Svendborg garanteret uden oplevelser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svendborg garanteret uden oplevelser?"

Transkript

1 Svendborg garanteret uden oplevelser? City branding, anti-branding og co-branding Karen Hvidtfeldt Madsen, lektor, Syddansk Universitet, Odense Mere mellem øerne er den tvetydige titel på en pjece, som Svendborg har udsendt for at profilere sig som Cittaslow. Cittaslow betyder langsom by og begrebet er opstået i forlængelse af den italienske slow food-bevægelse omkring årtusindskiftet. Siden har Cittaslow udviklet sig til et internationalt netværk af mellemstore provinsbyer. Svendborg ønsker gennem sin tilknytning til Cittaslowbevægelsen at fremstå som et intelligent (fra)valg; et sted, hvor man kan man leve i sit eget tempo: Sydfyn er kontrasten til storbyens opskruede tempo. Jeg nyder at have tid til at gå morgentur i skoven og fremstille mine egne fårepølser, udtaler f.eks. kreativ direktør Mette Marie Stender i folderen, hvor Cittaslow kædes sammen med begreber som menneskelighed, bæredygtig udvikling og det gode liv. 1 Skynd dig langsomt lyder den paradoksale opfordring fra Svendborg, der har taget den internationale Cittaslowbevægelses snegl til sig som nyt logo. 1. Svendborg glokalt Svendborgs Cittaslowprojekt er således på en gang lokalt og internationalt forankret. Som Cittaslow tager Svendborg udgangspunkt i det helt særlige ved den sydfynske natur: havet, den nydelse og sanselighed, der knytter sig hertil, og det hensigtsmæssige ved at få alle væsentlige behov udfyldt på et og samme sted. På den ene side er der fokus på det enkelte individs behov og på den anden side på de nye fællesskaber, som engagementet i det lokale kan føre med sig. Samtidig er det et internationalt projekt, idet Cittaslow er et netværkssamarbejde mellem et større antal byer i mere end 15 lande verden over, med såvel strukturelle karakteristika som strategiske satsninger tilfælles. Begrebet Glokalisering refererer til et karakteristisk men paradoksalt forhold mellem global homogenisering og lokal heterogenisering: Jo mere kulturen bliver globaliseret, jo større bliver subjektets behov for lokal forankring; det globale subjekt har behov for at høre til og være forankret et konkret sted. Måske kan Cittaslow ligeledes indholdsmæssigt karakteriseres som dobbelt: det oplevelseshungrende globale subjekts længsel efter oplevelsens modsætning: stilhed, ro, kvalitet, tid til fordybelse og eftertanke, i modsætning til den udviklingsorientering, fremdrift og stress, som således tilskrives den senmoderne verden i almindelighed: Vi skal leve livet i respekt for fremtidige 1

2 generationer. Kigge ud over havet mod resten af verden. Hente inspiration og viden til at fastholde og udvikle basis for det gode liv Svendborg i oplevelses- og transformationsøkonomien Begrebet oplevelsesøkonomi er slået igennem i de senere år både i kulturlivet og i samfundsudviklingen i bredere forstand. Umiddelbart kunne det se ud som om, Svendborg med Cittaslowstrategien har valgt det diametralt modsatte, nemlig at profilere sig som en antioplevelsesby, det vil sige som et sted, hvis særkende og kvalitet er, at der ikke sker ret meget. Her er langsommelighed, stilhed og eftertanke i højsædet. Men hvis man ser nærmere på oplevelsesbegrebet, som det aktuelt bliver diskuteret og anvendt i kulturforskningen, så er der faktisk langt hen ad vejen overensstemmelse med Cittaslows målsætning ikke mindst hvis man inddrager begrebet transformationsøkonomi, der er bragt i spil som oplevelsesøkonomiens afløser. Hvis man skulle kortlægge, hvad man kunne kalde oplevelseskulturbegrebets kulturhistorie, synes den aktuelt at kunne inddeles i tre forskellige faser: I den første fase forstås oplevelse først og fremmest som underholdning knyttet til kultur- og underholdningsindustriens stigende fokus på kropslige, sanselige og emotionelle aspekter og effekter, men samtidig på anvendelsen af samme strategier til branding af varer og serviceydelser. Pine og Gilmores sammenligning mellem råvareprisen på kaffe og prisen på den kop kaffe, der serveres på en café, er blevet et klassisk eksempel på den store økonomiske effekt, som oplevelsesfaktoren kan have. Pine og Gilmore skitserer selv oplevelesesøkonomien inden for en række overordnede økonomier (landbrugs-, industriel-, service, oplevelses- og transformationsøkonomi), som delvist eksisterer side om side, men som samtidig betegner en historisk udvikling. Og det er forholdet mellem Pine og Gilmores to sidste økonomier, der kan siges at blive udfordret i en række danske tilgange, der sammen udgør, hvad man kunne kalde oplevelsesbegrebets anden fase. Her defineres oplevelsen som et brud på dagligdagens rutiner og forstås som en emotionel og bevidsthedsmæssig bearbejdning af sanselige indtryk, der (af)bryder vante forestillinger og rutiner og på den måde kan have erfaringsdannende potentiale (Lund m.fl. 2005). En oplevelse defineres ifølge Jantzen og Vetner som et paradoksalt begreb, der eksisterer i spændingsfeltet mellem det nye og det velkendte, mellem overraskelse og tryghed, spænding og forudsigelighed, stress og ikkestress. Det handler ifølge Jantzen og Vetner om at overskride egne grænser: Den gode eller store oplevelse får vi, når grænserne for vores kropslige eller intellektuelle formåen er blevet udvidet. Den gode oplevelse, påpeger de samtidig, fremmer læring: Via oplevelser bliver viden kropsliggjort. (Jantzen og Vetner in Bærenholdt 2007). Hvor Pine og Gilmore argumenterer for et oplevelsesbegreb, forstået som en økonomisk værdi, der tidligere ikke blev hverken anerkendt eller udnyttet i tilstrækkeligt omfang, læner Jantzen og Vetner sig i høj grad op af Gerhard Schultzes bredere kulturelle kontekstualisering af, hvad en oplevelse er. Hos Schultze relateres den aktuelle 2

3 oplevelsesorientering til den generelle æstetisering af hverdagslivet, som kendetegner de vestlige samfund i efterkrigstiden: Kulturel frisættelse fra tidligere tiders autoritære normer, demokratisering af smagen og en gradvis anerkendelse af ikkeelitære kulturformer. Denne kulturelle frisættelse følges af en usikkerhed i forhold til præferencer og forbrug: Det er frem til i dag blevet stadig mere tydeligt, at vi hver især skal skabe os selv og herunder konstruere en meningsfuld og sammenhængende fortælling om det liv, vi lever, idet der er stadig færre overleverede traditioner at følge. Jagten på disse fortællinger er også en del af oplevelseskulturen. En tredje fase, transformationsøkonomien, der varsles af Pine og Gilmore i deres The Experience Economy Work is Theatre and Every Business a Stage (1999), ligger i klar forlængelse heraf. Her forstås oplevelse ikke som underholdning, men netop som rammer for erkendelse, identitetskonstruktion og forandring: With transformations, the economic offering of a company is the individual person or company changed as the result of what the company does. With transformations, the customer is the product! The individual buyer of the transformation essentially says, change me (Pine & Gilmore 1999). Kunden skal ikke alene have en god oplevelse, men transformeres til et bedre menneske undervejs, siger direktøren for Experimentarium i København, Asger Høegh: You visit Experimentarium to transform your self into a better person on the road to realize your self. 3 Forestillingen om, at Svendborg skal give indbyggerne mulighed for at forvandle sig til bedre mennesker, der lever det gode liv, peger direkte ind i definitionen af transformationsøkonomien i kraft af stikord som menneskelighed, balance og omtanke og Svendborgs særlige fokus på det maritime, det sunde og det kreative liv ; En Cittaslow skaber rammerne for det gode liv. 4 Ligeledes knytter byens markante fokus på sundhed igennem bevægelse, naturdyrkelse samt rå- og fødevarekvalitet an til et øget fokus på kroplighed og sanselighed, der er i tråd med den aktuelle forståelse af oplevelsen og dens betydning. 3. Cittaslow som anti-brand Idet Svendborg i kraft af sin Cittaslowstatus vil udmærke og adskille sig i kraft af menneskelighed og ansvarlighed, fremstår Cittaslow i udgangspunktet som en protest eller en modkultur i forhold til den senmoderne samfundsudvikling i bred forstand. Den canadiske journalist Naomi Klein foretager i sin efterhånden vidt berømmede bog No Logo en politisk protest i forhold til forbrugersamfundet og karakteriserer sin kritik i fire adskilte slagord. No space refererer til en generel privatisering af det offentlige rum, idet en række globale mærkevarer (f.eks. Coca Cola, McDonald s, Nike) synes at være overalt, ikke bare i form af varetilbud og reklamer men også som sponsorer af alt fra events til legepladser og undervisningsmaterialer. No choice henviser til den globale homogenisering af varer og kulturformer: at man kan få den samme type burgermeal over hele kloden og se de samme spillefilm overalt. Under overskriften No 3

4 jobs argumenterer Klein for, at virksomheder svigter deres ansvar over for de ansatte, idet de forpligtende ansættelsesformer i stadig større grad afløses af kontrakt- og freelancerelationer, og hun anklager virksomhedernes outsourcing af arbejdspladser for at føre til skånselsløs udnyttelse af arbejderne i den tredje verden. Cittaslow kan ligesom No logo forstås som en protest. Man kan se Cittaslow som en kamp for at genvinde space og choice, dvs. generobre territorium fra mærkerne til menneskene i kraft af bevægelsens eksplicit humanitære og miljø- og klimabevidste fokus. Men samtidig er det paradoksalt, som påpeget af Andrew Potter og Joseph Heath i bogen Rebel. Modkultur som globalt brand, at no logo-bevægelsen jo også selv er et brand, idet det at være modkultur må forstås som en del af forbrugerkulturens dialektik. Således er Kleins No Logo selv en international bestseller, og således er også modkulturen kapitaliseret, argumenterer Potter og Heath. Antikapitalisterne har deres egne moderigtige uniformeringer, og forbrugeren brander sig, hvad enten det er som mainstream eller som oprører (Potter & Heath 2006: 220). Den kreative klasse, som man kan bryste sig af at have så store andele af i Svendborg, er en vigtig del af byens befolkning, fordi det at være cool er vigtigt. At være cool er det dominerende udtryk for en kulturel position, der skiftevis denoteres som skæv, alternativ og hip. Når man er cool, skiller man sig ud, men det er vanskeligt både at opnå og at fastholde denne eftertragtede status. At være cool er som moden: Det spreder sig som en virus og er under konstant forandring (Potter & Heath 2006: 225). Men samtidig er det væsentligt at indse, påpeger Potter og Heath, at kapitalismens dominans ikke trues af de coole : den kreative klasse. Mod- og antikulturen er således ikke en reel trussel mod den eksisterende kultur. Et modbrand giver kun mening som kontrast til det eksisterende, og Svendborg som Cittaslow kan derfor hverken forstås eller realiseres uden opmærksomhed på de byer, som man gennem Cittaslowstrategien forsøger at gå i konkurrence med. 4. Cittaslow som citybrand Cittaslow er også et led i Svendborgs branding- og markedsføringsstrategi. Provinsbyer af enhver art har i disse år travlt med at overgå hinanden i city branding med det formål at positionere byen i forhold til andre byer og fange nuværende og potentielle indbyggere, erhvervsliv og turisters opmærksomhed. Fænomenet branding er ikke nyt, men nyt er alligevel det omfang, hvori branding i dag er udtalt på en række forskellige niveauer: Hvert enkelt individ brander sig selv (ikke bare medieog popstjerner, men også ganske almindelige mennesker, f.eks. på Facebook), varer, virksomheder (corporate branding), organisationer og steder: nationer, regioner, byer (place branding). Steder og lokaliteter må i denne sammenhæng forstås som varer, der udbyder sig selv til salg for at tiltrække kunder. Hvor man vælger at holde ferie eller beslutter sig for at bo, er et forbrugsvalg, og place brands sætter symbolske rammer for et sådant forbrug. 4

5 Et steds brand er på en gang en varedeklaration og en vision, skriver Søren Buhl Pedersen, Christian Tangkjær og Anders Linde-Laursen i artiklen Mellem postkort og politisk strategi branding af nationer, regioner og byer, hvori de argumenterer for, at place branding opererer i en dobbelthed, der kan karakteriseres ved at adskille begreberne branding og bordering : ( ) branding, der organiserer territoriet gennem en symbolsk repræsentation i forhold til en kommerciel markedslogik med sigte på at byde velkommen og invitere til deltagelse, og den anden bordering, der forsøger at markere og reproducere grænser for territoriet og de institutionelle former som allerede er etableret i territoriet. (Pedersen m.fl. 2003: 16) Svendborg vælger med Cittaslowstrategien, hvad man kunne kalde et antibrand, men det er jo netop lige så vel et brand, som når Odense udnævner sig selv til Danmarks kreative by eller Danmarks cykelby, eventyrby eller legeby, Fredericia som Danmarks børneby, Vejle som mikropolzone osv. Cittaslow-Svendborg tilbyder på en gang det gode liv og det gode brand, hvor man som beboer eller tilflytter både køber tryghed, sundhed, glæde og nydelse og med i købet får rammerne for at skabe sig en cool og trendy identitet. Men spørgsmålet er, om man i Svendborg har gjort sig klart, hvem man egentlig profilerer og markedsfører sig i forhold til? Et blik på andre eksempler på city branding og de markedsføringsstrategier, der knyttes hertil, viser, at man typisk lægger en strategi, der overskrider det lokale og regionale perspektiv: Således vælger Vejle betegnelsen mikropolzone for at positionere sig i forhold til metropolen og varsler, at byen vil være synlig fra månen i kraft af noget så bemærkelsesværdigt som et isbjerg. Fredericia annoncerer på bybusserne i København med budskabet om, at byen er Danmarks bedste børneby. Og hvor provinsbyerne profilerer sig i og i forhold til hovedstaden, positionerer København sig internationalt: På Wonderful Copenhagens hjemmeside udråber man byen som (nomineret til) Europas miljøhovedstad og som en af Europas førende hovedstæder inden for gastronomi. Pointen i denne sammenhæng er, at hvor markedsføringsstrategierne nødvendigvis skal ud over hjemmemarkedet for at få effekt, så tyder meget på, at Cittaslow ikke i nævneværdig grad har givet Svendborg pressedækning uden for Fyn, hvilket peger på en svaghed i branding-strategien. Jeg vil afsluttende se på, om der ligger nogle indbyggede problemer i Svendborgs budskaber om Cittaslow, og om ændringer i kommunikationsstrategier og formidlingspraksis kunne føre til større gennemslagskraft. 5. Sneglen som brand Som en del af Cittaslowidentiteten har Svendborg taget et gennemgående visuelt symbol til sig, nemlig Cittaslowbevægelsens fælles logo, den enkle, orangefarvede snegl. Sneglehuset har form som en rund, organisk spiral, den har fremadrettede følehorn, og på sneglehusets runding er en by afbildet i form af et antal tæt placerede huse i for- 5

6 skellige højder. Sneglen er umiddelbart et godt og letforståeligt symbol. Spiralformen peger på bevægelse og udvikling, følehornene ligner antenner og konnoterer udsyn og opmærksomhed. Og i kraft af sine sindige bevægelser passer sneglen indlysende godt til en Cittaslow. Men samtidig kunne man, med oplevelses- og transformationsøkonomien in mente, overveje, om netop denne entydighed er et problem, fordi snegleimaget ikke umiddelbart tilfører byen hverken den dimension af oplevelse i form af udvikling og viden, som Jantzen og Vetner taler om, eller den (selv)ironiske distance, som bl.a. Pedersen, Tangkjær og Linde-Laursen efterlyser: Den form som budskabet har, foregiver at repræsentere stedet, men reelt er formen alene til for at tiltrække opmærksomhed om budskabet at stedet er så meget mere end reklamen er i stand til at rumme. (Pedersen m.fl. 2003: 10) og videre, at Stedet skal ( ) kunne etablere en distance til sig selv, som balancerer mellem ironi og sentimentalitet. (Pedersen m.fl. 2003: 22). Cittaslowsneglen fremtræder ikke (selv)ironisk, og der er ikke meget oplevelsesværdi eller transformationspotentiale i en snegl. Tværtimod har sneglen den særlige egenskab, at den kan sove i flere år ad gangen og desuden glide hen over knivskarpe kanter uden at komme til skade overhovedet, hvilket næppe kan siges at være egenskaber, der arbejder med i forhold til et dynamisk og vitalt citybrand. 5 I modsætning til sneglelogoet har selve begrebet Cittaslow en påfaldende modsætning indskrevet i sig: by, der i hvert fald i moderne forstand konnoterer bevægelse og dynamik, over for langsom. Samtidig med at være et ord, der er sammensat af to forskellige nationalsprog, er det i stilistisk forstand et oxymoron, der ligesom udtrykket skynd dig langsomt er paradoksalt og i den forstand stiller spørgsmålstegn ved sig selv. Således kan man sige, at det internationalt begribelige udtryk, Cittaslow, rummer en distance til sig selv, som er anvendeligt til et citybrand. Hvis Svendborg skal begå sig i transformationsøkonomiens æra som Cittaslow, vil det nok være hensigtsmæssigt med mere fokus på muligheden for forandring end på langsommelighed, ligesom bruddet eller det overraskende, som er en del af oplevelsens væsen, kunne profileres tydeligere i materialet. Ligeledes må det overvejes, om de byer, som Svendborg i kraft af Cittaslownetværket co-brander med, er hensigtsmæssige i forhold til det brand, som byen ønsker sig, eller om man skal stille større krav til sig selv og de andre i samarbejdet, f.eks. i forhold til fælles branding-strategier. 6. Cittaslow som co-branding I forbindelse med det store H.C. Andersen-jubilæum i 2005 var co-branding valgt som en central del af markedsføringsstrategien, og det forløb ikke uden problemer. 6

7 Cittaslow, som internationalt netværk, kan i nogen grad forstås som co-branding, og spørgsmålet er, om man i denne sammenhæng kan drage nytte af erfaringerne fra HCA Begrebet co-branding dækker over den praksis, at to eller flere i forvejen kendte (virksomheds-)brands går sammen med det formål at drage fordel af hinandens symbolske betydning, som f.eks. når McDonald s lægger Disneyfigurer i deres børnemenuer. Co-branding kan ifølge Blackett og Boad (1999) antage mange forskellige former, men er karakteriseret ved, at de to parter, der co-brander, har et højt sammenfald af værdier. De foreslår ægteskabet som metafor for samarbejdet mellem to brands : Man udvælger partneren med stor omhu og har store forventninger til forbindelsen. Som i et ægteskab kræver co-branding personlig investering af hver af parterne, og succesen forudsætter, at begge er indstillet på at investere tid og energi i forholdet. Hver af parterne bevarer sin egen identitet, men forventer at få symbolsk og/eller økonomisk merværdi som udbytte af relationen. På den ene side tjener Cittaslowbrandet til at afgrænse Svendborg fra konkurrerende byer, på den anden side sætter Cittaslow i sig selv Svendborg i forbindelse med de andre Cittaslowbyer; det er på en gang branding og co-branding. Så spørgsmålet er, om det er så fordelagtigt for Svendborgs brand, hvis man sammenligner Svendborgs relation til en af de andre byer i den internationale Cittaslowbevægelse med et (arrangeret) ægteskab? Støtter det identiteten hos beboeren og muligheden for at transformere sig til et bedre menneske? Styrker det byens brand som cool? Læren fra HCA 2005-fejringen var, at man skal passe på, hvem man indgår den type alliancer med. Markedsføringen af HCA-2005 var i vid udstrækning baseret på co-branding, bl.a. med et stort antal inden- og udenlandske ambassadører. Men det viste sig at være ufordelagtigt for HCA-fonden at co-brande med nok så kendte kunstnere eller sportsfolk, hvis det blev kendt, at de ikke delte værdigrundlag med fonden, f.eks. i forhold til velgørenhed, eller hvis det blev afsløret, at ambassadørerne ikke i tilstrækkelig grad kunne demonstrere indsigt i danske forhold eller i Andersens forfatterskab. HCA-fonden gennemførte en for så vidt vellykket co-branding-strategi, men co-brandede i for høj grad med de forkerte. Eller med for mange, fordi man ikke havde ressourcer til at gå i så nært samarbejde med de mange ambassadører, som et ægteskab kræver (Madsen 2007). Disse problemer, relateret til HCA-fejringen, rejser indirekte forskellige spørgsmål til Svendborgs tilknytning til det internationale Cittaslownetværk: Er netværket for omfattende, således at der, ligesom tilfældet var hos HCA-2005, er for mange alliance partnere? Har Cittaslowbyerne overhovedet til hensigt at interagere, og har man overskud til at pleje relationerne i tilstrækkeligt omfang? Spørgsmålet er også, om de byer, der indgår i Cittaslownetværket, tilfører Svendborgs brand det, man ønsker? Man må som udgangspunkt spørge sig selv, om forbrugeren, i dette tilfælde nuværende og kommende svendborgensere, overhovedet kender de pågældende byer (f.eks. Waldkirsch, Wirsberg, Überlingen eller Schwartzenbruch i Tyskland)? Sammenfattende kan det siges, at Svendborg bør overveje, hvordan man mest hensigtsmæssigt indgår i det 7

8 internationale Cittaslownetværk, der alt andet lige vil fungere som en co-branding for byen i kraft af Cittaslowbetegnelsen og brugen af logoet. Indtil videre er Svendborg den eneste Cittaslow i Danmark, men det er også et væsentligt spørgsmål, hvad der sker med brandet, hvis der kommer flere danske Cittaslowbyer? For den danske forbruger vil brandet Svendborg uundgåeligt tage farve af de danske byer, der fremover kommer til at bruge Cittaslowbetegnelsen. Hvis Svendborg vil profitere markedsføringsmæssigt af at være blevet Cittaslow, må man, som Pedersen m.fl. (2003) påpeger, søge efter at tegne et billede af sig selv som et sted, der er mere end reklamen : en by, der ikke bare er et glittet og stiliseret billede af mennesker, der har fundet den eneste rigtige måde at leve på, eller et lukket bysamfund, som har alle de rigtige svar på forhånd. Snarere skulle Svendborg som Cittaslow fremstå som en by, der er åben for forandringer og overraskelser, en by, der er befolket af vitale, dynamiske spørgende og søgende mennesker, og som er åben for endnu flere. Noter 1. Pjecen: Mere mellem øerne Svendborg Danmarks første Cittaslow. 2. Pjecen: Mere mellem øerne Svendborg Danmarks første Cittaslow Pjecen: Mere mellem øerne Svendborg Danmarks første Cittaslow. 5. Litteratur Blackett, T. & Boad, B. (red.) (1999): Co-Branding. The Science of Alliance. Basingstoke, Macmillian Press Ltd. Bærenholdt, Jørgen Ole og Sundbo, Jon (2007): Oplevelsesøkonomi produktion, forbrug, kultur. 1. udgave, Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur. Böhme, Gernot (1995): Atmosphäre. Essays zur neuen Ästhetik. Suhrkamp. Due, Brian (2006): Er anti-brand brandet en umulighed?. dk/default.asp?articleid=12494 Florida, Richard (2005): Den kreative klasse: og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv. Århus, Klim. Gumbrecht, Hans Ulrich (2004): Production of Presence: what meaning cannot convey. Stanford University Press, California. Heath, Joseph & Potter, Andrew (2006): Rebel. Modkultur som globalt brand. Århus, Husets forlag. Klein, Naomi (2002): No Logo: mærkerne, magten, modstanden. Århus, Klim. 8

9 Lund, Nielsen, Porse, Goldschmidt, Dahl & Martinsen (2005): Følelsesfabrikken Oplevelsesøkonomi på dansk. 1. udgave. 1. oplag, København, Børsens Forlag A/S. Madsen, Karen Hvidtfeldt (2007): Co-branding som kommunikationsstrategi i Johs. Nørregaard Frandsen (red.): Nu skulle vi høre! Sammenfatning og analyser af H.C. Andersen Odense, Syddansk Universitetsforlag. Morsing, Mette (2003): Corporate Branding Basics. asp?articleid=5302 Pedersen, S. B., Tangkjær, C. og Linde-Laursen, A. (2003): Mellem postkort og politisk strategi branding af nationer, regioner og byer. CBS. Pine, Joseph & Gilmore, James (1999): The Experience Economy Work is Theatre and Every Business a Stage. Boston, Harvard business School Press. Schulze, Gerhard (2000): Die Erlebnisgesellschaft. Kultursoziologie der Gegenwart. Frankfurt/New York, Campus Verlag. 9

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen - Artiklen er en kort indføring i centrale modeller baseret på Oplevelsesøkonomi, (2010), af Jan Halberg Madsen, udgivet på forlaget Systime, ISBN: 8761626147 -

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi

EXPERIENCE DESIGN. Strategisk oplevelsesøkonomi Strategisk oplevelsesøkonomi Eventets DNA (Have 2004 via Lyck 2008) Oplevelseskompas (Lund 2005) Flow i oplevelsen (Csikszentmihalyi 1975) The Four Realms of an Experience (Pine & Gilmore 1999) Flow Four

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse Nykøbing F., Roskilde, Svendborg, Horsens Jon Sundbo RUC/CEUS Kan danske byer skabe vækst gennem den kreative klasse og oplevelsesøkonomi?

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

VERDENS BEDSTE NYHEDER

VERDENS BEDSTE NYHEDER Idekatalog for VERDENS BEDSTE NYHEDER Hjælp os med at give Verdens Bedste Nyheder til danskerne! Verdens Bedste Nyheders formål er at fortælle om de fremskridt, der sker hver dag i udviklingslandene. Derfor

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her

Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her Ifølge en artikel i amerikanske Journal of Corporate Leadership som K2 Search har taget del i vedrørende forandringer for rekrutteringsbranchen

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Branding og strategisk kommunikation

Branding og strategisk kommunikation Derfor står jeg her Branding og strategisk kommunikation Workshop Kirkernes Mediedag Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 25. januar 2014 KOMMUNIKATØR Cand.comm., kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Strategisk kommunikation for foreninger

Strategisk kommunikation for foreninger Strategisk kommunikation for foreninger ERFA-netværk Friluftsrådet Kommunikationsrådgiver Michael Trinskjær 30. april 2013 Kommunikationsrådgiver; direktør Aspekta A/S Ekstern lektor på Copenhagen Business

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014

Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Kunden i Fokus INVITATION

Kunden i Fokus INVITATION KLIMADEBAT Kunden i Fokus INVITATION DBDH Årsmøde 1. afdeling: Cool it or Too Cool? 2. afdeling: Kunden i Fokus - Design Thinking og CSR som løftestang København, 25. august 2011 DBDH inviterer til åbent

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Personlig branding og netværk Peter Horn Peter Horn & Co.

Personlig branding og netværk Peter Horn Peter Horn & Co. Personlig branding og netværk Peter Horn Peter Horn & Co. Magasinet Ejendom 15. September 2011 Peter Horn & Co. 2011 Peter Horn Ledelsesrådgiver og direktør for Peter Horn & Co. Aps. (www.peterhorn.dk).

Læs mere

Et uddannelsesforløb i vækst for kreative iværksættere. Leg en idé. Brand It Brand You Brand Us. Du ser det på bundlinjen

Et uddannelsesforløb i vækst for kreative iværksættere. Leg en idé. Brand It Brand You Brand Us. Du ser det på bundlinjen Et uddannelsesforløb i vækst for kreative iværksættere Brand It Brand You Brand Us Leg en idé Du ser det på bundlinjen Idé Feedback Brilliance Fremtidsfabrikken Sydfyn tilbyder Boost., der er et uddannelsesforløb

Læs mere

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom?

Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Vi siger, at kultur og fritid er guld værd. Hvad siger en skridsikker økonom? Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Oplæg på

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1

7 effektive tips. www.marketingondemand.dk / 1 7 effektive tips TIL MARKEDSFØRING AF IT OG TEKNIK / 1 Kære læser Denne e-guide er til dig, der ønsker at optimere din virksomheds markedsføring og sælge (endnu) mere. Omdrejningspunktet er markedsføring

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Energiskabere. Energiskabere

Energiskabere. Energiskabere Energi er vigtigere end arbejdstimer Hans Mikkelsen, adjungeret professor, Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet Pernille Eskerod, lektor, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7 Karrieremesser 2009 To undersøgelser af CA a-kasse Februar og marts 2009 1/7 Hovedresultater På messe for at få job Mere end 3 ud af 4 studerende deltog på messen for at få et overblik over deres fremtidige

Læs mere

LinkedIn for professsionelle

LinkedIn for professsionelle LinkedIn for professsionelle Salg, markedsføring, rekruttering og networking Dato: august 2012 Ole Bach Andersen 53% af LinkedIns omsætning er salg af rekrutterings- og employer branding-løsninger 27%

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

KALMER & HVASS A R K I T E K T E R Design by Research

KALMER & HVASS A R K I T E K T E R Design by Research Hvad gør de i Republikken, LYNfabrikken, the Hub og Spinderihallerne? //INDHOLD /Hvem er de? /Brugerne /Optagelse /Faciliteter /Aktiviteter /Identitet /Hvad kendetegner et vellykket iværksætterhus? /HVEM

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere