EPILEPSI. Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller
|
|
- Hanne Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 EPILEPSI Def.: Gentagne, spontane anfald af funktionsforstyrrelser pga. abnormt elektrisk aktivitet i grupper af hjerneceller 1. Tab af kontrol af hjernecellernes impulsudsendelser 2. Store grupper udsender impulser i takt (synkront -> hypersynkront) 3. De abnorme udladninger viser sig som spikes, dvs. korte, spidse udslag på EEG. (- forudsat elektroder er tilstrækkelig tæt på fokus)
2 EEG: GENERALISERET 3 HZ SPIKE-WAVE PAROXYSME
3 PROGNOSE GENERELT VED BØRNEEPILEPSI 1. 50% vokser sig fra det % anfaldsfri på medicin 3. 60% skoleproblemer (opmærksomhedsproblemer, hukommelse) 4. Livskvalitet dårligere end ved astmabørn
4 HVAD ER EPILEPSI PSYKOLOGISK SET? 1. Kontroltab 2. Tab af bevidsthed 3. Tab af bevidsthed om egne handlinger 4. Det kan være forvirring og måske træthed-at vågne og til angste og måske forvirrede mennesker 5. At se på sig selv som også syg, måske som syg 6. Måske (næsten altid) at få begrænset sine udfoldelsesmuligheder 7. At få vanskeligheder i skolen, på arbejde, måske ind imellem, måske hele tiden
5 DIAGNOSEN EPILEPSI - Ofte let - Kan være svær fordi 1) A. EEG er ofte normalt i starten B. Kan være abnormt uden epilepsi. 2) Mange sygdomme hos børn ligner epilepsi F.eks.: tomgang hos udviklingshæmmede, tics, affektkramper, dystoni, psykiske anfald. 3) 25 % af alle børn under 2 år har haft anfaldsfænomener f.eks. bevidsthedsændring, ufrivillige bevægelser men ingen epilepsi I tvivl: Vente brug videooptagelser
6
7 Myoclonus tonisk atonisk spasme Varighed: Myoclonus: <0,2 sek. Spasme: 1-2 sek. Tonisk: >2 sek. Atonisk: 1-2 sek.
8 SYGDOMME SOM LIGNER BØRNEEPILEPSI 1. Affektkramper 2. Feberkramper 3. Kortvarig slap/bleg-hjerterytme? 4. Blodsukker 5. Tomgang 6. Besvimelser 7. Pseudoanfald Psykiske anfald 8. Tics 9. Migræne Kan være svært evt. video
9 EPILEPTISK SYNDROM Definition: 1. Samling af sygdomstegn og symptomer 2. Specifik epilepsi forløb 3. Forskellige ætiologi 4. Mere end blot anfaldtype
10 HVORFOR STARTES BEHANDLING? 1) Anfaldenes psykosociale konsekvens A. Stigmaticeres kammerater bange B. Restriktioner for barnet ( ikke svømme, ikke sove ude, ikke cykle m.v.) C. Kørekort, erhvervsvalg m.v. 2) Anfaldenes fysiske konsekvenser A. Faldtraumer m.v. B. SUDEP (sudden unexpected death in epilepsy). 3) Anfaldenes kognitive / adfærdsændringer Konsekvenser: Oftest formentlig ingen konsekvenser. For børn med ugentlige anfald : Tab af IQ point ved opfølgning 1-2 år senere
11 Larcosamid, Rufinamid, Esli - Carbamazepin 2000 Zonisamid, Pregabalin, Levetirazetam Topiramat, Tiagabin, Gabapentin, Felbamat, Lamotrigin, Vigabatrin, Oxcarbazepin, Felbamat Carbamazepin Ethosuximid Valproat,clobazam,clonazepam 1938 Fenytoin Fenemal 1880 Brom
12
13 HVILKET MEDIKAMENT VÆLGES? - Afhængigt af syndrom - Afhængigt af barnets karakteristika - Afhængigt af lægens personlige erfaring Oftest anvendte: Lamotrigin (Lamictal) Apydan / Trileptal (Oxcarbazepin) Orfiril / Deprakine / Delepsine / Leptilan (Valproat) Frisium (Clobazam) Topimax (Topiramat),Keppra (Levetirazetam)
14 ANFALDSKONTROL EFTER 1. PRÆPARAT 1. Præparat 59% 2. Præparat 39% af de resterende 3. Præparat 23% af de resterende 4. Præparat 12% af de resterende
15 AKUT BEHANDLING MED STESOLID KUN VED: 1) Længerevarende anfald (mere end 5 min.) 2) Gentagne anfald med kort mellemrum (evt. Frisium) - Problemer: Sløvhed, dramatik, tolerens, abstinenser, risiko for vejrtrækningsproblemer
16 BIVIRKNINGER AF MEDICIN 1) Irreversible blivende A. allergisk reaktion - Carbamazepin (Tegretol) Død: 1 per dør (knoglemarv m.v.) ( formentlig også PHT og PB ) - Valproat ( Orfiril, Deprakine ) Død i leversvigt: 1 per ? Ofte hos børn under 2 år gl.
17 B. Andre - Fenytoin Forandringer i ansigt/tænder/lillehjerne - Valproat Fostermisdannelser,autisme - Vigabatrin Synsfelt OBS: Ingen organsvigt, selv efter årtiers behandling 2. Rerersible forsvinder, når man stopper
18 REVERSIBLE BIVIRKNINGER 1) Adffærdsændringer, hyperaktivitet, aggression ( især Stesolid lignende,keppra) 2) Sløvet, nedsat intellektuel funktion ( især Fenemal ) 3) Motorisk usikkerhed ( især OXC, LTG, CBZ ) 4) Vægtøgning ( især VPA, OXC ) 5) Vægttab ( især TPM, ETZ) 6) Kvalme ( især VPA, PHT, TPM (diaré))
19 7) Indsovningsproblemer ( især LTG ) 8) Bloddannende organer ( VPA, CBZ ) 9) Synsforstyrrelser / dobbeltsyn ( især OXC, CBZ, TPM ) 10) Flere anfald: alle præparater Generelt: % ingen klager over bivirkninger?
20 BIVIRKNINGER VEDRØRENDE 1) Nedsat koncentration 2) Indlæringsproblemer 3) Adfærdsforstyrrelser på grund af: 1) Epilepsien / anfaldene? 2) Den bagom liggende årsag til epilepsien? 3) Medicin? Svært: Medicinskift nødvendigt
21 FORLØB I Anfaldsfri på første eller andet præparat uden bivirkninger 1) Følges blodprøve sjældent nødvendig ( dog Valproat ) 2) Forsøg på aftrapning af medicin efter 1 5 års anfaldsfrihed - en række faktorer, syndrom EEG m.v. bestemmer, hvornår aftrapning er mulig.
22 FORLØB II IKKE ANFALDSFRI A) Øge dosis B) Skifte præparat C) 2 stofsbehandling D) Blodprøvekontrol, anfaldskalender E) Genoverveje diagnosen F) Epilepsikirurgi overvejelser
23 Klassisk form: KETOGEN DIÆT Fedt udgør 90 % af dagligt energitilbud Hjernen lever af ketonstoffer i stedet for sukker, dette virker mod epileptiske anfald Vanskelig diæt i praksis kun spæd- og småbørn op til 7 8 års alderen. Stiller store krav til familien Virker hos >50 % selv efter forgæves medicinafprøvning.
24
25
26 MODIFICERET ATKINS DIÆT Amerikansk morgenmad hele dagen ingen brød ingen frugt, faste blodprøver ikke nødvendige. Max 10 gram kulhydrat per dag Effekt E.Cossac, 2004: 20 børn 50% Japansk US, 2006: 15 børn 50% Dansk US, 2007: 15 børn 40% Alder 2-17 år, inkl. 3 teenagere, normalt begavet. Klassisk ketogen diæt primært på Dianalund
27 FORMÅL MED BØRNEEPILEPSIKIRURGI 1. Forhindre udviklingsforstyrrelser på grund af anfald og højdosis medicin 2. Forhindre epilepsiens psyko/sociale konsekvenser så som usikkerhed, kontroltab, overvågning, kronisk sygerolle 3. Reducere risiko for skader ved anfald
28 Udviklingsalder Normal Opereret anfaldsfri Operation Fortsatte anfald Biologisk alder
29 PRÆOPERATIVT UDREDNINGSPROGRAM Dokumentere medicin, intraktabilitet og epilepsiens betydning i dagligdagen 2. Diagnosticere udgangspunkt 3. Bedømme sandsynlighed for anfaldsfrihed 4. Bedømme risiko for følger ved operation
30
31 ANFALDSKONTROL EFTER OPERATION - Anfaldsfri efter 1-2 år 50% cortical dysplasi 80% tumorer - Reduktion i anfaldshyppighed Over 50% af de resterende børn (Willie 1998)
32 Studiet 95 børn, 50 drenge og 45 piger IQ 70: 35 børn IQ < 70: 60 børn RH: 33 børn Dianalund: 62 børn Opereret mellem Alder ved operation: 2 måneder 18 år Majoriteten af børnene havde deres første operation på RH I alt 113 operationer, 14 børn blev operererede to gange, fire børn blev opererede tre gange Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
33 Karakteristika IQ 70 IQ < 70 Antal børn Køn (drenge/piger) 21/14 29/31 Alder ved epilepsi debut (år)* 5,4 3 Alder ved kirurgi (år)* 11,2 9,5 Tid fra epilepsidebut til operation (år)* Tid fra start af epi-kir program til operation (år)* 5,9 6,5 1,3 1,2 * Alder og tidsinterval er beregnede gennemsnit Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
34 Postoperativ anfaldsfrihed for alle børn Engel classifikation (1 anfaldsfri,4 ingen effekt) opgjort ved sidste kontrol. Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
35 Engelklassifikation Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) (Sidehoved/fod)
36 HVAD VED VI OM VNS Effekt/cost benefit hos børn Peter Uldall, overlæge dr.med.
37 EFFEKT - GENERELT n tid 50% 100% 2006 Bremer 46 2,5 år 43% 5% 2005 Hallböök 15 9 mdr. 40% 7% 2004 Buoni mdr. 38% 0% 2003 Murphy 100? 45% 18% 2002 Sperner mdr. 44%? 2002 Wheless/ Cyberonics 686? 61%?
38 EFFEKT SPECIELLE GRUPPER Lennox-Gastaut n tid 50% RED Majoie mdr. 21% 2002 Sperner 12 6 mdr. 50% 2001 Frost 50 6 mdr. 50% Tuberøs sclerose 2001 Parain 10? 90%
39 COST/BENEFIT Majoie 2001 n = 16 L-G lignende. Opfølgning: 6 mdr. Resultat: Direkte Direkte Indirekte Total sundhedsudg. socialudg. fravær Før Efter Reduktion: Euro/6 mdr. Pay-back: 2,3 år.
40 KOGNITIVT/ADFÆRD Majoie 2001 Resultat: a) Mental alder 32,8 35,7 (p = 0,86) Grupper uden anfaldsreduktion mest øgning (?) b) Adfærd ingen signifikant ændring Hallböök 2005 Resultat: a) Kognitivt: ingen ændring. b) Adfærd: bedring.
41 KONKLUSION BØRN 1) Kun ukontrollerede studier. 2) Det virker hos 50%. 3) Bivirkninger er sjældne. 4) Kognitiv og adfærd. næppe? 5) Livskvalitet og cost-benefit. Formentlig? 6) Særlige grupper? LG + TS
42 1. Ingen BEHANDLING AF EPILEPTISKE ANFALD 2. Medicin (22 stk!) Antal afprøvet: Kirurgisk resektion 4. Ketogen diæt/steroider 5. Vagus stimulation 6. Ingen lavest mulige dosering
43 TAK for jeres opmærksomhed! Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Medicin og epilepsi - hvorfor og hvordan?
Medicin og epilepsi - hvorfor og hvordan? Christoph Patrick Beier Epilepsiklinkken Afd. N Neurologi Odense Universitetshospital Epilepsimedicin hvorfor? Epileptiske anfald plagede mennesker i alle tidsalder
Læs mereKIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark
KIRURGISK BEHANDLING AF EPILEPSI Tanker om udviklingen i Danmark Udvikling af epilepsimedicin 1850-2016 Brivaracetam Perampanel Retigabin Eslicarbazepin Stirpentol Lacosamid Zonisamid Rufinamid Pregabalin
Læs mere17-08-2014. Epilepsi, 1
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Epilepsi Marts
Læs mereEpilepsi. Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling
Epilepsi Carsten Reidies Bjarkam, MD, M.Sc., PhD Professor, Specialeansvarlig Overlæge Neurokirurgisk Afdeling Dagens program Hvad er epilepsi Anfaldsfænomener/krampetilfælde # epilepsi Forekomst Hvor
Læs mereEPILEPSIKIRURGI I DANMARK
EPILEPSIKIRURGI I DANMARK 1996-2010 ET EPIDEMIOLOGISK STUDIE Ebba von Celsing Underbjerg, DNPS årsmøde, november 2014 På vegne af Rigshospitalets epilepsikirurgi-gruppe BAGGRUND 1,3 % af danske børn har
Læs mereJESPER SKIBBY BØRNELÆGEN: VOKSENLÆGEN: MEDICIN E PIL E P SIF OR E NINGE N. Interview. Det at få medicinen er det allervigtigste
E PIL E P SIF OR E NINGE N Årgang 53 Nr. 2 2019 JESPER SKIBBY Interview BØRNELÆGEN: Det at få medicinen er det allervigtigste VOKSENLÆGEN: Målet skal være nul anfald og nul bivirkninger Tema TEMA: Af Per
Læs mereEpilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen
Epilepsi og udviklingshandicap: Behandling og håndtering i dagligdagen Overlæge Vaiva Petrenaite og Sygeplejerske Marlene Linnebjerg Kudsk 08.06.2018 Odense Udfordringer Hoved karakteristika Behandling
Læs mereEPILEPSI KORT & GODT
EPILEPSI KORT & GODT Epilepsi kort og godt er skrevet af Helle Hjalgrim, praktiserende speciallæge og formand for Dansk Epilepsi Selskab samt Lotte Hillebrandt, sygeplejerske og faglig konsulent i Epilepsiforeningen.
Læs mereIndberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi
Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af epilepsi Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereVagusstimulation - VNS
Vagusstimulation - VNS Program: Hvad er VNS-behandling Forløb forud og efter VNS-implantation Effekt af VNS-behandling VNS Overblik På verdensplan er der til dato over 70.000 epilepsi patienter, der er
Læs mereNår mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings
Når mad bliver medicin De Ketogene diæter. Klinisk Specialesygeplejerske Vibeke Stubbings Status på epilepsibehandling 20 25 præparater på markedet til behandling af epilepsi. Hos ca 20-30 % af epilepsipatienter
Læs mereTrigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande
Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november
Læs merePjecen trykkes i 15.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
svar på epilepsi Svar på epilepsi er forfattet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling F., Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra
Læs mereEpilepsi. før, under og efter. graviditet
Epilepsi før, under og efter graviditet Epilepsi før, under og efter graviditet er forfattet af overlæge Anne Sabers, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet, overlæge Helle Zingenberg, afsnit for føtalmedicin,
Læs mereUdgivet af Dansk Epilepsiforening med støtte fra UCB Nordic. 2. udgave 2014
SVAR PÅ EPILEPSI Svar på epilepsi er skrevet af Per Sidenius, ledende overlæge på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital i samarbejde med Dansk Epilepsiforening Udgivet af Dansk Epilepsiforening
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereTil Virksomheden. Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi
Til Virksomheden Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi i ATC-gruppe N03, N05BA01 (kun rektalvæske), N05BA09, N05CD02 og
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi i ATC-gruppe N03, N05BA og N05CD Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereEpilepsi og andre anfaldfænomener hos børn
BØRN I PRAKSIS 689 Epilepsi og andre anfaldfænomener hos børn Peter Uldall Epilepsi er en af de hyppigste neurologiske sygdomme i barnealderen med en prævalens på 0,5%. I artiklen beskrives de hyppigste
Læs mereSundhedsfag Epilepsi Intern Opgave december Sundhedsfag. Studienummer: december Epilepsi. Side 1 af 9
Sundhedsfag Studienummer: 23450 19. december 2005 Epilepsi Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er epilepsi?... 3 Typer af epilepsi.... 4 Partielle anfald... 4 Generaliserede anfald...
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereTør. så du igen kan planlægge livet! Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder. at spørge!
Hvis din medicin ikke gør dig anfaldsfri, så spørg efter andre muligheder så du igen kan planlægge livet! Tør at spørge! Tal med din læge om andre behandlingsmuligheder. Medicinresistent epilepsi Tag kontrol
Læs mereSTXBP1 symptomer Helle Hjalgrim, Ovl., Ph.d. Forskningsleder
STXBP1 symptomer Helle Hjalgrim, Ovl., Ph.d. Forskningsleder De danske familier Frederik 3 år, debut 4½ mdr ES, KD, VNS, multihandicappet, dårligt syn, feber god behandling. 4-5 anfald dgl Iben, 3½, debut
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereEpilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet
Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Sagsnr: 2013033446 2. forslag Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi i ATC-gruppe N03, N05BA og N05CD Baggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler
Læs mereFakta om epilepsi. En samling af symptomer. Myter og epilepsi. Alle kan få et krampeanfald
Lotte Hillebrandt, faglig konsulent og kursusleder, Videnscenter om Epilepsi Fakta om epilepsi I Danmark er der ca. 55.000 mennesker, der har epilepsi. Det er mere end en ud af hver 100 personer. Det er
Læs mereRepertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests
ANTIEPILEPTIKA Medikament Handelsnavne Prøvemateriale og Glastype Opbevaring Forsendelse Særlige forhold Udføres*** Vejledende Indholdsstof mængde** terapeutisk afpipetteret interval Bromid Dibro-be Medicinfastende*
Læs mereEpilepsi og sygepleje
Epilepsi og sygepleje Af Helene Meinild Epilepsi og sygepleje af Helene Meinild Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd,2006 ISBN 87-7266-300-6 Grafi sk Enhed
Læs mereRepertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests
ANTIEPILEPTIKA Analyseusikkerhed (impræcision) oplyses ved henvendelse til laboratoriet Medikament Indholdsstof Analysemetode Handelsnavne Prøvemateriale og mængde** afpipetteret Glastype Opbevaring Forsendelse
Læs mereRepertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests
ANTIEPILEPTIKA Analyseusikkerhed (impræcision) oplyses ved henvendelse til laboratoriet Medikament Akkrediteret Handelsnavne Prøvemateriale og Glastype Opbe- Forsendelse Særlige forhold Udføres*** Vejledende
Læs mereRepertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests
ANTIEPILEPTIKA Analyseusikkerhed (impræcision) oplyses ved henvendelse til laboratoriet Medikament Akkrediteret Handelsnavne Prøvemateriale og Glastype Opbe- Forsendelse Særlige forhold Udføres*** Vejledende
Læs mereUndervisningsplan revideret fra d.11.marts
FORÅR 2008 Undervisningsplan revideret fra d.11.marts 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Metoder, Anatomi og Nyt fra forskningen
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi i ATC-gruppe N03, N05BA og N05CD Baggrund og indhold Vi har revurderet
Læs mereRepertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests
ANTIEPILEPTIKA Analyseusikkerhed (impræcision) oplyses ved henvendelse til laboratoriet Medikament Akkrediteret Handelsnavne Prøvemateriale og Glastype Opbe- Forsendelse Særlige forhold Udføres*** Vejledende
Læs mereVelkommen til Lægedage
Velkommen til HOVEDPINE PROGRAM, DEL 1 Anatomi Anamnese Hovedpinedagbog Primære hovedpinetyper PROGRAM, DEL 2 Sekundære hovedpineformer Medicinoverforbrug Blødninger Infektiøs meningit Tumor ANAMNESE Systematik
Læs merePolitik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereMedicintilskudsnævnet
Medicintilskudsnævnet Til Medicintilskudsnævnets medlemmer Den 11. september 2012 Hermed indkaldes til møde i Medicintilskudsnævnet om Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Mødet er nr. 381 og finder
Læs mereRedaktion: Stine Kjær, Jacob Brønnum og Marie Herholdt Jørgensen, faglige konsulenter Socialstyrelsen
Kolofon Titel: Epilepsisyndromer Copyright 2014 Socialstyrelsen Udgivet af: Socialstyrelsen, 2014 1. udgave Elektronisk udgave: ISBN 978-87-93052-56-7 Forfattere: Helle Hjalgrim, speciallæge Kirsten Juul,
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereUdredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre
Udredning af børn med angst Forsamtale-interview, forældre Dato: Id-nummer: Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr.nr.: Alder: Forældremyndighed Fælles Mor Far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereTjek på beboerens medicin
Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte
Læs mereForsamtale-interview
Forsamtale-interview Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr. nr.: Alder: Barnets adresse: Hjemmetelefon: Barnets telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereUndersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy
Undersøgelse blandt epilepsipatienter Rapport udarbejdet af Molecule Consultancy Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget i oktober 2013 af blandt 260 epilepsipatienter, i behandling med receptpligtig
Læs mereForsamtale interview Unge version
Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereGRAVIDITET. TRYGGE RÅD til nybagte forældre EPILEPSIFORENINGEN. Heldigvis får kvinder med epilepsi SUNDE OG RASKE BØRN
EPILEPSIFORENINGEN Årgang 52 Nr. 2 2018 Heldigvis får kvinder med epilepsi SUNDE OG RASKE BØRN i langt, langt de fleste tilfælde 10 TRYGGE RÅD til nybagte forældre Tema GRAVIDITET TEMA: GRAVIDITET Af Per
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for udredning og behandling
Læs mereProfessor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital
Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital De diagnostiske kriterier Diagnosen kan nu også udelukkende stilles ved hjælp af en gen-test. Tidspunkt
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs merePjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk
ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereSvar på Medicintilskudsnævnets høring over nævnets forslag til indstilling af 20. marts 2013 til tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi
Svar på Medicintilskudsnævnets høring over nævnets forslag til indstilling af 20. marts 2013 til tilskudsstatus for lægemidler mod epilepsi Vi har modtaget høringssvar fra følgende: Danmarks Apotekerforening
Læs merePsychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn
Psychosocial belastning blandt forældre til kronisk syge børn, Department of pediatrics Phd Klinisk psykolog Definitioner Kronisk sygdom er en lægeligt konstateret lidelse med en varighed på 6 måneder
Læs mereAngst, tristhed og livskvalitet
Angst, tristhed og livskvalitet Hos børn og unge med handicap, hjerneskade og multible psykiatriske diagnoser Børne-og ungdomspsykiater Anne Overgaard Pedersen Program Min baggrund Børn med multible psykiatriske
Læs mereNationalt Videnscenter for HOVEDPINE i samarbejde med Dansk Hovedpineselskab
Nationalt Videnscenter for HOVEDPINE i samarbejde med Dansk Hovedpineselskab Mere viden Hovedpinetyper, hovedpinekalender, diagnostiske værktøjer, medicin, printvenlige faktaark og patientforeninger: www.videnscenterforhovedpine.dk
Læs mereCenter for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og
Læs mereSIDE 2 UNG MED EPILEPSI
UNG MED EPILEPSI Ung med epilepsi er skrevet af neuropsykolog Karin Nørgaard og sygeplejerske Dorthe Møller Schmidt, Epilepsiklinikken i Glostrup i samarbejde med Dansk Epilepsiforening. Afsnittet Dansk
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereTeksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004
Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereVoksne med epilepsi. til pædagoger, psykologer, og socialfaglige medarbejdere i kommunen
Voksne med epilepsi til pædagoger, psykologer, og socialfaglige medarbejdere i kommunen Kære læser Specialrådgivning om Epilepsi rådgiver medarbejdere i landets kommuner, så vi kan hjælpe borgere med epilepsi
Læs mereUdlevering af medicin til børn i dagpleje, daginstitution og skole
Udlevering af medicin til børn i dagpleje, daginstitution og skole Billede fra Colourbox Udlevering af medicin til børn i dagpleje og daginstitutioner Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institution,
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereTuberøs sclerosis EN NEUROCUTAN SYGDOM. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Århus Universitetshospital, Skejby
Tuberøs sclerosis EN NEUROCUTAN SYGDOM John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Århus Universitetshospital, Skejby Hjerne og hud kommer fra samme kimblad EKTODERM Hypomelanotiske ash leaf 97% Ansigts
Læs mereBørnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/
HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/2017 14.46 HLH Hæmofagocytisk lymfohistiocytose 31429_HLH_Informationsbrochure.indd 2 16/05/2017 14.46 3 Fra de danske børnekræftafdelinger
Læs meremyelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer
myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for
Læs mereBehandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat
Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling
Læs mereADHD/ADD - Medicin og kost. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt
ADHD/ADD - Medicin og kost Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul 2:
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereSundhedssystemet og lægens bidrag
Sundhedssystemet og lægens bidrag TEORETISK FORELÆSNING D Vigtige pointer Et ensidigt biomedicinsk fokus bidrager til sygeliggørelse. En sygdomsdiagnose giver forklaringer og handlemuligheder, mens manglende
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereRetningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003
2. februar 2004 J.nr. 0-203-02-11/1/MJ 5. kontor Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S Retningslinier for kirurgisk behandling af medicinsk intraktabel epilepsi - 2003 Telefon 7222 7400 Fax
Læs mereBrugere og bivirkninger af antiepileptika i Danmark
Brugere og bivirkninger af antiepileptika i Danmark 2014 Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides gade 1 2300 København
Læs mere4 Neurologiske lidelser
4 Neurologiske lidelser 4.1 Epilepsi og kramper (F1) 4.1.1 Generelle forhold Epilepsianfald, der påvirker bevidstheden, og andre alvorlige bevidsthedsforstyrrelser udgør i sagens natur en betydelig risiko
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs mereDanish Headache Center. Hovedpine. Song Guo, læge, ph.d.-studerende. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital.
Hovedpine Song Guo, læge, ph.d.-studerende Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afdeling Glostrup Hospital Sted 22-03-2015 og dato (Indsæt Song Guo Dias 1 International Classification of Headache Disorders
Læs mereRepertoire og præanalytiske forhold - medikamentanalyser og gentests
ANTIEPILEPTIKA Analyseusikkerhed (impræcision) oplyses ved henvendelse til laboratoriet Medikament Akkrediteret Handelsnavne Prøvemateriale og Glastype Opbe- Forsendelse Særlige forhold Udføres*** Vejledende
Læs mereNeuropædiatri. - en pixibog. Tourettes syndrom Epilepsi Hovedpine Mental retardering Cerebral parese. Se VIP for detaljerede vejledninger
Børne- og Ungeafdelingen Neuropædiatri - en pixibog Tourettes syndrom Epilepsi Hovedpine Mental retardering Cerebral parese Se VIP for detaljerede vejledninger Nanette Mol Debes og Neurogruppen Marts 2014
Læs mereTemadag for forældre, pårørende og omsorgspersoner til personer med PCDH19-mutation. Rikke S. Møller, Post. Doc. Helle Hjalgrim, Forskningsleder
Temadag for forældre, pårørende og omsorgspersoner til personer med PCDH19-mutation Rikke S. Møller, Post. Doc. Helle Hjalgrim, Forskningsleder Program 10.00-10.30 Ankomst (Kaffe/the) 10.30-11.15 Velkomst,
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereVoksne med epilepsi. til lærere, pædagoger, sagsbehandlere og medarbejdere i kommunen
Voksne med epilepsi til lærere, pædagoger, sagsbehandlere og medarbejdere i kommunen Kære læser Specialrådgivning om Epilepsi rådgiver hver dag medarbejdere i landets kommuner, så vi kan hjælpe borgere
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lamotrigin ratiopharm 25 mg, 50 mg, 100 mg og 200 mg dispergible tabletter Lamotrigin
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lamotrigin ratiopharm 25 mg, 50 mg, 100 mg og 200 mg dispergible tabletter Lamotrigin Læs denne indlægsseddel grundigt inden De begynder at tage medicinen - Gem
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs merePsykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia
Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereLivet med ADHD/ADD. Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt
Livet med ADHD/ADD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Midt Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? - pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Rivotril 2,5 mg/ml, orale dråber, opløsning. Clonazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Rivotril 2,5 mg/ml, orale dråber, opløsning Clonazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.
Læs mere