Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø

Transkript

1 12 ugers projekt Læring og Kommunikation i et virtuelt læringsmiljø Kommunikationsplatforme i netbaseret studieforløb af Tillike Jørgensen 12 uges projekt: individuel opgave, efterår 2007 Eksaminator: Claus Witfelt IT Universitet - 1 -

2 Indholdsfortegnelse Resumé Indledning Målgruppe Læringsmiljø Teori Metode Undersøgelsen Analyse Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag side 3 side 4 side 7 side 8 side 13 side 18 side 19 side 26 side 30 side 32 side 34 side

3 Resumé Temaet i mit 12 uges projekt er læring via internetmedieret kommunikation i et netbaseret kursus. Jeg har valgt dette tema, fordi jeg vil undersøge, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. For at komme tæt på emnet var det oplagt at undersøge og analysere et netbaseret studieforløb med min egen deltagelse. Selvom der er udarbejdet en del videnskabelige undersøgelser i tidens løb, kan man ikke finde svar på alle detaljer. Jeg har samlet ideer i nogle udmærkede kilder. En af dem er Karsten Gynthers bog om Blended Learning (2005), som analyserer IT og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv. Blended learning, hvad også navnet siger, ser samtidig både på klasseundervisning og netundervisning. Jeg har valgt at adskille de to læringsrum fra hinanden og beskæftiger mig udelukkende med netundervisning, mere præcist læring på nettet. En anden inspirationskilde var Annelise Agertoft, Inge Bjørnshave, Jørgen Lerche Nielsen og Lis Nilausen s guide til samarbejde Deltager i netbaseret læring (2003), som jeg bedste kunne bruge som teoretisk og praktisk kilde til min undersøgelse. Teorier som berører e-learningsfeltet og min deltagelse på et netbaseret kursus er grundlaget for min undersøgelse. De studerende på GGD (Grundlæggende Grafisk Design) er meget erfarne på internettet. Alle de udspurgte har tilgang til internettet-ikke kun fra Universitetet, men også hjemmefra. Det er et vigtigt element, fordi de kan være aktive på et hvilket som helst tidspunkt i døgnet. Læringsrummet på internettet bruger et LMS (Learning Management System) IT-læringssystem såkaldt Luvit. Brugen af Luvit var ikke udelukkende positiv. Udover nogle tekniske problemer i starten, og ikke meget tilfredsstillende brugergrænseflade, understøttede læringsmiljøet læringen via kommunikation og iagttagelse, som de studerende inkluderet jeg selv syntes positivt om. Opgaveafleveringer og kommentarer lægger primært basis for læringen under kursusforløbet. Her skal understreges systemets gennemsigtighed som tillader alle at se hinandens opgaver, lærerens kommentarer og nye forslag. Det første kritikpunkt er, at der blev savnet incitament og mulighed for at arbejde med hinandens opgaver, som kunne have været lærerigt og samtidig sjovt. Det andet kritikpunkt er at, ITU har brugt Luvit i 7 år. Vi ved, at teknologien udvikler sig hele tiden og kommer med nyere og bedre produkter. De studerende, som er erfarne brugere af IT, forventer, at det anvendte LMS vil benytte sig af de bedste elementer af de nye produkter, som de bruger allerede i andre programmer. Et eksempel er præsenteret i bilaget CBO. Her kan nævnes måden at chatte på med medstuderende som kendt fra Life Messenger og udvidet med webcam som på Skype. Undersøgelsen gik ud på at belyse, hvilken kommunikationsform anvendes i læringsmiljøet og dermed også som platform der understøtter læringen mere effektivt. Under platform betegnelsen forstår jeg konference, chat, forum, , opgaveafleverings sektionen, kommentar sektionen etc. Når kurset havde den begrænsning, at opgaverne ikke skulle løses i grupper, men enkelt

4 vis, begrænser min konklusion sig til denne form for netlæring. Selvom der ikke tales om gruppeprojekter, betragter jeg læringsmetoden som CSCL (Computer Supported Collaborative Learning), fordi læringen opstod i et virtuelt fællesskab med iagttagelse af alle kursusdeltagernes opgaveløsninger, lærerens kommentarer af disse samt muligheden for diskussion. LMS er et stærkt værktøj, det samler de studerende på deres læringsmiljø. Gennemsigtigheden i det virtuelle læringsmiljø gør, trods kursusforløbet er kort, at mængden af gennemgåede læringsmaterialer kan lagres i store mængder, og de er tilgængelig hele perioden og kan arbejdes med, studeres og reflekteres asynkront på fleksible tidspunkter. En anden fordel ved det virtuelle læringsmiljø er, at alle kan være med, lige meget hvor aktiv man er, og hvor man befinder sig henne, i periferien eller i centrum af læringsmiljøet. Jeg regner med at videreføre mine erfaringer fra GGD kursets undersøgelse og analyseresultater til mit næste projekt, som vil handle om, hvordan internetmedieret kommunikation kan fremme læreprocessen i italiensk sprogundervisning. Indledning Som italiensk studerende på Københavns Universitet har jeg konstateret, at Internettet og de moderne teknologier og medier kun bliver anvendt i begrænset omfang. Den mest anvendte kommunikationsform på internettet er . De elektroniske ordbøger er lige begyndt deres indmarch i arbejdet med oversættelser, men de må ikke benyttes under eksamenen. UVP, undervisningsportalen, som er et LMS web-baseret Learning Management System, hvor kommunikation mellem lærere og studerende og studerende i mellem afvikles, blev indført i efteråret 2005 på Københavns Universitetet. I denne periode og i perioden foråret 2006 har kun en af lærerne benyttet sig af tilbudet i italiensk sprogundervisning. Forhåbentlig er der flere undervisere som har fået øje på UVP s muligheder efter den tid. 1 Siden da har det været min interesse at skabe et overblik over, hvilken form for internetmedieret kommunikation kan fremme læreprocessen i italiensk sprogundervisning. Min intention er at beskæftige mig med dette tema i mit speciale. For at opnå større overblik var det oplagt at vælge et netbaseret kursus i mit studieforløb på IT Universitetet. Kurset er dog bygget på Blended Learning s princippet, hvor undrevisningen foregår både via seminarer og på nettet. For mig var det vigtigt at komme tættest på feltet som deltager for at observere, hvordan læringsmiljøet fungerer, og kommunikationsplatforme udnyttes, og hvilket af dem der giver de bedste resultater og tilfredshed i forhold til læring. 1 Ny information om forholdene på KU. KU har været igennem en udbudsforretning for at finde ét fælles Learning Management System og valget er faldet på et nyt system, som hedder Absalon. Absalon tilbydes alle fra og med februar

5 For at skabe et overblik over kommunikationsplatforme på det virtuelle læringsmiljø er det vigtigt at udføre feltundersøgelse. Dermed kan nogle former for uforklarlig adfærd i de fleste tilfælde afklares. Jeg vil undersøge med både kvantitative og kvalitative metoder, hvor og hvordan kommunikationen foregår, hvordan platformene opfylder kursets mål, samt tilegnelse af læringsstoffet. For at belyse dette emne dybere, vil jeg også sætte en spørgeskemaundersøgelse i gang. Mere om den kan læses i afsnittene Undersøgelse og Analyse. Kursusforløbet er kort og rækker over tre måneder. Min undersøgelse dækker kun to tredjedele af kursusperioden på grund af praktiske tidsbegrænsninger, fordi denne projektaflevering sker tidligere end netkurset slutter. Derfor tages konklusionen på et tidspunkt, hvor der stadigvæk er gode muligheder i resten af kursusperioden for mere intens kommunikation omkring udarbejdelsen af eksamensopgaven. Informationsteknologien inddrages i undervisningen på alle niveauer og steder. I denne opgave vil jeg fokusere på læringsmiljøet og Computer Supported Collaborativ Learning, CSCL. Denne læringsform i virtuelle miljø vil jeg uddybe i opgavens teoridel, hvor jeg vil se på hvad de anerkendte forskere er nået til som fx Ghynter, Dickinck-Holmfeld, Illesis, Lave, Wenger m. f. Der er mange måder at afvikle et netbaseret undervisningsforløb på. Målet med kurserne kan også varieres. Der eksisterer også adskillige typer værktøjer, software, såkaldt Learning Management Systemer, som danner basis for undervisningen. Kurset Grundlæggende Grafisk Design, kort sagt GGD, betegnes som Blended Learning, web-baseret undervisning med seminarer. Det vil sige, at der foregår både klasserum og medieret undervisning. GGD afvikles primært på internettet, som jeg er interesseret i at se nærmere på. Som tidligere skrevet tillader jeg mig til at afgrænse mit felt udelukkende til kommunikation og læring foregående på nettet. Jeg fokuserer på netundervisningen. GGD s internetundervisning benytter et web-baseret it-system, Luvit, som danner grundlag for læringsmiljøet med sine platforme. I dette tilfælde lægger netbaseret undervisning umiddelbart op til individuelle læringsforløb med mulighed for gruppedannelse med henblik på at diskutere løsningsmodeller. I ITU s regi bruges Luvit primært til gruppeprojektudarbejdelse. Det vigtigste princip i begge metoder er, at samspillet med andre studerende/brugere fremmer læreprocessen (Lave og Wenger) 2. Dette udsagn vil jeg uddybe i teoridelen. I opgaven vil jeg foretrække at benytte ordet brugere, kursister eller studerende om de samme aktører når platformen er internettet og når jeg taler om deltagere i kurset generelt. Kommunikationen mellem kursisterne er et nøgleord i læringprocessen og udarbejdelsen af opgaver og projekter. Den foregår i gængse kommunikationsplat- 2 om læring og praksisfællesskaber - 5 -

6 forme eller på netkursets egen platform, som rækker fra , konferencesystemer og til debatten. Det er ikke min intention at sammenligne den undervisning, som foregår i klasserummet med undervisningen på nettet. Opgaven går heller ikke ud på at analysere Luvit undervisningsplatform på kurset - for fejl m.m. Softwareprogrammer generelt, som vi har erfaret med mange andre programmer fx Adobe, forældes ret hurtigt i tidens løb. Der kommer fornyede versioner eller nye produkter. Den person som er ansvarlig for net-undervisningen på ITU, Jane Andersen, oplyste, at ITU er på udkik efter et bedre og mere tidssvarende software end Luvit. I min opgave vil jeg udelukkende fokusere på interaktion på internettet. På grundlag af en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse og med læringsteoretiske eksempler vil jeg beskrive, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. På basis af analysen vil jeg vurdere de forskellige kommunikationsformers betydning og virke i et virtuelt læringsmiljø, som fører til læring. I denne forbindelse forekommer det oplagt at undersøge anvendelsen af kommunikationsplatforme via min egen og de andre brugeres deltagelse i et netbaseret kursus. Og dermed observere forløbet og analysere deltagernes virke, præferencer, vaner og kritikpunkter på diverse platforme. Undersøgelsesmetoden af kommunikationsplatforme er observation og spørgeskemaundersøgelse, som dækker både kvantitative og kvalitative metoder. Derefter analyserer jeg de indsamlede resultater og sætter dem i perspektiv i forbindelse med læringen. Tags læringsmiljø, læringsrum, praksisfællesskab videokonference, konference, forum, chat, platform, systemværktøj CSCL, LMS, IKT, CMC, videndeling, deltagelse, moderator bruger / de studerende / kursdeltager / underviser Målgruppe Netkurset Grundlæggende Grafisk Design, såkaldt GGD, har tre typer aktører. Den ene er den tekniske supporter, som bistår kursusdeltagerne hvis der opstår problemer med kursets arbejdsplatform, Luvit. Luvit bliver brugt på 7 kurser på ITU løbet af efteråret Den anden er læreren som den overordnede moderator. En moderator er en person som skaber kontakterne og mægler (Wenger, 1998, Witfelt, 2001, Agertoft mf. 2003). Nærmere beskrivelse har jeg givet i teoridelen. Den tredje aktør er de studerende

7 Målgruppens definition i IKT er: En gruppe af brugere, som har fælles interesser og forudsætninger i forhold til web-stedet, kalder vi en målgruppe (Molich 2000). Som målgruppe har jeg valgt de studerende som er web-stedets brugere, fordi deres fælles interesse er at lære. Selvom læreren har en vigtig læringsfremmende rolle i læringsmiljøet, var det oplagt i forhold til min problemformulering at koncentrere mig om de studerende og deres læringsprocesser. Kursusdeltagere i GGD på IT Universitetet er superbrugere. Brugerkarakteristika på en typisk superbruger er en person, som er vant til at arbejde med computer og diverse computerprogrammer og selv kan udvikle produkter fx hjemmesider. Personen bruger internettet dagligt til mange forskellige formål fx arbejder, chatter, holder kontakt med sine venner eller medstuderende, sender meddelelse via , Messenger eller Skype. Mange af dem blogger og benytter FaceBoock, Linkedin, MySpace etc. Deres primære mål med bruge af web-stedet Luvit er at lære om design og tilegne sig grafiske kompetencer. figur 1 Kursusdeltagere Søgningsfelt På skærmbilledet til højre kan ses nogle af målgruppens repræsentanter. Læringsmiljø, Luvit og Kommunikationsplatforme Karsten Gynther (2005) placerer læringsmiljøet på den vandrette akse i sit diagram med komponenterne iagttagelse og kommunikation. De to elementer kan finde sted både Face to face og Cyberspace. I teoriafsnittet beskriver jeg definitionen om læringsmiljøet nærmere

8 Cyberspace Læringsrum Læringsmiljø Iagttagelse Kommunikation Face to face figur 2 Karsten Gynthers diagram om undervisning og læring i et medieret perspektiv Luvit er et web-baseret IT-system også kaldet CSCL-system eller e-læringssystem, som indeholder et kursus undervisningsmaterialer, øvelser og elektroniske konferencer, som giver mulighed for kommunikation og debat mellem undervisere og kursister. (adgang er guest + guest@itu.dk) I indledningen har jeg specificeret, at jeg i denne opgave vil beskæftige mig udelukkende med det virtuelle læringsmiljø Luvit og kommunikationsplatforme, da størstedelen af kommunikationen foregår der, og især fordi kommunikationen i Luvit er synlig og dermed kan følges. Jeg definerer Luvit som et læringsmiljø i Cyberspace, som i opgaven bliver kaldt internet eller virtuelt netsted. Luvit kan også kaldes et LMS Learning Management System. Dette læringsmiljø er bygget op af mange forskellige moduler. De moduler kalder jeg kommunikationsplatforme, fordi der foregår kommunikationen. Jeg betragter også iagttagelsen som kommunikation. Begrundelse af dette valg ekspliciteres i Analyseafsnittet. Luvit og kommunikationsplatforme Først vil jeg beskrive, hvordan læring kan opstå i et virtuelt læringsmiljø. Bagefter vil jeg specificere de forskellige platforme, Luvit indeholder og illustrere dem med skærmbilleder. Man kan lære ved at læse lærebogen, ved at løse opgaver og ved at læse svaret på et spørgsmål, som man har stillet underviseren. Diskussion med medstuderende giver her også mulighed for i fællesskab at reflektere over kursets indhold og derved sammen opbygge viden og selv lære. Den enkelte studerendes uddannelsesmæssige baggrund er speciel. ITU studerende starter kandidatuddannelsen med over 100 forskellige medbragte Bachelor uddannelser fra andre universiteter. De fleste har job ved siden af studiet, så deres nuværende arbejdsfunktion kan også bibringe til diskussionen med aspekter, som aldrig vil kunne læses i en lærebog. På et netbaseret kursus er denne elektroniske diskussion med medstuderende og undervisere et meget vigtigt - 8 -

9 aspekt, og det forventes at alle net-studerende deltager aktivt i kursets elektroniske debatter. Man bruger de elektroniske konferencer til at stille et konkret spørgsmål og få et svar. Man kan også etablere diskussioner af lidt mere omfattende faglige problemstillinger - enten i relation til en opgave, anvendelsen af det lærte i en praktisk arbejdssituation eller andet, som man som studerende ønsker at diskutere. Man kan: Starte diskussionen i en elektronisk konference. Herved vil andre studerende og underviseren kunne komme med indlæg i diskussionen. Komme med et indlæg til en diskussion, som en anden har startet. Læse indlæg, som andre har skrevet 3. Invitere til chat og gennemføre noget af diskussionen her. I den skriftlige diskussionsform, hvor diskussionen, refleksionen og dermed læringen typisk forløber over længere tid, er der også mere tid til refleksion. Ligeledes kan der være forskel på, om man læser andres indlæg i en elektronisk konference, eller om man også selv deltager med indlæg i debatten og derved skal formulere sig og reflektere over emnet. En anden forskel på skriftlig og mundtlig debat er, at den skriftlige debat bevares hele kurset igennem, hvor man efter behov kan vende tilbage og læse den igen. figur 3 Forside 3 Det fænomen kalder Gynther LURKING - 9 -

10 Informations- og kommunikationsfeltet er det største felt midt på skærmen, når man åbner Luvit, som indeholder aktuelle informationer og kommunikationsvinduer. Man arbejder i Luvit ud fra Luvits navigationstræ, menupunkter, knapper og ikoner. Når man kommer ind i Luvit, får man automatisk vist kursets Nyheder. Desuden får man en oversigt over de andre kursister eller undervisere, som netop er online i Luvit. Kommunikation via elektroniske konferencer foregår i Gruppe 1 debat, Gruppe 2 debat,... De står for de elektroniske konferencer for grupperummene. Bruges til den løbende interne debat i grupperne. Den mest aktive gruppe på kurset GGD er Gruppe 2. Skærmbilledet viser bevægelserne på websiden. Debat er kursets fælles elektroniske konference for alle studerende på kurset og underviseren. Debat-konferencer ligger under kursets emner/temaer/lektioner og det er her, den faglige debat samt spørgsmål - svar relateret til emner/temaer/lektioner finder sted. figur 4 Skærmbillede af gruppekommunikation Cafeen kan bruges hele kurset igennem mest til ikke-faglig kommunikation. I Luvit er der adgang til chat med de andre personer, som netop er online i kurset. Der er adgang til de elektroniske konferencer fra Navigationstræet. Man kan: Læse et indlæg i en konference ved at klikke på indlægget og derved åbne det. Besvare det læste indlæg ved at klikke på Besvar indlæg-knappen, skrive sit svar og klikke på Send-knappen

11 Oprette et nyt indlæg i en ny tråd i en konference ved at klikke på Nyt emne-knappen og skrive sit indlæg. Man kan vælge mellem Listevisning og Udvidet visning. Den sidste giver et godt overblik over debatindlæggenes sammenhæng. De elektroniske konferencers hovedformål er at strukturere den elektroniske debat i forhold til det faglige område, der arbejdes med i løbet af kurset - såvel mellem underviser og studerende som mellem studerende indbyrdes, samt at give alle adgang til al debat/information. I Luvit er det muligt at sende personlig til en eller flere andre studerende og undervisere. figur 5 Skærmbilledet viser en åben chat mellem to kursister De studerende finder hinandens opgaver i indholdet på platformen fx Afleveringer. Kommunikationen er visuel og sigter ikke direkte til en bestemt person. Dens eksistens sender alligevel beskeder til beskueren, så der opstår kommunikation. De studerende og læreren har mulighed for at kommentere opgaverne. Her opstår så interaktion. Kommunikationen på Luvit afvikles skriftligt. Systemet er en gammel model, hvor der ikke kan foretages mundtlig eller visuel kommunikation. Det mangler teknisk udbygning med brug af højttaler og webcam funktion 4. Der skal også nævnes nogle eksterne parallelle platforme. Mellem kursisterne på ITU eksisterer en platform webmail.itu.dk, hvor kursisterne kan udveksle 4 På LOT, Læring og IT kursus på ITU, har man afprøvet LUVIT men skrottet det og brugt en række andre platforme, fx ABC-academy, nyhedsgrupper, blogs m.m

12 meddelelser og korrespondere med hinanden. Mange af kursisterne benytter sig samtidig et MSN Messenger chatsystem for online kommunikation. Disse platforme bruges og bliver meget ofte brugt af de fleste kursister. Mange af dem har haft kontakt med hinanden tidligere i deres studieforløb, hvor de har deltaget i samme kurser. Teori Med læringsteoretiske eksempler vil jeg beskrive, hvordan internetmedieret kommunikation fremmer læreprocessen. Teoridelens omdrejningspunkt er læring i et netbaseret miljø via iagttagelse og kommunikation, samarbejde og praksisfællesskab. Jeg vil tage udgangspunkt i den tese, at IT er et nyt medie, hvis betydning vurderes på linje med hele skriftkulturens fødsel. IT er synonym med al den aktivitet, der foregår med brug af en computer samt informationsstrøm og kommunikation på internettet. I mit projekt er der specifikt fokus på kommunikation på internetmedieret læringsmiljø. IT er over alt og den mærkes også i undervisningen. I stedet for den traditionelle betegnelse undervisning taler vi nu om læring. Nogle pædagogiske forskere har helt afviklet undervisningsbegrebet og erstattet det med et socialisations- og læringsbegreb. I disse dage taler vi om nye læringsmiljøer og nye uddannelsesformer. Begrebet læring er måske den metafor, der i dag tilbyder den bedste forståelse af det samfund, vi lever i. Når samfundet er blevet hyperkomplekst og samtidig hele tiden ændrer sig, er det eneste værktøj både for individer og organisationer en løbende iagttagelse af forandringerne i samfundet med muligheden for en efterfølgende selvforandring. Dette kaldes mere enkelt for læring (Qvotrup, 2001, Gynther, 2005). I vores hyperkomplekse samfund er livslang læring blevet et nøgleord. Uddannelsesinstitutioner er nødt til at følge med. Der udvikles konstant nye uddannelser. Det kan være fx e-læring, mediestudium, IT relaterede studier m.m. Uddannelsesmarkedet er i konstant forandring. Fokus på nye brugerprofiler vinder i stigende grad frem. Dette får også konsekvenser for uddannelsernes læringsdesign, som også må udvikles og tilpasses forskellige brugerprofiler med varierende behov og forudsætninger. For at kunne udnytte de mange potentialer, der er i de nye teknologier, er det derfor vigtigt at sætte brugeren af IT ind i en større sammenhæng. Her vil jeg se på: mediernes tilstedeværelse i undervisningen læringsmiljø kommunikation CSCL

13 Mediernes tilstedeværelse i undervisningen En vigtig baggrund for fornyelse er, at der løbende er kommet nye medier til, som supplerer de eksisterende bl.a. PDA, MP3, ipod og at mulighederne med de eksisterende medier er blevet udvidet i form af nye platforme, bloggs, podcast osv. Disse fornyelser gør det muligt at skabe mange typer af læringsrum og online læringsmiljøer. Adaption af disse medier tager sin tid på undervisningssteder fx universiteter. Dog er der sket stor fremgang i de sidste 3-4 år. Intentioner er der, men at udbrede nye teknikker, som også kræver didaktisk omstilling, går langsommere. Læringsmiljø Jeg vil illustrere forholdet mellem læringsrum og læringsmiljø med Gynthers 5 diagram Cyberspace Læringsrum Læringsmiljø Iagttagelse Kommunikation Face to face Karsten Gynthers diagram om undervisning og læring i et medieret perspektiv I min opgave har jeg udelukkende valgt læringsrummet i Cyberspace/internettet. Derfor vil jeg koncentrere mig om læringsmiljøaksen. Læringsmiljø Iagttagelse Kommunikation figur 6 Læringsmiljø Gynther placerer iagttagelse og kommunikation på den vandrette akse og kalder den læringsmiljø. Han siger, at med iagttagelse vinder man information. Først når de mange faglige data er en for- 5 Gynther, Karsten, Blended Learning It og læring i et teoretisk og praktisk perspektiv, Ung pædagoger, København

14 skel, der gør en forskel, kan man tale om information. For Information består af forskelle, der gør en forskel (Bateson1984, Gynther 2005). Denne definition er meget vigtig i forhold til forståelsen af, hvad informationsteknologi er og kan. Kernen af Batesons definition er, at forskellen på data og information nemlig er, at information er noget, der opstår hos den lærende. Det åbner op for den dimension, at det altid er den studerende, som vælger betydningen af informationen. Interaktionssystemet opstår, når de studerende er bevidst om, at der forgår iagttagelse i læringsmiljøet. Den anden måde at vinde information på er gennem kommunikationsprocessen. Ifølge Luhmann er kommunikation en proces bestående af tre selektioner: Valg af information Valg af meddelelsesform Valg af forståelse. Først gennem den studerendes valg af forståelse er der tale om kommunikation. Det er for Luhmann (1997,2000) helt afgørende for helhedsforståelsen af hans kommunikationsbegreb, at den studerendes valg af forståelse er et uundgåeligt moment i kommunikationstilblivelse. Uden at gå dybere ind i dette kommunikationsbegreb vil jeg pointere vigtigheden af informationsindsamlingen, bearbejdelse og formidling af disse med brug af internettet. Internettet banede ny vej for kommunikationsmuligheder. Problemet med, hvordan vi får fat i adressater til vores kommunikation, og hvordan vi opnår fleksibilitet, dvs. uafhængigheden af tid og rum, løses ved udbredelsesmedier. Bogtrykket var det første, der overvandt begrænsningerne i tid og rum. Det blev nu muligt at kommunikere en til mange. Vejen fører til nudagens udbredelsesmedie Internettet, der opnåede en umålelig udvidelse af kommunikationsprocessen. 6 Ifølge Qvortrup er sammenhængen mellem undervisning og kommunikation, at undervisning kan betragtes som den særlige form for kommunikation, hvis intention er at forandre individer i overensstemmelse med forud fastsatte mål. (Gynther 2003 s.47) Denne definition har tre vigtige punkter: 1. Hvis undervisningen er kommunikation, er undervisning underlagt de samme kommunikationsproblemer, som gælder alle andre former for kommunikation. 2. Løsningen på nogle af undervisningens kommunikative problemer er derfor også rettet mod en velvalgt brug af medier, og her har IT nogle særlige læringspotentialer. 3. Undervisningsbegrebet og læringsbegrebet kan nu adskilles og få hver deres berettigelse. Jeg har valgt at fokusere på den velvalgte brug af medier og IT s særlige læringspotentialer. Luvit kan defineres som læringsmiljø, hvor der foregår formel og uformel kommunikation. Formel kom- 6 Dette emne er grundigt beskrevet i bøgerne New media (Listner, Martin mf. New York 2005) og Remediation (Bolter & Grusin, London 2000)

15 munikation er den form, hvor læring påskønnes, mens uformel kommunikation ikke berører læringen, altså privat. Lidt om Luvit. Luvit indeholder flere forskellige medier, de kan også kaldes platforme. De er fx Chat, Cafe, . Det er illustreret på bilag Luvit s forside. Forsiden/Home er delt op på to spalter. Den en spalte er struktur-træet, den anden er indholdsfeltet, hvor Nyheder kan findes. Nyhederne er lagt ind kronologisk på siden nede fra og op ad. Kommunikationen afvikles på denne side. Der findes også en meget praktisk funktion, hvor man altid kan se de påloggede personers navne. Cafeen er stedet for debat. Afleveringer og kommentarer vises også på denne spalte. Kommunikationsformen kan være en til mange, mange til en eller mange til mange. Selvom ens intention vil give begrænsninger, er kommunikationen i Luvit i virkeligheden global. E- mailen kan nævnes som den eneste, som sendes personligt til en eller flere bestemte personer. Det globale opstår ved, at i læringsmiljøet er alle dokumenter tilgængelige for alle brugere. Diskussioner registreres og er til at tage op, når en har tid til det. Et af kernepunkterne i netkursernes læringspotentialer er denne fleksibilitet og uafhængighed af tid og sted. Kommunikationsformen kan også opdeles i et virtuelt læringsmiljø som mundtlig/visuel og skriftlig form. Den mundtlige/visuelle form, fx videokonference, er synkron og den skriftlige kan også være synkron i form af chat, og asynkron fx opgavekommentarer. Mange læringsmiljøer er udstyret med audiovisuel platform. Luvit er begrænset til den skriftlige kommunikation og specielt til asynkron form. Den asynkrone skriftlige kommunikation har særdeles store læringspotentialer. Fordelen er at den kræver mere bevidste overvejelser over de synspunkter eller argumenter, man vil gøre gældende samtidig med at den giver den enkelte deltager mulighed for at justere sin tekst, inden den lægges ind i forummet at man kan bruge andres tekster som tænkeredskab (Agertoft mf. 2003) Hvis jeg tager udgangspunkt i vores case, kurset GGD, foregår der asynkron form for kommunikation i Luvits netbaserede læringsmiljø. Det kan være både iagttagelse og kommunikation. I Luvit er læringsprocessen baseret på, at læreren lægger sine materialer ud på nettet i form af PDF eller PowerPoint filer samt kommenterer de studerendes opgaver og kommer med nye løsningsforslag. De studerende har god tid til at iagttage og reflektere over dokumenterne i læringsrummet. Derved fremmer den skriftlige, asynkrone kommunikation også kritisk tankegang. Diskussionsfora er egnet til udveksling af synspunkter, viden og erfaringer, til at kommentere på hinandens bidrag og til at lagre vigtige overvejelser til refleksion. En anden vigtig ting er, at Computerens interfacedesign har stor betydning, når de studerende møder brugergænseoverfladen for at øge chancen for forståelse. Når computeren bruges til at understøtte kollaborativ læring, kaldes dette i teorien CSCL - Computer Supported Collaborative Learning og det er blandt andet her netbaseret læ

16 ringsproces finder sit teoretiske grundlag. Det er generel forståelse indenfor CSCL, at læring betragtes som en social konstruktions- og forhandlingsproces medieret af artefakter mellem mennesker (Dirckinck-Holfeld, 2002). I velfungerende netbaserede kollaborative læringsprocesser vil der ofte være en meget høj grad af interaktivitet i form af skriftlig kommunikation. Denne kommunikation må understøttes af værktøjer, platforme, der kan strukturere og sortere mængden af indlæg. I kollaborativ læring anvendes andre deltageres erfaringer og viden som materiale for læreprocesser. En af metoderne kan være adgangen til at se, hvordan andre studerende eller grupper løser en parallel problemstilling. Viden om, hvordan andre løser tilsvarende problemstillinger, vil altid kunne give brugbar inspiration og åbne op for refleksion over egen arbejdsproces. Der er blevet diskuteret CSCL s effektivitet i forhold til andre læringsformer. Dette spørgsmål har Henrik Rander forsøgt at give svar på i artiklen At lave pædagogik i det virtuelle. Rander s diskussion viser, at virtuel læring ikke er grundlæggende forskellig fra andre læringsformer, fordi det stadig er dialogen, der er bærende. Dog er læringsmiljøet virtuelt, og medierne er primært skriftlige. Især i computermedieret læring er det skriftlig dialog, der styrker læringen. Man kan understrege, at samarbejde og meningsudveksling ligeledes styrker læringen. Det, der så kan bruges fra CSCL, er ideen om den kollaborativ konstruerede fælles viden. Når opgaverne står til fri beskuelse i Luvit, får de studerende inspiration fra hinanden, de ser andre måder at løse opgaverne på. Samtidig beriger lærerens kommentarer til de løste opgaver de studerende med nye viden. Selve kurset GGD kan samtidig stærkt kritiseres, fordi det ikke lægger op til bredere samarbejde som også kunne bidrage med yderligere læring i sociale forhold, hvor vi kunne snakke om rigtige praksisfællesskaber 7. Delkonklusion I mit projekt er der specifikt fokus på kommunikation på internetmedieret læringsmiljø og muligheden for læring. Jeg har kigget på både udenlandske og danske forskeres beskrivelser af deres forskningsresultater og hvordan de beskriver og definerer dette emne. Jeg har fokuseret mest på kommunikation og samarbejde i det virtuelle læringsmiljø og mindre om didaktikken, måden at underviser på. Min hypotese var, at specielt iagttagelse og samarbejde har stor læringsfremmende potentiale i et virtuelt læringsmiljø. Vi kan se, at der er teoretisk belæg for, og der var mange flere muligheder, jeg kunne vælge fra. Nu vil jeg kigge på ovenfor præsenterede teser nærmere i Analyse afsnittet for at sammenligne teserne med undersøgelsesresultater, bekræfte eller afkræfte min hypotese i den udvalgte case, kurset GGD. 7 Lave og Wenger (1991) introducerer en ny tilgang til læring, det at læring opstår med deltagelse i praksisfællesskaber