INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf"

Transkript

1 ELEVHÆFTE

2 Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget, jeg går og finder på At far er i fængsel, ka jeg aldrig helt forstå Omkvæd til sangen En Grimmasse Der Ka Passe fra CD en Indefra (2005). Sunget og skrevet af Fangekoret Vridsløselille. INDHOLD 3 En tur bag tremmer 4 Klokken er du er anholdt! 6 Fakta 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf 10 Dagligdagen i fængslet 11 Besøg udefra KOLOFON Tekst og layout: Rune Jellesen Smith Grafik: SpildAfTid Udarbejdet i samarbejde med Filmselskabet og Kriminalforsorgen. Marts Far eller mor bag tremmer 16 Ofre og gerningsmænd 17 Forbrydere og stereotyper 18 Indbrudstyv og multikunstner 2

3 En tur bag tremmer Du skal nu på en tur ind i en lukket verden, som de færreste har oplevet indefra nemlig et fængsel. Når du hører ordet FÆNGSEL, så tænker du måske på skumle forbrydere, fangenumre og stribede trøjer. Eller på fængselsbetjente med geværer, klamme fængselsceller og bakker med vand og tørt brød. Sådan er virkeligheden nu ikke helt for de ca personer, som dagligt sidder i de danske fængsler og arresthuse. De får hver dag de samme antal måltider som dig. De arbejder, træner, uddanner sig og prøver at få en dagligdag til at hænge sammen bag tremmer. Hver med deres historie i bagagen. Alle har de dog det til fælles, at de har overtrådt straffeloven og er blevet fængslet. Nogle ligner måske den typiske forbryder, men mange ser helt almindelige ud, nærmest som din far eller mor. Flere af dem ER faktisk forældre, og hvert år må over 4000 børn dagligt undvære enten far eller mor, fordi de sidder i fængsel. Din klasse skal nu arbejde med TV-serien Fængslet Forbudt for børn? Forhåbentlig bliver du klogere på en række ting om fængsler, kriminalitet, forbrydelser og straf. Du skulle også gerne få et større indblik i, hvad det vil sige at være indsat i et dansk fængsel og ikke mindst, hvilken betydning de indsattes forbrydelser har for ofrene og deres egne børn. God fornøjelse til en tur bag tremmer! 3

4 Klokken er Du er anholdt! Ryk direkte i fængsel lyder det i spillet Matador, hvis man trækker et uheldigt kort. Så hurtigt går det ikke helt i virkeligheden. Før en person havner i fængsel, er der sket en forbrydelse personen har overtrådt straffeloven og er blevet anholdt. Det kan være for vold, hærværk, tyveri eller måske ligefrem mord. I Danmark bliver der hvert år anmeldt mellem forbrydelser, men det er kun ca af anmeldelserne, der ender med en anholdelse. Endnu færre bliver dømt og sat i fængsel. Det er fordi, mange af forbrydelserne kan være rigtig svære at opklare for politiet, det gælder f.eks. for tyveri og hærværk. I retssalen Når politiet først har anholdt en person for en forbrydelse, skal personen for en dommer inden for 24 timer det kalder man for et grundlovsforhør. Her skal dommeren afgøre, om personen skal løslades eller varetægtsfængsles. I Danmark er man uskyldig, til det modsatte er bevist, og det skal en forsvarer og en anklager forsøge at bevise eller modbevise over for en dommer. Forsvareren er den advokat, der forsvarer den anholdte, mens anklageren er ansat hos politiet og dermed staten. Hvis dommeren ikke sætter den anholdte på fri fod efter grundlovsforhøret, bliver den anholdte varetægtsfængslet, dvs. at han skal blive siddende i et arresthus, mens sagen bliver undersøgt af politiet. Under retssagen bliver den anholdte løbende indkaldt til retten, hvor forsvareren og anklageren udspørger personen i forhold til forbrydelsen. Der bliver også indkaldt vidner, som måske har overværet forbrydelsen, og politiets efterforskere fremlægger, hvad de har undersøgt på gerningsstedet. I nogle tilfælde har den anholdte mulighed for at være hjemme, mens sagen kører. Det kommer bl.a. an på, hvor grov forbrydelsen har været, om man bliver varetægtsfængslet i et arresthus eller ej. Man kan kun blive varetægtsfængslet i fire uger ad gangen. For nogle forbrydelser kan det dog tage lang tid, før der kommer en afgørelse i sagen. Her kan dommeren forlænge varetægtsfængslingen flere gange. Dommen Som afslutning på sagen er det dommerens opgave at give den sigtede en dom. Det kan være alt fra en bøde, samfundstjeneste eller en fængselsdom. Hvis der er tale om en mindre forbrydelse, kan den måske give to måneder i et åbent fængsel, mens grove forbrydelser som mord kan give op til 16 år eller livstid. 4

5 Opgaver i klassen Hvilke forbrydelser/lovovertrædelser kender I? Skriv ned i jeres hæfter. I klassen kan I lave en fælles brainstorm over de forbrydelser og lovovertrædelser, I kender. På hjemmesiden Fængslet Forbud for børn? kan I afprøve jeres viden om forbrydelser i FORBRYDERNES TOP 10. Lav et rollespil over en forbrydelse, der bliver anmeldt og fører til en anholdelse, en retssag, en dom, en fængselsstraf. Fordel de forskellige forløb og roller mellem klassens elever. Det gælder bl.a. anholdte, anmelder, politi, forsvarer, anklager, dommer, retsbetjente, fængselsbetjente m.m. Klassen kan overvære et grundlovsforhør eller en retssag i Byretten. I Danmark er alle retsmøder som udgangspunkt offentlige. Det vil sige, at borgere, pårørende og journalister har adgang til alle retsmøder. 5

6 FAKTA Et arresthus er et form for fængsel, hvor der først og fremmest sidder anholdte og varetægtsfængslede. Åbne og lukkede fængsler er betegnelsen for to forskellige typer fængsler. Betinget og ubetinget dom er to forskellige måder at straffe en forbrydelse på. Ved en betinget dom er den dømte skyldig i forbrydelsen, men er fritaget for at afsone straffen i et fængsel. Den dømte kan kun få en betinget dom på visse betingelser. Det er derfor, det hedder en betinget dom. Betingelserne er nogle bestemte ting, personen skal overholde eller opfylde. Det kan f.eks. være, at man ikke laver ny kriminalitet i en periode. Ofte er det personer, der ikke tidligere er blevet straffet, der får en betinget dom. Hvis man får en ubetinget dom, skal man afsone straffen i et åbent eller lukket fængsel. Der er 13 fængsler i Danmark de fem er lukkede fængsler, og de otte er åbne fængsler. Lukkede fængsler er ofte omgivet af en ringmur eller måske et hegn, og der er alarmer, sensorer og overvågningskameraer de fleste steder, som holder øje med de indsatte. Det er her personer med de hårdeste domme afsoner deres straf. I åbne fængsler er der ingen særlige forhindringer, og man kan uden videre gå fra et åbent fængsel. De fleste dømte personer anbringes i et åbent fængsel. Hvis de derimod har fået en lang straf, eller der er risiko for flugt, kommer de til at sidde i et lukket fængsel. Indsatte der ikke overholder reglerne i de åbne fængsler eller forsøge at flygte, kan også ende i et lukket fængsel eller få forlænget deres straf. Samfundstjeneste er en form for straf, hvor den dømte skal udføre et arbejde for samfundet/staten i et bestemt antal timer i stedet for en bøde eller en fængselsstraf. Det kan f.eks. være på et plejehjem, et hospital eller et bibliotek. Arbejdet skal den dømte udføre i sin fritid. I 2013 blev dømt til samfundstjeneste. Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Det betyder, at børn under 15 år ikke kan komme i fængsel for en forbrydelse, de har begået. Og det er uanset, hvor alvorlig eller grov den er. Kriminelle under 15 år kan som straf blive anbragt i en institution for unge kriminelle. Det kan f.eks. være et sted, der ligger langt fra familie og venner. 6

7 Vidste du at... der er 13 fængsler og 36 arresthuse i Danmark med plads til over 4000 indsatte, varetægtsfængslede eller anholdte. de fleste anmeldelser af forbrydelser i Danmark er tyverier. i 2013 blev der indsat personer i de danske fængsler og arresthuse. Heraf var de kvinder og de mænd. hvert år bliver der begået ca lovovertrædelser af personer i alderen år. den kriminelle lavalder i Danmark blev sat ned til 14 år i 2010, men sat op til 15 år igen i 2012, da det var i modstrid med FN s anbefalinger. i 2009 blev ca. 1/3 af de løsladte fanger prøveløsladt, før de havde afsonet hele deres straf. På hjemmesiden Fængslet Forbudt for børn? kan I teste jeres viden om kriminalitet og fængsler i den store KRIMIQUIZ. 7

8 Hvorfor straffer vi kriminelle? Hvis man har begået noget kriminelt og er blevet dømt, skal man have en straf. Sådan er det i Danmark og i alle andre lande i verden. Men har du egentlig tænkt over, hvorfor vi straffer folk, når de overtræder loven? I Danmark er der groft sagt fire formål med at straffe personer, der har lavet noget ulovligt. 1.Straffen skal holde andre fra at gøre noget ulovligt. 2.Straffen skal holde den dømte fra at gøre noget ulovligt igen. 3.Den dømte skal have tid til at indse, at han har gjort noget forkert og ulovligt, og at det måske er gået ud over andre. 4.Resten af samfundet skal opleve, at der er en retfærdighed. At man bliver straffet for at gøre noget ulovligt. Dødsstraf eller livstidsdom Måden de enkelte lande straffer på kan være vidt forskellige. I Danmark blev dødsstraffen afskaffet ved lov i 1930, loven trådte i kraft i På det tidspunkt var den sidste dansker blevet henrettet i Der bliver stadig henrettet personer i mange lande rundt om i verden, bl.a. i USA hvor 32 af landets 50 stater udfører dødsstraf. I 2013 blev 778 personer henrettet i 22 forskellige lande, viser tal fra menneskerettigheds-organisationen Amnesty International. I Danmark er den hårdeste straf en livstidsdom, som bliver givet til særligt grove forbrydelser. Få personer kommer dog til at sidde i fængsel på livstid, altså til de dør. I gennemsnit sidder livstidsdømte i Danmark år i fængsel, men det er en individuel vurdering om en livstidsdømt skal prøveløslades, så derfor kan længden på afsoningen variere meget fra person til person. I Danmark straffer vi kriminelle for at få mindre kriminalitet. Sådan er virkeligheden desværre ikke helt, selvom der er mange, der ikke begår kriminalitet igen efter deres første tur i fængsel. En større gruppe af kriminelle havner nemlig flere gange bag tremmer og bliver på den måde ikke afskrækket af straffen. Nogle personer ender med at lave kriminalitet igen, selvom de har været i fængsel. 8 8

9 Opgaver i klassen Diskuter i klassen, om vi bør have strengere straffe i Danmark eller ej. Lav en politisk paneldebat, hvor de forskellige politiske partier i Danmark fremfører deres synspunkter om forbrydelse, straf og den kriminelle lavalder. Find information her: Retsvaesen%20og%20domstole.aspx Man kan dømme et samfund på, hvordan det behandler sine fanger, sagde den russiske forfatter Dostojevskij. Hvad mente han med det? På Filmcentralen.dk kan I se dokumentarfilmen Kulturkatedraler: Halden Fængsel om det topmoderne norske fængsel, som bliver kaldt Verdens mest humane fængsel. Se filmen her: Holdninger til forbrydelse og straf I Danmark er der forskellige holdninger til, hvordan vi bør straffe kriminelle og deres forbrydelser. Nogle mener, vi bør have strengere og længere straffe. Straffen skal virkelig jage en skræk i livet på folk, der kunne finde på at gøre noget ulovligt. De har den holdning, at strengere straffe fører til mindre kriminalitet. Andre i samfundet mener, at det ikke handler om, hvor hård eller lang straffen er. Det handler mere om at forebygge kriminalitet og skabe nye muligheder for personer, der risikerer at havne i kriminalitet. Det kan f.eks. være at skabe gode fritidstilbud i områder med meget kriminalitet. Eller det kan være at give indsatte i fængsler mulighed for at tage en uddannelse, så de har større chance for at få et job, når de kommer ud. Der er både tal der viser, at risikoen for at havne i fængsel er større, hvis du først har været inde at sidde. Men samtidig er der også tal, der viser, at de fleste holder sig fra kriminalitet efter den første dom og tur i fængsel. Så det er svært at sige, hvad der er rigtigt eller forkert. 9

10 Dagligdagen i fængslet Tiden kan føles lang, når man er indsat i et fængsel. Det vil de fleste fængselsfanger kunne skrive under på, også de interviewede i TV-serien. Og det er ikke helt uden grund. Som du lige har læst, er meningen jo, at de indsatte skal have tid til at tænke over det, de har gjort. De indsatte har dog forskellige muligheder for at fylde tiden ud. De kan dyrke idræt eller forskellige fritidsaktiviteter, de kan se TV eller læse bøger. Der er også ting, de skal lave. Alle indsatte skal enten arbejde, gå i skole eller være i behandling, mens de er i fængsel. De indsattes arbejdsdag er typisk syv timer om dagen. Arbejde Arbejdet som indsat kan være forskelligt. Det kan være praktisk arbejde for fængslet f.eks. rengøring, madlavning, tøjvask eller vedligeholdelse af fængslet. Det kan også være arbejde på værksteder, der producerer forskellige produkter f.eks. møbler, børster, klemmer, beslag og meget andet. De indsatte tjener en lille løn ved at arbejde, som de selv kan råde over. I tre af afsnittene i Fængslet Forbudt for børn følger vi de tre indsatte Brian, John og Rasmus på deres arbejde. De gør bl.a. rent, arbejder hos fængslets købmand og laver havearbejde. For det arbejde får de tre mænd ca. 9,50 kr. i timen. Undervisning Den indsatte kan også vælge at gå i skole og tage en uddannelse. Sidder en person længere tid i fængsel vil det være muligt at tage en længere uddannelse. Det lyder måske ikke som den store straf at få en uddannelse. Men muligheden for at tage en uddannelse, gå i skole eller tage en afgangsprøve kan måske hjælpe de indsatte til at komme videre med et liv uden kriminalitet. Det er både den indsatte, de pårørende og samfundet interesserede i. I et af afsnittene er vi med Loc i skole, hvor han er ved at tage en HF. Loc har siddet i fængsel det meste af sin ungdom, og det vil han gerne ændre på for fremtiden. Behandling Under et fængselsophold kan den indsatte modtage behandling, som kan skabe en større chance for, at den indsatte ikke kommer ud i kriminalitet igen efter løsladelsen. Behandling kan være mange ting det kan f.eks. være samtaler med en psykolog i forhold til psykiske problemer eller det kan være forskellige programmer, den indsatte kan følge, som kan give dem bedre færdigheder i forhold til deres adfærd og omgang med mennesker. I Fængslet Forbudt for børn? møder vi Sam, som modtager behandling i forhold til at kunne styre sin vrede. En stor del af de indsatte i fængslerne er misbrugere på den ene eller anden måde. Der kan f.eks. være tale om et alkoholmisbrug eller et narkomisbrug. Ofte kan misbruget hænge sammen med kriminaliteten, der er begået. Det er ikke usædvanligt, at et stort narkoforbrug har ført til tyveri eller røveri for at skaffe penge til misbruget. I kan få mere viden om de indsattes hverdag i fængslet på: dk/hverdag-i-fængslet-337.aspx. 10

11 Besøg udefra At få besøg har stor betydning for den indsatte både under opholdet, og når den indsatte løslades. Det er også vigtigt for den indsattes familie og venner at få lov til at mødes med den indsatte ikke mindst for børnene. Det er også godt for børnene at få fortalt, hvordan deres fængslede far eller mor har det. Hvordan de får mad, hvad de laver om dagen og om aftenen, så børnene ikke skal gå og bekymre sig. Det er godt at få snakket om det, der er sket, og hvordan de hver især har det. At bevare kontakten Erfaring viser, at når den indsatte bevarer kontakten til familie og venner, er der mindre risiko for, at han ender i ny kriminalitet. Omkring halvdelen af alle indsatte får dog aldrig besøg. Det kan der være forskellige grunde til. Enten kan den indsatte have haft en meget begrænset eller dårlig kontakt til sin familie inden indsættelsen og måske heller ikke nogen nære venner. Familie og venner kan også have slået hånden af den indsatte, eller den indsatte kan bevidst have fravalgt besøg for at skåne sig selv og sine pårørende for de nogen gange svære besøg, og det savn besøgene kan forstærke. En del indsatte er også udlændinge, og deres familier og venner bor for det meste langt væk, og derfor får de også færre besøg. Ved længere fængselsstraffe kan det være vanskeligt for den indsatte og de pårørende at fastholde kontakten, og for flere langtidsindsatte vil der typisk gå længere og længere tid mellem besøgene. I nogle tilfælde vil besøgene desværre helt stoppe. Et besøg i et arresthus kræver ofte, at der er en politibetjent til stede, indtil sagen er opklaret, og der er faldet dom. Det gælder i de tilfælde, hvor den indsatte har besøgs- og brevkontrol. Besøgs- og brevkontrol betyder, at politiet, som efterforsker sagen, skal gennemlæse alle breve, som den indsatte sender og modtager. De skal også overvære, hvis han får besøg udelukkende for at sikre, at der ikke bliver snakket om sagen. Hvis der skal være en politibetjent til stede, må den indsatte kun få et begrænset antal besøg. Kontrol og sikkerhed At komme på besøg i et arresthus eller et lukket fængsel er ikke sådan lige til, selv for pårørende til den indsatte. Først skal besøget godkendes af fængselspersonalet. Der er også en masse sikkerhedsprocedurer, de pårørende skal igennem inden besøget. Fængselspersonalet tjekker tasker, gaver og kager for ting, der ikke må medbringes i fængslet. De pårørende skal ofte gå gennem en metaldetektor, som også sikrer, at de ikke smugler ting med ind i fængslet. Der er gode grunde til, at sikkerheden skal være høj ved besøg i et arresthus eller et fængsel, og det vil de fleste kunne forstå. De mange sikkerhedstjek kan dog virke både skræmmende og uforståelige, især for mindre børn. I TV-serien begynder hvert afsnit med, at børnene Freja og Rasmus ankommer til fængslet og skal gennem et sikkerhedstjek. I et af afsnittene får fangen Rasmus besøg af sin kone og søn, som kommer helt til Statsfængslet Østjylland fra København. Sønnen ser højst sin far en gang om måneden, og besøgene er ofte korte. Der er mange indsatte, som skal deles om de samme besøg- 11

12 Opgaver i klassen I klassen kan I se en række små film om børns besøg i fængsler. Filmene er produceret til Kriminalforsorgen, som driver de danske fængsler. Hvordan oplever I de fire besøg? Se filmene her: Se også billeder fra besøgslejligheden på Anstalten ved Herstedvester. Diskuter i klassen, hvorfor det er en god idé med besøgslejligheder i fængsler, hvor de indsatte kan få overnattende besøg af familien. Se filmen her: I TV-seriens afsnit 4, får fangen Rasmus besøg af sin kone og søn. Hvordan oplever I besøget, og hvordan påvirker det sønnen ikke at kunne se sin far dagligt? srum, så besøgene varer højest et par timer og er ofte kortere. I et arresthus og i et lukket fængsel besøger man sin far eller mor i et besøgsrum. Det ligger ofte i et særligt besøgsafsnit, og man kan ikke komme ned og se, hvor ens far eller mor spiser, sover og så videre. I besøgsrummene er der forskelligt legetøj, blade, film, spil og andre ting, man kan lave sammen. Besøgslejligheder I de største lukkede fængsler er der indrettet særlige besøgslejligheder, hvor de indsatte kan være et døgn eller en hel weekend med deres familier. Her kan familien overnatte, lave mad, se fjernsyn og være sammen under mere hyggelige og hjemlige forhold end i de almindelige besøgslokaler. Besøg i åbne fængsler I de åbne fængsler er forholdene mere frie. Her kan familie og venner ofte komme på besøg lørdag og søndag i dagtimerne. I de åbne fængsler kan man de fleste steder medbringe flere ting end i de lukkede fængsler og i arresthusene. Der er legepladser, og mange steder kan man selv lave mad, og familie og venner kan både være på fællesarealerne og på den indsattes værelse. I de åbne fængsler kan de indsatte låne en mobiltelefon af fængslet og ringe til familie og venner. I arresthusene og i de lukkede fængsler kan man, efter aftale med personalet, få lov til at ringe til udvalgte numre. 12

13 Far eller mor bag tremmer Det er de færreste børn, der oplever, at én af deres forældre bliver sat bag tremmer. Men hvert år sker det alligevel for ca børn, og lige nu oplever godt 4000 børn, at de skal på besøg i et fængsel for at se den ene forælder. Desværre står mange af disse børn alene med de oplevelser og følelser, der er forbundet med at have en forælder i fængsel. Det kan være følelsen af savn, skyld, skam, ensomhed og svigt. Følelser det kan være meget svært at få talt med nogen om også ens nærmeste venner. Samtidig tumler børn til indsatte ofte med omverdens manglende viden om, hvad det vil sige at have en forælder i fængsel. Både børnene og samfundet oplever det som et tabu at have en fængslet forælder. Det vil sige, at det er noget, vi helst ikke taler om. Da politiet kom og hentede far Det er ikke alle børn til indsatte, der overværer deres far eller mor blive anholdt. Og heldigvis! For det kan være en skræmmende og skamfuld oplevelse at se sin far eller mor blive ført bort af politiet. I nogle tilfælde ved forælderen på forhånd, at en anholdelse lurer, og måske kan han nå at forberede både sig selv og familien på, hvad der skal til at ske. Men for de fleste kommer anholdelsen uventet for både den anholdte og familien. Oplevelsen af adskillelse er dog fælles for børn af indsatte, den anholdte forælder ikke er til stede i familien som før. Her fortæller en dreng om sin oplevelse som 12-årig, da både hans far og mor blev anholdt: Vores far var blevet arresteret om eftermiddagen Da var min mor blevet syg, hun var besvimet og kørt på hospitalet Hun kom og var så hos os om aftenen. Så kom politi- 13

14 et, de kom i flere biler med blåt lys. De skulle arrestere vores mor, og vi børn skulle i en anden bil og køres på børnehjem. Vi fik at vide, at de blev anholdt på grund af nogle stoffer. Det accepterede vi. Vi var små dengang Den første uge vidste vi ikke, hvor vores forældre var. Der gik 1 ½ måned, før vi kunne mødes med vores mor og 2 ½ måned, før vi så vores far. (Fra bogen Forældre i fængsel en undersøgelse af børns og forældres erfaringer, 1999) Hvad skal børnene vide? Far er på ferie, far er på forretningsrejse eller far har fået arbejde i udlandet. Der er mange forklaringer på, hvorfor far ikke kommer hjem. Det kan være svært både for den indsatte og for forælderen, der er tilbage, at få sagt sandheden: At far er kommet i fængsel. Det kan der være mange grunde til, men ofte er det fordi, forældrene gerne vil beskytte og skåne børnene for sandheden. Samtidig vil den indsatte ofte være skamfuld over den situation, børnene er blevet bragt i. I nogle tilfælde er børnene til de indsatte så små, at de ikke ved, hvad hverken kriminalitet eller fængsel er for noget. Men de oplever alligevel, at de ikke ser deres far eller mor så ofte, som de plejer, og det kan gøre dem utrygge og give dem et stort savn. Lidt større børn vil også registrere, at der er noget galt. De vil måske undre sig over, at de ikke ser eller taler i telefon, så ofte som de plejer, med deres far eller mor. De vil også kunne mærke på de voksne omkring dem, at der er sket noget vigtigt, som de ikke får af vide. Så de kan også begynde at bekymre sig. Store børn har ofte selv regnet ud, at deres mor eller far er kommet i fængsel, selv om forældrene ikke har fortalt dem noget. De har selv indhentet og stykket de informationer sammen, som de har hørt eller på anden vis fået fat i, og på den baggrund regnet ud, at moren eller faren nok er kommet i fængsel. Men de vil stadigvæk have mange ubesvarede spørgsmål, som de ikke kan få svar på uden de voksnes hjælp. Når en forælder bliver anholdt, skaber det usikkerhed i familien, og der er mange ubesvarede og svære spørgsmål i forhold til fremtiden. Det kan derfor være en stor hjælp, at de voksne er åbne for at tale med børnene om det, der bekymrer dem og den fælles usikkerhed. Mange børn af indsatte fortæller, at de troede, deres far eller mor var blevet syg eller død, eller at forældrene var blevet skilt, eller at de simpelthen havde glemt dem, og at de aldrig ville komme til se dem igen. For børn, hvad enten de er store eller små, kan det være et meget voldsomt svigt, at de voksne omkring dem ikke fortæller sandheden eller direkte lyver for dem. Også hvis de finder ud af det længe efter, at faren eller moren er blevet løsladt igen. Hvilket desværre ofte sker. Alle erfaringer viser, at børnene er bedst tjent ved at kende sandheden. Det giver dem mulighed for at forholde sig til virkeligheden, og de kan samtidig få hjælp af de voksne, som er omkring dem, og få talt med nogen, om det der er sket i familien. En 7-årig pige, som fik af vide, at hendes far pludselig var taget på ferie, fortæller: Jeg vidste ikke, hvor han var, men jeg vidste godt, at han ikke var taget på ferie. For han var aldrig før rejst uden at have sagt farvel. 14

15 Opgaver i klassen Hvad ville for jer være det værste ved ikke at kunne se én af dine forældre? Læs uddraget af sangteksten på side 2 og tal om, hvorfor det kan være svært at fortælle andre, at man har en forælder bag tremmer. Hør hele sangen her: Forestil jer, at én af jeres forældre er kommet i fængsel. Hvad ville I komme til at savne mest? Prøv at beskrive jeres følelser og tanker i et brev eller en video-dagbog til jeres indsatte forælder. Kriminalforsorgen har fået produceret fire små film, som viser børn af indsattes besøg i forskellige typer af fængsler. Lav en kort beskrivelse af de fire børn/unge i filmene, og hvordan de hver især reagerer på at besøge deres fædre i fængslerne. Se filmene her: (Fra bogen Forældre i fængsel en undersøgelse af børns og forældres erfaringer, 1999) At føle sig vred og svigtet I første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? fortæller Brian, at især hans datter har haft det svært med, at han sidder i fængsel. Hun har måske været vred på ham og følt sig svigtet. Det er ikke ualmindelige følelser blandt børn af indsatte. Børnene kan også føle, at forælderens dom rammer dem. De kan ikke se deres far, når de vil. Samtidig kan de også føle, at de skal stå til regnskab over for omverdens syn på kriminelle og indsatte. Der kan være nogen i klassen, der sladrer og taler grimt om forælderen. Eller venner og klassekammerater sætter lighedstegn mellem barnet og forælderen. Hvis din far er kriminel, så er du også kriminel eller hendes far er tyv, så du må hellere passe på dine ting, når hun er i nærheden. Det kan være utrolig hårdt at blive mødt på denne måde, når man i forvejen er ked af det og savner forælderen. Nogen børn føler sig misforstået og bliver måske ligefrem drillet på grund af, at de har en forælder i fængsel, og det kan være med til, at de isolerer sig socialt. Det handler dog ofte om, at de andre børn har svært ved at sætte sig ind i og forstå, hvad det vil sige at være i fængsel og have en forælder i fængsel. For rigtig mange børn af indsatte kan det være svært at tale om at have en far eller mor i fængsel. For andre kan det være meget svært at sætte sig ind i, hvordan det føles, hvis din far pludselig er væk, og du kun kan besøge ham på korte ugentlige besøg eller sjældnere. 15

16 Ofre og gerningsmænd Indtil videre har det mest handlet om de indsatte i fængslerne, som har begået en forbrydelse. Det skal nu handle om ofrene for forbrydelsen en vigtig og ofte overset gruppe. Bag mange forbrydelser gemmer sig nemlig et eller flere ofre. Det kan være personer, som er blevet overfaldet i forbindelse med et tyveri eller indbrud, har været udsat for vold eller er blevet ramt af en flugtbilist. Ofre kan også være pårørende til personer, der er blevet dræbt i forbindelse med en forbrydelse. Fælles for dem alle er, at de har haft en forbrydelse tæt inde på livet. For mange ofre og pårørende kan det have alvorlige og store konsekvenser, når man bliver udsat for en forbrydelse. Et voldeligt overfald kan give både fysiske og psykiske problemer for ofret. Ofre kan blive lænket til kørestole, de kan miste muligheden for at kunne arbejde, og de kan genopleve forbrydelsen i voldsomme mareridt i lang tid efter, det er sket. De efterladte i forbindelse med et mord skal lære at leve med savnet af den døde. Som offer for en forbrydelse kan man søge om erstatning fra staten. Det er dog kun et lille plaster på såret i forhold til måske at være blevet invalid på livstid eller ikke kunne arbejde. Forbindelse til offer I mange forbrydelser kender offer og gerningsmand hinanden. Man siger, de har en relation. De kan f.eks. være venner, kærester, mand og kone eller bare kende hinanden overfladisk. Det gælder for eksempel i mange voldssager. I andre forbrydelser er der ingen forbindelse mellem offer og gerningsmand. Det kan handle om tilfældigheder, at ofret har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. For eksempel på en tankstation under et røveri, eller i et fodgængerfelt hvor en bilist kører over for rødt. Foreninger for ofre og pårørende Som I kunne læse i afsnittet om, hvorfor vi straffer, så skal den indsatte bl.a. tænke over og indse, at hans forbrydelse kan have gået ud over andre. Her tænker man på ofrene og de pårørende til ofrene. I Danmark er der en række foreninger, der arbejder for at hjælpe ofre for forbrydelser. I kan læse mere om foreningerne her: Foreningen Hjælp voldsofre: Ofre for seksuelle overgreb: Ofre for kærestevold: Politiets offerrådgivning: 16

17 Opgaver i klassen I nogle voldssager bliver ofret invalid på livstid, mens gerningsmanden efter få år er på fri fod igen. Er det rimeligt? Hvorfor/ hvorfor ikke? Flere kvinder end mænd er ofre for personfarlig kriminalitet (vold og overfald). Hvorfor tror I, det er sådan? I klassen kan I undersøge fænomenet hadforbrydelser (hate crimes, som er det engelske ord), hvor forbrydelserne knytter sig til racisme og fordomme mod bestemte personer og grupper i samfundet. Find mere information om hadforbrydelser på følgende hjemmesider: Forbrydere og stereotyper Mange af vores forestillinger om forbrydere og kriminelle har vi fra film, bøger og tegneserier. Tænk blot på skurkene i James Bond, Bjørnebanden, Sorteper eller Olsenbanden. Hvis vi fik til opgave at tegne en forbryder, så ville de fleste af os sikkert tegne nogle af de her kendetegn: En mand, skægstubbe, en cigaret i mundvigen, skaldet, muskuløs, en tatovering og måske mørk hudfarve. Men sådan ser en forbryder jo nødvendigvis ikke ud. De kan være lige så forskellige som mennesker nu en gang er. Man siger, at vi har et forenklet og stereotypt billede af, hvordan en forbryder ser ud. Det betyder, at vores billede af en forbryder er farvet af fordomme, og hvordan en forbryder bliver fremstillet i medierne f.eks. i aviser, film og bøger. Det er nu ikke helt forkert at tænke på en mand, hvis du hører ordet KRIMINEL. Statistikken viser nemlig, at der er langt flere mænd end kvinder, der begår kriminalitet. I 2013 var over 90 % af de indsatte i de danske fængsler og arresthuse mænd, mens kun ca. 10 % var kvinder. 17

18 Opgaver i klassen Gå på opdagelse i Carl August Lorenzens liv ( ). Find mere information her: Hvordan adskiller Carl August Lorenzens historie sig fra jeres forestilling om en forbryder? Hvordan vil I tegne en forbryder? På hjemmesiden Fængslet Forbudt for børn? kan I lave jeres egne forbrydere i FORBRYDERENS ANATOMI. Hvordan lever de indsatte i Tv-serien op til jeres forestillinger om en forbryder? Og på hvilke måder adskiller de sig fra jeres typiske forestillinger om en forbryder? Indbrudstyv og multikunstner Vores forestillinger om forbrydere er ofte fyldt af fordomme og stereotyper. Du skal nu møde en person, som på en måde har en fælles historie med mange andre kriminelle, men alligevel er der noget helt særligt over ham. Carl August Lorentzen blev født i 1896 på Frederiksberg som andet barn i en søskendeflok på fire. Han var både en kvik og kreativ knægt. Faren drak desværre for meget og mistede sit arbejde som smed. Det gjorde familien fattig, og de havde sjældent råd til mad. I 1905 blev forældrene skilt, lille Carl August var 9 år gammel. Sammen med sin kusine Lona begyndte han tidligt at stjæle. De stjal blandt andet fuglefoder fra ældre damer og æbler fra Kongens Have. Carl August stjal for at overleve, men han fandt også hurtigt ud af, at han var god til at stjæle. Han var fingernem og hurtig, og det blev begyndelsen på en kriminel karriere for den kvikke og kreative dreng. I 1912 kom Carl August første gang i fængsel, han var 17 år gammel. Hans speciale var at bryde ind i pengeskabe, og da et pengeskabsfirma reklamerede med, at de havde lavet et indbrudssikret pengeskab, udfordrede Carl August firmaet. Han brød ind i skabet og lagde en seddel med teksten Jeg kan. Han lod en større sum penge ligge i skabet. Mens han var i fængsel tegnede og malede han meget. Han lavede tegneserier, snittede spændende figurer i træ og var meget vellidt blandt alle de andre fanger og fængselspersonalet. I julen 1949 brød Carl August ud af fængslet ved at grave en lang tunnel fra sin celle ud i friheden. Han nåede dog kun at være på fri fod i et par dage, før han blev fundet og sat i fængsel igen. Carl August Lorenzen døde 1. juni 1958 i Horsens Statsfængsel. Gennem sit 62-årige liv sad han 39 år i fængsel. I 1986 blev der lavet en spillefilm om Carl August Lorentzens liv og fangeflugt. 18

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

INDHOLD. 3 Om materialet. 4 I fængsel - afsnit 1. 5 Vred og rasende - afsnit 2. 7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3. 10 De indsattes børn - afsnit 4

INDHOLD. 3 Om materialet. 4 I fængsel - afsnit 1. 5 Vred og rasende - afsnit 2. 7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3. 10 De indsattes børn - afsnit 4 UNDERVISNINGSFORLØB Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup

www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup 6 2012 Røveriet mod kiosken i Kværndrup Af kriminalassistent Svend Andersen, Lokalpolitiet Fåborg-Midtfyn,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse

Retspolitik. Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Retspolitik Helhedsorienteret kriminalitetsbekæmpelse Alle er lige for loven og har ret til at blive mødt med anerkendelse - uanset hvem de er, hvad de har gjort, eller hvilken livssituation de står i.

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Bag tremmer APROPOS. Hvis du sidder og nyder en is på Sankt Hans torv, 050 *

Bag tremmer APROPOS. Hvis du sidder og nyder en is på Sankt Hans torv, 050 * APROPOS Bag tremmer Hvis du sidder og nyder en is på Sankt Hans torv, sidder der mindre end 100 meter væk omkring 90 mennesker i små celler, deres hverdag er styret af fængselsbetjente, de får lov til

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd?

Ungdomsklubber. Hæleri. - er det prisen værd? Ungdomsklubber Hæleri - er det prisen værd? 1 Unge og hæleri Hvorfor er det vigtigt at snakke om hæleri? Køb og salg af stjålne varer er udbredt, men mange unge (og voksne) kender ikke begrebet hæleri

Læs mere

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN

RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM SEKSUELLE OVERGREB RETTEN ER IKKE ET STED FOR BØRN Børn som vidner i sager om seksuelle overgreb BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE RETSSAGER OM

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD

Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Forebyggelse af VOLD OG OVERFALD Det Kriminalpræventive Råd Denne folder er til dig...... som måske er usikker på, hvordan du vil reagere på en mulig voldelig situation. Faren for at blive udsat for vold

Læs mere

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND

KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND 22. oktober 2007 KRIMINALITET OG SOCIAL BAGGRUND Af Niels Glavind Skal man tegne en social profil af et samfund, kan man ikke nøjes med samfundets solside. Man må også se på dets skyggesider. Kriminalitet

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

71, stk. 3? 5. juni 1849.

71, stk. 3? 5. juni 1849. Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 1? Hvad omhandler Grundlovens 71, stk. 3? Den personlige frihed er ukrænkelig. Enhver der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvad omhandler Grundlovens

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 1. Jule-aften, Struer: En taxikunde tildeler chauffør knytnæveslag fordi han skal betale 50 kroner i gebyr for kørsel uden for kommunegrænsen. I

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

KEND DIN RET. RetsLex

KEND DIN RET. RetsLex KEND DIN RET RetsLex Domstolsstyrelsen 2012 INDHOLD Forord 3 Rettens arbejde 4 Sagstyper 4 Civile sager 4 Straffesager 5 Fogedsager 6 Skiftesager 7 Tinglysning 7 Notar 8 Straffesagen: 8 Aktører og forløb

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2001 Frederiksholms Kanal 16 Den 24. oktober 2001 1220 Kbh. K. J.nr. G 3104 Vejledning til ofre for forbrydelser og udpegning af en kontaktperson for vidner 1. Indledning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Munkegårdens elevhåndbog

Munkegårdens elevhåndbog 2015 Tilhører: Din dagligdag: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag weekend 8.00-8.45 Morgenmad og morgenrutiner i husene (ikke dagelever) 9.00-10.30 Bo-uv. I hvert sit hus dagelever på Vejrupvej 10.30-10.45

Læs mere

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg

Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Undervisningsmateriale & film Drengene fra Tingbjerg Kære lærer, Filmen og undervisningsmaterialet kan give dine elever en viden om livet som ung indvandrere. Elverne får inspiration og I kan bruge filmen,

Læs mere

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje 2013 1 Formål Da Arresten genåbnede med ny permanent

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen 4. I fængsel udflugter fra fængslet Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen De 3 ældre medlemmer af Churchill-klubben fra Brønderslev-Afdelingen blev også indsat i Aalborg arrest. Da de andre

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

BOLIGEJERENS ABC: HOLD TYVENE UDE ALT HVAD DU BØR VIDE OM INDBRUD

BOLIGEJERENS ABC: HOLD TYVENE UDE ALT HVAD DU BØR VIDE OM INDBRUD BOLIGEJERENS ABC: HOLD TYVENE UDE ALT HVAD DU BØR VIDE OM INDBRUD DANMARK HAR EN KEDELIG REKORD Familien Halberg en typisk dansk familie I 1. kvartal af 2013 var der 10.776 indbrud i Danmark. Det svarer

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013

Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Kriminalitet og Tryghed i tal, 2013 Indledning Dette er en tillægsrapport til Ishøj Kommunes fælles mål og grundlæggende principper for den sammenhængende kriminalitetsforebyggende og tryghedsskabende

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider

Vold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige

Læs mere