INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf

Transkript

1 ELEVHÆFTE

2 Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget, jeg går og finder på At far er i fængsel, ka jeg aldrig helt forstå Omkvæd til sangen En Grimmasse Der Ka Passe fra CD en Indefra (2005). Sunget og skrevet af Fangekoret Vridsløselille. INDHOLD 3 En tur bag tremmer 4 Klokken er du er anholdt! 6 Fakta 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf 10 Dagligdagen i fængslet 11 Besøg udefra KOLOFON Tekst og layout: Rune Jellesen Smith Grafik: SpildAfTid Udarbejdet i samarbejde med Filmselskabet og Kriminalforsorgen. Marts Far eller mor bag tremmer 16 Ofre og gerningsmænd 17 Forbrydere og stereotyper 18 Indbrudstyv og multikunstner 2

3 En tur bag tremmer Du skal nu på en tur ind i en lukket verden, som de færreste har oplevet indefra nemlig et fængsel. Når du hører ordet FÆNGSEL, så tænker du måske på skumle forbrydere, fangenumre og stribede trøjer. Eller på fængselsbetjente med geværer, klamme fængselsceller og bakker med vand og tørt brød. Sådan er virkeligheden nu ikke helt for de ca personer, som dagligt sidder i de danske fængsler og arresthuse. De får hver dag de samme antal måltider som dig. De arbejder, træner, uddanner sig og prøver at få en dagligdag til at hænge sammen bag tremmer. Hver med deres historie i bagagen. Alle har de dog det til fælles, at de har overtrådt straffeloven og er blevet fængslet. Nogle ligner måske den typiske forbryder, men mange ser helt almindelige ud, nærmest som din far eller mor. Flere af dem ER faktisk forældre, og hvert år må over 4000 børn dagligt undvære enten far eller mor, fordi de sidder i fængsel. Din klasse skal nu arbejde med TV-serien Fængslet Forbudt for børn? Forhåbentlig bliver du klogere på en række ting om fængsler, kriminalitet, forbrydelser og straf. Du skulle også gerne få et større indblik i, hvad det vil sige at være indsat i et dansk fængsel og ikke mindst, hvilken betydning de indsattes forbrydelser har for ofrene og deres egne børn. God fornøjelse til en tur bag tremmer! 3

4 Klokken er Du er anholdt! Ryk direkte i fængsel lyder det i spillet Matador, hvis man trækker et uheldigt kort. Så hurtigt går det ikke helt i virkeligheden. Før en person havner i fængsel, er der sket en forbrydelse personen har overtrådt straffeloven og er blevet anholdt. Det kan være for vold, hærværk, tyveri eller måske ligefrem mord. I Danmark bliver der hvert år anmeldt mellem forbrydelser, men det er kun ca af anmeldelserne, der ender med en anholdelse. Endnu færre bliver dømt og sat i fængsel. Det er fordi, mange af forbrydelserne kan være rigtig svære at opklare for politiet, det gælder f.eks. for tyveri og hærværk. I retssalen Når politiet først har anholdt en person for en forbrydelse, skal personen for en dommer inden for 24 timer det kalder man for et grundlovsforhør. Her skal dommeren afgøre, om personen skal løslades eller varetægtsfængsles. I Danmark er man uskyldig, til det modsatte er bevist, og det skal en forsvarer og en anklager forsøge at bevise eller modbevise over for en dommer. Forsvareren er den advokat, der forsvarer den anholdte, mens anklageren er ansat hos politiet og dermed staten. Hvis dommeren ikke sætter den anholdte på fri fod efter grundlovsforhøret, bliver den anholdte varetægtsfængslet, dvs. at han skal blive siddende i et arresthus, mens sagen bliver undersøgt af politiet. Under retssagen bliver den anholdte løbende indkaldt til retten, hvor forsvareren og anklageren udspørger personen i forhold til forbrydelsen. Der bliver også indkaldt vidner, som måske har overværet forbrydelsen, og politiets efterforskere fremlægger, hvad de har undersøgt på gerningsstedet. I nogle tilfælde har den anholdte mulighed for at være hjemme, mens sagen kører. Det kommer bl.a. an på, hvor grov forbrydelsen har været, om man bliver varetægtsfængslet i et arresthus eller ej. Man kan kun blive varetægtsfængslet i fire uger ad gangen. For nogle forbrydelser kan det dog tage lang tid, før der kommer en afgørelse i sagen. Her kan dommeren forlænge varetægtsfængslingen flere gange. Dommen Som afslutning på sagen er det dommerens opgave at give den sigtede en dom. Det kan være alt fra en bøde, samfundstjeneste eller en fængselsdom. Hvis der er tale om en mindre forbrydelse, kan den måske give to måneder i et åbent fængsel, mens grove forbrydelser som mord kan give op til 16 år eller livstid. 4

5 Opgaver i klassen Hvilke forbrydelser/lovovertrædelser kender I? Skriv ned i jeres hæfter. I klassen kan I lave en fælles brainstorm over de forbrydelser og lovovertrædelser, I kender. På hjemmesiden Fængslet Forbud for børn? kan I afprøve jeres viden om forbrydelser i FORBRYDERNES TOP 10. Lav et rollespil over en forbrydelse, der bliver anmeldt og fører til en anholdelse, en retssag, en dom, en fængselsstraf. Fordel de forskellige forløb og roller mellem klassens elever. Det gælder bl.a. anholdte, anmelder, politi, forsvarer, anklager, dommer, retsbetjente, fængselsbetjente m.m. Klassen kan overvære et grundlovsforhør eller en retssag i Byretten. I Danmark er alle retsmøder som udgangspunkt offentlige. Det vil sige, at borgere, pårørende og journalister har adgang til alle retsmøder. 5

6 FAKTA Et arresthus er et form for fængsel, hvor der først og fremmest sidder anholdte og varetægtsfængslede. Åbne og lukkede fængsler er betegnelsen for to forskellige typer fængsler. Betinget og ubetinget dom er to forskellige måder at straffe en forbrydelse på. Ved en betinget dom er den dømte skyldig i forbrydelsen, men er fritaget for at afsone straffen i et fængsel. Den dømte kan kun få en betinget dom på visse betingelser. Det er derfor, det hedder en betinget dom. Betingelserne er nogle bestemte ting, personen skal overholde eller opfylde. Det kan f.eks. være, at man ikke laver ny kriminalitet i en periode. Ofte er det personer, der ikke tidligere er blevet straffet, der får en betinget dom. Hvis man får en ubetinget dom, skal man afsone straffen i et åbent eller lukket fængsel. Der er 13 fængsler i Danmark de fem er lukkede fængsler, og de otte er åbne fængsler. Lukkede fængsler er ofte omgivet af en ringmur eller måske et hegn, og der er alarmer, sensorer og overvågningskameraer de fleste steder, som holder øje med de indsatte. Det er her personer med de hårdeste domme afsoner deres straf. I åbne fængsler er der ingen særlige forhindringer, og man kan uden videre gå fra et åbent fængsel. De fleste dømte personer anbringes i et åbent fængsel. Hvis de derimod har fået en lang straf, eller der er risiko for flugt, kommer de til at sidde i et lukket fængsel. Indsatte der ikke overholder reglerne i de åbne fængsler eller forsøge at flygte, kan også ende i et lukket fængsel eller få forlænget deres straf. Samfundstjeneste er en form for straf, hvor den dømte skal udføre et arbejde for samfundet/staten i et bestemt antal timer i stedet for en bøde eller en fængselsstraf. Det kan f.eks. være på et plejehjem, et hospital eller et bibliotek. Arbejdet skal den dømte udføre i sin fritid. I 2013 blev dømt til samfundstjeneste. Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Det betyder, at børn under 15 år ikke kan komme i fængsel for en forbrydelse, de har begået. Og det er uanset, hvor alvorlig eller grov den er. Kriminelle under 15 år kan som straf blive anbragt i en institution for unge kriminelle. Det kan f.eks. være et sted, der ligger langt fra familie og venner. 6

7 Vidste du at... der er 13 fængsler og 36 arresthuse i Danmark med plads til over 4000 indsatte, varetægtsfængslede eller anholdte. de fleste anmeldelser af forbrydelser i Danmark er tyverier. i 2013 blev der indsat personer i de danske fængsler og arresthuse. Heraf var de kvinder og de mænd. hvert år bliver der begået ca lovovertrædelser af personer i alderen år. den kriminelle lavalder i Danmark blev sat ned til 14 år i 2010, men sat op til 15 år igen i 2012, da det var i modstrid med FN s anbefalinger. i 2009 blev ca. 1/3 af de løsladte fanger prøveløsladt, før de havde afsonet hele deres straf. På hjemmesiden Fængslet Forbudt for børn? kan I teste jeres viden om kriminalitet og fængsler i den store KRIMIQUIZ. 7

8 Hvorfor straffer vi kriminelle? Hvis man har begået noget kriminelt og er blevet dømt, skal man have en straf. Sådan er det i Danmark og i alle andre lande i verden. Men har du egentlig tænkt over, hvorfor vi straffer folk, når de overtræder loven? I Danmark er der groft sagt fire formål med at straffe personer, der har lavet noget ulovligt. 1.Straffen skal holde andre fra at gøre noget ulovligt. 2.Straffen skal holde den dømte fra at gøre noget ulovligt igen. 3.Den dømte skal have tid til at indse, at han har gjort noget forkert og ulovligt, og at det måske er gået ud over andre. 4.Resten af samfundet skal opleve, at der er en retfærdighed. At man bliver straffet for at gøre noget ulovligt. Dødsstraf eller livstidsdom Måden de enkelte lande straffer på kan være vidt forskellige. I Danmark blev dødsstraffen afskaffet ved lov i 1930, loven trådte i kraft i På det tidspunkt var den sidste dansker blevet henrettet i Der bliver stadig henrettet personer i mange lande rundt om i verden, bl.a. i USA hvor 32 af landets 50 stater udfører dødsstraf. I 2013 blev 778 personer henrettet i 22 forskellige lande, viser tal fra menneskerettigheds-organisationen Amnesty International. I Danmark er den hårdeste straf en livstidsdom, som bliver givet til særligt grove forbrydelser. Få personer kommer dog til at sidde i fængsel på livstid, altså til de dør. I gennemsnit sidder livstidsdømte i Danmark år i fængsel, men det er en individuel vurdering om en livstidsdømt skal prøveløslades, så derfor kan længden på afsoningen variere meget fra person til person. I Danmark straffer vi kriminelle for at få mindre kriminalitet. Sådan er virkeligheden desværre ikke helt, selvom der er mange, der ikke begår kriminalitet igen efter deres første tur i fængsel. En større gruppe af kriminelle havner nemlig flere gange bag tremmer og bliver på den måde ikke afskrækket af straffen. Nogle personer ender med at lave kriminalitet igen, selvom de har været i fængsel. 8 8

9 Opgaver i klassen Diskuter i klassen, om vi bør have strengere straffe i Danmark eller ej. Lav en politisk paneldebat, hvor de forskellige politiske partier i Danmark fremfører deres synspunkter om forbrydelse, straf og den kriminelle lavalder. Find information her: Retsvaesen%20og%20domstole.aspx Man kan dømme et samfund på, hvordan det behandler sine fanger, sagde den russiske forfatter Dostojevskij. Hvad mente han med det? På Filmcentralen.dk kan I se dokumentarfilmen Kulturkatedraler: Halden Fængsel om det topmoderne norske fængsel, som bliver kaldt Verdens mest humane fængsel. Se filmen her: Holdninger til forbrydelse og straf I Danmark er der forskellige holdninger til, hvordan vi bør straffe kriminelle og deres forbrydelser. Nogle mener, vi bør have strengere og længere straffe. Straffen skal virkelig jage en skræk i livet på folk, der kunne finde på at gøre noget ulovligt. De har den holdning, at strengere straffe fører til mindre kriminalitet. Andre i samfundet mener, at det ikke handler om, hvor hård eller lang straffen er. Det handler mere om at forebygge kriminalitet og skabe nye muligheder for personer, der risikerer at havne i kriminalitet. Det kan f.eks. være at skabe gode fritidstilbud i områder med meget kriminalitet. Eller det kan være at give indsatte i fængsler mulighed for at tage en uddannelse, så de har større chance for at få et job, når de kommer ud. Der er både tal der viser, at risikoen for at havne i fængsel er større, hvis du først har været inde at sidde. Men samtidig er der også tal, der viser, at de fleste holder sig fra kriminalitet efter den første dom og tur i fængsel. Så det er svært at sige, hvad der er rigtigt eller forkert. 9

10 Dagligdagen i fængslet Tiden kan føles lang, når man er indsat i et fængsel. Det vil de fleste fængselsfanger kunne skrive under på, også de interviewede i TV-serien. Og det er ikke helt uden grund. Som du lige har læst, er meningen jo, at de indsatte skal have tid til at tænke over det, de har gjort. De indsatte har dog forskellige muligheder for at fylde tiden ud. De kan dyrke idræt eller forskellige fritidsaktiviteter, de kan se TV eller læse bøger. Der er også ting, de skal lave. Alle indsatte skal enten arbejde, gå i skole eller være i behandling, mens de er i fængsel. De indsattes arbejdsdag er typisk syv timer om dagen. Arbejde Arbejdet som indsat kan være forskelligt. Det kan være praktisk arbejde for fængslet f.eks. rengøring, madlavning, tøjvask eller vedligeholdelse af fængslet. Det kan også være arbejde på værksteder, der producerer forskellige produkter f.eks. møbler, børster, klemmer, beslag og meget andet. De indsatte tjener en lille løn ved at arbejde, som de selv kan råde over. I tre af afsnittene i Fængslet Forbudt for børn følger vi de tre indsatte Brian, John og Rasmus på deres arbejde. De gør bl.a. rent, arbejder hos fængslets købmand og laver havearbejde. For det arbejde får de tre mænd ca. 9,50 kr. i timen. Undervisning Den indsatte kan også vælge at gå i skole og tage en uddannelse. Sidder en person længere tid i fængsel vil det være muligt at tage en længere uddannelse. Det lyder måske ikke som den store straf at få en uddannelse. Men muligheden for at tage en uddannelse, gå i skole eller tage en afgangsprøve kan måske hjælpe de indsatte til at komme videre med et liv uden kriminalitet. Det er både den indsatte, de pårørende og samfundet interesserede i. I et af afsnittene er vi med Loc i skole, hvor han er ved at tage en HF. Loc har siddet i fængsel det meste af sin ungdom, og det vil han gerne ændre på for fremtiden. Behandling Under et fængselsophold kan den indsatte modtage behandling, som kan skabe en større chance for, at den indsatte ikke kommer ud i kriminalitet igen efter løsladelsen. Behandling kan være mange ting det kan f.eks. være samtaler med en psykolog i forhold til psykiske problemer eller det kan være forskellige programmer, den indsatte kan følge, som kan give dem bedre færdigheder i forhold til deres adfærd og omgang med mennesker. I Fængslet Forbudt for børn? møder vi Sam, som modtager behandling i forhold til at kunne styre sin vrede. En stor del af de indsatte i fængslerne er misbrugere på den ene eller anden måde. Der kan f.eks. være tale om et alkoholmisbrug eller et narkomisbrug. Ofte kan misbruget hænge sammen med kriminaliteten, der er begået. Det er ikke usædvanligt, at et stort narkoforbrug har ført til tyveri eller røveri for at skaffe penge til misbruget. I kan få mere viden om de indsattes hverdag i fængslet på: dk/hverdag-i-fængslet-337.aspx. 10

11 Besøg udefra At få besøg har stor betydning for den indsatte både under opholdet, og når den indsatte løslades. Det er også vigtigt for den indsattes familie og venner at få lov til at mødes med den indsatte ikke mindst for børnene. Det er også godt for børnene at få fortalt, hvordan deres fængslede far eller mor har det. Hvordan de får mad, hvad de laver om dagen og om aftenen, så børnene ikke skal gå og bekymre sig. Det er godt at få snakket om det, der er sket, og hvordan de hver især har det. At bevare kontakten Erfaring viser, at når den indsatte bevarer kontakten til familie og venner, er der mindre risiko for, at han ender i ny kriminalitet. Omkring halvdelen af alle indsatte får dog aldrig besøg. Det kan der være forskellige grunde til. Enten kan den indsatte have haft en meget begrænset eller dårlig kontakt til sin familie inden indsættelsen og måske heller ikke nogen nære venner. Familie og venner kan også have slået hånden af den indsatte, eller den indsatte kan bevidst have fravalgt besøg for at skåne sig selv og sine pårørende for de nogen gange svære besøg, og det savn besøgene kan forstærke. En del indsatte er også udlændinge, og deres familier og venner bor for det meste langt væk, og derfor får de også færre besøg. Ved længere fængselsstraffe kan det være vanskeligt for den indsatte og de pårørende at fastholde kontakten, og for flere langtidsindsatte vil der typisk gå længere og længere tid mellem besøgene. I nogle tilfælde vil besøgene desværre helt stoppe. Et besøg i et arresthus kræver ofte, at der er en politibetjent til stede, indtil sagen er opklaret, og der er faldet dom. Det gælder i de tilfælde, hvor den indsatte har besøgs- og brevkontrol. Besøgs- og brevkontrol betyder, at politiet, som efterforsker sagen, skal gennemlæse alle breve, som den indsatte sender og modtager. De skal også overvære, hvis han får besøg udelukkende for at sikre, at der ikke bliver snakket om sagen. Hvis der skal være en politibetjent til stede, må den indsatte kun få et begrænset antal besøg. Kontrol og sikkerhed At komme på besøg i et arresthus eller et lukket fængsel er ikke sådan lige til, selv for pårørende til den indsatte. Først skal besøget godkendes af fængselspersonalet. Der er også en masse sikkerhedsprocedurer, de pårørende skal igennem inden besøget. Fængselspersonalet tjekker tasker, gaver og kager for ting, der ikke må medbringes i fængslet. De pårørende skal ofte gå gennem en metaldetektor, som også sikrer, at de ikke smugler ting med ind i fængslet. Der er gode grunde til, at sikkerheden skal være høj ved besøg i et arresthus eller et fængsel, og det vil de fleste kunne forstå. De mange sikkerhedstjek kan dog virke både skræmmende og uforståelige, især for mindre børn. I TV-serien begynder hvert afsnit med, at børnene Freja og Rasmus ankommer til fængslet og skal gennem et sikkerhedstjek. I et af afsnittene får fangen Rasmus besøg af sin kone og søn, som kommer helt til Statsfængslet Østjylland fra København. Sønnen ser højst sin far en gang om måneden, og besøgene er ofte korte. Der er mange indsatte, som skal deles om de samme besøg- 11

12 Opgaver i klassen I klassen kan I se en række små film om børns besøg i fængsler. Filmene er produceret til Kriminalforsorgen, som driver de danske fængsler. Hvordan oplever I de fire besøg? Se filmene her: Se også billeder fra besøgslejligheden på Anstalten ved Herstedvester. Diskuter i klassen, hvorfor det er en god idé med besøgslejligheder i fængsler, hvor de indsatte kan få overnattende besøg af familien. Se filmen her: I TV-seriens afsnit 4, får fangen Rasmus besøg af sin kone og søn. Hvordan oplever I besøget, og hvordan påvirker det sønnen ikke at kunne se sin far dagligt? srum, så besøgene varer højest et par timer og er ofte kortere. I et arresthus og i et lukket fængsel besøger man sin far eller mor i et besøgsrum. Det ligger ofte i et særligt besøgsafsnit, og man kan ikke komme ned og se, hvor ens far eller mor spiser, sover og så videre. I besøgsrummene er der forskelligt legetøj, blade, film, spil og andre ting, man kan lave sammen. Besøgslejligheder I de største lukkede fængsler er der indrettet særlige besøgslejligheder, hvor de indsatte kan være et døgn eller en hel weekend med deres familier. Her kan familien overnatte, lave mad, se fjernsyn og være sammen under mere hyggelige og hjemlige forhold end i de almindelige besøgslokaler. Besøg i åbne fængsler I de åbne fængsler er forholdene mere frie. Her kan familie og venner ofte komme på besøg lørdag og søndag i dagtimerne. I de åbne fængsler kan man de fleste steder medbringe flere ting end i de lukkede fængsler og i arresthusene. Der er legepladser, og mange steder kan man selv lave mad, og familie og venner kan både være på fællesarealerne og på den indsattes værelse. I de åbne fængsler kan de indsatte låne en mobiltelefon af fængslet og ringe til familie og venner. I arresthusene og i de lukkede fængsler kan man, efter aftale med personalet, få lov til at ringe til udvalgte numre. 12

13 Far eller mor bag tremmer Det er de færreste børn, der oplever, at én af deres forældre bliver sat bag tremmer. Men hvert år sker det alligevel for ca børn, og lige nu oplever godt 4000 børn, at de skal på besøg i et fængsel for at se den ene forælder. Desværre står mange af disse børn alene med de oplevelser og følelser, der er forbundet med at have en forælder i fængsel. Det kan være følelsen af savn, skyld, skam, ensomhed og svigt. Følelser det kan være meget svært at få talt med nogen om også ens nærmeste venner. Samtidig tumler børn til indsatte ofte med omverdens manglende viden om, hvad det vil sige at have en forælder i fængsel. Både børnene og samfundet oplever det som et tabu at have en fængslet forælder. Det vil sige, at det er noget, vi helst ikke taler om. Da politiet kom og hentede far Det er ikke alle børn til indsatte, der overværer deres far eller mor blive anholdt. Og heldigvis! For det kan være en skræmmende og skamfuld oplevelse at se sin far eller mor blive ført bort af politiet. I nogle tilfælde ved forælderen på forhånd, at en anholdelse lurer, og måske kan han nå at forberede både sig selv og familien på, hvad der skal til at ske. Men for de fleste kommer anholdelsen uventet for både den anholdte og familien. Oplevelsen af adskillelse er dog fælles for børn af indsatte, den anholdte forælder ikke er til stede i familien som før. Her fortæller en dreng om sin oplevelse som 12-årig, da både hans far og mor blev anholdt: Vores far var blevet arresteret om eftermiddagen Da var min mor blevet syg, hun var besvimet og kørt på hospitalet Hun kom og var så hos os om aftenen. Så kom politi- 13

14 et, de kom i flere biler med blåt lys. De skulle arrestere vores mor, og vi børn skulle i en anden bil og køres på børnehjem. Vi fik at vide, at de blev anholdt på grund af nogle stoffer. Det accepterede vi. Vi var små dengang Den første uge vidste vi ikke, hvor vores forældre var. Der gik 1 ½ måned, før vi kunne mødes med vores mor og 2 ½ måned, før vi så vores far. (Fra bogen Forældre i fængsel en undersøgelse af børns og forældres erfaringer, 1999) Hvad skal børnene vide? Far er på ferie, far er på forretningsrejse eller far har fået arbejde i udlandet. Der er mange forklaringer på, hvorfor far ikke kommer hjem. Det kan være svært både for den indsatte og for forælderen, der er tilbage, at få sagt sandheden: At far er kommet i fængsel. Det kan der være mange grunde til, men ofte er det fordi, forældrene gerne vil beskytte og skåne børnene for sandheden. Samtidig vil den indsatte ofte være skamfuld over den situation, børnene er blevet bragt i. I nogle tilfælde er børnene til de indsatte så små, at de ikke ved, hvad hverken kriminalitet eller fængsel er for noget. Men de oplever alligevel, at de ikke ser deres far eller mor så ofte, som de plejer, og det kan gøre dem utrygge og give dem et stort savn. Lidt større børn vil også registrere, at der er noget galt. De vil måske undre sig over, at de ikke ser eller taler i telefon, så ofte som de plejer, med deres far eller mor. De vil også kunne mærke på de voksne omkring dem, at der er sket noget vigtigt, som de ikke får af vide. Så de kan også begynde at bekymre sig. Store børn har ofte selv regnet ud, at deres mor eller far er kommet i fængsel, selv om forældrene ikke har fortalt dem noget. De har selv indhentet og stykket de informationer sammen, som de har hørt eller på anden vis fået fat i, og på den baggrund regnet ud, at moren eller faren nok er kommet i fængsel. Men de vil stadigvæk have mange ubesvarede spørgsmål, som de ikke kan få svar på uden de voksnes hjælp. Når en forælder bliver anholdt, skaber det usikkerhed i familien, og der er mange ubesvarede og svære spørgsmål i forhold til fremtiden. Det kan derfor være en stor hjælp, at de voksne er åbne for at tale med børnene om det, der bekymrer dem og den fælles usikkerhed. Mange børn af indsatte fortæller, at de troede, deres far eller mor var blevet syg eller død, eller at forældrene var blevet skilt, eller at de simpelthen havde glemt dem, og at de aldrig ville komme til se dem igen. For børn, hvad enten de er store eller små, kan det være et meget voldsomt svigt, at de voksne omkring dem ikke fortæller sandheden eller direkte lyver for dem. Også hvis de finder ud af det længe efter, at faren eller moren er blevet løsladt igen. Hvilket desværre ofte sker. Alle erfaringer viser, at børnene er bedst tjent ved at kende sandheden. Det giver dem mulighed for at forholde sig til virkeligheden, og de kan samtidig få hjælp af de voksne, som er omkring dem, og få talt med nogen, om det der er sket i familien. En 7-årig pige, som fik af vide, at hendes far pludselig var taget på ferie, fortæller: Jeg vidste ikke, hvor han var, men jeg vidste godt, at han ikke var taget på ferie. For han var aldrig før rejst uden at have sagt farvel. 14

15 Opgaver i klassen Hvad ville for jer være det værste ved ikke at kunne se én af dine forældre? Læs uddraget af sangteksten på side 2 og tal om, hvorfor det kan være svært at fortælle andre, at man har en forælder bag tremmer. Hør hele sangen her: Forestil jer, at én af jeres forældre er kommet i fængsel. Hvad ville I komme til at savne mest? Prøv at beskrive jeres følelser og tanker i et brev eller en video-dagbog til jeres indsatte forælder. Kriminalforsorgen har fået produceret fire små film, som viser børn af indsattes besøg i forskellige typer af fængsler. Lav en kort beskrivelse af de fire børn/unge i filmene, og hvordan de hver især reagerer på at besøge deres fædre i fængslerne. Se filmene her: (Fra bogen Forældre i fængsel en undersøgelse af børns og forældres erfaringer, 1999) At føle sig vred og svigtet I første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? fortæller Brian, at især hans datter har haft det svært med, at han sidder i fængsel. Hun har måske været vred på ham og følt sig svigtet. Det er ikke ualmindelige følelser blandt børn af indsatte. Børnene kan også føle, at forælderens dom rammer dem. De kan ikke se deres far, når de vil. Samtidig kan de også føle, at de skal stå til regnskab over for omverdens syn på kriminelle og indsatte. Der kan være nogen i klassen, der sladrer og taler grimt om forælderen. Eller venner og klassekammerater sætter lighedstegn mellem barnet og forælderen. Hvis din far er kriminel, så er du også kriminel eller hendes far er tyv, så du må hellere passe på dine ting, når hun er i nærheden. Det kan være utrolig hårdt at blive mødt på denne måde, når man i forvejen er ked af det og savner forælderen. Nogen børn føler sig misforstået og bliver måske ligefrem drillet på grund af, at de har en forælder i fængsel, og det kan være med til, at de isolerer sig socialt. Det handler dog ofte om, at de andre børn har svært ved at sætte sig ind i og forstå, hvad det vil sige at være i fængsel og have en forælder i fængsel. For rigtig mange børn af indsatte kan det være svært at tale om at have en far eller mor i fængsel. For andre kan det være meget svært at sætte sig ind i, hvordan det føles, hvis din far pludselig er væk, og du kun kan besøge ham på korte ugentlige besøg eller sjældnere. 15

16 Ofre og gerningsmænd Indtil videre har det mest handlet om de indsatte i fængslerne, som har begået en forbrydelse. Det skal nu handle om ofrene for forbrydelsen en vigtig og ofte overset gruppe. Bag mange forbrydelser gemmer sig nemlig et eller flere ofre. Det kan være personer, som er blevet overfaldet i forbindelse med et tyveri eller indbrud, har været udsat for vold eller er blevet ramt af en flugtbilist. Ofre kan også være pårørende til personer, der er blevet dræbt i forbindelse med en forbrydelse. Fælles for dem alle er, at de har haft en forbrydelse tæt inde på livet. For mange ofre og pårørende kan det have alvorlige og store konsekvenser, når man bliver udsat for en forbrydelse. Et voldeligt overfald kan give både fysiske og psykiske problemer for ofret. Ofre kan blive lænket til kørestole, de kan miste muligheden for at kunne arbejde, og de kan genopleve forbrydelsen i voldsomme mareridt i lang tid efter, det er sket. De efterladte i forbindelse med et mord skal lære at leve med savnet af den døde. Som offer for en forbrydelse kan man søge om erstatning fra staten. Det er dog kun et lille plaster på såret i forhold til måske at være blevet invalid på livstid eller ikke kunne arbejde. Forbindelse til offer I mange forbrydelser kender offer og gerningsmand hinanden. Man siger, de har en relation. De kan f.eks. være venner, kærester, mand og kone eller bare kende hinanden overfladisk. Det gælder for eksempel i mange voldssager. I andre forbrydelser er der ingen forbindelse mellem offer og gerningsmand. Det kan handle om tilfældigheder, at ofret har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. For eksempel på en tankstation under et røveri, eller i et fodgængerfelt hvor en bilist kører over for rødt. Foreninger for ofre og pårørende Som I kunne læse i afsnittet om, hvorfor vi straffer, så skal den indsatte bl.a. tænke over og indse, at hans forbrydelse kan have gået ud over andre. Her tænker man på ofrene og de pårørende til ofrene. I Danmark er der en række foreninger, der arbejder for at hjælpe ofre for forbrydelser. I kan læse mere om foreningerne her: Foreningen Hjælp voldsofre: Ofre for seksuelle overgreb: Ofre for kærestevold: Politiets offerrådgivning: 16

17 Opgaver i klassen I nogle voldssager bliver ofret invalid på livstid, mens gerningsmanden efter få år er på fri fod igen. Er det rimeligt? Hvorfor/ hvorfor ikke? Flere kvinder end mænd er ofre for personfarlig kriminalitet (vold og overfald). Hvorfor tror I, det er sådan? I klassen kan I undersøge fænomenet hadforbrydelser (hate crimes, som er det engelske ord), hvor forbrydelserne knytter sig til racisme og fordomme mod bestemte personer og grupper i samfundet. Find mere information om hadforbrydelser på følgende hjemmesider: Forbrydere og stereotyper Mange af vores forestillinger om forbrydere og kriminelle har vi fra film, bøger og tegneserier. Tænk blot på skurkene i James Bond, Bjørnebanden, Sorteper eller Olsenbanden. Hvis vi fik til opgave at tegne en forbryder, så ville de fleste af os sikkert tegne nogle af de her kendetegn: En mand, skægstubbe, en cigaret i mundvigen, skaldet, muskuløs, en tatovering og måske mørk hudfarve. Men sådan ser en forbryder jo nødvendigvis ikke ud. De kan være lige så forskellige som mennesker nu en gang er. Man siger, at vi har et forenklet og stereotypt billede af, hvordan en forbryder ser ud. Det betyder, at vores billede af en forbryder er farvet af fordomme, og hvordan en forbryder bliver fremstillet i medierne f.eks. i aviser, film og bøger. Det er nu ikke helt forkert at tænke på en mand, hvis du hører ordet KRIMINEL. Statistikken viser nemlig, at der er langt flere mænd end kvinder, der begår kriminalitet. I 2013 var over 90 % af de indsatte i de danske fængsler og arresthuse mænd, mens kun ca. 10 % var kvinder. 17

18 Opgaver i klassen Gå på opdagelse i Carl August Lorenzens liv ( ). Find mere information her: Hvordan adskiller Carl August Lorenzens historie sig fra jeres forestilling om en forbryder? Hvordan vil I tegne en forbryder? På hjemmesiden Fængslet Forbudt for børn? kan I lave jeres egne forbrydere i FORBRYDERENS ANATOMI. Hvordan lever de indsatte i Tv-serien op til jeres forestillinger om en forbryder? Og på hvilke måder adskiller de sig fra jeres typiske forestillinger om en forbryder? Indbrudstyv og multikunstner Vores forestillinger om forbrydere er ofte fyldt af fordomme og stereotyper. Du skal nu møde en person, som på en måde har en fælles historie med mange andre kriminelle, men alligevel er der noget helt særligt over ham. Carl August Lorentzen blev født i 1896 på Frederiksberg som andet barn i en søskendeflok på fire. Han var både en kvik og kreativ knægt. Faren drak desværre for meget og mistede sit arbejde som smed. Det gjorde familien fattig, og de havde sjældent råd til mad. I 1905 blev forældrene skilt, lille Carl August var 9 år gammel. Sammen med sin kusine Lona begyndte han tidligt at stjæle. De stjal blandt andet fuglefoder fra ældre damer og æbler fra Kongens Have. Carl August stjal for at overleve, men han fandt også hurtigt ud af, at han var god til at stjæle. Han var fingernem og hurtig, og det blev begyndelsen på en kriminel karriere for den kvikke og kreative dreng. I 1912 kom Carl August første gang i fængsel, han var 17 år gammel. Hans speciale var at bryde ind i pengeskabe, og da et pengeskabsfirma reklamerede med, at de havde lavet et indbrudssikret pengeskab, udfordrede Carl August firmaet. Han brød ind i skabet og lagde en seddel med teksten Jeg kan. Han lod en større sum penge ligge i skabet. Mens han var i fængsel tegnede og malede han meget. Han lavede tegneserier, snittede spændende figurer i træ og var meget vellidt blandt alle de andre fanger og fængselspersonalet. I julen 1949 brød Carl August ud af fængslet ved at grave en lang tunnel fra sin celle ud i friheden. Han nåede dog kun at være på fri fod i et par dage, før han blev fundet og sat i fængsel igen. Carl August Lorenzen døde 1. juni 1958 i Horsens Statsfængsel. Gennem sit 62-årige liv sad han 39 år i fængsel. I 1986 blev der lavet en spillefilm om Carl August Lorentzens liv og fangeflugt. 18