INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf"

Transkript

1 ELEVHÆFTE

2 Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget, jeg går og finder på At far er i fængsel, ka jeg aldrig helt forstå Omkvæd til sangen En Grimmasse Der Ka Passe fra CD en Indefra (2005). Sunget og skrevet af Fangekoret Vridsløselille. INDHOLD 3 En tur bag tremmer 4 Klokken er du er anholdt! 6 Fakta 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf 10 Dagligdagen i fængslet 11 Besøg udefra KOLOFON Tekst og layout: Rune Jellesen Smith Grafik: SpildAfTid Udarbejdet i samarbejde med Filmselskabet og Kriminalforsorgen. Marts Far eller mor bag tremmer 16 Ofre og gerningsmænd 17 Forbrydere og stereotyper 18 Indbrudstyv og multikunstner 2

3 En tur bag tremmer Du skal nu på en tur ind i en lukket verden, som de færreste har oplevet indefra nemlig et fængsel. Når du hører ordet FÆNGSEL, så tænker du måske på skumle forbrydere, fangenumre og stribede trøjer. Eller på fængselsbetjente med geværer, klamme fængselsceller og bakker med vand og tørt brød. Sådan er virkeligheden nu ikke helt for de ca personer, som dagligt sidder i de danske fængsler og arresthuse. De får hver dag de samme antal måltider som dig. De arbejder, træner, uddanner sig og prøver at få en dagligdag til at hænge sammen bag tremmer. Hver med deres historie i bagagen. Alle har de dog det til fælles, at de har overtrådt straffeloven og er blevet fængslet. Nogle ligner måske den typiske forbryder, men mange ser helt almindelige ud, nærmest som din far eller mor. Flere af dem ER faktisk forældre, og hvert år må over 4000 børn dagligt undvære enten far eller mor, fordi de sidder i fængsel. Din klasse skal nu arbejde med TV-serien Fængslet Forbudt for børn? Forhåbentlig bliver du klogere på en række ting om fængsler, kriminalitet, forbrydelser og straf. Du skulle også gerne få et større indblik i, hvad det vil sige at være indsat i et dansk fængsel og ikke mindst, hvilken betydning de indsattes forbrydelser har for ofrene og deres egne børn. God fornøjelse til en tur bag tremmer! 3

4 Klokken er Du er anholdt! Ryk direkte i fængsel lyder det i spillet Matador, hvis man trækker et uheldigt kort. Så hurtigt går det ikke helt i virkeligheden. Før en person havner i fængsel, er der sket en forbrydelse personen har overtrådt straffeloven og er blevet anholdt. Det kan være for vold, hærværk, tyveri eller måske ligefrem mord. I Danmark bliver der hvert år anmeldt mellem forbrydelser, men det er kun ca af anmeldelserne, der ender med en anholdelse. Endnu færre bliver dømt og sat i fængsel. Det er fordi, mange af forbrydelserne kan være rigtig svære at opklare for politiet, det gælder f.eks. for tyveri og hærværk. I retssalen Når politiet først har anholdt en person for en forbrydelse, skal personen for en dommer inden for 24 timer det kalder man for et grundlovsforhør. Her skal dommeren afgøre, om personen skal løslades eller varetægtsfængsles. I Danmark er man uskyldig, til det modsatte er bevist, og det skal en forsvarer og en anklager forsøge at bevise eller modbevise over for en dommer. Forsvareren er den advokat, der forsvarer den anholdte, mens anklageren er ansat hos politiet og dermed staten. Hvis dommeren ikke sætter den anholdte på fri fod efter grundlovsforhøret, bliver den anholdte varetægtsfængslet, dvs. at han skal blive siddende i et arresthus, mens sagen bliver undersøgt af politiet. Under retssagen bliver den anholdte løbende indkaldt til retten, hvor forsvareren og anklageren udspørger personen i forhold til forbrydelsen. Der bliver også indkaldt vidner, som måske har overværet forbrydelsen, og politiets efterforskere fremlægger, hvad de har undersøgt på gerningsstedet. I nogle tilfælde har den anholdte mulighed for at være hjemme, mens sagen kører. Det kommer bl.a. an på, hvor grov forbrydelsen har været, om man bliver varetægtsfængslet i et arresthus eller ej. Man kan kun blive varetægtsfængslet i fire uger ad gangen. For nogle forbrydelser kan det dog tage lang tid, før der kommer en afgørelse i sagen. Her kan dommeren forlænge varetægtsfængslingen flere gange. Dommen Som afslutning på sagen er det dommerens opgave at give den sigtede en dom. Det kan være alt fra en bøde, samfundstjeneste eller en fængselsdom. Hvis der er tale om en mindre forbrydelse, kan den måske give to måneder i et åbent fængsel, mens grove forbrydelser som mord kan give op til 16 år eller livstid. 4

5 Opgaver i klassen Hvilke forbrydelser/lovovertrædelser kender I? Skriv ned i jeres hæfter. I klassen kan I lave en fælles brainstorm over de forbrydelser og lovovertrædelser, I kender. På hjemmesiden Fængslet Forbud for børn? kan I afprøve jeres viden om forbrydelser i FORBRYDERNES TOP 10. Lav et rollespil over en forbrydelse, der bliver anmeldt og fører til en anholdelse, en retssag, en dom, en fængselsstraf. Fordel de forskellige forløb og roller mellem klassens elever. Det gælder bl.a. anholdte, anmelder, politi, forsvarer, anklager, dommer, retsbetjente, fængselsbetjente m.m. Klassen kan overvære et grundlovsforhør eller en retssag i Byretten. I Danmark er alle retsmøder som udgangspunkt offentlige. Det vil sige, at borgere, pårørende og journalister har adgang til alle retsmøder. 5

6 FAKTA Et arresthus er et form for fængsel, hvor der først og fremmest sidder anholdte og varetægtsfængslede. Åbne og lukkede fængsler er betegnelsen for to forskellige typer fængsler. Betinget og ubetinget dom er to forskellige måder at straffe en forbrydelse på. Ved en betinget dom er den dømte skyldig i forbrydelsen, men er fritaget for at afsone straffen i et fængsel. Den dømte kan kun få en betinget dom på visse betingelser. Det er derfor, det hedder en betinget dom. Betingelserne er nogle bestemte ting, personen skal overholde eller opfylde. Det kan f.eks. være, at man ikke laver ny kriminalitet i en periode. Ofte er det personer, der ikke tidligere er blevet straffet, der får en betinget dom. Hvis man får en ubetinget dom, skal man afsone straffen i et åbent eller lukket fængsel. Der er 13 fængsler i Danmark de fem er lukkede fængsler, og de otte er åbne fængsler. Lukkede fængsler er ofte omgivet af en ringmur eller måske et hegn, og der er alarmer, sensorer og overvågningskameraer de fleste steder, som holder øje med de indsatte. Det er her personer med de hårdeste domme afsoner deres straf. I åbne fængsler er der ingen særlige forhindringer, og man kan uden videre gå fra et åbent fængsel. De fleste dømte personer anbringes i et åbent fængsel. Hvis de derimod har fået en lang straf, eller der er risiko for flugt, kommer de til at sidde i et lukket fængsel. Indsatte der ikke overholder reglerne i de åbne fængsler eller forsøge at flygte, kan også ende i et lukket fængsel eller få forlænget deres straf. Samfundstjeneste er en form for straf, hvor den dømte skal udføre et arbejde for samfundet/staten i et bestemt antal timer i stedet for en bøde eller en fængselsstraf. Det kan f.eks. være på et plejehjem, et hospital eller et bibliotek. Arbejdet skal den dømte udføre i sin fritid. I 2013 blev dømt til samfundstjeneste. Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år. Det betyder, at børn under 15 år ikke kan komme i fængsel for en forbrydelse, de har begået. Og det er uanset, hvor alvorlig eller grov den er. Kriminelle under 15 år kan som straf blive anbragt i en institution for unge kriminelle. Det kan f.eks. være et sted, der ligger langt fra familie og venner. 6

7 Vidste du at... der er 13 fængsler og 36 arresthuse i Danmark med plads til over 4000 indsatte, varetægtsfængslede eller anholdte. de fleste anmeldelser af forbrydelser i Danmark er tyverier. i 2013 blev der indsat personer i de danske fængsler og arresthuse. Heraf var de kvinder og de mænd. hvert år bliver der begået ca lovovertrædelser af personer i alderen år. den kriminelle lavalder i Danmark blev sat ned til 14 år i 2010, men sat op til 15 år igen i 2012, da det var i modstrid med FN s anbefalinger. i 2009 blev ca. 1/3 af de løsladte fanger prøveløsladt, før de havde afsonet hele deres straf. På hjemmesiden Fængslet Forbudt for børn? kan I teste jeres viden om kriminalitet og fængsler i den store KRIMIQUIZ. 7

8 Hvorfor straffer vi kriminelle? Hvis man har begået noget kriminelt og er blevet dømt, skal man have en straf. Sådan er det i Danmark og i alle andre lande i verden. Men har du egentlig tænkt over, hvorfor vi straffer folk, når de overtræder loven? I Danmark er der groft sagt fire formål med at straffe personer, der har lavet noget ulovligt. 1.Straffen skal holde andre fra at gøre noget ulovligt. 2.Straffen skal holde den dømte fra at gøre noget ulovligt igen. 3.Den dømte skal have tid til at indse, at han har gjort noget forkert og ulovligt, og at det måske er gået ud over andre. 4.Resten af samfundet skal opleve, at der er en retfærdighed. At man bliver straffet for at gøre noget ulovligt. Dødsstraf eller livstidsdom Måden de enkelte lande straffer på kan være vidt forskellige. I Danmark blev dødsstraffen afskaffet ved lov i 1930, loven trådte i kraft i På det tidspunkt var den sidste dansker blevet henrettet i Der bliver stadig henrettet personer i mange lande rundt om i verden, bl.a. i USA hvor 32 af landets 50 stater udfører dødsstraf. I 2013 blev 778 personer henrettet i 22 forskellige lande, viser tal fra menneskerettigheds-organisationen Amnesty International. I Danmark er den hårdeste straf en livstidsdom, som bliver givet til særligt grove forbrydelser. Få personer kommer dog til at sidde i fængsel på livstid, altså til de dør. I gennemsnit sidder livstidsdømte i Danmark år i fængsel, men det er en individuel vurdering om en livstidsdømt skal prøveløslades, så derfor kan længden på afsoningen variere meget fra person til person. I Danmark straffer vi kriminelle for at få mindre kriminalitet. Sådan er virkeligheden desværre ikke helt, selvom der er mange, der ikke begår kriminalitet igen efter deres første tur i fængsel. En større gruppe af kriminelle havner nemlig flere gange bag tremmer og bliver på den måde ikke afskrækket af straffen. Nogle personer ender med at lave kriminalitet igen, selvom de har været i fængsel. 8 8

9 Opgaver i klassen Diskuter i klassen, om vi bør have strengere straffe i Danmark eller ej. Lav en politisk paneldebat, hvor de forskellige politiske partier i Danmark fremfører deres synspunkter om forbrydelse, straf og den kriminelle lavalder. Find information her: Retsvaesen%20og%20domstole.aspx Man kan dømme et samfund på, hvordan det behandler sine fanger, sagde den russiske forfatter Dostojevskij. Hvad mente han med det? På Filmcentralen.dk kan I se dokumentarfilmen Kulturkatedraler: Halden Fængsel om det topmoderne norske fængsel, som bliver kaldt Verdens mest humane fængsel. Se filmen her: Holdninger til forbrydelse og straf I Danmark er der forskellige holdninger til, hvordan vi bør straffe kriminelle og deres forbrydelser. Nogle mener, vi bør have strengere og længere straffe. Straffen skal virkelig jage en skræk i livet på folk, der kunne finde på at gøre noget ulovligt. De har den holdning, at strengere straffe fører til mindre kriminalitet. Andre i samfundet mener, at det ikke handler om, hvor hård eller lang straffen er. Det handler mere om at forebygge kriminalitet og skabe nye muligheder for personer, der risikerer at havne i kriminalitet. Det kan f.eks. være at skabe gode fritidstilbud i områder med meget kriminalitet. Eller det kan være at give indsatte i fængsler mulighed for at tage en uddannelse, så de har større chance for at få et job, når de kommer ud. Der er både tal der viser, at risikoen for at havne i fængsel er større, hvis du først har været inde at sidde. Men samtidig er der også tal, der viser, at de fleste holder sig fra kriminalitet efter den første dom og tur i fængsel. Så det er svært at sige, hvad der er rigtigt eller forkert. 9

10 Dagligdagen i fængslet Tiden kan føles lang, når man er indsat i et fængsel. Det vil de fleste fængselsfanger kunne skrive under på, også de interviewede i TV-serien. Og det er ikke helt uden grund. Som du lige har læst, er meningen jo, at de indsatte skal have tid til at tænke over det, de har gjort. De indsatte har dog forskellige muligheder for at fylde tiden ud. De kan dyrke idræt eller forskellige fritidsaktiviteter, de kan se TV eller læse bøger. Der er også ting, de skal lave. Alle indsatte skal enten arbejde, gå i skole eller være i behandling, mens de er i fængsel. De indsattes arbejdsdag er typisk syv timer om dagen. Arbejde Arbejdet som indsat kan være forskelligt. Det kan være praktisk arbejde for fængslet f.eks. rengøring, madlavning, tøjvask eller vedligeholdelse af fængslet. Det kan også være arbejde på værksteder, der producerer forskellige produkter f.eks. møbler, børster, klemmer, beslag og meget andet. De indsatte tjener en lille løn ved at arbejde, som de selv kan råde over. I tre af afsnittene i Fængslet Forbudt for børn følger vi de tre indsatte Brian, John og Rasmus på deres arbejde. De gør bl.a. rent, arbejder hos fængslets købmand og laver havearbejde. For det arbejde får de tre mænd ca. 9,50 kr. i timen. Undervisning Den indsatte kan også vælge at gå i skole og tage en uddannelse. Sidder en person længere tid i fængsel vil det være muligt at tage en længere uddannelse. Det lyder måske ikke som den store straf at få en uddannelse. Men muligheden for at tage en uddannelse, gå i skole eller tage en afgangsprøve kan måske hjælpe de indsatte til at komme videre med et liv uden kriminalitet. Det er både den indsatte, de pårørende og samfundet interesserede i. I et af afsnittene er vi med Loc i skole, hvor han er ved at tage en HF. Loc har siddet i fængsel det meste af sin ungdom, og det vil han gerne ændre på for fremtiden. Behandling Under et fængselsophold kan den indsatte modtage behandling, som kan skabe en større chance for, at den indsatte ikke kommer ud i kriminalitet igen efter løsladelsen. Behandling kan være mange ting det kan f.eks. være samtaler med en psykolog i forhold til psykiske problemer eller det kan være forskellige programmer, den indsatte kan følge, som kan give dem bedre færdigheder i forhold til deres adfærd og omgang med mennesker. I Fængslet Forbudt for børn? møder vi Sam, som modtager behandling i forhold til at kunne styre sin vrede. En stor del af de indsatte i fængslerne er misbrugere på den ene eller anden måde. Der kan f.eks. være tale om et alkoholmisbrug eller et narkomisbrug. Ofte kan misbruget hænge sammen med kriminaliteten, der er begået. Det er ikke usædvanligt, at et stort narkoforbrug har ført til tyveri eller røveri for at skaffe penge til misbruget. I kan få mere viden om de indsattes hverdag i fængslet på: dk/hverdag-i-fængslet-337.aspx. 10

11 Besøg udefra At få besøg har stor betydning for den indsatte både under opholdet, og når den indsatte løslades. Det er også vigtigt for den indsattes familie og venner at få lov til at mødes med den indsatte ikke mindst for børnene. Det er også godt for børnene at få fortalt, hvordan deres fængslede far eller mor har det. Hvordan de får mad, hvad de laver om dagen og om aftenen, så børnene ikke skal gå og bekymre sig. Det er godt at få snakket om det, der er sket, og hvordan de hver især har det. At bevare kontakten Erfaring viser, at når den indsatte bevarer kontakten til familie og venner, er der mindre risiko for, at han ender i ny kriminalitet. Omkring halvdelen af alle indsatte får dog aldrig besøg. Det kan der være forskellige grunde til. Enten kan den indsatte have haft en meget begrænset eller dårlig kontakt til sin familie inden indsættelsen og måske heller ikke nogen nære venner. Familie og venner kan også have slået hånden af den indsatte, eller den indsatte kan bevidst have fravalgt besøg for at skåne sig selv og sine pårørende for de nogen gange svære besøg, og det savn besøgene kan forstærke. En del indsatte er også udlændinge, og deres familier og venner bor for det meste langt væk, og derfor får de også færre besøg. Ved længere fængselsstraffe kan det være vanskeligt for den indsatte og de pårørende at fastholde kontakten, og for flere langtidsindsatte vil der typisk gå længere og længere tid mellem besøgene. I nogle tilfælde vil besøgene desværre helt stoppe. Et besøg i et arresthus kræver ofte, at der er en politibetjent til stede, indtil sagen er opklaret, og der er faldet dom. Det gælder i de tilfælde, hvor den indsatte har besøgs- og brevkontrol. Besøgs- og brevkontrol betyder, at politiet, som efterforsker sagen, skal gennemlæse alle breve, som den indsatte sender og modtager. De skal også overvære, hvis han får besøg udelukkende for at sikre, at der ikke bliver snakket om sagen. Hvis der skal være en politibetjent til stede, må den indsatte kun få et begrænset antal besøg. Kontrol og sikkerhed At komme på besøg i et arresthus eller et lukket fængsel er ikke sådan lige til, selv for pårørende til den indsatte. Først skal besøget godkendes af fængselspersonalet. Der er også en masse sikkerhedsprocedurer, de pårørende skal igennem inden besøget. Fængselspersonalet tjekker tasker, gaver og kager for ting, der ikke må medbringes i fængslet. De pårørende skal ofte gå gennem en metaldetektor, som også sikrer, at de ikke smugler ting med ind i fængslet. Der er gode grunde til, at sikkerheden skal være høj ved besøg i et arresthus eller et fængsel, og det vil de fleste kunne forstå. De mange sikkerhedstjek kan dog virke både skræmmende og uforståelige, især for mindre børn. I TV-serien begynder hvert afsnit med, at børnene Freja og Rasmus ankommer til fængslet og skal gennem et sikkerhedstjek. I et af afsnittene får fangen Rasmus besøg af sin kone og søn, som kommer helt til Statsfængslet Østjylland fra København. Sønnen ser højst sin far en gang om måneden, og besøgene er ofte korte. Der er mange indsatte, som skal deles om de samme besøg- 11

12 Opgaver i klassen I klassen kan I se en række små film om børns besøg i fængsler. Filmene er produceret til Kriminalforsorgen, som driver de danske fængsler. Hvordan oplever I de fire besøg? Se filmene her: Se også billeder fra besøgslejligheden på Anstalten ved Herstedvester. Diskuter i klassen, hvorfor det er en god idé med besøgslejligheder i fængsler, hvor de indsatte kan få overnattende besøg af familien. Se filmen her: I TV-seriens afsnit 4, får fangen Rasmus besøg af sin kone og søn. Hvordan oplever I besøget, og hvordan påvirker det sønnen ikke at kunne se sin far dagligt? srum, så besøgene varer højest et par timer og er ofte kortere. I et arresthus og i et lukket fængsel besøger man sin far eller mor i et besøgsrum. Det ligger ofte i et særligt besøgsafsnit, og man kan ikke komme ned og se, hvor ens far eller mor spiser, sover og så videre. I besøgsrummene er der forskelligt legetøj, blade, film, spil og andre ting, man kan lave sammen. Besøgslejligheder I de største lukkede fængsler er der indrettet særlige besøgslejligheder, hvor de indsatte kan være et døgn eller en hel weekend med deres familier. Her kan familien overnatte, lave mad, se fjernsyn og være sammen under mere hyggelige og hjemlige forhold end i de almindelige besøgslokaler. Besøg i åbne fængsler I de åbne fængsler er forholdene mere frie. Her kan familie og venner ofte komme på besøg lørdag og søndag i dagtimerne. I de åbne fængsler kan man de fleste steder medbringe flere ting end i de lukkede fængsler og i arresthusene. Der er legepladser, og mange steder kan man selv lave mad, og familie og venner kan både være på fællesarealerne og på den indsattes værelse. I de åbne fængsler kan de indsatte låne en mobiltelefon af fængslet og ringe til familie og venner. I arresthusene og i de lukkede fængsler kan man, efter aftale med personalet, få lov til at ringe til udvalgte numre. 12

13 Far eller mor bag tremmer Det er de færreste børn, der oplever, at én af deres forældre bliver sat bag tremmer. Men hvert år sker det alligevel for ca børn, og lige nu oplever godt 4000 børn, at de skal på besøg i et fængsel for at se den ene forælder. Desværre står mange af disse børn alene med de oplevelser og følelser, der er forbundet med at have en forælder i fængsel. Det kan være følelsen af savn, skyld, skam, ensomhed og svigt. Følelser det kan være meget svært at få talt med nogen om også ens nærmeste venner. Samtidig tumler børn til indsatte ofte med omverdens manglende viden om, hvad det vil sige at have en forælder i fængsel. Både børnene og samfundet oplever det som et tabu at have en fængslet forælder. Det vil sige, at det er noget, vi helst ikke taler om. Da politiet kom og hentede far Det er ikke alle børn til indsatte, der overværer deres far eller mor blive anholdt. Og heldigvis! For det kan være en skræmmende og skamfuld oplevelse at se sin far eller mor blive ført bort af politiet. I nogle tilfælde ved forælderen på forhånd, at en anholdelse lurer, og måske kan han nå at forberede både sig selv og familien på, hvad der skal til at ske. Men for de fleste kommer anholdelsen uventet for både den anholdte og familien. Oplevelsen af adskillelse er dog fælles for børn af indsatte, den anholdte forælder ikke er til stede i familien som før. Her fortæller en dreng om sin oplevelse som 12-årig, da både hans far og mor blev anholdt: Vores far var blevet arresteret om eftermiddagen Da var min mor blevet syg, hun var besvimet og kørt på hospitalet Hun kom og var så hos os om aftenen. Så kom politi- 13

14 et, de kom i flere biler med blåt lys. De skulle arrestere vores mor, og vi børn skulle i en anden bil og køres på børnehjem. Vi fik at vide, at de blev anholdt på grund af nogle stoffer. Det accepterede vi. Vi var små dengang Den første uge vidste vi ikke, hvor vores forældre var. Der gik 1 ½ måned, før vi kunne mødes med vores mor og 2 ½ måned, før vi så vores far. (Fra bogen Forældre i fængsel en undersøgelse af børns og forældres erfaringer, 1999) Hvad skal børnene vide? Far er på ferie, far er på forretningsrejse eller far har fået arbejde i udlandet. Der er mange forklaringer på, hvorfor far ikke kommer hjem. Det kan være svært både for den indsatte og for forælderen, der er tilbage, at få sagt sandheden: At far er kommet i fængsel. Det kan der være mange grunde til, men ofte er det fordi, forældrene gerne vil beskytte og skåne børnene for sandheden. Samtidig vil den indsatte ofte være skamfuld over den situation, børnene er blevet bragt i. I nogle tilfælde er børnene til de indsatte så små, at de ikke ved, hvad hverken kriminalitet eller fængsel er for noget. Men de oplever alligevel, at de ikke ser deres far eller mor så ofte, som de plejer, og det kan gøre dem utrygge og give dem et stort savn. Lidt større børn vil også registrere, at der er noget galt. De vil måske undre sig over, at de ikke ser eller taler i telefon, så ofte som de plejer, med deres far eller mor. De vil også kunne mærke på de voksne omkring dem, at der er sket noget vigtigt, som de ikke får af vide. Så de kan også begynde at bekymre sig. Store børn har ofte selv regnet ud, at deres mor eller far er kommet i fængsel, selv om forældrene ikke har fortalt dem noget. De har selv indhentet og stykket de informationer sammen, som de har hørt eller på anden vis fået fat i, og på den baggrund regnet ud, at moren eller faren nok er kommet i fængsel. Men de vil stadigvæk have mange ubesvarede spørgsmål, som de ikke kan få svar på uden de voksnes hjælp. Når en forælder bliver anholdt, skaber det usikkerhed i familien, og der er mange ubesvarede og svære spørgsmål i forhold til fremtiden. Det kan derfor være en stor hjælp, at de voksne er åbne for at tale med børnene om det, der bekymrer dem og den fælles usikkerhed. Mange børn af indsatte fortæller, at de troede, deres far eller mor var blevet syg eller død, eller at forældrene var blevet skilt, eller at de simpelthen havde glemt dem, og at de aldrig ville komme til se dem igen. For børn, hvad enten de er store eller små, kan det være et meget voldsomt svigt, at de voksne omkring dem ikke fortæller sandheden eller direkte lyver for dem. Også hvis de finder ud af det længe efter, at faren eller moren er blevet løsladt igen. Hvilket desværre ofte sker. Alle erfaringer viser, at børnene er bedst tjent ved at kende sandheden. Det giver dem mulighed for at forholde sig til virkeligheden, og de kan samtidig få hjælp af de voksne, som er omkring dem, og få talt med nogen, om det der er sket i familien. En 7-årig pige, som fik af vide, at hendes far pludselig var taget på ferie, fortæller: Jeg vidste ikke, hvor han var, men jeg vidste godt, at han ikke var taget på ferie. For han var aldrig før rejst uden at have sagt farvel. 14

15 Opgaver i klassen Hvad ville for jer være det værste ved ikke at kunne se én af dine forældre? Læs uddraget af sangteksten på side 2 og tal om, hvorfor det kan være svært at fortælle andre, at man har en forælder bag tremmer. Hør hele sangen her: Forestil jer, at én af jeres forældre er kommet i fængsel. Hvad ville I komme til at savne mest? Prøv at beskrive jeres følelser og tanker i et brev eller en video-dagbog til jeres indsatte forælder. Kriminalforsorgen har fået produceret fire små film, som viser børn af indsattes besøg i forskellige typer af fængsler. Lav en kort beskrivelse af de fire børn/unge i filmene, og hvordan de hver især reagerer på at besøge deres fædre i fængslerne. Se filmene her: (Fra bogen Forældre i fængsel en undersøgelse af børns og forældres erfaringer, 1999) At føle sig vred og svigtet I første afsnit af Fængslet Forbudt for børn? fortæller Brian, at især hans datter har haft det svært med, at han sidder i fængsel. Hun har måske været vred på ham og følt sig svigtet. Det er ikke ualmindelige følelser blandt børn af indsatte. Børnene kan også føle, at forælderens dom rammer dem. De kan ikke se deres far, når de vil. Samtidig kan de også føle, at de skal stå til regnskab over for omverdens syn på kriminelle og indsatte. Der kan være nogen i klassen, der sladrer og taler grimt om forælderen. Eller venner og klassekammerater sætter lighedstegn mellem barnet og forælderen. Hvis din far er kriminel, så er du også kriminel eller hendes far er tyv, så du må hellere passe på dine ting, når hun er i nærheden. Det kan være utrolig hårdt at blive mødt på denne måde, når man i forvejen er ked af det og savner forælderen. Nogen børn føler sig misforstået og bliver måske ligefrem drillet på grund af, at de har en forælder i fængsel, og det kan være med til, at de isolerer sig socialt. Det handler dog ofte om, at de andre børn har svært ved at sætte sig ind i og forstå, hvad det vil sige at være i fængsel og have en forælder i fængsel. For rigtig mange børn af indsatte kan det være svært at tale om at have en far eller mor i fængsel. For andre kan det være meget svært at sætte sig ind i, hvordan det føles, hvis din far pludselig er væk, og du kun kan besøge ham på korte ugentlige besøg eller sjældnere. 15

16 Ofre og gerningsmænd Indtil videre har det mest handlet om de indsatte i fængslerne, som har begået en forbrydelse. Det skal nu handle om ofrene for forbrydelsen en vigtig og ofte overset gruppe. Bag mange forbrydelser gemmer sig nemlig et eller flere ofre. Det kan være personer, som er blevet overfaldet i forbindelse med et tyveri eller indbrud, har været udsat for vold eller er blevet ramt af en flugtbilist. Ofre kan også være pårørende til personer, der er blevet dræbt i forbindelse med en forbrydelse. Fælles for dem alle er, at de har haft en forbrydelse tæt inde på livet. For mange ofre og pårørende kan det have alvorlige og store konsekvenser, når man bliver udsat for en forbrydelse. Et voldeligt overfald kan give både fysiske og psykiske problemer for ofret. Ofre kan blive lænket til kørestole, de kan miste muligheden for at kunne arbejde, og de kan genopleve forbrydelsen i voldsomme mareridt i lang tid efter, det er sket. De efterladte i forbindelse med et mord skal lære at leve med savnet af den døde. Som offer for en forbrydelse kan man søge om erstatning fra staten. Det er dog kun et lille plaster på såret i forhold til måske at være blevet invalid på livstid eller ikke kunne arbejde. Forbindelse til offer I mange forbrydelser kender offer og gerningsmand hinanden. Man siger, de har en relation. De kan f.eks. være venner, kærester, mand og kone eller bare kende hinanden overfladisk. Det gælder for eksempel i mange voldssager. I andre forbrydelser er der ingen forbindelse mellem offer og gerningsmand. Det kan handle om tilfældigheder, at ofret har været det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. For eksempel på en tankstation under et røveri, eller i et fodgængerfelt hvor en bilist kører over for rødt. Foreninger for ofre og pårørende Som I kunne læse i afsnittet om, hvorfor vi straffer, så skal den indsatte bl.a. tænke over og indse, at hans forbrydelse kan have gået ud over andre. Her tænker man på ofrene og de pårørende til ofrene. I Danmark er der en række foreninger, der arbejder for at hjælpe ofre for forbrydelser. I kan læse mere om foreningerne her: Foreningen Hjælp voldsofre: Ofre for seksuelle overgreb: Ofre for kærestevold: Politiets offerrådgivning: 16

17 Opgaver i klassen I nogle voldssager bliver ofret invalid på livstid, mens gerningsmanden efter få år er på fri fod igen. Er det rimeligt? Hvorfor/ hvorfor ikke? Flere kvinder end mænd er ofre for personfarlig kriminalitet (vold og overfald). Hvorfor tror I, det er sådan? I klassen kan I undersøge fænomenet hadforbrydelser (hate crimes, som er det engelske ord), hvor forbrydelserne knytter sig til racisme og fordomme mod bestemte personer og grupper i samfundet. Find mere information om hadforbrydelser på følgende hjemmesider: Forbrydere og stereotyper Mange af vores forestillinger om forbrydere og kriminelle har vi fra film, bøger og tegneserier. Tænk blot på skurkene i James Bond, Bjørnebanden, Sorteper eller Olsenbanden. Hvis vi fik til opgave at tegne en forbryder, så ville de fleste af os sikkert tegne nogle af de her kendetegn: En mand, skægstubbe, en cigaret i mundvigen, skaldet, muskuløs, en tatovering og måske mørk hudfarve. Men sådan ser en forbryder jo nødvendigvis ikke ud. De kan være lige så forskellige som mennesker nu en gang er. Man siger, at vi har et forenklet og stereotypt billede af, hvordan en forbryder ser ud. Det betyder, at vores billede af en forbryder er farvet af fordomme, og hvordan en forbryder bliver fremstillet i medierne f.eks. i aviser, film og bøger. Det er nu ikke helt forkert at tænke på en mand, hvis du hører ordet KRIMINEL. Statistikken viser nemlig, at der er langt flere mænd end kvinder, der begår kriminalitet. I 2013 var over 90 % af de indsatte i de danske fængsler og arresthuse mænd, mens kun ca. 10 % var kvinder. 17

18 Opgaver i klassen Gå på opdagelse i Carl August Lorenzens liv ( ). Find mere information her: Hvordan adskiller Carl August Lorenzens historie sig fra jeres forestilling om en forbryder? Hvordan vil I tegne en forbryder? På hjemmesiden Fængslet Forbudt for børn? kan I lave jeres egne forbrydere i FORBRYDERENS ANATOMI. Hvordan lever de indsatte i Tv-serien op til jeres forestillinger om en forbryder? Og på hvilke måder adskiller de sig fra jeres typiske forestillinger om en forbryder? Indbrudstyv og multikunstner Vores forestillinger om forbrydere er ofte fyldt af fordomme og stereotyper. Du skal nu møde en person, som på en måde har en fælles historie med mange andre kriminelle, men alligevel er der noget helt særligt over ham. Carl August Lorentzen blev født i 1896 på Frederiksberg som andet barn i en søskendeflok på fire. Han var både en kvik og kreativ knægt. Faren drak desværre for meget og mistede sit arbejde som smed. Det gjorde familien fattig, og de havde sjældent råd til mad. I 1905 blev forældrene skilt, lille Carl August var 9 år gammel. Sammen med sin kusine Lona begyndte han tidligt at stjæle. De stjal blandt andet fuglefoder fra ældre damer og æbler fra Kongens Have. Carl August stjal for at overleve, men han fandt også hurtigt ud af, at han var god til at stjæle. Han var fingernem og hurtig, og det blev begyndelsen på en kriminel karriere for den kvikke og kreative dreng. I 1912 kom Carl August første gang i fængsel, han var 17 år gammel. Hans speciale var at bryde ind i pengeskabe, og da et pengeskabsfirma reklamerede med, at de havde lavet et indbrudssikret pengeskab, udfordrede Carl August firmaet. Han brød ind i skabet og lagde en seddel med teksten Jeg kan. Han lod en større sum penge ligge i skabet. Mens han var i fængsel tegnede og malede han meget. Han lavede tegneserier, snittede spændende figurer i træ og var meget vellidt blandt alle de andre fanger og fængselspersonalet. I julen 1949 brød Carl August ud af fængslet ved at grave en lang tunnel fra sin celle ud i friheden. Han nåede dog kun at være på fri fod i et par dage, før han blev fundet og sat i fængsel igen. Carl August Lorenzen døde 1. juni 1958 i Horsens Statsfængsel. Gennem sit 62-årige liv sad han 39 år i fængsel. I 1986 blev der lavet en spillefilm om Carl August Lorentzens liv og fangeflugt. 18

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

INDHOLD. 3 Om materialet. 4 I fængsel - afsnit 1. 5 Vred og rasende - afsnit 2. 7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3. 10 De indsattes børn - afsnit 4

INDHOLD. 3 Om materialet. 4 I fængsel - afsnit 1. 5 Vred og rasende - afsnit 2. 7 Kriminalitet og miljø - afsnit 3. 10 De indsattes børn - afsnit 4 UNDERVISNINGSFORLØB Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er

Læs mere

Radikal Ungdom mener:

Radikal Ungdom mener: Straf Indledning Hvorfor straffer vi? Det er vigtigt at overveje, når man vil finde sin egen holdning til strafferet. Radikal Ungdom går ind for straffe, der nytter. Der skal tages hensyn til ofrene -

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706.

Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens 706. D O M afsagt den 26. november 2013 Rettens nr. 9-4055/2013 Anklagemyndigheden mod T1 T2 T3 T4 A og B Ved rettens kendelse af 26. november 2013 blev forfølgningen mod B og A udskilt til særskilt behandling,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Liu Tianlong fremvises

Liu Tianlong fremvises Foto:Scanpix/AFP Liu Tianlong fremvises for tilskuerne på et stadion i Chengdu, inden han henrettes for mord og røveri. Nakkeskud er den mest udbredte henrettelsesmetode i I flere år har der været rapporter

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi?

Når man begår en forbrydelse, bliver man straffet. Men hvorfor straffer vi? Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det? Vejledning Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver eleverne mulighed for

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold

Hadforbrydelser og homofobi. Materielle Tid Alder C10 60 min 16-17. Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø. Indhold 1 Hadforbrydelser og homofobi Nøgleord: LGBT, ligebehandling, mobning, skolemiljø Indhold På baggrund af en brainstorm om skældsord skal eleverne reflektere over, hvordan almindeligt brugte skældsord som

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile 2011/1 BSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. november 2011 af Peter Skaarup (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Dennis

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Vejledning til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retsvæsen - A.7 118 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 119 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115

Retsvæsen Justice. Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retsvæsen - A.7 114 Retsvæsen Justice Nr. (No.) Side (Page) Retsvæsen (tekst) Justice (text) 115 Retspleje, forbrydelser og domfældelser Justice, crimes and convictions A 7.1 Den borgerlige og den kriminelle

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016 Sag 18/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Poul Merrild, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 20.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 15. november 2012 Sag 188/2012 Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Casper Andreasen, beskikket) og T2 (advokat Hanne Rahbæk, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen.

Hjælp! Print og klip ark 1-3. Laminér dem eventuelt for genbrug. Sæt dem op med enten magneter eller klæbemasse. Resten tegnes af læreren på tavlen. TIL 4.-6. KLASSETRIN Hjælp! Formål Som en del af afrundingen til resten af materialet, er det vigtigt at eleverne får viden om hvordan de kan få hjælp. Denne tavleøvelse præsenteres af læreren, men giver

Læs mere

Fængslinger mv Fængslinger

Fængslinger mv Fængslinger Fængslinger 108 - Fængslinger Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.01 og 6.02 samt 6.04 og 6.05 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger

Fængslinger mv. Indsættelser til afsoning. Anholdelser og varetægtsfængslinger Fængslinger 122 Fængslinger mv. Tabellerne i dette kapitel stammer fra to forskellige kilder, idet tabel 6.1 og 6.2 samt 6.4 og 6.5 er baseret på Danmarks Statistiks kriminalstatistikregister, mens tabel

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL

KVINDER OG MÆND I FÆNGSEL FANGER Hvem sidder i de danske fængsler? Mønsteret fra 1800-tallet og frem til i dag tegner stort set det samme billede. Fangerne er næsten udelukkende unge mænd, der typisk kommer fra de lavere sociale

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere