det er vigtigt at etablere en god mulighed for de studerende til at opnå support via telefon og/eller . På trin 1 er behovet for individuel hjælp større end på andre stadier. Trin 1 er overstået, når de studerende har postet deres første indlæg. Trin 2 Online socialization. De studerende er begyndt at vænne sig til at være i det nye virtuelle læringsmiljø. Nu skal e-moderatoren skabe muligheder for online socialisering. Via diskussion og forhandling bliver der skabt et særligt lille kulturelt rum for denne gruppe af mennesker. Mange deltagere bliver begejstret over muligheden for at dele tanker, erfaringer og opgaver med de andre, men synes også, at det kan være svært at få startet. Trin 2 handler om at få skabt tillid, som ikke bygger på og er afhængig af fysisk tilstedeværelse. Men fravær af fysisk tilstedeværelse skal anskues som et element til succes frem for en barriere. Fravær af fysisk tilstedeværelse giver blot andre fordele end at være fysisk sammen til undervisning.

65 Mange moderatorer mener f.eks., at de kommer til at lære den enkelte studerende bedre at kende i e-læring. Trin 3 Information exchange. Nu træder det teknologiske i baggrunden, og de studerende begynder at opfatte e-læringssystemet som et aktivt, levende humant netværk. De bliver begejstret over den øjeblikkelige adgang til information fra andre studerende. Men det kan også være overvældende. E-moderatoren har til opgave at sørge for, at alle har en rolle at spille, og at alle deltager aktivt. Det gøres bedst ved at designe e-tiviteter, der opfordrer til aktivitet og til at opmuntre de studerende undervejs. E-moderatoren skal værdsætte og anerkende bidrag til diskussion og videndeling, men også verificere de studerendes bidrag, hvis der er brug for det. For den studerende er målet på trin 3 at lære at søge rundt i den mængde af information, der er tilgængelig, frem for at blive overvældet. Trin 4 Knowledge construction. Gilly Salmon mener, at det er vigtigt at få de studerende over trin 3 så hurtigt som muligt. For på trin 4 og 5 vil de studerende være i stand til at arbejde kollaborativt og skabe viden sammen. Men stadierne forinden kan ikke springes over, f.eks. er online socialisering (trin 2) en betydningsfuld forudsætning for senere at kunne arbejde kollaborativt. Som de faglige diskussioner tager fart her, så tager de fleste studerende del i en meget aktiv læreproces, især ved selv at formulere mere brede perspektiver samt ved at være åben over for perspektiver fra de andre studerende. De studerende lærer lige så meget af hinanden, som fra deres læringsmaterialer eller fra intervention fra en underviser. De udvikler kompetencer til at begå sig i videnssamfundet, især i den kreative kognitive proces, som det er at fremkomme med ideer, få dem kritiseret eller anerkendt/udvidet og ikke mindst chancen til at omforme og genskabe ideerne i lyset af diskussionerne med de ligestillede medstuderende. E-moderatorens rolle er løbende at væve indlæggene i diskussionerne sammen til et resumé. På trin 4 anbefaler Salmon, at e-moderatoren trækker sig en lille smule tilbage ved f.eks. at overlade moderator rollen til en studerende fra gruppen. Trin 5 Development. De studerende vil begynde at bygge videre på de tanker og ideer, som de har tilegnet sig gennem de fire trin forud, og bruge dem i forhold til sig selv. De bliver kritiske og selv-kritiske. Både studerende og e-moderatoren vil kreativt bruge deres deltagelse online. E-tiviteter på dette trin skal fremme refleksion og maksimere værdien af e-læring for den enkelte deltager og for gruppens erfaringer og læreproces. Det er en god idé at få de studerende til at vende tilbage og reflektere over de tidligere indlæg.

66 BILAG WORKSHOP 6.1. Workshoppens design Billede 4. Rubrik 1 er sideindholdet hvor bloggens aktiviteter foregår. Der kan være indlæg eller kommentarer til indlæg. Det nyeste indlæg kommer altid på toppen af siden. Rubrik 2 er sidemenu. Der findes de stationære dokumenter. De øverste er mine dokumenter som en del af specialet og andre som er knyttet til bloggen. Under Artikler findes der 9 PDF filer indeholdende videnskabelige artikler og bøger. I Blogroll rækken henviser linkene til relevante websider. Sider o o o o 4 CASE o 5 SCENARIO 1 o 6 SCENARIO 2 1 DEN VIRTUELLE WORKSHOP 2 IT e-læring support 3 Case - kort version o 7 SCENARIO 3 o 8 DELTAGERE o 9 INVITATION o Bøger om e-læring Artikler o Ansatser til en e-learning strategi 2008 o E-Learning Maturity Model o E-læring en designhåndbog o Fagligekompetencebeskrivelser Implementering af e-læring ved danske universiteter o

67 o o o o Blogroll o o o o o o o o Klædt på som online-underviser National strategi for IKT-støttet læring Pædagogiske aspekter ved indførelsen af Web baseret læring på Københavns Udvikling af skolens vejledningskultur All Things In Moderation CBS Learning Lab IT elearning center KU It-didaktisk design La Comunidad LearningLab DTU UNI-C Version A Læsevejledning til afsnit og Disse to afsnit indeholder bloggens dokumenter. Dokumenterne kan læses enkeltvis af deltagerne eller de kan undlade at læse dem. Derfor kan nogle af passagerne forekomme gentagne gange. Artiklernes indhold afspejler specialets indhold. Derfor har jeg valgt at gengive dem, hvor layoutet en mindre skriftstørrelse for at markere forskellen Forside Under dette punkt kan forsidens to vigtige artikler læses: Velkommen til e-lærings workshop og IT e-læring support, en ad hoc vejledningsenhed. Efter eller foran artiklerne har jeg samlet de spørgsmål jeg ønsker at få besvaret af deltagerne. På nuværende tidspunkt ser bloggen anderledes ud, idet der er kommet flere indlæg på siden. Velkommen til e-lærings workshop 24. juni 2008 Workshoppen er oprettet af Tillike Jørgensen som er specialestuderende på IT Universitetet på Digital Design og Kommunikation linie. Workshoppen er en del af mit speciale og indgår som en kvalitativ undersøgelse. Specialets mål er at belyse problemfeltet i brugen af IKT (Informations og Kommunikations Teknologi) på universiteter med IT Universitetet som udgangspunkt. Mange oplever startvanskeligheder på grund af de didaktiske forandringer, som e-læring giver anledning til, primært fordi nettet kan så meget andet end blot at være medie for forelæsninger, som stadig er en meget udbredt undervisningsform på universiteterne (kilde fra Birgitte Heiberg, tidligere medarbejder på CBS Learning Lab, 2004). Gennem en analyse af den aktuelle situation og ved sammenligning med andre universiteters metoder og anerkendte forskningsresultater, samt en til det formål oprettet virtuel workshop vil opgaven anvise nogle løsningsmuligheder. Specialet behandler spørgsmålene: Hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring ved e- læring for at optimere anvendelse af IKT i undervisningen og hvordan løftes e-læringens faglige kompetencer hos undervisere på en relativ kort tid? Der er to elementer som udgør fundamentet i e-læring: læringsdesign (valg af læringsprincipper, organiseringsformer og softwaregenre) softwaredesign

68 (valg af indhold, interface, softwarestruktur og teknik samt brugervanlighed) Selve softwaren har også to komponenter - interfacedesign og teknikken bagved. Specialet fokuserer hovedsageligt på læringsdesignet på grund af den ovennævnte problemstilling med undervisernes tilegnelse af nye pædagogikker og didaktikker som skal indrettes til netundervisning - kaldes også e-didaktik og e-pædagogik, og sekundært på softwaret som er en uundgåelig basis for afvikling af elektroniske aktiviteter. I denne forbindelse har jeg bl.a. valgt metoden workshop, hvor inviterede deltagere kan bidrage med deres menig om ovennævnte emne, for at diskutere og løse de opridsede problemer på basis af nogle scenarier i e-læring på universiteter. 1. Kan du genkende disse problemer? 2. Hvordan vil du løse de omtalte problemer? 3. Vil et fleksibelt veludarbejdet softwareprodukt, som du er tilfreds med, løse problemet? 4. Vil et e-lærings kursus afhjælpe disse problemer? Der er to måder at markere sig i workshoppen: 1. Du kan kommentere et indlæg under selve indlægget klik kommentar / ingen kommentar 2. Skriv et indlæg log ind Skriv Skriv indlæg Tilmeld dig under META Register (se højre menu) Gemt i Indlæg / contribution 2 kommentarer» IT e-læring support, en ad hoc vejledningsenhed 15. juni Vil det gøre en forskel, hvis der oprettes en IT e-lærings support enhed til varetagelse af ad hoc problemer med e-læring? 2. Hvilke erfaringer ønsker du hjælp til: a. pædagogiske og didaktiske spørgsmål i din undervisning? b. softwaremæssige problemer? c. læringsmæssige spørgsmål som studerende? 3. Ved du, hvem du skal kontakte, hvis du har e-læringsmæssige spørgsmål? Begrebsliggørelse og synliggørelse af fænomenet IT e-lærings support Konstatering Undervisere og studerende mangler erfaringer med e-læring, fordi det er en ny måde at undervise og lære på i forhold til den traditionelle klasseværelseundervisning. Nu, hvor læringen i mange tilfælde foregår ved hjælp af moderne medier såvel som med virtuelle multimedier, er læringsmiljøet flyttet ud på internettet. Dette skyldes multimediernes progressive og hurtige udvikling og indmarch i undervisningen. Det er svært at løsrive sig fra tidligere mangeårig praksis. Behov Derfor opstår der et behov for at løfte undervisernes og de studerendes kompetencer og udvikle deres såkaldte multimedia literecy (Andresen,1999), multimedia kompetencer, beherskelse af de nye medier og specielt de virtuelle medier. Løsning Der findes flere muligheder for at løse dette problem. Den nuværende praksis er, at undervisere får tilbudt diverse kurser om håndtering af e-læring, eller at de kan læse sig til færdigheder via faglitteratur eller lære teknikken via learning by doing. E-læring er stærkt forankret i IT teknologiske produkter som fx software og derfor starter introduktionen til e-læring altid med kravet om at man behersker disse teknikker. Dette kan udløse blokeringer, fordi softwareprodukter også er nye og i mange tilfælde ikke færdigudviklede eller forældede, fx i vores case Luvit, som er et stift sotwareprogram, der ikke blev videreudviklet igennem 7 år. Medarbejdere føler sig trygge, når en arbejdsplads har en decideret IT teknisk support, hvor de kan henvende sig med deres akutte problemer til IT tekniske support eksperter. For at løse ad hoc e-lærings problemer kunne en mulig løsning være at oprette en afdeling for IT e-lærings support, svarende til afdelingen for IT teknisk support. Det vil gøre både underviserens og de studerendes tilgang til e-læring tryg og dermed vil de føle sig mere motiverede.

69 De fleste universiteter har allerede etableret Learning Labs eller lignende afdelinger, som påtager sig opgaven med at uddanne undervisere og samtidig fremstiller de e-lærings produkter til eget brug som fx CBS Learning Lab gør. Dette kan imidlertid være ret så omkostningsfuldt. Fordel IT e-lærings support kan også oprette en virtuel helpdesk i form i en webside/blog, hvor de pædagogiske muligheder er beskrevet i diverse manualer, link er oprettet til gode artikler og samtidig kan det fungerer som et åbent forum for diskussion af opståede spørgsmål. Dermed kan undervisere diskutere pædagogiske og didaktiske emner og udveksle erfaringer i et uformelt miljø. Målet med min undersøgelse er derfor at finde frem til, i hvor høj grad det kan betale sig at introducere IT-e-læring support som en eksplicit enhed. Jeg vurderer efter min observation af GGD-kurset (Grundlæggende Grafisk Design), at IT e-lærings support vil udøve hjælp til at løse både softwaremæssige og pædagogiske problemer her og nu. Underviseren skal ikke vente på at deltage i et kursus som måske starter et halvt år senere, eller forstyrre sine kollegaer. Kurser er udmærkede og nødvendige i opkvalificeringen i et langsigtet perspektiv, men fungerer ikke ved akut opståede problemer. Gemt i Indlæg / contribution 8 kommentarer» Sidemenu dokument Den virtuelle workshop Temaet om e-læring opfordrer til at etablere en online workshop i form af et virtuelt diskussionsrum i form af en blog. Bloggens design tager hensyn til workshoppens formål. Workshoppens formål er at vurdere og kommentere nogle fremtidsscenarier som tager udgangspunkt i en case og diskutere forslagene. De inviterede personer til workshoppen er bl.a. undervisere og studerende fra ITU, som har deltaget i mindst ét netbaseret kursusforløb. Jeg inviterer øvrige kompetente personer, hvis kommentarer jeg vurderer vil være værdigfulde for projektet. Endelig vil jeg invitere personer som kan kigge på på sidelinien for at bidrage til en fremtidig udvikling på ITU. Workshoppen er en del af mit speciale. Mit ønske er, at belyse nogle af de problemer jeg mødte under mit studium på to universiteter (KU og ITU) i forhold til brug af IKT, og helt konkret med e-læringsformen blended learning fra ITU, som jeg refererer til. Plan: 1. Oprettelse af bloggen 2. Beskrivelse af casen, grundlaget til scenarier 3. Scenarier 4. Diskussionsfora på startsiden 5. Definere opgaven, forventninger og tidshorisont 6. Invitere deltagere 7. Oprettelse af workshop deltagere gerne med billeder 8. Mulighed for reference på internettet Blogrolls og Artikler links til eksterne dokumenter og hjemmesider 9. Opsummering af workshops aktiviteter Keywords: IKT, e-learning, blended learning, e-tiviteter, e-stuktør, it-vejledning, it teknisk support, IT e-lærings support IT e-læring support På flere uddannelsesinstitutioner begynder der i disse år at stilles krav om, at dele af undervisningen skal udbydes som rene online-forløb eller som kombinerede fremmøde- og onlineforløb. Teachers needs for new competencies grouped into ICT literacy and multimedia didactical literacy. ICT literacy is the technical competency that everybody should possess, whereas multimedia didactical literacy deals only with the very special competencies that relate to using multimedia in school. (Witfelt 2000). Birgitte Heiberg, tidligere medarbejder af CBS s Learning Lab ser barrierer i manglende kendskab til eller formulering af mål med e-learning, skepsis og modstand mod forandring og utilstrækkelig e-learnings infrastruktur. Hun understreger, at der mangler viden om og erfaring med de pædagogiske muligheder. (Heiberg, 2004) Rasmus Blok fra Århus Universitet beskriver udførligt forskellige metoder ved e-læring. Han mener bl.a., at formidlingen i e-læringen skal være mere klar og personlig end ved almindelig undervisning. Blok kalder underviseren e-struktør, og lægger alt på underviserens skuldre. Jeg er ikke enig med hans påstand, fordi underviseren netop ikke har opnået

70 erfaringer ved e-undervisning, og således kan ansvaret ikke udelukkende ligge hos e-struktøren. Underviserens kompetencer udvikles også via de løbende erfaringer han/hun gør sig. Workshoppen er oprettet for at drøfte: Hvordan løses problemet med manglende tradition og erfaring ved e-læring for at optimere anvendelse af IKT i undervisningen og hvordan løftes e-læringens faglige kompetencer hos undervisere på relativ kort tid? Det er en kendsgerning, at der bruges store kræfter på at løse de generelle problemer med at omstille sig fra traditionel undervisning til undervisning med IKT. Der er mange kurser, som undervisere kan deltage i, men det tager tid at opnå nye kompetencer. Samtidig er der behov for brug af IKT i undervisningen, fordi resultater viser IKT s gavnlige effekt i læringen. Derfor udbyder mange af universiteterne forskellige former for netbaseret undervisning, såsom forelæsninger via podcasting, blended learning og rent netbaserede kurser. Jeg vurderer derfor at der er et akut behov for hjælp til de undervisere, som ikke har de store erfaringer med e-lærings pædagogik og didaktik her og nu. IT e-lærings supportørens opgave Coaching Her og nu hjælp kan løse de ovennævnte problemer gennem evaluering og refleksion af kurserne og underviseren kan rådføre sig med en ekspert. Efterfølgende kan underviseren redesigne sin undervisning og dermed forbedre sine e- didaktiske og e-pædagogiske koncepter. Jeg vurdere efter mine erfaringer (med tekniske spørgsmål i forhold til IT teknisk support), at denne opgave kan løftes i en IT e-lærings support enhed, hvor eksperter kan tage sig af rådgivningen. Hvor denne funktion allerede eksisterer på universiteter, skal der arbejders på at gøre den mere synlig. Målet med min undersøgelse er derfor at finde frem til, i hvor høj grad IT e-læring support skal introduceres som en eksplicit enhed for at løse ad hoc opgaver. BILAG 3.

71 Alle inviterede til deltagelse i Alan Engelhart.vcf Andre Knudsen.vcf Anita Monty.vcf Anne-Grethe Srydstrup.vcf Bent B Andresen.vcf Berit Cecilie Brix.vcf Birgitte Heiberg.vcf Christina Bruun Olsson.vcf Christoffer Soya.vcf Claus Witfelt.vcf Eva Pedersen.vcf Helle Winther.vcf Jane Andersen.vcf Jesper Grenaa Eilertsen.vcf Karsten Gynther.vcf Lars Berger.vcf Lars Kayser.vcf Lene Rybner.vcf Lydia Dahl Klit.vcf Mads Hjort.vcf Mads Tofte.vcf Martin Birger Hjørland.vcf Michael Pedersen.vcf Nathalie Auer.vcf Palle Bendsen.vcf Per Norager.vcf Peter Aagerup Jensen.vcf Rasmus Blok.vcf Sidsel Marie Winther.vcf Siri Olivia Drachmann.vcf Susana Tosca.vcf Søren Adolph.vcf Thomas Harboe.vcf Thomas Haack Sørensen.vcf Uwe Wollin.vcf Vibeke W. Gjaldbaek.vcf Vigdis Petersen.vcf Yoo Falk Jensen.vcf BILAG 4. MANUAL TIL BLOGGEN

72 Startside top Startside midten Meta Registrer bruger

73 En anden mulighed for log ind på: Brugernavn: deltager Kode: deltager Redigerings panel rediger brugerne Tilføj ny bruger / selv valgte koder

74 1. 2. skriv her 3. Skriv nyt indlæg Husk at underskrive dit indlæg og tryk på udgiv Skriv en kommentar Deltagere Opret navnet, titel, Sæt et billede ind / eller send et til Tillike Hvis I har spørgsmål angående blog-teknikken, være sød og send en til [email protected]. Jeg vil opdatere Manualen løbende.

75 BILAG 6. Overvejelser og idekatalog for strategi ved implementering af WBL Kilde: Pædagogiske aspekter ved indførelsen af Web baseret læring på Københavns Universitet anno 2004 og frem. Forfatterne: Tine Kjeldsen, Pia Thomsen og Lars Kayser. Ved implementering af WBL eller e-læring på KU er det ensbetydende med at man må tage fat på en diskussion om hvilken strategi man skal anvende. Det vil inkludere pædagogiske aspekter. I den forbindelse er det nødvendigt at overveje en række forhold. Her kan nævnes i ikke prioriteret rækkefølge. Skal man vælge en fælles standard med de ressourcebesparende aspekter der er i det eller give mulighed for flere løsninger der kan give større fleksibilitet? Hvorledes skal man anvende WBL som led i fleksibel læring, til at udbyde mere virtuelle uddannelsestilbud eller ligefrem lave et parallelt evt. internationalt virtuelt universitet? I hvilket omfang skal universitetet stille krav til de studerende om IKT kompetence ved optaget og i hvilket omfang skal universitetet selv give de studerende IKT kompetence? Hvilke af følgende argumenter skal inddrages ved udvikling af WBL i undervisningen; muligheden for at undervise anderledes og differentieret, nå et større antal studerende, opnå en geografisk større dækning samt internationalisering, give de studerende en større IKT kompetence, udvide undervisningsrummet, eller for at opnå ressourcemæssige besparelser? Det ligger uden for Spor C s arbejde at gå nærmere ind på problemstillingerne ovenfor. Når man er kommet gennem ovenstående overvejelser og skal til at implementere WBL vil det være nyttigt at overveje hvorledes man lettest kan implementere WBL på de enkelte studier. Nedenfor gives et idekatalog over hvilke tilgange man kan tage for at udvikle og implementere WBL. Ideerne afspejler denne rapports holdning om at implementeringen skal tage udgangspunkt i en nytænkning af studierne, at de studerendes IKT kompetence skal være på et sådant niveau at studiet ikke opleves som begrænset af tekniske barrierer. Endelig indeholder kataloget nogle forslag til hvorledes man kan øge undervisernes motivation og engagement i forbindelse med indførelsen af WBL. Idekatalog: Ændring af et studieforløb: Klare adgangskrav vedr. forventet kompetence ved optag (ligesom der kan stilles krav om visse fag ved studiestart f.eks. Kemi A niveau). Strategisk udvikling af studerendes IKT kompetence ved studiestart Revision af de enkelte studieplaner mhp at indføre WBL og blended mode. Evt. krav om en vis procentdel af de enkelte uddannelser udbydes baseret på WBL Klar målbeskrivelse for opnået IKT kompetence ved hhv Bachelor og Kandidat niveau Mere fleksible studieforløb: Krav om at uddannelserne defineres ud fra mål/ outcome, hvorved der åbnes for at de studerende

76 selv kan vælge hvor de vil undervises sætte markedet frit. Krav om curriculum mapping Motivation for underviserne: Honorering af WBL aktiviteter der kompenserer evt. nedgang i konfrontationstimer Tillæg for særlig indsats i WBL undervisning Ændrede undervisnings og evalueringsformer der reducerer mængden af trivielle opgaver. F.eks. indførelse af porteføljer som de studerende selv administrerer og selv test for de studerende. Krav til undervisererne om en given IKT kompetence der som minimum svarer til fagets krav til kandidatniveau.

77 Etablere IKT værksteder og vejledning Tabel 1: Et overblik over de muligheder e-læring kan arbejde udefra i forhold til CASE-n læringsprincipper organiseringsformer software motivation Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Procesorienteret læring opgaveløsning kommentar spørgsmål svar mest fra underviseren Projektorienteret læring emnearbejde i grupper opgaveløsning i fællesskab Dialogorienteret læring Projektorienteret læring kommentere hinandens opgave Hierarki - top styring Heterarki - centrale aktører deltager i beslutningsprocesserne Anarki - centrale aktører har hver sin dagsorden lærerstyret klasse og netundervisning individuelle øvelser teamlæring elevstyret vejledning temaarbejde elevstyret vejledning gruppearbejde LMS / LUVIT konferencesystem, Cafe-uformel konference LMS / LUVIT blog / web 2.0 Messenger skype lav høj fælles interesse og ansvar høj Tillidsbaseret dialog I n t e n s i t e t s g r a d Traditionel fremmødeundervisning Traditionel fjernundervisning Netbaseret undervisning Mundtlig kommunikation Skriftlig kommunikation Skriftlig og mundtlig kommunikation Synkron teambaseret læring Fleksibilitet sted og tid Fleksibilitet sted og tid Dialogpræget læring Selvstændighed Selvstændighed, AFEL/GAFL Udforskning Responsgivning Elevstyret Socialt samvær Asynkron vejledning Virtuel vejledning Løbende evaluering