Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø

Transkript

1 12 ugers projekt Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø Kommunikationsplatforme i netbaseret studieforløb af Tillike Jørgensen 12 uges projekt: individuel opgave, efterår 2007 Eksaminator: Claus Witfelt IT Universitet - 1 -

2 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Målgruppe Læringsmiljø Teori Metode Undersøgelsen Analyse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag side 3 side 4 side 7 side 8 side 13 side 18 side 19 side 26 side 30 side 32 side 34 side

3 Resumé Temaet i mit 12 uges projekt er læring via internetmedieret kommunikation i et netbaseret kursus. Jeg har valgt dette tema, fordi jeg vil undersøge, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. For at komme tæt på emnet var det oplagt at undersøge og analysere et netbaseret studieforløb med min egen deltagelse. Selvom der er udarbejdet en del videnskabelige undersøgelser i tidens løb, kan man ikke finde svar på alle detaljer. Jeg har samlet ideer i nogle udmærkede kilder. En af dem er Karsten Gynthers bog om Blended Learning (2005), som analyserer IT og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. Blended learning, hvad også navnet siger, ser samtidig både på klasseundervisning og netundervisning. Jeg har valgt at adskille de to læringsrum fra hinanden og beskæftiger mig udelukkende med netundervisning, mere præcist læring på nettet. En anden inspirationskilde var Annelise Agertoft, Inge Bjørnshave, Jørgen Lerche Nielsen og Lis Nilausen s guide til samarbejde Deltager i netbaseret læring (2003), som jeg bedste kunne bruge som teoretisk og praktisk kilde til min undersøgelse. Teorier som berører e-learningsfeltet og min deltagelse på et netbaseret kursus er grundlaget for min undersøgelse. De studerende på GGD (Grundlæggende Grafisk Design) er meget erfarne på internettet. Alle de udspurgte har tilgang til internettet-ikke kun fra Universitetet, men også hjemmefra. Det er et vigtigt element, fordi de kan være aktive på et hvilket som helst tidspunkt i døgnet. Læringsrummet på internettet bruger et LMS (Learning Management System) IT-læringssystem såkaldt Luvit. Brugen af Luvit var ikke udelukkende positiv. Udover nogle tekniske problemer i starten, og ikke meget tilfredsstillende brugergrænseflade, understøttede læringsmiljøet læringen via kommunikation og iagttagelse, som de studerende inkluderet jeg selv syntes positivt om. Opgaveafleveringer og kommentarer lægger primært basis for læringen under kursusforløbet. Her skal understreges systemets gennemsigtighed som tillader alle at se hinandens opgaver, lærerens kommentarer og nye forslag. Det første kritikpunkt er, at der blev savnet incitament og mulighed for at arbejde med hinandens opgaver, som kunne have været lærerigt og samtidig sjovt. Det andet kritikpunkt er at, ITU har brugt Luvit i 7 år. Vi ved, at teknologien udvikler sig hele tiden og kommer med nyere og bedre produkter. De studerende, som er erfarne brugere af IT, forventer, at det anvendte LMS vil benytte sig af de bedste elementer af de nye produkter, som de bruger allerede i andre programmer. Et eksempel er præsenteret i bilaget CBO. Her kan nævnes måden at chatte på med medstuderende som kendt fra Life Messenger og udvidet med webcam som på Skype. Undersøgelsen gik ud på at belyse, hvilken kommunikationsform anvendes i læringsmiljøet og dermed også som platform der understøtter læringen mere effektivt. Under platform betegnelsen forstår jeg konference, chat, forum, , opgaveafleverings sektionen, kommentar sektionen etc. Når kurset havde den begrænsning, at opgaverne ikke skulle løses i grupper, men enkelt

4 vis, begrænser min konklusion sig til denne form for netlæring. Selvom der ikke tales om gruppeprojekter, betragter jeg læringsmetoden som CSCL (Computer Supported Collaborative Learning), fordi læringen opstod i et virtuelt fællesskab med iagttagelse af alle kursusdeltagernes opgaveløsninger, lærerens kommentarer af disse samt muligheden for diskussion. LMS er et stærkt værktøj, det samler de studerende på deres læringsmiljø. Gennemsigtigheden i det virtuelle læringsmiljø gør, trods kursusforløbet er kort, at mængden af gennemgåede læringsmaterialer kan lagres i store mængder, og de er tilgængelig hele perioden og kan arbejdes med, studeres og reflekteres asynkront på fleksible tidspunkter. En anden fordel ved det virtuelle læringsmiljø er, at alle kan være med, lige meget hvor aktiv man er, og hvor man befinder sig henne, i periferien eller i centrum af læringsmiljøet. Jeg regner med at videreføre mine erfaringer fra GGD kursets undersøgelse og analyseresultater til mit næste projekt, som vil handle om, hvordan internetmedieret kommunikation kan fremme læreprocessen i italiensk sprogundervisning. Indledning Som italiensk studerende på Københavns Universitet har jeg konstateret, at Internettet og de moderne teknologier og medier kun bliver anvendt i begrænset omfang. Den mest anvendte kommunikationsform på internettet er . De elektroniske ordbøger er lige begyndt deres indmarch i arbejdet med oversættelser, men de må ikke benyttes under eksamenen. UVP, undervisningsportalen, som er et LMS web-baseret Learning Management System, hvor kommunikation mellem lærere og studerende og studerende i mellem afvikles, blev indført i efteråret 2005 på Københavns Universitetet. I denne periode og i perioden foråret 2006 har kun en af lærerne benyttet sig af tilbudet i italiensk sprogundervisning. Forhåbentlig er der flere undervisere som har fået øje på UVP s muligheder efter den tid. 1 Siden da har det været min interesse at skabe et overblik over, hvilken form for internetmedieret kommunikation kan fremme læreprocessen i italiensk sprogundervisning. Min intention er at beskæftige mig med dette tema i mit speciale. For at opnå større overblik var det oplagt at vælge et netbaseret kursus i mit studieforløb på IT Universitetet. Kurset er dog bygget på Blended Learning s princippet, hvor undrevisningen foregår både via seminarer og på nettet. For mig var det vigtigt at komme tættest på feltet som deltager for at observere, hvordan læringsmiljøet fungerer, og kommunikationsplatforme udnyttes, og hvilket af dem der giver de bedste resultater og tilfredshed i forhold til læring. 1 Ny information om forholdene på KU. KU har været igennem en udbudsforretning for at finde ét fælles Learning Management System og valget er faldet på et nyt system, som hedder Absalon. Absalon tilbydes alle fra og med februar

5 For at skabe et overblik over kommunikationsplatforme på det virtuelle læringsmiljø er det vigtigt at udføre feltundersøgelse. Dermed kan nogle former for uforklarlig adfærd i de fleste tilfælde afklares. Jeg vil undersøge med både kvantitative og kvalitative metoder, hvor og hvordan kommunikationen foregår, hvordan platformene opfylder kursets mål, samt tilegnelse af læringsstoffet. For at belyse dette emne dybere, vil jeg også sætte en spørgeskemaundersøgelse i gang. Mere om den kan læses i afsnittene Undersøgelse og Analyse. Kursusforløbet er kort og rækker over tre måneder. Min undersøgelse dækker kun to tredjedele af kursusperioden på grund af praktiske tidsbegrænsninger, fordi denne projektaflevering sker tidligere end netkurset slutter. Derfor tages konklusionen på et tidspunkt, hvor der stadigvæk er gode muligheder i resten af kursusperioden for mere intens kommunikation omkring udarbejdelsen af eksamensopgaven. Informationsteknologien inddrages i undervisningen på alle niveauer og steder. I denne opgave vil jeg fokusere på læringsmiljøet og Computer Supported Collaborativ Learning, CSCL. Denne læringsform i virtuelle miljø vil jeg uddybe i opgavens teoridel, hvor jeg vil se på hvad de anerkendte forskere er nået til som fx Ghynter, Dickinck-Holmfeld, Illesis, Lave, Wenger m. f. Der er mange måder at afvikle et netbaseret undervisningsforløb på. Målet med kurserne kan også varieres. Der eksisterer også adskillige typer værktøjer, software, såkaldt Learning Management Systemer, som danner basis for undervisningen. Kurset Grundlæggende Grafisk Design, kort sagt GGD, betegnes som Blended Learning, web-baseret undervisning med seminarer. Det vil sige, at der foregår både klasserum og medieret undervisning. GGD afvikles primært på internettet, som jeg er interesseret i at se nærmere på. Som tidligere skrevet tillader jeg mig til at afgrænse mit felt udelukkende til kommunikation og læring foregående på nettet. Jeg fokuserer på netundervisningen. GGD s internetundervisning benytter et web-baseret it-system, Luvit, som danner grundlag for læringsmiljøet med sine platforme. I dette tilfælde lægger netbaseret undervisning umiddelbart op til individuelle læringsforløb med mulighed for gruppedannelse med henblik på at diskutere løsningsmodeller. I ITU s regi bruges Luvit primært til gruppeprojektudarbejdelse. Det vigtigste princip i begge metoder er, at samspillet med andre studerende/brugere fremmer læreprocessen (Lave og Wenger) 2. Dette udsagn vil jeg uddybe i teoridelen. I opgaven vil jeg foretrække at benytte ordet brugere, kursister eller studerende om de samme aktører når platformen er internettet og når jeg taler om deltagere i kurset generelt. Kommunikationen mellem kursisterne er et nøgleord i læringprocessen og udarbejdelsen af opgaver og projekter. Den foregår i gængse kommunikationsplat- 2 om læring og praksisfællesskaber - 5 -

6 forme eller på netkursets egen platform, som rækker fra , konferencesystemer og til debatten. Det er ikke min intention at sammenligne den undervisning, som foregår i klasserummet med undervisningen på nettet. Opgaven går heller ikke ud på at analysere Luvit undervisningsplatform på kurset - for fejl m.m. Softwareprogrammer generelt, som vi har erfaret med mange andre programmer fx Adobe, forældes ret hurtigt i tidens løb. Der kommer fornyede versioner eller nye produkter. Den person som er ansvarlig for net-undervisningen på ITU, Jane Andersen, oplyste, at ITU er på udkik efter et bedre og mere tidssvarende software end Luvit. I min opgave vil jeg udelukkende fokusere på interaktion på internettet. På grundlag af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse og med læringsteoretiske eksempler vil jeg beskrive, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. På basis af analysen vil jeg vurdere de forskellige kommunikationsformers betydning og virke i et virtuelt læringsmiljø, som fører til læring. I denne forbindelse forekommer det oplagt at undersøge anvendelsen af kommunikationsplatforme via min egen og de andre brugeres deltagelse i et netbaseret kursus. Og dermed observere forløbet og analysere deltagernes virke, præferencer, vaner og kritikpunkter på diverse platforme. Undersøgelsesmetoden af kommunikationsplatforme er observation og spørgeskemaundersøgelse, som dækker både kvantitative og kvalitative metoder. Derefter analyserer jeg de indsamlede resultater og sætter dem i perspektiv i forbindelse med læringen. Tags læringsmiljø, læringsrum, praksisfællesskab videokonference, konference, forum, chat, platform, systemværktøj CSCL, LMS, IKT, CMC, videndeling, deltagelse, moderator bruger / de studerende / kursdeltager / underviser Målgruppe Netkurset Grundlæggende Grafisk Design, såkaldt GGD, har tre typer aktører. Den ene er den tekniske supporter, som bistår kursusdeltagerne hvis der opstår problemer med kursets arbejdsplatform, Luvit. Luvit bliver brugt på 7 kurser på ITU løbet af efteråret Den anden er læreren som den overordnede moderator. En moderator er en person som skaber kontakterne og mægler (Wenger, 1998, Witfelt, 2001, Agertoft mf. 2003). Nærmere beskrivelse har jeg givet i teoridelen. Den tredje aktør er de studerende

7 Målgruppens definition i IKT er: En gruppe af brugere, som har fælles interesser og forudsætninger i forhold til web-stedet, kalder vi en målgruppe (Molich 2000). Som målgruppe har jeg valgt de studerende som er web-stedets brugere, fordi deres fælles interesse er at lære. Selvom læreren har en vigtig læringsfremmende rolle i læringsmiljøet, var det oplagt i forhold til min problemformulering at koncentrere mig om de studerende og deres læringsprocesser. Kursusdeltagere i GGD på IT Universitetet er superbrugere. Brugerkarakteristika på en typisk superbruger er en person, som er vant til at arbejde med computer og diverse computerprogrammer og selv kan udvikle produkter fx hjemmesider. Personen bruger internettet dagligt til mange forskellige formål fx arbejder, chatter, holder kontakt med sine venner eller medstuderende, sender meddelelse via , Messenger eller Skype. Mange af dem blogger og benytter FaceBoock, Linkedin, MySpace etc. Deres primære mål med bruge af web-stedet Luvit er at lære om design og tilegne sig grafiske kompetencer. figur 1 Kursusdeltagere Søgningsfelt På skærmbilledet til højre kan ses nogle af målgruppens repræsentanter. Læringsmiljø, Luvit og Kommunikationsplatforme Karsten Gynther (2005) placerer læringsmiljøet på den vandrette akse i sit diagram med komponenterne iagttagelse og kommunikation. De to elementer kan finde sted både Face to face og Cyberspace. I teoriafsnittet beskriver jeg definitionen om læringsmiljøet nærmere

8 Cyberspace Læringsrum Læringsmiljø Iagttagelse Kommunikation Face to face figur 2 Karsten Gynthers diagram om undervisning og læring i et medieret perspektiv Luvit er et web-baseret IT-system også kaldet CSCL-system eller e-læringssystem, som indeholder et kursus undervisningsmaterialer, øvelser og elektroniske konferencer, som giver mulighed for kommunikation og debat mellem undervisere og kursister. (adgang er guest + [email protected]) I indledningen har jeg specificeret, at jeg i denne opgave vil beskæftige mig udelukkende med det virtuelle læringsmiljø Luvit og kommunikationsplatforme, da størstedelen af kommunikationen foregår der, og især fordi kommunikationen i Luvit er synlig og dermed kan følges. Jeg definerer Luvit som et læringsmiljø i Cyberspace, som i opgaven bliver kaldt internet eller virtuelt netsted. Luvit kan også kaldes et LMS Learning Management System. Dette læringsmiljø er bygget op af mange forskellige moduler. De moduler kalder jeg kommunikationsplatforme, fordi der foregår kommunikationen. Jeg betragter også iagttagelsen som kommunikation. Begrundelse af dette valg ekspliciteres i Analyseafsnittet. Luvit og kommunikationsplatforme Først vil jeg beskrive, hvordan læring kan opstå i et virtuelt læringsmiljø. Bagefter vil jeg specificere de forskellige platforme, Luvit indeholder og illustrere dem med skærmbilleder. Man kan lære ved at læse lærebogen, ved at løse opgaver og ved at læse svaret på et spørgsmål, som man har stillet underviseren. Diskussion med medstuderende giver her også mulighed for i fællesskab at reflektere over kursets indhold og derved sammen opbygge viden og selv lære. Den enkelte studerendes uddannelsesmæssige baggrund er speciel. ITU studerende starter kandidatuddannelsen med over 100 forskellige medbragte Bachelor uddannelser fra andre universiteter. De fleste har job ved siden af studiet, så deres nuværende arbejdsfunktion kan også bibringe til diskussionen med aspekter, som aldrig vil kunne læses i en lærebog. På et netbaseret kursus er denne elektroniske diskussion med medstuderende og undervisere et meget vigtigt - 8 -

9 aspekt, og det forventes at alle net-studerende deltager aktivt i kursets elektroniske debatter. Man bruger de elektroniske konferencer til at stille et konkret spørgsmål og få et svar. Man kan også etablere diskussioner af lidt mere omfattende faglige problemstillinger - enten i relation til en opgave, anvendelsen af det lærte i en praktisk arbejdssituation eller andet, som man som studerende ønsker at diskutere. Man kan: Starte diskussionen i en elektronisk konference. Herved vil andre studerende og underviseren kunne komme med indlæg i diskussionen. Komme med et indlæg til en diskussion, som en anden har startet. Læse indlæg, som andre har skrevet 3. Invitere til chat og gennemføre noget af diskussionen her. I den skriftlige diskussionsform, hvor diskussionen, refleksionen og dermed læringen typisk forløber over længere tid, er der også mere tid til refleksion. Ligeledes kan der være forskel på, om man læser andres indlæg i en elektronisk konference, eller om man også selv deltager med indlæg i debatten og derved skal formulere sig og reflektere over emnet. En anden forskel på skriftlig og mundtlig debat er, at den skriftlige debat bevares hele kurset igennem, hvor man efter behov kan vende tilbage og læse den igen. figur 3 Forside 3 Det fænomen kalder Gynther LURKING - 9 -

10 Informations- og kommunikationsfeltet er det største felt midt på skærmen, når man åbner Luvit, som indeholder aktuelle informationer og kommunikationsvinduer. Man arbejder i Luvit ud fra Luvits navigationstræ, menupunkter, knapper og ikoner. Når man kommer ind i Luvit, får man automatisk vist kursets Nyheder. Desuden får man en oversigt over de andre kursister eller undervisere, som netop er online i Luvit. Kommunikation via elektroniske konferencer foregår i Gruppe 1 debat, Gruppe 2 debat,... De står for de elektroniske konferencer for grupperummene. Bruges til den løbende interne debat i grupperne. Den mest aktive gruppe på kurset GGD er Gruppe 2. Skærmbilledet viser bevægelserne på websiden. Debat er kursets fælles elektroniske konference for alle studerende på kurset og underviseren. Debat-konferencer ligger under kursets emner/temaer/lektioner og det er her, den faglige debat samt spørgsmål - svar relateret til emner/temaer/lektioner finder sted. figur 4 Skærmbillede af gruppekommunikation Cafeen kan bruges hele kurset igennem mest til ikke-faglig kommunikation. I Luvit er der adgang til chat med de andre personer, som netop er online i kurset. Der er adgang til de elektroniske konferencer fra Navigationstræet. Man kan: Læse et indlæg i en konference ved at klikke på indlægget og derved åbne det. Besvare det læste indlæg ved at klikke på Besvar indlæg-knappen, skrive sit svar og klikke på Send-knappen

11 Oprette et nyt indlæg i en ny tråd i en konference ved at klikke på Nyt emne-knappen og skrive sit indlæg. Man kan vælge mellem Listevisning og Udvidet visning. Den sidste giver et godt overblik over debatindlæggenes sammenhæng. De elektroniske konferencers hovedformål er at strukturere den elektroniske debat i forhold til det faglige område, der arbejdes med i løbet af kurset - såvel mellem underviser og studerende som mellem studerende indbyrdes, samt at give alle adgang til al debat/information. I Luvit er det muligt at sende personlig til en eller flere andre studerende og undervisere. figur 5 Skærmbilledet viser en åben chat mellem to kursister De studerende finder hinandens opgaver i indholdet på platformen fx Afleveringer. Kommunikationen er visuel og sigter ikke direkte til en bestemt person. Dens eksistens sender alligevel beskeder til beskueren, så der opstår kommunikation. De studerende og læreren har mulighed for at kommentere opgaverne. Her opstår så interaktion. Kommunikationen på Luvit afvikles skriftligt. Systemet er en gammel model, hvor der ikke kan foretages mundtlig eller visuel kommunikation. Det mangler teknisk udbygning med brug af højttaler og webcam funktion 4. Der skal også nævnes nogle eksterne parallelle platforme. Mellem kursisterne på ITU eksisterer en platform webmail.itu.dk, hvor kursisterne kan udveksle 4 På LOT, Læring og IT kursus på ITU, har man afprøvet LUVIT men skrottet det og brugt en række andre platforme, fx ABC-academy, nyhedsgrupper, blogs m.m

12 meddelelser og korrespondere med hinanden. Mange af kursisterne benytter sig samtidig et MSN Messenger chatsystem for online kommunikation. Disse platforme bruges og bliver meget ofte brugt af de fleste kursister. Mange af dem har haft kontakt med hinanden tidligere i deres studieforløb, hvor de har deltaget i samme kurser. Teori Med læringsteoretiske eksempler vil jeg beskrive, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. Teoridelens omdrejningspunkt er læring i et netbaseret miljø via iagttagelse og kommunikation, samarbejde og praksisfællesskab. Jeg vil tage udgangspunkt i den tese, at IT er et nyt medie, hvis betydning vurderes på linje med hele skriftkulturens fødsel. IT er synonym med al den aktivitet, der foregår med brug af en computer samt informationsstrøm og kommunikation på internettet. I mit projekt er der specifikt fokus på kommunikation på internetmedieret læringsmiljø. IT er over alt og den mærkes også i undervisningen. I stedet for den traditionelle betegnelse undervisning taler vi nu om læring. Nogle pædagogiske forskere har helt afviklet undervisningsbegrebet og erstattet det med et socialisations- og læringsbegreb. I disse dage taler vi om nye læringsmiljøer og nye uddannelsesformer. Begrebet læring er måske den metafor, der i dag tilbyder den bedste forståelse af det samfund, vi lever i. Når samfundet er blevet hyperkomplekst og samtidig hele tiden ændrer sig, er det eneste værktøj både for individer og organisationer en løbende iagttagelse af forandringerne i samfundet med muligheden for en efterfølgende selvforandring. Dette kaldes mere enkelt for læring (Qvotrup, 2001, Gynther, 2005). I vores hyperkomplekse samfund er livslang læring blevet et nøgleord. Uddannelsesinstitutioner er nødt til at følge med. Der udvikles konstant nye uddannelser. Det kan være fx e-læring, mediestudium, IT relaterede studier m.m. Uddannelsesmarkedet er i konstant forandring. Fokus på nye brugerprofiler vinder i stigende grad frem. Dette får også konsekvenser for uddannelsernes læringsdesign, som også må udvikles og tilpasses forskellige brugerprofiler med varierende behov og forudsætninger. For at kunne udnytte de mange potentialer, der er i de nye teknologier, er det derfor vigtigt at sætte brugeren af IT ind i en større sammenhæng. Her vil jeg se på: mediernes tilstedeværelse i undervisningen læringsmiljø kommunikation CSCL

13 Mediernes tilstedeværelse i undervisningen En vigtig baggrund for fornyelse er, at der løbende er kommet nye medier til, som supplerer de eksisterende bl.a. PDA, MP3, ipod og at mulighederne med de eksisterende medier er blevet udvidet i form af nye platforme, bloggs, podcast osv. Disse fornyelser gør det muligt at skabe mange typer af læringsrum og online læringsmiljøer. Adaption af disse medier tager sin tid på undervisningssteder fx universiteter. Dog er der sket stor fremgang i de sidste 3-4 år. Intentioner er der, men at udbrede nye teknikker, som også kræver didaktisk omstilling, går langsommere. Læringsmiljø Jeg vil illustrere forholdet mellem læringsrum og læringsmiljø med Gynthers 5 diagram Cyberspace Læringsrum Læringsmiljø Iagttagelse Kommunikation Face to face Karsten Gynthers diagram om undervisning og læring i et medieret perspektiv I min opgave har jeg udelukkende valgt læringsrummet i Cyberspace/internettet. Derfor vil jeg koncentrere mig om læringsmiljøaksen. Læringsmiljø Iagttagelse Kommunikation figur 6 Læringsmiljø Gynther placerer iagttagelse og kommunikation på den vandrette akse og kalder den læringsmiljø. Han siger, at med iagttagelse vinder man information. Først når de mange faglige data er en for- 5 Gynther, Karsten, Blended Learning It og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv, Ung pædagoger, København

14 skel, der gør en forskel, kan man tale om information. For Information består af forskelle, der gør en forskel (Bateson1984, Gynther 2005). Denne definition er meget vigtig i forhold til forståelsen af, hvad informationsteknologi er og kan. Kernen af Batesons definition er, at forskellen på data og information nemlig er, at information er noget, der opstår hos den lærende. Det åbner op for den dimension, at det altid er den studerende, som vælger betydningen af informationen. Interaktionssystemet opstår, når de studerende er bevidst om, at der forgår iagttagelse i læringsmiljøet. Den anden måde at vinde information på er gennem kommunikationsprocessen. Ifølge Luhmann er kommunikation en proces bestående af tre selektioner: Valg af information Valg af meddelelsesform Valg af forståelse. Først gennem den studerendes valg af forståelse er der tale om kommunikation. Det er for Luhmann (1997,2000) helt afgørende for helhedsforståelsen af hans kommunikationsbegreb, at den studerendes valg af forståelse er et uundgåeligt moment i kommunikationstilblivelse. Uden at gå dybere ind i dette kommunikationsbegreb vil jeg pointere vigtigheden af informationsindsamlingen, bearbejdelse og formidling af disse med brug af internettet. Internettet banede ny vej for kommunikationsmuligheder. Problemet med, hvordan vi får fat i adressater til vores kommunikation, og hvordan vi opnår fleksibilitet, dvs. uafhængigheden af tid og rum, løses ved udbredelsesmedier. Bogtrykket var det første, der overvandt begrænsningerne i tid og rum. Det blev nu muligt at kommunikere en til mange. Vejen fører til nudagens udbredelsesmedie Internettet, der opnåede en umålelig udvidelse af kommunikationsprocessen. 6 Ifølge Qvortrup er sammenhængen mellem undervisning og kommunikation, at undervisning kan betragtes som den særlige form for kommunikation, hvis intention er at forandre individer i overensstemmelse med forud fastsatte mål. (Gynther 2003 s.47) Denne definition har tre vigtige punkter: 1. Hvis undervisningen er kommunikation, er undervisning underlagt de samme kommunikationsproblemer, som gælder alle andre former for kommunikation. 2. Løsningen på nogle af undervisningens kommunikative problemer er derfor også rettet mod en velvalgt brug af medier, og her har IT nogle særlige læringspotentialer. 3. Undervisningsbegrebet og læringsbegrebet kan nu adskilles og få hver deres berettigelse. Jeg har valgt at fokusere på den velvalgte brug af medier og IT s særlige læringspotentialer. Luvit kan defineres som læringsmiljø, hvor der foregår formel og uformel kommunikation. Formel kom- 6 Dette emne er grundigt beskrevet i bøgerne New media (Listner, Martin mf. New York 2005) og Remediation (Bolter & Grusin, London 2000)

15 munikation er den form, hvor læring påskønnes, mens uformel kommunikation ikke berører læringen, altså privat. Lidt om Luvit. Luvit indeholder flere forskellige medier, de kan også kaldes platforme. De er fx Chat, Cafe, . Det er illustreret på bilag Luvit s forside. Forsiden/Home er delt op på to spalter. Den en spalte er struktur-træet, den anden er indholdsfeltet, hvor Nyheder kan findes. Nyhederne er lagt ind kronologisk på siden nede fra og op ad. Kommunikationen afvikles på denne side. Der findes også en meget praktisk funktion, hvor man altid kan se de påloggede personers navne. Cafeen er stedet for debat. Afleveringer og kommentarer vises også på denne spalte. Kommunikationsformen kan være en til mange, mange til en eller mange til mange. Selvom ens intention vil give begrænsninger, er kommunikationen i Luvit i virkeligheden global. E- mailen kan nævnes som den eneste, som sendes personligt til en eller flere bestemte personer. Det globale opstår ved, at i læringsmiljøet er alle dokumenter tilgængelige for alle brugere. Diskussioner registreres og er til at tage op, når en har tid til det. Et af kernepunkterne i netkursernes læringspotentialer er denne fleksibilitet og uafhængighed af tid og sted. Kommunikationsformen kan også opdeles i et virtuelt læringsmiljø som mundtlig/visuel og skriftlig form. Den mundtlige/visuelle form, fx videokonference, er synkron og den skriftlige kan også være synkron i form af chat, og asynkron fx opgavekommentarer. Mange læringsmiljøer er udstyret med audiovisuel platform. Luvit er begrænset til den skriftlige kommunikation og specielt til asynkron form. Den asynkrone skriftlige kommunikation har særdeles store læringspotentialer. Fordelen er at den kræver mere bevidste overvejelser over de synspunkter eller argumenter, man vil gøre gældende samtidig med at den giver den enkelte deltager mulighed for at justere sin tekst, inden den lægges ind i forummet at man kan bruge andres tekster som tænkeredskab (Agertoft mf. 2003) Hvis jeg tager udgangspunkt i vores case, kurset GGD, foregår der asynkron form for kommunikation i Luvits netbaserede læringsmiljø. Det kan være både iagttagelse og kommunikation. I Luvit er læringsprocessen baseret på, at læreren lægger sine materialer ud på nettet i form af PDF eller PowerPoint filer samt kommenterer de studerendes opgaver og kommer med nye løsningsforslag. De studerende har god tid til at iagttage og reflektere over dokumenterne i læringsrummet. Derved fremmer den skriftlige, asynkrone kommunikation også kritisk tankegang. Diskussionsfora er egnet til udveksling af synspunkter, viden og erfaringer, til at kommentere på hinandens bidrag og til at lagre vigtige overvejelser til refleksion. En anden vigtig ting er, at Computerens interfacedesign har stor betydning, når de studerende møder brugergænseoverfladen for at øge chancen for forståelse. Når computeren bruges til at understøtte kollaborativ læring, kaldes dette i teorien CSCL - Computer Supported Collaborative Learning og det er blandt andet her netbaseret læ

16 ringsproces finder sit teoretiske grundlag. Det er generel forståelse indenfor CSCL, at læring betragtes som en social konstruktions- og forhandlingsproces medieret af artefakter mellem mennesker (Dirckinck-Holfeld, 2002). I velfungerende netbaserede kollaborative læringsprocesser vil der ofte være en meget høj grad af interaktivitet i form af skriftlig kommunikation. Denne kommunikation må understøttes af værktøjer, platforme, der kan strukturere og sortere mængden af indlæg. I kollaborativ læring anvendes andre deltageres erfaringer og viden som materiale for læreprocesser. En af metoderne kan være adgangen til at se, hvordan andre studerende eller grupper løser en parallel problemstilling. Viden om, hvordan andre løser tilsvarende problemstillinger, vil altid kunne give brugbar inspiration og åbne op for refleksion over egen arbejdsproces. Der er blevet diskuteret CSCL s effektivitet i forhold til andre læringsformer. Dette spørgsmål har Henrik Rander forsøgt at give svar på i artiklen At lave pædagogik i det virtuelle. Rander s diskussion viser, at virtuel læring ikke er grundlæggende forskellig fra andre læringsformer, fordi det stadig er dialogen, der er bærende. Dog er læringsmiljøet virtuelt, og medierne er primært skriftlige. Især i computermedieret læring er det skriftlig dialog, der styrker læringen. Man kan understrege, at samarbejde og meningsudveksling ligeledes styrker læringen. Det, der så kan bruges fra CSCL, er ideen om den kollaborativ konstruerede fælles viden. Når opgaverne står til fri beskuelse i Luvit, får de studerende inspiration fra hinanden, de ser andre måder at løse opgaverne på. Samtidig beriger lærerens kommentarer til de løste opgaver de studerende med nye viden. Selve kurset GGD kan samtidig stærkt kritiseres, fordi det ikke lægger op til bredere samarbejde som også kunne bidrage med yderligere læring i sociale forhold, hvor vi kunne snakke om rigtige praksisfællesskaber 7. Delkonklusion I mit projekt er der specifikt fokus på kommunikation på internetmedieret læringsmiljø og muligheden for læring. Jeg har kigget på både udenlandske og danske forskeres beskrivelser af deres forskningsresultater og hvordan de beskriver og definerer dette emne. Jeg har fokuseret mest på kommunikation og samarbejde i det virtuelle læringsmiljø og mindre om didaktikken, måden at underviser på. Min hypotese var, at specielt iagttagelse og samarbejde har stor læringsfremmende potentiale i et virtuelt læringsmiljø. Vi kan se, at der er teoretisk belæg for, og der var mange flere muligheder, jeg kunne vælge fra. Nu vil jeg kigge på ovenfor præsenterede teser nærmere i Analyse afsnittet for at sammenligne teserne med undersøgelsesresultater, bekræfte eller afkræfte min hypotese i den udvalgte case, kurset GGD. 7 Lave og Wenger (1991) introducerer en ny tilgang til læring, det at læring opstår med deltagelse i praksisfællesskaber

17 Metode Metoden er observation og spørgeskemaundersøgelse. Casestudiet er begrænset tidsmæssigt, derfor vil jeg sikre mine undersøgelser med de to metoder. Den første fase er observation. Gennem kursets forløb vil jeg notere mine og de andre deltageres erfaringer og udsagn i læringsmiljøet. Her vil jeg supplere med en spørgeskemaundersøgelse. I den anden fase vil jeg analysere mine observationer samt resultater fra spørgeskemaundersøgelse og sammenligne de to. I den tredje fase vil jeg drage konklusion af resultaterne og perspektivere i forhold til fremtidige forventninger. Jeg ønsker at lave feltarbejde via deltagelse og samtidig få mulighed for at indsamle meninger om kurset og om læring. Jeg vil reflektere på en række teoretiske og praktiske forhold og studere dem med relevant litteratur og teoretisk indsigt. I mit case studium vil jeg benytte både kvalitative og kvantitative metoder. Kvantitativ metode bruger jeg til blandt andet at finde ud af tekniske aspekter fx Har du bredbånd hjemme hos dig?, Har du grafiske programmer?, Er det første gang, du følger netbaseret undervisning?. Kvalitativ metoden bruges til at belyse og forstå komplicerede emner i dybden. Derfor er det vigtigt, at den enkelte respondent forstår, hvad der spørges om og hvorfor. Med observation kan man få et bredere billede af de aktiviteter, som læringsmiljøet rummer og hvilke holdninger der kommer til udtryk via kommunikationen. Det har jeg valgt at forstærke med spørgsmål stillet i spørgeskemaundersøgelsen, fx Synes du, at det er inspirerende at se andres opgaver og kommentarer til dem? og opfordrede respondenten til at uddybe svaret. Observationen går ud på at aflæse, hvordan de enkelte personer udviser bestemte adfærdsmønstre i læringsmiljøs diverse platforme. Undersøgelsen Denne undersøgelses mål er at se på læringsfremmende interaktioner i et webbaseret læringsmiljø. Aktørerne er ITU studerende, som tidligere er beskrevet i afsnittet om målgruppen. Formålet med undersøgelsen er at kunne drage en konklusion på, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen, og dermed kunne anvende erfaringerne i andre web-baserede undervisningssammenhæng, og - hvis det er muligt - finde forslag til nye anvendelsesmuligheder. Projektet er tidsmæssigt begrænset til 12 uger, inkluderet skriveprocessen. Dermed er undersøgelsen også begrænset, hvorfor det ikke er muligt at give et fuldstændigt billede af kursusforløbet. Det er derimod min hensigt at give et indtryk af og forsøge at skabe overblik over,

18 hvilke meninger de studerende har, og hvordan de opfatter måden at kommunikere på på netkurset, som udmøntes i læring på nuværende tidspunkt. Mit mål er således at være i stand til at finde kommunikations- og læringsmønstre, når jeg analyserer de indsamlede oplysninger. Undersøgelsen udgør opgavens empiri, som er en case. Casen er selve brugernes virke på ITU s webbaserede IT-system, Luvit. Metodevalg Jeg har valgt at bruge både kvantitativ og kvalitativ metode i undersøgelsen. De tre mest anvendte metoder til at udføre undersøgelser er Spørgeskema, Interview og Observation. Jeg har prioriteret observationen og spørgeskemaundersøgelsen og fravalgt interview på grund af tidspres på min og de andre studerendes side. Observationen er mine egne iagttagelser på Luvit, mens spørgeskema bidrager med mine medstuderendes svar på spørgsmålene. De to brugte metoder forstærker hinanden. Det vil jeg uddybe i analysen. På denne måde har jeg dækket både de kvantitative informationer som gør det muligt at sammenligne meninger, og de kvalitative informationer som belyser holdninger. For mig, som deltager på GGD s forløb, var det nærliggende at udvælge dette kursus som case. Fordelen ved det er, at jeg er en af brugerne, og dermed er min mulighed for at observere kurset optimal. Ulempen med dette valg kan være, at min observation kan påvirkes af mine egne erfaringer og holdninger. Den subjektive indflydelse kan sandsynligvis påvirke analysens resultater. Dog forsøger jeg at holde mig mest muligt objektiv i forhold til casen. Observation Kriteriet for observationen var at stille nogle relevante spørgsmål. Hvilke virtuelle kommunikationsformer benyttes af deltagerne? I startfasen kunne jeg konstatere, at læreren og Jane Andersen (JA), ansvarlig for Luvit-systemet, har sendt de første informationer ud per ITU s webmail. Efter at koderne var blevet tildelt de studerende, åbnede kommunikationen på Luvit. Jeg har valgt at begrænse mine observationer på Luvit. Takket være webmanagement-systemets (LMS) åbenhed kunne jeg følge med i aktiviteterne og dermed notere bevægelserne. Den første store opgave for alle var at lære Luvit at kende. Hjælpefunktionen bestod af en manuel og en opfordring til at kontakte læreren eller JA. Det viste sig, at mange havde problemer med at aflevere den første opgave. Disse problemer var mest tekniske. Jeg kunne konstatere, at LMS systemet blev accepteret med tiden, dog forekom samarbejdet mellem de studerende kun sporadisk. Begrundelsen for denne konstatering vil

19 blive belyst i analyse afsnit. 8 Et eksempel på kommunikation i konferencen Cafeen for nylig er demonstreret her: opg 7 Rikke Haller Baggesen :16:52 Skal flowchartet over sitets indhold også afleveres eller er det blot tænkt som et redskab i arbejdsprocessen? RE: opg 7 Christina Bruun Olsson :33:47 Jeg beder Karen-Margrethe kommentere dit spørgsmål. :-) Christina RE: opg 7 Karen-Margrethe Österlin :41:45 Du er meget velkommen til at aflevere flowchart. Vær sød at stille spg. i konferencen i opg. 7 :-) KH kmö figur 7 Som kursus skred frem, begyndte de studerende at bruge konferencesystemet oftere. I starten blev Cafeen brugt til uformel kommunikation. Efterhånden blev der spurgt relevante spørgsmål til opgaven, ikke kun praktiske eller tekniske spørgsmål. klovn og logo????? Anni Rander :51:53 Vedr: opg_8. Er der nogen der ved hvordan man ændrer den hvide baggrunden bag "klovnen" og "logoet" i PHOTOSHOP???? VH Anni figur 8 Hvilke platforme er mest benyttet på Luvit? De mest benyttede platforme er Afleveringer og Kommentarer. Opgaveafleveringen er obligatorisk for deltagelse i eksamen. Der er 29 deltagere på kurset og de fleste afleverer deres løsningsmodeller. Lærerens kommentar og nye løsningsforslag følger efter. Her er der fri chance for at studere både andres ideer og teknik samt lærerens bedømmelse af opgaveløsningen. Fordelen ved det er, at der er ca. 29 sæt i stedet for kun ens egen. Tidligere blev nævnt, at Cafeens konferencesystem blev mere populært med tiden. Jeg har prøvet at oprette chat, hurtig meddelelse og intra . som er tilknyttet Luvit Disse 3 sidste platforme 8 henvisning til analyse synergi

20 har jeg benyttet mig af i starten for at stille min nysgerrighed, ikke fordi jeg skulle bruge dem i faglig sammenhæng. Bilag Chat med Rasmus viser kommunikationsforløbet. Grupperummet er ikke blevet særlig populært i hvert til fælde i observationsperioden. Jeg formoder, at sandsynligheden for at det kommer i gang er meget lille på grund af Luvit s uoverskuelige system, og at opgaverne skal løses enkeltvis og ikke i grupper. Det spørgsmål vil blive taget op i spørgeskemaundersøgelsen. Fællesskabsfølelsen virker stærkere på kurset, derfor er Cafeen mere brugt. Hvor ofte foregår interaktion på Luvit? Det er typisk oftest op til opgaveafleveringen og efter opgaveafleveringen. Her er en af rapporterne fra afleveringsdagen den 13. november Der kan aflæses, at den pågældende dag var der 15 besøgende og der er blevet udgivet 6 opgaver. I forum Cafe var der også bevægelse. Det kan tydeligt ses, at en afleveringsdag kan udløse høj aktivitet på Luvit. Denne rapport blev genereret automatisk af Luvit. Svar ikke! Grundlæggende grafisk design, netbaseret undervisning, efterår brugere er logget på kurset 'Grundlæggende grafisk design, netbaseret undervisning, efterår 2007' imens Grundlæggende grafisk design, netbaseret undervisning, efterår 2007 og Disse dokumenter er udgivet imens på kurset 'Grundlæggende grafisk design, netbaseret undervisning, efterår 2007': (Opg_2_Stine, , Acrobat Document) (opg_5_frank, , Acrobat Document) (Opg_8_Flemming, , Acrobat Document) (opg_8_frank, , Acrobat Document) (Opg_8_Marc, , Acrobat Document) (Opgave 8, , Acrobat Document) Disse forumposteringer blev foretaget imens på kurset 'Grundlæggende grafisk design, netbaseret undervisning, efterår 2007': I forum 'Cafe': [Nyt emne]: manglende respons på min filmplakat (Nynne Jørgensen, , 17:23) [Nye indlæg i emnet 'for de langsomme']: RE: for de langsomme (Stine Milwertz, , 16:50) Er der samarbejde mellem gruppemedlemmer? figur 9 Jeg har refereret tidligere, at samarbejdet i grupperne på Luvit ikke har udviklet sig i tilfredsstillende grad. Det kan godt være, at det er for tidligt at drage konklusion på nuværende

21 tidspunkt. Dette emne kan jeg bedre uddybe til den mundtlige eksamen, fordi kurset GGD nok er afsluttet på det tidspunkt. Hvem er initiativtagere? Initiativtagere er typisk de aktive udadvendte personer, udover læreren, som holder informationerne i gang på nettet. Det er også dem, som oftest tage rollen som moderator. Moderator er en person, som styrer og samler kommunikationen op (Witfelt, 2001). Hvordan foregår kommunikation på Luvit? Kommunikationen kan være uformel og formel. Den type, som foregår mellem de studerende uden faglig indhold, kalder jeg uformel kommunikation og den udløser ingen læring, mens formel faglig - kommunikation kan føre til læring. Her vil jeg se på den formelle kommunikation. Kommunikations formål kan fx være Instruktion og Beskrivelse. Der kan forekomme læring ved begge. Jeg vil her henvise til uddybende beskrivelse i afsnittet Teori om kommunikation i læringsmiljøet. Kan der registreres bestemte adfærdsmønstre i indbyrdes relationer? Udover afleveringer og kommentarer kan der ikke registreres adfærdsmønstre. Det kan begrundes med kursets kortvarighed og Luvit s tekniske begrænsninger. Hvilke erfaringer har jeg dannet i løbet af observationsperioden? Der er store læringspotentialer i en web-baseret platform. Den indbyder til samarbejde og kommunikation med hinanden. Den er også egnet til drøftelse af opgaveløsninger etc. I vores case blev processen hæmmet med, at Luvit ikke er fulgt helt med den teknologiske udvikling. Det faktum indrømmer også JA. Hun skriver til mig i en Dette gælder blandt andet de manglende muligheder for at editere i et publiseret dokument (som første skal hentes ned, rettes og publiseres igen) eller for at arbejde på fælles dokumenter ved gruppearbejde. Jeg har gennem de sidste par år set systemer, som jeg umiddelbart vurderer som mere egnede. Det er baggrunden for, at vi nu går i gang med at undersøge andre muligheder. CBO kommenterer det samme emne således: I 4 år har jeg som sagt kørt kurser gennem FC (FirstClass) og der er mange fordele i denne kommunikationsform, som jeg savner meget i Luvit. FC er lettere tilgængeligt og meget hurtigere at arbejde med. Man skal selvfølgelig have med i sin betragtning, at det er første år, jeg arbejder med Luvit og at det går ligt langsommere. Men arbejdsgangene er mere kompliceret i Luvit, der er simpelthen flere "lag", flere kommandoer, osv. før man har gjort, hvad der er hensigten! (Det er lidt svært at forklare, lettere hvis jeg kan vise dig FC en dag!) Men kort sagt: Der er ikke samme dynamik i Luvit som i FirstClass!

22 figur 10 FirstClass er præsenteret her med et skærmbillede. Hele brevvekslingen kan læses i Bilag CBO sammen med et andet forklarende skærmbillede. Jeg kan konkludere, at et dårligt systemdesign desværre kan være dræbende for et godt og effektivt læringsmiljø, og dermed er afgørende for læringsprocessen. Spørgeskemaundersøgelse Mit mål med spørgeskemaundersøgelsen var at få flest mulige svar fra kursusdeltagerne. Det er lykkedes at få svar fra 19 studerende, det svarer til 66 %. Det er tilfredsstillende statistisk for en undersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen indeholder primært kvantitativ, sammenlignelige størrelser, såkaldt lukkede spørgsmål, men der blev afsat plads til nogle særlige afsnit til kvalitative kommentarer, åbne spørgsmål. Her kunne respondenterne uddybe deres holdninger til spørgsmålene. Se bilag Spørgeskema. Definition af kvantitativ og kvalitativ metode: I kvantitativ metode går vejen til en fortolkning af respondenternes holdninger gennem sammenlignelige talstørrelser. I kvalitativ metode er den enkelte persons unikke udsagn eller udtryk grundlaget for en unik tolkning. Jeg kunne have valgt en web-formular, men det ville have krævet længere forberedelsestid for mig. Derfor faldt mit valg på et word dokument, og spørgeskemaet blev sendt ud via . Det forekom mig lettest, fordi jeg kunne bruge den udprintede formular til den tredje del af respondenterne, jeg har kontaktet personligt på seminaret. Skemaet indeholdt 14 spørgsmål, hvor 11 af dem kunne besvares med ja, nej og ved ikke. Jeg har forventet, at de svar jeg fik, skulle være orienterende i stedet for dybdegående, hvis jeg fik gradueret spørgsmålene fra fx 1-10 eller meget tilfreds, tilfreds m.m. De resterende 3 spørgsmål, hvor der ikke var muligt for at svare med afkrydsning, var respondenterne nødt til at svare med ord og dermed uddybe deres personlige

23 holdninger. Erfaringerne fra observationen bidrog med forslag til, hvad de skulle spørges om. Ud fra observationen var det muligt at se, hvilke typer af spørgsmål det kunne være en god ide at konstruere og få undersøgt. Min hypotese var og er, at de studerende er glade for at lette deres læring med brug af IKT i et virtuelt læringsmiljø. En af spørgsmålsgrupperne gik ud på at belyse de studerendes erfaringer med brug af virtuelt læringsmiljø. En anden spørgsmålsgruppe søgte svar på de tekniske faciliteter. Den tredje spørgsmålsgruppe beskæftigede sig med kommunikation og læring. 1. Erfaringer med brug af virtuelt læringsmiljø Der var 13 personer, som aldrig har deltaget i et netkursus. 4 personer har brugt LMS systemet Luvit tidligere, og 18 ud af 19 har benyttet sig af lignende kommunikationsplatform, fx undervisningsportaler BSCW (RUC), Cours Grader (ITU), UVP (KU). Over halvdelen mente, at det var svært at komme i gang med Luvit og derfor har de nok svaret negativt på spørgsmålet om, hvad de syntes om Luvit. 2. Tekniske faciliteter Fort at afvikle et netbaseret kursus skal der være en del tekniske faciliteter. Undersøgelsen viser, at 100 % af respondenterne har bredbånd der hjemme, og 79 % ejer også et grafisk program. 2 afleverer deres opgaver på ITU, mens 17 gør det hjemmefra. Man må konstatere, at de tekniske faciliteter er i top. 3. Kommunikation og læring Kommunikationen på nettet blev brugt på forskellige måder. Nogen har brugt de gængse former som i starten, mest for at få kontakt med læreren for at løse tekniske problemer. Generelt bruger de studerende meget msn, chat og Skype. Luvit s forum Cafe blev også brugt af nogle få studerende. I forbindelse med læring har 80 % af de studerende afleveret deres opgaver. Der var 100 % tilslutning til spørgsmål nr. 12: Synes du, at det er inspirerende at se andres opgaver og kommentarer til dem?. Alle undtagen en, som vidste ikke, var tilfreds med kursets grundide om at lære af andres erfaringer. Der kom det samme resultat på spørgsmålet om: Føler du dig tilpas med at vise dine opgaver for andre? Svarene på de kvalitative spørgsmål indeholdt kritik af Luvit som web-baseret ITsystem. Der blev efterlyst en bedre usability for at forbedre kommunikationsmulighederne og bedre layout. Jeg kan konkludere, at den valgte empiri var egnet til at illustrere forholdene på et netkursus, og jeg kunne bevare min undersøgelses synsvinkel. Både observationens og spørgeskemaundersøgelsens forløb gik tilfredsstillende og kan være basis for analysen. Analyse

24 På basis af casen GGD s kursus har jeg foretaget observation af kommunikationsformer på det virtuelle læringsmiljø, aktørernes bevægelse på platforme og hvordan læring opstår der. Observationen blev udvidet med en spørgeskemaundersøgelse for at opnå bredere og mere dybtgående svar på nogle væsentlige spørgsmål. Teorierne fortæller om internetmedieret læring, læringsmiljø, virtuel kommunikation og kollaborativ læring og om de kendsgerninger forskere har erfaret. Disse teorier bekræfter, at netbaseret læringsform har sine absolutte stærke sider, såsom den virtuelle kommunikations sociale aspekter, rummelighed og uafhængighed af tid og rum. Der er andre to vigtige aspekter, som det er relevant at benævne, men som ikke var opgavens hensigt at beskæftige sig med. Det er design af læringsprocessen og læringsmiljøet. Gode resultater opnås, hvis læringsmiljøet er designet på en forståelig og nemt anvendelig måde, og undervisningsmaterialet også er designet omhyggeligt til formålet. Her kan jeg nævne Chr. Helms Jørgensen fra DPU, som har arbejdet med læringsmiljøer ikke kun i CSCL men generelt. 9 Jeg kunne alligevel ikke komme uden om det faktum, at læringsmiljøets design havde en del indflydelse på at opnå læring. Det viste sig i undersøgelsesresultater, hvor utilfredshed af Luvit blev en kendsgerning. I analyseafsnittet vil jeg se på observatios- og spørgeskemaundersøgelsesresultaterne i forhold til hinanden og til teorierne. Mit mål var med observationen og spørgeskemaundersøgelsen at være i stand til at finde kommunikations- og læringsmønstre, når jeg analyserer de indsamlede oplysninger. Det blev bekræftet, at der finder læring sted i et virtuelt læringsmiljø, i vores case først og fremmest ved at reflektere over kursets indhold. Her kan nævnes tilfredsheden med at kunne se alle afleverede opgaveløsninger samt lærerens kommentarer og forslag til andre løsningsmuligheder. Iagttagelsen blev vurderet af mig som observant og de studerende som et af de vigtigste punkter i læringsprocessen. Iagttagelsen foregik i læringsmiljøets læring management system LMS, hvor data opbevares under hele kursusforløbet. Arbejdsrummet vil jeg kalde procesplatform. Læringen forekommer også via diskussion med medstuderende og læreren. Derved opbygger de studerende deres viden i fællesskab og lærer selv at reflektere over kursets indhold og opbygger derved sammen viden. Jeg vil tillade mig til at illustrere dette forløb således: Virtuelt Læringsmiljø Iagttagelse 9 I en af hans artikler med titel Uddannelse og forandringer af arbejdet Praksis, refleksion og læring diskuteres ud fra sociologisk handlingsteori og ud fra den aktuelle debat om Refleksion "praksislæring". Procesplatform Artikel i 'Tidsskrift for arbejdsliv' nr , side Privat arbejdsplatform Kommunikation Diskussionsplatform

25 Den visuelle gengivelse af læringsmiljøet stammer fra Gynthers diagram, som jeg præsenterede i Teoriafsnittet, men jeg har udvidet den med flere detaljer. Jeg opdeler det virtuelle læringsmiljø i platforme. Ideen med det er at kunne afgrænse konkret, hvor læring foregår og i hvilken omfang. Fra diagrammet kan aflæses, at læreprocessen er dynamisk, man bevæger sig fra den ene platform til den anden og vender tilbage med en ny form for indsigt. I Procesplatformen, hvor de afleverede opgaver præsenteres, forgår iagttagelse. Gynther henter sin inspiration fra Luhman som mener, at iagttagelsen er, at man faktisk sanser noget, hæfter sig ved noget, vælger noget ud, som er interessant. Den studerende reflekterer over de iagttagede materialer fx billeder. Derefter bearbejder han/hun de nye ideer sammen med informationer fra Diskussionsplatforme i sin Privat arbejdsplatform og lægger sit nye produkt frem i Procesplatformen. I et virtuelt læringsmiljø er fællesskabet en drivkraft. I vores case opstår fællesskabet med bidragene, opgaverne fra de studerende, som lægges i en fælles pulje i Procesplatformen. Fællesskabet, og dermed interaktionen opstår i læringsmiljøet, fremmer læringen på grund af muligheden for iagttagelse, diskussion og refleksion. Dette udsagn bekræftes i min observation og spørgeskemaundersøgelsen. Læringen kommer ved gentagelse af de ovennævnte aktiviteter. Muligheden for refleksion øver læringspotentialet. I den skriftlige diskussionsform, hvor diskussionen, refleksionen og dermed læringen typisk forløber over længere tid, er der også mere tid til refleksion. Ligeledes kan der være forskel på, om man læser andres indlæg i en elektronisk konference, eller om man også selv deltager med indlæg i debatten og derved skal formulere sig og reflektere over emnet. En anden forskel på skriftlig og mundtlig debat er, at den skriftlige debat bevares hele kurset igennem, hvor man efter behov kan vende tilbage og læse den igen. Eksempel på Refleksionsindlæg se også Bilag: Opgaveaflevering og kommentar

26 figur 11 Kommentar platform Afleveringer og kommentarer var grundlæggende for kurset. De to platforme blev flittigt brugt. I spørgeskemaundersøgelsen kommer udtrykkeligt frem, at de studerende savnede muligheden for selv at gå ind og kommentere hinandens opgaver. Hvis der var afsat en platform for den mulighed, ville denne have været brugt. Eksempel på en gruppekommunikation fremvises her. Et forslag om samarbejde på en opgave, hjælpe hinanden, blev sat i gang. Typografi Flemming Madsen :53:38 Hej Rikke, Gry, Janne og Mikkel - jeg har skannet min og min sidemands typografi, og lagt det op til fri afbenyttelse i gruppen ifm. næste opgave. Vh. Flemming RE: Hej gruppe Rikke, Gry, Flemming og Mikkel Christina Bruun Olsson :15:12 Genialt, rigtig god ide. Og så super flotte skitser - det er bare noget andet når der tilføres stoflighed. Glæder mig virkelig meget til at se på løsningerne

27 figur 12 Skærmbillede af en samtale. Nogle tekniske problemer begrænsede de studerendes virke. Men jeg er sikkert på, at denne funktion eksisterer, men de studerende, inklusiv mig selv, er ikke klar over hvor. Konferencesystemernes brug udbredte sig i forløbet. Den langsomme udvikling skyldes, at over halvdelen af de studerende aldrig har deltaget i et netkursus. I debatten blev der kun diskuteret meget lidt fagligt tilknyttede temaer indtil nu. Der var mest diskussion om teknikken bag Luvit og eksamenen. Debatten kom aldrig rigtigt i gang i Gruppeplatformen. Det kan skyldes, at opgaverne ikke skulle løses i grupper, men enkeltvis. Efter jeg har analyseret undersøgelsesresultatet, kan jeg konkludere, at mine observationer og spørgeskemaanalyse førte til det samme resultat. De studerende var tilfreds med studieformen for web-baseret netkursus, undtagen den tekniske side af systemet som faktisk kan løses med et bedre web-program. Interaktionen på det virtuelle læringsmiljø var langsomt, men er kommet godt i gang. Tilfredsheden var specielt høj fra alle studerende på grund af muligheden for iagttagelse af afleverede opgaver og kommentarer. Denne form for deltagelse virkede motiverende på de studerende

28 Den kollaborative ånd viste sig ved, at der var 100 % tilslutning til åbent at aflevere opgaverne og åbent at modtage rettelser og kritik. Den skriftlige dialog fik kommunikationen i gang både på Cafeen og i konferencerummet. Kurset afsluttes i december måned, derfor vil jeg tage analysens endelig konklusion til diskussion i den mundtlige eksamen. Konklusion Konklusioner fra dette projekt er, at det er essentielt at sætte kommunikation i gang og at selve designet af læringsplatformen er vigtig i den sammenhæng. I denne 12 ugers projektopgave, har jeg gennemført en undersøgelse af et netbaseret studieforløb, hvor jeg selv er deltager med det formål at kunne studere, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. Svaret på det spørgsmål er, at læreprocessen fremmes ved: 1. asynkron skriftlig kommunikation 2. læring via samarbejde, CSCL, social konstruktions- og forhandlingsproces 3. velegnet platform På basis af analysen har jeg vurderet de forskellige kommunikationsformers betydning og virke i et virtuelt læringsmiljø, Luvit som fører til læring. Luvit s force er den skriftlige kommunikation og specielt den asynkrone form. Den asynkrone skriftlige kommunikation har særdeles store læringspotentialer. Fordelen er, at den kræver mere bevidste overvejelser over de synspunkter eller argumenter, man vil gøre gældende samtidig med, at den giver den enkelte deltager mulighed for at justere sine tekster, inden den lægges ind i forummet, og at man kan bruge andres tekster som tænkeredskab (Agertoft mf. 2003). Analysen af casen viser, at netop denne form for virtuel interaktion fremmer læringen og har store potentialer i forhold til undervisningen, som ikke er baseret på internettet, nærmere defineret, på LMS systemet. Det er den generelle forståelse indenfor CSCL, at læring betragtes som en social konstruktions- og forhandlingsproces medieret af artefakter mellem mennesker (Dirckinck-Holmfeld, 2002). Observation af kursusforløbet bekræftede, at netbaserede kollaborative læringsprocesser, blandt andet afleveringer, kommentarer og - måske i mindre omfang debatter, en relativ høj grad har været grundlaget for interaktivitet i form af skriftlig kommunikation. Min hypotese var, at effektiv læring vil forekomme i et virtuelt rum, i et bekvemt miljø, hvor deltagere føler sig trygge både fysisk og psykisk. De fysiske rammer, det vil sige teknikken, softwaren i Luvit er blevet kritiseret, men ideen bagved er blevet positivt modtaget. Den mest foretrukne platform til kommunikation på observationens tidsrum var Luvit s Aflevering og Kommentar platform, hvor brugere og jeg befandt os i et transparent virtuelt læringsrum. I kollaborativ læring, særligt på disse platforme, anvendes andre deltageres erfaringer og viden som udgangspunkt og materiale for læreprocesser

29 Et af kritikpunkterne er, at kommunikationsformene chat, debat og konference aldrig kom rigtig i gang i nogen af platformene indenfor observationens tidsrum. Det kan begrundes med, at opgaverne skulle løses og afleveres af de enkelte personer. Det andet kritikpunkt er, at selvom der er blevet oprettet grupper for samarbejde, blev der ikke ret meget ud af det. Kursets længde og manglende motivation kan være en af årsagerne. Det tredje kritikpunkt er selve Luvit s softwareprogram, som gjorde mange af aktørerne, fx underviseren og deltagerne inkluderet mig selv, utilfredse. Det fjerde kritikpunkt er, et udsagn fra store del af spørgeskemarespondenterne, at der ikke eksisterer en decideret platform eller forum, hvor deltagerne fik mulighed for at kommentere hinandens opgaveløsninger i lighed med underviseren. Dermed begrænses brugen af den mere sociale form for kommunikation, hvor læringen kunne have fundet sted. Det vil sige, at valget af software er meget vigtigt og kvaliteten skal absolut ikke undervurderes. Det skal være en type, hvor det er muligt at rette op på svagheder løbende og som kan formes i forhold til kursernes særlige behov. Det er vigtigt at holde fast i, at samarbejde og meningsudveksling i det virtuelle miljø ligeledes styrker læringen. Samtidig er det også vigtigt, at løsningen på nogle af undervisningens kommunikative problemer derfor også er rettet mod en velvalgt brug af medier, og her har IT nogle særlige læringspotentialer (Qvortrup/ Ghynter 2003). Teorien bagved CSCL og casen bekræfter disse teser. Dog Lone Dirckinck-Holmfeld skriver i sin artikel om CSCL godt nok tilbage i 2002, at Der er brug for en særlig indsats i forhold til at få forskningsforankret vores erfaringer med virtuelle uddannelser på et kollaborativt grundlag; at få begrebsliggjort det læringsteoretiske grundlag; at få omsat det læringsteoretiske grundlag og erfaringerne fra praksis i konceptuelle design; at få tilpasset og udviklet den skandinaviske designmetode i forhold til læringsfeltet og at få forskningsforankret ibrugtagning og institutionel omstilling. Teorier og erfaringsbeskrivelser både fra Karsten Gynther, Annelise Agertoft mf. og andre bidrog til et bedre indblik om selvbærende læringsmiljøer, men der kommer hele tiden nye spørgsmål, der er ikke besvaret endnu på grund af den brede vifte af forskellige muligheder, som hele tiden opstår i forbindelse af forskellige kurser og ibrugtagelse af nye medier. Men det kan konkluderes, at den kollaborativt konstruerede fælles viden har en spændende fremtid. Diskussion De ovennævnte kritikpunkter står til diskussion. Undersøgelsen udløste en del åbne spørgsmål i forhold til casen. Det kan konstateres, at det fx er mærkeligt, at så mange studerende, der arbejder med samme type projekt og teknologi, ikke har så meget at samarbejde eller udveksle omkring? Er det manglende motivation eller kompetencer?

30 Perspektivering Konklusionen fører os videre til perspektivering. Målet med dette projekt var at observere interaktion i et netbaseret kursus og læringens omfang i læringsmiljøet. Undersøgelsen viste, at brugernes tekniske kompetencer er i orden, og de fysiske rammer er også til stede. Virtuelt læringsmiljø er afhængigt af forskellige betingelser som fx kursets mål, hvilke type opgaver skal afleveres fx særtilfælde med grafisk produktion, samt om opgaverne skal udføres af enkelte kursister eller i grupper. Men fælles for alle er, at god kommunikationsmulighed fremmer læringsprocessen. Det vigtigste er at skabe et sådan virtuelt læringsmiljø, som gør interaktionen tryg, og at de forskellige former for værktøjer er brugervenlige, og layoutet tiltaler de studerende. De tre ting har stort ansvar for motivation, og hvor der er motivation, får læreprocessen også større succes. Disse erfaringer vil jeg videreføre til mit næste projekt, som har det formål at fremme læreprocessen via virtuelt læringsmiljø med internetmedieret kommunikation. Litteraturliste Agertoft, Annelise mfl. (2003) Deltagere i netbaseret læring, Bilsøe Baltzer, Værløse Agertoft, Annelise mfl. (2003) Netbaseretkollaborativ læring, Bilsøe Baltzer, Værløse Dirckink Holmfeld, Lone (2002) CSCL - Computer Supported Collaborative Learning In: Uddannelse, Læring og IT Uddannelsesstyrelsen, Uddannelsesministeriet Gynther, Karsten, (2005) Blended learning, København, Unge pædagoger og forfatteren Heilesen B., Simon (2004) Om viden, læring og design i CMC, Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. In: Det digitale nærvær Illeris, K (2006) Læring, Roskilde, Roskilde Universitetsforlag. (side ) Lave, J. & Wenger, E (1991) Situeret læring og andre tekster, New York, Cambridge University Press. Hans Reitzels Forlag (2003) Molich, R (2001) Brugervenligt webdesign, København, Ingenørren bøger, Ingenøren A/S Randers, H At lave pædagogik i det virtuelle om virtuelle læringspotentialer og en ditto didaktik, In: Dansk Pædagogisk Tidskrift 2002 nr. 4. In: Kompendiet IT og Læring forår 2007 Wenger, E (1998) Communities of Practice. Learning, Meaning and Identity, New York, Cambridge University Press

31 Witfelt, C (2001) Mellem moderatorer, mediatorer og andet godtfolk, In: Dansk pædagogisk Tidskrift nr. 4. Witfelt, C Takeparttoo.org Kommunikation over grænser, København In: Kompendiet IT og Læring forår 2007 CSCL: Computer supported collaborative learning (CSCL) Dirckink-Holmfeld