DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 8. ÅRGANG. uden for [nummer]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 8. ÅRGANG. uden for [nummer]"

Transkript

1 15 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 8. ÅRGANG NR uden for [nummer]

2 uden for nummer, nr. 15, 8. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch, Mariane Johansen, Nanna Mik-Meyer, Lars Uggerhøj, Redaktionssekretær: Mette Mørk Produktionsstyring: Kommunikationsafdelingen Dansk Socialrådgiver forening Copyright: Forfatterne ISSN nr.: X Design og produktion: Datagraf Auning AS Illustration: Katrine Clante inden for Oplag: ] Mikkel Bo Madsen Socialpolitik og beskæftigelsespolitik i konkurrencestaten Tidsskrift uden for nummer udgives af: CMYK 16] 30] Asmund W. Born og Per H. Jensen Jobplaner og medborgerskabet et nyt dispositiv? Lone Bjørn Madsen og Stinne Højer Mathiasen Dokumentation: Hvordan og med hvilke effekter? Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19A Postboks København K Tlf Fax:

3 leder Den offentlige sektor generelt og det sociale arbejde specifikt bliver mødt af mange nye krav og forventninger. Kommunalreformen er i sig selv en stor udfordring, og parallelt hermed er der en række nye, betydningsfulde rammevilkår både lovgivningsmæssigt og styringsmæssigt for socialt arbejde. Derfor har redaktionen fundet det udfordrende at bruge størstedelen af spaltepladsen i dette og det forrige nummer på at få belyst nogle af centrale temaer i tidens tendenser, som skaber en ny ramme for det sociale arbejdes vilkår. I nr. 14 var der fokus på retssikkerhedsmæssige konsekvenser af den øgede retlige regulering af forvaltningsprocesserne, helhedssynets vilkår inden for arbejdsmarkedsområdet med standarder og lovpligtige metoder samt overvejelser over mulighederne for at realisere en effektiv beskæftigelsesindsats. Dette nummer fortsætter i samme spor. Første artikel sætter fokus på sammenhængen mellem globalisering og den førte arbejdsmarkedspolitik for matchgruppe 4 og 5. Den anden artikel reflekterer over det nye medborgerskab, der betyder, at borgeren skal definere sig selv og være sin egen sagsbehandler. Endelig beskæftiger den tredje artikel sig med dokumentation som det politiske krav til socialt arbejde. Vi håber, at de to numre tilsammen har bidraget til at sætte det sociale arbejde ind i en større sammenhæng. God læselyst Redaktionen

4 Socialpolitik og beskæftigelsespolitik i konkurrencestaten Mikkel Bo Madsen Uddannet cand. mag. i filosofi og historie og ph.d. i sociologi fra KU. Arbejder nu som forsker på SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i Afdeling for Beskæftigelse og Erhverv. Har i de senere år beskæftiget sig empirisk og teoretisk med globaliseringens betydning for arbejdsmarked og velfærdspolitik i Danmark. Af Mikkel Bo Madsen, forsker, ph.d., SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Artiklen sætter det fremherskende, danske beskæftigelsesparadigme ind i en større global sammenhæng, hvor stater konkurrerer også om at kunne tilbyde mest og veluddannet arbejdskraft. Artiklen peger på, hvordan socialpolitikken blandt andet derfor har ændret sig, så borgerne bliver»behandlet«primært for et problem, nemlig ledighed. Endelig diskuterer artiklen, om man i bestræbelserne på at få så mange som muligt ud på arbejdsmarkedet benytter sig af de rigtige redskaber og indsatser. [ 4

5 [ Hænder! Hænder! Vi mangler hænder! Dette udråb, der benytter et billedsprog fra den industrielle tidsalder, har lydt fra et stigende antal virksomheder i stadig flere brancher i den senere tid. Beskæftigelsen er højere end nogensinde, og den registrerede ledighed lavere, end det er set i årtier. Både i den private og den offentlige sektor er der flere steder mangel på»hænder«. Det rumler derudaf i Danmark, og hver en sten løftes i jagten på mennesker, der kan trækkes ind på arbejdsmarkedet. Mange sagsbehandlere og socialrådgivere i kommunerne mærker i den forbindelse, at deres arbejde undergår en forandring. Selvom der i efterhånden mange år har været fokus på at gøre den kommunale indsats over for kontanthjælpsmodtagere beskæftigelsesorienteret, så får den en omgang mere for tiden. Fra centralt hold er der stærkt fokus på, at også indsatsen over for de svageste ledige nu i stigende omfang bliver ført i denne retning. Med svage ledige mener jeg her, personer der har så store problemer ud over ledighed, at de ikke betragtes som arbejdsmarkedsparate. Mennesker, som tidligere ville være blevet mødt med forskellige former for socialt arbejde, bliver i dag først og fremmest»behandlet«for problemet ledighed. På den måde kan man sige, at en voksende del af det sociale arbejde erstattes af beskæftigelsesindsats og flyttes ind under overskriften: Hvad er den korteste vej til arbejde? Det beskæftigelses- og aktiveringsparadigme, som har fungeret inden for både arbejdsmarkeds- og socialpolitikken siden starten af 1990 erne, bredes nu ud, så det i stigende grad omfatter grupper af ikke-arbejdsmarkedsparate. Beskæftigelsesparadigmet handler i høj grad om at højne konkurrenceevnen for det danske samfund. Socialpolitikken og dens forskellige indsatser skal kunne betale sig. Inden for beskæftigelsesparadigmet betragtes socialpolitik som investering, der helst skal give et fornuftigt økonomisk afkast eller medvirke til at forbedre konkurrenceevnen. Denne måde at tænke politik på er opstået i en periode, der er karakteriseret af globalisering. Globalisering indebærer bl.a., at de forskellige lande konkurrerer med hinanden om at tiltrække og fastholde virksomheder. Velfærdsstaterne er med globaliseringen også blevet til konkurrencestater. I velfærds- og konkurrencestater ser man særligt kritisk på aktiviteter, der kan medføre øgede udgifter. Når socialpolitikken bliver mere og mere beskæftigelsesorienteret, handler det bl.a. om, at man fra politisk hold ønsker at forvandle socialpolitikken fra udgift til investering. Jo flere sociale klienter, man kan bringe direkte i arbejde, desto bedre for økonomi og konkurrenceevne. Nu er det ikke altid let at se, hvad der kan fungere som en vej til beskæftigelse og slet ikke en 5 ]

6 [ 6 kort vej til beskæftigelse når det drejer sig om mennesker med så mange og svære problemer, at deres livssituation måske bedst kan beskrives som kaotisk. Det kan give anledning til forvirring og frustration blandt folk, der arbejder på området, og det kan frygtes, at der gennemføres indsatser, der hverken er effektive i forhold til beskæftigelsesmålsætningerne eller særlig humane over for de mennesker, der alligevel bliver ramt. Derfor er der til stadighed brug for refleksion og diskussion af indsatserne over for de svageste ledige. Formålet med denne artikel er at bidrage til grundlaget for sådan en diskussion. Artiklen vil især belyse nogle af de videre rammer for det stærke fokus på hurtig beskæftigelse af svage kontanthjælpsmodtagere. Rammer, der er med til at påvirke indsatsen over for svage ledige, og som får indflydelse på, hvordan man typisk definerer formål og retning for indsatsen. Der er nogle gange brug for at sætte en lokal og national praksis ind i en større sammenhæng. Beskæftigelsesparadigmets forankringer Beskæftigelsesparadigmet i velfærds- og socialpolitikken synes at være forankret i to parallelle rodsystemer. Den ene forankring har en normativ kerne på individniveau og handler om gennem aktivering at opdrage ledige til at tage ansvar for deres eget liv. Den anden forankring kan betragtes som strukturel, og den handler om at optimere arbejdsmarkedets funktion og at forbedre konkurrenceevnen for det danske samfund i en situation karakteriseret ved globalisering og international konkurrence 1. Ifølge den normative forankring som i store træk finder opbakning bredt henover det politiske spektrum medfører offentlig forsørgelse en stor risiko for at skabe passivitet og klientgørelse hos modtageren. Når et menneske modtager en offentlig ydelse, mister det ifølge denne opfattelse lysten og evnen til at være selvhjulpen og synker ned i passivitet og afhængighed. Man bør derfor efter denne opfattelse ikke udbetale en offentlig økonomisk ydelse uden at kræve noget til gengæld. Modtagere af offentlige ydelser bør aktiveres, dels med henblik på at styrke deres evne til at klare sig selv, dels med henblik på at presse dem, som egentlig godt kan selv, tilbage i ordinær beskæftigelse. Den normative forankring har herhjemme en stærk fortaler i tidligere socialminister for Socialdemokratiet, nu minister igen på samme post for partiet Venstre, Karen Jespersen (se fx Jespersen 1999). Karen Jespersens bevægelse gennem det partipolitiske spektrum fungerer som en fin illustration af den brede opbakning til ideen om at bekæmpe klientgørelse med aktivering. Dette synspunkt kan man være fortaler for fra venstre såvel som fra højre side i det politiske spektrum. Den strukturelle forankring af beskæftigelsesparadigmet i velfærds- og socialpolitikken handler som nævnt om forbedring af samfundets internationale eller globale konkurrenceevne. Den er forbundet med den opfattelse, at forskellige politikområder, der ikke i sig selv er økonomiske, kan indrettes og omfunktioneres med henblik på at optimere økonomiens betingelser. Globalisering og international konkurrence har skabt konkurrenceforhold mellem stater og har derfor været med til at forstærke betydningen af denne opfattelse. Begge forankringer lever og flyder ofte sammen i politiske diskussioner. Artiklen her vil gøre mest ud af den strukturelle forankring, som jeg anser for at være den mest grundlæggende. Via en belysning af den nævnte strukturelle forankring af beskæftigelsesparadigmet i den aktuelle velfærdsog socialpolitik, ønsker jeg at rejse en diskussion om socialt arbejde og beskæftigelsesarbejde med nogle af de svage og udsatte grupper i det danske samfund. Globalisering, konkurrenceevne og tilpasning af social- og arbejdsmarkedspolitik Den danske konkurrenceevne skal være verdens bedste, bliver vi fortalt. Det danske samfund skal indrettes på en sådan måde, at stærke virksomheder vælger at placere eller fastholde vigtige dele af deres aktiviteter her hos os helst aktiviteter, der omfatter gode arbejdspladser. For at styrke konkurrenceevnen tænkes mange politikområder ind i en økonomisk konkurrencelogik og omfunktioneres delvis for at tjene denne. Det gælder både undervisnings- og forskningspolitik, kulturpolitik og i bred forstand velfærdspolitikken, herunder social- og arbejdsmarkedspolitik. Disse politikområder, og de udgifter de medfører, forsøger man at betragte som investering: Hvad får man ud af kulturpolitikken, undervisningspolitikken og socialpolitikken? Giver de afkast i forhold til den internationale konkurrence? Hvordan tilrettelægger man disse politikområder, så de

7 Mennesker, som tidligere ville være blevet mødt med forskellige former for socialt arbejde, bliver i dag først og fremmest behandlet for problemet ledighed giver afkast i forhold til konkurrenceevnen? Konkurrenceopmærksomheden er ikke ny, men den er blevet tydeligt forstærket gennem de seneste år, ikke mindst under indtryk af globaliseringen. Globaliseringen skærper konkurrencen. I det følgende vil jeg kort skitsere, hvordan globaliseringen skærper konkurrencen, så det i øget omfang bliver nødvendigt eller i hvert fald logisk at forholde sig til konkurrenceevnen. Jeg vil også opridse, hvordan konkurrencelogikken har fået indflydelse på arbejdet med grupperne af langvarige og svage kontanthjælpsmodtagere. Globalisering som internationalt politisk projekt I politiske diskussioner og i medierne fremstår globalisering ofte som en anonym eller naturlignende kraft, der så at sige af sig selv rammer de menneskelige samfund og tvinger vore handlinger og institutioner ind i nye mønstre. Den opfattelse er misvisende 2. Globalisering er snarere et internationalt politisk og økonomisk projekt, der er sat i værk og opretholdes af stater og internationale organisationer som fx Verdenshandelsorganisationen (WTO), OECD mv. Formålet er og har været at skabe økonomisk vækst ved at fremelske større international økonomisk aktivitet 3. Globaliseringsprojektet har haft særlig styrke siden 1980 erne og 90 erne. Siden da har politikere i de fleste lande ændret lovgivning sådan, at virksomheder i dag kan investere og producere hvorhenne i verden, de synes, det er bedst. Tidligere var der i de fleste lande stærke begrænsninger på, hvordan virksomheder og andre måtte flytte penge og investeringer udenlands, og tilsvarende var der begrænsninger på, hvordan udenlandske investorer måtte komme ind. Det har globaliseringsprojektet ændret på. I dag kan virksomheder i høj grad placere deres aktiviteter, hvor i verden de vil. Reglerne for international handel er også blevet ændret i samme retning. Det betyder, at også varer i dag kan flyttes rundt i verden med færre hindringer end i perioden før globaliseringsprojektet. Man sætter ofte globalisering lig med liberalisering og deregulering, dvs. fjernelse af regler. Men der er grund til at understrege, at man ikke generelt er holdt op med at regulere, regelstyre og indlejre økonomien politisk og socialt. Økonomisk globalisering handler om at regulere og indlejre økonomien på nye måder, sådan at internationale bevægelser, aktiviteter og konkurrence fremelskes. Det er derfor på mange måder mere præcist at tale om globalisering som et fremvoksende nyt regime for regulering af international økonomi, et regime med aftaler, regler og institutioner, som skal fremme internationale økonomiske processer. Hvilken konkret skikkelse eller ansigt globaliseringen får, bestemmes så af, hvordan mennesker, virksomheder, organisationer og stater indretter sig inden for de konkurrencebetingelser, der er skabt for deres handlinger. 7 ]

8 [ 8 Globalisering, konkurrence og konkurrenceevne For virksomheder indebærer globaliseringsprojektet markant forbedrede muligheder for at udnytte international arbejdsdeling ved at udlægge delprocesser i produktionen til forskellige lande. Denne åbning af muligheder for virksomhederne synes at pege i retning af et stadigt mere omskifteligt arbejdsmarked i det enkelte land: Udflytning af visse aktiviteter, fastholdelse af andre; styrkelse af visse brancher, svækkelse af andre. Åbningen af globaliseringsmuligheder for virksomhederne peger i retning af en situation, hvor næsten enhver tænkelig kvalitet ved et land og dets arbejdsmarked kan være et konkurrenceparameter, som virksomhederne tager i betragtning, når de tager stilling til, om de vil blive, eller om de vil rejse. Løn- og arbejdstidsforhold; effektivitet og kompetencer i arbejdsstyrken; regler for ansættelse og afskedigelse; skatteforhold og meget mere. Alt sammen forhold, der kan spille ind, når virksomhederne overvejer deres fremtidige engagementer forskellige steder i verden. Derfor er det også oplagt, at politikere begynder at betragte forskellige politikområder som investering. Spejlbilledet af virksomhedernes globaliseringsmuligheder kan ligefrem siges at være fremtrædelsen af nye konkurrenceprægede situationer for især stater eller politiske systemer. Når virksomhederne har fået større mulighed for at placere deres aktiviteter forskellige steder i verden, så må politikerne i højere grad end tidligere se på, hvordan fx arbejdsmarkeds- skatte- og erhvervspolitik kan indrettes, så man bedst fastholder og tiltrækker virksomhedernes interesse og engagement. Det kan ske på mange måder, og man kan fx iagttage, at selskabsskatter i mange lande er sænket, og i nogle områder forsøgt harmoniseret. Formålet er at gøre det attraktivt for virksomheder tiltrække og fastholde investering og produktion fra virksomheder, der agerer eller kan agere internationalt. Den samme logik overføres hurtigt til andre politikområder herunder uddannelses-, kultur- og socialpolitikken. Når man konkurrerer om virksomhedernes gunst, er det oplagt at forsøge at betragte de forskellige politikområder og deres udgifter som investeringer, der skal hjælpe med at fastholde virksomhederne og dermed give afkast i forhold til den globale konkurrence 4. Velfærdsstaterne er derfor også blevet til konkurrencestater. Skulle udflytningen af virksomhedernes aktiviteter blive større end indflytningen, så bliver resultatet økonomisk tilbagegang. Udfordringen for velfærdsog konkurrencestaterne er derfor at fastholde interesse og engagement fra de virksomheder, der kan vælge at flytte sig. Når man udformer politik i konkurrencestaten, så tænker man på, om man samtidig kan tiltrække og fastholde virksomheder. Velfærds- og socialpolitik i konkurrencestaten bliver (også) til investering. Sættes det op i punkter, handler det på den ene side om, at globalisering giver virksomheder nye rammer og muligheder: Muligheder for international produktion Muligheder for international handel Muligheder for international finans Muligheder for at flytte sig Men også langt stærkere konkurrence Også for stater giver globalisering nye betingelser: Stater må forholde sig til de nye muligheder for virksomheder Stater kommer til at konkurrere om at tiltrække og fastholde økonomiske aktiviteter Stater må se på de rammer de skaber for økonomisk aktiviteter som en producent i konkurrence med andre Aktivlinien. Konkurrencestatens social- og arbejdsmarkedspolitik Mange har ment, at konkurrencen mellem stater nødvendigvis må føre til sænkning af skatter, erosion af de dyre velfærdsudgifter og udjævning af arbejdslønninger i verden. Nogle har opstillet dystre forudsigelser om velfærdsstaternes opløsning i et destruktivt race to the bottom. Dette har indtil nu vist sig ikke at holde. Bl.a. viser Danmark og de skandinaviske lande eksempler på, at udviklingen ikke behøver at gå entydigt den vej. Globaliseringen giver nye rammebetingelser for staterne, men der er ikke én rigtig måde at indstille sig til globaliseringens rammebetingelser på. Man kan konkurrere om virksomhedernes gunst på mange andre parametre end på lave omkostninger. Især mere avancerede virksomheder efterspørger andre forhold end lav løn 5. Alle virksomheder er interesserede i at have de bedste rammebetingelser, men

9 hvad der er gode rammebetingelser for nogle, behøver ikke at være det for andre. Aktivpolitikkerne, dvs. aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiv socialpolitik, kan betragtes som politiske indsatsområder, der i globaliseringens vækstrum skal medvirke til at optimere arbejdsmarkedets funktion og forstærke den danske konkurrenceevne. De politiske indsatser, der iværksættes på disse områder, svarer igen på behovet for at hjælpe virksomheder med så hurtigt og effektivt som muligt at skaffe den arbejdskraft, de måtte mangle. Behovet for at yde denne funktion forstærkes af, at virksomhederne med globaliseringen har fået større muligheder for at flytte deres aktiviteter derhen, hvor de mener, at de bedst kan gennemføre dem. Gennem 1990 erne og 00 erne kan der siges at være opnået gode beskæftigelsesmæssige resultater med aktivpolitikkerne over for de arbejdsmarkedsparate ledige. Så gode resultater endda, at vi i dag står i en situation med mangel på arbejdskraft i flere sektorer. Det skal dog bemærkes, at det er svært, hvis ikke umuligt at afgøre, hvor stor en del af beskæftigelsesboomet, der skyldes aktivpolitikkerne, og hvor meget der skyldes de almindelige økonomiske opgangstider, der har kendetegnet størstedelen af perioden. Når der alligevel er grund til at tilskrive aktivpolitikkerne en væsentlig betydning, er det ikke mindst fordi økonomernes forestillinger om, hvor langt ned arbejdsløsheden kan bringes i et land, hvor de økonomiske incitamenter til arbejde er som i Danmark, måned efter måned gøres til skamme. Ud fra dette konkurrenceperspektiv skal vi nu se nærmere på beskæftigelsesparadigmet og indsatsen over for de svage ledige. Beskæftigelsesparadigmet og de svage ledige Siden begyndelsen af 1990 erne har man i Danmark fremhævet arbejdsmarkedspolitikken som aktiv frem for passiv, og man har lagt vægt på aktivering og uddannelse af ledige med henblik på at bringe dem i arbejde. Socialpolitikken er siden 1998 blevet beskrevet som aktiv socialpolitik, og også kontanthjælpsmodtagere er blevet omfattet af forskellige former for aktivering med henblik på at forbedre deres integration på arbejdsmarkedet. Aktivpolitikkens perspektiv blev først indarbejdet systematisk i arbejdsmarkedspolitikken. Siden hen blev også (især dele af) socialpolitikken inddraget. Man kan således sige, at en arbejdsmarkedspolitisk logik med tiden kom til at omfatte og farve væsentlige dele af socialpolitikken. (I årtierne, hvor velfærdsstaten blev konsolideret, kan man nærmest sige, at det omvendte gjorde sig gældende. Her blev nemlig en socialpolitisk funderet omsorgsetik bragt ind i arbejdsmarkedspolitikken, der kom til at fungere som sikkerhedsnet og beskyttelse mod virkningerne af arbejdsløshed.) Dette fokus på aktivering og beskæftigelse er løbende blevet udviklet af de forskellige regeringer lige siden 1990 erne. Den siddende regering har sat en målsætning om, at ledige ikke bare skal aktiveres, men helst dirigeres hurtigst muligt og den mest direkte vej i arbejde. Handlingsplanen Flere i arbejde (2003) indvarslede et fokus på beskæftigelse (frem for aktivering) af ledige, som er blevet Derfor er det også oplagt, at politikere begynder at betragte forskellige politikområder som investering 9 ]

10 udviklet siden og udbredt til stadig flere områder. Grundideerne i politikken ligger i klar forlængelse af politikken fra 1990 erne, men man fokuserer i dag mere på den direkte vej til beskæftigelse og mindre på fx aktiveringsforløb og uddannelse som veje hen imod beskæftigelse. I første omgang var det navnlig indsatserne over for såkaldt arbejdsmarkedsparate ledige, der blev gennemgået og revideret med henblik på at styrke fokus på direkte beskæftigelse. De arbejdsmarkedsparate ledige er som bekendt ledige (forsikrede eller kontanthjælpsmodtagere) med så relativt få problemer ud over ledighed, at de efter gældende regler skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Nu er fokus på direkte beskæftigelse ikke længere forbeholdt de arbejdsmarkedsparate ledige. Den landsdækkende indsats Ny chance til alle (2006) samt indførelsen af den såkaldte 300-timers regel (gældende fra foråret 2006) er udformet med særlig henblik på langvarige modtagere af kontanthjælp. Nu er der derfor også fokus på direkte beskæftigelse af svage grupper af ledige. Ny chance til alle handler kort sagt om, at man skal genoptage sager med personer, der har modtaget kontanthjælp i 12 måneder uden at deltage i aktive foranstaltninger, for at se, om der nu kan findes en vej beskæftigelse. Hvilke indsatser, der benyttes, bestemmes i kommunerne og principielt under inddragelse af den person, hvis sag genoptages. Efter den nuværende politik betragtes det som mest hensigtsmæssigt, hvis man i sagsgennemgangen kan finde personer, der direkte kan bringes i arbejde, men forskellige beskæftigelsesrettede aktiverings- og uddannelsesforløb kan også komme på tale. Selve det at genoptage en tættere og mere opfølgende kontakt med kontanthjælpsmodtagerne er også tænkt som en del af motivationsarbejdet. 300-timers reglen omfatter ægtepar, som begge modtager kontanthjælp. Reglen stiller som krav, at ægtefæller i sådanne ægtepar skal kunne dokumentere mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder for at opretholde retten til at modtage kontanthjælp. Disse ægtepar risikerer nu at miste den ene kontanthjælp, hvis ikke arbejdskravet opfyldes. 300-timers reglen omfatter ikke kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, men også kontanthjælpsmodtagere der ikke vurderes som arbejdsmarkedsparate blot de vurderes at have en lav grad af match. (I tekniske termer betyder det at kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 er omfattet af 300-timers Figur 1. Definition af matchkategorier [ 10 M1. Umiddelbar match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, der er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked. Den ledige har eventuelt kvalifikationer og kompetencer inden for flaskehalsområder på arbejdsmarkedet. M2. Høj grad af match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er i høj grad forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, som er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked, men der kan dog i mindre grad være et manglende match, eksempelvis mht. specifikke kvalifikationer eller lignende. M3. Delvis match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher arbejdsmarkedets krav. Den ledige vil imidlertid være i stand til at varetage jobfunktioner, som i et vist omfang eksisterer på det ordinære arbejdsmarked. M4. Lav grad af match: Den ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Den lediges arbejdsevne er aktuelt så betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den lediges kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked. M5. Ingen match: Den ledige har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. (Kilde: Beskæftigelsesministeriet 2004)

11 reglen, mens kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 5 ikke er omfattet.) 300-timers reglen benytter kontant økonomisk disciplinering for at lede langvarige og ofte svage kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Den økonomiske ydelse skal fratages de personer, der ikke kan dokumentere den krævede deltagelse på arbejdsmarkedet. En bagvedliggende politisk intention er opfattelsen af, at der blandt ægtefæller, som er omfattet af reglen, må findes personer, som godt kunne deltage aktivt på arbejdsmarkedet, men som har valgt at lade være. Den økonomiske trussel om at standse udbetalingen af kontanthjælp skal presse disse personer til at finde et arbejde. Aktivpolitik som disciplinering Aktivpolitikkerne (aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiv socialpolitik) handler meget væsentligt om at benytte forskellige disciplinerende, motiverende og/eller opdragende redskaber, som skal hjælpe, lede eller presse de såkaldt passive over i aktiv selvforsørgelse og beskæftigelse. På et overordnet plan kan man skelne mellem økonomiske og sociale eller politiske former for disciplinering. Økonomisk disciplinering vil typisk foregå ved, at man sænker eller fjerner de ydelser, som de ledige modtager for at gøre det mere økonomisk attraktivt at finde et arbejde og forsørge sig selv. Man kan også benytte disse tiltag som sanktion mod regelbrud eller manglende deltagelse. Man kan også fx afkorte den periode, ydelsen kan oppebæres, eller gøre det sværere at opnå ret til at modtage ydelse. Social eller politisk disciplinering vil typisk handle om, at man med forskellige former for aktivering forsøger at dirigere ledige i retning af arbejdsmarkedet. Det kan foregå via uddannelse eller kompetenceudvikling, således at den ledige opjusteres og tilpasses behovene på arbejdsmarkedet. Det kan også foregå som forskellige former for aktivering eller aktiveringsforløb, der skal motivere den ledige til selv at finde noget bedre at lave (dvs. finde et ordinært arbejde). Motivationen kan tænkes som en trusselseffekt, hvor den ledige motiveres til at finde arbejde ud fra»truslen«om forestående aktivering. Men motivationen kan også tænkes som noget, der opbygges gennem aktiveringsforløbet ved hjælp af socialt arbejde og læringsprocesser. Disse overordnede disciplineringsformer flyder typisk ind i hinanden i virkelighedens verden. Det kan fx i praksis være sådan, at et aktiveringsforløb virker kompetencegivende for nogle, mens andre betragter det som en trussel, de ønsker at undgå. Alle disciplineringsformerne er velkendte i aktivpolitikkerne, og de har i forskelligt omfang og med forskellige variationer været benyttet gennem årene. Det forekommer at være nyt, at man i dag i stigende omfang benytter alle overordnede disciplineringsformer over for grupperne af svage (i betydningen: ikke-arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere. Det forekommer også nyt, at disciplineringsredskaberne over for også disse grupper samles under overskriften: Hurtigst muligt i arbejde. Velfærdssamfundets traditionelle fundering af arbejdet med samfundets svage grupper i en omsorgsetik erstattes i højere og højere grad af en beskæftigelsesetik. Hvem er de svage kontanthjælpsmodtagere? De indsatser, der her er fremhævet, er rettet mod langvarige kontanthjælpsmodtagere og grupper af svage (i betydningen ikke-arbejdsmarkedsparate) ledige. Socialrådgivere og sagsbehandlere, der til daglig arbejder med mennesker i disse grupper, er nok dem, der har bedst praktisk kendskab til de mennesker, grupperne omfatter. Alligevel er der grund til at se på det mere overordnede billede, som en nylig undersøgelse tegner. SFI-rapporten Kontanthjælpsmodtagerne i 2006 (Bach og Petersen 2007) indeholder den første systematiske beskrivelse af kontanthjælpsmodtager- Figur 2. Disciplineringsformer i aktivpolitik Økonomisk disciplinering Sænke/fjerne ydelse (evt. som sanktion) Afkorte ydelsesperiode Hæve adgangskrav til ydelse Social/politisk disciplinering Trusselseffekt Motivation gennem socialt arbejde Kompetencetilpasning 11 ]

12 Åbningen af globaliseringsmuligheder for virksomhederne peger i retning af en situation, hvor næsten enhver tænkelig kvalitet ved et land og dets arbejdsmarked kan være et konkurrenceparameter [ 12 ne opdelt på de fem matchkategorier. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med ca kontanthjælpsmodtagere og giver en oversigt over kontanthjælpsmodtagernes sammensætning og deres situation med hensyn til helbred, økonomi mv. Der fokuseres bl.a. også på arbejdsmarkedserfaringer og holdninger til arbejde. Ser man på, hvor lang tid kontanthjælpsmodtagerne i undersøgelsen har modtaget kontanthjælp, så dokumenterer undersøgelsen et tydeligt og forventeligt sammenfald mellem placering i matchkategori og længden af kontanthjælpsforløbet. Blandt kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5 er der hhv. 62 og 66 pct., der angiver, at de har modtaget kontanthjælp i mere end to år. Hæves grænsen til mere end 7 år, så er det hhv. 24 og 34 pct. af personerne i de to kategorier. Matchkategori 4 og 5 rummer altså overvejende personer, der har været i kontanthjælpssystemet i lang eller endog meget lang tid. Til sammenligning er der i matchkategori 1 og 2 hhv. 25 og 30 pct., der angiver at have modtaget kontanthjælp i to år eller mere, og kun hhv. 5 og 7 pct., som angiver mere end 7 år. (Det skal bemærkes, at personer i matchkategori 3 med hensyn til længden af kontanthjælpsforløbet mere ligner de ikke-arbejdsmarkedsparate end de arbejdsmarkedsparate. Dette passer overens med den iagttagelse, at en del sagsbehandlere er tilbøjelige til at undgå anvendelse af de ikkearbejdsmarkedsparate matchkategorier, som bl.a. menes at have en stemplende karakter. I stedet er mange tilbøjelige til»matche op«især, hvis der overhovedet er nogen tvivl om placeringen (Madsen, Mortensøn og Rosdahl 2007)) Alt i alt er det oplagt, at der er et tydeligt og forventeligt sammenfald mellem langvarige kontanthjælpsforløb og placering i matchkategori 4 og 5. Også på andre områder dokumenterer undersøgelsen, at der er konsistens mellem placering i matchkategori og rapporter om problemer af helbredsmæssig og social karakter. Undersøgelsen viser bl.a., at omkring 70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5 selv vurderer, at deres arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke, slid eller handicap. Omkring 25 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5 har psykiske lidelser, som er dokumenteret af læge eller psykiater. Blandt de arbejdsmarkedsparate (særligt matchkategori 1 og 2) er tallene markant lavere. Også personer med rapporteret misbrug er overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere i match kategori 4 og 5. Disse og mange andre resultater i undersøgelsen i øvrigt kan minde os om, at kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 ofte slås med mange, svære og sammensatte problemer ud over ledighed. Alene længden af kontanthjælpsforløbene for personer i disse grupper gør, at man må formode, at mange er langt fra at tilfredsstille de krav, der gælder på det aktuelle arbejdsmarked. Netop derfor bliver de også karakteriseret som ikke-arbejdsmarkedsparate. Kontanthjælpsundersøgelsen rummer også resultater, der peger i en noget anden retning. Undersøgelsen spørger på forskellige måder kontanthjælpsmodtagere om deres indstilling til arbejds-

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene

MEB/OL Maj 2009. Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening Sekretariatet MEB/OL Maj 2009 Notat: Sådan bruger socialrådgiverne deres arbejdstid i jobcentrene Dansk Socialrådgiverforening har spurgt socialrådgivere over hele landet,

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten.

Revalidering LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6. Revalidering - 2008. (For)revalidering - antal. Aktuelle tal. www.finkelsten. (For)revalidering - antal Revalidering www.finkelsten.dk FINKELSTEIN 3 BM: Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 23 Aktuelle tal LOV OM EN AKTIV SOCIALPOLITIK KAPITEL 6 FINKELSTEIN 4 FINKELSTEIN 21 1 Regler

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter

NYT REFUSIONSSYSTEM. Refusionssystemets indhold. Økonomiske konsekvenser. Økonomiske incitamenter NYT REFUSIONSSYSTEM Refusionssystemets indhold Økonomiske konsekvenser Økonomiske incitamenter FOKUS PÅ RESULTATER Skærpet fokus på få ledige i job eller uddannelse Løft i den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder

Resultatrevision 2008 jobcenter Odder 1 Resultatrevision 2008 jobcenter Odder Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør. Indledning Med strukturreformen

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling

Erfaringer med Jobcentrets garanti for kompetenceudvikling oktober Erfaringer med Jobcentrets for kompetenceudvikling Notatet beskriver erfaringer med Jobcentrets kompetence, som blev indført ved udgangen af for at kunne tilbyde borgerne lettere adgang til netop

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LAB -2008. Jens@finkelstein.dk - www.finkelstein.dk LAB - 2008. Beskæftigelseslovgivningssystemet. Regler. www.finkelstein.dk

LAB -2008. Jens@finkelstein.dk - www.finkelstein.dk LAB - 2008. Beskæftigelseslovgivningssystemet. Regler. www.finkelstein.dk Beskæftigelseslovgivningssystemet LAB -2008 www.finkelstein.dk Styring og sagsbehandling Ansvars- og styringsloven Retssikkerhedsloven Forvaltningsloven Persondataloven Offentlighedsloven VEJ nr. 73 af

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere