Alfabetisk ordnet (Se Kort over pædagogisk psykologi på AULA for en tematisk ordning)
|
|
- Albert Pedersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Inklusiv DOI, hvor jeg kunne finde dem Grundbog: Kelly, B., Woolfson, L. & Boyle, J. (2008): Frameworks for practice in educational psychology. London: Jessica Kingsley Publ. [256 sider] Grundbogen giver en god baggrund for den øvrige pensumlitteratur. Bogen gennemgår en række eksisterende og kommende arbejdsformer for den pædagogiske psykolog i praksis. Bogen beskriver problemløsningsmodeller og konstruktivistiske modeller i forskellige afskygninger, og bogen undersøger også, hvordan nyere tilgange kan være frugtbare i praksis. Det gælder bl.a. beskrivelse af positiv psykologi og virksomhedsteori. Derudover berører den evalueringsfeltet. I det afsluttende kapitel sammenlignes de forskellige tilgange til praksis på overskuelig vis. Bogens kapitel 2 skal læses ekstensivt, idet den beskriver lovgivning i Storbrittanien. Supplér det med noter i Kort over pædagogisk psykologi, hvor relevant dansk lovgivning beskrives. Øvrig pensumlitteratur Alfabetisk ordnet (Se Kort over pædagogisk psykologi på AULA for en tematisk ordning) Astbury, B. & Leeuw, F.L. (2010): Unpacking Black Boxes: Mechanisms and Theory Building in Evaluation. American Journal of Evaluation, 31 (preprint) [20 sider] doi: / I denne artikel diskuteres et generelt problem i evaluering og udvikling af pædagogiske interventioner. I artiklen fokuseres der på begrebet mekanisme ud fra en antagelse om, at kendskab til de faktorer, der skaber forandring, vil forbedre interventionen. Problemet er så: Hvad er en mekanisme? Artiklen giver nogle interessante bud. Blamey, A. & MacKenzie, M. (2007): Theories of Change and Realistic evaluation. Evaluation, 13, 4, doi: / I denne artikel beskriver de to forfattere, hvordan teori kan bruges i evalueringer. Der tages udgangspunkt i de teoretiske antagelser, som man gør sig om det, der virker i en social, psykologisk eller pædagogisk aktivitet. De to forfatt ere beskriver to forskellige måder at begrebsliggøre teoretiske antagelser og diskutere, hvilke konsekvenser dette har for den viden, man opnår. Cole, E. & Siegel, J.A. (eds.). (2003). Effective Consultation in School Psychology (2.ed., chap. 1, s. 3-23). Toronto: Hogrefe & Huber Publishers. [21 sider]. Det udvalgte kapitler sætter fokus på konsultationsbegrebet og bevægelsen i retning at inklusion af konsultative ydelser i det skolepsykologiske arbejde. Der stilles spørgsmål som, hvordan kan skolepsykologer arbejde med at forbedre elevernes læring, psykologiske udvikling og tilpasning? Hvorfor er det tilrådeligt at udvikle konsultative modeller for skolepsykologiske 1
2 serviceydelser? Hvordan kan psykologen assistere lærere og pædagoger med at udvikle inkluderende skolemiljøer og undervisningsprogrammer, som kan støtte elevens læring og udvikling? En model for konsultation præsenteres som alternativ til skolepsykologens traditionelle testrolle. Cole, E. & Siegel, J. A. (2003): Effective Consultation in School Psychology (2. Ed., chap. 4, s ). Toronto Hogrefe & Huber Publishers. [25 sider] Kapitlet introducerer den konsultative tænkning og argumenterer for, hvordan konsultationsbegrebet kvalificerer sig til nutidens skolepsykologiske tænkning og praksis. Kapitlet præsenterer og diskuterer 2 specifikke konsultative metoder: behavioral consultation og conjoint behavioral consultation, som begge er empirisk veldokumenterede metoder (i Amerikansk sammenhæng). Forfatterne kommer desuden med deres bud på fremtidige udfordringer, dels forskningsmæssigt og dels for konsultativ praksis. Conoley, C. W., Conoley, J. C. & Reese, R. J. (2009): Changing a Field of Change. Journal of Educational and Psychological Consultation, 19 (3), pp [11 sider] Denne artikel præsenterer indledningsvist en kort historisk gennemgang af eksisterende forskning I konsultation, og argumenterer for brobygning mellem forskning og praksis. Det pointeres at kontekst er en omskiftelig størrelse, som til enhver tid må indgå i forskning om konsultation, netop mhp at kunne implementere empirisk viden i praksis som den er. Forfatterne opfordrer til at fremtidig forskning målrettes praksis, så der kan udvikles konsultative manualer, og dermed metodisk konsensus i konsultativ praksis. Cousins, J.B. & Whitmore, E. (1998): Framing Participatory Evaluation. New Directions for Evaluation, 80, [18 sider] DOI: /ev.1114 Hvad betyder participation? Begrebet bruges i mange betydninger, og forfatterne til denne artikel undersøge to forskellige måde at gennemføre participatorisk evaluering. Forfatterne fremhæver de forskellige roller, man som deltager kan få/have i en participatorisk evaluering. Participatorisk evaluering er for resten en af de nyere internationale tendenser på evalueringsfeltet, som er værd at holde øje med. Den ene forfatter J. Bradley Cousins er en af bannerførerne for dette voksende område, som også byder på interessante opgaver for psykologer. Dennison, A., McBay, C., & Shaldon, C. (2006). Every team matters: The contribution educational psychology can make to effective teamwork. Educational & Child Psychology, 23 (4), [10 sider] Pædagogisk psykologisk arbejde finder oftere og oftere sted i teams. Artiklen tager udgangspunkt i forfatternes erfaringer med pædagogisk arbejde og skitserer tre tilgange til multi-agency teams: Psykodynamisk, systemisk og social konstruktionistisk. Dixon, Roz (2007). Systemic Thinking: A Framework for Research into Complex Psychosocial Problems. Qualitative Research in Psychology, 4 (1), [22 sider] Systemisk tænkning stiller spørgsmål så som, hvordan og hvorfor fungerer et helt system sådan som tilfældet er? Artiklen argumenterer teoretisk og viser gennem eksempler fra en skole, 2
3 hvordan systemisk tænkning kan udgøre et fundament for forskning i komplekse sociale systemer og dermed bidrage til skabelse af teori og integrativ tækning. Eckert, P. (1989) Jocks & Burnouts, social categories and identity in high school New York: Teachers College Press kap. 1 og 8 s Penelope Eckerts bog er et klassisk etnografisk studie i et amerikansk high school miljø, der beskriver elevers veje og bevægelser i centrale eller marginale ungdomskulturer i forhold til skolen. Det beskrives hvordan sociale kategorier opstår på baggrund af gensidig opposition og formes af og former de unges normer og værdier. The jocks er betegnelsen for de flittige, ambitiøse, pæne unge fra middelklassemiljøer og the burnouts betegnelsen for de vilde unge, der fester, pjækker og laver andre aktiviteter, der ikke har forbindelse til skolen. Eckert viser i sit studie, hvordan sådanne gruppetilhørsforhold virker som medierende led imellem de unges sociale baggrund og identitetsdannelse. Engeström, Y. (2001). Expansive Learning at Work: toward an activity theoretical reconceptualization. Journal of Education and Work 14(1), [24 sider]. DOI: / Engeström placerer sin egen version af CHAT (kulturhistorisk virksomhedsteori) som tredje generation efter 1) Vygotsky, Leontjev og Luria og 2) Elkonin og Davydov. Engeströms såkaldte tredjegenerations-perspektiv fokuserer på interagerende virksomhedssystemer. Artiklen undersøger ekspansiv læring og udvikler en matrix til forståelse af læring i arbejdsliv og læring mere alment. Forståelsen udfoldes over et case studie af en finsk hospital kontekst. Engeström, Y. (2008). Crossing Boundaries in Teacher Teams. I: From teams to knots. Activitytheoretical studies of collaboration and learning at work, Cambridge University Press, Cambridge, UK. Kap. 5 s [32 sider]. Kapitlet beskriver et innovativt lærerteam, hvis mål var at ændre motivationsstruktur og skolekultur. Kapitlet undersøger følgende to spørgsmål: Hvordan kan teams gå udover grænserne eller barriererne for deres oprindelige ogpaver og rutiner? Hvad er der brug for at gøres sådan en grænseoverskridning frugtbar og produktiv? Kapitlet analyserer data fra et (kvalitativt) longitudinelt feltstudie. Gutkin, T. B. & Curtis, M. J. (2009): School-based Consultation: The Science and Practice of indirect service delivery, Kap. 28, s [45 sider]. In: Gutkin, T.B. & Reynolds, C.R. (2009). The Handbook of School Psychology. Wiley & Son. Med udgangspunkt i det, som er blevet kaldt skolepsykologiens paradoks, dvs. den omstændighed at man må have fokus på de voksne mhp at hjælpe børnene, gives en grundig præsentation af konsultation som metode i skolepsykologisk praksis. Efterfølgende præsenteres og diskuteres forskellige specifikke konsultationstyper, dels teoretisk og dels i et praksisperspektiv. Forfatterne argumenterer for de konsultative metoders potentiale, ikke mindst i et forebyggende perspektiv. Farrell, P. T., Howes, A. J., Jimerson, S. R & Davis, S. M. (2009): Promoting Inclusive Practice in Schools: A challenging Role for School Psychologists. Kap. 38, s [18 sider]. ]. In: Gutkin, T.B. & Reynolds, C.R. (2009). The Handbook of School Psychology. Wiley & Son. 3
4 Kapitlet gennemgår teori og forskning med relevans for inklusiv praksis. Indledningsvist præsenteres forskellige bud på en definition af inklusions-begrebet, samt nogle historiske forudsætninger for inklusiv tænkning og praksis i skolen. På denne baggrund præsenteres og diskuteres de udfordringer der følger for psykologen i arbejdet for inkluderende praksis. Heraf følger også en diskussion af, hvorvidt den traditionelle test-baserede praksis medfører antiinklusive standarder og praksis. Med udgangspunkt i et større Engelsk forskningsprojekt, argumenteres for at inklusiv praksis i skolen i langt højere grad faciliteres af konsultativ praksis. Merrell, K.W. et al. (2006). The School Psychologist s Role in Assessment Models, Methods, and trends in gathering, organizing, and analyzing data. In: School Psychology for the 21st Century foundations and practices. New York: The Guilford Press. Kap. 8, pp [24 sider] Det udvalgte kapitel fokuserer på præmisser og implikationer forbundet med testning i skolepsykologisk arbejde. Feltet er omdiskuteret, tilnærmelsesvist kontroversielt. I kapitlet præsenteres og diskuteres forskellige typer af testning, herunder intelligenstestning som er den hyppigst anvendte (og potentielt mest omdiskuterede) type testning i skolepsykologisk praksis. Testning udgør i dag en varierende del af skolepsykologens arbejde og kapitlet pointerer at testresultater som et minimum aldrig bør stå alene, men bør indgå i et samlet billede, hvor også kontekstuelle variable indgår. Foucault, M. (1991/1979). Governmentality. In Burchell, Gordon, & Miller (Eds.): The Foucault effect: Studies in governmentality (pp ). Chicago: The University of Chicago Press [18 sider] Foucaults arbejder har i de senere år udøvet stor indflydelse på pædagogisk tænkning. Teksten handler ikke direkte om pædagogik, men begreberne er relevante for at forstå pædagogisk psykologiske problemstillinger omkring magt. Foucault anvender I denne analyse af regering og stat begrebet governmentality (styringsmentalitet) som værende bade indre og ydre I forhold til staten, dvs. regering beskrives som andet og mere end en teknik brugt af statsautoriteter; staten beskrives som en taktik til subjektivering. Gudmonsson G. (2006) Ungdom, selvidentitet eller krise? Tidsskrift for arbejdsliv nr. 3 s Gudmundsson trækker i denne artikel linjer mellem uddannelsespolitik og ønsket om uddannelse til alle, frafald bland unge med særlige behov og konkrete livshistorier om smadret selvidentitet for derved at beskrive de kriser, som store dele af ungdommen ser ud til at befinde sig i. Der argumenteres i artiklen for at inddrage begrebet om selvidentitet for at kunne forstå vanskelighederne ved de krav samfundet stiller til ungdommen. Graham, L.J. (2007). From ABCs to ADHD: the role of schooling in the construction of behaviour disorder and production of disorderly objects. International Journal of Inclusive Education, 12, 1, January 2008, pp [27 sider]. Artiklen tilbyder en kritisk gennemgang af forskningen inden for ADHD. I den forbindelse peger Graham på, at forskningen generelt har overset den rolle, som skolen som social praksis har spillet i patologiseringen af urolige børn og artiklen undersøger i hvor høj grad ADHD også kan forstås som et symptom på en dysfunktionel skolepraksis. 4
5 Hedegaard, M. (2005). Strategies for Dealing with Conflicts in Value Positions between Home and School: Influences on Ethnic Minority Students Development of Motives and Identity. Culture & Psychology. 11(2), [19 sider]. doi: / x En teoretisk model præsenteres for at forstå deltagelse I skole og familie og forskellige værdipositioner på tværs af kulturer. Modellen begrebssætter kultur som et samfundsmæsssigt fænomen af praksistraditioner. Artiklen diskuterer konflikt og udvikling af motiver og identitet udfra interviews med dansk-tyrkere. Herschell, A.D., Greco, L.A., Filcheck, H.A., & McNeil, C.B., (2002). Who is testing whom? Ten suggestions for managing the disruptive behavior of young children during testing. Intervention in School and Clinic, 37(3), [9 sider] doi: / Testning er et hyppigt anvendt redskab i beslutninger vedrørende specialundervisning, behandling og anbringelse af børn udenfor egen skole eller eget hjem. Artiklen giver 10 praktiske råd til, hvordan psykologen kan teste urolige børn og skabe en mere optimal testsituation. Hundeide, K. (2004). Børns livsverden og sociokulturelle rammer. København: Akademisk Forlag. (S.17-46). [30 sider] Bogen handler om kulturens betydning for mellemmenneskelige relationer og magtforhold. Et af budskaberne er, at man skal se børns udvikling i et socio-kulturelt perspektiv at forudsætningen for at forstå børns handlinger, reaktioner og færdigheder er, at man kender deres kulturelle baggrund og opvækstrammer. Bogen byder på et kritisk alternativt supplement til den traditionelle udviklingspsykologi. Anden del af bogen tager fat på metodologiske problemer omkring interviewsituationer fra vidneafhøring til testning, og viser hvor galt det kan gå, hvis ikke man sikrer sig, at interviewer og interviewperson har samme opfattelse af, hvad situationen går ud på. Højholt, C. (2005). Præsentation af praksisforskning. I: C. Højholt (red.): Forældre-samarbejde. Forskning i fællesskab. Dansk Psykologisk Forlag, København. P [12 sider] Hvordan forsker man i fællesskaber om børn og mellem børn, altså hvad kan der komme ud af, at forskere og professionelle samarbejder? Kapitlets ramme er forældresamarbejde, børneliv og forskningsfællesskaber og at diskutere, hvordan man kan skabe viden om daglig praksis. Konkret udmøntes det i diskussioner af professionalisme, familieliv og børns betydninger for hinanden samt, hvordan man kan organisere forskningssamarbejde som praksisforskning. Kan man stille spørgsmål ved den "gængse adskillelser mellem forskning ('viden-skabelse'), og dér hvor viden tænkes at skulle bruges og få betydning". Højholt, C. (2001). De professionelles orienteringsprocesser. I: Samarbejde om børns udvikling, København: Gyldendal, p [30 sider] Der sættes fokus på forskellige professionelle gruppers måder at orientere sig i deres arbejde og samarbejde med hinanden. Det illustrerer bl.a., hvordan forskellige professionelle har særlige opfattelser af praksis, der peger på særlige forståelser af de tværfaglige samspil og af de professionelles muligheder for at udvikle deres praksis. 5
6 Hörne, E. & Säljö, R. (2004). There Is Something About Julia : Symptoms, Categories, and the Process of Invoking Attention Deficit Hyperactivity Disorder in the Swedish School: A Case Study. Journal of Language, Identity, and Education, 3(1), 1-24 (24 sider). DOI: /s jlie0301_1 Hörne og Säljö påpeger i en undersøgelse af, hvordan deltagere ved elevkonferencer vurderede forskellige typer af børn med problematisk adfærd på en folkeskole i Sverige, hvordan DAMP/ADHD diagnosen blev brugt til at skabe mening med bestemte former for problematisk adfærd i en skolekontekst. Endvidere understreges det i undersøgelsen skolen som kontekst sjældent problematiseres i forbindelse med diskussionen af ADHD/DAMP. Jonasson, C. (2010) The dynamics of absence behaviour: interrelations between absence from class and absence in class, Educational Research, Artikel peer reviewed, accepted Denne artikel omhandler fravær som betragtes som tæt forbundet med elevers fravær som en måde at glide ud af uddannelsessystemet på. Det beskrives, hvordan forskellige former for fravær udvikles konkret på en teknisk skole. Dermed er artiklen et bud på at inddrage beskrivelser af social praksis og interaktioner frem for alene at fokusere på den enkelte skoleelev. Jensen, Anders Fogh (2009): Projektsamfundet. Århus: sforlag. Kapitel 16: pædagogik. Siderne [25 sider] Forfatteren analyserer skolen og projektpædagogik under anvendelse af Foucaults begreb om govermentality og diskuterer, hvordan skolen via pædagogikken styrer børnene. Kazi, M. (2003): Realist evaluation for Practice. British Journal for Social Work, 33, doi: /bjsw/ I denne oversigtsartikel beskriver Mansoor Kazi et realistisk perspektiv på evaluering. Kazi giver flere eksempler på, hvordan single-case designet kan bidrage til en bedre forståelse af praksis, og hvordan man som praktiker og forsker kan have nytte af de informationer, som case designet giver. Kelly, J. G., Ryan, A. M., Altman, B. E., & Stelzner, S. (2000). Understanding and changing social systems: An ecological view. In J. Rappaport & E. Seidman (Eds.): The Handbook of Community Psychology. New York: Plenum, pp [27 sider] Hvordan skabes en community-baseret økologisk psykologi og hvilken relevans har den for forståelse af de sociale systemer som lever og arbejder i? Struktur- og procesbegreberne uddybes med relevans for en økologisk forståelse. Kristensen, O.S. (2008). Hvordan kan man håndtere den vanskelige balance mellem pædagogik og målinger? I Tuft, K. & Aabro, C. (red.): Faget Pædagogik. København: Billesø & Baltzer [25 sider] Forskning i børns vanskeligheder (anbragte børn etc.) og denne forsknings anvendelighed er naturligt nok blevet gjort til genstand for betragtninger om effektivitet og kvalitet. Kapitlet diskuterer, hvilke overvejelser der bør gøres i forbindelse med (social) pædagogik og målinger. 6
7 Kristensen, O.S. (2011): The institutional set-up: an analysis of social pedagogues accounts of treatment in everyday practice. European Journal of Social Work, 14, 2, [17 sider] DOI: / Der er fortsat behov for en afdækning af døgninstitutioners praksis. Med udgangspunkt i kompleksitetsteori er formålet med denne artikel at analysere, hvordan socialpædagoger skaber relationen til anbragte børn. Elleve fokusgruppeinterviews blev gennemført under anvendelse af case vignette teknikken. Analysen tyder på, at der er en forskel mellem pædagogisk koheræns og daglige pligter, hvilket indikerer, at håndteringen af vanskelige episoder i hverdagen sker uafhængigt af det eksisterende behandlingsprogram. Konsekvenserne for det institutionelle arrangement diskuteres. Kristensen, O.S. (2011): Stabilitet i udsatte børns liv. Studier i institutionspsykologi. [Teksten findes på AULA i en pdf-udgave - 80 sider] McNamee, S. (2002). Værdsættende samtale og social konstruktion i praksis. In C. Dalsgaard, T. Meisner & Voetman, K. (red.), Forvandling værdsættende samtale i teori og praksis (s ). København: Psykologisk Forlag. [19 sider]. Sheila McNamee beskriver, hvordan værdsættende samtale kan bringe os ud over tilsyneladende modstridende synspunkter og frem mod en tilstand præget af mangfoldighed af forskellige værdisæt, trosretninger og aktiviteter. Værdsættende samtale beskrives som et godt eksempel på social konstruktionisme i praksis. Det er en tilgang der inviterer os til at skabe nye organisatoriske virkeligheder, der tillader medlemmerne at bevæge sig sammen, og i hver sin retning. Miller, A. & Leyden, G. (1999). A Coherent Framework for the Application of Psychology in Schools. British Educational Research Journal 25(3), [12 sider]. DOI: / Et psykosocialt og integrativt bud på en pædagogisk psykologi der I stigende grad fokuserer på formelle og uformelle aspekter af såvel individ- som ekstra-systemiske niveauer (familier, skoler, kommuner etc.). Vigtigheden af psykologisk universitets forskning og praksisforskning understreges. Nielsen, K. (2011) Hvad siger international forskning om frafald? Et forsøg på et overblik. Frafald i erhvervsuddannelserne red. Christian Helms Jørgensen. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s (20 sider). På baggrund af den øgede politiske interesse for frafald i Danmark, giver denne oversigtsartikel en gennemgang af den internationale frafaldsforskning. Overordnet peges på to gennemgående perspektiver i forskningen; et funktionelt og et kritisk perspektiv. Det funktionelle ser frafald som en konsekvens af mangler og brist i individuelle, sociale og institutionelle forhold, som skal korrigeres eller minimeres for at øge gennemførsel. Det kritiske perspektiv betragter frafald som en ikke intenderet konsekvens af uddannelsessystemets indretning, som privilegerer og selekterer bestemte samfundsmæssige grupper. I artiklen beskrives desuden forskellen på det danske og amerikanske uddannelsessystem. 7
8 Nielsen, K. & Jørgensen, C.R. (2009) Patologisering af uro? I Brinkmann, S. Det diagnosticerede liv - sygdom uden grænser. Århus: Klim [30 sider]. I dette kapitel søger Nielsen og Jørgensen at kaste et blik på ADHD-problematikken, som også inddrager det moderne samfunds betydning for forståelsen af ADHD. I den forbindelse påpeges det, at udviklingstendenser i det moderne uddannelsessystems tilrettelæggelse kan have betydning for at urolig adfærd kategoriseres som ADHD. Riber, J. (2004). Gennem forståelse til anerkendelse. In B. Hertz & F. Iversen (red.): Anerkendelse i børnehøjde (s ). Virum: Psykologisk Forlag. [29 sider]. Teksten stiller spørgsmålet: Hvordan kan man anerkende børn med en meget voldelig og mobbende adfærd? Det besvares udfra en teoretisk diskussion af anerkendelsesbegrebet samt et case studie af en supervisionspraksis omhandlende en udagreagerende dreng. Rose N. (1997). Assembling the Modern Self. In Roy Porter (ed.): Rewriting the Self. Histories from the Renaissance to the present. Routledge [25 sider] Kapitlet, der bl.a. bygger på Foucaults ideer, diskuterer Psy-disciplinerne indflydelse på vores måde at definere os selv gennem Psy-diskursen. Hvordan er selvet blevet et politisk, videnskabeligt og kulturelt projekt, hvis ideologi afgørendes skabes af den herskende Psydiskurs. Selver (i PPR, klinikken, psykiatrien etc.) gøres (u)synlige og behandlings-klar afhængigt af sprog, diskurs, magtregime og hele Psy-effekten. Salmivalli, C. (2010): Bullying and the peer group: A review. Aggression and Violent Behaviour, 15, 2, [8 sider] doi: /j.avb Artiklen giver et review over litteraturen om gruppens betydning for mobning. Artiklen præsenterer en oversigt over mobberens ønsker og klassekammeraters involvering i mobningen. Forfatteren diskuterer hvordan intervention kan foregå. Sheridan, S.M. & Gutkin, T.B. (2000). The ecology of School Psychology: Examining and changing our paradigm for the 21st century. School Psychology Review, 29, [17 sider]. Kommentarer af: Pianta, R. C. (2000): Commentary Sheridan and Gutkin s Vision of the Future: Information Will Help Us There. School Psychology Review, 29, s [2 sider] og Rosenfield, S. (2000): Commentary Sheridan and Gutkin: Unfinished Business. School Psychology Review, 29, s [2 sider] Sheridan og Gutkin kommer her med deres bud på hvorfor paradigmeskiftet (fra test-baseret til konsultativ praksis) indenfor skolepsykologisk praksis synes så vanskeligt at realisere. De argumenterer for, at kløften mellem evidensbaserede metoder og praksis, er for dyb. Dels grundet nogle præmisser på makro-niveau (politiske, økonomiske, organisatoriske etc.) og dels grundet præmisser knyttet til metodernes kontekstuelle og sociale validitet, dvs. relevans for og realiserbarhed i praksis. Som brobygger præsenterer de deres økologiske model, mhp. at imødekomme disse udfordringer. Modellen har især fokus på forebyggelse frem for behandling, dvs. skolepsykologens primære opgave skal være at skabe bedre betingelser i læringsmiljøet (ved uddannelse af lærere og forældre, hjælp til implementering af særlige læringsmetoder etc.). Udredning (herunder testning) og intervention af børn skal minimeres eller helt ophøre. Hvis paradigmeskiftet skal lykkes, skal det iflg. forfatterne starte på andre niveauer end selve skolepsykologen. Det kræver organisatorisk og politisk vilje til, at skolepsykologens rolle 8
9 rækker udover de børn, der allerede er identificeret som værende i vanskeligheder. Mhp. reel forebyggelse må skolepsykologens rolle rette sig mod alle børn. Piantas kommentar på artiklen argumenterer for, at skolepsykologer generelt både er bevidste om, og vil hævde at anerkende, kontekstens betydning i deres arbejde. Men virkeligheden er, at mange skolepsykologer foretrækker testning, dels pga. faglig identitet og stolthed, dels fordi det er trygt. I overensstemmelse med systemisk tænkning argumenterer han for, at vejen til et organisatorisk paradigmeskifte, går gennem udveksling af information på flere niveauer. Rosenfields kommentar fokuserer dels på, at den økologiske model er i konflikt med skolepsykologer basale antagelser om verden ; og dels på at uddannelsen af skolepsykologer ikke er i overensstemmelse med det nye paradigme, dvs. testbaseret praksis er fortsat dominerende og skolepsykologer overleverer viden knyttet til den traditionelle testbaserede praksis. Sheridan, S.M., Clarke, B.L. & Burt, J.D. (2008). Conjoint Behavioral Consultation: What Do We Know and What Do We Need to Know? In: W.P. Erchul & S.M. Sheridan (Eds.), Handbook of research in school consultation. New York: Taylor & Francis Group/Routledge. Kap. 9, s [31 sider] Kapitlet præsenterer og diskuterer forskning vedr. Conjoint Behavioral Consultation (CBC), som er en konsultativ metode, der inddrager både skole og hjem. Metoden rækker udover konventionelle konsultative metoder, som typisk har primært fokus på relationerne i skolen, dvs. lærer og børn. I CBC betragtes arbejdet med børn som et fællesskab mellem skolepsykolog, forældre og lærere, mhp at imødekomme børns akademiske, sociale og adfærdsmæssige behov, udfra den grundantagelse at begge parter har sin del af ansvaret herfor. Strømgaard, R. (?). PPR mellem teori & praksis: et værdimæssigt paradoks? [20 sider] I skolepsykologisk praksis har der både nationalt (PPR) og internationalt været en lang tradition for intelligenstestning af børn. Skolepsykologens oprindelige rolle udsprang af et behov for kvalificeret selektering af uunderviselige børn. Over de sidste 3 årtier har der imidlertid været (intention om) et sporskifte, og fokus har flyttet sig gradvist væk fra individet og ud i konteksten i hvert fald i i teorien. Virkeligheden i praksis viser, at anvendelsen af testning fortsat er udbredt, oftest i kombination med konsultative metoder. Teksten opsummerer den historiske udvikling, diskursernes værdimæssige baggrund og eksisterende forskning. Desuden diskuteres implikationerne forbundet med mødet mellem tilsyneladende paradoksale værdimæssige diskurser; og der efterspørges empirisk evidens for legitimeringen heraf. Tanggaard, L. (2006). Konsultation i teori og praksis. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, 43(5), [18 sider] Artiklen analyserer konsultationsbegrebets oprationalisering i dansk PPR-praksis. Baseret på interviews med danske PPR-psykologer, analyseres det organisatoriske grundlag for PPR og der præsenteres forskellige tilgange til det konsultative arbejde. Det pointeres at der ikke findes konsensus omkring konsultationsbegrebet, hverken i teori eller praksis. Den enkelte psykologs konsultative arbejde synes at basere sig på egne erfaringer, eget repertoire og overbevisning, snarere end på teoretisk og/eller evidensbaseret viden. Artiklen efterspørger en mere indgående diskussion af området omkring udvikling af fælles metodeforståelse i PPR, samt forskning der rækker udenfor USA. 9
10 Tetler, Susan (2004). Delagtighed et specialpædagogisk kernebegreb? I: Egelund, Niels (red.) Specialpædagogisk praksis indspil og udspil. Danmarks Pædagogiske Universitet. København. s [12 sider] Kapitlet undersøger, hvor ansvaret ligger for integrationens succes: På den enkelte elev eller på læringsmiljøet? En elevs sociale integration knyttes med inklusionsbegrebet og relationelle forklaringer an til de betingelser og muligheder, som den konkrete skolehverdag giver den enkelte for at deltage fuldt og helt. Weinstein, C., Curran, M. & Tomlinson-Clarke, S. (2003). Culturally responsive classroom management: Awareness into action. Theory Into Practice, 42(4), [8 sider] 3&clientId=29641&RQT=309&VName=PQD Multikulturelle problemstillinger bliver i stigende grad en del af psykologers arbejde. Artiklen undersøger kultursensitiv - eller snarere kulturel responsiv - pædagogik med fokus på klasserumsforskning. Ved at gøre kulturel diversitet til undersøgelsesobjekt belyses læreres evne til at håndtere klasserummet på kulturelt kompetente måder. 10
Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Psykologisk Institut, Forår 2013
Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Psykologisk Institut, Forår 2013 Indhold (del 1) Astbury, B. & Leeuw, F.L. (2010). Unpacking Black Boxes: Mechanisms and Theory Building in Evaluation. American Journal
Læs mereAlfabetisk ordnet (Se Kort over pædagogisk psykologi på AULA for en tematisk ordning)
Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Grundbog: Kelly, B., Woolfson, L. & Boyle, J. (2008): Frameworks for practice in educational psychology. London: Jessica Kingsley Publ. [256 sider] Grundbogen
Læs mereGrundfag B: Pædagogisk Psykologi
Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Indholdsliste: Biesta, G. (2014). Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Indledningen: s. 1-11. Aarhus: Klim [10 sider] Farrell, P. T., Howes, A. J., Jimerson, S.
Læs mereKandidatuddanelsen Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Forår 2010
Kandidatuddanelsen Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Forår 2010 Grundbog Kampwirth, T. J. (2006). Collaborative consultation in the schools: Effective practices for students with learning and behavior
Læs merePensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi. Grundbøger: Øvrig pensumlitteratur. Kandidatuddannelsen i psykologi Aarhus Universitet Forår 2014
Pensum i Grundfag B: Pædagogisk Psykologi Grundbøger: Kelly, B., Woolfson, L. & Boyle, J. (2008). Frameworks for practice in educational psychology. London: Jessica Kingsley Publ. [256 sider] Grundbogen
Læs merePensumliste AU Library, BSS
Grundfag B: Pædagogisk Psykologi - Forår 2016 Kandidatuddannelsen Psykologisk Institut Pensumlisten findes på fagets side på Blackboard med links og oplysninger om semesterhylde. Ved problemer med adgang
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs merePensumliste Psykologisk Institut
Grundfag B: Pædagogisk psykologi Forår 2017 Kandidatuddannelsen i Psykologi Aarhus Universitet Pensumlisten findes på fagets side på Blackboard med links og oplysninger om semesterhylde. Ved problemer
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereKATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereLivsførelseslister i indskolingen
Mikkel Østergaard Uddannet idrætspædagog og kandidat i pædagogisk psykologi. Arbejder som skolepædagog i en 0.klasse på Øster Farimagsgade Skole på Indre Østerbro. Har tidligere arbejdet i socialpsykiatri
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs mereHvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand
Hvordan udvikler jeg min relationskompetence? Kvalitet i Dagplejen 13. maj 2014 Landskonference 2014, Nyborg Strand Forskning viser At du som dagplejer, pædagog, pædagogmedhjælper eller lærer er den vigtigste
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereINKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereLektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen
sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag
Læs mereInklusion kræver en demokratisk proces
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereTemapakker fra PPR August 2013
Temapakker fra PPR August 2013 Temapakker fra PPR Fra august 2013 udbyder PPR Brønderslev som noget nyt 5 Temapakker til alle dagtilbud og skoler. Temapakke 1: Læse- og skrivelyst i børnehaven Temapakke
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereEmotionel relatering og modtagelse
Barnet I Centrum. 2012 2014 VELKOMMEN TIL BARNET I CENTRUM Emotionel relatering og modtagelse 1 Visioner Vi tror, at opmærksomhed på de 4 fokuspunkter: Berøring. Fælles fokus. Barnets læring (Læreplanstema)
Læs mereFra person til profession Om at blive til noget
Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs merefolkeskolen.dk uddrag fra Rasmus Alenkær: "AKT ink" (Dafolo) september 2010
3. Inklusion I et forsøg på at samle den teori, vi har beskæftiget os med i bogens del 1, har jeg herunder opstillet et konkret bud på en definition af inklusionsbegrebet. Min definition er baseret på
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereSamarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier
Samarbejde/sammenlægning Tryggevælde og Næstved provstier 1 Program God kommunikation se sagen fra flere sider! Relationer hvordan skaber I et konstruktivt og givende samarbejde? Regler om: samarbejde
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereSORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
Læs mereEvaluering i skolen. Hvordan kan fortællinger om selvets psykologiske ilt skabe nye sprogspil, nye livsformer?
For mere information, se: www.cepra.dk og www.volker.dk Evaluering i skolen Hvordan kan fortællinger om selvets psykologiske ilt skabe nye sprogspil, nye livsformer? Inspiration Wittgenstein Sprogspil
Læs mereDen store grønlandske ekspedition til Danmark
Den store grønlandske ekspedition til Danmark - kulturel kapital og kampe for tilkommende studerende Miriam Canu, Rasmus Kjeldbjerg & Simon Bach Pedersen Cand.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereMANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer
OPDRAGELSE et fællesanliggende mellem skole og hjem MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer Mange dilemmaer i opdragelse Mellem fælles,
Læs mereHøringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden 2016-2020
Den 27. Maj 2016. Til Udvalget for Børn og Unge Fra Personalegruppen i Børnehuset Kærnen og Nibsbjerghus Skovbørnehave Høringssvar vedr. Masterplanen for dagtilbud for perioden 2016-2020 Dette hørringssvar
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereKompetencecenter. for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område
Kompetencecenter på Skanseskolen for børn i vanskeligheder inden for tale - læse sprogområdet og det mere generelle område Kompetencecenter på Skanseskolen Hvad omfatter det? Specialpædagogisk i bistand,
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereArtikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Praktisk Ledelse Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereUDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune
UDKAST Målsætning for De bemandede legepladser i Københavns Kommune Indholdsfortegnelse Indledning...2 Legepladsernes grundlag...2 Samarbejdet med brugerne...4 Trivsel i hverdagen...5 Integration...6 Samarbejde
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereBacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi
Bacheloruddannelsen Fag: Social- og personlighedspsykologi Social Psychology and Personality Psychology Konstituerende fag Mål og indhold Formålet med grundkurset i social- og personlighedspsykologi er
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereundervisningsassistenten
Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereAtlas modellen. Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens
1 Atlas modellen Rette viden til rette indsats i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og demens Ålborg 19/11-2013 Socialstyrelsen: Vidensportal for demens 2 Opgaven til Socialstyrelsens vidensportal
Læs mereIndstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015
Indstilling til pædagogisk - psykologisk vurdering af et SKOLEBARN Januar 2015 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Rådhusparken 2, 2600 Glostrup Tlf. 43 23 65 50 ppr@glostrup.dk Følgende spørgsmål bedes
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereKommunerne skal værne om specialpædagogikken
Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, børne- og kulturdirektør, Næstved. Kommunerne skal værne om specialpædagogikken Kommunerne befinder sig her godt inde i 2007 med en særdeles
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger
Læs mereSpor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?
Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier
Læs mereUnge med særlige behov og seksualitet. v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund
Unge med særlige behov og seksualitet v. Kim Steimle Rasmussen, SUMH Mette Gundersen, Sex & Samfund Program Introduktion Særlige temaer og problematikker Case del 1: Charlotte onanerer i timen Case del
Læs mereMediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse 2012-2015.
Mediepolitik for fritidshjemmet/fritidsklubben Ærtebjerg - januar 2014. Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse 2012-2015. De konkrete mål for Digital Dannelse
Læs mereIndstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 27. september 2007 Århus Kommune Region Syd Sundhed og Omsorg Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 1. Resume
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs merePsykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne?
Psykisk sårbare En niche eller en ny chance for aftenskolerne? Der er gennem de sidste årtier sket en markant stigning i udviklingen af stress, depression, angst, selvskadende adfærd, ensomhed m.m.. Mange
Læs mereStrategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015
Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen 2012-2015 IT-afsnittet SK Godthåbsgade 8 9931 4040 9400 Nørresundby Servicedesk-sk@aalborg.dk Indledning It og digitalisering er i dag
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereIndivid og fællesskab i en løbsk tid. Roskilde 5. april 2005
Individ og fællesskab i en løbsk tid Roskilde 5. april 2005 De naturlige fællesskaber Lokalområdet Social klasse opgangen Man voksende ind i et fællesskab Her lå identifikationen Og solidariteten I dag
Læs mere