En vej til flere og billigere energibesparelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En vej til flere og billigere energibesparelser"

Transkript

1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B1: Energiselskabernes energispareaktiviteter December 2008

2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark December 2008

3 Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.

4 Indhold 1 Introduktion Forpligtelsen... 6 Forpligtede aktører... 6 Forpligtelsens størrelse... 8 Efterlevelse Administrationen... 9 Indrapportering... 9 Monitorering og kontrol Additionalitet og samspil med andre virkemidler Metodefrihed Målgrupper og aktiviteter Elnetselskabernes energispareaktiviteter /1/ Naturgasdistributionsselskabernes energispareaktiviteter /4/ Olieselskabernes energispareaktiviteter /3/ Fjernvarmens energispareaktiviteter /2/ Omkostningsdækningen Tidligere evalueringer Konklusion Bilag 1 Det kritiske Bilag 2 Leverance og sparemål En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

5 1 Introduktion Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af energiselskabernes energispareaktiviteter, baseret på eksisterende viden og erfaringer om aktiviteternes udformning og egentlige virkemåde, og dermed også tidligere evalueringer af aktiviteterne. Der er hovedsageligt tale om desktop-research suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant. Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske energispareaktiviteter. Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens. Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri. De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7. Energiselskaberne har i en lang årrække på forskellig vis arbejdet med energibesparelser. Elnet-, naturgasdistributions- og olieselskaberne har med aftalen af 22.august 2006 indgået en frivillig aftale med Transport og Energiministeren om en samlet spareforpligtelse på 2,05 PJ/år i perioden Fjernvarmedistributionsselskaberne kunne ikke tilslutte sig aftalen. I stedet blev de med hjemmel i Bekendtgørelse nr af 9. november 2006 pålagt en energispareforpligtelse på tilsammen 0,9 PJ/år. Med Energiaftalen af 21. februar 2008 besluttedes, at energiselskabernes forpligtelse skal øges til 5,4 PJ/år fra og med De nærmere betingelser skal aftales parterne imellem. Energispareaktiviteter er defineret som aktiviteter rettet mod forbruget af energi og reducerer behovet for tilførsel af energi til forbrugeren / 2, stk. 2, 7/. Solvarme, solceller og varmepumper opfattes således i denne forbindelse som energibesparelser, dersom de placeres hos slutbrugeren /5/. Ved beregning af energibesparelsen ved omstilling mellem elektricitet og andre energiformer multipliceres elforbruget med en faktor på 2,5 /7/. Der foreligger ikke noget krav om, at selskabsomkostningerne til besparelserne skal dokumenteres. Monopolselskabernes budgetterede og reelle omkostninger og tariffer skal dog godkendes af Energitilsynet. Et tilsvarende tilsyn finder ikke sted for olieselskabernes vedkommende, da de ikke er underlagt lovgivning, der administrerer selskabernes mulighed for at opkræve penge i forbindelse med gennemførelsen af energispareaktiviteter og administrationen af disse hos slutbrugeren. Olieselskaberne opererer i et frit konkurrencepræget marked. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5

6 Tanken med den nye ordning har været, at give selskaberne en økonomisk tilskyndelse til at sikre omkostningseffektive, reelle besparelser. Den følgende beskrivelse af energiselskabernes energispareindsats er primært baseret på deres indberetninger til Energistyrelsen, foreliggende lovgrundlag og indledende interviews med repræsentanter for hver af de fire brancher el, naturgas, olie og fjernvarme. Der skelnes mellem forpligtelsens udformning og så de forpligtedes respons på virkemidlet dvs. målopfyldelsen. Fokus er på at beskrive udformningen forpligtelsen og ikke hvorvidt forpligtelsesaftalerne er overholdt. 2 Forpligtelsen Forpligtede aktører Spareforpligtelsen er lagt på monopolselskaberne elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmedistributionsselskaberne og så de konkurrence-udsatte olieselskaber. Elnet- og olieselskaberne indrapporterer de opnåede besparelser på brancheniveau, mens naturgasdistributionsog fjernvarmedistributionsselskaberne indrapporterer på selskabsniveau /7 + 8/. Den kendsgerning, at forpligtelsen ligger på monopolselskaber (olie undtaget) og ikke på de konkurrenceudsatte selskaber altså handelsselskaberne bevirker, at utilfredse sparekunder ikke kan forlade selskaberne og dermed ikke kan påvirke prisen for besparelserne i en positiv retning. Kunder kan således godt finde bedre energisparetilbud, i form af bedre rådgivning tilskud etc. hos andre selskaberne eller aktører, men skal stadig betale de normale afgifter etc. til deres eget netselskab. At valget er faldet på distributionsvirksomhederne er formentlig historisk betinget (startende med forbrugerejede selskaber, der opererer efter hvile-i-sig-selv princippet) og kan for el og naturgas vedkommende forekomme mærkelig set fra en teoretisk økonomisk vinkel: Dels fordi beløbet, der opkræves til dækning af omkostningerne ikke er udsat for konkurrence (og markedets prisdannelse derfor sættes ud af funktion), dels fordi adskillelsen af monopolselskaber og energihandelsselskaberne er mere af juridisk karakter end af fysisk karakter. Denne problemstilling kan fx undgås ved at placere forpligtelsen på konkurrenceudsatte selskaber altså handelsselskaber ligesom man har valgt at gøre i Frankrig og Storbritannien. På fjernvarmesiden opereres efter hvile-i-sig-selv princippet. Omvendt kan det være lettere for myndighederne at regulere en monopolvirksomhed, herunder at stille specifikke krav og få indsigt i og kontrol med opgaveløsningen, dog forudsat at det er muligt at opgøre omkostningerne til energispareaktiviteterne. Monopolselskaberne kan indgå aftale med en aktør dvs. en selskabsmæssigt adskilt virksomhed om at denne gennemfører energispareaktiviteterne på deres vegne / 10, 7/. Nogle elnet- og naturgasdistributionsselskaber har således outsourcet forpligtelsen til større rådgivningsvirksomheder og mellemled. En del af de anvendte rådgivningsselskaber er en integreret 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

7 del af et energihandelsselskab, fx et selskab i samme koncern som monopolvirksomheden. Realiseringen af de forpligtede energibesparelser overdrages således til et konkurrenceudsat selskab i koncernen til et aftalt beløb. Som led i energiforliget blev der afsat en særlig pulje på 10 mio. kr./år til udlicitering af energibesparelser/7 12/. Finansieringen er ligeligt fordelt mellem el, gas og fjernvarmeselskaberne ud fra produktionstal for Udliciteringspuljen blev oprettet som konsekvens af bl.a. pres fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Foreningen af Slutbrugere af Energi. Herigennem blev der udtrykt utilfredshed med at midlerne, til ikke kommerciel rådgivning, var tiltænkt elnetselskaberne og ønsket var, at midlerne i højere grad skulle formidles på markedsvilkår /18/. Dansk Energi Net (DE Net) har som sekretariat gennemført 2 udbudsrunder med særdeles begrænset resultat. I første udbudsrunde for udliciteringspuljen modtog DE Net 2 ansøgninger, og ingen blev accepteret. I anden runde modtog de 10, hvoraf 2 opfyldte de foreskrevne betingelser, men det ene tilbud blev forkastet pga. prisen. Dette tolkes af forskellige aktører som enten, at der ikke er grundlag for udlicitering af energibesparelser, eller at udbudsvilkårene er for restriktive i forhold til andre muligheder for handel med energibesparelser. Blandt andet af FRI og Tekniq som dog godkendte udbudsbetingelserne forud for igangsættelsen. Koordinationsudvalgets formand har informeret Klima- og Energiministeren om, at udliciteringspuljen ikke virker, og at udvalgte og energiselskaberne gerne vil afvente resultaterne af indeværende evaluering, før en ny udbudsrunde iværksættes /1/. Erfaringen er værd at notere sig i forhold til en fortsat markedsgørelse af energispareaktiviteterne, lige såvel som krav til dokumentation og additionalitet. De lokale energispareudvalg blev nedsat i henhold til energispareloven fra 2000 med det formål "..at diskutere initiativer til at fremme energibesparelser i lokalområdet. Udvalgene skal forhandle om koordinering af energibesparelsesaktiviteter mellem kollektive energiforsyningsvirksomheder og mellem disse og kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21- arbejde" /19/. Elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmedistributionsselskaberne har pligt til at deltage i oprettelsen og driften af energispareudvalgene. Ifølge loven har de kommunale repræsentanter adgang til at sidde med om bordet i energispareudvalgene, men kommunerne har alene pligt til at følge arbejdet i udvalgene for at sikre sammenhæng med det lokale Agenda 21-arbejde. En evaluering foretaget i 2004 konkluderer, at ordningen ikke har formået at øge koordinering og lokal involvering i tilstrækkelig grad dels pga. manglende incitament, dels pga. af manglende politisk bevågenhed og tilsyn fra Energistyrelsens side /14/. I aftalen af 22. august 2006 forpligter selskaberne sig til at arbejde for en effektivisering af disse udvalg /5/. Et krav som fjernvarmeselskaberne ikke har fået, da det ikke står i bekendtgørelsen om besparelser /Dansk Fjernvarme/ En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7

8 Forpligtelsens størrelse Hvor selskabernes indsats tidligere havde fokus på at identificere a mulighederne for besparelser til kunderne, skal de i dag i henhold til den nye ordning dokumentere mængden af realiserede besparelser. Forpligtelsen er indenfor den enkelte branche fordelt mellem selskaberne efter mængden af transporteret energi, med undtagelse af fjernvarme hvor det er energiproduktionen der er fordelingsnøglen (se evt. bilag 2). Undtaget for forpligtelsen er små fjernvarmeselskaber dvs. varmedistributionsvirksomheder med en samlet levering i 2004 til nettet på eller under 100 TJ /7 7 stk. 6/. Elnetselskabernes skal således tilsammen fremskaffe besparelser svarende til 1,4 PJ/år, naturgasdistributionsselskaberne 0,5, fjernvarmeselskaberne 0,9 og olieselskaberne 0,15 i perioden i alt 2,95 PJ/år /5+7/. Ved udgangen af 2008 tilstræbes balance, hvorefter der maksimalt må være 35% underdækning et givet år. Energiaftalen af 21. februar 2008 øger forpligtelsen for energiselskaberne til 5,4 PJ/år fra og med De nærmere betingelser for denne forøgelse skal aftales mellem de involverede parter. Efterlevelse Samlet set har selskaberne nået 97% af det gennemsnitlige sparemål for (se tabel 1). Det lidt lave tal fra fjernvarmen (72%) skyldes ifølge Dansk Fjernvarme, at deres medlemmer først rigtig tog fat efter, at de endelige sparemål var tildelt i marts Der er stor spredning imellem de enkelte selskabers målopfyldelse, men som helhed betragtet forventer alle fire brancher at kunne leve op til aftalen inden for perioden Dog med det forbehold at fjernvarmeselskaberne vil kunne nå deres målsætninger for 2007 og 2008, men der vil for mange være et efterslæb for Tabel1: Indrapporterede besparelser (TJ førsteårs besparelser) for /15/. Selskab Husholdninger Offentlige Erhverv I alt Gns. forpligtelse Målopfyldelse Fjernvarme 740,8 167,7 390, , % Naturgas 791,0 66,0 440, , % Olie 309,0 0,3 44,0 353, % El 512,7 245, , , % I alt 2.353,6 479, , , % a Alle net- og distributionsselskaber også fjernvarmeselskaber med en leveret varmemængde under 100 TJ har en forpligtigelse til at gennemføre en række informationsopgaver jf. Bek af 9. november 2006, kap En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

9 Indenfor fjernvarmesektoren, er det især de mellemstore kommunale varmeforsyninger, som hidtil har haft problemer med at løfte forpligtelsen. Indenfor elsektoren, ses efternølere blandt både små og store selskaber. Tabel 2 antyder, i hvor høj grad selskaberne har holdt sig indenfor egen energiart. Tallene viser dog ikke noget om, i hvor høj grad selskaberne finder besparelserne udenfor eget forsyningsområde geografisk set. Tabel 2: Indrapporterede besparelser (TJ førsteårs besparelser) for /15/. Selskab Fjernvarme Naturgas Olie El Andet I alt Indenfor egen energiart Fjernvarme 861,0 188,6 143,0 104,5 2, ,3 66% Naturgas 20,0 757,0 325,0 195, ,0 58% Olie , ,3 100% El 195, ,1 247, ,0 7, ,7 46% I alt 1.076, , , ,6 9, ,3 3 Administrationen Indrapportering Reglerne omkring indrapportering og dokumentation er et kompromis mellem et ønske om nøjagtighed og et ønske om enkelhed. Et selskab skal have været involveret i realiseringen af en energibesparelse, for at besparelsen kan tælles med i regnskabet /10/. Involveringen kan fx bestå af sagkyndig bistand, organisering eller finansiel støtte. I en præcisering fra foråret 2008 hedder det: Et selskab skal aktivt have medvirket til gennemførelsen af energibesparelser for at disse kan indberettes af selskabet Aftaler hvor en forbruger skriver under på, at alle fremtidige besparelser, der udføres på forbrugerens ejendom/virksomhed tilfalder én bestemt aktør/energiselskab uanset hvem der realiserer og hvad der realiseres er ikke et tilstrækkeligt grundlag for tilskrivning af besparelser. Der skal være tale om en involvering i realiseringen af den konkrete aktivitet Der skal altid foreligge en (ubrudt kæde af) aftaler mellem energiselskabet og kunden forud for den fysiske gennemførelse af energibesparelsen påbegyndes. /9/ Kun 1. års besparelser kan indrapporteres / 9 stk. 3/. Dette er af betydning for selskabsomkostningerne per besparelser og dermed selskabernes incitament. Kunden derimod får gavn af indsatsen i den fulde levetid af fx en sparepumpe. Desuden kan kunderne have andre interesser end netop størrelsen af krone-besparelsen i løbet af levetiden. Det kunne fx være herog-nu investeringen eller komfortforbedringer. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9

10 De opnåede besparelser bestemmes efter tre forskellige metoder afhængigt af, hvilken type af aktivitet der er tale om, nemlig specifik opgørelse for en konkret sag hos en konkret forbruger, standardværdier fra fælles katalog for en standardiseret aktivitet hos en konkret forbruger, eller manual i opgørelse af energibesparelser ved adfærds- og markedspåvirkende aktiviteter. Formålet med standardværdier for besparelser er at forenkle opgørelsen af de realiserede besparelser for nogenlunde ens aktiviteter og dermed begrænse omkostningerne til dokumentation. Standardværdierne er således en gennemsnitsbesparelse og den enkelte kunde vil oftest opnå en noget større eller mindre energibesparelse. Kataloget er udarbejdet i samarbejde mellem de forskellige aktører, med assistance fra Teknologisk Institut. En teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra selskaberne, Elsparefonden og Energistyrelsen tager 2 gange årligt stilling til, om standardværdierne bør opdateres bl.a. baseret på indmeldinger fra energirådgiverne i marken. Tallene i kataloget lige nu er fra 1. januar Indtil nu har justeringerne udelukkende været rettelse af fejl og tilføjelse af nye produkter /Teknologisk Institut/. Der er for apparaters vedkommende taget højde for markedets udvikling således at forstå, at besparelsen, der kan godskrives, kun er forskellen mellem markedsgennemsnittet og så det energirigtige apparat (og ikke forskellen mellem det gamle apparat og det nye). Modsat gælder det for bygningsmæssige forbedringer, at det er forskellen mellem det gamle og det nye, der godskrives; en eventuel naturlig udskiftning negligeres således. Den tekniske arbejdsgruppe har også til opgave at forestå eventuelle justeringer af vejledningen omkring adfærds- og markedspåvirkning, præcisering af retningslinjer for dokumentationen og revision af regler omkring dobbelttælling /5/. Det er i branchen en udbredt opfattelse, at realiseringen af energibesparelser fremmes af etablering af langvarige forhold med især de større kunder. Derfor er det tilladt selskaberne at indgå en tidsbegrænset aftale med en forbruger om at de realiserede besparelser tilhører selskabet /5/. Dette kan skabe en vist spillerum mht. fortolkning af selskabernes involvering i aktiviteterne. Ved overlap mellem selskabernes energispareaktiviteter skal de involverede parter blive enige om en passende fordeling. Ved uenighed kan sagen indbringes for en opmand til afgørelse. Indtil videre er kun en enkelt sag indbragt og den er afklaret. Opmandens rolle er nærmere defineret i Aftale om opmand i tilknytning til net- og distributionsselskabernes energispareaftale af 30. december 2006 mellem Dansk Fjernvarme, Oliebranchens Fællesrepræsentationen (nu Energi- og OlieForum), DONG Energy, HNG/Naturgas Midt Nord, Naturgas Fyn og Dansk Energi Net /Kilde: DE hjemmeside/. 10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

11 Ved overlap med andre aktiviteter, som udføres i henhold til myndighedskrav, så må selskaberne godskrive sig den fulde effekt og det er så op til Energistyrelsen at opgøre en eventuel ekstra effekt af myndighedskravene. I relation til konkrete virkemidler og initiativer, hvor både selskaberne (el, olie og gas) og Elsparefonden er involveret, herunder markeds- og adfærdspåvirkning, information mv. aftales der retningslinjer og fordelingsnøgler for fordelingen af besparelserne. /5/ Dette krav indgår dog ikke i BEK. 816 af 17. september 2001 om energispareaktiviteter i fjernvarmeforsyningsvirksomheder. Elsparefonden er i den sammenhæng således anden lovgivning. Fjernvarmeselskaberne kan derfor i princippet indberette samtlige energibesparelser, uden at skulle dele disse med Elsparefonden, uanset eventuelt overlap i involvering de to imellem /Kilde: Dansk Fjernvarme/. Naturgasdistributionsselskaberne har aftalt med Elsparefonden fast at afstå 5% af deres besparelser til Elsparefonden i perioden ved skift fra elvarme til naturgas for huse der ikke er omfattet af tilskudsordningen (se tabel 3). Årsagen er, at Elsparefonden har fortsat med at levere informationsmateriale og videreført en regnemaskine på /Kilde: Elsparefonden/. Tabel 3: Energibesparelser i forbindelse med el-gas konvertering /DGC/. År Antal Besparelse (MWh/år/styk) Besparelse i alt (MWh/år) Elsparefondens andel (MWh/år) , , I alt Indtil videre er en fordeling mellem elnetselskaberne og Elsparefonden ikke endeligt aftalt for perioden Elnet- og olieselskaberne indrapporterer til Energistyrelsen, gennem hver deres fælles sekretariat. Fjernvarmedistributionsselskaberne indberetter på samme måde data gennem fælles brancheorgan, men der bilægges dokument, hvoraf det fremgår hvor meget de enkelte selskaber har opnået af besparelser. Naturgasdistributionsselskaberne indberetter data til Energistyrelsen individuelt. Besparelserne indrapporteres halvårligt, opgjort på energiart, kundegruppe, opgørelsesmetode og helårligt også på teknologiområder /5/. Det ses af nedenstående to tabeller: at 63% af besparelserne er indenfor naturgas og el, at langt størstedelen af besparelserne (84%) findes indenfor varmesystemer og procesenergi og at besparelser i det offentlige ikke udgør en betydningsfuld andel b (8%). b En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11

12 Tabel 4: Realiserede besparelser (TJ) per energiform /15/. Tabel 5: Realiserede besparelser (TJ) per aktivitet /15/. Monitorering og kontrol De forpligtede skal opbevare dokumentationen for deres energispareindsats i 5 år / 11 styk 3, 7/. Selskaberne skal selv oprette rutiner, som sikrer, at dokumentationen er retvisende og opfylder de foreskrevne krav (egenkontrol). Dette omfatter også stikprøvekontrol af, om aktiviteten svarer til dokumentationen (ikke hvorvidt de realiserede besparelser svarer til det beregnede) /5/. Egenkontrollen skal gennemføres årligt. Procedurerne skal som minimum verificeres af en uvildig auditor hver andet år /9/. Formålet er også her blot at sikre, at kvalitets- og dokumentationssystemet fungerer tilfredsstillende /10/. Sådanne eksterne audits har endnu ikke fundet sted undtaget i et enkelt elnetselskab og størstedelen af fjernvarmeselskaberne /Dansk Fjernvarme/. Status for egenkontrol og intern stikprøve: Elnetselskaberne Per 16. november 2007 har 22 af selskaberne (svarende til 70% af elsalget) svaret på en forespørgsel fra DE. De 19 har etableret og de 3 er i gang med at etablere procedurer. Samtidig har 10 foretaget intern stikprøvekontrol. /Kilde: Brev til ENS 16nov07/ Naturgasdistributionsselskaberne Per 13. november 2007 oplyser DONG Energy, at de har planlagt internt audit i december 2007 med en repræsentativ stikprøve fra perioden januar 2006 til november 2007 /Kilde: Brev til ENS 13nov07/. DGC oplyser yderligere, at alle gasselskaber har indsendt beskrivelser for gennemførelsen af stikprøver og audit til Energistyrelsen indenfor den aftalte termin. 12 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

13 Olieselskaberne Olieselskabernes besparelsesaktiviteter indbefatter en fakturering mellem selskabet og den kunde, som aktiviteten er gennemført hos. Via lovgivningen er de enkelte selskaber underlagt krav om løbende revision af regnskaber, faktureringer mm. Ved denne revision sikres det, at dokumentation (i form af førnævnte fakturering) er retvisende. /Kilde: EOF/ Fjernvarmedistributionsselskaberne Per 18. februar 2008 har 148 etableret procedurer, 11 selskaber forventer at have etableret procedurer i første halvår af 2008 og de resterende 12 har ikke arbejdet med rutinerne endnu. /Kilde: Dansk Fjernvarme/ Derudover kan Energistyrelsen foretage tværgående kontrol bl.a. for at belyse graden af dobbelttælling /5/. Det er dog selskabernes ansvar at sikre, at dobbelttælling undgås /10/. Energistyrelsen har endnu ikke foretaget en tværgående kontrol. Bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder /7/ indeholder ikke nogen sanktion for manglende målopfyldelse men angiver mulighed for bødestraf, hvis dele af bestemmelserne omkring form og indhold af aktiviteterne ikke overholdes som foreskrevet, samt mulighed for bødestraf, hvis de halvårlige indberetninger af aktiviteter ikke overholdes. Additionalitet og samspil med andre virkemidler En besparelse betegnes som additionel, hvis denne ikke ville være blevet gennemført uden pågældende aktørs involvering. Energiselskabernes aktiviteter suppleres af alle øvrige energispareaktiviteter, men et egentlig overlap findes primært indenfor målgruppen bestående af husholdninger og det offentlige, nemlig et overlap med Elsparefondens informationsaktiviteter, de obligatoriske kedelrensninger, Elsparefonden, mærkning og normer (apparater og bygninger). Dette samspil kan have betydning for additionaliteten og de samfundsøkonomiske omkostninger eller have selskabsøkonomisk betydning (administrative fordelingsspørgsmål). Dobbelttælling skal naturligvis undgås. Noget andet er, hvorvidt forbrugeren ville have foretaget en energirigtig handling uden selskabernes involvering. Det har fra startens været klart mellem alle aftaleparter, at der vil være en del af de registrerede besparelser, der ikke er additionelle. Et stramt krav om dokumenteret additionalitet kan medføre uønskede ekstraomkostninger til verifikation. Man kan fra myndighedernes side i princippet tage højde for en manglende additionalitet ved at sætte sparemålet tilsvarende højere eller standardværdierne lavere. Det kræver dog, at man holder det for øje i vurderingen af rimeligheden af spareomkostningen, som kræves dækket af monopolkunderne. Det er meget tænkeligt, at additionaliteten risikerer at mindskes i takt med konkurrencen mellem forpligtede. Eller med anvendelsen af tredjepart til realisering af besparelserne, såsom f.eks. forhåndsaftaler med VVS installatører /1/. Additionaliteten kunne på den anden side også tænkes at stige i takt med at lavt hængende frugter høstes. Med dette skal forstås, En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 13

14 at når billige og nemme (for forbrugeren) energibesparelser gennemføres med hjælp fra energiselskabet, kan der være tale om lav additionalitet, da sandsynligheden for at privatpersoner på egen hånd ville gennemføre disse er relativt høj. Når dyre og besværlige energibesparelser gennemføres med hjælp fra energiselskabet, er der større sandsynlighed for højere additionalitet, da det kan forventes at færre privatpersoner ville gennemføre disse besparelser på egen hånd. Fx udskiftning af elpære versus større energirenovering. Repræsentanter for de fire brancher udtrykker forståelse for dilemmaet omkring additionalitet og viser interessere i en afklaring /1-4/. Elsparefonden og elselskaberne har indtil videre ikke afklaret, hvordan en række besparelser deles mellem disse to parter. I øjeblikket betyder det, ifølge DE, at nogle elselskaber afholder sig fra at gå mere ind i energispareaktiviteter på fx boligområdet og det kommunale område. Hvordan fordeles fx besparelsen, hvis Elsparefonden har indgået kurveknække aftale med en kommune og elselskaberne samtidig laver konkrete rådgivningsprojekter i kommunen? De faktiske forhold vil blive belyst nærmere i kommende arbejdspakker af den igangværende evaluering. 4 Metodefrihed Målgrupper og aktiviteter Det eneste krav til selskaberne er, at de skal sikre omkostningseffektive og dokumenterbare energibesparelser. Det er dog ikke, på nuværende tidspunkt muligt at pålægge selskaberne start, fx i form af bøde, hvis dette ikke overholdes. Det enkelte selskab behøver således ikke have sparetilbud til alle kundegrupper indenfor det enkelte selskabs forsyningspligtområde. Desuden er der ingen bindinger på energiart eller kundegruppe. Dog skal selskaberne samlet set over en rimelig periode og i et rimeligt omfang sikre en balanceret indsats for realisering af energibesparelser i forhold til alle forbrugergrupper /7 7 stk. 5/. Det er således muligt at prioritere ud fra selskabsmæssige hensyn og kundeønsker. Selskabernes indrapporterede besparelser for fordelt på energiart er vist i nedenstående figur 1. Det ses, at fjernvarmedistributionsselskaberne står for 80% af de indrapporterede fjernvarmebesparelser, elnetselskaberne står for 53% af de indrapporterede naturgasbesparelser og 81% af de indrapporterede elbesparelser og olieselskaberne står for 33% af oliebesparelserne men stærkt fulgt af naturgas- (30%), el- (23%) og fjernvarmedistributionsselskaberne (13%). Det er med andre ord især el og naturgasselskaberne, der bevæger sig udenfor egen energiart. En del af forklaringen på denne fordeling bunder for oliebesparelsernes vedkommende til dels i en erstatning af olieopvarmning med andre energiformer samt service på oliefyr. 14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

15 Figur 1: Selskabernes indrapporterede besparelser (PJ) for fordelt på energiart /15/. Det ses af figur 2, at mens elselskabernes finder størstedelen af deres besparelser i erhvervssegmentet, finder de øvrige selskaber størstedelen af deres besparelser indenfor husholdningssegmentet. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 15

16 Figur 2: Selskabernes indrapporterede besparelser (PJ) for fordelt på forbrugersegmenterne /15/ De foretrukne aktiviteter for hvert af de fire områder el, naturgas, olie og fjernvarme er kort beskrevet i det følgende. Meget få aktiviteter er rettet mod forbedring af den eksisterende boligmasse. Forbedringer af bygninger forekommer primært på erhvervssiden. Dette er væsentligt, når man tager det store energitab i bygningsmassen i betragtning. Den manglende levetidsbetragtning af besparelserne har noget af skylden for dette. Tilbagebetalingstiden for boligejerne er relativt lang og energiselskaberne får kun godskrevet det første års besparelser og har dermed et begrænset incitament til at skubbe på en realisering af besparelsespotentialet på dette område sammenholdt med andre områder. Elnetselskabernes energispareaktiviteter /1/ Langt størstedelen af elnetselskabernes aktiviteter er, som det fremgår af tidligere præsenterede tal, indenfor erhverv og især industri. Dette er forståelig ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt. Elnetselskaberne har som følge af deres årelange vederlagsfrie erhvervsrådgivning oparbejdet en kontakt til erhvervskunder, men har indtil den seneste lovændring kun haft mulighed for at medregne elbesparelser. Der har således været kendskab til besparelser indenfor andre energiformer, som nu både kunden og elnetselskaberne har en interesse i at realisere. Derudover er det et omkostningseffektivt potentiale. Gamle tilbud er blevet justeret og nye kommet til. Indsatsen overfor husholdninger er for de fleste selskabers vedkommende blevet reduceret til primært at udgøre telefonisk rådgivning og informationsformidling via internet og direct mail. 16 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

17 Naturgasdistributionsselskabernes energispareaktiviteter /4/ Hovedstadsregionens Naturgas / Naturgas Midt-Nord energispareaktiviteter: HNG/Midt-Nord henter primært besparelserne hos boligkunderne. Hovedaktiviteten er kedeludskiftning og konverteringer fra olie og el til gas. HNG/Midt-Nord besøger baseret på opkald fra kunderne ca boligkunder per år, men følger ikke op på realiseringen. Disse aktiviteter indgår derfor ikke i de registrerede oplysninger. Kunderne kan på HNGs hjemmeside sammenligne deres forbrug med lignende kundetyper. Større kunder opsøges til dels aktivt, men gerne via installatører, leverandører, private rådgivere, sælgere og tekniker (der foretager myndighedstjek). HNGs hjemmeside indeholder detaljerede råd til kunderne. Naturgas Midt-Nords hjemmeside tilbyder værktøjet TjekEnergien til deres kunder og har reference til Energitjenesten. DONG Energy: DONG Distribution opsøger ikke små kunder aktivt. Indgangsvinklen er installatører, som alligevel er ude hos kunden. Har kampagner rettet mod små og mellemstore virksomheder (såkaldte SME ) samt husholdninger (fx spareskinne kampagne). En stor del af DONG Distributions besparelser indenfor boligmarkedet kommer fra konvertering fra oliekedler til gaskedler og installation af kondenserende kedler. Outsourcer arbejdet med at finde besparelser til forsyningsvirksomheder, kunder og rådgivningsvirksomheder. Hjemmesiden lister gode råd og har reference til Klub Naturgas Fyns Distribution: Hovedaktiviteterne udført i netselskabet er primært, 1) at netselskabet besvarer spørgsmål per telefon og 2) at netselskabets gasmekanikere, som alligevel er ude hos kunderne, finder besparelser. Men NGF har også entreret med Energiservice Fyn, som henter besparelser til netselskabet (primært større kunder) uden krav til energiart, men billigst muligt. NGF har få direkte aftaler med VVS firmaer. Olieselskabernes energispareaktiviteter /3/ Energispareaktiviteterne omfatter kedeleftersyn, installation af nye systemer (kedel plus cirkulationspumpe), udskiftning af cirkulationspumper og korrekt indstilling af brændere og kedel. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 17

18 Kedeleftersyn udgør ca. 75% af det samlede indrapporterede energisparevolumen. De resterende 25% udgøres af de tre øvrige aktiviteter, hvoraf installation af nye systemer udgør langt størstedelen. Mere detaljerede opgørelser foreligger ikke. Kedeleftersynet er et serviceabonnement, som tegnes for et år ad gangen. Kedeleftersynet består af indjustering/-regulering af det samlede system, således at optimal kørsel opnås. Serviceabonnementet omfatter også gratis udkald til kunden. Overfor Energistyrelsen indrapporteres 1/3 af besparelserne opnået ved et givet års serviceabonnementer for derved at sikre højere grad af additionalitet i det indberettede. Det er især husholdningerne, der tegner serviceabonnementer. Den obligatoriske 2-årige kedelrensning tælles ikke med i indrapporteringerne. Fjernvarmens energispareaktiviteter /2/ Tiltagene indberettet i 2006 er i høj grad konvertering fra el eller olie til fjernvarme, hvor dokumentationer fandtes. Mange af fjernvarmeselskabernes besparelser er inden for egen energiart og eget område. Der er dels noget kulturelt (at man vil gavne egne brugere, kundeservice), dels betinget af at fjernvarmeselskaberne typisk er mindre organisationer, der er fokuserede på drift og ikke har tradition for at arbejde med energibesparelser hos slutbrugere, og dermed ikke den erfaring som fx elselskaberne har. Energiselskaberne må udføre rådgivning indenfor eget forsyningsområde og energiart, men udenfor disse skal et andet selskab ind over, hvilket kan være en barriere for mindre fjernvarmeselskaber, som ikke er del af en større koncern og derfor ikke har incitament til at opsøge disse besparelser. Hovedparten af fjernvarmeselskaber har således indgået aftale med fx større fjernvarmeselskaber, rådgivende ingeniørfirmaer, elselskaber, energicentre etc. Mange fjernvarmeselskaber har ligeledes indgået aftaler med mindre håndværksvirksomheder, primært VVS-installatører, men også tømrere og isoleringsfirmaer er involveret. Tanken bag disse aftaler er, at fx VVS-manden opererer som manden i marken han er altså fjernvarmeselskabernes kontakt til kunderne og informerer kunderne om mulige besparelser samt aftalen bagud med fjernvarmeselskaberne. Som oftest honoreres samarbejdspartneren med et fast ørebeløb pr. kwh af fjernvarmeselskabet. Fjernvarmeselskaberne finder ikke kun besparelser hos de mindre privatboliger, men indgår flere steder aftaler med boligforeninger. I det omfang fjernvarmeselskaberne finder besparelser hos erhvervskunder, er det typisk besparelser og aftaler, hvorunder fjernvarmeselskabet kun er finansielt involveret. 5 Omkostningsdækningen Elnet- og naturgasdistributionsselskaberne er indtægtsramme regulerede og deres omkostninger til energispareaktiviteter dækkes via kundetariffen af alle deres slutbrugere, på lige fod 18 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

19 med de øvrige distributionsomkostninger / 1 stk. 3 i kilde 7/. Beløbet afhænger af de faktiske spareomkostninger og varierer således mellem de enkelte selskaber og kundesegmenter (tariftyper). Der er ikke defineret konkrete beløb til energispareaktiviteterne, da det er op til de enkelte selskaber at vælge aktivitet og omkostninger, blot det kan holdes inde for den generelle indtægtsramme. El- og naturgaskunderne har ikke mulighed for at fravælge dette bidrag fx ved at vælge en anden energileverandør dette også selv om slutbrugeren ikke kan/vil gøre brug af el- og naturgasdistributionsselskabets energisparetilbud. Fjernvarmeselskaberne er ikke indtægtsrammeregulerede, men opererer efter hvile-i-sig princippet og alle omkostninger væltes over på kundetariffen. Selskabsomkostninger til energispareaktiviteter opkræves derfor over varmeregningen, men fremgår ikke som særskilt postering. Beløbet varierer ikke for de enkelte kundesegmenter i forbindelse med fjernvarme, men er indregnet i dels faste bidrag og dels variable priser. Der foreligger ikke noget krav om, at selskabsomkostningerne til besparelserne skal dokumenteres. Energitilsynet fører tilsyn med rimeligheden af el-, gas- og fjernvarmeselskabernes omkostninger, men har ikke specielt fokus på omkostninger til energispareaktiviteter. Et tilsvarende tilsyn finder ikke sted for olieselskabernes vedkommende, da de aldrig har været underlagt lovgivning, der administrerer selskabernes mulighed for at opkræve penge i forbindelse med gennemførelsen af energispareaktiviteter og administrationen af disse hos slutbrugeren. Olieselskaberne opererer i et frit konkurrencepræget marked. Deres kommercielle tilbud skal dække spareomkostningerne og kunderne er frie til at fravælge deres energisparetilbud. Nogle af elnetselskaberne og DONG benytter sig af handelsselskabernes energisparerådgivere, som samtidig med energisparetilbud har mulighed for at markedsføre kommercielle produkter og dermed reducere de samlede omkostninger. Således oplyser gasselskaberne, at der for deres vedkommende findes oplysninger om omkostninger ved outsourcing af energispareaktiviteterne, men at størstedelen af aktiviteterne er sammenkoblede med andre kommercielle aktiviteter og ikke konteres adskilt de associerede omkostninger indgår i de samlede driftsomkostninger /4/. De små fjernvarmedistributionsselskaber ( 1 kedelmester og en halvdagsansat administrativ medarbejder ) har ikke samme muligheder for i deres rådgivning at kombinere kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter som de store energiselskaber, da de typisk ikke sælger andet end fjernvarmen /2/. Dette giver mindre mulighed for synergi mellem de to (og dermed mindre synergi mellem omkostningsdækningen af de to), men på den anden side er fjernvarmeselskaberne typisk forbrugerejede og har en egeninteresse i at realisere økonomisk rentable besparelser. Den typiske pris på køb af energibesparelser indenfor fjernvarmesektoren er kr./mwh. Hvor besparelsesarbejdet tidligere i høj grad blev udført på marginaltid for de ansatte, er udgifterne i dag næsten alle nye, idet man ikke må være udførende selv /Dansk Fjernvarme/. Regeringens handlingsplan 2005 indeholder en opgørelse af omkostningsniveauet fra før forpligtelsessystemet blev søsat. Eftersom indtægtsrammen er fastholdt på det daværende ni- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 19

20 veau /Energitilsynet/, angiver tallene i tabel 6 en slags øvre grænse for de nuværende reelle selskabsomkostninger knyttet til forpligtelsen. Tabel 6: Omfang af selskabernes indsats /16/. Aktør Energiart Omfang af indsats mio. kr. øre/kwh Husholdninger og den offentlige sektor Elsparefonden El 90,0 0,6 Elnetselskaber El 90,0 0,6 Fjernvarmeselskaber Fjernvarme 40,0 0,15 Naturgasselskaber Naturgas 9 0,1 Olieselskaber Olie 0 - I alt for husholdninger og offentlig sektor 229 Erhvervsliv (industri samt handel og service) Elnetselskaber El 90 0,5 Naturgasselskaber Naturgas 8 0,07 Olieselskaber Olie 0 - Andre Andet (kul, koks, m.v.) 0 - I alt for erhvervsliv Samlet indsats i alt Det bør bemærkes her, at en analyse af tarifstrukturen med henblik på at skabe incitamenter til at reducere energiforbruget skal ligge klar til drøftelse inden marts 2009 /10/. 6 Tidligere evalueringer En evaluering fra oktober 2004 repræsenterer den første samlede evaluering af elnetselskabernes ikke-kommercielle rådgivning. Evalueringen er gennemført i perioden januar-august Hovedvægten i projektet har været lagt på en vurdering af effekten og økonomien i ordningen, men også organiseringen og erhvervsvirksomhedernes tilfredshed med rådgivningen er blevet belyst /18/. Evalueringen anvendte tre forskellige analyse metoder til at vurdere den opnåede energispareeffekt, nemlig eksisterende DSM-dokumentationer og -planer, 10 case studier blandt virksomheder, der have modtaget rådgivning udvalgt således at der måtte forventes stor effekt, og endeligt statistiske analyser af effekten på ca rådgivne virksomheder og uden rådgivning. Ved anvendelse af den første metode fandt evalueringen, at 48% af de identificerede kwh besparelser var realiseret svarende til ca. 0,5% af samtlige virksomheders elforbrug. Casestudierne viste, at den realiserede 1.års besparelse var på 7-20% af den rådgivne virksomheds 20 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser

Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren

Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik

Denne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt. Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale

Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats

Energiselskabernes energispareindsats . Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 26. marts 2010. Nr. 308. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder I medfør af 22, stk. 5, og 88 og 92 i lov om elforsyning,

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag M: Rundspørge blandt jere December 8 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V4: Empiriske undersøgelser af energiselskaberne December 2008 Udarbejdet af konsortiet

Læs mere

Energiselskabernes energispareindsats

Energiselskabernes energispareindsats Energiselskabernes energispareindsats BAGGRUNDSRAPPORTER 14-05-2012 2 Energiselskabernes energispareindsats, Baggrundsrapporter - 14-05-2012 Udarbejdet af: Ea Energianalyse Frederiksholms Kanal 4, 3. th.

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Indstilling. Den fremtidige energispareindsats i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. maj 2007.

Indstilling. Den fremtidige energispareindsats i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 16. maj 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. maj 2007 Århus Kommune Affald og Varme Teknik og Miljø 1. Resume Som følge af en ny bekendtgørelse af 9. november 2006, der fastlægger,

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012

Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 20. april 2012 Sagsnr.: 2012030096 Formandens orientering til repræsentantskabsmødet den 27. april 2012 Aftale om dansk energipolitik 2012-2020 Så kom den endelig den nye aftale om dansk energipolitik.

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B6: Krav om energibesparelser i det offentlige December 2008 Udarbejdet af konsortiet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Marts 2015. Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Sammenfatning

Marts 2015. Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Sammenfatning Marts 2015 Evaluering af energiselskabernes energispareindsats Sammenfatning Rapportens anvendelse Denne rapport er alene udarbejdet til Deloittes opdragsgiver ud fra det givne opdrag. Deloitte påtager

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B4: Bygningsreglementet December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference

Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 24. august 2009 AEL Artikel til Det Miljøøkonomiske Råds Konference 2009 Energibesparelser i dansk energi - og klimapolitik - præsentation af en samlet evaluering Forfattere Anders Larsen; Ea Energianalyse

Læs mere

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.

2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket. Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Direktør Per Søndergaard Professor, cand.jur. & Ph.D. Birgitte Egelund Olsen

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Direktør Per Søndergaard Professor, cand.jur. & Ph.D. Birgitte Egelund Olsen (Varmeforsyning) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk

Læs mere

Tilskud som virkemiddel til realisering af energibesparelser inden for energiselskabernes energispareindsats

Tilskud som virkemiddel til realisering af energibesparelser inden for energiselskabernes energispareindsats DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kandidatspeciale Sirid Sif Bundgaard Tilskud som virkemiddel til realisering af energibesparelser inden for energiselskabernes energispareindsats

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009

Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009 Kan energiselskaberne hjælpe med besparelser? 2. april 2009 Ole Sundman, DONG Energy Referencer Formål - mål Rådgivningsprocesse n Organisation Kundens behov Energibesparelser i byggeri Disposition: DONG

Læs mere

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse

Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Naturgassens konkurrenceevne i parcelhuse Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Naturgassens

Læs mere

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011.

Notat nr. 1049. Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Notat nr. 1049 Dato: 17. oktober 2011 Jour. nr.: 000.5.1 Ref.: LG/sn Vedr.: Vedtægtsændring Input til møde med Hvidovre Kommune den 18. oktober 2011. Formål Notatet opsummerer, hvorfor - samt under hvilke

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Fjernvarmeværkers deltagelse i salg, service og kampagner. www.energiogmiljo.dk

Fjernvarmeværkers deltagelse i salg, service og kampagner. www.energiogmiljo.dk Fjernvarmeværkers deltagelse i salg, service og kampagner 1 Salg, service og kampagner Det vil jeg tale om Muligheder for prisdifferentiering som led i kampagner Mulighed for ejerskab til units eller leje

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER?

GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? GÅR DINE KUNDER GLIP AF TILSKUDSKRONER? Giv markedets højeste energisparetilskud til jeres kunder Viegand Maagøe rådgiver om energi og klima for offentlige og private virksomheder og har de senere år været

Læs mere

UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats

UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats UDKAST Handlingsplan for en fornyet energispareindsats Energibesparelser og marked Økonomi- og Erhvervsministeriet December 2004 Kapitel 1 Indledning Kapitel 1 Indledning Energi er afgørende for, at et

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd

Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd Årsberetning for 2012 om intern overvågning af ikke 458.011 / Årsberetning intern overvågning 2012 Ejby Elnet Amba Indhold 1 Indledning 2 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning 2 2 Ejby Elnets

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd

Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om. intern overvågning af ikke. diskriminerende adfærd Bårdesø og Omegns Elforsyning A.m.b.a. Årsberetning for 2013 om intern overvågning af ikke diskriminerende adfærd 1 Indhold Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Kontrol med overholdelse af intern overvågning...

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK

OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK OPSTARTSMØDE FJERNVARMEANALYSE I ØSTJYLLAND BJARNE LYKKEMARK DAGSORDEN Kort gennemgang af opgaverne i Fjernvarmeanalyse Østjylland Projektteamet Vores tilgang til opgaven Opgaverne lidt tættere på! Overblik

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere

Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere Servicemail nr. 1 maj 2014 Ny servicemail til BedreBolig-rådgivere BedreBolig-sekretariatet og Energistyrelsen får løbende gode input fra BedreBoligrådgivere, der kan bidrage til at forbedre rammerne for

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning

Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Vejledning til delt hjemmeside vedr. Intern Overva gning Indhold Indledning... 2 Koncernens indgangsportal navn... 4 Koncernens indgangsportal reklamer mm.... 4 Netselskabets hjemmesideområde navn... 5

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba.

Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Rolfsted og Omegns Transformerforenings Netselskab Amba. Program for intern overvågning. 1. Programmets formål og opbygning. To nødvendige forudsætninger for et velfungerende konkurrencemarked for el er,

Læs mere

(5 3i~~I!?L!~r,r ~ :3 :3. ...,.. in :::J CO.., C a.

(5 3i~~I!?L!~r,r ~ :3 :3. ...,.. in :::J CO.., C a. Agnete Laage Høpfner Bækgård 15, 1. tv. Til Agnete Laage Høpfner! (5 3i~~I!?L!~r,r ~ er..,...,.. in a. :J?\ :::J m Du har telefonisk anmodet om aktindsigt i de dokumter som Jan Saltoft Anders hviser til

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12

Ordinær generalforsamling 25. september 2012. Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 Ordinær generalforsamling 25. september 2012 Bestyrelsens beretning for varmeåret 2011/12 www.naestved-varme.dk e-mail: info@naestved-varme.dk 1 Medlem af Danske Fjernvarme Valg til bestyrelsen. Varmeåret

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V5: Empiriske undersøgelser af energimærkning af bygninger og vurderinger omkring bygningsreglement

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet

Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet 28. april 2014 Ref. jwh Byggeri og energieffektivitet Danmarks nationale handlingsplan for energieffektivitet (NEEAP) Indhold 1. Indledning... 2 2. Overblik over nationale mål for energieffektivitet og

Læs mere

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE.

GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME OG HAARBY KRAFTVARME. VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE. GLAMSBJERG FJERNVARME, HAARBY KRAFTVARME. Andelsselskaber med begrænset ansvar. 2 Generalforsamlinger. 2 Bestyrelser. 2 Formænd.

Læs mere

Nr. Spørgsmål Svar 1. Har ENS ønsker til eller nøgletal for størrelsen på info-midler indenfor de 9.4 mio. (dette udbud)?

Nr. Spørgsmål Svar 1. Har ENS ønsker til eller nøgletal for størrelsen på info-midler indenfor de 9.4 mio. (dette udbud)? Spørgsmål stillet i forbindelse med Energistyrelsens udbud af rammekontrakt om uvildig rådgivning af bygningsejere i forbindelse med udskiftning af olie- og naturgasfyr med en VE-baseret opvarmningsform.

Læs mere

Velkommen! VELTEK på ny kommunikationskurs. Nyhedsbrev nr. 1-2011, 20. april 2011

Velkommen! VELTEK på ny kommunikationskurs. Nyhedsbrev nr. 1-2011, 20. april 2011 Nyhedsbrev nr. 1-2011, 20. april 2011 Velkommen! Dette er første nummer af VELTEK NYT, nyhedsbrevet fra VVS og EL-Tekniske Leverandørers Brancheforening. Når VELTEK NYT udkommer næste gang i juni måned,

Læs mere

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning Varmeværker i nye samarbejdsrelationer kristensen consult aps Regeringens/Folketingets

Læs mere

En vej til flere og billigere energibesparelser

En vej til flere og billigere energibesparelser En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B7: Apparatmærkning og -normer December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af

Læs mere

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010.

Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet Middelfart Kommune besluttede at gennemføre et pilotprojekt - ESCO Light i efteråret 2010. Projektet skulle finansieres af EU og laves i samarbejde med 2 andre kommuner, Kalundborg og Gribskov

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør Per Søndergaard (Varmeforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA DONG Gas Distribution A/S OVER Vordingborg

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010 Mikkel Sørensen Udfordring Varmepumper er allerede i dag i mange tilfælde den samfundsøkonomisk billigste opvarmningsform udenfor fjernvarmeområder Privatøkonomisk

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a.

Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. (Varmeforsyning) Advokat Peter Schiøtz på vegne en række forbrugere over Energitilsynet Prisberegning hos Hyllinge Menstrup Kraftvarmeværker A.m.b.a. Nævnsformand, cand. jur. Jørgen Nørgaard Professor,

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe

Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter. 1. juni 2011. v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Bygherreforeningens kick off seminar Aktuelle energispareaktiviteter 1. juni 2011 v/ projektchef Dorthe Bechmann, Viegand & Maagøe Hvor kommer jeg fra: Viegand & Maagøe: konsulentvirksomhed indenfor energibesparelser

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere