StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1."

Transkript

1 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? Skab stærke fællesskaber Indhold I denne øvelsesrække får deltagerne opgaven: Hvad vil I gøre for at skabe stærke og positive fællesskaber på skolen? Øvelserne sætter fokus på hvilke fællesskaber, deltagerne selv er en del af (familie, lokalsamfund, skole og nation). Hvilke traditioner og værdier er der i de fællesskaber? Er der nogen prioriteringer, som er de samme på tværs af værdifællesskaber og kulturelle fællesskaber? Der sættes fokus på de rettigheder, pligter og ansvar man har som med borger. Øvelserne kan bruges på en hel temadag, eller fordeles over flere gange. Der vil være et større flow i at afvikle forløbet på én dag og så efterfølgende holde mindre forløb med opfølgning på det/de konkrete tiltag.

2 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s2 Øvelsesrækken består af: 1. skort med fokus på skoleelevers rettigheder, pligter og ansvar 2. Deltagerne afdækker egne fællesskaber 3. Brainstorm på hvorledes deltagerne selv kan skabe forandring og stærke og positive fællesskaber 4. Aktionsplan i forhold til at beskrive og udvikle en konkret handleplan 5. Deltagerne foretager en konkret handling på skolen og i nærmiljøet Fælles mål Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9.klassetrin) Eleven kan diskutere sammenhænge mellem demokrati og retsstat (for eksempel rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.) Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven. Formål Formålet er, at præsentere deltagerne for øvelser, der aktiverer deres viden og indsigt i at skabe stærke og positive fællesskaber. Øvelserne skal resultere i, at deltagerne kan anvende deres viden til at foretage konkrete ændringer på skolen, i lokalmiljøet med mere. Gennem øvelserne arbejder deltagerne med: 1. Viden om elevers rettigheder og elevrådets rolle 2. Udvikler og planlægger en aktion, som fremmer de positive fællesskaber på skolen Tid Kan brydes op i delforløb eller gennemføres som en temadag. StÆrke Materialer Et A3 ark pr. gruppe, tuscher, alternativt kan eleverne bruge tablets. 1b - Deltagerark - Stærke fællesskaber, skort (Print 2 sæt af alle rettighedskortene). Laminér eventuelt, således at kortene kan genbruges af andre klasser. 1c - Deltagerark - Stærke fællesskaber, spørgsmål til inspiration i planlægningsfasen (print til alle deltagere). 1d - Deltagerark - Stærke fællesskaber, en Aktionsplan (print til alle deltagere). fællesskaber

3 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s3 Øvelse 1 Kendskab til skoleelevers rettigheder, pligter og ansvar (45 min.) Se: 1b - Deltagerark - Stærke fællesskaber, skort. Disse rettighedskort vil blandt andet berøre ytringsfrihed, indflydelse, inddragelse, deltagelse, medbestemmelse, selvbestemmelse, pligter og ansvar. skortene lægges ud på et bord. På forsiden står et udsagn, på bagsiden står, om det er en ret og hvor den står beskrevet henne. Parvis tager deltagerne et kort og gætter på, om det er en ret, og hvor det står skrevet (for eksempel Folkeskoleloven, Børnekonventionen), og hvilke pligter og ansvar der følger med. Derefter går deltagerne til næste kort. Derefter går eleverne 3-4 sammen i en gruppe med et A3 ark, hvor de drøfter: Hvilke af disse rettigheder kan I bruge til at få en idé til at blive en handling? Hvilke mener I er de vigtigste? Skriv jeres bud på arket og hæng det op i klassen. Refleksion og opsamling Deltagerne gennemgår deres bud for hinanden. Hvilke drøftelser havde deltagerne i gruppen? Var rettighederne kendte, eller var der nogle, der overraskede? Er de synlige på skolen? StÆrke fællesskaber Hvordan hænger disse rettigheder sammen med andre rettigheder, fx Børnekonventionen og menneskerettighederne? Øvelse 2 Deltagerne idégenererer og udvikler en handleplan til at lave stærke og positive fællesskaber I denne øvelse får deltagerne idéer til, hvorledes fællesskaber kan gøre en forskel for andre og for én selv. Det kan for eksempel være en glædens dag, it-hjælp til ældre på plejehjem, en årlig fællesskabsdag på skolen, at skabe kontakt til skolens nye modtagelsesklasse, tage imod en ny årgang eller at skabe en klimavenlig skole. På baggrund af eksemplerne udvikler deltagerne deres egne idéer og omsætter dem til konkrete handlinger på skolen, eventuelt i samarbejde med andre partnere med henblik på at skabe stærke og positive fællesskaber på skolen eller lokalsamfundet. Nedenstående kan anvendes i hele processen. Se: 1c - Deltagerark - Stærke fællesskaber, spørgsmål til planlægning og 2 - Vi laver en aktion (Medborgerskab, Gøre).

4 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s4 Del 1 Deltagerne inddeles i grupper af 3-4. I gruppen vælges en referent, som formidler gruppens bud i plenum. StÆrke fællesskaber Deltagerne skal drøfte følgende: 1. Hvilke fællesskaber har vi allerede? Giv eksempler. Hvorfor er de gode eller dårlige? 2. Hvem skaber vores fællesskaber på skolen? 3. Hvorfor er det godt med positive fællesskaber på skolen? Giv minimum 3 bud 4. Hvad betyder det for jer, hvis der er negative fællesskaber på skolen? Giv eksempler 5. Tror I, andre tænker som jer? Disse spørgsmål kan inspirere deltagerne til en spørgeskemaundersøgelse på skolen for at finde ud af, hvad kammeraterne tænker om fællesskaber på skolen, og hvad der kan forbedres. Elevrådet kan medvirke til at skabe synlighed, dialog og inddragelse af deres kammerater i processen. Opfølgning Samtale om deltagernes bud på fællesskaber på skolen. Del 2 Grupperne laver brainstorm på næste del af opgaven: Hvilke idéer har vi til at skabe flere stærke og positive fællesskaber? Beskriv en idé til at skabe et positivt fællesskab på skolen. Se: 1c - Deltagerark - Stærke fællesskaber, spørgsmål til inspiration i planlægningsfasen Se: 1d - Deltagerark - Stærke fællesskaber, en Aktionsplan (Se eventuelt øvelse 2 - Vi laver en aktion (Medborgerskab, Gøre), for inspiration til at facilitere planlægningsprocessen). Efterhånden som deltagerne får svarene på plads, laver de en lille præsentation (på max 5 min) til resten af gruppen. Del 3 Præsentation af idéerne Hver gruppe fremlægger sin idé i plenum. Tilhørerne skal fungere som sparringspartnere og skal derfor forsøge at stille spørgsmål, der kan hjælpe gruppen videre.

5 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s5 Øvelse 3 Næste skridt (30 min.) Læreren aftaler med hver enkelt gruppe, hvad det næste er, de sammen skal gøre. Der aftales deadlines og opgaver, der skal være løst eller undersøgt til deadline. Husk at skrive de ansvarshavende på opgaven. Refleksion og opsamling Hvordan virkede præsentationen? Fik vi gode indspark fra de andre? Synes vi stadig, det er en god idé? Hvad er det næste, vi går i gang med? Tror vi på vores idé? Hvis ikke, hvad gør vi så? Hvad kan hjælpe os videre? Hvad er det sværeste ved vores forslag? Hvordan bliver vi endnu mere konkrete? StÆrke fællesskaber

6 1b - Deltagerark - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber skort Gennem rettighedskortene lærer I om børn og unges rettigheder, rammer, forpligtelser og ansvar i skolen. Print, kopier og klip kortene til deltagerne. Bøj kortene så rettigheden står på den ene side, og rammer og pligter står på den anden. I skemaet står udsagn, der repræsenterer forskellige rettigheder til venstre, mens de rammer, som de enkelte rettigheder kommer fra står til højre. Her står også de pligter, som følger de enkelte rettigheder. På kortene er der rettigheder fra Trivselserklæringen, Folkeskoleloven, Børnekonventionen, Grundloven og Menneskerettighedskonventionen. Læs mere om de forskellige konventioner her: skatalog af Institut for Menneskerettigheder. Øvelse 1. To og to skal I tale om de enkelte udsagn, og om det er en rettighed. Hvis det er en rettighed, hvor står den så? Og hvilket ansvar er forbundet med denne rettighed?. 2. Tjek op på rammerne, for eksempel via Google. Overvej: Hvad overraskede jer? Hvordan fungerer rettighederne på skolen? Er der nogle rettigheder, der skal sættes mere fokus på? Hvilke af rettighederne kan I genkende fra for eksempel Børnekonventionen?

7 1b - Deltagerark - Stærke fællesskaber - s2 StÆrke fællesskaber Klip langs den sorte streg Fold på midten langs den stiplede streg Kortene kan klæbes sammen, så de ikke åbner sig Ret til ikke at blive mobbet Trivselserklæringen Hvad kan I gøre for at forebygge mobning? Hvad gør I allerede? Folkeskoleloven 18 Ret til at være medbestemmende i undervisningen Hvad vil det sige at være medbestemmende i undervisningen? Giv eksempler Hvilke rammer er der for medbestemmelsen/medindflydelsen? Undervisningsmiljøloven Ret til et godt undervisningsmiljø Hvad er et godt undervisningsmiljø for jer? Hvad betyder det for jer, at der er et godt miljø for at lære? Hvad gør I hver for sig og sammen for at der er et godt undervisningsmiljø i klassen?

8 1b - Deltagerark - Stærke fællesskaber - s3 Folkeskoleloven 46 stk. 2 Ret til at have et elevråd Hvad skal repræsentanterne gøre i elevrådet? Hvad skal I andre gøre for at bakke op om elevrådet? Hvad sker der, hvis I ikke bakker op? Hvad kan I gøre, hvis elevrådet ikke virker? Folkeskoleloven 42 stk. 3 Ret til at få valgt to medlemmer ind i skolebestyrelsen Hvad skal elevrådsrepræsentanterne gøre for at være gode repræsentanter i skolebestyrelsen? Hvad skal I andre gøre? Hvad skal skolebestyrelsen og ledelsen gøre? Ret til at blive hørt i sager, der vedrører én selv Børnekonventionen Art. 12 Folkeskoleloven 18 Folkeskoleloven 45 Folkeskoleloven 46 Hvem skal sikre at elever bliver hørt? Hvordan kan I hjælpe kammerater med at blive hørt? Børnekonventionen og Grundloven Ret til at ytre sig Man må ytre sig? Men skal man altid ytre sig? Er der særlige regler for, hvornår og hvordan man ytrer sig? Giv eksempler.

9 1c - Deltagerark - Stærke fællesskaber - s1 StÆrke fællesskaber Aktionsplan Del 1 Spørgsmål til inspiration i planlægningsfasen Hvilken idé har I valgt? Hvorfor er det en god idé? Er den realistisk?

10 1c - Deltagerark - Stærke fællesskaber - s2 Hvad skal I vide og kunne for at få idéen til at blive til noget? Hvem kan bidrage til, at idéen bliver til en konkret handling? Hvordan vil I få den viden, I har brug for? Hvem kan hjælpe jer? Del 2 Præsentation af idéerne StÆrke fællesskaber Spørgsmål til inspiration til tilhørerne, som skal fungere som sparringspartner for dem, der fremlægger deres idéer. Deltagerne kan selv finde andre spørgsmål. Hvordan vil I finde ud, om andre synes, det er en god idé? Interviews? Er der egentlig behov for det, I foreslår? Hvem har behovet?

11 StÆrke fællesskaber 1c - Deltagerark - Stærke fællesskaber - s3 Hvem kan I arbejde sammen med? Hvem er relevante for jer? Andre elever, ledelsen, kontaktlæreren, rengøringspersonalet, skolebestyrelsen, fodboldklubben? Hvordan vil I udarbejde en overbevisende formidling til andre? Går det egentlig ikke ud over X? Hvornår kan idéen blive konkret? Økonomi? (Hvad koster det?) Hvor kommer pengene fra? Jeg tror I kan tale med X. Har I tænkt på?

12 1. 1d - Deltagerark - Stærke fællesskaber - s1 Aktionsplan TV SERIE HVEM HVAD HVORNÅR MED HVAD Mål PARTNERE SUCCES KRITERIER ER DET REALISTISK? Hvad bliver svært? (Udfordringer) Risici Hvad kan gå galt? PROBLEM HVORFOR AKTIONS- BRAINSTORM TITEL TEMA AVIS OVERSKRIFT

ret og pligt i skolen O M

ret og pligt i skolen O M ret og pligt i skolen T D A O M K E R I Indhold: En vurderingsøvelse, der skal hjælpe eleverne til at få et kendskab til grundlæggende rettigheder og de tilhørende pligter og medansvar, man har som elev

Læs mere

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål 5a - Drejebog - Indfødsret - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indfødsretsprøven Indhold Ind f Ø d s r e t Fælles Mål I denne øvelse skal I forholde jer til hvad medborgerskab og stats borgerskab

Læs mere

Danskhed NB! Hvornår er jeg dansk nok? Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? 2a - Drejebog - Danskhed - s1. Indhold

Danskhed NB! Hvornår er jeg dansk nok? Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? 2a - Drejebog - Danskhed - s1. Indhold 2a - Drejebog - - s1 Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskakab? Hvornår er jeg dansk nok? Indhold I Danmark bor der mennesker fra mange lande, og det skaber spørgsmål, udfordringer og muligheder. Det

Læs mere

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold 4a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelse handler om, hvorledes forskellige mekanismer og midler kan virke ekskluderende eller inkluderende. Igennem øvelsen

Læs mere

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål 3a - Drejebog - - s1 Hvad KAN en aktiv medborger? Indhold Denne øvelsesrække handler om, hvordan man som ung kan få indflydelse. I øvelsesrækken bliver deltagerne inddelt i grupper, der skal agere ungeråd.

Læs mere

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål 10a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække er en del af temaet om inklusion og eksklusion i forhold til fællesskaber. Ved at nuancere begrebet gennem

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer 0 - Synopsis - - Vide - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? I denne kategori har vi fokus på fællesskaber. Øvelsesforløbene er delt op i to emner: 1) Hvad ved en aktiv medborger om fællesskaber?

Læs mere

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker

SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE. Modelfoto: Ulrik Jantzen. til en antimobbestrategi, der virker SÅDAN BIDRAGER SKOLENS PERSONALE Modelfoto: Ulrik Jantzen til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM DROPMOB Personalets opgaver i DropMob 3 PERSONALETS INPUT TIL ANTIMOBBESTRATEGIEN

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Den demokratiske samtale

Den demokratiske samtale 4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række

Læs mere

Vurdering og Handleplan

Vurdering og Handleplan Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

DET VIDERE ARBEJDE DET VIDERE ARBEJDE 187

DET VIDERE ARBEJDE DET VIDERE ARBEJDE 187 187 188 189 MIT OMRÅDE en kortlægning 59 60-90 minutter Formål: at give eleverne mulighed for at skabe overblik over deres lokalsamfunds ressourcer og identificere evt. udfordringer, samt hvad de selv

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Sa gor / dog noget O M

Sa gor / dog noget O M O Sa gor / dog noget T D A O M K E R I Indhold En kombination af formidlings- og vurderingsøvelser, hvor eleverne skal lære at vurdere, hvordan man sætter fokus på og forandrer utilfredsstillende situationer

Læs mere

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Sæt dit aftryk session 1 Sådan gør du 1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2 Start med at fortælle kursisterne, at de i dag og i den kommende tid skal arbejde med at udtænke et projekt,

Læs mere

Færdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Vidensmål Eleven har viden om kultur og kulturbegreber

Færdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper Vidensmål Eleven har viden om kultur og kulturbegreber Fag SAMFUNDSFAG Klassetrin 8.-10. Kompetenceområde Sociale og kulturelle forhold Politik Demokrati Færdigheds- og vidensmål Sociale og kulturelle forhold Færdighedsmål Eleven kan diskutere kulturs betydning

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Prioriteringsværktøj Prioriteringsværktøj

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Sammen om en bedre skole

Sammen om en bedre skole Sammen om en bedre skole Brug skolernes trivselsdag den 4. marts 2011 Skolernes primære opgave er elevernes læring og udvikling. Denne opgave løses bedst, hvis fundamentet er trivsel og tryghed for alle.

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Stereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål

Stereotyper. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 8a - Drejebog - Stereotyper - s1. Indhold. Fælles Mål 8a - Drejebog - - s1 Stereo t y p e r Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelsesrække indgår i forløb om inklusion og eksklusion og sætter her særlig fokus på stereotyper. Øvelsesrækken

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN RETTIG HEDER RETTIGHEDER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvor står det skrevet?

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Information Lokal APV-proces i UCL 2014. Udarbejdet af HR og Kommunikation

Information Lokal APV-proces i UCL 2014. Udarbejdet af HR og Kommunikation Information Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Der skal jf. arbejdsmiljøloven gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hvert

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL UDSKOLINGEN 7.kl -9.kl

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL UDSKOLINGEN 7.kl -9.kl BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL UDSKOLINGEN 7.kl -9.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen

Læs mere

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker

Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE. til en antimobbestrategi, der virker Modelfoto: Ulrik Jantzen SÅDAN BIDRAGER FORÆLDRENE til en antimobbestrategi, der virker INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL FORÆLDRENE KORT OM FORLØBET FOR FORÆLDRE FORBEREDELSE SÅDAN GIVER I JERES INPUT

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMENE GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN GRUNDLOVEN & SÅDAN FIK VI GRUNDLOVEN INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmene 2. Mens du ser filmene 3. Efter du har set filmene

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole

Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17. til Slangerup Skole til Handleplan for den nationale (elev-)trivselsmåling 2016/17 Udarbejdet af skolebestyrelse, elevråd og medarbejdere ved Revideret april til Forberedelse til vurdering af resultater Hvem skal inddrages

Læs mere

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem

Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax: Evaluering og opfølgningsplan. Nakskov d. 8. januar. Undervisningsministeriet giver en vis frihed til den enkelte private frie skole til selv at afgøre, hvor lang tid der skal være mellem de enkelte evalueringer,

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER

Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN STYRE FORMER STYREFORMER INDHOLD INTRO (ARK1) 1. Før du ser filmen 2. Mens du ser filmen 3. Efter du har set filmen TJEK DIN FORSTÅELSE (ARK2) 1. Hvad er enevælde? 2.

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Undervisningsvejledning klasse

Undervisningsvejledning klasse Undervisningsvejledning 3.-10. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

En stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse

En stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse Undervisningsmiljøundersøgelse Indskolingen 0.-3. årgang Positive Udsagn. En stor del af eleverne svarer, at de er glade for at gå i skole og, at de er glade for deres klasse En stor del af eleverne svarer,

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl

BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen

Læs mere

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme.

Påtænker man at fortsætte med øvelsen Breve (6. -10. klasse), er det en fordel at have de fem voldsformer hængende synligt fremme. Vejledning Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget af det de tænker på. At voldsbegrebet

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Forældrerødderne skal sammen med klasselærerne inddrages aktivt i forbindelse med forberedelse af forældremøderne.

Forældrerødderne skal sammen med klasselærerne inddrages aktivt i forbindelse med forberedelse af forældremøderne. Inspirationsmateriale til forældrerødder. Skolebestyrelsen har i 2007 vedtaget nye principper for forældremøder. Det er et klart ønske fra Skolebestyrelsen, at forældrene og skolen oplever forældremøder

Læs mere

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret Antimobbestrategi for Pilehaveskolen Gældende fra den Januar 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? At arbejde for en mobbefri skole. At alle elever, forældre og personale gør en indsats

Læs mere

Drejebog til temadag med Tegn på læring

Drejebog til temadag med Tegn på læring Drejebog til temadag med Tegn på læring DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Drejebog til temadag med Tegn på læring Her finder I idéer til hvordan I i personalegruppen eller dagplejegruppen kommer godt i gang

Læs mere

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI

SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL

Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK GRÆNSER OG NETVÆRK MODUL Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 83 GRÆNSER OG NETVÆRK 4 MODUL 84 Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK Modul 4 - GRÆNSER OG NETVÆRK 85 GRÆNSER OG NETVÆRK MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013 UMV Sådan! Dato: 18-3-2011 Undervisningsmiljøvurdering for Hoven Friskole Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 18-3-2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Lokal APV-proces i UCL 2014

Lokal APV-proces i UCL 2014 VEJLEDNING TIL APV-GRUPPEN Lokal APV-proces i UCL 2014 Udarbejdet af HR og Kommunikation Indledning Arbejdsmiljøloven kræver, at der gennemføres en arbejdspladsvurdering (APV) af det fysiske og psykiske

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen

Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Vejnoveller fra Sophienborgsskolen Angiv fag, klassetrin, kompetenceområde og færdigheds- og vidensmålpar for forløbet. Der må gerne være mere end et færdigheds- og vidensmålpar per forløb, men antallet

Læs mere

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009.

Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. Denne samtalemodel er udviklet på baggrund af Vækstmodellen vejen til den gode samtale af Marianne Grønbæk & Henrik Pors, Dafolo, 2009. En bog som varmt kan anbefales. Vejledning til Den værdsættende samtale

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Indskoling. Mellemtrinet. Udskoling

Indskoling. Mellemtrinet. Udskoling UndervisningsMiljøVurdering september 2010 På Gl. Hasseris Skole har alle elever i løbet af september måned besvaret spørgeskemaer om deres undervisningsmiljø. Områderne, der er undersøgt, er Det fysiske

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

DREJEBOG. Sæt medborgerskab på skoleskemaet! - En diskussions- og planlægningsworkshop med udgangspunkt i Medborger Værktøjskassen.

DREJEBOG. Sæt medborgerskab på skoleskemaet! - En diskussions- og planlægningsworkshop med udgangspunkt i Medborger Værktøjskassen. DREJEBOG! - En diskussions- og planlægningsworkshop med udgangspunkt i Medborger Værktøjskassen Udviklet af: OM DREJEBOGEN: Dette er en drejebog til at sætte medborgerskab på skoleskemaet ved på en diskussions-

Læs mere

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset

Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset 12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Sammen om at lede folkeskolen

Sammen om at lede folkeskolen Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Kragelund Efterskole Dato: 25. juni 2011 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juli 2014 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Antimobbestrategi. Begreber:

Antimobbestrategi. Begreber: Antimobbestrategi Formål Med vores antimobbestrategi ønsker vi at forebygge mobning. Søndre Skole vægter trivsel meget højt og af samme årsag finder vi mobning uacceptabelt på skolen. Det skal være et

Læs mere

DANMARKSKANON LÆRERMATERIALE EUD

DANMARKSKANON LÆRERMATERIALE EUD DANMARKSKANON LÆRERMATERIALE EUD Fag Samfundsfag Niveau Niveau F-C niveau F niveau E niveau D niveau C 1. Formidle helt grundlæggende samfundsfaglig viden og på et samfundsfagligt grundlag afprøve egne

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Bordet rundt Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar. Efter tur giver eleverne deres svar på arket, og giver pen og papir videre

Læs mere

Undervisningsvejledning til udskolingen

Undervisningsvejledning til udskolingen Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4

Læs mere

Lærervejledning til tema om ensomhed

Lærervejledning til tema om ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed 1 ensomhed Lærervejledning til tema om ensomhed DR Skoles undervisningsmateriale om ensomhed er målrettet undervisningen i fagene dansk og klassens tid, 6.-9. klasse.

Læs mere