Irak-krigen, mediernes billeder og den danske befolknings opinion

Transkript

1 Afsendt fra Haderslev Katedralskole: Thomas Thorsen, Marie Nørgaard, Jon Busk Gaarsmand, Lars Lei Schmidt. Irak-krigen, mediernes billeder og den danske befolknings opinion Problemformulering I en verden hvor individet i stigende grad påvirkes af billeder fra mediernes nyhedsstrøm, ville det være interessant at undersøge hvilken påvirkning krigsfotografier har på den danske opinion om deltagelsen i Irak-krigen. I undersøgelsen indgår fagene samfundsfag og billedkunst. Den receptionsæstetiske metode vil blive anvendt, da den undersøger udvekslingen mellem værk og beskuer, og derfor er velegnet som metode til at analysere reaktioner på krigsfotos fra Irak. Det overordnede spørgsmål i denne synopsis er følgende: Hvorledes påvirkes den danske befolknings holdning til Irak-krigen af krigsfotografier? Problemstillinger 1) Hvordan kan den receptionsæstetiske metode undersøge udvekslingen mellem beskuer og billede? a) Hvilken effekt har fotoet Amerikanske soldater i Saddam Husseins palads fra 2003 på beskueren? Hvilke budskaber indeholder billedet ud fra den receptionsæstetiske metode? b) Hvilken effekt har fotoet af Abu Ghraib fangerne fra maj 2004 på beskueren? Hvilke konklusioner kan den receptionsæstetiske metode udlede? c) Hvilken effekt har fotoet af irakisk pige med afrevne ben fra 2. oktober 2007 på beskueren? Hvilke konklusioner kan den receptionsæstetiske metode udlede? 2) Hvad er politisk kommunikation? a) Hvad kan politisk kommunikation? Hvorfor er politisk kommunikation selv i en informations tidsalder et meget problematisk middel at bruge, når krige skal vindes? b) Hvorledes har befolkningens holdning til dansk deltagelse i krigen i Irak udviklet sig fra 2003 til i dag? c) Diskussion: Har krigsfotografier en påviselig effekt på befolkningens holdning til Irakkrigen?

2 Delkonklusioner 1) Receptionsæstetikken er primært interesseret i relationen beskuer - værk, og den gennemgående præmis i denne forbindelse er at værket bærer betragterfunktionen i sig, dvs. at billedet/skulpturen indeholder greb og virkemidler, der aktiverer, inddrager og påvirker beskueren. I bogen Kunstgeschichte. Eine Einfuhrung fra 1988, opregner den tyske kunsthistoriker Wolfgang Kemp (f. 1946) tre vigtige opgaver for receptionsæstetikken: 1. Identificering af de tegn og midler, hvorved kunstværket kommer i kontakt med beskueren. 2. Identificering af kunstværkets socialhistoriske udsagn. 3. Identificering af kunstværkets egentlige æstetiske udsagn. Wolfgang Kemps receptionsanalysemetode består af to dele: Billedets Darstellung Billedets Vorstellung: Ved billedets Darstellung, gives en simpel beskrivelse af hvad øjet ser, og hvilke bevægelser og retninger, der er til stede i billedet/skulpturen. Ved billedets Vorstellung er spørgsmålet Hvilke greb skaber kontakt til beskueren? det styrende for analysen: 1. Billedudsnit, komposition og perspektiv 2. Figurernes interaktion 3) Formidlere 4. Leerstelle 5. Identificering af kunstværkets socialhistoriske og æstetiske udsagn

3 1a) Analyse ud fra billede. 1b) Analyse ud fra billede. 1c) Analyse ud fra billede. 2a ) Politisk kommunikation brug af billeder / valg af billeder til fremme af bestemt politisk synspunkt: kan/bør forenkle, konkretisere, intensivere, polarisere og personificere for at vinde gehør. Politisk dagsorden (hvad vi skal snakke om) vindes gennem priming ( gøder med mange historier og opfølgninger mhp. at vinde dagsordenen på lang sigt) og framing (vinkle, fremme af bestemt synspunkt; kort sigt). Disse skal tilsammen skabe opmærksomhed, påvirke holdninger, påvirke opfattelse og forståelser af en bestemt konflikt og meningsdannere: Vinde den politiske dagsorden. Problemer: Ikke sikkert det virker! Alt andet lige holder ikke i virkeligheden, kamp om dagsordenen: Billeder og budskaber konkurrerer. Dog synes nogle billeder at virke bedre end andre. Ofte egentlige brud på menneskerettigheder (Abu Graib) og formodninger om det samme (DRs program om danske soldaters overgivelse af irakiske krigsfanger til amerikanere). Budskaberne kan endvidere angribes for at forenkle (v. modbilleder), skabe overeaktioner (krig er barske løjer!), tildeling af bestemte personer (frem for systemer) skylden for overgreb i Abu Graib. Effektens gennemslagskraft er svær at time (gennem priming), mens framing konkurrerer mod andre synspunkter (billederne drukner i mediehavet). Neil Postmann: Umusing Ourselves To Death (1984): Pointe: Alt for mange nyheder og dækninger af begivenheder devaluerer nyhedsværdierne, der opstår kunstige nyheder, som Neil Postman ikke mener har nogen værdi. Problem med dette argument er, at samfundet udviklet sig til et informationssamfund, kan ikke spole tiden tilbage: Viden og nyheder i høj grad dagsordensættende frem for (i alle tilfælde) politikere alene. Demokratisk problem!

4 Hvem holder øje med medierne (Medierådet) og bringer kritikken af medierne i pressen? Sjældent! 2b) Ikke afsløring af forkert grundlag for krigen, døde danske soldater eller øget terrorrisiko mod Danmark der fik befolkning til at skrifte holdning; men derimod manglende tro på at krig kan føres til ende. At det nytter noget. Stemning der har indfundet sig i USA + andre større krigsdeltagende lande for flere år siden. Interessante altså, at støtte i Danmark så forholdsvis høj så forholdsvis længe sammenlignet med andre lande. Viser lyst hos dansk befolkning til at deltage i moralske krige + forholdsvise lave danske tab. 2c) Problemer med at påvise sammenhæng mellem udvikling i befolkningsholdning til krigen. Dilemma hvad kom først, befolknings kritiske holdning -> kritiske billeder, eller kritiske billeder -> kritisk befolkning. Konklusion Krigsfotografierne har en effekt på beskueren ifølge den receptionsæstetiske analyse. Det er vanskeligt at påvise, om fotografierne har haft afgørende påvirkning på befolkningen holdning til deltagelsen i Irak-krigen. Krigsfotografierne kan siges at være en afspejling af den ændrede holdningen til Irak-krigen, men det kan ikke påvises at det er en væsentligt årsag, til den ændrede holdning. Andre forhold kan have indflydelse, og undersøges yderligere: Spørgsmål til at arbejde videre med: 1) Hvad med fotografernes situation i krigsområdet. Under krigshandlinger i begyndelsen af krigen embeded, senere efter sejren mere frihed. 2) Spørgsmål om danske befolkning mere tilhænger af krigen end resten af verden, hvad kan det skyldes. 3) Hvem bestemmer hvilke billeder vi udsættes for? Hvilke motiver ligger bag redaktørernes valg af billeder, Ekstra Bladet mod Jyllands Posten. 4) Hvilke billeder får vi fra andre konflikter, eks. Afghanistan.

5 Metoder: I billedkunst receptionsæstetiske metode. I samfundsvidenskab kvantitativ indsamling af artikler. Perspektivering: Relatering til andre AT forløb.

6 Litteraturliste Weekend-avisen Pacifismen skudt i sænk. JP Grundlag for krig ikke i orden. Ritzau Irak-støtte trods massiv frygt for terror. Fyens Stiftstiende Dræbt soldat flytter intet. Ritzaus Danskerne bakker op om regeringens Irak-politik. Berlingske Flertal vil have Irak-soldater hjem. Berlingske Støtten til dansk Irak-indsats daler. Berlingske Svært at holde moralen højt som soldat. Peter Munk Christiansen & Asbjørn Sonne Nørgaard: Demokrati, magt og politik i Danmark, Gyldendal, 159. Neil Postman: Amusing Ourselves To Death, Penguing Books, Lise Gotfredsen: Billedets formsprog. Gad, København, Wolfgang Kemp: Der Betrachter ist im Bild. Kunstwissenschaft und Rezeptionsästhetik. Dietrich Reimer Verlag, Berlin, Marie Nørgaard. Religion i kunstens spejl. 2004, s Speciale. Kandidatuddannelsen. Religionsvidenskab. Århus Universitet.