Det ka ikke siges tit nok!

Transkript

1 cover_final 27/01/04 0:15 Page 1 Det ka ikke siges tit nok! Brug DDF når du skal forhandle din film-, novelle- eller tv-manuskriptkontrakt. Lad forbundet læse din kontrakt igennem og evt. forhandle den for dig. Det er en gratis service som man betaler for igennem sit medlemskontingent. Ring på tlf og få en snak! ISSN: NR. 6 - JANUAR 2004 TEMA: KVARTALSNYT FRA DDF - DANSKE DRAMATIKERES FORBUND FRA SKUFFE TIL PRODUCENT

2 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 1 Indholdsfortegnelse FORBUNDSNYT 3 4 Bestyrelsens årsberetning 2002/ Den nye bestyrelse 8 Efterløn 8 Kunstfonden på spil af Elisabeth Diedrichs 9 Musikdramatisk konkurrence Indmeldelser 10 Legater og stipendier 11 Legatophold på Klitgården MAYDAY-midler Bugges Legat Sleipnir rejsestipendier Premiereliste for forbundets medlemmer Film Tv Teater Radio TEMA FRA SKUFFE TIL PRODUCENT Fra skuffe til producent af Annette Rosendahl 16 Rettigheder til film og teatermanuskripter af Cæcilie Nordgreen Film 18 Filmskolen forbereder manuskripteleverne på branchen af Lars C. Detlefsen 20 Umf af Stefan Jaworski 22 We don t deal in minimums af Sveinbjørn Baldvinsson 24 Et par gode råd fra en filmkonsulent af Nikolaj Scherfig 25 Netværket og netværkets netværk betyder alt! af Mette Heeno 26 Spekulationsmanuskriptet af Sten Faurskov 28 Hurtighed og leveringsdygtighed er attraktivt af Sine Ingemann Teater Dramatikerens dialog med teatret af Janicke Branth 33 At skrive sig igennem et nåleøje af Hanne Lund Jensen 34 Men dybt ned i kvartermesterens skuffelse lå... af Jokum Rohde 36 Op af skuffen med det! af Erling Larsen 38 De mest højtråbende kommer igennem af Rikke Rottensten 42 Musikdramatiske trin af Nina Malinovski

3 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 2 FO BUN NY

4 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 3 R- Refusion af kursusudgifter Danske teaterforeninger Der findes mere end 65 teaterforeninger i Danmark. Teaterforeningerne producerer aldrig selv, men køber turneforestillinger på baggrund af materiale, der udstilles på det årlige teaterforeningsseminar i november. Husk at de kollektive midler kan ansøges løbende til dækning af kursusmidler. DS- 3 T

5 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 4 Bestyrelsens årsberetning 2002/2003 Bestyrelsens beretning erstatter Lederen i dette nr. af Replikker. Af Nina Malinovski Bestyrelsesformand, DDF Medlemstal Vi tæller i dag 254 medlemmer og i årets løb har vi kunnet sige velkommen til 15 nye medlemmer. Det tilsvarende antal udmeldelser skyldes dels de pågældende medlemmers faldende aktivitet på det dramatiske område, dels eksklusion på grund af kontingentrestance. Vi kan derfor sige, at vores forbund har haft et stabilt år uden store overraskelser i hverken medlemstilvækst - eller afgang. Kontingentrabat Kontingentrabatordningen er kommet godt fra start. Takket være Emma Gad-Fonden kan vi yde kontingentnedsættelse eller delvis fritagelse af kontingent til medlemmer, der af en eller anden grund er i en økonomisk knibe. Vi har fået så tilpas mange og taknemmelige reaktioner på vores initiativ, at vi er blevet overbevist om ordningens nyttighed og gavn. I samme åndedrag må vi konstatere, at vi i forbundet har en kontingentrestance på i alt kr. Beløbets størrelse er dog ikke, som man måske kunne frygte, udtryk for at en masse medlemmer er ved at forlade os. Restancen kan derimod forklares med, at mange af vores medlemmer plejer at få trukket deres kontingent fra kabel-pengene og eftersom disse penge endnu ikke er blevet udbetalt, har vi af gode grunde ikke modtaget de pågældende kontingenter. Eller sagt på en anden måde: hvis du skylder kontingent til forbundet, SÅ SE AT FÅ BETALT DET SNA- REST, også selvom du venter på kabelvederlag! Ny bestyrelsessammensætning Nikolaj Scherfig, Kim Fupz Aakeson, Bo hr. Hansen og Jens Dahl har af forskellige grunde ønsket at træde ud af bestyrelsen. Vi vil i bestyrelsen takke dem alle for deres indsats, men en særlig tak skal rettes til Nikolaj Scherfig, som ikke alene har ydet en stor arbejdsindsats som bestyrelsesmedlem, men også som formand for forbundet. Vi har bedt Mette Heeno, Camilla Hübbe, Dunja Gry Jensen, Hans Kragh-Jacobsen, Eva Littauer, Claus Mandø og Lenemarie Olsen om at træde ind i bestyrelsen. Vi glæder os meget til samarbejdet i en så dynamisk og mangesidet bestyrelse. De interne udvalg Internt dannede vi i bestyrelsen fire udvalg her efter sidste generalforsamling, teater-, film-, radio- og tv udvalget. Disse udvalg har fungeret i et år og vi har besluttet at lade dem fortsætte. Vi har, for at opmuntre fremmødet til bestyrelsesmøderne, besluttet at indføre et fremmødehonorar på 500,- pr. bestyrelsesmøde. Jeg selv har det lidt blandet med tiltag som disse, men vi må samtidig se i øjnene, at bestyrelsesarbejdet er blevet ret så omfattende i forhold til tidligere, og at Florence Nightingale levede i meget gamle dage. Allen-prisen Allen-prisen blev i år delt mellem tre unge teaterdramatiske talenter, nemlig Lene Marie Olsen, Christian Lollike og Jakob Weis. Prisoverrækkelsen foregik i Salon K i Huset i Magstræde og det blev en rigtig god dag for os alle! Kursus for dramatikere Vores kursusvirksomhed er fra i år lagt over i Statens Teaterskoles regi, og der har i år kun været planlagt et enkelt kursus for dramatikere. Kursets lærer var dramaturgen Jesper Bergman, men det blev desværre aflyst på grund af manglende tilslutning. Hvordan efteruddannelsesordningen i teaterskolens regi kommer til at fungere, når den for alvor er kommet på benene, er måske alligevel for tidligt at sige noget om, men vi følger situationen. Medlemsmøde Cæcilie Nordgreen, Nikolaj Scherfig, Jens Dahl og Kim Fupz Aakeson holdt i foråret et medlemsmøde om forholdene på filmkontraktområdet. Mødet trak mange deltagere til Klosterstræde, især yngre og mere uerfarne filmmanuskriptforfattere, og der var stor tilfredshed med initiativet. Repræsentantskab i kunstrådet Kulturministerens nye konstruktion, nemlig Kunstsrådet, er blevet etableret. Det lykkedes os at få dramatikerne repræsenteret flot ved Rhea Lehman, som blev leder af teaterudvalget, samt Sven Holm, som sidder i selve Kunstrådet og Niels Brunse, som sidder i Litteraturudvalget. Vores bange anelser angående betingelserne for fagligt kompetent arbejde med bevillinger og tilrettelæggelsen af den nye linje er til en vis grad blevet bekræftet. Det har vist sig, at der er alt for meget arbejde i udvalgene til en forholdsvis alt for ringe løn. Faren er, at arbejdet ikke kan blive udført forsvarligt og i værste fald, at embedsmænd bliver sat til at overtage det. Vi følger arbejdet på klos hold i Kunstrådets repræsentantskab, hvor jeg sidder som repræsentant for forbundet. Den nye teaterlov Det indledende arbejde med den nye teaterlov har været tidskrævende; vi har i bestyrelsen følt os forpligtet til at undersøge og kommentere dette vigtige initiativ og vi har holdt mange møder om sagen, både internt i teaterudvalget og eksternt med politikere, med teaterudvalget i Kunstrådet og med branchen som helhed. Disse bestræbelser er bl.a. mundet ud i et konkret forslag, stilet til og lige nu behandlet i Kunstrådets teaterudvalg, samt et konsensuspapir, som er hele branchens høringssvar til kulturministeriet i forbindelse med forslaget til den nye teaterlov. Dette konsensuspapir kan læses på vores hjemmeside. Forsikringsordning for medlemmer Jeg har sammen med vores sekretariatsleder Susanne Godske holdt en række møder i årets løb, dels med Dansk Kunstnerråds sikringsudvalg og dels med FTF og FTF-A, for at undersøge muligheden af at finde en tilfredsstillende forsikringsordning for vores medlemmer i forbindelse med perioder af arbejdsløshed. Vi har en forespørgsel liggende hos FTF angående fordelagtige ordninger for vores medlemmer, men vi vil også undersøge muligheder for ordninger hos andre fagforbund. Lejlighed i Paris Susanne Godske og jeg tog til Paris i juli måned for at finde den lejlighed til forbundet, som vi besluttede at købe på sidste års generalforsamling. Vi havde heldet med os og fandt den næsten med det samme. En meget hyggelig, lille toværelseslejlighed ø- verst i et mindre baghus ud mod en rar gård i det tyvende arrondissement, også kaldet Belleville, lige nord for Perè Lachaise. I gården ligger et atelier som hører med til lejligheden og som vil kunne benyttes som arbejdsværelse for vores medlemmer. For enden af gaden, Rue des Envierges, ligger et lille torv med en dejlig café og udsigt ud over hele Paris. Lejligheden koster omkring ddk., men vi kan desværre tidligst overtage den næste sommer. Copy-Dan kabelmidler Vi har i årets løb haft en lang række forhandlinger med Danske Filminstruktører i forbindelse med fordelingen af Copy-Dan kabelmidler, og disse forhandlinger strandede, som I sikkert har både hørt og læst, her i sommerens løb. Vi har netop modtaget det indledende klageskrift fra dem, og

6 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 5 dette er vi nu i fuld gang med at besvare. Herefter vil endnu et par udvekslinger finde sted. Vi kan nok ikke forvente at se sagen afsluttet før tidligst næste efterår og vi håber selvfølgelig på et positivt resultat. Dansk Kunstnerråd Der har i længere tid været en vis utilfredshed med Dansk Kunstnerråd i bestyrelsen og vi har mange gange i forbundets bestyrelse overvejet, om vi fortsat skulle være medlem eller ej. Et initiativ fra vores side, først til at samle formændene for de skabende kunstneres organisationer for sammen med dem at drøfte muligheden for at genoplive fællesrådet for de skabende kunstnere, og en efterfølgende samlet henvendelse til Dansk Kunstnerråd på årsmødet i Rådvad, havde en overraskende og glædelig effekt. Det viste sig nemlig, at alle de kunstneriske organisationer, både skabende og udøvende, havde samme behov for en styrkelse af Dansk Kunstnerråd. I disse omskiftelige kulturpolitiske tider har vi brug for et fælles organ, der dels kan koordinere og samle information om de forskellige områder, så vi ved hvad der sker hos hinanden, dels være en aktiv og udfarende politisk kraft, der kan reagere på forringelser og overgreb fra regeringens side. Arbejdet med disse områder er i fuld gang og vi mærker både energi og fælles vilje for første gang i lang tid. Det er vi både glade for og lidt stolte over. Planen om at genoplive fællesrådet for de skabende kunstnere er ikke skrinlagt, men udskudt indtil vi kan se resultaterne af det nye initiativ i Dansk Kunstnerråd. Musikdramatisk rammeaftale Musikdramatikken har været et forsømt område i Dramatikerforbundets historie og det er vi i færd med at råde bod på. Dels har vi flere henvendelser fra medlemmer, der har brug for hjælp med musikdramatiske spørgsmål, dels findes der ikke det, der ligner økonomiske aftaler på området. Vi har i årets løb haft en række møder med producenter og andre medspillere i den musikdramatiske proces, bl.a. komponister og musikforlag. Sammen med Dansk Komponistforening, DPA og Samfundet er vi snart på banen med en rammeaftale på området. Vi har også i samarbejde med Den Anden Opera og Det Kgl. Teater afholdt et libretto-seminar. Det fandt sted på Den Anden Opera og var både velbesøgt og meget vellykket. Referat fra seminaret kan rekvireres i forbundet. Nordiska Strakosch I årets løb har vi holdt en række møder med Nordiska Strakosch for eventuelt at indgå en samarbejdsaftale med dem, med henblik på salg og kontraktforhandling af vores medlemmers dramatiske værker i Danmark. Efter at have gennemtænkt og drøftet sagen meget indgående, og efter at have afholdt et møde for nogle af vores mest aktive teaterdramatikere, hvor vi spurgte om deres holdning til en sådan aftale, besluttede vi foreløbig at udskyde planen om et sådant samarbejde. Vi mener simpelthen, at bagdelen ved at overdrage kontrollen af vores kontraktforhandling og den store erfaring vi har på området til NS vil være større end den fordel, der kan ligge i deres eventuelle salg af vores medlemmers stykker. Ingen tv- og radioaftale Endnu et år er gået uden en ny tv- og radioaftale. Men håbet om at opnå en sådan aftale på radioområdet er bestemt ikke opgivet og vi har mødt velvilje fra Radiodramas side i forbindelse med en drøftelse af de overordnede vilkår. Nye kontrakter som medlemmer har sendt os til gennemsyn i forbundet har bestyrket vores følelse af nødvendigheden af sådan en ny aftale. Royaltykontoret Royaltykontoret, som har ligget underdrejet i nogle år, er nu genopstået, og vi bød i september den nye royaltymedarbejder Rune Vejtorp velkommen. Han har hovedkvarter hos Dansk Skuespillerforbund, for hvem han arbejder fire af ugens fem dage, den sidste dag deler vi ham med filminstruktørerne. Han er i fuld gang med at sætte sig ind i de forskellige og ofte komplicerede sager, han nu får overdraget. Aftalefrihed Ophavsretten er efter dansk og europæisk opfattelse en personlig og individuel ret opstået hos den person, der har skabt et individuelt og personligt (kunst)værk. Beslutningen om udnyttelse af værket træffes af ophavsmanden/kvinden, som indgår aftaler med udnytteren (film- eller teaterproducenten, forlæggeren eller andre). Aftalefriheden er lovens udgangspunkt. Det er et godt og ligeværdigt udgangspunkt, der burde sikre at begge parter opnåede optimal tilfredshed. MEN, aftalefrihed kræver respekt for den anden parts indsats, jævnbyrdig- og troværdighed - ellers bliver det let den stærke part (med pengekassen), der udnytter sin styrke og dikterer den anden part urimelige vilkår. Under sådanne betingelser kæmper manuskriptforfatterne sammen med en række andre kunstnere i disse år et slag for at bevare deres rettigheder, så de kan overdrage dem på så fordelagtige vilkår som muligt. Det er en hård kamp, for producentsiden er træt af den kontinentale ophavsret, de foretrækker det anglo-amerikanske copyrightsystem, hvorefter samtlige rettigheder overdrages én gang for alle til en fast pris. Men her er det nødvendigt at vi står fast, for ellers ender vi i værste tilfælde som hired-hand -skrivere uden egentlig ret over vores værk. Det er i det lys, vi opfordrer jer til at lade jeres kontraktudkast blive gennemgået på sekretariatet, inden I skriver under. NDU-møde I august måned var Susanne Godske og jeg til NDU-møde i Tampere i Finland. Vi havde et kort, men udbytterigt møde med vores nordiske kollegaer og en dejlig tur ud i det mærkelige finske landskab. På mødet besluttede vi at fastholde det gode initiativ med kancelli-møderne for på denne måde at kunne drøfte vigtige enkeltsager af betydning for medlemmer tværs over de nordiske landegrænser. Tak til kontoret Jeg ved slet ikke hvordan jeg og bestyrelsen skal takke Susanne Godske og Helle Nielsen nok for deres enestående indsats i dette mit første år som formand, de har været kompetente og kærlige støtter, både når bølgerne gik højt (og det gør de jo af og til i vores lille, dramatiske forbund) og når de ikke gjorde. Tak også til Cæcilie Nordgreen for et rigtig godt og frugtbart samarbejde, takket være hende er jeg nu i stand til at betragte ophavsretsloven som noget interessant, og det ville jeg simpelthen have forsvoret for blot et år siden. Og til Camilla Christensen for en tålmodig og venlig arbejdsindsats og til Annette Rosendahl, der som vores redaktør med liv og sjæl har kastet sig over arbejdet med at redigere Replikker. Obligatorisk forhandlingsret En regulering af kontraktområdet BTS og FAST er en af de opgaver, som på grund af arbejdet med det nye Kunstråd, den endnu nyere teaterlov og vores trakasserier med Copy-Dan er blevet sørgeligt forsømt, og disse reguleringer vil være noget af det første, den nye bestyrelse skal tage fat på. Desuden vil vi snarest videreudvikle og gennemarbejde idéen om en obligatorisk forhandlingsret. Forslaget vil i al enkelthed betyde, at alle kontrakter på både radio tvog filmområdet skal igennem forbundet, uden at det dog vil komme til at koste medlemmerne mere. Vi ser dette som et nødvendigt initiativ for at dæmme op for de efterhånden mange uregelmæssige og undertiden katastrofalt dårlige kontrakter, der går uden om forbundet. Forhåbentlig kan vi i en ikke så fjern fremtid lægge spørgsmålet ud til medlemmerne på en ekstraordinær generalforsamling. Med disse ønsker for fremtiden afslutter jeg dette års formandsberetning. 5

7 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 6 Den nye bestyrelse På generalforsamlingen i november 2003 blev der sammensat en ny bestyrelse. Replikker har nedfældet et par ord om hvert bestyrelsesmedlem genvalgt som nyvalgt. Nina Malinovski (f. 1951) Nina Malinovski er formand for bestyrelsen på andet år. Hun har udover digtsamlinger, librettoer og tv-film oversat adskillige romaner og radioteaterproduktioner fra svensk og nederlandsk. Uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole i Foto Gorm Valentin Peter Asmussen (f. 1957) Har skrevet for teater, film, tv og radio - samt udgivet romaner og prosasamlinger. Har senest skrevet Forbrydelse til Det Kgl. Teater Har siddet i bestyrelsen siden Simon Boberg (f. 1969) Simon Boberg er dramatiker, senest TRANS- PORT på Plan-B 2002, instruktør på bl.a. Vårbrud, Mungo Park 2003 og teateroversætter, senest Casanova på Det Kgl. Teater Er til daglig leder af Plan-B. Sidder i bestyrelsen på andet år. Jokum Rohde (f. 1970) Jokum Rohde er forfatter og dramatiker. Han har senest udgivet romanen Falkonmysteriet (Gyldendal 2001) og får i januar 2004 opført Kirken på Kaleidoskop. Han skriver for tiden på De siamesiske tvillinger til Odense Teater. Har siddet i bestyrelsen siden 1997.

8 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 7 Ida Maria Rydén (f. 1970) Ida Marie Rydén er uddannet manuskriptforfatter fra film-skolen i Skriver både for tv og teater. Senest medforfatter på Nikolaj og Julie (DR1 2003), samt En skør sommernatsdrøm på Grønnegårdsteatret Har siddet i bestyrelsen siden Foto Ida Maia Ryden Hans Kragh-Jacobsen (f. 1945) Hans Kragh-Jacobsen er dramatiker, oversætter og instruktør. Skriver teater, tv og librettoer. Er blevet opført på bl.a. Aarhus Teater, Bådteatret og Rialto Teatret. Senest på CaféTeatret 2003 med Farvehandler Madelungs Frihedstrang. Foto Ole Kragh-Jacobsen Mette Heeno (f. 1976) Mette Heeno er uddannet manuskriptforfatter fra filmskolen i Hun har blandt andet skrevet episodeafsnit til tvsitcom en Langt fra Las Vegas samt manuskripter til spillefilmene Fakiren fra Bilbao (M & M Productions A/S 2004) og Terkel i Knibe (Nordisk Film 2004). Eva Littauer (f. 1963) Eva Littauer er uddannet dramatiker ved Aarhus Teater i Er medstifter og daglig leder af Dramatiker-centrum. Skriver for både teater, film og tv. Instruerer derudover teater. 7 Camilla Hübbe (f. 1963) Camilla Hübbe har siden 1988 hovedsageligt ernæret sig som dramaturg. Er for et års tid siden begyndt at skrive for film og tv. Skriver i øjeblikket på børnefilmen Flamenco (Angel film) samt på en serie til TV2. Claus Mandøe (f. 1959) Claus Mandøe er uddannet skuespiller og skriver for film, tv og teater. Har gennem en lang årrække arbejdet med Gruppe 38, Århus. Derudover fungerer han som daglig leder og skuespiller i teatret De røde heste. Foto Jane Vorre Dunja Gry Jensen (f. 1965) Dunja Gry Jensen er uddannet manuskriptforfatter fra Film-skolen i Har siden skre-vet for både tv, film og teater. Senest dokumentarfilmen Nede på jorden, biografpremiere i marts Lenemarie Olsen (f. 1977) Lenemarie Olsen er uddannet fra dramatikeruddannelsen i Har skrevet både radioteater og scenedramatik. Senest Søvngænger på Får 302. Samt Atlas, afgangsforestillingen på Statens Teaterskole. Foto Erik Molberg

9 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 8 Efterløn Danske Dramatikeres Forbund og en A-kasse har intet med hinanden at gøre. Kunstfonden på spil De skabende kunstnere og Dansk Kunstnerråd er gået til Folketingets Kulturudvalg for at forsvare Statens Kunstfonds uafhængighed. Af Nina Malinovski DDF På vores generalforsamling i november 2003 rejste et medlem spørgsmålet om efterløn og om vores muligheder for at gå ind og ændre eller forbedre de eksisterende og for vores efterlønnere ofte besværlige regler på området. Som jeg også nævnte i bestyrelsens beretning for 2002 undersøger vi i øjeblikket mulighederne for tilknytning til en A-kasse med henblik på understøttelse i perioder af arbejdsløshed for vores medlemmer. Hvis en sådan tilknytning til en A-kasse skulle blive en realitet, ville det måske også kunne få betydning for efterlønsområdet. Men indtil da må vi konstatere, at organisationer som Danske Dramatikeres Forbund og en A-kasse intet har med hinanden at gøre. For det er jo ikke som dramatiker, man er organiseret i en A-kasse, men som det, man nu var beskæftiget med på det pågældende tidspunkt. Dramatikerforbundet er med andre ord og indtil videre ikke et fagforbund med en dertil knyttet A-kasse og vi må anbefale de af jer, som har problemer i forbindelse med efterlønnen, at henvende jer til den relevante instans, til A-kassen, Arbejdsdirektoratet, Direktoratet for arbejdsløshedsforsikring eller Beskæftigelsesministeriet. Royaltykontoret Hvis du er i tvivl om hvorvidt du får den royalty, du har krav på, så husk at Royaltykontoret måske kan hjælpe. Tlf.: Af Elisabet Diedrichs Dansk Kunstnerråd Det er usædvanligt, at kunstnere støtter administratorer. Ikke desto mindre var kravet, at Statens Kunstfonds sekretariat skulle genetableres, da en delegation fra Dansk Kunstnerråd havde foretræde for Kulturudvalget den 5. november. Lige før sommerferien rykkede Kunstfondens sekretariat med syv medarbejdere ind i Kunststyrelsen, men ikke som forventet som en selvstændig enhed. Medarbejderne blev spredt ud i de faglige sekretariater, som først og fremmest skal betjene det nye og langt større Kunstråd. Mens Statens Kunstfond støtter skabende kunst, støtter Kunstrådet hovedsageligt formidling. Fagområderne er heller ikke helt parallelle. Kunstrådet har fagudvalg for musik, litteratur, teater og billedkunst. Statens Kunstfond omfatter desuden arkitektur, kunsthåndværk og film. Da de sagkyndige i Kunstfondens otte tremandsudvalg udskiftes hvert tredje år, har sekretariatets erfaring været vigtig. Med mindre kompetence i administrationen risikerer også den kunstfaglige sagsbehandling at forringes. I Weekendavisen d. 24. oktober illustrerede formanden for Kunstfondens billedkunstudvalg Sys Hindsbo truslen. I gamle dage satte man en elastik om små grises testikler, der så med tiden faldt af som to små sorte kugler. På samme måde frygter vi, at det vil gå med Statens Kunstfond. Truslen er ikke taget ud af den blå luft. Da kulturminister Brian Mikkelsen præsenterede sit udspil til en kunststøttereform i januar 2002, var planen at samle de fleste støtteorganer i et nyt Kunstråd. Statens Kunstfond skulle på sigt inddrages i strukturen, i første omgang via et fælles repræsentantskab. Efter protester fra kunstnerne og forhandlinger i Kulturministeriet indgik alle Folketingets partier et forlig om Kunstrådet i oktober Her blev Statens Kunstfond friholdt. Men da sekretariatet blev opsplittet ved flytningen til Kunststyrelsen, opstod frygten for Kunstfondens uafhængighed på ny. Skriv Skriv til din fagblad. Har du kommentarer til et temanummer, et kursus du vil anbefale, grimme erfaringer du vil dele med andre eller noget helt fjerde på hjerte. Så skriv gerne til os. Dansk Kunstnerråd skrev i september til Folketingets Kulturudvalg og påpegede, at de administrative ændringer ikke er i overensstemmelse med den tostrengede struktur, som var hensigten i forliget sidste efterår. Flere politikere fra oppositionen talte om forligsbrud. I oktober mødte Dansk Kunstnerråds forretningsudvalg Kunststyrelsens direktør, som påtog sig ansvaret for opsplittelsen under henvisning til fremtidige besparelser. Når de skabende kunstnere i Dansk Kunstnerråds delegation den 5. november krævede, at Statens Kunstfonds sekretariat bliver genetableret og at Kunstfonden fastholdes som den ene del af et tostrenget kunststøttesystem, mødte de forståelse fra politikerne. Heller ikke regeringspartierne argumenterede kraftigt imod det. Efterfølgende mødtes de kulturpolitiske ordførere med ministeren. I skrivende stund er der forlydender om, at Brian Mikkelsen er indstillet på at lytte til kritikken. Dansk Kunstnerråd følger fortsat Kunstfondens skæbne.

10 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 9 Musikdramatisk konkurrence DATS indbyder til deltagelse i konkurrence om skabelse af et nyt musikdramatisk værk. Formålet er at udvikle et musikdramatisk værk, som bevæger sig i et univers inspireret af H.C. Andersens absurde verden. Der er således ikke tale om nogen form for dramatisering af H.C. Andersens liv eller værk, men netop et moderne univers, hvor f.eks. en top kan tale med en bold, et grantræ fortæller sin historie eller de døde er i kontakt med de levende. I vor tid har et kendskab til H.C. Andersen fra barnsben bevirket, at tilsyneladende svære og sære digtere som f.eks. Villy Sørensen, Sven Holm eller Svend Åge Madsen ubesværet kan læses af alle. Det musikdramatiske værk skal kunne opføres af en amatørscene, evt. i samarbejde med et amatørkor eller et amatørorkester. Forfatterne og komponisterne opfordres til at indsende en synopse eller idéskitse med eksempler på både tekst og musik. Dette forudsætter således et på forhånd aftalt samarbejde mellem forfatter og komponist. En fagkomité vælger ét af forslagene og der foretages bestillinger hos den pågældende forfatter og komponist. Præmiesummen er kr., hvortil kommer evt. indtægter i form af opførelsesafgifter. 9 Deadline: 1. marts Synopse/idéskitse sendes til: DATS - Landsforeningen for dramatisk Virksomhed, Nygade 15, 6300 Gråsten. Umiddelbart herefter foretages bestillingen på værket til aflevering senest 1. oktober Nærmere oplysninger hos Bent Jacobsen på telefon

11 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 10 Indmeldelser Siden sidste nummer af Replikker (okt. 2003) har forbundet fået fem nye medlemmer. Dem byder vi hjertelig velkommen. Den opmærksomme læser har måske noteret sig, at der ikke er omtalt nogen udmeldelser. Det betyder desværre ikke, at ingen har forladt forbundet siden sidst. For det gør folk i omtrent samme omfang, som andre melder sig ind. Vi synes bare det er noget mere interessant med en præsentation af de nytilkomne. Derfor vil pladsen fremover være helliget dem. Frank Hvam Nielsen (f. 1970) er optaget i forbundet pr. 1. oktober Frank Hvam har senest arbejdet som hovedog episodeforfatter på tv-komedien Langt fra Las Vegas på TV2Zulu. Derudover har han en række stand-up shows bag sig. Casper Lindholm Christensen (f. 1968) er optaget i forbundet pr. 1. oktober Casper Christensen står blandt andet bag Casper og Mandrilaftalen på DR2 og senest bag tv-komedien Langt fra Las Vegas på TV2Zulu, hvor han har fungeret som hovedforfatter og episodeforfatter. Andreas Garfield (f. 1976) er optaget i forbundet pr. 15. november Andreas Garfield står bl.a. bag teaterstykkerne Tangerama, Blåt Barn, Hyg jer!, Slangeham og Brune Bjørne. De tre sidstnævnte er udgivet på forlaget DRAMA. Sveinbjörn I. Balvinsson (f. 1957) genoptaget i forbundet pr. 15. november Sveinbjörn Baldvinsson er p.t. episodeforfatter på Forsvar og har tidligere været forfatter på Taxa. Er på Island forfatter bag en række tv-projekter, film, børnebøger og digtsamlinger. Samt filmkonsulent på Det Islandske Filminstitut. Michael Asmussen (f. 1970) er optaget i forbundet pr. 15. november Michael Asmussen er manuskriptforfatteren bag spillefilmene Min Søsters Børn og Min Søsters Børn i Sneen. Arbejder for tiden på tv-serien Forsvar, produceret af Nordisk Film. Ina Bruhn (f. 1971) er optaget i forbundet pr. 1. januar Ina Bruhn har bl.a. været medredaktør på Hvide løgne, samt episodeforfatter på henholdsvis Hotellet og Nikolaj og Julie. Arbejder derudover som dramaturg.

12 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 11 Legater og stipendier DDF har 4 vinterlegatophold til rådighed på Klitgården. MAYDAY-midler Legatophold på Klitgården Tjek hjemmesiden Kurser og legater skrives løbende på forbundets hjemmeside under nyheder, så husk at ajourføre dig på I lighed med tidligere år har forbundet i denne sæson et beløb til rådighed til dramaturgisk bistand eller til research på teaterområdet. Beløbet, som er på i alt kr , er bevilget af Teaterrådet. Såvel medlemmer som ikke-medlemmer kan ansøge om beløb på kr. til dramaturgisk bistand eller til research, hvis to krav er opfyldt: Teatret skal være refusionsberettiget, og der skal være sluttet kontrakt mellem teatret og dramatikeren om bestilling af stykket. Ansøgning sendes til forbundets kontor. Ansøgningsfrister er 1. oktober og 1. april. Danske Dramatikeres Forbund råder over 4 vinterlegater til Klitgården. Legaterne dækker opholdsudgifterne på Klitgården i 2 uger, på nær en egenbetaling på 100 kr./dag. Legatopholdene skal finde sted i Klitgården er et refugium for videnskabsmænd, forskningsmedarbejdere og kunstnere, som har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Der er i alt plads til 15 personer. Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fælles rum. Derudover er der tre atelierer. Tre daglige måltider bliver serveret. 11 Kurser Husk at kurser nu er centralt styret fra Statens Teaterskole. Forbundet har dog stadig et lille kursusudvalg. Bugges Legat Direktør J.P. Lunds og hustru, f. Bugges Legat kan nu ansøges. Legatet kan søges af alle dramatikere og forfattere, der ved ansøgningsfristens udløb ikke er fyldt 35 år. Blandt de indløbne ansøgninger indstiller DDF til legatet i samarbejde med Dansk Forfatterforening. Den endelige beslutning træffes derefter af en ekstern legatbestyrelse. Ansøgningsfrist: 1. marts 2004 Til: DDF, Klosterstræde 24, 1157 Kbh K. Yderligere oplysninger om forholdene på Klitgården kan fås ved henvendelse til Lotte Rohde, tlf Ansøgningerne skal være DDF i hænde hurtigst muligt. Sleipnir rejsestipendier Sleipnir kan søges af professionelle kunstudøvere i Norden under 36 år. Stipendiet kan søges til rejser inden for Norden, samt til de østlige nærområder, bl.a. til de baltiske lande. På hjemmesiden findes uddybende informationer.

13 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 12 Maibritt Saerens og Anders W. Berthelsen som Søs og Palle i Stig Thorsboes Krøniken på DR1. Foto Mike Kollöffel, DR Premiereliste for forbundets medlemmer Redaktionen får indimellem henvendelse om, at vi har glemt en premiere. Det er vi selvfølgelig kede af. Vi ønsker ikke at glemme nogen! MEN, det er desværre umuligt at have kendskab til alle premierer i alle medier. Har du derfor kendskab til en premiere, som du ønsker nævnt i bladet, så husk at give besked i rigtig god tid. Vi vil dog gerne beklage, at der i sidste nummer slet ikke var omtalt tvpremierer. Det drejede sig om: Forsvar. Serie på TV2. Hovedforfattere Lars Kjeldgaard og Lars K. Andersen. Jesus og Josefine. Julekalender på TV2 af Nikolaj Scherfig og Bo hr. Hansen. Ulykken. Afgangsfilm 2003 af Flemming Klem og Poul Erik Madsen. Vist på TV2. Nissernes ø. Julekalender på DR1 af Flemming Jensen og John Stefan Olsen.

14 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 13 Premiereliste. Januar - april 2004 Film Bagland (Nimbus Film). Manuskript: Kim Leona. Premiere d. 25/ Forbrydelser (Zentropa). Manuskript: Kim Fupz Aakeson og Annette K. Olesen. Premiere d. 23/ Tæl til 100 (Nimbus Film). Manuskript: Stefan Jaworski og Linda Krogsøe Holmberg. Premiere d. 30/ Afgrunden (TV-Drama). En tv-film i HD-format. Manuskript: Peter Asmussen. Premiere primo marts Villa Paranoia (Clausen Film). Manuskript og instruktion: Erik Clausen. Premiere d. 12/ Lad de små børn (Nordisk Film). Manuskript: Kim Fupz Aakeson. Premiere d. 26/ Terkel i knibe (Nordisk Film). Manuskript: Mette Heeno. Premiere d. 2/ Tv Krøniken. Serie på DR1 af Stig Thorsboe. Premiere d. 4/ Teater Kirken Bearbejdelse Jokum Rohde. Premiere Kaleidoskop d. 9/ King Lear Oversættelse: Niels Brunse. Premiere Aalborg Teater d. 23/ Fucking Baal Udfra oversættelse af bl.a. Gerz Feigenberg og Claus Flygare. Premiere Aalborg Teater d. 28/ Bomber over Byen af Martin Lyngbo. Urpremiere CaféTeatret d. 3/ Jorden Rundt i 80 Dage Oversættelse: Gerz Feigenberg. Premiere Aalborg Teater d. 18/ På sporet af den tabte tid Oversættelse: Niels Brunse. Premiere Aarhus Teater d. 18/ Hetz Oversættelse og bearbejdelse: Nina Malinovski. Premiere Taastrup Teater d. 25/ Benny Andersen caberet af Benny Andersen. Premiere Aarhus Teater d. 27/ Gæsten Oversættelse: Jesper Kjær. Premiere Teatret ved Sorte Hest d. 5/ Yankee Doodle Denmark af Rhea Leman. Urpremiere CaféTeatret d. 8/ To Kvinder Oversættelse: Niels Brunse. Premiere Det Kgl. Teater d. 19/ Kaptajn Bimse og Goggeletten af Bent Nørgaard efter Bjarne Reuters litterære forlæg. Premiere Teater Vestvolden d. 2/ Fahrenheit 451 efter Ray Bradburys roman af Gerz Feigenberg. Urpremiere CaféTeatret d. 4/ Den Førstefødte af Jakob Weis. Opføres af Teater Grob. Premiere Plan-B d. 16/ En skærsommernatsdrøm Oversættelse: Niels Brunse. Premiere Det Kgl. Teater d. 22/ Store forventninger Bearbejdelse: Hans Rosenquist. Premiere Aarhus Teater d. 23/ Tiny Dynamite Oversættelse: Maj Bovin. Premiere Aalborg Teater d. 24/ Radio Drama Rejsen til Limpatchu af Kasper Hoff. Premiere d. 8/ Blomsternes sprog af Gerz Feigenberg. Premiere d. 29/ Frøken Marguerite Oversættelse: Peter Poulsen. Premiere d. 4/ Vi beklager fejlen! I sidste nummer af Replikker havde vi fejlagtigt krediteret Bo hr. Hansen som forfatter til filmen Møgunger. Bo hr. Hansen ER IKKE manuskriptforfatter på filmen Møgunger. Det er derimod Søren Danielsen. Vi beklager fejlen. 13

15 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 14 TIL PROD FRA SKU

16 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 15 Af Annette Rosendahl Redaktør af Replikker, DDF I dette nummer af Replikker har vi sat fokus på den opgave film- og teaterdramatikeren står overfor når en idé eller et manus skal afsættes til producenten. Vi har forsøgt at komme et godt stykke rundt om emnet ved at henvende os til så mange forskellige bidragydere som muligt. Producenten, juristen, uddannelsesinstitutionen og selvfølgelig dramatikeren selv. Alle er blevet opfordret til at øse af deres erfaringer i forhold til nøgleord som netværk, agentvirksomhed og uopfordret tilsendelse af materiale. Det er der kommet en masse spændende og vidt forskellige artikler ud af; lige fra de meget personlige til de rent journalistiske. Om vi er kommet hele vejen rundt om emnet, må læseren selv vurdere. Men lad mig sige med samme, at Fra skuffe til producent ikke er et samfundsrevsende nummer, der stiller kritiske og debatterende spørgsmål til dramatikerens hverdag. Dette temanummer er ganske simpelt tænkt som en form for statusrapport over dramatikerens afsætningsvilkår. Lyder det lidt for kedeligt? Jamen så lad mig i stedet kalde det et sådan-ser-virkeligheden-også-ud-for-dramatikeren-nummer. Er det bedre? Lyder det stadigvæk kedeligt? Så prøv at kaste dig ud i nogle af artiklerne FFE TEMA - Replikker nr. 6 UCENT 15

17 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 16 DDF DANSKE DRAMATIKERES FORBUND REPLIKKER NR. 6 RETTIGHEDER RETTIGHEDER TIL FILM OG TEATERMANUSKRIPTER Rettigheder til filmog teatermanuskripter Mange manuskriptforfattere og dramatikere er usikre på omfanget af beskyttelse i forbindelse med uopfordret indsendelse af materiale til film- eller teaterproducenter. Men det er sådan, at ophavsretten tilhører ophavsmanden så længe den ikke er overdraget ved en direkte mundtlig eller skriftlig aftale. Af Cæcilie Nordgreen Jurist, DDF En manuskriptforfatter eller en dramatikers rettigheder til egne værker er beskyttet af ophavsretten. Begrundelsen herfor er bl.a. erkendelsen af, at der bag ethvert manuskript ligger en intellektuel præstation, som den almindelige ejendomsret ikke kan beskytte tilstrækkeligt. Den almindelige ejendomsret kan f.eks. ikke forhindre at andre tilegner sig den intellektuelle præstation ved at kopiere eller efterligne manuskriptets fortælling/historie. Ophavsretten reguleres i ophavsretsloven hvis tre første bestemmelser omhandler ophavsrettens subjekt (manuskriptforfatteren/dramatikeren) og genstand (manuskriptet) i 1 samt beskyttelsens indhold

18 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 17 (økonomiske rettigheder) i 2 og de ideelle rettigheder (droit-moral) i 3. Disse tre bestemmelser udgør ikke alene grundlaget for de kontrakter, der indgås i Danmark på manuskriptforfatter- og dramatikerområdet, de beskytter også når, der ikke foreligger en aftale. Ophavsretsloven stiller nemlig ingen formalitetskrav, ophavsretten opstår samtidig med, at værket bliver frembragt og gælder således også for forarbejder og udkast. Mange manuskriptforfattere og dramatikere er usikre på omfanget af beskyttelse i forbindelse med fremsendelse af idéer, synopsis, treatment eller manuskripter til film- eller teaterproducenter. Ophavsret til et manuskript erhverves ikke af en film- eller teaterproducent fordi det er fremsendt til ham eller hende enten på opfordring eller uopfordret. Ophavsretten tilhører ophavsmanden så længe den ikke er overdraget ved en direkte mundtlig eller skriftlig aftale. Man skal dog være opmærksom på, at kun værker er beskyttede, ikke idéer. Flere medlemmer har spurgt sekretariatet hvad man kan gøre for at sikre sin historie eller dele af den mod efterligninger. I Danmark findes der ingen officielle registre over beskyttede værker og deres ophavsmænd. Som nævnt bliver den, der skaber et værk uvilkårligt beskyttet af ophavsretslovens bestemmelser. Hvis andre plagierer et manuskript, har vedkommende ikke udført en selvstændig skabende indsats og er derfor ikke beskyttet. Opstår der tvivl om hvem der oprindeligt har skabt et givent manuskript, må sagen afgøres ved almindelig bevisbedømmelse. For at styrke bevisførelsen i en eventuel senere retssag om ophavsret til et manuskript, kan man få det notarstemplet hos sin advokat, eller på et af landets dommerkontorer, inden man sender det frem til en producent eller andre. Man kan også sende det i en plomberet konvolut til sig selv, eller som anbefalet brev. Ingen af disse tiltag kan dog i sig selv tjene som endelige bevismidler i en eventuel retssag. Teoretisk set vil to identiske manuskripter være ophavsretsbeskyttede, hvis der i begge tilfælde er tale om at manuskriptforfatteren eller dramatikeren har udført en personlig, individuel, selvstændig og skabende indsats. Det manuskript, der objektivt set er skrevet først, er ifølge dansk ret ikke nødven-digvis det eneste, der kan opnå retsbeskyttelse, hvis det kan godtgøres, at det andet manuskript subjektivt er et resultat af en selvstændig skabende indsats. Da der ikke stilles formkrav er hverken signatur eller copyrightmærkning nødvendige for at et manuskript er ophavsretsbeskyttet. Begge dele kan alene tjene som en information om hvem ophavsretten tilhører (- og at en eventuel krænkelse vil blive retsforfulgt). I praksis er sådan en information dog både nyttig og vigtig og kan derfor kun anbefales. I det hele taget bør manuskriptforfatteren eller dramatikeren - især ved uopfordret fremsendelse af en synopsis, et treatment eller manuskript - gøre modtageren opmærksom på hvem der er ophavsmand, hvornår værket er skrevet og til hvem man i øvrigt har fremsendt det og så i øvrigt sætte sin lid til at det bliver behandlet lovligt og antaget på rimelige vilkår. TEMA Fra skuffe til producent 17 Værkliste Teater- og filmproducenter bruger forbundets hjemmeside til at orientere sig om det enkelte medlem. Det enkelte medlem er selv ansvarlig for at værklisten er opdateret.

19 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 18 FILM Filmskolen forbereder manuskripteleverne på branchen Det er ikke nok at blive dygtig til at fortælle den historie man har på hjerte, man skal også kunne sælge sig selv og sit projekt. Derudover er det livsvigtigt med et godt netværk. Derfor sendes filmskoleeleverne bl.a. i praktik på et filmselskab. Manuskriptforfatterelever 5 ud af 8 nye manuskriptforfatterelever har meldt sig ind i Danske Dramatikeres Forbund.

20 indhold_3 27/01/04 12:59 Page 19 Af Lars Christian Detlefsen Faglærer ved Den Danske Filmskole Skrækscenariet En ubarberet, ung manuskriptforfatter kommer ind på en producents kontor. Forfatteren har tømmermænd og gider knap nok se op. Uden at præsentere sig selv eller sin fortælling begynder han at læse op fra et krøllet stykke papir. Efter nogle minutter med uforståelig mumlen strækker han sin hånd frem og forventer en kontrakt... Dette er selvfølgelig skrækscenariet. På Den Danske Filmskoles manuskriptuddannelse underviser vi ikke bare i håndværket, reglerne og traditionen og hjælper ele-ven med at udvikle sig som kunstner, men vi bruger også en del tid på at forberede eleven på filmbranchen, så vi undgår ovenstående eksempel. Skolen som spejlbillede Mogens Rukov (lederen af manuskriptuddannelsen) bliver tosset, når nogle siger til eleverne: Når I nu kommer ud i virkeligheden, så... Vi er ikke en skole, vi er en del af virkeligheden. Branchen bruger os, og vi bruger branchen. Skolen er et spejlbillede af branchen og omvendt. Vi fornyer, inspirerer og udfordrer hinanden. Det er vigtigt at huske. Professionel kritik Vi laver readings af manuskripterne, hvor vi har professionelle instruktører på, som giver kritik og råd og vejledning. Alt dette er for at udvikle eleverne som kunstnere og for at øve dem i at modtage kritik og følge rådene de får. Det kan jo ikke nytte noget, at eleven bliver sur og føler det som et personligt angreb, hvis historien kritiseres og lukker i som en østers. Det at skrive film er jo en lang proces med mange møder, der kan sende historien i en ny (og bedre) retning. Hvis eleven bare er påståelig og stædigt holder på sin idé, vil de få det svært i branchen, hvor producenter og konsulenter jo vil sætte deres præg på historien og lede den i en retning de tror på. Tv-serien er vigtig for manuskripteleverne, da mange får arbejde i det område efter skolen. Sidste år TEMA havde vi et fremragende og spændende Fra skuffe til producent forløb omkring udviklingen af en tv-serie. Her arbejdede manuskriptforfatterne sammen med producereleverne. Opgaven gik ud på at de sammen fandt på en original idé til en tvserie og skrev et ca. hundredsiders oplæg med karakterbibel, beskrivelse af arena, story lines og et treatment til første afsnit. Dette skete i tæt samarbejde med Danmarks Radios Dramaafdeling under vejledning af producent Sven Clausen, dramaturg Hanna Lundblad og to forfattere. Forløbet endte med, at eleverne skulle præsentere oplægget på Danmarks Radio, hvor de modtog kritik som om de var professionelle og ikke elever. Et meget lærerigt forløb, som vi har tænkt os at gentage med hvert hold. Livsvigtigt netværk Det er livsvigtigt for eleverne, at de får et netværk. Du er, hvem du kender! Udover undervisningen, der har tæt tilknytning til branchen, så sender vi eleverne ud i en uges praktik på filmselskaber i deres sidste semester. Her agerer eleverne som readers og dramaturger på rigtige filmprojekter. Hvad vigtigere er, møder eleverne producenter og får et kendskab til, hvad de leder efter i et manuskript, hvilken smag de har, og hvad de vil lave for nogle film. Her er der en mulighed for at skabe nogle gode kontakter eleverne kan bruge, når de forlader skolen og skal i gang med deres første filmprojekt. Målrettet energi Selvfølgelig skal eleverne have fred og ro til at udforske deres talent og finde ud af hvad de vil fortælle og hvordan... Men vi låser dem ikke inde i et drømmeslot, hvor de bare kan lave, hvad de vil og få urealistiske forestillinger om filmbranchen og dens regler og fremgangsmåder. Det er ikke nok at blive dygtig til at fortælle de historier man har på hjerte, man skal også kunne sælge sig selv og sit projekt. Dem, producenterne støtter, er jo folk med en klar og realistisk idé og overskud og masser af målrettet energi og ikke mystiske, deprimerede kunstnere, der holder kortene tæt inde til kroppen. Manuskriptkonsulenter Vi må ikke isolere os på skolen. Derfor bruger vi uddannede og erfarne manuskriptforfattere som konsulenter på elevernes novelle- og spillefilmsmanuskripter. Konsulenter giver velkvalificeret og konstruktiv kritik og fortæller om branchen, hvad der rører sig for tiden, og hvordan man skulle kunne sælge projektet til en producent. Selvpromovering Og til sidst har eleverne et intensivt kursus i at pitche deres historier og sælge sig selv. Hvordan man kommer ind i et rum, hvad man siger, hvad man har på, hvad man udstråler, hvordan man begynder, hvordan man afslutter og forlader rummet. Det lyder måske banalt, men vi ved jo godt, at nogle projekter bliver afvist ikke fordi de er dårlige, men fordi de bliver dårligt præsenteret. Det er en svær disciplin, men den skal læres. Præstationsangst Efter to år i tryghed på skolen kan mødet med branchen være skræmmende, og eleverne kan blive så overvældede, at de får præstationsangst og lægger deres oplæg i skuffen i stedet for at sende dem til producenter, distributører, tv-stationer og instituttet. Derfor opfordrer vi eleverne til at holde sammen og støtte hinanden også efter skolen, så de ikke er alene med deres idéer, skriveangst, producenters afslag, og de kan give hinanden nyt gåpåmod og genfinde skrivelysten. Vi må ikke læne os tilbage og sige: Det går jo skidegodt! Vi udvikler hele tiden workshops og forløb, der skal styrke elevens muligheder og chancer ude i branchen, så vi andre kan få nogle personlige, gode og vigtige film. 19