Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø"

Transkript

1 12 ugers projekt Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø Kommunikationsplatforme i netbaseret studieforløb af Tillike Jørgensen 12 uges projekt: individuel opgave, efterår 2007 Eksaminator: Claus Witfelt IT Universitet - 1 -

2 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Målgruppe Læringsmiljø Teori Metode Undersøgelsen Analyse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag side 3 side 4 side 7 side 8 side 13 side 18 side 19 side 26 side 30 side 32 side 34 side

3 Resumé Temaet i mit 12 uges projekt er læring via internetmedieret kommunikation i et netbaseret kursus. Jeg har valgt dette tema, fordi jeg vil undersøge, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. For at komme tæt på emnet var det oplagt at undersøge og analysere et netbaseret studieforløb med min egen deltagelse. Selvom der er udarbejdet en del videnskabelige undersøgelser i tidens løb, kan man ikke finde svar på alle detaljer. Jeg har samlet ideer i nogle udmærkede kilder. En af dem er Karsten Gynthers bog om Blended Learning (2005), som analyserer IT og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. Blended learning, hvad også navnet siger, ser samtidig både på klasseundervisning og netundervisning. Jeg har valgt at adskille de to læringsrum fra hinanden og beskæftiger mig udelukkende med netundervisning, mere præcist læring på nettet. En anden inspirationskilde var Annelise Agertoft, Inge Bjørnshave, Jørgen Lerche Nielsen og Lis Nilausen s guide til samarbejde Deltager i netbaseret læring (2003), som jeg bedste kunne bruge som teoretisk og praktisk kilde til min undersøgelse. Teorier som berører e-learningsfeltet og min deltagelse på et netbaseret kursus er grundlaget for min undersøgelse. De studerende på GGD (Grundlæggende Grafisk Design) er meget erfarne på internettet. Alle de udspurgte har tilgang til internettet-ikke kun fra Universitetet, men også hjemmefra. Det er et vigtigt element, fordi de kan være aktive på et hvilket som helst tidspunkt i døgnet. Læringsrummet på internettet bruger et LMS (Learning Management System) IT-læringssystem såkaldt Luvit. Brugen af Luvit var ikke udelukkende positiv. Udover nogle tekniske problemer i starten, og ikke meget tilfredsstillende brugergrænseflade, understøttede læringsmiljøet læringen via kommunikation og iagttagelse, som de studerende inkluderet jeg selv syntes positivt om. Opgaveafleveringer og kommentarer lægger primært basis for læringen under kursusforløbet. Her skal understreges systemets gennemsigtighed som tillader alle at se hinandens opgaver, lærerens kommentarer og nye forslag. Det første kritikpunkt er, at der blev savnet incitament og mulighed for at arbejde med hinandens opgaver, som kunne have været lærerigt og samtidig sjovt. Det andet kritikpunkt er at, ITU har brugt Luvit i 7 år. Vi ved, at teknologien udvikler sig hele tiden og kommer med nyere og bedre produkter. De studerende, som er erfarne brugere af IT, forventer, at det anvendte LMS vil benytte sig af de bedste elementer af de nye produkter, som de bruger allerede i andre programmer. Et eksempel er præsenteret i bilaget CBO. Her kan nævnes måden at chatte på med medstuderende som kendt fra Life Messenger og udvidet med webcam som på Skype. Undersøgelsen gik ud på at belyse, hvilken kommunikationsform anvendes i læringsmiljøet og dermed også som platform der understøtter læringen mere effektivt. Under platform betegnelsen forstår jeg konference, chat, forum, , opgaveafleverings sektionen, kommentar sektionen etc. Når kurset havde den begrænsning, at opgaverne ikke skulle løses i grupper, men enkelt

4 vis, begrænser min konklusion sig til denne form for netlæring. Selvom der ikke tales om gruppeprojekter, betragter jeg læringsmetoden som CSCL (Computer Supported Collaborative Learning), fordi læringen opstod i et virtuelt fællesskab med iagttagelse af alle kursusdeltagernes opgaveløsninger, lærerens kommentarer af disse samt muligheden for diskussion. LMS er et stærkt værktøj, det samler de studerende på deres læringsmiljø. Gennemsigtigheden i det virtuelle læringsmiljø gør, trods kursusforløbet er kort, at mængden af gennemgåede læringsmaterialer kan lagres i store mængder, og de er tilgængelig hele perioden og kan arbejdes med, studeres og reflekteres asynkront på fleksible tidspunkter. En anden fordel ved det virtuelle læringsmiljø er, at alle kan være med, lige meget hvor aktiv man er, og hvor man befinder sig henne, i periferien eller i centrum af læringsmiljøet. Jeg regner med at videreføre mine erfaringer fra GGD kursets undersøgelse og analyseresultater til mit næste projekt, som vil handle om, hvordan internetmedieret kommunikation kan fremme læreprocessen i italiensk sprogundervisning. Indledning Som italiensk studerende på Københavns Universitet har jeg konstateret, at Internettet og de moderne teknologier og medier kun bliver anvendt i begrænset omfang. Den mest anvendte kommunikationsform på internettet er . De elektroniske ordbøger er lige begyndt deres indmarch i arbejdet med oversættelser, men de må ikke benyttes under eksamenen. UVP, undervisningsportalen, som er et LMS web-baseret Learning Management System, hvor kommunikation mellem lærere og studerende og studerende i mellem afvikles, blev indført i efteråret 2005 på Københavns Universitetet. I denne periode og i perioden foråret 2006 har kun en af lærerne benyttet sig af tilbudet i italiensk sprogundervisning. Forhåbentlig er der flere undervisere som har fået øje på UVP s muligheder efter den tid. 1 Siden da har det været min interesse at skabe et overblik over, hvilken form for internetmedieret kommunikation kan fremme læreprocessen i italiensk sprogundervisning. Min intention er at beskæftige mig med dette tema i mit speciale. For at opnå større overblik var det oplagt at vælge et netbaseret kursus i mit studieforløb på IT Universitetet. Kurset er dog bygget på Blended Learning s princippet, hvor undrevisningen foregår både via seminarer og på nettet. For mig var det vigtigt at komme tættest på feltet som deltager for at observere, hvordan læringsmiljøet fungerer, og kommunikationsplatforme udnyttes, og hvilket af dem der giver de bedste resultater og tilfredshed i forhold til læring. 1 Ny information om forholdene på KU. KU har været igennem en udbudsforretning for at finde ét fælles Learning Management System og valget er faldet på et nyt system, som hedder Absalon. Absalon tilbydes alle fra og med februar

5 For at skabe et overblik over kommunikationsplatforme på det virtuelle læringsmiljø er det vigtigt at udføre feltundersøgelse. Dermed kan nogle former for uforklarlig adfærd i de fleste tilfælde afklares. Jeg vil undersøge med både kvantitative og kvalitative metoder, hvor og hvordan kommunikationen foregår, hvordan platformene opfylder kursets mål, samt tilegnelse af læringsstoffet. For at belyse dette emne dybere, vil jeg også sætte en spørgeskemaundersøgelse i gang. Mere om den kan læses i afsnittene Undersøgelse og Analyse. Kursusforløbet er kort og rækker over tre måneder. Min undersøgelse dækker kun to tredjedele af kursusperioden på grund af praktiske tidsbegrænsninger, fordi denne projektaflevering sker tidligere end netkurset slutter. Derfor tages konklusionen på et tidspunkt, hvor der stadigvæk er gode muligheder i resten af kursusperioden for mere intens kommunikation omkring udarbejdelsen af eksamensopgaven. Informationsteknologien inddrages i undervisningen på alle niveauer og steder. I denne opgave vil jeg fokusere på læringsmiljøet og Computer Supported Collaborativ Learning, CSCL. Denne læringsform i virtuelle miljø vil jeg uddybe i opgavens teoridel, hvor jeg vil se på hvad de anerkendte forskere er nået til som fx Ghynter, Dickinck-Holmfeld, Illesis, Lave, Wenger m. f. Der er mange måder at afvikle et netbaseret undervisningsforløb på. Målet med kurserne kan også varieres. Der eksisterer også adskillige typer værktøjer, software, såkaldt Learning Management Systemer, som danner basis for undervisningen. Kurset Grundlæggende Grafisk Design, kort sagt GGD, betegnes som Blended Learning, web-baseret undervisning med seminarer. Det vil sige, at der foregår både klasserum og medieret undervisning. GGD afvikles primært på internettet, som jeg er interesseret i at se nærmere på. Som tidligere skrevet tillader jeg mig til at afgrænse mit felt udelukkende til kommunikation og læring foregående på nettet. Jeg fokuserer på netundervisningen. GGD s internetundervisning benytter et web-baseret it-system, Luvit, som danner grundlag for læringsmiljøet med sine platforme. I dette tilfælde lægger netbaseret undervisning umiddelbart op til individuelle læringsforløb med mulighed for gruppedannelse med henblik på at diskutere løsningsmodeller. I ITU s regi bruges Luvit primært til gruppeprojektudarbejdelse. Det vigtigste princip i begge metoder er, at samspillet med andre studerende/brugere fremmer læreprocessen (Lave og Wenger) 2. Dette udsagn vil jeg uddybe i teoridelen. I opgaven vil jeg foretrække at benytte ordet brugere, kursister eller studerende om de samme aktører når platformen er internettet og når jeg taler om deltagere i kurset generelt. Kommunikationen mellem kursisterne er et nøgleord i læringprocessen og udarbejdelsen af opgaver og projekter. Den foregår i gængse kommunikationsplat- 2 om læring og praksisfællesskaber - 5 -

6 forme eller på netkursets egen platform, som rækker fra , konferencesystemer og til debatten. Det er ikke min intention at sammenligne den undervisning, som foregår i klasserummet med undervisningen på nettet. Opgaven går heller ikke ud på at analysere Luvit undervisningsplatform på kurset - for fejl m.m. Softwareprogrammer generelt, som vi har erfaret med mange andre programmer fx Adobe, forældes ret hurtigt i tidens løb. Der kommer fornyede versioner eller nye produkter. Den person som er ansvarlig for net-undervisningen på ITU, Jane Andersen, oplyste, at ITU er på udkik efter et bedre og mere tidssvarende software end Luvit. I min opgave vil jeg udelukkende fokusere på interaktion på internettet. På grundlag af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse og med læringsteoretiske eksempler vil jeg beskrive, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. På basis af analysen vil jeg vurdere de forskellige kommunikationsformers betydning og virke i et virtuelt læringsmiljø, som fører til læring. I denne forbindelse forekommer det oplagt at undersøge anvendelsen af kommunikationsplatforme via min egen og de andre brugeres deltagelse i et netbaseret kursus. Og dermed observere forløbet og analysere deltagernes virke, præferencer, vaner og kritikpunkter på diverse platforme. Undersøgelsesmetoden af kommunikationsplatforme er observation og spørgeskemaundersøgelse, som dækker både kvantitative og kvalitative metoder. Derefter analyserer jeg de indsamlede resultater og sætter dem i perspektiv i forbindelse med læringen. Tags læringsmiljø, læringsrum, praksisfællesskab videokonference, konference, forum, chat, platform, systemværktøj CSCL, LMS, IKT, CMC, videndeling, deltagelse, moderator bruger / de studerende / kursdeltager / underviser Målgruppe Netkurset Grundlæggende Grafisk Design, såkaldt GGD, har tre typer aktører. Den ene er den tekniske supporter, som bistår kursusdeltagerne hvis der opstår problemer med kursets arbejdsplatform, Luvit. Luvit bliver brugt på 7 kurser på ITU løbet af efteråret Den anden er læreren som den overordnede moderator. En moderator er en person som skaber kontakterne og mægler (Wenger, 1998, Witfelt, 2001, Agertoft mf. 2003). Nærmere beskrivelse har jeg givet i teoridelen. Den tredje aktør er de studerende

7 Målgruppens definition i IKT er: En gruppe af brugere, som har fælles interesser og forudsætninger i forhold til web-stedet, kalder vi en målgruppe (Molich 2000). Som målgruppe har jeg valgt de studerende som er web-stedets brugere, fordi deres fælles interesse er at lære. Selvom læreren har en vigtig læringsfremmende rolle i læringsmiljøet, var det oplagt i forhold til min problemformulering at koncentrere mig om de studerende og deres læringsprocesser. Kursusdeltagere i GGD på IT Universitetet er superbrugere. Brugerkarakteristika på en typisk superbruger er en person, som er vant til at arbejde med computer og diverse computerprogrammer og selv kan udvikle produkter fx hjemmesider. Personen bruger internettet dagligt til mange forskellige formål fx arbejder, chatter, holder kontakt med sine venner eller medstuderende, sender meddelelse via , Messenger eller Skype. Mange af dem blogger og benytter FaceBoock, Linkedin, MySpace etc. Deres primære mål med bruge af web-stedet Luvit er at lære om design og tilegne sig grafiske kompetencer. figur 1 Kursusdeltagere Søgningsfelt På skærmbilledet til højre kan ses nogle af målgruppens repræsentanter. Læringsmiljø, Luvit og Kommunikationsplatforme Karsten Gynther (2005) placerer læringsmiljøet på den vandrette akse i sit diagram med komponenterne iagttagelse og kommunikation. De to elementer kan finde sted både Face to face og Cyberspace. I teoriafsnittet beskriver jeg definitionen om læringsmiljøet nærmere

8 Cyberspace Læringsrum Læringsmiljø Iagttagelse Kommunikation Face to face figur 2 Karsten Gynthers diagram om undervisning og læring i et medieret perspektiv Luvit er et web-baseret IT-system også kaldet CSCL-system eller e-læringssystem, som indeholder et kursus undervisningsmaterialer, øvelser og elektroniske konferencer, som giver mulighed for kommunikation og debat mellem undervisere og kursister. (adgang er guest + I indledningen har jeg specificeret, at jeg i denne opgave vil beskæftige mig udelukkende med det virtuelle læringsmiljø Luvit og kommunikationsplatforme, da størstedelen af kommunikationen foregår der, og især fordi kommunikationen i Luvit er synlig og dermed kan følges. Jeg definerer Luvit som et læringsmiljø i Cyberspace, som i opgaven bliver kaldt internet eller virtuelt netsted. Luvit kan også kaldes et LMS Learning Management System. Dette læringsmiljø er bygget op af mange forskellige moduler. De moduler kalder jeg kommunikationsplatforme, fordi der foregår kommunikationen. Jeg betragter også iagttagelsen som kommunikation. Begrundelse af dette valg ekspliciteres i Analyseafsnittet. Luvit og kommunikationsplatforme Først vil jeg beskrive, hvordan læring kan opstå i et virtuelt læringsmiljø. Bagefter vil jeg specificere de forskellige platforme, Luvit indeholder og illustrere dem med skærmbilleder. Man kan lære ved at læse lærebogen, ved at løse opgaver og ved at læse svaret på et spørgsmål, som man har stillet underviseren. Diskussion med medstuderende giver her også mulighed for i fællesskab at reflektere over kursets indhold og derved sammen opbygge viden og selv lære. Den enkelte studerendes uddannelsesmæssige baggrund er speciel. ITU studerende starter kandidatuddannelsen med over 100 forskellige medbragte Bachelor uddannelser fra andre universiteter. De fleste har job ved siden af studiet, så deres nuværende arbejdsfunktion kan også bibringe til diskussionen med aspekter, som aldrig vil kunne læses i en lærebog. På et netbaseret kursus er denne elektroniske diskussion med medstuderende og undervisere et meget vigtigt - 8 -

9 aspekt, og det forventes at alle net-studerende deltager aktivt i kursets elektroniske debatter. Man bruger de elektroniske konferencer til at stille et konkret spørgsmål og få et svar. Man kan også etablere diskussioner af lidt mere omfattende faglige problemstillinger - enten i relation til en opgave, anvendelsen af det lærte i en praktisk arbejdssituation eller andet, som man som studerende ønsker at diskutere. Man kan: Starte diskussionen i en elektronisk konference. Herved vil andre studerende og underviseren kunne komme med indlæg i diskussionen. Komme med et indlæg til en diskussion, som en anden har startet. Læse indlæg, som andre har skrevet 3. Invitere til chat og gennemføre noget af diskussionen her. I den skriftlige diskussionsform, hvor diskussionen, refleksionen og dermed læringen typisk forløber over længere tid, er der også mere tid til refleksion. Ligeledes kan der være forskel på, om man læser andres indlæg i en elektronisk konference, eller om man også selv deltager med indlæg i debatten og derved skal formulere sig og reflektere over emnet. En anden forskel på skriftlig og mundtlig debat er, at den skriftlige debat bevares hele kurset igennem, hvor man efter behov kan vende tilbage og læse den igen. figur 3 Forside 3 Det fænomen kalder Gynther LURKING - 9 -

10 Informations- og kommunikationsfeltet er det største felt midt på skærmen, når man åbner Luvit, som indeholder aktuelle informationer og kommunikationsvinduer. Man arbejder i Luvit ud fra Luvits navigationstræ, menupunkter, knapper og ikoner. Når man kommer ind i Luvit, får man automatisk vist kursets Nyheder. Desuden får man en oversigt over de andre kursister eller undervisere, som netop er online i Luvit. Kommunikation via elektroniske konferencer foregår i Gruppe 1 debat, Gruppe 2 debat,... De står for de elektroniske konferencer for grupperummene. Bruges til den løbende interne debat i grupperne. Den mest aktive gruppe på kurset GGD er Gruppe 2. Skærmbilledet viser bevægelserne på websiden. Debat er kursets fælles elektroniske konference for alle studerende på kurset og underviseren. Debat-konferencer ligger under kursets emner/temaer/lektioner og det er her, den faglige debat samt spørgsmål - svar relateret til emner/temaer/lektioner finder sted. figur 4 Skærmbillede af gruppekommunikation Cafeen kan bruges hele kurset igennem mest til ikke-faglig kommunikation. I Luvit er der adgang til chat med de andre personer, som netop er online i kurset. Der er adgang til de elektroniske konferencer fra Navigationstræet. Man kan: Læse et indlæg i en konference ved at klikke på indlægget og derved åbne det. Besvare det læste indlæg ved at klikke på Besvar indlæg-knappen, skrive sit svar og klikke på Send-knappen

11 Oprette et nyt indlæg i en ny tråd i en konference ved at klikke på Nyt emne-knappen og skrive sit indlæg. Man kan vælge mellem Listevisning og Udvidet visning. Den sidste giver et godt overblik over debatindlæggenes sammenhæng. De elektroniske konferencers hovedformål er at strukturere den elektroniske debat i forhold til det faglige område, der arbejdes med i løbet af kurset - såvel mellem underviser og studerende som mellem studerende indbyrdes, samt at give alle adgang til al debat/information. I Luvit er det muligt at sende personlig til en eller flere andre studerende og undervisere. figur 5 Skærmbilledet viser en åben chat mellem to kursister De studerende finder hinandens opgaver i indholdet på platformen fx Afleveringer. Kommunikationen er visuel og sigter ikke direkte til en bestemt person. Dens eksistens sender alligevel beskeder til beskueren, så der opstår kommunikation. De studerende og læreren har mulighed for at kommentere opgaverne. Her opstår så interaktion. Kommunikationen på Luvit afvikles skriftligt. Systemet er en gammel model, hvor der ikke kan foretages mundtlig eller visuel kommunikation. Det mangler teknisk udbygning med brug af højttaler og webcam funktion 4. Der skal også nævnes nogle eksterne parallelle platforme. Mellem kursisterne på ITU eksisterer en platform webmail.itu.dk, hvor kursisterne kan udveksle 4 På LOT, Læring og IT kursus på ITU, har man afprøvet LUVIT men skrottet det og brugt en række andre platforme, fx ABC-academy, nyhedsgrupper, blogs m.m

12 meddelelser og korrespondere med hinanden. Mange af kursisterne benytter sig samtidig et MSN Messenger chatsystem for online kommunikation. Disse platforme bruges og bliver meget ofte brugt af de fleste kursister. Mange af dem har haft kontakt med hinanden tidligere i deres studieforløb, hvor de har deltaget i samme kurser. Teori Med læringsteoretiske eksempler vil jeg beskrive, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. Teoridelens omdrejningspunkt er læring i et netbaseret miljø via iagttagelse og kommunikation, samarbejde og praksisfællesskab. Jeg vil tage udgangspunkt i den tese, at IT er et nyt medie, hvis betydning vurderes på linje med hele skriftkulturens fødsel. IT er synonym med al den aktivitet, der foregår med brug af en computer samt informationsstrøm og kommunikation på internettet. I mit projekt er der specifikt fokus på kommunikation på internetmedieret læringsmiljø. IT er over alt og den mærkes også i undervisningen. I stedet for den traditionelle betegnelse undervisning taler vi nu om læring. Nogle pædagogiske forskere har helt afviklet undervisningsbegrebet og erstattet det med et socialisations- og læringsbegreb. I disse dage taler vi om nye læringsmiljøer og nye uddannelsesformer. Begrebet læring er måske den metafor, der i dag tilbyder den bedste forståelse af det samfund, vi lever i. Når samfundet er blevet hyperkomplekst og samtidig hele tiden ændrer sig, er det eneste værktøj både for individer og organisationer en løbende iagttagelse af forandringerne i samfundet med muligheden for en efterfølgende selvforandring. Dette kaldes mere enkelt for læring (Qvotrup, 2001, Gynther, 2005). I vores hyperkomplekse samfund er livslang læring blevet et nøgleord. Uddannelsesinstitutioner er nødt til at følge med. Der udvikles konstant nye uddannelser. Det kan være fx e-læring, mediestudium, IT relaterede studier m.m. Uddannelsesmarkedet er i konstant forandring. Fokus på nye brugerprofiler vinder i stigende grad frem. Dette får også konsekvenser for uddannelsernes læringsdesign, som også må udvikles og tilpasses forskellige brugerprofiler med varierende behov og forudsætninger. For at kunne udnytte de mange potentialer, der er i de nye teknologier, er det derfor vigtigt at sætte brugeren af IT ind i en større sammenhæng. Her vil jeg se på: mediernes tilstedeværelse i undervisningen læringsmiljø kommunikation CSCL

13 Mediernes tilstedeværelse i undervisningen En vigtig baggrund for fornyelse er, at der løbende er kommet nye medier til, som supplerer de eksisterende bl.a. PDA, MP3, ipod og at mulighederne med de eksisterende medier er blevet udvidet i form af nye platforme, bloggs, podcast osv. Disse fornyelser gør det muligt at skabe mange typer af læringsrum og online læringsmiljøer. Adaption af disse medier tager sin tid på undervisningssteder fx universiteter. Dog er der sket stor fremgang i de sidste 3-4 år. Intentioner er der, men at udbrede nye teknikker, som også kræver didaktisk omstilling, går langsommere. Læringsmiljø Jeg vil illustrere forholdet mellem læringsrum og læringsmiljø med Gynthers 5 diagram Cyberspace Læringsrum Læringsmiljø Iagttagelse Kommunikation Face to face Karsten Gynthers diagram om undervisning og læring i et medieret perspektiv I min opgave har jeg udelukkende valgt læringsrummet i Cyberspace/internettet. Derfor vil jeg koncentrere mig om læringsmiljøaksen. Læringsmiljø Iagttagelse Kommunikation figur 6 Læringsmiljø Gynther placerer iagttagelse og kommunikation på den vandrette akse og kalder den læringsmiljø. Han siger, at med iagttagelse vinder man information. Først når de mange faglige data er en for- 5 Gynther, Karsten, Blended Learning It og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv, Ung pædagoger, København

14 skel, der gør en forskel, kan man tale om information. For Information består af forskelle, der gør en forskel (Bateson1984, Gynther 2005). Denne definition er meget vigtig i forhold til forståelsen af, hvad informationsteknologi er og kan. Kernen af Batesons definition er, at forskellen på data og information nemlig er, at information er noget, der opstår hos den lærende. Det åbner op for den dimension, at det altid er den studerende, som vælger betydningen af informationen. Interaktionssystemet opstår, når de studerende er bevidst om, at der forgår iagttagelse i læringsmiljøet. Den anden måde at vinde information på er gennem kommunikationsprocessen. Ifølge Luhmann er kommunikation en proces bestående af tre selektioner: Valg af information Valg af meddelelsesform Valg af forståelse. Først gennem den studerendes valg af forståelse er der tale om kommunikation. Det er for Luhmann (1997,2000) helt afgørende for helhedsforståelsen af hans kommunikationsbegreb, at den studerendes valg af forståelse er et uundgåeligt moment i kommunikationstilblivelse. Uden at gå dybere ind i dette kommunikationsbegreb vil jeg pointere vigtigheden af informationsindsamlingen, bearbejdelse og formidling af disse med brug af internettet. Internettet banede ny vej for kommunikationsmuligheder. Problemet med, hvordan vi får fat i adressater til vores kommunikation, og hvordan vi opnår fleksibilitet, dvs. uafhængigheden af tid og rum, løses ved udbredelsesmedier. Bogtrykket var det første, der overvandt begrænsningerne i tid og rum. Det blev nu muligt at kommunikere en til mange. Vejen fører til nudagens udbredelsesmedie Internettet, der opnåede en umålelig udvidelse af kommunikationsprocessen. 6 Ifølge Qvortrup er sammenhængen mellem undervisning og kommunikation, at undervisning kan betragtes som den særlige form for kommunikation, hvis intention er at forandre individer i overensstemmelse med forud fastsatte mål. (Gynther 2003 s.47) Denne definition har tre vigtige punkter: 1. Hvis undervisningen er kommunikation, er undervisning underlagt de samme kommunikationsproblemer, som gælder alle andre former for kommunikation. 2. Løsningen på nogle af undervisningens kommunikative problemer er derfor også rettet mod en velvalgt brug af medier, og her har IT nogle særlige læringspotentialer. 3. Undervisningsbegrebet og læringsbegrebet kan nu adskilles og få hver deres berettigelse. Jeg har valgt at fokusere på den velvalgte brug af medier og IT s særlige læringspotentialer. Luvit kan defineres som læringsmiljø, hvor der foregår formel og uformel kommunikation. Formel kom- 6 Dette emne er grundigt beskrevet i bøgerne New media (Listner, Martin mf. New York 2005) og Remediation (Bolter & Grusin, London 2000)

15 munikation er den form, hvor læring påskønnes, mens uformel kommunikation ikke berører læringen, altså privat. Lidt om Luvit. Luvit indeholder flere forskellige medier, de kan også kaldes platforme. De er fx Chat, Cafe, . Det er illustreret på bilag Luvit s forside. Forsiden/Home er delt op på to spalter. Den en spalte er struktur-træet, den anden er indholdsfeltet, hvor Nyheder kan findes. Nyhederne er lagt ind kronologisk på siden nede fra og op ad. Kommunikationen afvikles på denne side. Der findes også en meget praktisk funktion, hvor man altid kan se de påloggede personers navne. Cafeen er stedet for debat. Afleveringer og kommentarer vises også på denne spalte. Kommunikationsformen kan være en til mange, mange til en eller mange til mange. Selvom ens intention vil give begrænsninger, er kommunikationen i Luvit i virkeligheden global. E- mailen kan nævnes som den eneste, som sendes personligt til en eller flere bestemte personer. Det globale opstår ved, at i læringsmiljøet er alle dokumenter tilgængelige for alle brugere. Diskussioner registreres og er til at tage op, når en har tid til det. Et af kernepunkterne i netkursernes læringspotentialer er denne fleksibilitet og uafhængighed af tid og sted. Kommunikationsformen kan også opdeles i et virtuelt læringsmiljø som mundtlig/visuel og skriftlig form. Den mundtlige/visuelle form, fx videokonference, er synkron og den skriftlige kan også være synkron i form af chat, og asynkron fx opgavekommentarer. Mange læringsmiljøer er udstyret med audiovisuel platform. Luvit er begrænset til den skriftlige kommunikation og specielt til asynkron form. Den asynkrone skriftlige kommunikation har særdeles store læringspotentialer. Fordelen er at den kræver mere bevidste overvejelser over de synspunkter eller argumenter, man vil gøre gældende samtidig med at den giver den enkelte deltager mulighed for at justere sin tekst, inden den lægges ind i forummet at man kan bruge andres tekster som tænkeredskab (Agertoft mf. 2003) Hvis jeg tager udgangspunkt i vores case, kurset GGD, foregår der asynkron form for kommunikation i Luvits netbaserede læringsmiljø. Det kan være både iagttagelse og kommunikation. I Luvit er læringsprocessen baseret på, at læreren lægger sine materialer ud på nettet i form af PDF eller PowerPoint filer samt kommenterer de studerendes opgaver og kommer med nye løsningsforslag. De studerende har god tid til at iagttage og reflektere over dokumenterne i læringsrummet. Derved fremmer den skriftlige, asynkrone kommunikation også kritisk tankegang. Diskussionsfora er egnet til udveksling af synspunkter, viden og erfaringer, til at kommentere på hinandens bidrag og til at lagre vigtige overvejelser til refleksion. En anden vigtig ting er, at Computerens interfacedesign har stor betydning, når de studerende møder brugergænseoverfladen for at øge chancen for forståelse. Når computeren bruges til at understøtte kollaborativ læring, kaldes dette i teorien CSCL - Computer Supported Collaborative Learning og det er blandt andet her netbaseret læ

16 ringsproces finder sit teoretiske grundlag. Det er generel forståelse indenfor CSCL, at læring betragtes som en social konstruktions- og forhandlingsproces medieret af artefakter mellem mennesker (Dirckinck-Holfeld, 2002). I velfungerende netbaserede kollaborative læringsprocesser vil der ofte være en meget høj grad af interaktivitet i form af skriftlig kommunikation. Denne kommunikation må understøttes af værktøjer, platforme, der kan strukturere og sortere mængden af indlæg. I kollaborativ læring anvendes andre deltageres erfaringer og viden som materiale for læreprocesser. En af metoderne kan være adgangen til at se, hvordan andre studerende eller grupper løser en parallel problemstilling. Viden om, hvordan andre løser tilsvarende problemstillinger, vil altid kunne give brugbar inspiration og åbne op for refleksion over egen arbejdsproces. Der er blevet diskuteret CSCL s effektivitet i forhold til andre læringsformer. Dette spørgsmål har Henrik Rander forsøgt at give svar på i artiklen At lave pædagogik i det virtuelle. Rander s diskussion viser, at virtuel læring ikke er grundlæggende forskellig fra andre læringsformer, fordi det stadig er dialogen, der er bærende. Dog er læringsmiljøet virtuelt, og medierne er primært skriftlige. Især i computermedieret læring er det skriftlig dialog, der styrker læringen. Man kan understrege, at samarbejde og meningsudveksling ligeledes styrker læringen. Det, der så kan bruges fra CSCL, er ideen om den kollaborativ konstruerede fælles viden. Når opgaverne står til fri beskuelse i Luvit, får de studerende inspiration fra hinanden, de ser andre måder at løse opgaverne på. Samtidig beriger lærerens kommentarer til de løste opgaver de studerende med nye viden. Selve kurset GGD kan samtidig stærkt kritiseres, fordi det ikke lægger op til bredere samarbejde som også kunne bidrage med yderligere læring i sociale forhold, hvor vi kunne snakke om rigtige praksisfællesskaber 7. Delkonklusion I mit projekt er der specifikt fokus på kommunikation på internetmedieret læringsmiljø og muligheden for læring. Jeg har kigget på både udenlandske og danske forskeres beskrivelser af deres forskningsresultater og hvordan de beskriver og definerer dette emne. Jeg har fokuseret mest på kommunikation og samarbejde i det virtuelle læringsmiljø og mindre om didaktikken, måden at underviser på. Min hypotese var, at specielt iagttagelse og samarbejde har stor læringsfremmende potentiale i et virtuelt læringsmiljø. Vi kan se, at der er teoretisk belæg for, og der var mange flere muligheder, jeg kunne vælge fra. Nu vil jeg kigge på ovenfor præsenterede teser nærmere i Analyse afsnittet for at sammenligne teserne med undersøgelsesresultater, bekræfte eller afkræfte min hypotese i den udvalgte case, kurset GGD. 7 Lave og Wenger (1991) introducerer en ny tilgang til læring, det at læring opstår med deltagelse i praksisfællesskaber

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Luvit mini-manual. Kom i gang med Luvit

Luvit mini-manual. Kom i gang med Luvit Luvit mini-manual Januar 2009, Jane Andersen Kom i gang med Luvit Hvad er Luvit? Luvit er et web-baseret it-system, som indeholder et kursus undervisningsmaterialer, øvelser og elektroniske konferencer,

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

E-LÆRINGS FEMTID PÅ UNIVERSITETER

E-LÆRINGS FEMTID PÅ UNIVERSITETER E-LÆRINGS FEMTID PÅ UNIVERSITETER Undervisning og læring med multimedier på de videregående uddannelsesinstitutioner SPECIALE 2008 www.e-learning-workshop.dk 1. 2. VEJLEDER: CLAUS WITFELT SPECIALE UDARBEJDET

Læs mere

08-10-2014 Gitte Kingo Andersen

08-10-2014 Gitte Kingo Andersen 08-10-2014 Gitte Kingo Andersen 1 Gitte Kingo Andersen TELL ME - Online samarbejde på indholdsbestemte måder, som ikke kan lade sig gøre på anden vis. 1. KR fagligt indhold. 2. Metablik på kommunikationsform.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Kvalitet i m2 kort fortalt

Kvalitet i m2 kort fortalt KØ B E N H AV N S U N I V E R S I T E T 2013 Kvalitet i m2 kort fortalt Hvorfor dette papir?: Formålet er at give et hurtigt overblik over emnet: kvalitet i m2 og give inspiration til emner indenfor samspillet

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål?

Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Evaluering af modulet som helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til fagets formål? Da det er ledelse i det offentlige, der er i fokus, vil det forbedre udbyttet, hvis der

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Evaluering MPA12, 3. sem., F13, Strategi og ledelse Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg er lidt atypisk da jeg er kommet springende ind på 3. semester, og jeg syntes der gik lang tid inden jeg "fattede"

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Maj 2013 ver. 2 Indhold...

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn

Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn 1 Læreruddannelsen på Fyn. Evaluering af bachelorforløbet 2012. Rapport med data. KAAG okt 2012 Evaluering af bachelorforløbet 2012, Læreruddannelsen på Fyn Redegørelse for evalueringen Der er indsamlet

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret.

Dialogens betydning i Fjernundervisning. Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Dialogens betydning i Fjernundervisning Forsvarsakademiet - Temadage om fjernundervisning i forsvaret. Den 11. november 2015 Jørgen Lerche Nielsen RUC Disposition for oplægget Nye teknologier Læringssynet

Læs mere

Lærings- & trivselsbarometer

Lærings- & trivselsbarometer Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Om computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring

Om computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring Om computerunderstøttet læring fra hardware-software-tænkning til i-læring Rapport over et udviklingsarbejde om i-læring ved UC Syddanmark, 2010 Af Carlo Grevy Den, der skriver meget, lærer meget. Den,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk.

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11. Antal respondenter: 8 stk. Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 3. semester, F11 Antal respondenter: 8 stk. Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Jeg har været

Læs mere

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort

Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Studieskolens sprogpædagogiske it-kørekort Projektrapport Projektet er støttet af Undervisningsministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007

IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis. 1. oktober 2007 IT i danskuddannelserne udvikling af undervisningspraksis undervisningspraksis 1. oktober 2007 Først lidt om UNI C Undervisningsministeriets it-styrelse Statsvirksomhed med mulighed for markedsstyrede

Læs mere

Fagprøve - På vej mod fagprøven

Fagprøve - På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST - Taastrup Februar 2014 version

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere

Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Fra klasserum til projektrum med IKT /maj 02/1 Hvad vi vil præsentere Lidt om baggrunden Vores udgangspunkt og model Rapporten om det virtuelle gymnasium Vores bud på handling En lille demonstration Problemer

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Christoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr.

Christoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr. ANSØGNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Foreningsnummer 66040 Projektansvarlig Adresse Sprogcoaching som den moderne aftenskoles bidrag til dannelse

Læs mere

E- læring og digital dannelse

E- læring og digital dannelse E- læring og digital dannelse By Tony Buser, Flickr.com Oplæg ved Anita Monty Expect Learning Foto: Anita Monty Om Anita C.V Cand.mag. i Pædagogik, Københavns Universitet, speciale i e- læring Ejer af

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november.

Undervisningen gennemføres i perioden 1. september til primo november. Modul 1 Formål Formålet med undervisningen er med udgangspunkt i en problembaseret læringstilgang at sætte studerende i stand til at udvikle viden om, forståelse af, færdigheder og kunnen i forhold til

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere