HK Kommunals KOMPETENCEFONDE. Kompetencefondene har sat gang i uddannelsesindsatsen KOMMUNAL OMPETENCEFONDE. Kommunal januar 2K016

Transkript

1 HK Kommunals KOMPETENCEFONDE Kompetencefondene har sat gang i uddannelsesindsatsen KOMMUNAL Kommunal januar 2K016 OMPETENCEFONDE

2 1 Kompetencefondene har sat gang i uddannelsesindsatsen HK Kommunal og KL oprettede Den Kommunale Kompetencefond ved OK13. Regionerne startede med en særlig pulje og ved OK15 aftaltes en Regional Kompetencefond. Kompetencefondene støtter en ekstra kompetencegivende uddannelsesindsats, og den samlede indsats siden OK13 har nu betydet, at der i alt er støttet ansøgninger. 52% af de godkendte ansøgninger er til diplomuddannelse og 38% til kommunom, sundhedskommunom og akademiuddannelse. Sådan blev Kompetencefondene til virkelighed Kompetenceudvikling har altid været på HK Kommunals dagsorden. Kompetencefondene er et resultat af et langt forløb, der startede på HK Kommunals kongres i 2004 og fortsatte i 2008 og På den baggrund besluttede HK Kommunals forbundssektorsbestyrelse at kæmpe for oprettelsen af kompetencefonde ved OK13. Kongressen i 2004 og OK05 På kongressen i 2004 lagde man en af grundstenene med beslutningen om, at den nye fælles rammeaftale om kompetenceudvikling fra 2002 skulle skærpes, så alle medarbejdere skulle have en kompetenceprofil og bedre muligheder for faglig/personlig udvikling. Ved OK-forhandlingerne i 2005 aftalte HK Kommunal derfor, at der skulle udarbejdes individuelle udviklingsplaner for alle. Det var et nybrud, som kun blev aftalt med de organisationer, der også udviklede den lokale løndannelse. HK Kommunal arbejdede for en sammenhæng mellem kompetenceudvikling, nye funktioner og mere i løn. Kongressen i 2008 og Trepartsaftalerne De individuelle udviklingsplaner var blevet en realitet for hver tredje HK er, så der var lang vej igen. Ved trepartsforhandlingerne mellem LO og regeringen i 2007 lykkedes det at komme igennem med 500 mio. kr. til ekstra kompetenceudvikling i kommuner og regioner. Ved OK08 aftaltes det, at pengene skulle anvendes til fortrinsvis kompetencegivende uddannelse hos anerkendte udbydere. De konkrete beslutninger blev truffet af bestyrelser med parterne i de enkelte kommuner og regioner. OK11 Der kom ikke nogen videreførelse af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling ved OKforhandlingerne i De ekstra penge var brugt, og parterne skulle selv finde midler, hvis det skulle fortsætte, og det havde de fleste organisationer og arbejdsgiverne ikke vilje til. For HK Kommunal var det ærgerligt, da mange HK ere havde fået et løft med de ekstra midler. Op til OK11 og OK13 blev der ført drøftelser med arbejdsgiverne om øget kompetenceindsats. HK Kommunal lagde vægten på kompetencegivende uddannelse til hele arbejdslivet, hvorimod arbejdsgiverne fokuserede på den praksisnære uddannelse til dagligdagen, herunder sidemandsoplæring. Det var svært at finde en fællesnævner, men der kom dog to små gennembrud i OK11: På det regionale område aftaltes det, at der skulle oprettes et ekstra sundhedskommunomhold i hver

3 2 region. Og på det kommunale område aftaltes Tryghedspuljen til afskedigede, hvor pengene blev bevilget efter underskrifter fra ansøger, TR og leder. Besparelser ramte også uddannelsesmidlerne i kommuner og regioner. Det betød mindre fokus på at sikre HK erne den kompetencegivende uddannelse, der kunne matche arbejdsgivernes krav om mere kvalificerede medarbejdere. Det viste sig også ved det stigende antal med lange videregående uddannelser i kommunerne. Kompetencegivende uddannelse var også vigtig for at øge trygheden, når nedskæringer ramte kommuner og regioner, så der blev bedre muligheder for at fastholde jobbet eller få det næste job. Og i det hele taget skabe bedre muligheder for at skifte til et bedre job, også lønmæssigt. Kongressen i 2012 HK Kommunals kongres i 2012 fokuserede derfor på kompetenceudvikling. En interessentanalyse blandt kommunale og regionale topledere, forskere og interesseorganisationer viste, at hvis HK erne også fremover skulle spille en nøglerolle, så måtte det kompetencegivende uddannelsesniveau styrkes. Grunduddannelsesniveauet var for lavt, og for få havde den nødvendige efteruddannelse. Og opgaverne forandrede sig hastigt, så der var brug for et betydeligt kompetenceløft, for at kunne løse opgaverne bedst muligt. HK erne stod på en brændende platform. Kongressen vedtog i målprogrammet, at HK Kommunal skal arbejde for, at der afsættes midler til efter- og videreuddannelse på arbejdspladserne og for at uddannelsen i højere grad bliver kompetencegivende. Det blev også sat i relief af, at den nye professionsbacheloruddannelse fra 2008 på HK Kommunals område er 3½-årig, i niveau svarende til elevuddannelsen og både kommunom og diplomuddannelse ovenpå. OK13 og OK15 Til OK13 drøftede forbundssektorbestyrelsen, hvorledes kongressens mål kunne nås. Der er jo ikke indflydelse på, hvordan uddannelsesbudgetterne prioriteres til HK erne. Konklusionen var derfor, at gå efter at etablere en fond ved OK-forhandlingerne, der skulle sikre mere kompetencegivende uddannelse til HK erne. HK Kommunal stillede derfor overenskomstkrav om kompetencefonde i KL og Regionerne. HK Kommunal spillede åbent ud med forslaget. FTF og AC-grupperne ønskede ikke at være med. HK Kommunal gik i spidsen for forhandlingerne og de endte med, at HK Kommunal, sammen med alle de øvrige LO-organisationer samt Dansk Socialrådgiverforening, aftalte Den Kommunale Kompetencefond med KL. Grundprincipperne for Den Kommunale Kompetencefond levede op til HK Kommunals principper. Midlerne anvendes efter enighed og fortrinsvist til kompetencegivende uddannelse. Ansøger, leder og TR skal skrive under på en ansøgning, og der skal være en skriftlig udviklingsplan. Midlerne går til uddannelsesgebyrer, materialer og transport. Midlerne kommer fra HK Kommunals OKforhandlinger og kan kun bruges til HK erne. Fonden blev aftalt for to OK-perioder (indtil OK18). Det lykkedes ikke at etablere en egentlig kompetencefond i Regionerne ved OK13. Her stod HK Kommunal og Socialpædagogerne alene med kravet, men der blev afsat en særlig kompetencepulje for HK erne. Kriterierne var de samme som i kommunerne. Ved OK15 lykkedes det endelig at få

4 3 aftalt en egentlig kompetencefond med Regionerne, som går i luften fra HK erne har dog kunnet søge siden 1. oktober Videreførelsen af Kompetencefondene i KL og i Regionerne er derfor et hovedtema for forhandlingerne om OK18. HK Kommunals holdninger Pengene i kompetencefondene er overenskomstmidler. De skal sikre en ekstra indsats for kompetencegivende uddannelse. Kommuners og Regioners egne midler til uddannelse er fortsat meget vigtige både til kompetencegivende uddannelse, men også til anden uddannelse og kurser, som også betyder meget for de enkelte medlemmer og arbejdsopgaverne. HK Kommunals politik for kompetencefondene har været en vigtig del af de kurser, som alle TR i 2013 og 2015 blev indbudt til, som det ses her på en af OH erne fra kurserne. Det er nødvendigt at prioritere de knappe OK-midler, og de skal jo heller ikke erstatte kommuners og regioners egne midler. Som altafgørende hovedregel støttes derfor alene kompetencegivende uddannelse. Der er enkelte og helt konkrete begrundede undtagelser, som på IT-området, hvor der kan gives støtte til visse certificeringer, der er af stor betydning for IT-medarbejderne, der mangler kompetencegivende uddannelsesmuligheder. Der kommer naturligvis ansøgninger til uddannelse, der ikke er kompetencegivende, men som kan være yderst relevant for den enkelte, men det må betales af kommuners og regioners egne midler. Medlemmer der må afvises i Kompetencefonden henvises altid til HK Kommunals Karrieretelefon, der kan give råd om, hvilke kompetencegivende uddannelsesmuligheder der er, og som er relevante for den enkelte. Erfaringen viser, at der meget ofte er relevante kompetencegivende tilbud.

5 4 Der er områder, hvor der mangler kompetencegivende uddannelse, men hvor en øget efterspørgsel på grund af kompetencefondene kan betyde, at der udvikles en. På den måde er der blevet etableret et diplomtilbud i miljøjura, hvor der tidligere alene var et ikke-kompetencegivende kursus. Hvordan er kompetencefondene blevet brugt Der har lige fra starten været meget stor interesse for at søge midler. Både i KL og Regionerne kunne der søges fra den 1. oktober 2013, til uddannelse der begyndte efter 1. januar I perioden fra 1. oktober 2013 til 1. december 2015 er der blevet behandlet omkring ansøgninger fra de i alt ansatte på HK Kommunals områder i KL og Regionerne. I Regionerne blev pengene fra OK13 brugt efter kun 2 måneder. Det gentog sig efter OK15, hvor pengene i den første runde fra oktober 2015 igen blev brugt op på under 2 måneder. I KL har interessen været ligeså stor, men der har været forholdsvist flere penge til rådighed, så fonden ikke er løbet tør, og ansøgninger derfor godkendes løbende. På begge områder er der blevet afsat flere midler ved OK15, for bedre at kunne leve op til interessen, og det er et vigtigt mål for HK Kommunal, at der er penge i fondene, så de ikke løber tør. Men det afhænger jo af OK-forhandlingerne. Der er mange penge i Kompetencefondene, som det ses her i skemaet. Midler i Kompetencefondene Mio kr. Kommuner Regioner OK13 til ,2 6,5 OK15 til ,5 25,6 Ansatte på HK s OK-områder Der er indtil 1. december 2015 godkendt næsten ansøgninger til kompetencefondene. Fordelingen ses her i skemaet Godkendte ansøgninger i Kompetencefondene Antal godkendelser Kommuner Regioner I alt Fra til * Gennemsnitligt tilskud kr * 359 til uddannelse fra og 483 til uddannelse fra Der er betydelig forskel på beløbet i ansøgningerne fra kommuner og regioner. I kommunerne er der tilskud på 80% af udgiften. I Regionerne er der tilskud på 100%, så beløbene pr. ansøgning er derfor højere. Men korrigerer man for det, er den gennemsnitlige ansøgning alligevel kr. højere i regionerne end i kommunerne.

6 5 Når omkring ansøgninger ikke er godkendt, skyldes det, at det ikke er kompetencegivende uddannelse, at uddannelsen er påbegyndt før ansøgningen, at TR ikke har skrevet under, at der allerede er søgt og bevilget op til , at der er tilbudspligt på den søgte uddannelse, eller at ansøgningerne trækkes tilbage/ikke færdiggøres. Geografisk fordeling af ansøgningerne Der er en meget bred geografisk fordeling af ansøgningerne. I skemaet ses de godkendte kommu-nale ansøgninger fordelt på HK-afdelingerne. Fordelingen svarer ret godt til fordelingen af med-lemmerne. Godkendte ansøgninger i KL til Kommuner i HKafdeling Hovedstaden Midt MidtVest Nordjylland Sjælland Sydjylland Østjylland Antal * Derudover er der 86 ikke fordelte ansøgninger fra selskaber m.v. På HK Kommunal hjemmeside hk.dk/kommunal/kompetencefakta kan man se antallet af god-kendte ansøgninger i de enkelte kommuner, fordelt på uddannelser og arbejdsområder. Fordelingen af de regionale ansøgninger ses i skemaet nedenfor. Region Sjælland, Nordjylland og Syddanmark ligger ret tæt på fordelingen af medlemmerne. Region Hovedstaden ligger under an-delen af medlemmer og Region Midtjylland ligger over. Denne forskel var meget tydelig i OK13-runden, men blev mindre i OK15-runden. Godkendte ansøgninger i Regionerne til Region Hovedstaden Sjælland Nordjyllland Syddanmark Midtjylland Antal Det gælder både i kommuner og regioner, at ansøgninger behandles i den rækkefølge, de kommer ind. I regionerne er der indtil nu kun brugt ¼ af midlerne i denne OK-periode, og hvis den stigende søgning fra Hovedstaden fortsætter, kan fordelingen udjævne sig. Fordeling på køn og alder Der er forholdsvis flere kvinder, der har søgt. 90% af ansøgningerne gået til kvinder, der udgør 83% af de ansatte på HK Kommunals OK-områder. I forhold til alderssammensætningen blandt HK erne er aldersgruppen år forholdsvist stærkt repræsenteret blandt ansøgningerne. De har fået 41% af bevillingerne, selvom de udgør 30% af de

7 6 ansatte HK ere. Aldersgruppen år er tæt på andelen af de ansatte. Blandt gruppen over 60 år falder andelen i forhold til andelen af de ansatte. De under 30 år ligger også under deres andel. Alder Fordeling af HK erne Bevillinger * Under 30 7% 4% % 22% % 41% % 30% 60 og derover 12% 4% 100% 100,00% * Jfr. HK Kommunal undersøgelse Medlemmerne søger HK Kommunal, HK-afdelingerne og TR har i mange år fokuseret meget på kompetenceudvikling i kommunikationen med medlemmerne. Og medlemmerne søger kompetencefondene. Mere end 90% af de godkendte ansøgninger kommer fra HK-medlemmer. Vi taler naturligvis altid om Kompetencefonden og Kompetencemidlerne i Regionerne som et tilbud til medlemmerne. Når ikke medlemmer søger, så er det vigtigt, at TR - der jo er underskriftspart - gør en organiserende indsats og fortæller, at Kompetencefonden ikke er kommet af sig selv, men skabt af HK-medlemmerne ved deres medlemskab. Kompetencemidlernes anvendelse For at få den mest præcise afdækning af, hvilken uddannelse medlemmerne har taget, og hvilken effekt den har haft, er der i efteråret 2015 gennemført en undersøgelse blandt alle HK Kommunals medlemmer, der har fået støtte til ansøgninger i KL-Kompetencefonden og fra de regionale kom-petencemidler. 74,5% har svaret. Alle spørgsmål og svar i undersøgelsen kan ses på hk.dk/kommunal/kompetencefakta. Hvilken uddannelse har fået støtte Diplomuddannelse topper listen. 52% har fået støtte til diplomuddannelse. Kommunom (til de der ikke har tilbudspligt) samt sundhedskommunom til lægesekretærer) og andre akademiuddannel-ser tegner sig for 38%. 7% har fået til anden uddannelse, og det er bl.a. uddannelser på universi-tets- eller MVU-niveau.

8 7 Uddannelsesvalget og interessen er forskellig for de enkelte fagområder. I kommunerne er den helt store søgning til diplomuddannelser. Det er de ansatte i økonomi/stab og beskæftigelse der har flest ansøgninger. Der er få fra bibliotek og kultur, men næsten hver 10. fra TKA-området! Fordeling i kommunerne Den meget store andel med anden uddannelse på tandklinik-området dækker over akademiuddannelsen i VOP, Videreuddannelse i Odontologisk Praksis, så det samlede tal for akademiuddannelse er omkring 57%. Anden uddannelse kan også være på MVU- eller masterniveau. I regionerne har der udelukkende været ansøgere fra OK13-runden med i undersøgelsen, så det er kun de store områder der træder frem. Lægesekretærerne søger især sundhedskommunom. I administrationen er det diplom og akademiuddannelser der søges. Fordeling i regionerne

9 8 Ansøgernes baggrund De fleste har en erhvervsuddannelse bag sig. 33% har en KVU- eller MVU-uddannelse som baggrund. På beskæftigelsesområdet har hele 41% dog en MVU/professionsbacheloruddannelse eller universitetsuddannelse bag sig. 46% af ansøgerne har også en hel akademi-/kommunomuddannelse og 9% en hel diplomuddannelse. Hovedparten har noget tid bag sig på arbejdsmarkedet. For 74% ligger grunduddannelsen mere end 10 år tilbage. Og for 27% er det mere end 10 år siden, de sidst tog kompetencegivende videreuddannelse.

10 9 Kompetencefondenes betydning 53% svarer, at de er helt eller overvejende enige i, at de nok ikke var kommet i gang med en kompetencegivende uddannelse, hvis ikke kompetencefondene havde støttet. 19% af ansøgerne har tidligere fået afslag i kommunen og 12% har afholdt sig fra at søge i forvent-ning om afslag. Så disse 31% ville formentlig slet ikke være kommet i gang med en kompetencegivende uddannelse uden kompetencefondene. Begrundelserne er primært manglende økonomi.

11 10 Kompetencefondene fremmer udviklingsplanen Udviklingsplanen har spillet en stor rolle for at få kompetenceudvikling på dagsordenen. En udviklingsplan er en forudsætning for at søge kompetencefondene, så det bidrager til, at flere får en plan. Vi ved, at omkring 50% af alle medlemmer har en udviklingsplan. Blandt modtagere fra Kompetencefonden er det 100%. 63% svarer, de havde en udviklingsplan, før de tænkte på at søge Kompetencefonden, og 28% svarer, at de fik en udviklingsplan, fordi de ville søge. Og udviklingsplanen virker. 40% siger de søgte, fordi det blev aftalt i MUS/udviklingsplanen.

12 11 Motivationen til uddannelse Muligheden for at udvikle sig i jobbet er den stærkeste motivation, svarer 80%. Muligheden for at bevare jobbet peger 27% på, og 33% svarer, det er for at forbedre mulighederne for et jobskifte. Så ønsket om at bevare sin værdi på arbejdsmarkedet er helt afgørende. Muligheden for en lønstigning har også motiveret, svarer 23%. Information og vejledning om kompetencefondene og fra leder, kolleger og uddannelsesstederne har også stor betydning. Opbakning og vilkår til uddannelse Der er rigtig god opbakning til kompetenceudvikling. 86% svarer, at lederne i høj eller nogen grad bakker op bag uddannelsen. 75% svarer, at kollegerne i høj eller nogen grad anerkender, at de uddanner sig.

13 12 Vilkårene er også på plads for de fleste. Langt de fleste har fri med løn til undervisningen. 3,9% har dog svaret, at de slet ikke bliver kompenseret. Effekten af uddannelsen 86% svarer, at de er helt eller overvejende enige i at uddannelsen giver viden og redskaber, der kan bruges i nuværende job og i fremtidig karriere. Og 67% svarer også, at de er helt eller overvejende enige i, at uddannelsen har givet mere lyst til uddannelse. 35% svarer også, at uddannelsen har givet dem nye opgaver, eller at de forventer det. Kilderne til oplysningerne i notatet stammer fra Den Kommunale Kompetencefond og sagsbehandlingen i HK Kommunal Sagsbehandlingen i HK Kommunal af de regionale ansøgninger Spørgeskemaundersøgelse til medlemmer af HK Kommunal, der har fået tilskud fra Den Kommunale Kompetencefond eller de regionale midler Data fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor