DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 8. ÅRGANG. uden for [nummer]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 8. ÅRGANG. uden for [nummer]"

Transkript

1 15 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING TIDSKRIFT FOR FORSKNING OG PRAKSIS I SOCIALT ARBEJDE 8. ÅRGANG NR uden for [nummer]

2 uden for nummer, nr. 15, 8. årgang, 2008 Løssalg: 60 kr. Redaktion: Lise Færch, Mariane Johansen, Nanna Mik-Meyer, Lars Uggerhøj, Redaktionssekretær: Mette Mørk Produktionsstyring: Kommunikationsafdelingen Dansk Socialrådgiver forening Copyright: Forfatterne ISSN nr.: X Design og produktion: Datagraf Auning AS Illustration: Katrine Clante inden for Oplag: ] Mikkel Bo Madsen Socialpolitik og beskæftigelsespolitik i konkurrencestaten Tidsskrift uden for nummer udgives af: CMYK 16] 30] Asmund W. Born og Per H. Jensen Jobplaner og medborgerskabet et nyt dispositiv? Lone Bjørn Madsen og Stinne Højer Mathiasen Dokumentation: Hvordan og med hvilke effekter? Dansk Socialrådgiverforening Toldbodgade 19A Postboks København K Tlf Fax:

3 leder Den offentlige sektor generelt og det sociale arbejde specifikt bliver mødt af mange nye krav og forventninger. Kommunalreformen er i sig selv en stor udfordring, og parallelt hermed er der en række nye, betydningsfulde rammevilkår både lovgivningsmæssigt og styringsmæssigt for socialt arbejde. Derfor har redaktionen fundet det udfordrende at bruge størstedelen af spaltepladsen i dette og det forrige nummer på at få belyst nogle af centrale temaer i tidens tendenser, som skaber en ny ramme for det sociale arbejdes vilkår. I nr. 14 var der fokus på retssikkerhedsmæssige konsekvenser af den øgede retlige regulering af forvaltningsprocesserne, helhedssynets vilkår inden for arbejdsmarkedsområdet med standarder og lovpligtige metoder samt overvejelser over mulighederne for at realisere en effektiv beskæftigelsesindsats. Dette nummer fortsætter i samme spor. Første artikel sætter fokus på sammenhængen mellem globalisering og den førte arbejdsmarkedspolitik for matchgruppe 4 og 5. Den anden artikel reflekterer over det nye medborgerskab, der betyder, at borgeren skal definere sig selv og være sin egen sagsbehandler. Endelig beskæftiger den tredje artikel sig med dokumentation som det politiske krav til socialt arbejde. Vi håber, at de to numre tilsammen har bidraget til at sætte det sociale arbejde ind i en større sammenhæng. God læselyst Redaktionen

4 Socialpolitik og beskæftigelsespolitik i konkurrencestaten Mikkel Bo Madsen Uddannet cand. mag. i filosofi og historie og ph.d. i sociologi fra KU. Arbejder nu som forsker på SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i Afdeling for Beskæftigelse og Erhverv. Har i de senere år beskæftiget sig empirisk og teoretisk med globaliseringens betydning for arbejdsmarked og velfærdspolitik i Danmark. Af Mikkel Bo Madsen, forsker, ph.d., SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Artiklen sætter det fremherskende, danske beskæftigelsesparadigme ind i en større global sammenhæng, hvor stater konkurrerer også om at kunne tilbyde mest og veluddannet arbejdskraft. Artiklen peger på, hvordan socialpolitikken blandt andet derfor har ændret sig, så borgerne bliver»behandlet«primært for et problem, nemlig ledighed. Endelig diskuterer artiklen, om man i bestræbelserne på at få så mange som muligt ud på arbejdsmarkedet benytter sig af de rigtige redskaber og indsatser. [ 4

5 [ Hænder! Hænder! Vi mangler hænder! Dette udråb, der benytter et billedsprog fra den industrielle tidsalder, har lydt fra et stigende antal virksomheder i stadig flere brancher i den senere tid. Beskæftigelsen er højere end nogensinde, og den registrerede ledighed lavere, end det er set i årtier. Både i den private og den offentlige sektor er der flere steder mangel på»hænder«. Det rumler derudaf i Danmark, og hver en sten løftes i jagten på mennesker, der kan trækkes ind på arbejdsmarkedet. Mange sagsbehandlere og socialrådgivere i kommunerne mærker i den forbindelse, at deres arbejde undergår en forandring. Selvom der i efterhånden mange år har været fokus på at gøre den kommunale indsats over for kontanthjælpsmodtagere beskæftigelsesorienteret, så får den en omgang mere for tiden. Fra centralt hold er der stærkt fokus på, at også indsatsen over for de svageste ledige nu i stigende omfang bliver ført i denne retning. Med svage ledige mener jeg her, personer der har så store problemer ud over ledighed, at de ikke betragtes som arbejdsmarkedsparate. Mennesker, som tidligere ville være blevet mødt med forskellige former for socialt arbejde, bliver i dag først og fremmest»behandlet«for problemet ledighed. På den måde kan man sige, at en voksende del af det sociale arbejde erstattes af beskæftigelsesindsats og flyttes ind under overskriften: Hvad er den korteste vej til arbejde? Det beskæftigelses- og aktiveringsparadigme, som har fungeret inden for både arbejdsmarkeds- og socialpolitikken siden starten af 1990 erne, bredes nu ud, så det i stigende grad omfatter grupper af ikke-arbejdsmarkedsparate. Beskæftigelsesparadigmet handler i høj grad om at højne konkurrenceevnen for det danske samfund. Socialpolitikken og dens forskellige indsatser skal kunne betale sig. Inden for beskæftigelsesparadigmet betragtes socialpolitik som investering, der helst skal give et fornuftigt økonomisk afkast eller medvirke til at forbedre konkurrenceevnen. Denne måde at tænke politik på er opstået i en periode, der er karakteriseret af globalisering. Globalisering indebærer bl.a., at de forskellige lande konkurrerer med hinanden om at tiltrække og fastholde virksomheder. Velfærdsstaterne er med globaliseringen også blevet til konkurrencestater. I velfærds- og konkurrencestater ser man særligt kritisk på aktiviteter, der kan medføre øgede udgifter. Når socialpolitikken bliver mere og mere beskæftigelsesorienteret, handler det bl.a. om, at man fra politisk hold ønsker at forvandle socialpolitikken fra udgift til investering. Jo flere sociale klienter, man kan bringe direkte i arbejde, desto bedre for økonomi og konkurrenceevne. Nu er det ikke altid let at se, hvad der kan fungere som en vej til beskæftigelse og slet ikke en 5 ]

6 [ 6 kort vej til beskæftigelse når det drejer sig om mennesker med så mange og svære problemer, at deres livssituation måske bedst kan beskrives som kaotisk. Det kan give anledning til forvirring og frustration blandt folk, der arbejder på området, og det kan frygtes, at der gennemføres indsatser, der hverken er effektive i forhold til beskæftigelsesmålsætningerne eller særlig humane over for de mennesker, der alligevel bliver ramt. Derfor er der til stadighed brug for refleksion og diskussion af indsatserne over for de svageste ledige. Formålet med denne artikel er at bidrage til grundlaget for sådan en diskussion. Artiklen vil især belyse nogle af de videre rammer for det stærke fokus på hurtig beskæftigelse af svage kontanthjælpsmodtagere. Rammer, der er med til at påvirke indsatsen over for svage ledige, og som får indflydelse på, hvordan man typisk definerer formål og retning for indsatsen. Der er nogle gange brug for at sætte en lokal og national praksis ind i en større sammenhæng. Beskæftigelsesparadigmets forankringer Beskæftigelsesparadigmet i velfærds- og socialpolitikken synes at være forankret i to parallelle rodsystemer. Den ene forankring har en normativ kerne på individniveau og handler om gennem aktivering at opdrage ledige til at tage ansvar for deres eget liv. Den anden forankring kan betragtes som strukturel, og den handler om at optimere arbejdsmarkedets funktion og at forbedre konkurrenceevnen for det danske samfund i en situation karakteriseret ved globalisering og international konkurrence 1. Ifølge den normative forankring som i store træk finder opbakning bredt henover det politiske spektrum medfører offentlig forsørgelse en stor risiko for at skabe passivitet og klientgørelse hos modtageren. Når et menneske modtager en offentlig ydelse, mister det ifølge denne opfattelse lysten og evnen til at være selvhjulpen og synker ned i passivitet og afhængighed. Man bør derfor efter denne opfattelse ikke udbetale en offentlig økonomisk ydelse uden at kræve noget til gengæld. Modtagere af offentlige ydelser bør aktiveres, dels med henblik på at styrke deres evne til at klare sig selv, dels med henblik på at presse dem, som egentlig godt kan selv, tilbage i ordinær beskæftigelse. Den normative forankring har herhjemme en stærk fortaler i tidligere socialminister for Socialdemokratiet, nu minister igen på samme post for partiet Venstre, Karen Jespersen (se fx Jespersen 1999). Karen Jespersens bevægelse gennem det partipolitiske spektrum fungerer som en fin illustration af den brede opbakning til ideen om at bekæmpe klientgørelse med aktivering. Dette synspunkt kan man være fortaler for fra venstre såvel som fra højre side i det politiske spektrum. Den strukturelle forankring af beskæftigelsesparadigmet i velfærds- og socialpolitikken handler som nævnt om forbedring af samfundets internationale eller globale konkurrenceevne. Den er forbundet med den opfattelse, at forskellige politikområder, der ikke i sig selv er økonomiske, kan indrettes og omfunktioneres med henblik på at optimere økonomiens betingelser. Globalisering og international konkurrence har skabt konkurrenceforhold mellem stater og har derfor været med til at forstærke betydningen af denne opfattelse. Begge forankringer lever og flyder ofte sammen i politiske diskussioner. Artiklen her vil gøre mest ud af den strukturelle forankring, som jeg anser for at være den mest grundlæggende. Via en belysning af den nævnte strukturelle forankring af beskæftigelsesparadigmet i den aktuelle velfærdsog socialpolitik, ønsker jeg at rejse en diskussion om socialt arbejde og beskæftigelsesarbejde med nogle af de svage og udsatte grupper i det danske samfund. Globalisering, konkurrenceevne og tilpasning af social- og arbejdsmarkedspolitik Den danske konkurrenceevne skal være verdens bedste, bliver vi fortalt. Det danske samfund skal indrettes på en sådan måde, at stærke virksomheder vælger at placere eller fastholde vigtige dele af deres aktiviteter her hos os helst aktiviteter, der omfatter gode arbejdspladser. For at styrke konkurrenceevnen tænkes mange politikområder ind i en økonomisk konkurrencelogik og omfunktioneres delvis for at tjene denne. Det gælder både undervisnings- og forskningspolitik, kulturpolitik og i bred forstand velfærdspolitikken, herunder social- og arbejdsmarkedspolitik. Disse politikområder, og de udgifter de medfører, forsøger man at betragte som investering: Hvad får man ud af kulturpolitikken, undervisningspolitikken og socialpolitikken? Giver de afkast i forhold til den internationale konkurrence? Hvordan tilrettelægger man disse politikområder, så de

7 Mennesker, som tidligere ville være blevet mødt med forskellige former for socialt arbejde, bliver i dag først og fremmest behandlet for problemet ledighed giver afkast i forhold til konkurrenceevnen? Konkurrenceopmærksomheden er ikke ny, men den er blevet tydeligt forstærket gennem de seneste år, ikke mindst under indtryk af globaliseringen. Globaliseringen skærper konkurrencen. I det følgende vil jeg kort skitsere, hvordan globaliseringen skærper konkurrencen, så det i øget omfang bliver nødvendigt eller i hvert fald logisk at forholde sig til konkurrenceevnen. Jeg vil også opridse, hvordan konkurrencelogikken har fået indflydelse på arbejdet med grupperne af langvarige og svage kontanthjælpsmodtagere. Globalisering som internationalt politisk projekt I politiske diskussioner og i medierne fremstår globalisering ofte som en anonym eller naturlignende kraft, der så at sige af sig selv rammer de menneskelige samfund og tvinger vore handlinger og institutioner ind i nye mønstre. Den opfattelse er misvisende 2. Globalisering er snarere et internationalt politisk og økonomisk projekt, der er sat i værk og opretholdes af stater og internationale organisationer som fx Verdenshandelsorganisationen (WTO), OECD mv. Formålet er og har været at skabe økonomisk vækst ved at fremelske større international økonomisk aktivitet 3. Globaliseringsprojektet har haft særlig styrke siden 1980 erne og 90 erne. Siden da har politikere i de fleste lande ændret lovgivning sådan, at virksomheder i dag kan investere og producere hvorhenne i verden, de synes, det er bedst. Tidligere var der i de fleste lande stærke begrænsninger på, hvordan virksomheder og andre måtte flytte penge og investeringer udenlands, og tilsvarende var der begrænsninger på, hvordan udenlandske investorer måtte komme ind. Det har globaliseringsprojektet ændret på. I dag kan virksomheder i høj grad placere deres aktiviteter, hvor i verden de vil. Reglerne for international handel er også blevet ændret i samme retning. Det betyder, at også varer i dag kan flyttes rundt i verden med færre hindringer end i perioden før globaliseringsprojektet. Man sætter ofte globalisering lig med liberalisering og deregulering, dvs. fjernelse af regler. Men der er grund til at understrege, at man ikke generelt er holdt op med at regulere, regelstyre og indlejre økonomien politisk og socialt. Økonomisk globalisering handler om at regulere og indlejre økonomien på nye måder, sådan at internationale bevægelser, aktiviteter og konkurrence fremelskes. Det er derfor på mange måder mere præcist at tale om globalisering som et fremvoksende nyt regime for regulering af international økonomi, et regime med aftaler, regler og institutioner, som skal fremme internationale økonomiske processer. Hvilken konkret skikkelse eller ansigt globaliseringen får, bestemmes så af, hvordan mennesker, virksomheder, organisationer og stater indretter sig inden for de konkurrencebetingelser, der er skabt for deres handlinger. 7 ]

8 [ 8 Globalisering, konkurrence og konkurrenceevne For virksomheder indebærer globaliseringsprojektet markant forbedrede muligheder for at udnytte international arbejdsdeling ved at udlægge delprocesser i produktionen til forskellige lande. Denne åbning af muligheder for virksomhederne synes at pege i retning af et stadigt mere omskifteligt arbejdsmarked i det enkelte land: Udflytning af visse aktiviteter, fastholdelse af andre; styrkelse af visse brancher, svækkelse af andre. Åbningen af globaliseringsmuligheder for virksomhederne peger i retning af en situation, hvor næsten enhver tænkelig kvalitet ved et land og dets arbejdsmarked kan være et konkurrenceparameter, som virksomhederne tager i betragtning, når de tager stilling til, om de vil blive, eller om de vil rejse. Løn- og arbejdstidsforhold; effektivitet og kompetencer i arbejdsstyrken; regler for ansættelse og afskedigelse; skatteforhold og meget mere. Alt sammen forhold, der kan spille ind, når virksomhederne overvejer deres fremtidige engagementer forskellige steder i verden. Derfor er det også oplagt, at politikere begynder at betragte forskellige politikområder som investering. Spejlbilledet af virksomhedernes globaliseringsmuligheder kan ligefrem siges at være fremtrædelsen af nye konkurrenceprægede situationer for især stater eller politiske systemer. Når virksomhederne har fået større mulighed for at placere deres aktiviteter forskellige steder i verden, så må politikerne i højere grad end tidligere se på, hvordan fx arbejdsmarkeds- skatte- og erhvervspolitik kan indrettes, så man bedst fastholder og tiltrækker virksomhedernes interesse og engagement. Det kan ske på mange måder, og man kan fx iagttage, at selskabsskatter i mange lande er sænket, og i nogle områder forsøgt harmoniseret. Formålet er at gøre det attraktivt for virksomheder tiltrække og fastholde investering og produktion fra virksomheder, der agerer eller kan agere internationalt. Den samme logik overføres hurtigt til andre politikområder herunder uddannelses-, kultur- og socialpolitikken. Når man konkurrerer om virksomhedernes gunst, er det oplagt at forsøge at betragte de forskellige politikområder og deres udgifter som investeringer, der skal hjælpe med at fastholde virksomhederne og dermed give afkast i forhold til den globale konkurrence 4. Velfærdsstaterne er derfor også blevet til konkurrencestater. Skulle udflytningen af virksomhedernes aktiviteter blive større end indflytningen, så bliver resultatet økonomisk tilbagegang. Udfordringen for velfærdsog konkurrencestaterne er derfor at fastholde interesse og engagement fra de virksomheder, der kan vælge at flytte sig. Når man udformer politik i konkurrencestaten, så tænker man på, om man samtidig kan tiltrække og fastholde virksomheder. Velfærds- og socialpolitik i konkurrencestaten bliver (også) til investering. Sættes det op i punkter, handler det på den ene side om, at globalisering giver virksomheder nye rammer og muligheder: Muligheder for international produktion Muligheder for international handel Muligheder for international finans Muligheder for at flytte sig Men også langt stærkere konkurrence Også for stater giver globalisering nye betingelser: Stater må forholde sig til de nye muligheder for virksomheder Stater kommer til at konkurrere om at tiltrække og fastholde økonomiske aktiviteter Stater må se på de rammer de skaber for økonomisk aktiviteter som en producent i konkurrence med andre Aktivlinien. Konkurrencestatens social- og arbejdsmarkedspolitik Mange har ment, at konkurrencen mellem stater nødvendigvis må føre til sænkning af skatter, erosion af de dyre velfærdsudgifter og udjævning af arbejdslønninger i verden. Nogle har opstillet dystre forudsigelser om velfærdsstaternes opløsning i et destruktivt race to the bottom. Dette har indtil nu vist sig ikke at holde. Bl.a. viser Danmark og de skandinaviske lande eksempler på, at udviklingen ikke behøver at gå entydigt den vej. Globaliseringen giver nye rammebetingelser for staterne, men der er ikke én rigtig måde at indstille sig til globaliseringens rammebetingelser på. Man kan konkurrere om virksomhedernes gunst på mange andre parametre end på lave omkostninger. Især mere avancerede virksomheder efterspørger andre forhold end lav løn 5. Alle virksomheder er interesserede i at have de bedste rammebetingelser, men

9 hvad der er gode rammebetingelser for nogle, behøver ikke at være det for andre. Aktivpolitikkerne, dvs. aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiv socialpolitik, kan betragtes som politiske indsatsområder, der i globaliseringens vækstrum skal medvirke til at optimere arbejdsmarkedets funktion og forstærke den danske konkurrenceevne. De politiske indsatser, der iværksættes på disse områder, svarer igen på behovet for at hjælpe virksomheder med så hurtigt og effektivt som muligt at skaffe den arbejdskraft, de måtte mangle. Behovet for at yde denne funktion forstærkes af, at virksomhederne med globaliseringen har fået større muligheder for at flytte deres aktiviteter derhen, hvor de mener, at de bedst kan gennemføre dem. Gennem 1990 erne og 00 erne kan der siges at være opnået gode beskæftigelsesmæssige resultater med aktivpolitikkerne over for de arbejdsmarkedsparate ledige. Så gode resultater endda, at vi i dag står i en situation med mangel på arbejdskraft i flere sektorer. Det skal dog bemærkes, at det er svært, hvis ikke umuligt at afgøre, hvor stor en del af beskæftigelsesboomet, der skyldes aktivpolitikkerne, og hvor meget der skyldes de almindelige økonomiske opgangstider, der har kendetegnet størstedelen af perioden. Når der alligevel er grund til at tilskrive aktivpolitikkerne en væsentlig betydning, er det ikke mindst fordi økonomernes forestillinger om, hvor langt ned arbejdsløsheden kan bringes i et land, hvor de økonomiske incitamenter til arbejde er som i Danmark, måned efter måned gøres til skamme. Ud fra dette konkurrenceperspektiv skal vi nu se nærmere på beskæftigelsesparadigmet og indsatsen over for de svage ledige. Beskæftigelsesparadigmet og de svage ledige Siden begyndelsen af 1990 erne har man i Danmark fremhævet arbejdsmarkedspolitikken som aktiv frem for passiv, og man har lagt vægt på aktivering og uddannelse af ledige med henblik på at bringe dem i arbejde. Socialpolitikken er siden 1998 blevet beskrevet som aktiv socialpolitik, og også kontanthjælpsmodtagere er blevet omfattet af forskellige former for aktivering med henblik på at forbedre deres integration på arbejdsmarkedet. Aktivpolitikkens perspektiv blev først indarbejdet systematisk i arbejdsmarkedspolitikken. Siden hen blev også (især dele af) socialpolitikken inddraget. Man kan således sige, at en arbejdsmarkedspolitisk logik med tiden kom til at omfatte og farve væsentlige dele af socialpolitikken. (I årtierne, hvor velfærdsstaten blev konsolideret, kan man nærmest sige, at det omvendte gjorde sig gældende. Her blev nemlig en socialpolitisk funderet omsorgsetik bragt ind i arbejdsmarkedspolitikken, der kom til at fungere som sikkerhedsnet og beskyttelse mod virkningerne af arbejdsløshed.) Dette fokus på aktivering og beskæftigelse er løbende blevet udviklet af de forskellige regeringer lige siden 1990 erne. Den siddende regering har sat en målsætning om, at ledige ikke bare skal aktiveres, men helst dirigeres hurtigst muligt og den mest direkte vej i arbejde. Handlingsplanen Flere i arbejde (2003) indvarslede et fokus på beskæftigelse (frem for aktivering) af ledige, som er blevet Derfor er det også oplagt, at politikere begynder at betragte forskellige politikområder som investering 9 ]

10 udviklet siden og udbredt til stadig flere områder. Grundideerne i politikken ligger i klar forlængelse af politikken fra 1990 erne, men man fokuserer i dag mere på den direkte vej til beskæftigelse og mindre på fx aktiveringsforløb og uddannelse som veje hen imod beskæftigelse. I første omgang var det navnlig indsatserne over for såkaldt arbejdsmarkedsparate ledige, der blev gennemgået og revideret med henblik på at styrke fokus på direkte beskæftigelse. De arbejdsmarkedsparate ledige er som bekendt ledige (forsikrede eller kontanthjælpsmodtagere) med så relativt få problemer ud over ledighed, at de efter gældende regler skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Nu er fokus på direkte beskæftigelse ikke længere forbeholdt de arbejdsmarkedsparate ledige. Den landsdækkende indsats Ny chance til alle (2006) samt indførelsen af den såkaldte 300-timers regel (gældende fra foråret 2006) er udformet med særlig henblik på langvarige modtagere af kontanthjælp. Nu er der derfor også fokus på direkte beskæftigelse af svage grupper af ledige. Ny chance til alle handler kort sagt om, at man skal genoptage sager med personer, der har modtaget kontanthjælp i 12 måneder uden at deltage i aktive foranstaltninger, for at se, om der nu kan findes en vej beskæftigelse. Hvilke indsatser, der benyttes, bestemmes i kommunerne og principielt under inddragelse af den person, hvis sag genoptages. Efter den nuværende politik betragtes det som mest hensigtsmæssigt, hvis man i sagsgennemgangen kan finde personer, der direkte kan bringes i arbejde, men forskellige beskæftigelsesrettede aktiverings- og uddannelsesforløb kan også komme på tale. Selve det at genoptage en tættere og mere opfølgende kontakt med kontanthjælpsmodtagerne er også tænkt som en del af motivationsarbejdet. 300-timers reglen omfatter ægtepar, som begge modtager kontanthjælp. Reglen stiller som krav, at ægtefæller i sådanne ægtepar skal kunne dokumentere mindst 300 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder for at opretholde retten til at modtage kontanthjælp. Disse ægtepar risikerer nu at miste den ene kontanthjælp, hvis ikke arbejdskravet opfyldes. 300-timers reglen omfatter ikke kun arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, men også kontanthjælpsmodtagere der ikke vurderes som arbejdsmarkedsparate blot de vurderes at have en lav grad af match. (I tekniske termer betyder det at kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 er omfattet af 300-timers Figur 1. Definition af matchkategorier [ 10 M1. Umiddelbar match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, der er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked. Den ledige har eventuelt kvalifikationer og kompetencer inden for flaskehalsområder på arbejdsmarkedet. M2. Høj grad af match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart i væsentlig grad matcher arbejdsmarkedets krav. Den lediges kompetencer og ressourcer er i høj grad forenelige med varetagelsen af jobfunktioner, som er bredt eksisterende på det ordinære arbejdsmarked, men der kan dog i mindre grad være et manglende match, eksempelvis mht. specifikke kvalifikationer eller lignende. M3. Delvis match: Den ledige har kompetencer og ressourcer, der umiddelbart kun delvis matcher arbejdsmarkedets krav. Den ledige vil imidlertid være i stand til at varetage jobfunktioner, som i et vist omfang eksisterer på det ordinære arbejdsmarked. M4. Lav grad af match: Den ledige har så væsentlige begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige ikke umiddelbart vil kunne indgå i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. Den lediges arbejdsevne er aktuelt så betydeligt nedsat, at jobfunktioner, der er forenelige med den lediges kompetencer og ressourcer, kun vil kunne findes i et meget begrænset omfang på det ordinære arbejdsmarked. M5. Ingen match: Den ledige har så omfattende begrænsninger i kompetencer og ressourcer, at den ledige aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes i jobfunktioner på det ordinære arbejdsmarked. (Kilde: Beskæftigelsesministeriet 2004)

11 reglen, mens kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 5 ikke er omfattet.) 300-timers reglen benytter kontant økonomisk disciplinering for at lede langvarige og ofte svage kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Den økonomiske ydelse skal fratages de personer, der ikke kan dokumentere den krævede deltagelse på arbejdsmarkedet. En bagvedliggende politisk intention er opfattelsen af, at der blandt ægtefæller, som er omfattet af reglen, må findes personer, som godt kunne deltage aktivt på arbejdsmarkedet, men som har valgt at lade være. Den økonomiske trussel om at standse udbetalingen af kontanthjælp skal presse disse personer til at finde et arbejde. Aktivpolitik som disciplinering Aktivpolitikkerne (aktiv arbejdsmarkedspolitik og aktiv socialpolitik) handler meget væsentligt om at benytte forskellige disciplinerende, motiverende og/eller opdragende redskaber, som skal hjælpe, lede eller presse de såkaldt passive over i aktiv selvforsørgelse og beskæftigelse. På et overordnet plan kan man skelne mellem økonomiske og sociale eller politiske former for disciplinering. Økonomisk disciplinering vil typisk foregå ved, at man sænker eller fjerner de ydelser, som de ledige modtager for at gøre det mere økonomisk attraktivt at finde et arbejde og forsørge sig selv. Man kan også benytte disse tiltag som sanktion mod regelbrud eller manglende deltagelse. Man kan også fx afkorte den periode, ydelsen kan oppebæres, eller gøre det sværere at opnå ret til at modtage ydelse. Social eller politisk disciplinering vil typisk handle om, at man med forskellige former for aktivering forsøger at dirigere ledige i retning af arbejdsmarkedet. Det kan foregå via uddannelse eller kompetenceudvikling, således at den ledige opjusteres og tilpasses behovene på arbejdsmarkedet. Det kan også foregå som forskellige former for aktivering eller aktiveringsforløb, der skal motivere den ledige til selv at finde noget bedre at lave (dvs. finde et ordinært arbejde). Motivationen kan tænkes som en trusselseffekt, hvor den ledige motiveres til at finde arbejde ud fra»truslen«om forestående aktivering. Men motivationen kan også tænkes som noget, der opbygges gennem aktiveringsforløbet ved hjælp af socialt arbejde og læringsprocesser. Disse overordnede disciplineringsformer flyder typisk ind i hinanden i virkelighedens verden. Det kan fx i praksis være sådan, at et aktiveringsforløb virker kompetencegivende for nogle, mens andre betragter det som en trussel, de ønsker at undgå. Alle disciplineringsformerne er velkendte i aktivpolitikkerne, og de har i forskelligt omfang og med forskellige variationer været benyttet gennem årene. Det forekommer at være nyt, at man i dag i stigende omfang benytter alle overordnede disciplineringsformer over for grupperne af svage (i betydningen: ikke-arbejdsmarkedsparate) kontanthjælpsmodtagere. Det forekommer også nyt, at disciplineringsredskaberne over for også disse grupper samles under overskriften: Hurtigst muligt i arbejde. Velfærdssamfundets traditionelle fundering af arbejdet med samfundets svage grupper i en omsorgsetik erstattes i højere og højere grad af en beskæftigelsesetik. Hvem er de svage kontanthjælpsmodtagere? De indsatser, der her er fremhævet, er rettet mod langvarige kontanthjælpsmodtagere og grupper af svage (i betydningen ikke-arbejdsmarkedsparate) ledige. Socialrådgivere og sagsbehandlere, der til daglig arbejder med mennesker i disse grupper, er nok dem, der har bedst praktisk kendskab til de mennesker, grupperne omfatter. Alligevel er der grund til at se på det mere overordnede billede, som en nylig undersøgelse tegner. SFI-rapporten Kontanthjælpsmodtagerne i 2006 (Bach og Petersen 2007) indeholder den første systematiske beskrivelse af kontanthjælpsmodtager- Figur 2. Disciplineringsformer i aktivpolitik Økonomisk disciplinering Sænke/fjerne ydelse (evt. som sanktion) Afkorte ydelsesperiode Hæve adgangskrav til ydelse Social/politisk disciplinering Trusselseffekt Motivation gennem socialt arbejde Kompetencetilpasning 11 ]

12 Åbningen af globaliseringsmuligheder for virksomhederne peger i retning af en situation, hvor næsten enhver tænkelig kvalitet ved et land og dets arbejdsmarked kan være et konkurrenceparameter [ 12 ne opdelt på de fem matchkategorier. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse med ca kontanthjælpsmodtagere og giver en oversigt over kontanthjælpsmodtagernes sammensætning og deres situation med hensyn til helbred, økonomi mv. Der fokuseres bl.a. også på arbejdsmarkedserfaringer og holdninger til arbejde. Ser man på, hvor lang tid kontanthjælpsmodtagerne i undersøgelsen har modtaget kontanthjælp, så dokumenterer undersøgelsen et tydeligt og forventeligt sammenfald mellem placering i matchkategori og længden af kontanthjælpsforløbet. Blandt kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5 er der hhv. 62 og 66 pct., der angiver, at de har modtaget kontanthjælp i mere end to år. Hæves grænsen til mere end 7 år, så er det hhv. 24 og 34 pct. af personerne i de to kategorier. Matchkategori 4 og 5 rummer altså overvejende personer, der har været i kontanthjælpssystemet i lang eller endog meget lang tid. Til sammenligning er der i matchkategori 1 og 2 hhv. 25 og 30 pct., der angiver at have modtaget kontanthjælp i to år eller mere, og kun hhv. 5 og 7 pct., som angiver mere end 7 år. (Det skal bemærkes, at personer i matchkategori 3 med hensyn til længden af kontanthjælpsforløbet mere ligner de ikke-arbejdsmarkedsparate end de arbejdsmarkedsparate. Dette passer overens med den iagttagelse, at en del sagsbehandlere er tilbøjelige til at undgå anvendelse af de ikkearbejdsmarkedsparate matchkategorier, som bl.a. menes at have en stemplende karakter. I stedet er mange tilbøjelige til»matche op«især, hvis der overhovedet er nogen tvivl om placeringen (Madsen, Mortensøn og Rosdahl 2007)) Alt i alt er det oplagt, at der er et tydeligt og forventeligt sammenfald mellem langvarige kontanthjælpsforløb og placering i matchkategori 4 og 5. Også på andre områder dokumenterer undersøgelsen, at der er konsistens mellem placering i matchkategori og rapporter om problemer af helbredsmæssig og social karakter. Undersøgelsen viser bl.a., at omkring 70 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5 selv vurderer, at deres arbejdsevne er nedsat på grund af sygdom, ulykke, slid eller handicap. Omkring 25 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i matchkategori 4 og 5 har psykiske lidelser, som er dokumenteret af læge eller psykiater. Blandt de arbejdsmarkedsparate (særligt matchkategori 1 og 2) er tallene markant lavere. Også personer med rapporteret misbrug er overrepræsenteret blandt kontanthjælpsmodtagere i match kategori 4 og 5. Disse og mange andre resultater i undersøgelsen i øvrigt kan minde os om, at kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 4 og 5 ofte slås med mange, svære og sammensatte problemer ud over ledighed. Alene længden af kontanthjælpsforløbene for personer i disse grupper gør, at man må formode, at mange er langt fra at tilfredsstille de krav, der gælder på det aktuelle arbejdsmarked. Netop derfor bliver de også karakteriseret som ikke-arbejdsmarkedsparate. Kontanthjælpsundersøgelsen rummer også resultater, der peger i en noget anden retning. Undersøgelsen spørger på forskellige måder kontanthjælpsmodtagere om deres indstilling til arbejds-

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 3. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen

Kommunernes ringere indsats rammer integrationen 15. april 2009 Kommunernes ringere indsats rammer integrationen AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK OG KONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Mange indvandrere på kontanthjælp får ikke de lovpligtige

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner

Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Notat Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Dansk Socialrådgiverforenings holdning til aktuelle social- og beskæftigelsespolitiske emner Socialpolitik: Forebyggelse Dansk Socialrådgiverforening er meget optaget

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

kategoriseringens politik

kategoriseringens politik Kontanthjælpsmodtageren -fra problemramt til parat og ressourcestærk Et oplæg om kategoriseringens politik MATHIAS HERUP NIELSEN Ph.d-studerende Institut for Statskundskab Aalborg Universitet En ny tids

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen

Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 12 En ny chance til alle 527257 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen 1. at statstilskuddet kroner 769.972 til gennemgang af sager i perioden

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af: Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser:

Vedrørende: Sagsnavn: Sagsnummer: Skrevet af:   Forvaltning: Dato: Sendes til: Økonomiske konsekvenser: Vedrørende: Notat om konsekvenserne af Beboerlisten forsalg om begrænsing af løntilskud og Virksomhedspraktik Sagsnavn: Forslag fra Lone Donbæk Jensen, Beboerlisten, vedrørende løntilskudsjob (Møde 28.

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for 1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik

Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik 28/9-04 LJ/LH Vejledning om k oordinat ionsudvalget s rolle i forhold t il t ilbud om virk som hedsprak t ik,,qgohgqlqj På baggrund af LO s undersøgelse fra foråret 2004 om LOkoordinationsudvalgenes erfaringer

Læs mere

Resultatrevision for 2010

Resultatrevision for 2010 Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN

FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN 15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde Marianne Skytte Socialrådgiverdage 2015 Nedslagspunkterne i mit oplæg Det aktuelle styrkeforhold mellem konkurrerende menneskesyn og medborgerskabsopfattelser

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.

Læs mere

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats

Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Notat om virksomhedspraktik i form af nytteindsats Vedtagelsen af kontanthjælpsreformen med ikrafttræden 01.01.14 og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med ikrafttræden 30.12.13 har medført en ny aktiveringsmulighed

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Pkt.nr. 10. Kvalificering - match gr. 4 ledige. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Pkt.nr. 10. Kvalificering - match gr. 4 ledige. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget Pkt.nr. 10 Kvalificering match gr. 4 ledige 545993 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at forvaltningen fremlægger konkret forslag til oprettelse af en afklaringsgruppe

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber

Borgerens inklusion i lokale fællesskaber Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere