Forundersøgelsens resultater. Udgravningen er udført i et samarbejde mellem Nationalmuseet, Bornholms Museum, Danmarks Borgcenter og Kulturstyrelsen.

Transkript

1 Hammershus datering. En foreløbig afrapportering af resultaterne fra den arkæologiske forundersøgelse på borgruinen i perioden 21. september til 16. oktober Hammershus slotsruin, Bornholms kommune. Stednr Sb Fredningsnr Foreløbig rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 17. december 2014 Baggrund. Det er fra Naturstyrelsen antydet, at man efter afslutningen på det store restaurerings- og nybygningsprojekt i 2016 på Hammershus slotsruin vil se positivt på et større arkæologisk forskningsprojekt med fokus på Ny viden om Hammershus. For at kvalificere et sådant projekt er der allerede af de arkæologiske midler i det nuværende projekt bevilliget penge til omfattende undersøgelser på borgruinen med georadar, magnetometer og elektrisk modstandsmåling. I forlængelse heraf blev der i sommeren fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal bevilliget midler til en arkæologisk forskningsudgravning med det specifikke formål at forsøge at komme nærmere en datering af den ældste fase af middelalderborgen og se, om der er hold i teorierne om en eller flere forgængere fra jernalder og/eller vikingetid. Inden for udforskningen af Danmarks middelalderborge er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Man kan sige, at borgforskningen endnu befinder sig i en barndoms- eller ungdomsfase. Troen på en typologisk udvikling på grundlag af sammenligninger med bedre bevarede og daterede europæiske forbilleder er endegyldigt forladt. Det er gennem arkæologiske udgravninger i en del

2 af de op mod 1000 danske borganlæg/voldsteder blevet godtgjort, at typerne ikke passer ind der, hvor man skulle forvente det. Det gælder såvel for de enklere anlæg med f.eks. et tårn af mottetypen, som ikke hos os er fra 1000-tallet, men overvejende fra 1300-tallet, som for de store rigsborge som Kalundborg, Vordingborg, Søborg m.fl., der viser sig i deres første 1100-tals udformning at have været enkle, ofte træbyggede anlæg, der først senere bliver ombygget med stensatte ringmure og murede tårne og huse. Arkæologiske udgravninger af begrænset omfang har vist sig overordentligt nyttige til en datering af både de mindre voldsteder og de forskellige faser i de store rigsborges udviklingshistorie. Og til at opdage de første hidtil oversete simplere byggefaser. Et forhold som også gælder Hammershus. Et øjensynligt ældre voldforløb blev lokaliseret ved frigravninger af murværk nær Tinghuset i årene efter 2. Verdenskrig, og det er i 2013 blevet genfundet i forbindelse med restaureringsarbejderne her. Snit gennem volden i 1942 Frilægning af hestestalden i beg. af 1900-tallet Hammershus er Danmarks største og mest imponerende borgruin. I sagnstoffet optræder den som opført af Valdemar d. Store 1159 som et værn mod venderne, men længe har historikernes opfattelse været, at borgen blev til som et led i kampen mellem konge og ærkebiskop i 1250 erne (Kristoffer I og Jakob Erlandsen), og at den skal ses i sammenhæng med, at kongens borg på Bornholm i 1259 bliver indtaget og ødelagt i et samarbejde mellem ærkebispen og fyrst Jaromar af Rügen. I 1990 erne fremsatte historikerne Kaj Hørby og Rikke Agnete Olsen en ny teori om borgens opførelse. Den skal være blevet opført i begyndelsen af 1200-tallet som et led i kongens (Valdemar Sejr) og ærkebiskoppens (Anders Sunesen) fælles korstog mod venderne, kulminerende med slaget ved Tallin i Estland Denne datering af borgens opførelse er nu den mest citerede, men f.eks. borgens mangeårige restaureringsansvarlige Kjeld Borch Vesth er åben overfor, at opførelsen også kan være sket allerede i den ældste valdemarstid, hvor korstogene tog sin begyndelse under ledelse af Valdemar d. Store og ærkebiskop Absalon. I så fald har der været en kærne af sandhed i de gamle sagn om Hammershus. 2

3 Arkitekt Peder Hauberg fra Nationalmuseet begyndte i 1885 at grave ruinerne frem af brokkedyngerne, og siden da har ruinen været under fremgravning eller restaurering. I forbindelse hermed er opsamlet genstande, der fortæller om livet på borgen både det militære og dagligdagen. Bortset fra en mindre arkæologisk undersøgelse i i Bryghuset er de gamle opsamlinger de eneste arkæologiske undersøgelser, som er udført på selve Hammershus (ruinområdet). Derfor er det ikke så mærkeligt, at dateringen af Hammershus stadig bygger på hypoteser. De fleste af rigets andre store borganlæg er blevet arkæologisk udforsket i større eller mindre omfang, og det har bidraget væsentlig til fremdrift i borgforskningen og en forståelse af dels de enkelte borganlægs rolle i landets forsvar mod ydre såvel som indre fjender, dels til en forståelse af borgenes samlede betydning i landets historie. Derfor er det vigtigt også at få Hammershus placeret i dens oprindelige historiske ramme. Forundersøgelsens resultater. Udgravningen er udført i et samarbejde mellem Nationalmuseet, Bornholms Museum, Danmarks Borgcenter og Kulturstyrelsen. I efteråret 2014 blev i alt syv mindre søgegrøfter udgravet spredt på borgens store areal. Oprindeligt var der planlagt med fire felter, men da klippen i det ene af dem mod forventning viste sig at ligge lige under græstørven gav Kulturstyrelsen efter en supplerende ansøgning tilladelse til, at der kunne åbnes yderligere tre mindre (1 x 2m) felter. 3

4 Ved udgravningen lykkedes det i de fleste af felterne at få isoleret de ældste og uforstyrrede kulturlag og få dem omhyggeligt soldet og i tilgift gennemgå dem med metaldetektor. Det klare resultat er, at der bortset fra enkelte flinteafslag fra stenalderen ikke er spor af menneskelig aktivitet på stedet før tiden op mod år Fundmaterialet i udgravningerne er ikke af en karakter, så det kan datere meget præcist, men alle ledetyper inklusive de få mønter peger mod 1300-tallet, og kun med god vilje, kan man se den sidste del af 1200-tallet repræsenteret. Det er en tolkning, som umiddelbart styrkes, når det store fundmateriale fra ruinens frilægning i årene inddrages. Her er mønterne vigtige og ud af de små hundrede mønter er kun et fåtal ifølge museumsinspektør Michael Märcher til at henføre til slutningen af 1200-tallet. Volden mod øst, den der kunne være forhistorisk, var opbygget af helt sterilt materiale bestående af større klippestykker, sand og grus, og selve opbygningen afslørede ikke dens datering. De til volden hørende kulturlag viser imidlertid klart, at den er bygget i middelalderen. Tolkningen af den har adskillige paralleller fra andre middelalderlige forsvarsværker. At bygge et muret anlæg som en borg specielt af Hammershus størrelse har taget mange år. Man begynder med det centrale, her Manteltårnet og Mantelgården, og i den første fase har de lodrette klippesider mod syd, vest og nord ydet god beskyttelse, selvom det har været et stort område, de skulle forsvares. Mod øst har klipperne ikke så markante sider, og her har man forstærket forsvaret med den kraftige vold. Det må konstateres, at der ikke før middelalderens Hammershus har været et befæstet anlæg på stedet. Snit gennem volden mod øst Det lille felt i Hestestalden under tildækning Med en arkæologisk datering af borgens anlæggelse til tidligst slutningen af 1200-tallet må det afvises, at borgen har haft en funktion i den danske ekspansion ud i Østersøområdet. Ingen korsfarer har benyttet en borg på Hammershus klippen i den tid, hvor kongemagten under Valdemarerne og kirken sammen drog på korstog. Borgen er ærkebiskoppens og hans alene. Spørgsmålet er, hvilken ærkebiskop? Her bringer forundersøgelsen en ny og overraskende mulighed på banen. Hidtil har det været antaget, at var det ikke en borg bygget i forbindelse med korstogene, så var det ærkebiskop Jakob Erlandsen, der i tiden omkring midten af 1200-tallet var bygherren. Man har tolket udsagn fra en forhandling ved den pavelige domstol i 1260 ernes midte sådan, at når kongen anklager ærkebiskoppen for at opføre tre borge mod sig, så har den ene selvfølgelig været Hammershus. Og da ærkebiskoppen forsvarer sig med, at han blot har vedligeholdt borge, han allerede har i forvejen, så er det bevis for, at Hammershus allerede da havde en vis alder. Men Ærkebiskoppen havde på den tid borge andre steder end på Bornholm, og Bornholm nævnes ikke i kilderne. Der nævnes heller ikke en borg i de kilder, som omtaler kongens beslaglæggelse af ærkebiskoppens ejendom på 4

5 Bornholm under Jakob Erlandsens tid som ærkebiskop, og igen da Jens Grand i slutningen af århundredet er ærkebiskop. Det er først i 1317, da paven endnu engang skal mægle mellem kongen og kirken og sender en forhandler herop, at Hammershus specifikt omtales som en borg. Med baggrund i forundersøgelsens resultat er det langt mere sandsynligt, at den meget stridbare ærkebiskop Jens Grand ( ) er bygherren. Feltet i Hestestalen. Et trægulv fra en middelalderbygning lå en lille meter nede. Feltet syd for Mantelgården. Til venstre fundamentet til endnu en ukendt bygning. Feltet i Hestestalden og feltet lige syd for Mantelgården var små (1 x 2 m) men vigtige, bl.a. fordi de også kunne bekræfte den sene datering af de ældste kulturlag på slotspladsen. Med resultaterne i udgravningerne nord for Mantelgården, med en også sen datering i Bryggerset i 2004 og de mange steder, hvor klippen er blottet, er der ikke længere muligt at forestille sig, at en ældre borg kan skjule sig på ruinområdet. Under Mantelgården er det ikke sandsynligt. Den er sat direkte på klippen uden naturligt forsvar i form af stejle klippesider og uden mulighed som det er almindeligt i landets andre borge at forstærke forsvaret med en kraftig voldgrav. I feltet nord for vandhullet på Slotspladsen blev lokaliseret et kraftigt fundament til en muret bygning, der engang i 1600-tallet er blevet bygget op mod Slotspladsens nordmur. Et mørkt og ret homogent kulturlag/vækstlag ud mod nordmuren var nederste lag. Ved vandsoldning blev i laget fundet små teglstumper, dyreknogler mm., som viser at også her er ældste kulturlag fra borgens tid. Desuden er det værd at bemærke, at man har gravet gennem laget, da fundamentet til nordmuren er 5

6 blevet anlagt. Dvs. der er gået nogle år hvor mange kan ikke afgøres ud fra undersøgelsen - fra man begyndte at bygge Manteltårn- og gård, til man er nået til bygningen af Slotspladsens nordmur. Den begrænsede forundersøgelse har givet overraskende gode resultater i forhold til spørgsmålet om middelalderborgens datering og teorierne om eventuelle forgængere. I forbindelse med udarbejdelsen af den endelige rapport skal de forskellige aspekter i argumentationen gås nøje efter for at styrke tolkningen, der jo bygger på indicier. Udgravningen viste også, at Hammershus slot, trods de omfattende jordarbejder i forbindelse med frigravningerne af ruinerne fra 1885 og frem, gemmer på mange anlæg i form af i hvert fald bygninger, som endnu ikke er en del af borganlæggets historie. Vores små felter åbenbarede et trægulv i en bygning, som næppe er den, vi kender som Hestestalden samt to fundamenter fra bygninger, som ikke er registrerede. Forundersøgelsen er afsluttet bortset fra, at det vil være oplagt at foretage en udgravning i endnu et lille 1 x 2 m felt inde i Mantelgården. En del af køkkenet skulle være uden fast gulv, og derfor er der mulighed for også her i borganlæggets mest centrale del at få undersøgt de tidligste kulturlag og lægge endnu en brik til den her fremførte tolkning. Nationalmuseet d. 17. december 2014 Nils Engberg 6