Svendborg garanteret uden oplevelser?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Svendborg garanteret uden oplevelser?"

Transkript

1 Svendborg garanteret uden oplevelser? City branding, anti-branding og co-branding Karen Hvidtfeldt Madsen, lektor, Syddansk Universitet, Odense Mere mellem øerne er den tvetydige titel på en pjece, som Svendborg har udsendt for at profilere sig som Cittaslow. Cittaslow betyder langsom by og begrebet er opstået i forlængelse af den italienske slow food-bevægelse omkring årtusindskiftet. Siden har Cittaslow udviklet sig til et internationalt netværk af mellemstore provinsbyer. Svendborg ønsker gennem sin tilknytning til Cittaslowbevægelsen at fremstå som et intelligent (fra)valg; et sted, hvor man kan man leve i sit eget tempo: Sydfyn er kontrasten til storbyens opskruede tempo. Jeg nyder at have tid til at gå morgentur i skoven og fremstille mine egne fårepølser, udtaler f.eks. kreativ direktør Mette Marie Stender i folderen, hvor Cittaslow kædes sammen med begreber som menneskelighed, bæredygtig udvikling og det gode liv. 1 Skynd dig langsomt lyder den paradoksale opfordring fra Svendborg, der har taget den internationale Cittaslowbevægelses snegl til sig som nyt logo. 1. Svendborg glokalt Svendborgs Cittaslowprojekt er således på en gang lokalt og internationalt forankret. Som Cittaslow tager Svendborg udgangspunkt i det helt særlige ved den sydfynske natur: havet, den nydelse og sanselighed, der knytter sig hertil, og det hensigtsmæssige ved at få alle væsentlige behov udfyldt på et og samme sted. På den ene side er der fokus på det enkelte individs behov og på den anden side på de nye fællesskaber, som engagementet i det lokale kan føre med sig. Samtidig er det et internationalt projekt, idet Cittaslow er et netværkssamarbejde mellem et større antal byer i mere end 15 lande verden over, med såvel strukturelle karakteristika som strategiske satsninger tilfælles. Begrebet Glokalisering refererer til et karakteristisk men paradoksalt forhold mellem global homogenisering og lokal heterogenisering: Jo mere kulturen bliver globaliseret, jo større bliver subjektets behov for lokal forankring; det globale subjekt har behov for at høre til og være forankret et konkret sted. Måske kan Cittaslow ligeledes indholdsmæssigt karakteriseres som dobbelt: det oplevelseshungrende globale subjekts længsel efter oplevelsens modsætning: stilhed, ro, kvalitet, tid til fordybelse og eftertanke, i modsætning til den udviklingsorientering, fremdrift og stress, som således tilskrives den senmoderne verden i almindelighed: Vi skal leve livet i respekt for fremtidige 1

2 generationer. Kigge ud over havet mod resten af verden. Hente inspiration og viden til at fastholde og udvikle basis for det gode liv Svendborg i oplevelses- og transformationsøkonomien Begrebet oplevelsesøkonomi er slået igennem i de senere år både i kulturlivet og i samfundsudviklingen i bredere forstand. Umiddelbart kunne det se ud som om, Svendborg med Cittaslowstrategien har valgt det diametralt modsatte, nemlig at profilere sig som en antioplevelsesby, det vil sige som et sted, hvis særkende og kvalitet er, at der ikke sker ret meget. Her er langsommelighed, stilhed og eftertanke i højsædet. Men hvis man ser nærmere på oplevelsesbegrebet, som det aktuelt bliver diskuteret og anvendt i kulturforskningen, så er der faktisk langt hen ad vejen overensstemmelse med Cittaslows målsætning ikke mindst hvis man inddrager begrebet transformationsøkonomi, der er bragt i spil som oplevelsesøkonomiens afløser. Hvis man skulle kortlægge, hvad man kunne kalde oplevelseskulturbegrebets kulturhistorie, synes den aktuelt at kunne inddeles i tre forskellige faser: I den første fase forstås oplevelse først og fremmest som underholdning knyttet til kultur- og underholdningsindustriens stigende fokus på kropslige, sanselige og emotionelle aspekter og effekter, men samtidig på anvendelsen af samme strategier til branding af varer og serviceydelser. Pine og Gilmores sammenligning mellem råvareprisen på kaffe og prisen på den kop kaffe, der serveres på en café, er blevet et klassisk eksempel på den store økonomiske effekt, som oplevelsesfaktoren kan have. Pine og Gilmore skitserer selv oplevelesesøkonomien inden for en række overordnede økonomier (landbrugs-, industriel-, service, oplevelses- og transformationsøkonomi), som delvist eksisterer side om side, men som samtidig betegner en historisk udvikling. Og det er forholdet mellem Pine og Gilmores to sidste økonomier, der kan siges at blive udfordret i en række danske tilgange, der sammen udgør, hvad man kunne kalde oplevelsesbegrebets anden fase. Her defineres oplevelsen som et brud på dagligdagens rutiner og forstås som en emotionel og bevidsthedsmæssig bearbejdning af sanselige indtryk, der (af)bryder vante forestillinger og rutiner og på den måde kan have erfaringsdannende potentiale (Lund m.fl. 2005). En oplevelse defineres ifølge Jantzen og Vetner som et paradoksalt begreb, der eksisterer i spændingsfeltet mellem det nye og det velkendte, mellem overraskelse og tryghed, spænding og forudsigelighed, stress og ikkestress. Det handler ifølge Jantzen og Vetner om at overskride egne grænser: Den gode eller store oplevelse får vi, når grænserne for vores kropslige eller intellektuelle formåen er blevet udvidet. Den gode oplevelse, påpeger de samtidig, fremmer læring: Via oplevelser bliver viden kropsliggjort. (Jantzen og Vetner in Bærenholdt 2007). Hvor Pine og Gilmore argumenterer for et oplevelsesbegreb, forstået som en økonomisk værdi, der tidligere ikke blev hverken anerkendt eller udnyttet i tilstrækkeligt omfang, læner Jantzen og Vetner sig i høj grad op af Gerhard Schultzes bredere kulturelle kontekstualisering af, hvad en oplevelse er. Hos Schultze relateres den aktuelle 2

3 oplevelsesorientering til den generelle æstetisering af hverdagslivet, som kendetegner de vestlige samfund i efterkrigstiden: Kulturel frisættelse fra tidligere tiders autoritære normer, demokratisering af smagen og en gradvis anerkendelse af ikkeelitære kulturformer. Denne kulturelle frisættelse følges af en usikkerhed i forhold til præferencer og forbrug: Det er frem til i dag blevet stadig mere tydeligt, at vi hver især skal skabe os selv og herunder konstruere en meningsfuld og sammenhængende fortælling om det liv, vi lever, idet der er stadig færre overleverede traditioner at følge. Jagten på disse fortællinger er også en del af oplevelseskulturen. En tredje fase, transformationsøkonomien, der varsles af Pine og Gilmore i deres The Experience Economy Work is Theatre and Every Business a Stage (1999), ligger i klar forlængelse heraf. Her forstås oplevelse ikke som underholdning, men netop som rammer for erkendelse, identitetskonstruktion og forandring: With transformations, the economic offering of a company is the individual person or company changed as the result of what the company does. With transformations, the customer is the product! The individual buyer of the transformation essentially says, change me (Pine & Gilmore 1999). Kunden skal ikke alene have en god oplevelse, men transformeres til et bedre menneske undervejs, siger direktøren for Experimentarium i København, Asger Høegh: You visit Experimentarium to transform your self into a better person on the road to realize your self. 3 Forestillingen om, at Svendborg skal give indbyggerne mulighed for at forvandle sig til bedre mennesker, der lever det gode liv, peger direkte ind i definitionen af transformationsøkonomien i kraft af stikord som menneskelighed, balance og omtanke og Svendborgs særlige fokus på det maritime, det sunde og det kreative liv ; En Cittaslow skaber rammerne for det gode liv. 4 Ligeledes knytter byens markante fokus på sundhed igennem bevægelse, naturdyrkelse samt rå- og fødevarekvalitet an til et øget fokus på kroplighed og sanselighed, der er i tråd med den aktuelle forståelse af oplevelsen og dens betydning. 3. Cittaslow som anti-brand Idet Svendborg i kraft af sin Cittaslowstatus vil udmærke og adskille sig i kraft af menneskelighed og ansvarlighed, fremstår Cittaslow i udgangspunktet som en protest eller en modkultur i forhold til den senmoderne samfundsudvikling i bred forstand. Den canadiske journalist Naomi Klein foretager i sin efterhånden vidt berømmede bog No Logo en politisk protest i forhold til forbrugersamfundet og karakteriserer sin kritik i fire adskilte slagord. No space refererer til en generel privatisering af det offentlige rum, idet en række globale mærkevarer (f.eks. Coca Cola, McDonald s, Nike) synes at være overalt, ikke bare i form af varetilbud og reklamer men også som sponsorer af alt fra events til legepladser og undervisningsmaterialer. No choice henviser til den globale homogenisering af varer og kulturformer: at man kan få den samme type burgermeal over hele kloden og se de samme spillefilm overalt. Under overskriften No 3

4 jobs argumenterer Klein for, at virksomheder svigter deres ansvar over for de ansatte, idet de forpligtende ansættelsesformer i stadig større grad afløses af kontrakt- og freelancerelationer, og hun anklager virksomhedernes outsourcing af arbejdspladser for at føre til skånselsløs udnyttelse af arbejderne i den tredje verden. Cittaslow kan ligesom No logo forstås som en protest. Man kan se Cittaslow som en kamp for at genvinde space og choice, dvs. generobre territorium fra mærkerne til menneskene i kraft af bevægelsens eksplicit humanitære og miljø- og klimabevidste fokus. Men samtidig er det paradoksalt, som påpeget af Andrew Potter og Joseph Heath i bogen Rebel. Modkultur som globalt brand, at no logo-bevægelsen jo også selv er et brand, idet det at være modkultur må forstås som en del af forbrugerkulturens dialektik. Således er Kleins No Logo selv en international bestseller, og således er også modkulturen kapitaliseret, argumenterer Potter og Heath. Antikapitalisterne har deres egne moderigtige uniformeringer, og forbrugeren brander sig, hvad enten det er som mainstream eller som oprører (Potter & Heath 2006: 220). Den kreative klasse, som man kan bryste sig af at have så store andele af i Svendborg, er en vigtig del af byens befolkning, fordi det at være cool er vigtigt. At være cool er det dominerende udtryk for en kulturel position, der skiftevis denoteres som skæv, alternativ og hip. Når man er cool, skiller man sig ud, men det er vanskeligt både at opnå og at fastholde denne eftertragtede status. At være cool er som moden: Det spreder sig som en virus og er under konstant forandring (Potter & Heath 2006: 225). Men samtidig er det væsentligt at indse, påpeger Potter og Heath, at kapitalismens dominans ikke trues af de coole : den kreative klasse. Mod- og antikulturen er således ikke en reel trussel mod den eksisterende kultur. Et modbrand giver kun mening som kontrast til det eksisterende, og Svendborg som Cittaslow kan derfor hverken forstås eller realiseres uden opmærksomhed på de byer, som man gennem Cittaslowstrategien forsøger at gå i konkurrence med. 4. Cittaslow som citybrand Cittaslow er også et led i Svendborgs branding- og markedsføringsstrategi. Provinsbyer af enhver art har i disse år travlt med at overgå hinanden i city branding med det formål at positionere byen i forhold til andre byer og fange nuværende og potentielle indbyggere, erhvervsliv og turisters opmærksomhed. Fænomenet branding er ikke nyt, men nyt er alligevel det omfang, hvori branding i dag er udtalt på en række forskellige niveauer: Hvert enkelt individ brander sig selv (ikke bare medieog popstjerner, men også ganske almindelige mennesker, f.eks. på Facebook), varer, virksomheder (corporate branding), organisationer og steder: nationer, regioner, byer (place branding). Steder og lokaliteter må i denne sammenhæng forstås som varer, der udbyder sig selv til salg for at tiltrække kunder. Hvor man vælger at holde ferie eller beslutter sig for at bo, er et forbrugsvalg, og place brands sætter symbolske rammer for et sådant forbrug. 4

5 Et steds brand er på en gang en varedeklaration og en vision, skriver Søren Buhl Pedersen, Christian Tangkjær og Anders Linde-Laursen i artiklen Mellem postkort og politisk strategi branding af nationer, regioner og byer, hvori de argumenterer for, at place branding opererer i en dobbelthed, der kan karakteriseres ved at adskille begreberne branding og bordering : ( ) branding, der organiserer territoriet gennem en symbolsk repræsentation i forhold til en kommerciel markedslogik med sigte på at byde velkommen og invitere til deltagelse, og den anden bordering, der forsøger at markere og reproducere grænser for territoriet og de institutionelle former som allerede er etableret i territoriet. (Pedersen m.fl. 2003: 16) Svendborg vælger med Cittaslowstrategien, hvad man kunne kalde et antibrand, men det er jo netop lige så vel et brand, som når Odense udnævner sig selv til Danmarks kreative by eller Danmarks cykelby, eventyrby eller legeby, Fredericia som Danmarks børneby, Vejle som mikropolzone osv. Cittaslow-Svendborg tilbyder på en gang det gode liv og det gode brand, hvor man som beboer eller tilflytter både køber tryghed, sundhed, glæde og nydelse og med i købet får rammerne for at skabe sig en cool og trendy identitet. Men spørgsmålet er, om man i Svendborg har gjort sig klart, hvem man egentlig profilerer og markedsfører sig i forhold til? Et blik på andre eksempler på city branding og de markedsføringsstrategier, der knyttes hertil, viser, at man typisk lægger en strategi, der overskrider det lokale og regionale perspektiv: Således vælger Vejle betegnelsen mikropolzone for at positionere sig i forhold til metropolen og varsler, at byen vil være synlig fra månen i kraft af noget så bemærkelsesværdigt som et isbjerg. Fredericia annoncerer på bybusserne i København med budskabet om, at byen er Danmarks bedste børneby. Og hvor provinsbyerne profilerer sig i og i forhold til hovedstaden, positionerer København sig internationalt: På Wonderful Copenhagens hjemmeside udråber man byen som (nomineret til) Europas miljøhovedstad og som en af Europas førende hovedstæder inden for gastronomi. Pointen i denne sammenhæng er, at hvor markedsføringsstrategierne nødvendigvis skal ud over hjemmemarkedet for at få effekt, så tyder meget på, at Cittaslow ikke i nævneværdig grad har givet Svendborg pressedækning uden for Fyn, hvilket peger på en svaghed i branding-strategien. Jeg vil afsluttende se på, om der ligger nogle indbyggede problemer i Svendborgs budskaber om Cittaslow, og om ændringer i kommunikationsstrategier og formidlingspraksis kunne føre til større gennemslagskraft. 5. Sneglen som brand Som en del af Cittaslowidentiteten har Svendborg taget et gennemgående visuelt symbol til sig, nemlig Cittaslowbevægelsens fælles logo, den enkle, orangefarvede snegl. Sneglehuset har form som en rund, organisk spiral, den har fremadrettede følehorn, og på sneglehusets runding er en by afbildet i form af et antal tæt placerede huse i for- 5

6 skellige højder. Sneglen er umiddelbart et godt og letforståeligt symbol. Spiralformen peger på bevægelse og udvikling, følehornene ligner antenner og konnoterer udsyn og opmærksomhed. Og i kraft af sine sindige bevægelser passer sneglen indlysende godt til en Cittaslow. Men samtidig kunne man, med oplevelses- og transformationsøkonomien in mente, overveje, om netop denne entydighed er et problem, fordi snegleimaget ikke umiddelbart tilfører byen hverken den dimension af oplevelse i form af udvikling og viden, som Jantzen og Vetner taler om, eller den (selv)ironiske distance, som bl.a. Pedersen, Tangkjær og Linde-Laursen efterlyser: Den form som budskabet har, foregiver at repræsentere stedet, men reelt er formen alene til for at tiltrække opmærksomhed om budskabet at stedet er så meget mere end reklamen er i stand til at rumme. (Pedersen m.fl. 2003: 10) og videre, at Stedet skal ( ) kunne etablere en distance til sig selv, som balancerer mellem ironi og sentimentalitet. (Pedersen m.fl. 2003: 22). Cittaslowsneglen fremtræder ikke (selv)ironisk, og der er ikke meget oplevelsesværdi eller transformationspotentiale i en snegl. Tværtimod har sneglen den særlige egenskab, at den kan sove i flere år ad gangen og desuden glide hen over knivskarpe kanter uden at komme til skade overhovedet, hvilket næppe kan siges at være egenskaber, der arbejder med i forhold til et dynamisk og vitalt citybrand. 5 I modsætning til sneglelogoet har selve begrebet Cittaslow en påfaldende modsætning indskrevet i sig: by, der i hvert fald i moderne forstand konnoterer bevægelse og dynamik, over for langsom. Samtidig med at være et ord, der er sammensat af to forskellige nationalsprog, er det i stilistisk forstand et oxymoron, der ligesom udtrykket skynd dig langsomt er paradoksalt og i den forstand stiller spørgsmålstegn ved sig selv. Således kan man sige, at det internationalt begribelige udtryk, Cittaslow, rummer en distance til sig selv, som er anvendeligt til et citybrand. Hvis Svendborg skal begå sig i transformationsøkonomiens æra som Cittaslow, vil det nok være hensigtsmæssigt med mere fokus på muligheden for forandring end på langsommelighed, ligesom bruddet eller det overraskende, som er en del af oplevelsens væsen, kunne profileres tydeligere i materialet. Ligeledes må det overvejes, om de byer, som Svendborg i kraft af Cittaslownetværket co-brander med, er hensigtsmæssige i forhold til det brand, som byen ønsker sig, eller om man skal stille større krav til sig selv og de andre i samarbejdet, f.eks. i forhold til fælles branding-strategier. 6. Cittaslow som co-branding I forbindelse med det store H.C. Andersen-jubilæum i 2005 var co-branding valgt som en central del af markedsføringsstrategien, og det forløb ikke uden problemer. 6

7 Cittaslow, som internationalt netværk, kan i nogen grad forstås som co-branding, og spørgsmålet er, om man i denne sammenhæng kan drage nytte af erfaringerne fra HCA Begrebet co-branding dækker over den praksis, at to eller flere i forvejen kendte (virksomheds-)brands går sammen med det formål at drage fordel af hinandens symbolske betydning, som f.eks. når McDonald s lægger Disneyfigurer i deres børnemenuer. Co-branding kan ifølge Blackett og Boad (1999) antage mange forskellige former, men er karakteriseret ved, at de to parter, der co-brander, har et højt sammenfald af værdier. De foreslår ægteskabet som metafor for samarbejdet mellem to brands : Man udvælger partneren med stor omhu og har store forventninger til forbindelsen. Som i et ægteskab kræver co-branding personlig investering af hver af parterne, og succesen forudsætter, at begge er indstillet på at investere tid og energi i forholdet. Hver af parterne bevarer sin egen identitet, men forventer at få symbolsk og/eller økonomisk merværdi som udbytte af relationen. På den ene side tjener Cittaslowbrandet til at afgrænse Svendborg fra konkurrerende byer, på den anden side sætter Cittaslow i sig selv Svendborg i forbindelse med de andre Cittaslowbyer; det er på en gang branding og co-branding. Så spørgsmålet er, om det er så fordelagtigt for Svendborgs brand, hvis man sammenligner Svendborgs relation til en af de andre byer i den internationale Cittaslowbevægelse med et (arrangeret) ægteskab? Støtter det identiteten hos beboeren og muligheden for at transformere sig til et bedre menneske? Styrker det byens brand som cool? Læren fra HCA 2005-fejringen var, at man skal passe på, hvem man indgår den type alliancer med. Markedsføringen af HCA-2005 var i vid udstrækning baseret på co-branding, bl.a. med et stort antal inden- og udenlandske ambassadører. Men det viste sig at være ufordelagtigt for HCA-fonden at co-brande med nok så kendte kunstnere eller sportsfolk, hvis det blev kendt, at de ikke delte værdigrundlag med fonden, f.eks. i forhold til velgørenhed, eller hvis det blev afsløret, at ambassadørerne ikke i tilstrækkelig grad kunne demonstrere indsigt i danske forhold eller i Andersens forfatterskab. HCA-fonden gennemførte en for så vidt vellykket co-branding-strategi, men co-brandede i for høj grad med de forkerte. Eller med for mange, fordi man ikke havde ressourcer til at gå i så nært samarbejde med de mange ambassadører, som et ægteskab kræver (Madsen 2007). Disse problemer, relateret til HCA-fejringen, rejser indirekte forskellige spørgsmål til Svendborgs tilknytning til det internationale Cittaslownetværk: Er netværket for omfattende, således at der, ligesom tilfældet var hos HCA-2005, er for mange alliance partnere? Har Cittaslowbyerne overhovedet til hensigt at interagere, og har man overskud til at pleje relationerne i tilstrækkeligt omfang? Spørgsmålet er også, om de byer, der indgår i Cittaslownetværket, tilfører Svendborgs brand det, man ønsker? Man må som udgangspunkt spørge sig selv, om forbrugeren, i dette tilfælde nuværende og kommende svendborgensere, overhovedet kender de pågældende byer (f.eks. Waldkirsch, Wirsberg, Überlingen eller Schwartzenbruch i Tyskland)? Sammenfattende kan det siges, at Svendborg bør overveje, hvordan man mest hensigtsmæssigt indgår i det 7

8 internationale Cittaslownetværk, der alt andet lige vil fungere som en co-branding for byen i kraft af Cittaslowbetegnelsen og brugen af logoet. Indtil videre er Svendborg den eneste Cittaslow i Danmark, men det er også et væsentligt spørgsmål, hvad der sker med brandet, hvis der kommer flere danske Cittaslowbyer? For den danske forbruger vil brandet Svendborg uundgåeligt tage farve af de danske byer, der fremover kommer til at bruge Cittaslowbetegnelsen. Hvis Svendborg vil profitere markedsføringsmæssigt af at være blevet Cittaslow, må man, som Pedersen m.fl. (2003) påpeger, søge efter at tegne et billede af sig selv som et sted, der er mere end reklamen : en by, der ikke bare er et glittet og stiliseret billede af mennesker, der har fundet den eneste rigtige måde at leve på, eller et lukket bysamfund, som har alle de rigtige svar på forhånd. Snarere skulle Svendborg som Cittaslow fremstå som en by, der er åben for forandringer og overraskelser, en by, der er befolket af vitale, dynamiske spørgende og søgende mennesker, og som er åben for endnu flere. Noter 1. Pjecen: Mere mellem øerne Svendborg Danmarks første Cittaslow. 2. Pjecen: Mere mellem øerne Svendborg Danmarks første Cittaslow Pjecen: Mere mellem øerne Svendborg Danmarks første Cittaslow. 5. Litteratur Blackett, T. & Boad, B. (red.) (1999): Co-Branding. The Science of Alliance. Basingstoke, Macmillian Press Ltd. Bærenholdt, Jørgen Ole og Sundbo, Jon (2007): Oplevelsesøkonomi produktion, forbrug, kultur. 1. udgave, Frederiksberg, Forlaget Samfundslitteratur. Böhme, Gernot (1995): Atmosphäre. Essays zur neuen Ästhetik. Suhrkamp. Due, Brian (2006): Er anti-brand brandet en umulighed?. dk/default.asp?articleid=12494 Florida, Richard (2005): Den kreative klasse: og hvordan den forandrer arbejde, fritid, samfund og hverdagsliv. Århus, Klim. Gumbrecht, Hans Ulrich (2004): Production of Presence: what meaning cannot convey. Stanford University Press, California. Heath, Joseph & Potter, Andrew (2006): Rebel. Modkultur som globalt brand. Århus, Husets forlag. Klein, Naomi (2002): No Logo: mærkerne, magten, modstanden. Århus, Klim. 8

9 Lund, Nielsen, Porse, Goldschmidt, Dahl & Martinsen (2005): Følelsesfabrikken Oplevelsesøkonomi på dansk. 1. udgave. 1. oplag, København, Børsens Forlag A/S. Madsen, Karen Hvidtfeldt (2007): Co-branding som kommunikationsstrategi i Johs. Nørregaard Frandsen (red.): Nu skulle vi høre! Sammenfatning og analyser af H.C. Andersen Odense, Syddansk Universitetsforlag. Morsing, Mette (2003): Corporate Branding Basics. asp?articleid=5302 Pedersen, S. B., Tangkjær, C. og Linde-Laursen, A. (2003): Mellem postkort og politisk strategi branding af nationer, regioner og byer. CBS. Pine, Joseph & Gilmore, James (1999): The Experience Economy Work is Theatre and Every Business a Stage. Boston, Harvard business School Press. Schulze, Gerhard (2000): Die Erlebnisgesellschaft. Kultursoziologie der Gegenwart. Frankfurt/New York, Campus Verlag. 9

Biblioteker i oplevelsesøkonomien

Biblioteker i oplevelsesøkonomien Biblioteker i oplevelsesøkonomien Dorte Skot-Hansen Statsbiblioteket i Århus, maj 2007 Indhold Kulturpolitiske tendenser Oplevelse som omdrejningspunkt Hvad er oplevelsesøkonomi? Oplevelse som strategisk

Læs mere

Invitation til SYMPOSIUM

Invitation til SYMPOSIUM Invitation til SYMPOSIUM Bykvalitet og livskvalitet i mellemstore danske kommuner Den 5. og 6. marts 2009 på Naturama i Svendborg For forskere, planlæggere og andre kommunale udviklingsaktører Skynd dig

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Service-, viden- og oplevelsessamfundet

Service-, viden- og oplevelsessamfundet KAPITEL 1 Service-, viden- og oplevelsessamfundet Den berømte danske forfatter Hans Christian Andersen sagde: At rejse er at leve. Hvad var egentlig meningen med dette? Han mente, at hvis man rejser ud

Læs mere

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen

Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen Oplevelsesøkonomi Af Jan Halberg Madsen - Artiklen er en kort indføring i centrale modeller baseret på Oplevelsesøkonomi, (2010), af Jan Halberg Madsen, udgivet på forlaget Systime, ISBN: 8761626147 -

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet

Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet Forslag til en regional filmfond i hovedstadsområdet - Organisation, administration, forretningsmodel og finansiering København d. 28. juni 2011 Oplægget er skrevet af filmfondsarbejdsgruppen som består

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Sammen om nødvendige forandringer Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014 Program 18.30 Velkommen 18.40 Boligmarkedet uden for de større byer - yderområdernes udfordringer Thorkild

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til:

Formålet med kurset i strategisk kommunikation er at gøre de studerende i stand til: KI&K2: Strategisk kommunikation, (2. kursusperiode: 8.10.-9.11.) Om kurset Fag Undervisningssprog Kommunikation (kombination) Se kursusgange Dansk Kursus starter 09-10-2012 Kursus slutter 10-11-2012 Evaluering

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER

ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER ARTIKEL AF KATHRINE WEICKER TIL DEN DANSKE MODEBRANCHE: BRUG JERES FANTASTISKE KREATIVITET TIL AT UDVIKLE FREMTIDSSIKREDE FORRETNINGSMODELLER 64 De kreative erhverv, og herunder modebranchen, er et af

Læs mere

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup

FOKUSGRUPPER. Afrapportering. Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009. Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Branding / Faaborg-Midtfyn Kommune 28.4.2009 FOKUSGRUPPER Afrapportering Bysted A/S Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel +45 39 16 27 00 www.bysted.dk Kontaktperson Adm.dir. Bo Søby Kristensen bsk@bysted.dk

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012

Svendborg. CITTA SLOW Diskussionsoplæg. 12. marts 2012 LEADERSHIP Svendborg CITTA SLOW Diskussionsoplæg Pluss Leadership A/S 12. marts 2012 På baggrund af seminaret for ca. 125 ledere fra Svendborg Kommune den 28. februar 2008 og det forudgående arbejde søges

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

You can have both - International strategi for Københavns Kommune

You can have both - International strategi for Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Bilag 1 You can have both - International strategi for Københavns Kommune 1) Fortællingen om København Det internationale arbejde skal understøtte kommunens fælles fortælling om byen

Læs mere

FÅBORG MIDTFYN KONKURRENTANALYSE 19.01.2009 LANGELAND: "Vores Ø" SVENDBORG: "Cittaslow mere mellem øerne" ODENSE: "At lege er at leve" (bruges perifært) ASSENS: "Mulighedernes land" Nyborg: "De bedste

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

VISION. Ringsted - midt i mulighederne

VISION. Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne VISION Ringsted - midt i mulighederne Ringsted - nærhed, medansvar, medbestemmelse og mangfoldighed I Ringsted er vi midt i et fællesskab, hvor vi løfter i flok, udvikler

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle

Elisabeth Dreier Stridsgyden 17, Allested-Vejle 5672 Broby allestedvejle@yahoo.com Aktionsgruppen Allested-Vejle Navn Adresse By E-mail Repræsenterer du et udvalg, forening, råd eller bestyrelse? Hvilket fagområde vil du indgive hørinssvar til? Høringssvar - skriv eller kopier dit/jeres høringssvar ind her Vi vil

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Autenticitet. Af Jan Halberg Madsen

Autenticitet. Af Jan Halberg Madsen Autenticitet Af Jan Halberg Madsen Pine og Gilmores bog Authenticity what the consumers really want fra 2007 er en opfølgning på The Experience Economy. Forfatterne beskæftiger sig med begrebet ud fra

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Udsatte børn EMNE: Udsatte børn VÆRT: Rose TID: 13.45 STED: 12 DELTAGERE: 7 Inddragelse af forældre Integration og brobygning Frivilligcentre og samarbejde på tværs Grupper for misbrugsbørn + psykiatri Godt samarbejde

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 19. oktober Byprofilering. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. oktober 2010 1. Resume Som en konsekvens af vedtagelsen af Århus Kommunes erhvervsplan Viden til vækst 2010-17-30 besluttede et

Læs mere

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune

Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Internationaliseringsudvalget Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Horsens d. 18. august 2014 NOTAT Status på det internationale arbejde i Horsens Kommune Horsens er en international studieby

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

PARTNERSKABS- PROGRAM

PARTNERSKABS- PROGRAM / PARTNERSKABS- PROGRAM VORES KULTUR HOVEDSTADSÅR BLIVER EN GAME CHANGER I SAM SPILLET MELLEM FORRETNINGSLIVET OG KULTUREN. ADMINISTRERENDE DIREKTØR REBECCA MATTHEWS FONDEN AARHUS 2017. EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD

Læs mere

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008

VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling) ERU alm. del Bilag 304 Offentligt VORES REJSE UDKAST TIL EN FÆLLES RETNING FOR DANSK TURISME VERSION AUGUST 2008 Dette udkast er et dialogoplæg faciliteret af VisitDenmarks

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Designmanual Marts 2015, V3

Designmanual Marts 2015, V3 Designmanual Marts 2015, V3 Skrifttyper/ fonts Titillium Light abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 0123456789 Titillium Semibold abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ

Læs mere

Positiv psykologi og ledelse

Positiv psykologi og ledelse Positiv psykologi og ledelse Lige nu er vi især optaget af Happy high performance En kultur hvor performance og engagement går hånd i Udvikling af styrkebaseret tilgange hånd, til på at en sikre for virksomheden

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund

Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Turistoplevelsen i morgendagens oplevelsessamfund Dansk Turismefremmes turistkonference 19. april 2012 Christian Have Oplevelsesøkonomiens tre ringe Ring 3: Oplevelser i det øvrige erhvervsliv Ring 2:

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

og verden Foto: Vibeke Meyling

og verden Foto: Vibeke Meyling Kommuner 4 og regioner i den verden Foto: Vibeke Meyling udfordringer, muligheder og indsatsområder? Hvordan kan kommuner, byer og lokalområder i fremtiden klare sig bedre i et globaliseret samfund, hvor

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015

VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK. Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 VÆKSTKULTUR PÅ AARHUSIANSK Realdania Erhvervsforum 19. marts 2015 1 2 JO HØJERE UDDANNELSESNIVEAU, DESTO STØRRE VELSTAND. Værdiskabelse i kommunens erhvervsliv, 2007 (i 1000 kr.) 450 400 De byer der vinder,

Læs mere

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo

Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Mening i forandring Direktør Lone Thellesen, Dacapo Nr. 501 tirsdag den 11. november 2014 kl. 12.45 14.00 Relationers betydning for trivsel og forandring Forandringer Relationer Trivsel Forskningsprojekt

Læs mere

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19

Forord 11. Indledning 13. 1. Hvad er et brand? 19 INDHOLD Forord 11 Bogens formål................................ 11 Bogens tilgang til branding........................ 12 Indledning 13 Bogens opbygning............................. 13 1. Hvad er et brand?

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

STYRK LEDERTEAMETS DØMMEKRAFT

STYRK LEDERTEAMETS DØMMEKRAFT STYRK LEDERTEAMETS DØMMEKRAFT VAR DET NU OGSÅ EN GOD IDÉ AT KOMME HER? HVAD FYLDER I DIN OPMÆRKSOMHED LIGE NU? TANKER ADFÆRD FØLELSER KROP KEND DIN AUTOPILOT Stimulus Respons HJERNEUDFORDRING Tegn fire

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Kommunikationsplatform Sydjylland

Kommunikationsplatform Sydjylland Kommunikationsplatform Sydjylland Destinationsudvikling - macro destination Sydvestjylland Skærbæk Fritidscenter, 4. februar 2009 Opgaven Vi skal formulere et unikt, relevant og troværdigt omdrejningspunkt

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører

Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013

afholdt d. 6. juni 2013 Forudsætninger for forandring Hvem er jeg? Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation 06-06-2013 Forudsætninger for forandring - hvordan kommunikerer man sig til en ændring i hygiejneadfærd på arbejdspladsen? Helle Petersen, ph.d., MPO Lektor i strategisk kommunikation, Roskilde Universitet Erhvervsforsker,

Læs mere