PsykiatriNyt. Indhold. Oktober Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

Transkript

1 PsykiatriNyt Indhold Leder Bæltefikseringer skal minimeres...side 2 Forbedringskultur Vi har forbedret meget - men IT spænder ben...side 3 Sundhedsplatformen Det skal være slut med dobbeltregistrering...side 5 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Forskere: Disse tre metoder kan nedbringe brugen af bælte...side 7 Ny psykiatrirapport Martin Lund: Vi er nået langt med de fleste indsatsområder...side 9 PS Kort Nyt...Side 10 ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Ill.: Philip Drago Jørgensen, Region Hovedstadens Psykiatri, mv.

2 Leder Bæltefikseringer skal minimeres - det vil alle, der har været involveret i en situation, hvor fiksering har været anvendt, kunne skrive under på. Tvang kan være nødvendigt for at undgå personskade. Men det er samtidig en voldsomt grænseoverskridende oplevelse for patienterne, naturligvis, men også for personalet. Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi så vidt muligt undgår bæltefikseringer. At det er en svær opgave, vidner tallene om Danske Regioner opsatte for tre år siden et mål om at reducere antallet af bæltefikseringer i landets psykiatrier med 20 %. Det er et meget ambitiøst mål. Konst. vicedirektør Anne Hertz...vi bringer også tvangsindsatsen op øverst på prioritetslisten. Vi har nedsat en taskforce bestående af udvalgte centerledere og direktionen.... Skal vi nå i mål - og det skal vi - kræver det benhårdt fokus for både medarbejdere og ledere. Derfor øger vi i Region Hovedstadens Psykiatri indsatsen markant. Vi arbejder fortsat mod at nå målet om 20 % reduktion. Og vi undersøger, hvordan vi kan nedbringe anvendelsen af tvang på mange forskellige fronter: Udvalgte afsnit afprøver i øjeblikket konkrete aktiviteter i Gennembrudsprojektet, bl.a. bedre samarbejde med patienten. Vi forsker i, hvilke metoder, der virker. Alle centerledelser indgår årligt aftaler med direktionen om, hvor meget anvendelsen skal nedbringes på netop deres center. Og i Komité for tvang drøfter overlæger, afdelingssygeplejersker og udviklingschefer, hvordan der arbejdes med nedbringelse af tvang. I november afholder vi et symposium om bl.a. tvang, hvor klinikere, eksperter og patienter sammen taler om, hvordan vi bedst undgår tvang. Vi bruger aktivt vores projekter om forbedringskultur og øget brugerdeltagelse i indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang. Men vi bringer også tvangsindsatsen op øverst på prioritetslisten. Vi har nedsat en taskforce bestående af udvalgte centerledere og direktionen. Taskforcen er netop nu ved at fastlægge en række ambitiøse og konkrete mål, der skal sikre, at bæltefikseringer fremover kun sker, når de er absolut nødvendige og helt umulige at undgå. Skal vi nå i mål og det skal vi kræver det benhårdt fokus for både medarbejdere og ledere. Anne Hertz, konst. vicedirektør 2

3 Forbedringskultur Vi har forbedret meget men IT spænder ben - Vi fandt, at mødeindholdet manglede patientinddragelse. De var for topstyrede. Vi kunne sidde og drøfte, at det ville være godt for en patient at deltage i madgruppen, og så efter mødet præsentere patienten for den ide. Nu gør vi det omvendt. Vi tager patienterne med i behandlingsplansmøderne. - Nicolas Hansen, ledende 1. res.læge Ældrepsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland har i første omgang koncentreret lean-processen om mødestrukturer og sygeplejejournaler. Ved at lade de rette personer drøfte de rette emner inden for den rette tidsramme, og ved at have én overordnet ansvarlig for hver sygeplejejournal, er der kommet bedre overblik over løsningen af opgaverne, og patienterne deltager i langt højere grad i planlægningen af deres egen behandling. Patienter, personale og ledelse er glade malurten i bægeret er manglen på bedre IT. Af Anita Santarelli, kommunikationskonsulent Afsnitsledelsen på ældrepsykiatrisk afsnit i Hillerød er ung og næsten lige tiltrådt. Afdelingssygeplejerske Camilla Jensen og ledende 1. reservelæge Nicolas Hansen tiltrådte begge i marts og sprang direkte ind i en lean-proces, der allerede var godt i gang. For begge gælder det, at det er deres første lederstillinger. Både de og resten af personalet er glade for lean. - Det var en udfordring at overtage ledelsen midt i en proces, der allerede var skudt i gang. Men lean er et godt værktøj både som leder og medarbejder. Det er et styringsredskab vi følger nøgletallene nøje og får direkte syn for sagen, når vi gør noget godt og når vi kan gøre noget bedre. Men det er også et redskab, der motiverer, inddrager, skaber ejerskab og samarbejde i hele personalegruppen. Og så er det en fornøjelse for os som nye ledere at møde så positive, engagerede medarbejdere, som i dén grad spiller med og er åbne for forandringer, fortæller Camilla Jensen. Ændrede mødestrukturer giver mere patientinddragelse Efter grundige analyser af, hvilke processer, der stod i vejen for mere smidige og bedre arbejdsgange, er mødestrukturen på afsnittet ændret: Længde, indhold og deltagere er tilpasset, så de rette personer behandler det rette emne på det rette tidspunkt. - Vi fandt blandt andet, at mødeindholdet manglede patientdeltagelse. De var for topstyrede. Det var sådan, at vi kunne sidde og drøfte, at det ville være godt for en patient at deltage i afdelingens madgruppe, og så efter mødet præsentere patienten for den ide. Nu gør vi det omvendt. Vi tager patienterne med i behandlingsplansmøderne. Vi når alle patienter igennem på en måned, hvilket svarer til kravet, fortæller Nicolas Hansen. Det er patienten, kontaktpersonen og tværfagligt personale med direkte relevans for den enkelte patients behandling, der deltager max fem personer. At der ikke længere sidder personale uden direkte relevans har sparet cirka 20 timer om ugen. Til gengæld bruger man nu tredive minutter på mødet i stedet for femten. Den ekstra tid betyder, at der er mere plads til psykoedukation, undervisning og tilrettelæggelse af dagens program for den enkelte patient. Den afledte effekt af de bedre morgenmøder med patienten betyder, at tavlemøderne nu fokuserer på akutvurderinger fra dag til dag, og ikke længere på de langsigtede planer for patienterne. Til november bliver de nye mødestrukturer evalueret, så man får et mere præcist indblik i, hvor meget tid, der reelt er frigivet og sikre, at den ikke i længden blot forsvinder ned i det sorte it-hul, som Nicolas Hansen formulerer det. 3

4 Sygeplejejournalen én kontaktperson har ansvaret Før havde forskellige medarbejdere ansvaret for forskellige områder i sygeplejejournalen. Nu har alle patienter én sygeplejefaglig kontaktperson, der har det overordnede, administrative ansvar for journalen. Det skaber overblik og reducerer risikoen for fejl i forbindelse med screeninger, gennemførsel af patient- og pårørendesamtaler, sygeplejeepikriser med videre. - Der har manglet personaleinddragelse fra starten - den kommer for sent i processen, synes jeg. Ansvaret, kulturændringerne, de skal jo ske og løftes og boble nedefra. - Nicolas Hansen, ledende 1. res.læge Afsnittets kliniske sygeplejespecialist, Carsten Nielsen, underviser ugentligt i KISO, det nye sygeplejedokumentationssystem. Systemet og undervisningen betyder, at der er en ensrettet ansvisning af, hvor man skal skrive hvad. Det har reduceret antallet af dobbeltregistreringer. Før skrev mange to-tre steder, for at sikre, at fx sygeplejeepikrise var skrevet og sendt. - Indtil vi får Sundhedsplatformen om nogle år, og alt bliver samlet i ét ITsystem, er denne ordning god, fordi sygeplejejournalen er dels på papir, dels elektronisk, og spredt i forskellige systemer, siger Nicolas Hansen. Før brugte man i afsnittet en halv time på at afgive rapport fra nattevagt til morgenvagt. Nu bruger man i stedet et kvarter og det sparede kvarter bruges på at orientere sig i KISO, inden man møder patienterne som morgenvagt. Det giver tryghed for personalet, at man med KISO kun skal søge information ét sted. Malurten i bægeret Nicolas Hansen og Camilla Jensen peger på to ting, der spænder ben for endnu bedre lean-processer: - Der har manglet personaleinddragelse fra starten den kommer for sent i processen, synes jeg. Ansvaret, kulturændringerne, de skal jo ske og løftes og boble nedefra. Der er fra start kun fokus på ledelsesansvaret. Lederne får information, lederne får uddannelse. Det ér også vigtigt og afgørende - det er jo os, som ledere, der skal drive og være ansvarlige i sidste ende. Men i princippet bør enhver medarbejder kunne køre møder og arbejde med forbedringskultur, uden at vi som ledere er til stede. Jeg synes det er en fejl, at man ikke har gjort det til fælles proces og projekt fra starten, siger Nicolas Hansen. Camilla Jensen supplerer: - Ansvaret løftes reelt af hele gruppen, både medarbejdere og ledere. I udviklingsfasen, men også nu, hvor vi er gået ind i den fase, hvor vi skal holde fast og evaluere igen og igen. Alle medarbejdere har spillet med fra starten kun den lidt hemmelige proces har til at starte med givet lidt usikkerhed og folk har følt sig hægtet af i indledningsfasen. Og så er manglen på velfungerende it voldsomt frustrerende: - Da lean-processen blev sat i gang på PC Nordsjælland, identificerede vi 600 problemer. De 300 var it-relaterede. De problemer er større, end at de kan løses lokalt på et afsnit, en afdeling eller et center og dem skyder vi opad, til centerledelsen, som må skyde det videre opad. Men det er virkelig frustrerende, at vi nok kan finde nye arbejdsgange og optimere og høste de løsthængende frugter men der, hvor det virkelig kan batte, dér må vi sætte os ned og vente på andre. Du kan læse mere om lean og forbedringskultur i Region Hovedstadens Psykiatri på PsykIntra>Organisation>Lean Læs mere om Sundhedsplatformen her i PsykiatriNyt. Sundhedsplatformen 4

5 Sundhedsplatformen Det skal være slut med dobbeltregistrering - I psykiatrien arbejder vi blandt andet med NIP-skemaer, papirjournaler, der bliver væk, små afdelingsspecifikke sedler til registrering, ordinationsark og samtykkeerklæringer, der skal underskrives med kuglepen. Vi vil få et helt andet overblik med Sundhedsplatformen. At blive fri for dobbeltregistrering er heller ikke dårligt. - Andreas Hoff, 1. res.læge, PC København Klinikere fra Region Hovedstaden og Region Sjælland har testet og evalueret tre bud på den kommende sundhedsplatform, som skal erstatte de nuværende journalsystemer i de to regioner. Af Therese Lundsgaard, Sundhedsplatformen Lange login-tider og registrering i mange systemer har længe været virkelighed for klinikerne i begge regioner. Det skal fremtidens sundhedsplatform lave om på ved at samle al patientdata i ét system. Over 500 klinikere har i løbet af projektets faser været involveret i valget af Sundhedsplatformen. Klinikernes deltagelse skal sikre, at det system, der bliver valgt, matcher behovene for et effektivt og tidssvarende system. En del af klinikerne kommer fra de to regioners psykiatrier. Fra Region Hovedstadens Psykiatri har godt 50 klinikere deltaget i testningen og været med til at sikre, at der bliver taget højde for særlige fagspecifikke krav til fx tvangsbehandling og retspsykiatri i det nye system. Senest har læger, sygeplejersker og lægesekretærer fra Region Hovedstaden og Region Sjælland testet de tre systemer i virkelighedsnære situationer på it-eksperimentariet (ITX) på Herlev Hospital. Prøv-før-du-køber -modellen - Det gav enorm god mening at teste systemerne på ITX. Grundlæggende tror jeg, at prøv før du køber -modellen vil forebygge en række af de problemer, der har været med tidligere og nuværende kliniske it-systemer. Nu har vi klart øget chancen for få et værktøj, som opfylder vores behov, fortæller 1. reservelæge Andreas Hoff fra Psykiatrisk Center København, som deltog på ITX. Med den kommende sundhedsplatform ser Andreas Hoff frem til, at det med tiden vil være helt slut med papir: - I psykiatrien arbejder vi blandt andet med NIP-skemaer, papirjournaler, der bliver væk, små afdelingsspecifikke sedler til registrering, ordinationsark og samtykkeerklæringer, der skal underskrives med kuglepen. Vi vil få et helt andet overblik med Sundhedsplatformen. At blive fri for dobbeltregistrering er heller ikke dårligt, siger Andreas Hoff med et glimt i øjet. 500 klinikere evaluerer de tre bud på Sundhedsplatformen Ud over at få testet systemerne i real life-simulationer har et bredt udsnit af klinikere fra begge regioner været med til evaluere de tre it-løsninger over to intensive dage. Det er der kommet over evalueringer ud af, som nu er under grundig analyse. - Mest af alt glæder jeg mig til, at vi med Sundhedsplatformen får et smidigt, elegant system. I dag har vi tunet en knallert til at køre som en folkevogn. Vi arbejder i flere systemer, som ikke er 100 procent integrerede det holder bare ikke i længden, fortæller afdelingssygeplejerske Eva Mosegaard Enevoldsen fra Psykiatrisk Center Roskilde i Region Sjælland, som deltog til klinikerevalueringen. Ifølge Eva bliver en af de væsentligste forbedringer med Sundhedsplatformen, at systemet automatisk vil samle al data til forskning, og at det bliver nemmere at arbejde med data på kryds og tværs. Hun er sikker på, at det vil skabe gevaldige aha-oplevelser undervejs. Hun mener også, at det bliver spændende at få en fælles interaktion med patienten på platformen. Det vil give mulighed for at arbejde med forebyggelse på helt andre måder fx i forbindelse med 5

6 psykoedukation. Psykolog og teamleder Birgitte Hartvig Schousboe, Psykoterapeutisk Center Stolpegård, deltog også til evalueringen og er enig med Eva: - Jeg kan ikke vente til, at de systemer, vi arbejder i, bliver integrerede og brugervenlige både for patienterne og personalet. Det vil give overblik og spare tid. Leverandørvalget står for døren Den endelige beslutning om, hvilken leverandør,der skal levere den kommende sundhedsplatform til Region Hovedstaden og Region Sjælland, vil blive truffet i november, og kontrakten forventes at blive underskrevet i slutningen af december Herefter begynder arbejdet med opsætningen af Sundhedsplatformen, hvor rigtig mange slutbrugere skal involveres for at sikre det optimale samspil mellem de nye arbejdsgange og dagligdagen på hospitaler og sygehuse. Sundhedsplatformen vil blive rullet ud på udvalgte hospitaler i Region Hovedstaden i 2015 og forventes at være i fuld drift på alle hospitaler og sygehuse i begge regioner inden udgangen af

7 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Forskere: Disse tre metoder kan nedbringe brugen af bælte Regeringen vil reducere bæltefiksering. Ny dansk forskning fra Region Hovedstadens Psykiatri peger på løsninger. Af Sybille Hildebrandt, pressekonsulent Et nyt videnskabeligt studie, der bl.a. er gennemført af forskerne Mette Brandt- Christensen og Jesper Bak fra Region Hovedstadens Psykiatri, løfter sløret for, hvad det er, der skal til, for at nedbringe brugen at bæltefiksering i psykiatrien. Følgende tre metoder ser ud til at spille en vigtig rolle i forhold til at nedbringe brugen af bælte: Tre metoder, der ser ud til at virke: 1. Obligatorisk gennemgang af hver eneste bæltefiksering. 2. Brugerdeltagelse 3. God plads på afdelingen. Mandatory review: Personalet laver en obligatorisk gennemgang af hver eneste bæltefiksering. Til mødet skal der være ledelse repræsenteret, der har beføjelser til at ændre sygepleje- og behandlingsforhold. Brugerdeltagelse: Patienten bliver inddraget i dagligdagen, f.eks. ved at have løbende indflydelse på husordenen samt at deltage i møder med læger, fysioterapeuter, socialrådgiver. No crowding: Den enkelte patient skal have tilstrækkelig plads på afdelingen. Spørgeskema høstede sygeplejerskers viden Forskerne er nået frem til deres konklusioner ved analysere svarene på en spørgeskemaundersøgelse, som de har udsendt til samtlige afdelingssygeplejersker på psykiatriske afsnit i Danmark og Norge. - Bæltefiksering er selvfølgelig værst for patienterne, men for fagfolk på de psykiatriske afdelinger er det også ubehageligt at skulle spænde patienter fast med et bælte i år Jeg tror egentlig, at de fleste er enige om at brugen af bæltefiksering skal nedbringes, men der har i høj grad manglet viden og undersøgelser af, hvordan man kan gøre det i praksis, siger klinikchef og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup Mette Brandt-Christensen til Videnskab.dk. Hun er medforfatter på den nye undersøgelse fra Region Hovedstadens Psykiatri, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Perspectives in Psychiatric Care. Hendes ph.d.-studerende Jesper Bak er førsteforfatter. Forskerne forholder sig til 22 faktorer Forskerne udarbejdede spørgeskemaet efter at have gennemgået hele den videnskabelige litteratur på området i en såkaldt reviewproces. Via gennemgangen har forskerne kortlagt 22 faktorer, der ser ud til at spille en rolle i forhold til nedbringelse af bæltefiksering på psykiatriske hospitaler og afdelinger rundt om i verden. Af disse 22 faktorer finder forskerne tre, som relateres til færre tvangsfikseringer. I de psykiatriske afsnit hvor man systematisk evaluerede alle tvangsfikseringsepisoderne, var der 64 procent færre tvangsfikseringer end de afsnit, hvor man ikke gjorde det. I de afsnit, hvor patienterne deltog i behandlingsplan-møder, havde mulighed for at påvirke de gældende regler eller havde indflydelse på, hvad der blev skrevet i sygeplejejournalen, havde man 58 procent færre tvangsfikseringer i modsætning til afsnit, hvor det ikke så sådan ud. 7

8 I afsnit, hvor der var enmandsstuer, hvor der var mere end 25 kvadratmeter fællesareal per patient og hvor afdelingssygeplejerskerne pointerede, at der ikke var tætpakket, var der generelt et lavere brug af bælter. Forskerne gør opmærksom på, at studiet ikke kan fastslå årsagssammenhænge, da det ikke følger patienter over tid. Men forskningen viser, at disse tre variable svinger i takt med brugen af bælte. Der kan sagtens være andre faktorer, der har lige så meget eller måske endda større indflydelse på, hvor ofte personalet bruger bælte. Forskerne kan dog konkludere, at i hvert fald disse tre faktorer hænger sammen med antallet af bæltefikseringer. En kilde til inspiration Selv om man endnu ikke kan konkludere noget endeligt om, hvordan man bedst kan reducere brugen af bælte, kan man sagtens lade sig inspirere af studiet. Resultaterne derfra vil således også komme til at indgå i arbejdet med nedbringelse af tvang på de psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri. 8

9 Ny psykiatrirapport Martin Lund: Vi er nået langt med de fleste indsatsområder Regeringens psykiatriudvalg offentliggjorde i starten af oktober deres endelige psykiatrirapport. Rapporten sætter fokus på problematikker og metoder, som Region Hovedstadens Psykiatri allerede arbejder målrettet med. Af Sybille Hildebrandt, pressekonsulent Regeringen nedsatte i april 2012 et psykiatriudvalg, der fik til opgave at komme med forslag til, hvordan indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kan tilrettelægges og gennemføres bedst muligt. - I Region Hovedstadens Psykiatri er vi nået langt med de indsatsområder, som rapporten berører. Vi arbejder fx på at nedbringe tvang, at støtte patienternes recovery og satser på brugerdeltagelse og samarbejde med kommunerne. - Martin Lund Direktør, RHP I sommers sendte udvalget et udkast til rapporten til høring i psykiatrien og har på baggrund af hospitalernes individuelle tilbagemeldinger nu overrakt sin endelige rapport til sundhedsminister Astrid Krag. Rapporten indeholder konkrete forslag til, hvordan man kan udvikle og styrke psykiatrien. Psykisk syge er mennesker med ressourcer Rapporten bærer titlen En moderne, åben, inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser og pointerer, at mennesker med psykiske lidelser ikke må opfattes som værende sin lidelse, men først og fremmest skal mødes som mennesker, der som alle andre har forskellige ressourcer, muligheder og problemer og en psykisk lidelse. I rapporten står der, at det er væsentligt, at mennesker med psykiske lidelser ikke som udgangspunkt ses som kronisk syge. Derfor skal indsatsen i højere grad have fokus på mulighederne for at komme sig og have en almindelig hverdag med uddannelse eller arbejde. Region Hovedstadens Psykiatri hilser rapporten velkommen: - I Region Hovedstadens Psykiatri er vi nået langt med de indsatsområder, som rapporten berører. Vi arbejder f.eks. på at nedbringe tvang, at støtte patienternes recovery og satser på brugerdeltagelse og samarbejde med kommunerne, siger direktør i Region Hovedstadens Psykiatri Martin Lund. Forskning får opmærksomhed Martin Lund glæder sig over, at rapporten fremfører et forslag om en national strategi for forskning på psykiatriområdet. Han pointerer at det nu bliver spændende at se regeringens handleplan, som han håber, vil fokusere på en styrkelse af forskning såvel som behandling. - Vi prioriterer forskning højt, da vi opfatter den som den mest direkte vej til bedre behandling for patienterne. Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet med forskningen i samarbejde med Københavns Universitet. Den nye rapport påpeger også vigtigheden af, at behandlingen har høj kvalitet, hvilket Martin Lund sætter pris på. - I samarbejde med de andre regioner arbejder vi med en fælles strategi for udviklingen af kvaliteten. Den skal bl.a. sikre en bedre behandling af psykisk syge patienter med somatiske lidelser, siger Martin Lund. 9

10 PS Kort Nyt Momentum: Ny app til fælles beslutninger og recovery Momentum er en smartphoneapplikation, der skal støtte patienter og personale med at tilrettelægge behandling og recoveryproces. Fra september 2013 til januar 2014 afprøves app en i et pilotprojekt med deltagere fra Psykiatrisk Center Ballerup og Distriktspsykiatrisk Center Frederiksberg. Hvad kan app en bruges til? Via Momentum kan brugeren af app en forberede sig til behandlingssamtaler og sikre sig indflydelse App en kan bruges i arbejdet med at udvikle og afprøve personlige mestringsstrategier Derudover indeholder app en videoer, hvor brugeren kan hente inspiration i andres erfaringer med at komme sig Undervisning og support sker gennem projektets supportteam, der består af to mentorer, der selv har brugererfaring fra psykiatrien. Supportteamet støtter brugeren af app en, fx ved at forberede samtaler med behandlerne. Sigtet er at udvikle en strategi for implementering af og forskning i Momentum app en til fælles beslutninger (Shared Decision Making) og recovery i Region Hovedstadens Psykiatri, og er dermed en udmøntning af visionen om en recoverybaseret psykiatri med patienten i centrum. Projektet er finansieret af midler bevilget af Regionsrådet og derudover støttet af TrygFonden. Kontakt seniorforsker Lisa Korsbek, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri, hvis du vil vide mere: lisa.korsbek@ regionh.dk Symposium om behandling af den akutte patient Behandlingen af den akutte patient på intensiv/lukket afdeling er kompleks og kræver ekspertise indenfor psykopatologi, psykofarmakologi, psykoterapi, etik, omsorg og basal sygepleje. Region Hovedstadens Psykiatri afholder derfor et symposium, hvor der vil være oplæg og drøftelser af teoretiske og kliniske aspekter af behandlingen af den akutte patient. Klinikere og ledere fra Region Hovedstadens Psykiatri samt repræsentanter for patienter og pårørende deltager, og der vil være tid til fælles diskussioner og udvekslinger mellem mødedeltagere og foredragsholdere. Håbet er, at dagen vil give anledning til debat og åbne nye perspektiver ikke mindst i relation til tvangsanvendelse. Dagens oplægsholdere er specialister fra the South London and Maudsley, Gloucester og Danmark. Alle har tilknytning til det daglige kliniske arbejde og er engagerede i at bedre behandlingsmulighederne på de akutte lukkede afsnit. Symposiet finder sted torsdag den 14. november Find et navn til det nye kompetenceudviklingssystem og vind en ipad Psykiatriens ledere og medarbejdere bliver de første, der tager et nyt, fællesregionalt kompetenceudviklingssystem i brug. Det sker i løbet af første kvartal Mulighederne i det nye kompetenceudviklingssystem bliver: Fællesregionalt kursuskatalog, der samler og synliggør hele regionens lærings- og kompetenceudviklingsaktiviteter. Dokumentation af uddannelse og kompetenceudvikling, hvor ledere får overblik over medarbejdergruppens kompetencer, kvalifikationer og certificeringer. 10

11 Digitale læringsaktiviteter fx gennem e-learning, træning og videndeling via grupperum Alle kan indsende forslag til, hvad systemet skal hedde. Det bedste forslag premieres med en ipad eller en tilsvarende tablet, hvis vinderen foretrækker dette. Navnekonkurrencen er åben frem til fredag den 15. november. Det er tilladt at indsende flere forslag til, hvad system skal kaldes. Læs mere og deltag i konkurrencen på Kom ud med din forskning - nyt site på intranettet og undervisning for forskere i Region Hovedstadens Psykiatri Hvordan gør man sin forskningshistorie interessant for den almindelige dansker? Og er der særlige nyhedskriterier for forskning? Som forsker i Region Hovedstadens Psykiatri kan du nu få undervisning i, hvordan du får din forskning ud, hvor det batter. Pressekonsulent Sybille Hildebrandt underviser sammen med videnskab.dk i valg af vinkel, formuleringer, målgrupper og medier. Du kan tilmelde dig på Plan2Lean søg efter forskning. Du kan også hente hjælp i et nyt online værktøj på REGI. På siden kan forskere hente råd om blandt andet nyhedskriterier, posters, PowerPoints og pressekontakt. Du finder værktøjskassen på Regi>Kommunikation>Kom ud med din forskning NemSMS book tider i GS! Når en borger har registreret sit telefonnummer på borger.dk og der bookes tid i GS (ressourceplanen), modtager borgeren automatisk en påmindelses-sms. Det er derfor afgørende, at aftaler bookes i GS. Bookes de i fx Outlook får borgeren ikke påmindelsen. Netop nu kører en kampagne for at få borgere og patienter til at tilmelde sig NemSMS. Det sker bl.a. med en film på InfoTV-skærmene, på hjemmesider, plakater og postkort. Sloganet for indsatsen er NemSMS. Husker aftalen for dig. Langsom support på komplekse sager i IT-servicedesk Adgangen til support er faktisk blevet hurtigere - enkeltproblemer bliver løst med det samme, fx hvis ens pc pludselig fryser. Men mange oplever, at mere komplekse sager tager lang tid. IMT, der varetager servicedeskfunktionen, arbejder løbende på at forbedre support-tiderne. Det du selv kan gøre: Når du indmelder en sag, skal du være opmærksom på, at du får en kvittering for at sagen er oprettet.. Modtager du ikke en kvittering, er sagen ikke oprettet og vil ikke blive behandlet. Husk, at det fælles telefonnummer til IT-servicedesk er eller kortnummer Indkøb af it-udstyr Bestilling og indkøb af it-udstyr er i dag en vanskelig og tung proces. Der skal søges i både standard- og specialkatalog, udvalget er begrænset, og er man i tvivl om, hvilken vare, man bør vælge, er der ikke meget hjælp at hente fra hverken IMT eller Psykiatriens Kvalitets- og Udviklingsafdeling, der varetager RHPs interesser indenfor klinisk it. Dertil kommer, at det er svært at finde ud af, hvem der kan og skal godkende indkøb. Kvalitets- og Udviklingsafdelingen er i kontakt med IMT om at lette og forenkle indkøbsprocessen. Desuden håber man i Kvalitets- og Udviklingsafdelingen, at man i forbindelse med test af bærbare pc er til brug i Psykiatriens udgående team vil gøre sig generelle erfaringer om brug af hardware, så de fremover bedre kan rådgive om indkøb af produkter. 11

12 Langsomme pc er og netforbindelser Mange oplever, at pc er kører langsomt efter implementering af KISO, fordi der er flere brugere. Alligevel er KISO blevet vel modtaget i RHP og implementeringen forstætter året ud. Centrene har været meget engagerede i projektet og samarbejdet omkring implementeringen en fornøjelse. IMT har lavet en handleplan for drift, som bl.a. indebærer at gamle pc er bliver udskiftet og netværkene forbedres det hele skal være med til at få systemerne til at køre hurtigere og gøre os klar til Sundhedsplatformen. Du kan godt komme på intranettet hjemmefra! Vidste du, at du kan komme på intranettet fra din private computer, tablet eller telefon? Gå ind på PsykIntra og kig under Viden og værktøjer. Vælg Kommunikation Web Intranet hjemmefra. Vælg det intranet, du vil ind på PsykIntra. Det er en god idé at tilføje det valgte intranet under foretrukne på din computer, så du altid let kan klikke ind på det. Informationssikkerhed er også dit ansvar De offentlige myndigheder - herunder sundhedssektoren - er blevet et eftertragtet mål for hackere. Et nyligt eksempel på hacking af offentlige myndigheder, er sagen, hvor hackere har haft adgang til det danske kørekortregister. Din adfærd som medarbejder har stor betydning, for hospitalets informationssikkerhed. Mange trusler kan Region Hovedstaden beskytte sig imod med tekniske foranstaltninger som antivirus, firewall, spamfiltre mv. Men den rigtige sikkerhedsadfærd hos medarbejderne har stor betydning for Region Hovedstadens informationssikkerhed: Beskyt regionens it-infrastruktur: Installer ikke software du ikke kender eller ikke er godkendt af IMT på regionens it-udstyr. Tilslut ikke privat it-udstyr i regionen. Åben ikke s som ser mistænkelige ud. Beskyt dine adgangskoder: Del ikke dine adgangskoder med andre, de er personlige. Brug ikke samme adgangskoder som du bruger i regionen til private formål. Beskyt persondata: Hvis du skal transportere persondata ud af regionen, skal du sørge for at kryptere det, uanset medie. For eksempel på: , USBstik, eller harddisk. Læs mere om, hvordan du beskytter persondata og om informationssikkerhed på Regi. Godt på vej i psykiatrien I somatikken kører introduktionsforløbet Godt på vej i sygeplejen på tredje år. Nu er der taget hul på et lignende forløb for nyuddannede sygeplejersker i psykiatrien. Forløbet strækker sig over fem måneder og startede med et tredages internat for 57 nyuddannede sygeplejersker i slutningen af august. Forløbet skal give sygeplejerskerne et godt afsæt for at arbejde i psykiatrien. Henover efteråret og vinteren følger sygeplejerskerne undervisning i bl.a. recovery, kommunikation og kognitiv adfærdsmetode. På internatet er der blandt andet lagt vægt på patientfortællinger, mens der gennem hele forløbet er god tid til refleksion og øvelser. Formålet er at koble læring fra patienter, teori og sygeplejerskernes egne erfaringer og udfordringer. Sygeplejerskerne skal igennem 11 undervisningsdage, så der er tale om en tidsmæssig investering fra afdelingernes side. Selvom det er for tidligt at vurdere den langsigtede effekt af forløbet, peger foreløbige evalueringer på, at tiden er givet godt ud: Ikke mindre end 73 % af deltagerne har givet udtryk for, at de tre dages internat i meget høj grad har givet det større lyst til arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske. 12

13 Oktoberr 2013 Christine Padesky: to-dages workshop om depression og angst - med fokus på socialangst En af verdens mest populære undervisere inden for kognitiv adfærdsterapi gæster nu igen Danmark, denne gang for at skærpe deltagernes arbejde med mennesker med angst og depression. Der vil særligt være fokus på socialangst, hvor Padesky har udviklet et effektivt terapeutisk redskab: Assertive Defense of the Self. Workshoppen er godkendt af Dansk Psykolog Forening under tværgående modul (Angst og depression). Pga. DPs regler for godkendelse skal 75% af deltagerne være psykologer og psykiatere (samt andre akademikere, som arbejder psykoterapeutisk), men alle andre faggrupper kan komme på en venteliste ved at maile til admira.ibrahimovic.maartensson@regionh.dk ift. de sidste 25% Arrangør: Skolen for Kognitiv Adfærdsterapi Dato: 5. og 6. maj 2014 Få mere information om workshoppen, inkl. fuldt program via plan2learn (søg efter padesky ). Nemt, hurtigt og interaktivt system til intranet og hjemmeside Vi får nyt system til intranet og hjemmeside. Systemet skal være fuldt udrullet i oktober Med det nye system kommer vi til at opleve et intranet med gode muligheder for at kommunikere med kollegaer på tværs af Psykiatrien og resten af Region Hovedstaden. Et personaliseret intranet i form af statusopdateringer og feeds vil gøre det nemt at kommentere på indhold og følge kollegaer rundt om i regionen. Kvaliteten af de nye hjemmesider og intranet vil være optimal til alle typer skærme; smartphones, tablets, bærbar eller en hvilken som helst anden platform. De lokale webredaktører kan se frem til, at det bliver hurtigere og nemmere at redigere indhold. Der er med andre ord masser at se frem til. For at nå dertil kræver det nøje planlægning. Projektet er omfattende og rummer en del udfordringer af både teknisk, indholdsmæssig og organisatorisk karakter. Bl.a. skal det nuværende indhold flyttes fra de nuværende platforme til de nye, og dette vil der blive ansat studentermedhjælpere til at hjælpe med. Flytningen skal ske frem til sommeren 2014 og i tiden efter. Den endelige tidsplan og arbejdsdeling mellem webredaktører på henholdsvis regionsgården, kommunikationsteamet i Region Hovedstadens Psykiatri og lokalt på de psykiatriske centre vil blive meldt ud senere. Region Hovedstadens Psykiatri deltager som pilotprojekt i implementeringen af det nye system, og kommunikationsteamet på Kristineberg får derfor mulighed for at teste systemet, formentlig allerede i november-december Har du spørgsmål til det nye system, kan du kontakte Jesper Kvorning, webadministrator, kommunikationsteamet i Region Hovedstadens Psykiatri, jesper. kvorning@regionh.dk, eller Lars Pedersen, projektleder, Koncern Kommunikation, Regionsgården i Hillerød, på lars.pedersen@regionh.dk eller telefon: Temadag om at arbejde med traumatiserede flygtninge Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri inviterer til temadag tirsdag den 26. november 2013 under overskriften: Hvad gør det ved os som behandlere at arbejde med traumatiserede patienter? Temadagen afholdes i auditoriet på Gentofte Hospital Betaling og tilmelding senest tirsdag den 19. november Arrangementet koster 200 kr. inklusiv frokost, kaffe/te. For at tilmelde dig skal du: - indbetale 200 kr. hos Nordea: reg.nr.: 2100, konto nr.: her skriver du Temadag og dit navn - Sende en mail med tilmelding til transkulturel-psykiatri@rh.regionh.dk 13

14 Region Hovedstadens Forskningspulje 2014 genopslår 1 post.doc.-stipendium Ansøgningsfristen er d. 4. november 2013 kl Se det fulde opslag samt ansøgningsskema her: Forskningsprojekt: Når vi bliver fremmede for os selv Nyt forskningsprojekt modtager 5,3 millioner fra Velux Fonden til at forske i forholdet mellem selvforståelse og identitet. Selvforståelse hører til det at være et menneske, men er samtidig noget, der kan gå tabt. Et nyt forskningsprojekt med titlen Selvforståelse og selvfremmedgørelse: Eksistentiel hermeneutik og psykopatologi vil forsøge at klarlægge, hvordan skizofreni, affektive lidelser og trauma efter tortur alle kendetegnes af radikale former for selvfremmedgørelse. Projektet udføres i samarbejde mellem Københavns Universitet, Psykiatrisk Center Hvidovre, og Dignity Danish Institute Against Torture. Projektet forankres på Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet og Center for Subjektivitetsforskning, Det Humanistiske Fakultet. Projektet begynder 1. januar 2014 og forløber i 3 år. Temadag for social- og sundhedsassistenter Gå ikke glip af årets temadag som i år har fokus på assistentens kerneopgaver og kompetenceudvikling i forhold til fremtidens psykiatri. Formålet med dagen er at kigge lidt ind i fremtiden og drøfte, hvad den betyder for social- og sundhedsassistenterne. Det gælder både i forhold til opgaver og behovet for kompetenceudvikling. Pris: 350 kr (inkl. forplejning) Tilmeldingen kan ske via Plan2Learn søg efter temadag. Ny Kvalitets- og Udviklingschef i RHP Mette Bertelsen tiltræder den 1. november 2013 stillingen som kvalitets- og udviklingschef i Region Hovedstadens Psykiatri. Mette Bertelsen er 37 år, uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet, har tidligere været ansat i Region Hovedstadens Psykiatri, hvor hun skrev ph.d.-afhandling om effekten af OPUSbehandling og psykosers udvikling med særlig fokus på recovery. Mette kommer fra en lederstilling i Forsvarets Veterancenter, hvor hun har været ansat siden Vellykket midtvejsbesøg fra Den Danske Kvalitets Model Den 22. oktober havde de dele af Psykiatrisk Center København og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, som har til huse på Bispebjerg Bakke, midtvejsbeøg af surveyorne fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Midtvejsbesøget fra DDKM er obligatorisk og ideen bag det er, at det medvirker til at organisationen bevarer fokus på kontinuerlig kvalitetsudvikling. Besøget gik godt, med positive og konstruktive tilbagemeldinger fra både surveyteamet og personalet. Generelt blev hele Region Hovedstadens Psykiatri rost for at være en meget velfungerende kvalitetsorganisation, med en kvalitetskultur med fokus på inddragelse af ansatte i processerne på alle niveauer. Inden besøget havde ledelserne på Bispebjergmatriklen i samarbejde med Kvalitets- og Udviklingsafdelingen udvalgt særlige fokusområder, hvor de havde fornemmelse af, at der var særlige udfordringer og muligheder for forbedring: De udvalgte fokusområder for midtvejsbesøget: Rettidig reaktion på prøvesvar og undersøgelser Information ved overflytning mellem afdelinger og sygehuse Opfyldelse af medicinstandarderne Surveyteamet konkluderede overordnet, at der blev arbejdet bevidst og fokuseret 14

15 med at forbedre arbejdsgangene, der hvor personalet oplevede udfordringer. Særligt i forhold til arbejdet i de it-understøttende systemer. Surveyteamet beskrev også at de oplevede at faggrupperne arbejdede særdeles godt sammen, der hvor der er fælles ansvar for opgaveløsningen. Læs mere om besøget på PsykIntra>Nyheder. 15