En vej til flere og billigere energibesparelser
|
|
- Elias Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B1: Energiselskabernes energispareaktiviteter December 2008
2 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og 4-Fact Kontakt: Ea Energianalyse A/S Frederiksholms Kanal København K, Danmark December 2008
3 Forord Dette dokument er en af flere tekniske bilagsrapporter til en evaluering er udført for Energistyrelsen med baggrund i aftalen mellem regeringen og S, DF, R og SF af 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats og aftalen af 21. februar 2008 mellem regeringen og S, DF, SF, R og NA om den danske energipolitik i årene I 2005-aftalen blev det fastlagt, at der i 2008 skal gennemføres en samlet vurdering af den danske energispareindsats og de opnåde resultater med henblik på at sikre, at virkemidlerne er tilstrækkelige og organiseringen af indsatsen er effektiv i forhold til de aftalte mål. Og i energiaftalen fra februar 2008 blev det præciseret, at den samlede evaluering af energibesparelsesindsatsen skal gennemføres inden udgangen af 2008 og forelægges til drøftelse mellem parterne i aftalen senest 1. februar Energistyrelsen udbød den 13. marts 2008 evalueringsprojektet, og et konsortium bestående af Ea Energianalyse, Niras, Institut for Samfund og Globalisering (RUC) og 4-fact blev valgt til at gennemføre opgaven. Det konkrete grundlag for projektet er konsortiets projektbeskrivelse af 21. april Arbejdet har været forankret i en styregruppe og endvidere har Koordinationsudvalget for energibesparelser og en række øvrige interessenter bidraget med information og kommentarer. I styregruppen deltog Peder Andersen, Økonomisk institut, Københavns Universitet, Lars J Nilsson, Environmental and Energy Systems Studies, Lund University, Olaf Rieper, AKF samt Peter Bach og Renato Ezban, Energistyrelsen. Ud over nærværende tekniske bilagsrapport forligger der en række af andre tekniske bilag, som tilsammen dokumenterer de gennemførte analyser, som ligger til grund for evalueringens hovedrapport og bilagsrapport.
4 Indhold 1 Introduktion Forpligtelsen... 6 Forpligtede aktører... 6 Forpligtelsens størrelse... 8 Efterlevelse Administrationen... 9 Indrapportering... 9 Monitorering og kontrol Additionalitet og samspil med andre virkemidler Metodefrihed Målgrupper og aktiviteter Elnetselskabernes energispareaktiviteter /1/ Naturgasdistributionsselskabernes energispareaktiviteter /4/ Olieselskabernes energispareaktiviteter /3/ Fjernvarmens energispareaktiviteter /2/ Omkostningsdækningen Tidligere evalueringer Konklusion Bilag 1 Det kritiske Bilag 2 Leverance og sparemål En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
5 1 Introduktion Denne bilagsrapport indeholder en beskrivelse af energiselskabernes energispareaktiviteter, baseret på eksisterende viden og erfaringer om aktiviteternes udformning og egentlige virkemåde, og dermed også tidligere evalueringer af aktiviteterne. Der er hovedsageligt tale om desktop-research suppleret med enkelte interviews, hvor dette måtte være relevant. Beskrivelsen har til formål at klarlægge aspekter, der er af betydning for en vurdering af energispareeffekt og omkostningseffektivitet samt samspillet med de øvrige danske energispareaktiviteter. Der vil således være fokus på brugeromkostninger, virkemiddelomkostninger samt samfundsøkonomiske omkostninger. Derudover lægges der vægt på information om den additionelle effekt af energispareaktiviteten, forstået som den energibesparelse, der fremprovokeres eller fremskyndes som direkte resultat af virkemidlets eksistens. Gennemgangen af de eksisterende evalueringer har således udelukkende til formål at forholde sig kritisk til eventuel eksisterende relevant information med henblik på om denne kan anvendes i den igangværende evaluering eller bør suppleres af ny empiri. De problematikker, der belyses gennem dette indledende og beskrivende arbejde, vil være genstand for yderligere problematisering og diskussion i evalueringens arbejdspakker 4, 5 og 7. Energiselskaberne har i en lang årrække på forskellig vis arbejdet med energibesparelser. Elnet-, naturgasdistributions- og olieselskaberne har med aftalen af 22.august 2006 indgået en frivillig aftale med Transport og Energiministeren om en samlet spareforpligtelse på 2,05 PJ/år i perioden Fjernvarmedistributionsselskaberne kunne ikke tilslutte sig aftalen. I stedet blev de med hjemmel i Bekendtgørelse nr af 9. november 2006 pålagt en energispareforpligtelse på tilsammen 0,9 PJ/år. Med Energiaftalen af 21. februar 2008 besluttedes, at energiselskabernes forpligtelse skal øges til 5,4 PJ/år fra og med De nærmere betingelser skal aftales parterne imellem. Energispareaktiviteter er defineret som aktiviteter rettet mod forbruget af energi og reducerer behovet for tilførsel af energi til forbrugeren / 2, stk. 2, 7/. Solvarme, solceller og varmepumper opfattes således i denne forbindelse som energibesparelser, dersom de placeres hos slutbrugeren /5/. Ved beregning af energibesparelsen ved omstilling mellem elektricitet og andre energiformer multipliceres elforbruget med en faktor på 2,5 /7/. Der foreligger ikke noget krav om, at selskabsomkostningerne til besparelserne skal dokumenteres. Monopolselskabernes budgetterede og reelle omkostninger og tariffer skal dog godkendes af Energitilsynet. Et tilsvarende tilsyn finder ikke sted for olieselskabernes vedkommende, da de ikke er underlagt lovgivning, der administrerer selskabernes mulighed for at opkræve penge i forbindelse med gennemførelsen af energispareaktiviteter og administrationen af disse hos slutbrugeren. Olieselskaberne opererer i et frit konkurrencepræget marked. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 5
6 Tanken med den nye ordning har været, at give selskaberne en økonomisk tilskyndelse til at sikre omkostningseffektive, reelle besparelser. Den følgende beskrivelse af energiselskabernes energispareindsats er primært baseret på deres indberetninger til Energistyrelsen, foreliggende lovgrundlag og indledende interviews med repræsentanter for hver af de fire brancher el, naturgas, olie og fjernvarme. Der skelnes mellem forpligtelsens udformning og så de forpligtedes respons på virkemidlet dvs. målopfyldelsen. Fokus er på at beskrive udformningen forpligtelsen og ikke hvorvidt forpligtelsesaftalerne er overholdt. 2 Forpligtelsen Forpligtede aktører Spareforpligtelsen er lagt på monopolselskaberne elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmedistributionsselskaberne og så de konkurrence-udsatte olieselskaber. Elnet- og olieselskaberne indrapporterer de opnåede besparelser på brancheniveau, mens naturgasdistributionsog fjernvarmedistributionsselskaberne indrapporterer på selskabsniveau /7 + 8/. Den kendsgerning, at forpligtelsen ligger på monopolselskaber (olie undtaget) og ikke på de konkurrenceudsatte selskaber altså handelsselskaberne bevirker, at utilfredse sparekunder ikke kan forlade selskaberne og dermed ikke kan påvirke prisen for besparelserne i en positiv retning. Kunder kan således godt finde bedre energisparetilbud, i form af bedre rådgivning tilskud etc. hos andre selskaberne eller aktører, men skal stadig betale de normale afgifter etc. til deres eget netselskab. At valget er faldet på distributionsvirksomhederne er formentlig historisk betinget (startende med forbrugerejede selskaber, der opererer efter hvile-i-sig-selv princippet) og kan for el og naturgas vedkommende forekomme mærkelig set fra en teoretisk økonomisk vinkel: Dels fordi beløbet, der opkræves til dækning af omkostningerne ikke er udsat for konkurrence (og markedets prisdannelse derfor sættes ud af funktion), dels fordi adskillelsen af monopolselskaber og energihandelsselskaberne er mere af juridisk karakter end af fysisk karakter. Denne problemstilling kan fx undgås ved at placere forpligtelsen på konkurrenceudsatte selskaber altså handelsselskaber ligesom man har valgt at gøre i Frankrig og Storbritannien. På fjernvarmesiden opereres efter hvile-i-sig-selv princippet. Omvendt kan det være lettere for myndighederne at regulere en monopolvirksomhed, herunder at stille specifikke krav og få indsigt i og kontrol med opgaveløsningen, dog forudsat at det er muligt at opgøre omkostningerne til energispareaktiviteterne. Monopolselskaberne kan indgå aftale med en aktør dvs. en selskabsmæssigt adskilt virksomhed om at denne gennemfører energispareaktiviteterne på deres vegne / 10, 7/. Nogle elnet- og naturgasdistributionsselskaber har således outsourcet forpligtelsen til større rådgivningsvirksomheder og mellemled. En del af de anvendte rådgivningsselskaber er en integreret 6 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
7 del af et energihandelsselskab, fx et selskab i samme koncern som monopolvirksomheden. Realiseringen af de forpligtede energibesparelser overdrages således til et konkurrenceudsat selskab i koncernen til et aftalt beløb. Som led i energiforliget blev der afsat en særlig pulje på 10 mio. kr./år til udlicitering af energibesparelser/7 12/. Finansieringen er ligeligt fordelt mellem el, gas og fjernvarmeselskaberne ud fra produktionstal for Udliciteringspuljen blev oprettet som konsekvens af bl.a. pres fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Foreningen af Slutbrugere af Energi. Herigennem blev der udtrykt utilfredshed med at midlerne, til ikke kommerciel rådgivning, var tiltænkt elnetselskaberne og ønsket var, at midlerne i højere grad skulle formidles på markedsvilkår /18/. Dansk Energi Net (DE Net) har som sekretariat gennemført 2 udbudsrunder med særdeles begrænset resultat. I første udbudsrunde for udliciteringspuljen modtog DE Net 2 ansøgninger, og ingen blev accepteret. I anden runde modtog de 10, hvoraf 2 opfyldte de foreskrevne betingelser, men det ene tilbud blev forkastet pga. prisen. Dette tolkes af forskellige aktører som enten, at der ikke er grundlag for udlicitering af energibesparelser, eller at udbudsvilkårene er for restriktive i forhold til andre muligheder for handel med energibesparelser. Blandt andet af FRI og Tekniq som dog godkendte udbudsbetingelserne forud for igangsættelsen. Koordinationsudvalgets formand har informeret Klima- og Energiministeren om, at udliciteringspuljen ikke virker, og at udvalgte og energiselskaberne gerne vil afvente resultaterne af indeværende evaluering, før en ny udbudsrunde iværksættes /1/. Erfaringen er værd at notere sig i forhold til en fortsat markedsgørelse af energispareaktiviteterne, lige såvel som krav til dokumentation og additionalitet. De lokale energispareudvalg blev nedsat i henhold til energispareloven fra 2000 med det formål "..at diskutere initiativer til at fremme energibesparelser i lokalområdet. Udvalgene skal forhandle om koordinering af energibesparelsesaktiviteter mellem kollektive energiforsyningsvirksomheder og mellem disse og kommuner og deltagere i det lokale Agenda 21- arbejde" /19/. Elnet-, naturgasdistributions- og fjernvarmedistributionsselskaberne har pligt til at deltage i oprettelsen og driften af energispareudvalgene. Ifølge loven har de kommunale repræsentanter adgang til at sidde med om bordet i energispareudvalgene, men kommunerne har alene pligt til at følge arbejdet i udvalgene for at sikre sammenhæng med det lokale Agenda 21-arbejde. En evaluering foretaget i 2004 konkluderer, at ordningen ikke har formået at øge koordinering og lokal involvering i tilstrækkelig grad dels pga. manglende incitament, dels pga. af manglende politisk bevågenhed og tilsyn fra Energistyrelsens side /14/. I aftalen af 22. august 2006 forpligter selskaberne sig til at arbejde for en effektivisering af disse udvalg /5/. Et krav som fjernvarmeselskaberne ikke har fået, da det ikke står i bekendtgørelsen om besparelser /Dansk Fjernvarme/ En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 7
8 Forpligtelsens størrelse Hvor selskabernes indsats tidligere havde fokus på at identificere a mulighederne for besparelser til kunderne, skal de i dag i henhold til den nye ordning dokumentere mængden af realiserede besparelser. Forpligtelsen er indenfor den enkelte branche fordelt mellem selskaberne efter mængden af transporteret energi, med undtagelse af fjernvarme hvor det er energiproduktionen der er fordelingsnøglen (se evt. bilag 2). Undtaget for forpligtelsen er små fjernvarmeselskaber dvs. varmedistributionsvirksomheder med en samlet levering i 2004 til nettet på eller under 100 TJ /7 7 stk. 6/. Elnetselskabernes skal således tilsammen fremskaffe besparelser svarende til 1,4 PJ/år, naturgasdistributionsselskaberne 0,5, fjernvarmeselskaberne 0,9 og olieselskaberne 0,15 i perioden i alt 2,95 PJ/år /5+7/. Ved udgangen af 2008 tilstræbes balance, hvorefter der maksimalt må være 35% underdækning et givet år. Energiaftalen af 21. februar 2008 øger forpligtelsen for energiselskaberne til 5,4 PJ/år fra og med De nærmere betingelser for denne forøgelse skal aftales mellem de involverede parter. Efterlevelse Samlet set har selskaberne nået 97% af det gennemsnitlige sparemål for (se tabel 1). Det lidt lave tal fra fjernvarmen (72%) skyldes ifølge Dansk Fjernvarme, at deres medlemmer først rigtig tog fat efter, at de endelige sparemål var tildelt i marts Der er stor spredning imellem de enkelte selskabers målopfyldelse, men som helhed betragtet forventer alle fire brancher at kunne leve op til aftalen inden for perioden Dog med det forbehold at fjernvarmeselskaberne vil kunne nå deres målsætninger for 2007 og 2008, men der vil for mange være et efterslæb for Tabel1: Indrapporterede besparelser (TJ førsteårs besparelser) for /15/. Selskab Husholdninger Offentlige Erhverv I alt Gns. forpligtelse Målopfyldelse Fjernvarme 740,8 167,7 390, , % Naturgas 791,0 66,0 440, , % Olie 309,0 0,3 44,0 353, % El 512,7 245, , , % I alt 2.353,6 479, , , % a Alle net- og distributionsselskaber også fjernvarmeselskaber med en leveret varmemængde under 100 TJ har en forpligtigelse til at gennemføre en række informationsopgaver jf. Bek af 9. november 2006, kap En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
9 Indenfor fjernvarmesektoren, er det især de mellemstore kommunale varmeforsyninger, som hidtil har haft problemer med at løfte forpligtelsen. Indenfor elsektoren, ses efternølere blandt både små og store selskaber. Tabel 2 antyder, i hvor høj grad selskaberne har holdt sig indenfor egen energiart. Tallene viser dog ikke noget om, i hvor høj grad selskaberne finder besparelserne udenfor eget forsyningsområde geografisk set. Tabel 2: Indrapporterede besparelser (TJ førsteårs besparelser) for /15/. Selskab Fjernvarme Naturgas Olie El Andet I alt Indenfor egen energiart Fjernvarme 861,0 188,6 143,0 104,5 2, ,3 66% Naturgas 20,0 757,0 325,0 195, ,0 58% Olie , ,3 100% El 195, ,1 247, ,0 7, ,7 46% I alt 1.076, , , ,6 9, ,3 3 Administrationen Indrapportering Reglerne omkring indrapportering og dokumentation er et kompromis mellem et ønske om nøjagtighed og et ønske om enkelhed. Et selskab skal have været involveret i realiseringen af en energibesparelse, for at besparelsen kan tælles med i regnskabet /10/. Involveringen kan fx bestå af sagkyndig bistand, organisering eller finansiel støtte. I en præcisering fra foråret 2008 hedder det: Et selskab skal aktivt have medvirket til gennemførelsen af energibesparelser for at disse kan indberettes af selskabet Aftaler hvor en forbruger skriver under på, at alle fremtidige besparelser, der udføres på forbrugerens ejendom/virksomhed tilfalder én bestemt aktør/energiselskab uanset hvem der realiserer og hvad der realiseres er ikke et tilstrækkeligt grundlag for tilskrivning af besparelser. Der skal være tale om en involvering i realiseringen af den konkrete aktivitet Der skal altid foreligge en (ubrudt kæde af) aftaler mellem energiselskabet og kunden forud for den fysiske gennemførelse af energibesparelsen påbegyndes. /9/ Kun 1. års besparelser kan indrapporteres / 9 stk. 3/. Dette er af betydning for selskabsomkostningerne per besparelser og dermed selskabernes incitament. Kunden derimod får gavn af indsatsen i den fulde levetid af fx en sparepumpe. Desuden kan kunderne have andre interesser end netop størrelsen af krone-besparelsen i løbet af levetiden. Det kunne fx være herog-nu investeringen eller komfortforbedringer. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 9
10 De opnåede besparelser bestemmes efter tre forskellige metoder afhængigt af, hvilken type af aktivitet der er tale om, nemlig specifik opgørelse for en konkret sag hos en konkret forbruger, standardværdier fra fælles katalog for en standardiseret aktivitet hos en konkret forbruger, eller manual i opgørelse af energibesparelser ved adfærds- og markedspåvirkende aktiviteter. Formålet med standardværdier for besparelser er at forenkle opgørelsen af de realiserede besparelser for nogenlunde ens aktiviteter og dermed begrænse omkostningerne til dokumentation. Standardværdierne er således en gennemsnitsbesparelse og den enkelte kunde vil oftest opnå en noget større eller mindre energibesparelse. Kataloget er udarbejdet i samarbejde mellem de forskellige aktører, med assistance fra Teknologisk Institut. En teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra selskaberne, Elsparefonden og Energistyrelsen tager 2 gange årligt stilling til, om standardværdierne bør opdateres bl.a. baseret på indmeldinger fra energirådgiverne i marken. Tallene i kataloget lige nu er fra 1. januar Indtil nu har justeringerne udelukkende været rettelse af fejl og tilføjelse af nye produkter /Teknologisk Institut/. Der er for apparaters vedkommende taget højde for markedets udvikling således at forstå, at besparelsen, der kan godskrives, kun er forskellen mellem markedsgennemsnittet og så det energirigtige apparat (og ikke forskellen mellem det gamle apparat og det nye). Modsat gælder det for bygningsmæssige forbedringer, at det er forskellen mellem det gamle og det nye, der godskrives; en eventuel naturlig udskiftning negligeres således. Den tekniske arbejdsgruppe har også til opgave at forestå eventuelle justeringer af vejledningen omkring adfærds- og markedspåvirkning, præcisering af retningslinjer for dokumentationen og revision af regler omkring dobbelttælling /5/. Det er i branchen en udbredt opfattelse, at realiseringen af energibesparelser fremmes af etablering af langvarige forhold med især de større kunder. Derfor er det tilladt selskaberne at indgå en tidsbegrænset aftale med en forbruger om at de realiserede besparelser tilhører selskabet /5/. Dette kan skabe en vist spillerum mht. fortolkning af selskabernes involvering i aktiviteterne. Ved overlap mellem selskabernes energispareaktiviteter skal de involverede parter blive enige om en passende fordeling. Ved uenighed kan sagen indbringes for en opmand til afgørelse. Indtil videre er kun en enkelt sag indbragt og den er afklaret. Opmandens rolle er nærmere defineret i Aftale om opmand i tilknytning til net- og distributionsselskabernes energispareaftale af 30. december 2006 mellem Dansk Fjernvarme, Oliebranchens Fællesrepræsentationen (nu Energi- og OlieForum), DONG Energy, HNG/Naturgas Midt Nord, Naturgas Fyn og Dansk Energi Net /Kilde: DE hjemmeside/. 10 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
11 Ved overlap med andre aktiviteter, som udføres i henhold til myndighedskrav, så må selskaberne godskrive sig den fulde effekt og det er så op til Energistyrelsen at opgøre en eventuel ekstra effekt af myndighedskravene. I relation til konkrete virkemidler og initiativer, hvor både selskaberne (el, olie og gas) og Elsparefonden er involveret, herunder markeds- og adfærdspåvirkning, information mv. aftales der retningslinjer og fordelingsnøgler for fordelingen af besparelserne. /5/ Dette krav indgår dog ikke i BEK. 816 af 17. september 2001 om energispareaktiviteter i fjernvarmeforsyningsvirksomheder. Elsparefonden er i den sammenhæng således anden lovgivning. Fjernvarmeselskaberne kan derfor i princippet indberette samtlige energibesparelser, uden at skulle dele disse med Elsparefonden, uanset eventuelt overlap i involvering de to imellem /Kilde: Dansk Fjernvarme/. Naturgasdistributionsselskaberne har aftalt med Elsparefonden fast at afstå 5% af deres besparelser til Elsparefonden i perioden ved skift fra elvarme til naturgas for huse der ikke er omfattet af tilskudsordningen (se tabel 3). Årsagen er, at Elsparefonden har fortsat med at levere informationsmateriale og videreført en regnemaskine på /Kilde: Elsparefonden/. Tabel 3: Energibesparelser i forbindelse med el-gas konvertering /DGC/. År Antal Besparelse (MWh/år/styk) Besparelse i alt (MWh/år) Elsparefondens andel (MWh/år) , , I alt Indtil videre er en fordeling mellem elnetselskaberne og Elsparefonden ikke endeligt aftalt for perioden Elnet- og olieselskaberne indrapporterer til Energistyrelsen, gennem hver deres fælles sekretariat. Fjernvarmedistributionsselskaberne indberetter på samme måde data gennem fælles brancheorgan, men der bilægges dokument, hvoraf det fremgår hvor meget de enkelte selskaber har opnået af besparelser. Naturgasdistributionsselskaberne indberetter data til Energistyrelsen individuelt. Besparelserne indrapporteres halvårligt, opgjort på energiart, kundegruppe, opgørelsesmetode og helårligt også på teknologiområder /5/. Det ses af nedenstående to tabeller: at 63% af besparelserne er indenfor naturgas og el, at langt størstedelen af besparelserne (84%) findes indenfor varmesystemer og procesenergi og at besparelser i det offentlige ikke udgør en betydningsfuld andel b (8%). b En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 11
12 Tabel 4: Realiserede besparelser (TJ) per energiform /15/. Tabel 5: Realiserede besparelser (TJ) per aktivitet /15/. Monitorering og kontrol De forpligtede skal opbevare dokumentationen for deres energispareindsats i 5 år / 11 styk 3, 7/. Selskaberne skal selv oprette rutiner, som sikrer, at dokumentationen er retvisende og opfylder de foreskrevne krav (egenkontrol). Dette omfatter også stikprøvekontrol af, om aktiviteten svarer til dokumentationen (ikke hvorvidt de realiserede besparelser svarer til det beregnede) /5/. Egenkontrollen skal gennemføres årligt. Procedurerne skal som minimum verificeres af en uvildig auditor hver andet år /9/. Formålet er også her blot at sikre, at kvalitets- og dokumentationssystemet fungerer tilfredsstillende /10/. Sådanne eksterne audits har endnu ikke fundet sted undtaget i et enkelt elnetselskab og størstedelen af fjernvarmeselskaberne /Dansk Fjernvarme/. Status for egenkontrol og intern stikprøve: Elnetselskaberne Per 16. november 2007 har 22 af selskaberne (svarende til 70% af elsalget) svaret på en forespørgsel fra DE. De 19 har etableret og de 3 er i gang med at etablere procedurer. Samtidig har 10 foretaget intern stikprøvekontrol. /Kilde: Brev til ENS 16nov07/ Naturgasdistributionsselskaberne Per 13. november 2007 oplyser DONG Energy, at de har planlagt internt audit i december 2007 med en repræsentativ stikprøve fra perioden januar 2006 til november 2007 /Kilde: Brev til ENS 13nov07/. DGC oplyser yderligere, at alle gasselskaber har indsendt beskrivelser for gennemførelsen af stikprøver og audit til Energistyrelsen indenfor den aftalte termin. 12 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
13 Olieselskaberne Olieselskabernes besparelsesaktiviteter indbefatter en fakturering mellem selskabet og den kunde, som aktiviteten er gennemført hos. Via lovgivningen er de enkelte selskaber underlagt krav om løbende revision af regnskaber, faktureringer mm. Ved denne revision sikres det, at dokumentation (i form af førnævnte fakturering) er retvisende. /Kilde: EOF/ Fjernvarmedistributionsselskaberne Per 18. februar 2008 har 148 etableret procedurer, 11 selskaber forventer at have etableret procedurer i første halvår af 2008 og de resterende 12 har ikke arbejdet med rutinerne endnu. /Kilde: Dansk Fjernvarme/ Derudover kan Energistyrelsen foretage tværgående kontrol bl.a. for at belyse graden af dobbelttælling /5/. Det er dog selskabernes ansvar at sikre, at dobbelttælling undgås /10/. Energistyrelsen har endnu ikke foretaget en tværgående kontrol. Bekendtgørelsen om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder /7/ indeholder ikke nogen sanktion for manglende målopfyldelse men angiver mulighed for bødestraf, hvis dele af bestemmelserne omkring form og indhold af aktiviteterne ikke overholdes som foreskrevet, samt mulighed for bødestraf, hvis de halvårlige indberetninger af aktiviteter ikke overholdes. Additionalitet og samspil med andre virkemidler En besparelse betegnes som additionel, hvis denne ikke ville være blevet gennemført uden pågældende aktørs involvering. Energiselskabernes aktiviteter suppleres af alle øvrige energispareaktiviteter, men et egentlig overlap findes primært indenfor målgruppen bestående af husholdninger og det offentlige, nemlig et overlap med Elsparefondens informationsaktiviteter, de obligatoriske kedelrensninger, Elsparefonden, mærkning og normer (apparater og bygninger). Dette samspil kan have betydning for additionaliteten og de samfundsøkonomiske omkostninger eller have selskabsøkonomisk betydning (administrative fordelingsspørgsmål). Dobbelttælling skal naturligvis undgås. Noget andet er, hvorvidt forbrugeren ville have foretaget en energirigtig handling uden selskabernes involvering. Det har fra startens været klart mellem alle aftaleparter, at der vil være en del af de registrerede besparelser, der ikke er additionelle. Et stramt krav om dokumenteret additionalitet kan medføre uønskede ekstraomkostninger til verifikation. Man kan fra myndighedernes side i princippet tage højde for en manglende additionalitet ved at sætte sparemålet tilsvarende højere eller standardværdierne lavere. Det kræver dog, at man holder det for øje i vurderingen af rimeligheden af spareomkostningen, som kræves dækket af monopolkunderne. Det er meget tænkeligt, at additionaliteten risikerer at mindskes i takt med konkurrencen mellem forpligtede. Eller med anvendelsen af tredjepart til realisering af besparelserne, såsom f.eks. forhåndsaftaler med VVS installatører /1/. Additionaliteten kunne på den anden side også tænkes at stige i takt med at lavt hængende frugter høstes. Med dette skal forstås, En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 13
14 at når billige og nemme (for forbrugeren) energibesparelser gennemføres med hjælp fra energiselskabet, kan der være tale om lav additionalitet, da sandsynligheden for at privatpersoner på egen hånd ville gennemføre disse er relativt høj. Når dyre og besværlige energibesparelser gennemføres med hjælp fra energiselskabet, er der større sandsynlighed for højere additionalitet, da det kan forventes at færre privatpersoner ville gennemføre disse besparelser på egen hånd. Fx udskiftning af elpære versus større energirenovering. Repræsentanter for de fire brancher udtrykker forståelse for dilemmaet omkring additionalitet og viser interessere i en afklaring /1-4/. Elsparefonden og elselskaberne har indtil videre ikke afklaret, hvordan en række besparelser deles mellem disse to parter. I øjeblikket betyder det, ifølge DE, at nogle elselskaber afholder sig fra at gå mere ind i energispareaktiviteter på fx boligområdet og det kommunale område. Hvordan fordeles fx besparelsen, hvis Elsparefonden har indgået kurveknække aftale med en kommune og elselskaberne samtidig laver konkrete rådgivningsprojekter i kommunen? De faktiske forhold vil blive belyst nærmere i kommende arbejdspakker af den igangværende evaluering. 4 Metodefrihed Målgrupper og aktiviteter Det eneste krav til selskaberne er, at de skal sikre omkostningseffektive og dokumenterbare energibesparelser. Det er dog ikke, på nuværende tidspunkt muligt at pålægge selskaberne start, fx i form af bøde, hvis dette ikke overholdes. Det enkelte selskab behøver således ikke have sparetilbud til alle kundegrupper indenfor det enkelte selskabs forsyningspligtområde. Desuden er der ingen bindinger på energiart eller kundegruppe. Dog skal selskaberne samlet set over en rimelig periode og i et rimeligt omfang sikre en balanceret indsats for realisering af energibesparelser i forhold til alle forbrugergrupper /7 7 stk. 5/. Det er således muligt at prioritere ud fra selskabsmæssige hensyn og kundeønsker. Selskabernes indrapporterede besparelser for fordelt på energiart er vist i nedenstående figur 1. Det ses, at fjernvarmedistributionsselskaberne står for 80% af de indrapporterede fjernvarmebesparelser, elnetselskaberne står for 53% af de indrapporterede naturgasbesparelser og 81% af de indrapporterede elbesparelser og olieselskaberne står for 33% af oliebesparelserne men stærkt fulgt af naturgas- (30%), el- (23%) og fjernvarmedistributionsselskaberne (13%). Det er med andre ord især el og naturgasselskaberne, der bevæger sig udenfor egen energiart. En del af forklaringen på denne fordeling bunder for oliebesparelsernes vedkommende til dels i en erstatning af olieopvarmning med andre energiformer samt service på oliefyr. 14 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
15 Figur 1: Selskabernes indrapporterede besparelser (PJ) for fordelt på energiart /15/. Det ses af figur 2, at mens elselskabernes finder størstedelen af deres besparelser i erhvervssegmentet, finder de øvrige selskaber størstedelen af deres besparelser indenfor husholdningssegmentet. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 15
16 Figur 2: Selskabernes indrapporterede besparelser (PJ) for fordelt på forbrugersegmenterne /15/ De foretrukne aktiviteter for hvert af de fire områder el, naturgas, olie og fjernvarme er kort beskrevet i det følgende. Meget få aktiviteter er rettet mod forbedring af den eksisterende boligmasse. Forbedringer af bygninger forekommer primært på erhvervssiden. Dette er væsentligt, når man tager det store energitab i bygningsmassen i betragtning. Den manglende levetidsbetragtning af besparelserne har noget af skylden for dette. Tilbagebetalingstiden for boligejerne er relativt lang og energiselskaberne får kun godskrevet det første års besparelser og har dermed et begrænset incitament til at skubbe på en realisering af besparelsespotentialet på dette område sammenholdt med andre områder. Elnetselskabernes energispareaktiviteter /1/ Langt størstedelen af elnetselskabernes aktiviteter er, som det fremgår af tidligere præsenterede tal, indenfor erhverv og især industri. Dette er forståelig ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt. Elnetselskaberne har som følge af deres årelange vederlagsfrie erhvervsrådgivning oparbejdet en kontakt til erhvervskunder, men har indtil den seneste lovændring kun haft mulighed for at medregne elbesparelser. Der har således været kendskab til besparelser indenfor andre energiformer, som nu både kunden og elnetselskaberne har en interesse i at realisere. Derudover er det et omkostningseffektivt potentiale. Gamle tilbud er blevet justeret og nye kommet til. Indsatsen overfor husholdninger er for de fleste selskabers vedkommende blevet reduceret til primært at udgøre telefonisk rådgivning og informationsformidling via internet og direct mail. 16 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
17 Naturgasdistributionsselskabernes energispareaktiviteter /4/ Hovedstadsregionens Naturgas / Naturgas Midt-Nord energispareaktiviteter: HNG/Midt-Nord henter primært besparelserne hos boligkunderne. Hovedaktiviteten er kedeludskiftning og konverteringer fra olie og el til gas. HNG/Midt-Nord besøger baseret på opkald fra kunderne ca boligkunder per år, men følger ikke op på realiseringen. Disse aktiviteter indgår derfor ikke i de registrerede oplysninger. Kunderne kan på HNGs hjemmeside sammenligne deres forbrug med lignende kundetyper. Større kunder opsøges til dels aktivt, men gerne via installatører, leverandører, private rådgivere, sælgere og tekniker (der foretager myndighedstjek). HNGs hjemmeside indeholder detaljerede råd til kunderne. Naturgas Midt-Nords hjemmeside tilbyder værktøjet TjekEnergien til deres kunder og har reference til Energitjenesten. DONG Energy: DONG Distribution opsøger ikke små kunder aktivt. Indgangsvinklen er installatører, som alligevel er ude hos kunden. Har kampagner rettet mod små og mellemstore virksomheder (såkaldte SME ) samt husholdninger (fx spareskinne kampagne). En stor del af DONG Distributions besparelser indenfor boligmarkedet kommer fra konvertering fra oliekedler til gaskedler og installation af kondenserende kedler. Outsourcer arbejdet med at finde besparelser til forsyningsvirksomheder, kunder og rådgivningsvirksomheder. Hjemmesiden lister gode råd og har reference til Klub Naturgas Fyns Distribution: Hovedaktiviteterne udført i netselskabet er primært, 1) at netselskabet besvarer spørgsmål per telefon og 2) at netselskabets gasmekanikere, som alligevel er ude hos kunderne, finder besparelser. Men NGF har også entreret med Energiservice Fyn, som henter besparelser til netselskabet (primært større kunder) uden krav til energiart, men billigst muligt. NGF har få direkte aftaler med VVS firmaer. Olieselskabernes energispareaktiviteter /3/ Energispareaktiviteterne omfatter kedeleftersyn, installation af nye systemer (kedel plus cirkulationspumpe), udskiftning af cirkulationspumper og korrekt indstilling af brændere og kedel. En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 17
18 Kedeleftersyn udgør ca. 75% af det samlede indrapporterede energisparevolumen. De resterende 25% udgøres af de tre øvrige aktiviteter, hvoraf installation af nye systemer udgør langt størstedelen. Mere detaljerede opgørelser foreligger ikke. Kedeleftersynet er et serviceabonnement, som tegnes for et år ad gangen. Kedeleftersynet består af indjustering/-regulering af det samlede system, således at optimal kørsel opnås. Serviceabonnementet omfatter også gratis udkald til kunden. Overfor Energistyrelsen indrapporteres 1/3 af besparelserne opnået ved et givet års serviceabonnementer for derved at sikre højere grad af additionalitet i det indberettede. Det er især husholdningerne, der tegner serviceabonnementer. Den obligatoriske 2-årige kedelrensning tælles ikke med i indrapporteringerne. Fjernvarmens energispareaktiviteter /2/ Tiltagene indberettet i 2006 er i høj grad konvertering fra el eller olie til fjernvarme, hvor dokumentationer fandtes. Mange af fjernvarmeselskabernes besparelser er inden for egen energiart og eget område. Der er dels noget kulturelt (at man vil gavne egne brugere, kundeservice), dels betinget af at fjernvarmeselskaberne typisk er mindre organisationer, der er fokuserede på drift og ikke har tradition for at arbejde med energibesparelser hos slutbrugere, og dermed ikke den erfaring som fx elselskaberne har. Energiselskaberne må udføre rådgivning indenfor eget forsyningsområde og energiart, men udenfor disse skal et andet selskab ind over, hvilket kan være en barriere for mindre fjernvarmeselskaber, som ikke er del af en større koncern og derfor ikke har incitament til at opsøge disse besparelser. Hovedparten af fjernvarmeselskaber har således indgået aftale med fx større fjernvarmeselskaber, rådgivende ingeniørfirmaer, elselskaber, energicentre etc. Mange fjernvarmeselskaber har ligeledes indgået aftaler med mindre håndværksvirksomheder, primært VVS-installatører, men også tømrere og isoleringsfirmaer er involveret. Tanken bag disse aftaler er, at fx VVS-manden opererer som manden i marken han er altså fjernvarmeselskabernes kontakt til kunderne og informerer kunderne om mulige besparelser samt aftalen bagud med fjernvarmeselskaberne. Som oftest honoreres samarbejdspartneren med et fast ørebeløb pr. kwh af fjernvarmeselskabet. Fjernvarmeselskaberne finder ikke kun besparelser hos de mindre privatboliger, men indgår flere steder aftaler med boligforeninger. I det omfang fjernvarmeselskaberne finder besparelser hos erhvervskunder, er det typisk besparelser og aftaler, hvorunder fjernvarmeselskabet kun er finansielt involveret. 5 Omkostningsdækningen Elnet- og naturgasdistributionsselskaberne er indtægtsramme regulerede og deres omkostninger til energispareaktiviteter dækkes via kundetariffen af alle deres slutbrugere, på lige fod 18 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
19 med de øvrige distributionsomkostninger / 1 stk. 3 i kilde 7/. Beløbet afhænger af de faktiske spareomkostninger og varierer således mellem de enkelte selskaber og kundesegmenter (tariftyper). Der er ikke defineret konkrete beløb til energispareaktiviteterne, da det er op til de enkelte selskaber at vælge aktivitet og omkostninger, blot det kan holdes inde for den generelle indtægtsramme. El- og naturgaskunderne har ikke mulighed for at fravælge dette bidrag fx ved at vælge en anden energileverandør dette også selv om slutbrugeren ikke kan/vil gøre brug af el- og naturgasdistributionsselskabets energisparetilbud. Fjernvarmeselskaberne er ikke indtægtsrammeregulerede, men opererer efter hvile-i-sig princippet og alle omkostninger væltes over på kundetariffen. Selskabsomkostninger til energispareaktiviteter opkræves derfor over varmeregningen, men fremgår ikke som særskilt postering. Beløbet varierer ikke for de enkelte kundesegmenter i forbindelse med fjernvarme, men er indregnet i dels faste bidrag og dels variable priser. Der foreligger ikke noget krav om, at selskabsomkostningerne til besparelserne skal dokumenteres. Energitilsynet fører tilsyn med rimeligheden af el-, gas- og fjernvarmeselskabernes omkostninger, men har ikke specielt fokus på omkostninger til energispareaktiviteter. Et tilsvarende tilsyn finder ikke sted for olieselskabernes vedkommende, da de aldrig har været underlagt lovgivning, der administrerer selskabernes mulighed for at opkræve penge i forbindelse med gennemførelsen af energispareaktiviteter og administrationen af disse hos slutbrugeren. Olieselskaberne opererer i et frit konkurrencepræget marked. Deres kommercielle tilbud skal dække spareomkostningerne og kunderne er frie til at fravælge deres energisparetilbud. Nogle af elnetselskaberne og DONG benytter sig af handelsselskabernes energisparerådgivere, som samtidig med energisparetilbud har mulighed for at markedsføre kommercielle produkter og dermed reducere de samlede omkostninger. Således oplyser gasselskaberne, at der for deres vedkommende findes oplysninger om omkostninger ved outsourcing af energispareaktiviteterne, men at størstedelen af aktiviteterne er sammenkoblede med andre kommercielle aktiviteter og ikke konteres adskilt de associerede omkostninger indgår i de samlede driftsomkostninger /4/. De små fjernvarmedistributionsselskaber ( 1 kedelmester og en halvdagsansat administrativ medarbejder ) har ikke samme muligheder for i deres rådgivning at kombinere kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter som de store energiselskaber, da de typisk ikke sælger andet end fjernvarmen /2/. Dette giver mindre mulighed for synergi mellem de to (og dermed mindre synergi mellem omkostningsdækningen af de to), men på den anden side er fjernvarmeselskaberne typisk forbrugerejede og har en egeninteresse i at realisere økonomisk rentable besparelser. Den typiske pris på køb af energibesparelser indenfor fjernvarmesektoren er kr./mwh. Hvor besparelsesarbejdet tidligere i høj grad blev udført på marginaltid for de ansatte, er udgifterne i dag næsten alle nye, idet man ikke må være udførende selv /Dansk Fjernvarme/. Regeringens handlingsplan 2005 indeholder en opgørelse af omkostningsniveauet fra før forpligtelsessystemet blev søsat. Eftersom indtægtsrammen er fastholdt på det daværende ni- En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 19
20 veau /Energitilsynet/, angiver tallene i tabel 6 en slags øvre grænse for de nuværende reelle selskabsomkostninger knyttet til forpligtelsen. Tabel 6: Omfang af selskabernes indsats /16/. Aktør Energiart Omfang af indsats mio. kr. øre/kwh Husholdninger og den offentlige sektor Elsparefonden El 90,0 0,6 Elnetselskaber El 90,0 0,6 Fjernvarmeselskaber Fjernvarme 40,0 0,15 Naturgasselskaber Naturgas 9 0,1 Olieselskaber Olie 0 - I alt for husholdninger og offentlig sektor 229 Erhvervsliv (industri samt handel og service) Elnetselskaber El 90 0,5 Naturgasselskaber Naturgas 8 0,07 Olieselskaber Olie 0 - Andre Andet (kul, koks, m.v.) 0 - I alt for erhvervsliv Samlet indsats i alt Det bør bemærkes her, at en analyse af tarifstrukturen med henblik på at skabe incitamenter til at reducere energiforbruget skal ligge klar til drøftelse inden marts 2009 /10/. 6 Tidligere evalueringer En evaluering fra oktober 2004 repræsenterer den første samlede evaluering af elnetselskabernes ikke-kommercielle rådgivning. Evalueringen er gennemført i perioden januar-august Hovedvægten i projektet har været lagt på en vurdering af effekten og økonomien i ordningen, men også organiseringen og erhvervsvirksomhedernes tilfredshed med rådgivningen er blevet belyst /18/. Evalueringen anvendte tre forskellige analyse metoder til at vurdere den opnåede energispareeffekt, nemlig eksisterende DSM-dokumentationer og -planer, 10 case studier blandt virksomheder, der have modtaget rådgivning udvalgt således at der måtte forventes stor effekt, og endeligt statistiske analyser af effekten på ca rådgivne virksomheder og uden rådgivning. Ved anvendelse af den første metode fandt evalueringen, at 48% af de identificerede kwh besparelser var realiseret svarende til ca. 0,5% af samtlige virksomheders elforbrug. Casestudierne viste, at den realiserede 1.års besparelse var på 7-20% af den rådgivne virksomheds 20 En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter
Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 30. juni 2007
NOTAT 4. januar 8 J.nr. 329/352-7 Ref. FG/MCR Generel energipolitik og energibesparelser Side 1/5 Status for energiselskabernes energispareindsats pr. 3. juni 7 Baggrund I henhold til bekendtgørelsen om
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015
Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater
Læs mereEnergiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen.
Energiselskabernes energispareaktiviteter og spillereglerne. Michael Høj-Larsen. Disposition Loven/Bekendtgørelsen. Energiselskabernes krav. Energiselskabernes muligheder. Energiselskabernes tilbud (indsatsen).
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
Læs mereNyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015
Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global
Læs mereRammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats
Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats Peter Bach Årskonferencen Det frie Energimarked 2015 11. September 2015 Rammerne Langsigtede udfordringer 80-95 pct. reduktion af EU s GHG i
Læs mereAdministrationsgrundlag for energiselskabernes spareindsats
NOTAT 23. maj 2013 J.nr. Ref. pvl/jtj/tsk Administrationsgrundlag for energiselskabernes spareindsats 2013-2015 Energiselskabernes spareindsats for 2013-15 er udmøntet i Energispareaftalen af 13. november
Læs mereAktuelt. Energiselskabernes Energispareindsats. 25. april 2017 Maria Rizzo
Aktuelt Energiselskabernes Energispareindsats 25. april 2017 Maria Rizzo Det vil jeg fortælle om Kort intro Energispareindsatsen gennem tiden Den nye aftale Ændringer i forhold til aftalen af 2012 Omfattet
Læs mereAftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren
Aftalen mellem dansk fjernvarme og energiministeren Hovedindhold af aftalen om energibesparelser nedskrevet til "kort format". Med baggrund i det energipolitiske forlig af 21. februar 2008 indgås der aftale
Læs mereForpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg
Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2010
N O T AT 6. juni 2011 J.nr. 2601/1244-0008 Ref. FG/JTJ Energieffektivisering Status for energiselskabernes energispareindsats 2010 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og
Læs mereMeddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne for energispareforpligtelser
I MP LE ME NTERING AF E NE RG I - E FFEKTIVITE TSDI RE K TIVET 27. november 2013 J..nr. 2532/1650-0001 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Meddelelse til Kommissionen om metoder til anvendelse af ordningerne
Læs mereEVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER. Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009
EVALUERING AF SAMTLIGE ENERGISPAREAKTIVITETER Mikael Togeby Ea Energianalyse 13. januar 2009 Opgave Indgik i energipolitisk forlig fra 2005 Udbudt i foråret 2008 Gennemført fra 12. maj til 12. december
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2014
Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette
Læs mereEnergispareaftale - Status og ny aftale
Energispareaftale - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach DGF Gastekniske Dage 2016 den 3. maj 2016 Side 1 Dagsorden Evalueringen i 2015 Aktuel status Lidt om seneste stikprøve Nye aftale Side 2
Læs mereStatus for Energiselskabernes Energispareindsats 2015
Status for Energiselskabernes Energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 7. juni 2016 J.nr. 2016-6298 PJA/MCR/PB Sammenfatning Net- og distributionsselskaberne
Læs mereAftale af 22. august 2006 mellem. transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved
Aftale af 22. august 2006 mellem transport- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og olie repræsenteret ved Dansk Energi - Net HNG og Naturgas Midt-Nord, DONG,
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2018
Status for energiselskabernes energispareindsats 2018 Kontor/afdeling Center Energieffektivitet Dato 9. juli 2019 J.nr. 2019 91148 AVH/AKHO Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse
Læs mereHandlingsplan for energibesparelser Energirådgivning. v/ Bent Stubkjær, DONG
Handlingsplan for energibesparelser Energirådgivning v/ Bent Stubkjær, DONG Formand for Gasselskabernes DSM-udvalg Vejen frem mod den nye aftale 29. december 2004 10. juni 2005 22. september 2005???? 2005????
Læs mereNotat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september
Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion
Læs mereForsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.
Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet
Læs mereResumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 ENERGITILSYNET. 19-12-2012 Varme/Detail & Distribution «Sagsnummer»
ENERGITILSYNET Punkt 8 Energitilsynets møde den 19. december 2012 Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2011 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne indenfor el, naturgas
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2017
Status for energiselskabernes energispareindsats 2017 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 2. juli 2018 J.nr. 2018 12210 AKHO/TKJ Net- og distributionsselskaberne
Læs mereEnergiselskabernes energispareindsats. Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015
Energiselskabernes energispareindsats Dansk Energis foretræde for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 1. Oktober 2015 Lars Aagaard, administrerende direktør Svar på udsagn fra De Frie Energiselskaber om
Læs mereEnergispareordningen - Status og ny aftale
Energispareordningen - Status og ny aftale Chefkonsulent Peter Bach Summer School 2016 den 1. september 2016 Side 1 Er vi på rette vej? Side 2 Store effektiviseringer af bygninger Side 3 Store omlægninger
Læs mereTabel 1: Energiselskabernes samlede indberettede besparelser 2013
Den 27. maj 2014 Status for energiselskabernes energispareindsats 2013 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energi på 8,4 PJ
Læs mereStatus på øget energispareindsats
Status på øget energispareindsats Per Jensen Funktionschef HMN Naturgas I/S 19-05-2010 1 Disposition Tilbageblik Den nye indsats i perioden 2010 2020 Hvad er der sket? Hvem har hvilke udfordringer? Spørgsmål
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Folketinget, Christiansborg 1240 København K 23. oktober 2015 ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREFORPLIGTELSE
Læs mereGenforhandling af energisparaftalen
Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende
Læs mereENERGISPAREBENCHMARK 2016
PUNKT 7 ENERGITILSYNETS MØDE DEN 31. OKTOBER 2017 ENERGISPAREBENCHMARK 2016 11. oktober 2017 Center for Energibesparelser RESUMÉ 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet om offentliggørelse
Læs mereStatus for energiselskabernes energispareindsats 2012
Status for energiselskabernes energispareindsats 2012 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har tilsammen indberettet realiserede energibesparelser på 8.524 TJ i 2012,
Læs mereBilag 1: Overblik over interviews og surveys
Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.
Læs merePunkt 5 Energitilsynets møde den 19. december Rammerne for virksomhedernes indsats
Punkt 5 Energitilsynets møde den 19. december 2011 19-12-2011 Varme/Detail & Distribution 4/0906-0300-0024 /JMC/MLD/KHA Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2010 til energispareindsatsen hos
Læs mereALBERTSLUND VARMEVÆRK
ALBERTSLUND VARMEVÆRK ANSAGER VARMEVÆRK ARDEN VARMEVÆRK A.M.B.A. ASSENS FJERNVARME A.M.B.A. AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. AULUM FJERNVARME A.M.B.A. BEDSTED FJERNVARME BILLUND VARMEVÆRK I/S BINDSLEV
Læs mereOpgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats Formål. 2. Baggrund for stikprøvekontrollen
Opgavebeskrivelse for Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2015 Kontor/afdeling Erhverv og energieffektivitet Dato 25. juli 2016 J nr. 2016-7575 /mcf/vkj/hea 1. Formål Formålet med
Læs mereFremme af varmepumper i Danmark
Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,
Læs mereNettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse
AR B E J DS P AP I R 17. marts 2014 Ref. PB/ Byggeri og energieffektivitet Nettoeffekt og additionalitet begreber og metoder til opgørelse 1. Indledning I forbindelse med konkrete virkemidler til at fremme
Læs mereEtablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber
NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen
Læs mereDenne aftale er en opfølgning på den politiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 48 Offentligt. Aftale af 20. november 2009 mellem klima- og energiministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme
Læs mereBilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale
Bilag til Decentral Energihandel s Fuldmagt til indgåelse af en salgsaftale Bilaget beskriver den dokumentation, som sælger er forpligtet til at levere til køber. Dette bilag er med direkte relation til
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 254 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Christiansborg 1240 København K Ministeren Dato 4. maj 2017 J nr.
Læs mereTeknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 2016
Teknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 216 Kontor/afdeling Center for Energieffektivisering Indhold Introduktion 2 Sammenfatning af resultater
Læs mereK O N T R A K T. vedrørende. Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser
K O N T R A K T vedrørende Gennemførelse af Energispareaktiviteter Fast mængde energibesparelser 1. Parterne Imellem undertegnede, Net- eller Distributionsselskab: Virksomhed xx Adresse CVR-nr.: xx Kontaktperson:
Læs mereEn vej til flere og billigere energibesparelser
En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Bilagsrapport December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse, NIRAS, RUC og
Læs mereKontraktbilag A Kravspecifikation
Kontraktbilag A Kravspecifikation Side 1 af 5 1 Indledning Nærværende kontraktbilag fastsætter de mindstekrav, der gælder for anskaffelse af indberetningsberettigede energibesparelser (herefter benævnt
Læs mereENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG
ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus
Læs mereBILAG 1 - Lovgrundlag
BILAG 1 - Lovgrundlag 1. I henhold til 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1452 af 16. december 2013 om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder pålægges net- og distributionsvirksomheder at
Læs mereResumé. Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december december 2013 Varme 13/03631
Punkt 8 Energitilsynets møde den 17. december 2013 17. december 2013 Varme 13/03631 /PNV/JBS Orientering om benchmarking af omkostningerne i 2012 til energispareindsatsen hos net- og distributionsvirksomhederne
Læs mereTeknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 2015 (SP2015)
Teknisk baggrundsnotat om resultatet af stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats for 2015 (SP2015) Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato
Læs mereEnergispareindsatsen
Energispareindsatsen Energipolitisk Udvalg 21. maj 2015 v/ adm.dir. Anders Millgaard, Modstrøm adm.dir. Jette Miller, De Frie Energiselskaber adm.dir. Søren Hoelgaard Justesen, Natur-Energi Udgangspunktet
Læs mereREGIONALMØDER 2017 KORT ORIENTERING OM ENERGIBESPARELSER
REGIONALMØDER 2017 KORT ORIENTERING OM ENERGIBESPARELSER Kurt Mortensen Teknisk konsulent ksm@danskfjernvarme.dk AGENDA Ny energispareaftale. Hvad er i sær vigtigt! Dokumentationskrav og kvalitetsstyring,
Læs mereEnergiforbedringer i eksisterende bygninger
Energiforbedringer i eksisterende bygninger Elselskabernes indsats - Muligheder og barrierer Bygge- og Anlægssektorens miljøklub Fyn 24. Maj 2007 Konsulent Dorte Lindholm Dansk Energi Indhold Energispareaftalen
Læs mereKENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer
KENDER DU ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS? Få et bedre afsæt, når du hjælper dine kunder med energiforbedringer ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere
Læs mereTilskud til energioptimering
Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger
Læs mereENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne
ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.
Læs mereENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER. Louise Overvad Jensen
ENERGISPAREAFTALEN 2016-2020 - FJERNVARMENS TANKER Louise Overvad Jensen OVERORDNET VIL VI ARBEJDE FOR Stabile rammer! Den aftale, der forhandles, løber perioden ud, dvs. til og med 2020, så vi sikrer
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereTEKNISK ARBEJDSGRUPPE
TAG/1.b TEKNISK ARBEJDSGRUPPE 27. juni 2017 J.nr. 2017-46 Ref. PBZ/TKJ Referat af møde i Tekniske Arbejdsgruppe d. 24.5.2017 Til stede: Dansk Energi, Naturgasselskaberne, Dansk Fjernvarme, Energi- og Olieforum
Læs mereVE til proces set fra et. energiselskab
VE til proces set fra et Hvem er vi? energiselskab v. Christina Monrad Andersen Lokalenergi Handel A/S To veje til at få tilskud VE til proces: Projekter som erstatter fossile brændsler til procesformål
Læs mereHMN GasNet P/S. Håndtering af den nye energispareaftale Energisparechef Per Jensen
HMN GasNet P/S Håndtering af den nye energispareaftale Energisparechef Per Jensen Agenda Status på energispareindsatsen i HMN GasNet Overordnede betragtninger om den nye energispareaftale Håndtering af
Læs mereIndberetning
27/3/2018 Indberetning 27-03-2018 Periode: 31-12-2017 Værk: TREFOR Varme A/S Indberetningsskema 1: Ialt 29.693.637 kwh kwh Fjernvarme Naturgas Olie El Kul mv. Biomasse Øvrigt Husholdninger Specifik opgørelse
Læs mereFORSLAG TIL. Gladsaxe Fjernvarmes. Handlingsplan for energibesparelser
FORSLAG TIL Gladsaxe Fjernvarmes Handlingsplan for energibesparelser 2011-15 Oktober 2010 Indhold 1. Formål... 3 2. Status for energibesparelsesindsatsen... 3 2.1 Realisering af energibesparelser 2006-09...
Læs mereANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER
33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT. Omkostninger og priser på energibesparelser
GGRUNDSNOTT Dok. ansvarlig: JM Sekretær: jlo Sagsnr: 06/196 Doknr: 12 27-03-2007 og priser på energibesparelser Med energispareforliget den 10. juni 2005 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, S, SF og R
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om energispareordningen
Rigsrevisionens notat om beretning om energispareordningen December 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 23/2016 om energispareordningen
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereEnergisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007
Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932
Læs mereBilag A: Opgavebeskrivelse og kravspecifikation
Bilag A: Opgavebeskrivelse og kravspecifikation Stikprøvekontrol af energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling SEG Dato 12. oktober 2017 J nr. 2017-6267 /rmh 1. Baggrund for stikprøvekontrollen
Læs mereOpmandsafgørelse. Afgørelse i opmandssag mellem Klager A/S og INDKLAGEDE Net A/S om Virksomhed A A/S
Opmandsafgørelse Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig: HBJ/JGH Sekretær: JLO Sagsnr: 09/161 Doknr: 9 09-07-2009
Læs mereALBERTSLUND KOMMUNE ANSAGER VARMEVÆRK ASSENS FJERNVARME A.M.B.A. AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. AULUM FJERNVARME A.M.B.A. FJERNVARMECENTRALEN
ALBERTSLUND KOMMUNE ANSAGER VARMEVÆRK ASSENS FJERNVARME A.M.B.A. AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A. AULUM FJERNVARME A.M.B.A. FJERNVARMECENTRALEN AVEDØRE HOLME BEDSTED FJERNVARME BILLUND VARMEVÆRK I/S BINDSLEV
Læs mereEnergispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer
Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen
Læs mereEnergisparebenchmark for 2013
Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 (reviderede tal) 19. november 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet
Læs mereBaggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA
Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i EMMA I dette notat redegøres der for, hvordan energibesparelserne er indregnet i 2011 fremskrivningen. Der redegøres kort for den anvendte metode og
Læs mereStatus for ressource- og energispareinsats for April 2016 AALBORG FORSYNING
Status for ressource- og energispareinsats for 2015 April 2016 AALBORG FORSYNING Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.:
Læs mereDANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE Direktør Kim Mortensen
DANSK FJERNVARMES REGIONALMØDE 2016 Direktør Kim Mortensen SIDEN SIDST I FJERNVARMENS HUS ENERGISPAREAFTALE REGULERING / IB LARSEN UDVALGET ENERGIPOLITISK STATUS FOKUSPUNKTER I 2016 DANSK FJERNVARME DEN
Læs mereBekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget
LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019
Læs mereMiljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge Nørresundby. Udgivelse: April Sagsnr.: Dokumentnr.
Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.: 2014-190737 Dokumentnr.: 2014-190737-2 Titel: Status for ressource- og energispareindsats
Læs mereENERGISPAREAFTALEN. Energipolitisk udvalg Torsdag den 12. november 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 68 Offentligt ENERGISPAREAFTALEN Energipolitisk udvalg Torsdag den 12. november 2015 UIGENNEMSIGTIG OG DYR OMFORDELING AF FORBRUGERNES PENGE,
Læs mereTEMADAG ENERGISPAREAFTALE AF 16. DECEMBER Kurt Mortensen Teknisk konsulent
TEMADAG ENERGISPAREAFTALE AF 16. DECEMBER 2016 Kurt Mortensen Teknisk konsulent ksm@danskfjernvarme.dk AGENDA Ny energispareaftale. Hvad, hvor meget, hvornår, hvordan, hvor længe? Hvad fik vi med: Reduceret
Læs mereEnergiselskabernes energispareindsats
. Aftale af 13. november 2012 om Energiselskabernes energispareindsats mellem klima-, energi- og bygningsministeren og net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie repræsenteret
Læs mereVejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen
Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk
Læs mereEn vej til flere og billigere energibesparelser
En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag B2: Energisparepuljen December 2008 Udarbejdet af konsortiet bestående af Ea Energianalyse,
Læs mereUdbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.
Læs mereKommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte i forbindelse med møde med Det Energipolitiske Udvalg den 11.
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt N O T AT 22. februar 2006 J.nr. 031204/31014-0004 Ref. PB/MIR Side 1/6 Kommentarer til de power-point plancher Elsparefonden anvendte
Læs mereBenchmark for energibesparelser i 2017
Benchmark for energibesparelser i 217 ANALYSE DEN 7. JAUAR 219 FORSYNINGSTILSYNET Carl Jacobsens Vej 35 25 Valby Tlf. 4171 54 post@forsyningstilsynet.dk www.forsyningstilsynet.dk Side 2/15 FORSYNINGSTILSYNET
Læs mereEnergisparebenchmark for 2013
Punkt 5 Energitilsynets møde den 28. oktober 2014 3. oktober 2014 Varme 14/05337 /PNV Energisparebenchmark for 2013 Resumé 1. Formålet med dette notat er at orientere Energitilsynet forud for sekretariatets
Læs mere3. Priserne fastsættes af netvirksomhederne efter metoder, som de har anmeldt til og fået godkendt af Energitilsynet, jf. 73 a og 76, stk. 1, nr.
PUNKT [X] RETSBILAG ENERGITILSYNETS FORMØDE DEN 14. MARTS 2017 RETSGRUNDLAG 21. februar 2017 Detail & Distribution 16/05929 1. I det følgende gennemgås de love og bekendtgørelser m.v., der har relevans
Læs mere2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Aalborg Portland. Nordjyllandsværket.
Aalborg Portland 2012 33.951 målere 11,5 mio. m 2 opvarmet areal 36,0 mio. m 3 fjernvarme/år Omsætning 679 mio. kr. Nordjyllandsværket Reno-Nord Energipolitiske pejlemærker Varmeforsyningsløsninger - klimabelastning
Læs mere- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats
Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er
Læs mereSummerede besparelser fra indberetningerne Indberetning 2017 vist i MWh
Målopfyldelse 5. marts 2018 09:13 Summerede besparelser fra indberetningerne Indberetning 2017 vist i MWh Skema 1: Realiserede besparelser opdelt på sektorer og energiarter MWh Fjernvarme Naturgas Olie
Læs mereSummerede besparelser fra indberetningerne Indberetning 2017 vist i MWh
Målopfyldelse 20. marts 2018 12:23 Summerede besparelser fra indberetningerne Indberetning 2017 vist i MWh Skema 1: Realiserede besparelser opdelt på sektorer og energiarter MWh Fjernvarme Naturgas Olie
Læs mereTitel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource- og energispareindsats 2013 Forside: Aalborg Kommune, billedbank
Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50834 Dokumentnr.: 2014-38560 Titel: Status for Forsyningsvirksomhedernes ressource-
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010
Lovtidende A 2010 Udgivet den 30. marts 2010 26. marts 2010. Nr. 308. Bekendtgørelse om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder I medfør af 22, stk. 5, og 88 og 92 i lov om elforsyning,
Læs mereEn vej til flere og billigere energibesparelser
En vej til flere og billigere energibesparelser En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Teknisk bilag V4: Empiriske undersøgelser af energiselskaberne December 2008 Udarbejdet af konsortiet
Læs mereNotat om aftaler med slutbrugere om gårdbiogasanlæg ifm. energiselskabernes energispareindsats indgået før 31. december 2016
Notat om aftaler med slutbrugere om gårdbiogasanlæg ifm. energiselskabernes energispareindsats indgået før 31. december 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning
Læs mereVejledning om Energistyrelsens godkendelse af visse energisparesager under energiselskabernes energispareindsats
Vejledning om Energistyrelsens godkendelse af visse energisparesager under energiselskabernes energispareindsats Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global Rådgivning Dato 12.
Læs mereBaggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i BF2014
Baggrundsnotat B: Håndtering af energibesparelser i BF2014 Indhold Indledning... 1 Metode... 2 Principper for opgørelse af effekter af virkemidler... 4 Effekter af virkemidler... 6 Energiselskabernes energispareindsats...
Læs mereKVALITETSSIKRINGSSYSTEMER. Uffe Schifter-Holm Tværfaglig konsulent
Uffe Schifter-Holm Tværfaglig konsulent ush@danskfjernvarme.dk 2012-aftalen 13.1 Net- og distributionsselskaberne er ansvarlige for, at deres dokumentation er retvisende og lever op til de fastsatte krav.
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 185 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 185 Offentligt Notat om kontrol- og sanktionsmulighederne under Energispareordningen Kontor/afdeling EKII Dato 7. marts
Læs mere