Sammenlignende fagdidaktik forstået som kvalitative studier af multiple cases nogle perspektiverende kommentarer
|
|
- Birgitte Frank
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 175 Kommentarartikel Sammenlignende fagdidaktik forstået som kvalitative studier af multiple cases nogle perspektiverende kommentarer Nikolaj Frydensbjerg Elf I de større forskningsbidrag der er givet til denne antologi om mulighederne for at etablere en sammenlignende fagdidaktik, er det karakteristisk at nogle er overvejende synkront anlagt, andre er overvejende diakront anlagt. Enkelte forsøger, som Frede V. Nielsen, at anskue projektet ud fra en universel systematik med henblik på at etablere en overgribende model for studier i sammenlignende fagdidaktik. De fleste forsøger imidlertid at anskue projektet som en mere partikulær fortælling om den historiske udvikling af en enkeltstående fagdidaktik, hvorfra man så kigger i sammenlignende retning mod andre fags didaktikker. Det er samtidig karakteristisk for alle bidragene at de som udgangspunkt bevæger sig fra et ekspertkendskab til ét fags didaktik (fx matematikdidaktik, som hos Lindenskov, eller danskfagets didaktik, som hos Krogh) eller en områdedidaktik (fx fremmedsprogsdidaktik, som hos Jakobsen) i retning mod andre fags didaktikker eller andre områdedidaktikker. Alle bidragyderne (be)mærker en vanthed ved at beskrive sit eget fags didaktik/områdedidaktikken og en fremmedhed ved at beskrive andre fags didaktik. I en vis forstand spejler de fagdidaktiske forskeres tilgang til sammenlignende fagdidaktik en erfaring som praktiserende lærere må opleve når de er tvunget til at forholde sig til andre fags didaktik. Det at tænke i et sammenlignende fagdi-
2 176 Nikolaj Frydensbjerg Elf daktisk perspektiv er blevet en del af dagligdagen for gymnasielæreren når han eller hun i samarbejde med andre lærere er tvunget til at forholde sig til, planlægge, gennemføre og evaluere fagligt samspil-forløb (i stx betegnet AT). Som flere af bidragyderne er inde på (fx Dolin), opfatter gymnasielærere sig traditionelt som faglærere, og det er ganske svært for dem ofte af gode historiske, uddannelsesmæssige og epistemologiske grunde at kunne se forbindelser mellem mit fag og de andres fag. Så hvad stiller man op som lærer for alligevel at få samspillet til at give mening? Det gives der ingen lette svar på. Ellen Krogh har i anden sammenhæng foreslået den generelle strategi at man ikke som gymnasielærer skal holde op med at se sig selv som faglærer. Tværtimod består udvikling af fagdidaktisk refleksion netop i at søge ned i fagene og derigennem kvalificere blikket ud over fagets grænser (2009). Man må altså som lærer anskue fagsamspillet med udgangspunkt i ekspertkendskabet til sit eget fag og så (under)søge mulighederne for at få sit fag til at byde ind med en faglighed der kan forbindes med andre fags fagligheder omkring en fælles problemstilling. Men det er ikke gjort med det. Gymnasieeleven skal nemlig også og måske allervigtigst vejledes til at kunne forstå hvordan en problemstilling kan anskues i et flerfagligt og sammenlignende fagdidaktisk perspektiv. Det kræver i høj grad kommunikation om og refleksion over hvad fagene går ud på hver for sig og sammen. Man kunne ud fra et forskningsmæssigt perspektiv spørge om den strategi Krogh foreslår for lærere, ikke også kunne gælde for fagdidaktiske forskere der ønsker at etablere og praktisere en sammenlignende fagdidaktik. Man kunne kalde det en videnskabsantropologisk strategi for SFD. Strategien går ud på at man som fagdidaktisk forsker bevæger sig fra studiet af én case det fag man nu engang er fagdidaktisk ekspert i til studiet af andre fagdidaktiske cases. Mange, hvis ikke alle, bidragene i denne antologi forsøger at følge en sådan strategi. Dermed lægges der mere generelt op til at praktisere sammenlignende fagdidaktik som en art kvalitative videnskabsantropologiske feltstudier af to eller flere fagdidaktiske cases. Hvordan kan man (videre)tænke en sådan sammenlignende fagdidaktisk videnskabsantropologi? Hvordan gøres det i bidragene til antologien? Først og fremmest må man som forsker søge ned og tage afsæt i det enkelte fags didaktik som en selvberoende social og diskursiv praksis, en fagkultur. Og man må gøre sig klart at det er den position, sagt med et antropologisk udtryk (Hastrup, 2003), man i et sammenlignende perspektiv ser andre fags didaktik fra. Dermed kan man forsøge at afklare sin fagdidaktiske forforståelse, som
3 Kommentarartikel - Sammenlignende fagdidaktik forstået som kvalitative studier af multiple cases Nielsen formulerer det. Men samtidig må man som fagdidaktisk feltarbejder bevidst fremmedgøre sig selv i forhold til denne (nogenlunde velkendte) position for i stedet at kaste sig ud i et møde med andre fags kulturer. Målet er at erfare, søge at forstå og reflektere over hvordan de andre fag kan være i sig selv og i forhold til hinanden. I den almene teori om kvalitative casestudier opererer man med en skelnen mellem studiet af enkeltcases og studiet af flere eller multiple cases (Bryman, 2004), som måske kan være nyttig i denne sammenhæng. Studiet af den enkelte case har til formål at fordybe sig i den intense beskrivelse af én afgrænset case vi ville her sige en fagdidaktisk case med det formål at beskrive casen bedst muligt og sætte denne beskrivelse i forbindelse med mere almene teorier og modeller. Som fagdidaktikere vil vi netop typisk foretage sådanne enkeltcase-studier, idet vi inden for rammerne af det enkelte fags didaktik empirisk og teoretisk undersøger, fortæller om og systematiserer fagets særegne begrundelser, indhold, undervisnings-læringsprocesser, videns- og kompetencebegreber, paradigmer mv. I og med at vi foretager disse fortællinger og generaliseringer, etablerer vi imidlertid samtidig et grundlag for mulige sammenligninger mellem flere fags didaktikker. Sammenligningen af flere fags didaktikker må nødvendigvis fokusere på sammenligninger af ligheder og forskelle mellem de forskellige fagdidaktikker. Det er netop styrken ved sammenlignende casestudier generelt set: De relativerer den enkelte cases unikhed. Eller sagt i forhold til denne sammenhæng: De kontekstualiserer den enkelte fagdidaktik. Svagheden er omvendt at man ved studiet af flere fagdidaktiske cases reducerer en del af kompleksiteten ved enkeltcasen. Man kan spørge sig selv om sammenlignende fagdidaktik altid vil være et studie af flere cases hvor det enkelte fags didaktiske kompleksitet reduceres. Paradoksalt nok vil jeg hævde at sammenligninger tværtimod også muliggør en ny dybere forståelse af det enkelte fags didaktik, netop ved at man opdager hvad det enkelte fags didaktik ikke gør som andre fag gør. Omvendt muliggør sammenligninger også at man ser ligheder man ikke havde forestillet sig fandtes, hvilket kan føre til en nytænkning af fagenes didaktik i et offensivt perspektiv (Ohman Nielsen, 2003). Lad mig være konkret. Et af de udsagn man hører oftest når man sidder i en forsamling af sammenlignende fagdidaktikere, og reflekterede praktikere, er at matematikdidaktik er noget helt specielt, nærmest en usammenlignelig fagdidaktik, en fagdidaktisk anomali. Jeg er skeptisk over for en sådan forestilling. Ud fra et sammenlignende fagdidaktisk perspektiv, der anskuer fags didaktikker i et videnskabsantropologisk perspektiv, er det måske mere hensigtsmæssigt at
4 178 Nikolaj Frydensbjerg Elf betragte matematikdidaktikken som en art ekstrem case (Flyvbjerg, 2010: 475f.), som vi imidlertid må insistere på kan sammenlignes med andre fagdidaktiske praksisser og diskurser ud fra forskellige teoretiske og begrebsmæssige optikker. Eksempelvis kunne det være interessant at anlægge et sammenlignende studie af matematikfagets og danskfagets repræsentations- og kommunikationsformer. Dér hvor de to fags didaktikker måske mødes i en første fællesnævner, er i spørgsmålet om hvilket begrebsapparat der kan beskrive dem begge. Det har multimodalitetsforskningen tilbudt nogle interessante nye svar på (Kress & van Leeuwen, 2001). Sammenligninger kan således rejse spørgsmålstegn ved hvor forskellige fags didaktikker egentlig er, og om forskelligheden så at sige er mere markeret end nødvendigt. Generelt kan man konkludere ud fra bidragene i denne antologi at nogle fagdidaktikker formentlig ligner hinanden mere end andre. Vi ser det bl.a. ved at nogle fags didaktikker (og dertil relaterede forskningsdiscipliner) bliver tænkt sammen. Man taler således om naturfagenes didaktik og fremmedsprogenes didaktik, selv om de fagdidaktiske eksperter (henholdsvis Dolin og Jakobsen) slår sig lidt i tøjret. Man kunne også tilføje kulturfagenes didaktik, som ud fra samme områdedidaktiske perspektiv kunne have været repræsenteret i symposiet og antologien. Fagenes didaktik er, som vi ser, allerede blevet etableret diskursivt og institutionelt som fagdidaktiske familier. Spørgsmålet fra et videnskabsantropologisk perspektiv må være hvad der gør dem til fagdidaktiske familier; hvad beror deres sammenhængskraft på? I et kritisk perspektiv kunne man spørge om det er de rette fagdidaktikker der er sat sammen som familier, med andre ord om de fagdidaktiske domæner og demarkationslinjer er ridset fornuftigt op. Man kan også spørge hvorfor nogle af disse fagdidaktiske familier af og til i mere eller mindre ufrivillige sammenkomster med andre fagdidaktiske familier fører til det man passende kunne kalde fagdidaktiske familiesammenstød. Det er værd at bemærke at bidragene på kryds og tværs beskæftiger sig med og kommenterer flere forskellige fælles tilgangsvinkler og problemstillinger. Én af dem er spørgsmålet om hvad en model kan bidrage med i forhold til forståelsen af et fag. Fagdidaktiske modeller er ret udbredte, men man kan spore en vis utilfredshed på både didaktisk og didaktologisk niveau med hensyn til modellernes forklaringskraft. Man får den epistemologiske tanke at man måske i fremtiden ikke skal spørge hvad en model er, men snarere hvad den kan bruges til i et fagdidaktisk og sammenlignende fagdidaktisk perspektiv.
5 Kommentarartikel - Sammenlignende fagdidaktik forstået som kvalitative studier af multiple cases En anden problemstilling der berøres på tværs, er spørgsmålet om fagenes integration af literacy i bred forstand (Street et al., 2010). Såkaldte Nye literacystudier er et interdisciplinært felt som anskuer læring af kommunikative kompetencer i relation til sociale og kulturelle praksisser, herunder fag i skolen. Fagdidaktiske literacy-studier interesserer sig således for og reflekterer over repræsentations- og kommunikationsformer som kan gøres til genstand for undervisning og læring i fag. Det er interessant at se at literacy-spørgsmålet er i fokus i flere af bidragene, nogle gange eksplicit med præcis dén betegnelse, andre gange med lignende betegnelser, såsom færdigheder. Det ses fx i fremstillingen af naturfagenes didaktik, hvor Jens Dolin taler om scientific literacy, parallelt med andre naturfagsdidaktiske forskere (Wellington, 2001). Det ses også i bidragene om musikfagets didaktik og fremmedsprogenes didaktik, hvor henholdsvis Sven-Erik Holgersen og Karen Sonne Jakobsen ud fra deres meget forskellige fagdidaktiske interesser undersøger færdighedsbegrebet og ender med at efterlyse en udvidet mere semiotisk, fænomenologisk og ny literacyorienteret forståelse af færdighedsaspektet i fagundervisningen. Ligeledes ses det i Mie Buhls artikel om visuelle færdigheder, eller visual literacy, som hun betegner det, i et fagligt tværgående didaktisk perspektiv. Et af dilemmaerne for den visuelle pædagogik, som jeg læser Buhl, er om det er adækvat i forhold til en aktuel multimodal tekstvirkelighed og en flermedial kunstnerisk værkvirkelighed at fokusere på visuelle modaliteter som tværgående undervisnings- og forskningsdisciplin. Måske er man netop nødt til at tænke det visuelle i et multimodalt perspektiv som forholder sig til literacy i et bredt semiotisk, multimodalt perspektiv. Disse fag- og områdedidaktiske dybdeboringer tyder under alle omstændigheder på at literacy-aspektet er et centralt tema at forholde sig til i fremtidige sammenlignende fagdidaktiske studier. De tyder også på et behov for udveksling af allerede vundne fagdidaktiske indsigter som kommunikeres internt inden for fagets didaktik i de respektive udgivelsesorganer. Afslutningsvis kan man spørge: Hvem skal sammenlignende fagdidaktik egentlig gøre godt for? Jeg tror bl.a. den skal gøre godt for forskerne selv. For mit eget vedkommende som yngre fagdidaktisk forsker der overvejende identificerer sig som dansk-/modersmålsdidaktiker, har det at lytte til, læse og se bidragene til dette symposium været med den ovenfor beskrevne blandede oplevelse af fremmedgørelse og momentvis genkendelse som fører til dybere forståelse. Man står i udgangspunktet uden for de andre fags didaktik og indtager en lettere ydmygt lyttende position; man får af eksperterne i de andre fags didaktik nogle gange ligefrem eksplicit at vide at man kun vil kunne forstå meget
6 180 Nikolaj Frydensbjerg Elf lidt eller ingenting fordi fagets didaktik netop er et helt særegent vidensdomæne; og det viser sig da ofte også at holde stik, man forstår faktisk ingenting! Men der etableres ikke desto mindre også af og til igennem disse kommunikative møder en mulighed for og nogle gennembrud af at forstå faget bedre, og man begynder at se nogle forbindelser mellem flere fags didaktik. Sådanne erkendelser kan føre til at man efterhånden bliver overbevist om at en sammenlignende fagdidaktik rent faktisk eksisterer, ikke bare som teoretisk mulighed, men som en vigtig erfaring i praksis ikke kun for forskerne i deres arbejde, men også for faglærerne og eleverne. I aktuel fagdidaktisk forskning i Danmark og det øvrige Norden er der en interessant tendens til at man undersøger flere fags didaktik ud fra samme tværgående problemstilling. Fagdidaktiske forskere bringer således i stadig stigende grad sig selv i situationer hvor de skal foretage feltarbejde i flere fag med de udfordringer og interessante muligheder det indebærer. Jeg deltager selv i to projekter af den type. Det ene, ledet af Ellen Krogh og støttet af Det Frie Forskningsråd, omhandler forholdet mellem faglighed og skriftlighed i flere fag og undersøger i et elevperspektiv hvordan der skrives i fagene og udvikles skriveridentitet (se Det andet projekt fokuserer på hvordan det visuelle integreres i flere fag på en ny hf-uddannelse der kaldes Visuel hf (Ebbensgaard, 2011). Begge projekter kan siges at undersøge literacy som overordnet problemstilling, eller rettere sagt: Et literacy-aspekt undersøges ud fra en sammenlignende fagdidaktisk vinkel. Af samme grund har det været umiddelbart berigende at have læst og lyttet til hvordan literacybegrebet bliver forstået i flere af bidragene til symposiet/antologien. Sådanne bidrag må alt andet lige gøre fagdidaktiske forskeres blik for literacy-praktikker og -kulturer i de enkelte fag og mellem fag mere skærpet. Og dermed må de også have potentialet til at forskningen kan bidrage til en større og bedre forståelse af praksis der kan informeres tilbage til og inspirere lærere og elever som står med udfordringerne til daglig. Referencer Bryman, Alan (2004). Social Research Strategies. Social Research Methods (Second ed., pp. 3-25). Hampshire: Oxford University Press. Ebbensgaard, Aase H.B., Elf, Nikolaj Frydensbjerg & Søndergaard, Sia (Eds.) (2011). At tegne en tanke. Første rapport om Visuel hf i Viborg (Skriftserien Gymnasiepædagogik, Vol. 81). Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Tilgængelig online.
7 Kommentarartikel - Sammenlignende fagdidaktik forstået som kvalitative studier af multiple cases Flyvbjerg, Bent (2010). Fem misforståelser om casestudiet. In Svend Brinkmann & Lene Tanggaard (Eds.). Kvalitative metoder en grundbog (pp ). København: Hans Reitzel. Hastrup, Kirsten (2003). Introduktion: Den antropologiske videnskab. In Kirsten Hastrup (Ed.). Ind i verden: En grundbog i antropologisk metode (1. udgave ed., pp. 9-33). Kbh.: Hans Reitzel. Kress, Günther & van Leeuwen, Theo (2001). Multimodal Discourse. The Modes and Media of Contemporary Communication. London: Arnold. Krogh, Ellen (2009). Fagdidaktisk forskning, udvikling og praksis i de gymnasiale uddannelser. Fag og didaktik - med fagsamspil som udfordring (Skriftserien Gymnasiepædagogik, Vol. 72, pp ). Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Tilgængelig online. Ohman Nielsen, May-Brith (2003). Fagdidaktiske læringsprocesser. In May- Brith Ohman Nielsen, Rolf Tønnessen & Signe Mari Wiland (Eds.). Fagdidaktikk på offensiven. Agder: Høyskoleforlaget. Street, Brian, Pahl, Kate & Rowsell, Jennifer (2010). Multimodality and new literacy studies. In Carey Jewitt (Ed.). Routledge Handbook of Multimodal Analysis (pp ). London: Routledge. Wellington, Jerry & Osborne, Jonathan (2001). Language and Literacy in Science Education. New York: Open University Press. English summary Comparative subject oriented didactics as qualitative studies of multiple cases a few comments In this response I argue that the contributions to the anthology reflecting how comparative subject oriented didactics can be theorized and practiced, employ a knowledge producing strategy that can be described as a qualitative and anthropological study of multiple cases. As a specialized subject oriented didactics researcher, one necessarily has to study and be an expert in one particular case of subject oriented didactics or a domain of subject oriented didactics. On the other hand, the contributions demonstrate that in a comparative perspective one also has to use the well-known anthropological strategy of defamiliarization in order to try to understand other cases of subject oriented didactics.
8 1 Denne artikel er et uddrag af CURSIV #7: Sammenlignende fagdidaktik CURSIV En skriftserie om didaktik, pædagogik, læring og uddannelsesvidenskabelig forskning. CURSIV udgives af Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. CURSIV er et tilbud til alle, som gerne vil følge med i den seneste forskning inden for didaktik, pædagogik, læring og uddannelsesvidenskabelig forskning. Skriftet henvender sig til forskere, lærere, pædagoger, studerende og politikere. CURSIV er et peer-reviewed tidsskrift og er pointgivende i det bibliometriske system. Indholdet i de enkelte numre kan enten være organiseret omkring et tema eller handle om et enkelt fagområde. Redaktion Ansvarshavende redaktør: Hanne Løngreen, institutleder, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Chefredaktør: Mads Haugsted, lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Bag skriftet står herudover en redaktionsgruppe af medarbejdere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), samt gæsteredaktører. Redaktionen kan kontaktes på mads@dpu.dk Kontakt og adresse Iben Nørgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet Tuborgvej 164, 2400 København NV. ibno@dpu.dk Tlf.: , Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne skriftserie eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er, uden skriftseriens- og forfatternes skriftlige samtykke, forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug for anmeldelse. 2012, CURSIV, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) samt forfatterne. CURSIV nr kan (så længe lager haves) bestilles i trykt form på nettet: edu.au.dk/cursiv eller ved henvendelse til: Danmarks Pædagogiske Bibliotek, Aarhus Universitet Tuborgvej 164, Postboks København NV dpb@dpu.dk Alle titler (nr. 1-10) kan frit downloades på: edu.au.dk/cursiv/
Færdigheder og produktion af udtryk
205 Kommentarartikel Færdigheder og produktion af udtryk Lena Lindenskov En spejlmodel for sammenlignende fagdidaktik Forskning i fagdidaktikker og fagområdedidaktikker udvikler sig i forskellige institutionelle
Læs mereFormål og ambitionsniveau i sammenlignende fagdidaktik
169 Kommentarartikel Formål og ambitionsniveau i sammenlignende fagdidaktik Hvad er formålet med sammenlignende fagdidaktik? Diskussionen om sammenlignende fagdidaktik (SFD) mangler, så vidt jeg kan se,
Læs mereFra Visuel hf. til multimodal undervisning. Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor
Fra Visuel hf til multimodal undervisning Af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor Uddannelsen Visuel hf er et unikt samarbejde mellem Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop om en gymnasial ungdomsuddannelse
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereSammenlignende fagdidaktik om muligheden for at oversætte et fagdidaktisk koncept
193 Kommentarartikel Sammenlignende fagdidaktik om muligheden for at oversætte et fagdidaktisk koncept Frede V. Nielsen peger i sin artikel i denne udgivelse Sammenlignende fagdidaktik: Genstandsfelt,
Læs mereFra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra
Fra værktøj til literacypraksis teknologiperspektiver på danskundervisning med brug af SkoleIntra Nikolaj Elf, lektor, ph.d., ved Syddansk Universitet 7. november 2016 Kl. 14-14.40 1 Grundspørgsmål / -udfordring
Læs mereOpgavedidaktik i danskfagene
Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk
Læs mereKonferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereFagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018
Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som
Læs mereFra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen
Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter
Læs mereFaglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh
Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereKAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER
KAREN BORGNAKKE LÆRINGSDISKURSER OG PRAKTIKKER A K A D E M I S K F O R L A G Læringsdiskurser og praktikker KAREN BORGNAKKE Læringsdiskurser og praktikker AKADEMISK FORLAG Læringsdiskurser og praktikker
Læs mereTanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning
Læs mereMULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR
MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereMundtlighed i et multimodalt perspektiv
Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Nikolaj Frydensbjerg Elf Præsentation på DaDi s femte seminar om forskning i danskfagenes didaktik: NYE PERSPEKTIVER PÅ DET MUNDTLIGE I DANSKFAGENE mandag den 20.
Læs mereTeknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende
Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Plenarforelæsning ved Skriv! Les! 2013 Nikolaj Frydensbjerg Elf Forskningsspørgsmål
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereWorkshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler
Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,
Læs mereSemiocy. Hvad? Hvorfor? Hvordan?
Hvorfor? Hvad? Semiocy Hvordan? Oplæg af Nikolaj Frydensbjerg Elf Ved Status for literacy arrangeret af Nationalt videncenter for læsning Det Kongelige Bibliotek, Diamanten, 8. september 2014, kl. 11.30-12.30
Læs mereMellem skole og praktik
Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks
Læs merePBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
Læs mereMeningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs merePaedagogisk Sociologi Arbejde
Paedagogisk Sociologi Arbejde 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Paedagogisk Sociologi Arbejde Kandidatuddannelsen i Pædagogisk sociologi handler om pædagogikkens og uddannelsernes rolle i samfundet. På studiet lærer du,
Læs mereFagdidaktiske diskurser: Fagdidaktik som videnskab, som politisk diskurs og som praksisvejledning
225 Kommentarartikel Fagdidaktiske diskurser: Fagdidaktik som videnskab, som politisk diskurs og som praksisvejledning Den fagdidaktiske teori og praksis bevæger sig i et mangfoldigt landskab af forskellige
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag
kandidatuddannelsen i som centralt fag Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studienævnet for Studieordning: Kandidatuddannelse med samfundsfag som centralt fag samt sidefag, sep. 2013 Semesterets
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereDen nye hf-faglighed - samspil og samarbejde
Samspilskursus for hf d. 20.-22. januar 2014 Program, hjemmeopgaver og litteraturliste Den nye hf-faglighed - samspil og samarbejde Kursussted: Hotel LEGOLAND, Aastvej 10, DK-7190 Billund, Tel. + 45 7533
Læs mereIt-didaktisering af sprogfagene på vej mod multiliteracies?
It-didaktisering af sprogfagene på vej mod multiliteracies? Oplæg af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor, ph.d., ved seminar om Gymnasiesprogprojektet Hotel Trinity 4. marts 2013 kl. 14.30-15.15 Mål for oplæg
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereDaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013
DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereOM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK
OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereKOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI
KOLLOKVIUM GRUE-SØRENSEN CASPER FEILBERG PH.D., ADJUNKT, INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG PSYKOLOGI Hvad taler jeg ud fra? Akademisk gennemsigtighed Casper Feilberg, Psykolog, ph.d., Adjunkt i pædagogisk
Læs mereOm børn og unges karrierelæring
Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereMATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV
1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereMatematik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Kroghs
Læs mereDaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012
DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereCentrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv
Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereKompetencemål for Natur/teknologi
Kompetencemål for Natur/teknologi Natur/teknologi omhandle tematikker indenfor naturfag og teknologi, som er relevante for almendannende undervisning af folkeskolens elever i 1-6. klasse. Helt centralt
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereKursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia
Kursusprogram 2013 Fagdidaktisk kursus i organisation 27.11 2013 Hotel Fredericia Kursets identitet På det fagdidaktiske kursus i organisation undervises både om didaktik, men specielt i didaktik, forstået
Læs mereNaturfagenes egenart
Naturfagenes egenart konference, Odense 26. august 2010 Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Naturvidenskabernes egenart Hvad kan naturvidenskaberne bibringe de unge, som
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereEt elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag
Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012
Læs mereKONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN
KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters
Læs mere#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/
#ICILSDK Del venligst ikke resultater før kl. 10! Diskuter på it-didaktik.dk/icils/ DPU Aarhus Universitet 20. november 2014 ICILS 2013 Hovedresultater Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard National forskningskoordinator
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs merePå tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM
På tværs FAGLIGT SAMSPIL OG FLERFAGLIGHED I PRAKSIS TRINE BIERREGAARD, LEKTOR CAND. MAG. VIBORG GYMNASIUM & HF, UNDERVISER PÅ TEORETISK PÆDAGOGIKUM Bag om lovteksterne 1. Didaktisk tænkning 2. Didaktiske
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereVedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de
Læs mereMetoder i sprogpsykologiske undersøgelser
1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research
Læs mereElevers svære møde med litterære tekster i skolen
Elevers svære møde med litterære tekster i skolen en undersøgelse af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig hos elever i krydsfeltet mellem kognitionspsykologisk læseforskning og sociokulturel
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereRespons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København
Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens
Læs mereog Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer.
Pædagogik Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget pædagogik (AnneMarie, Margit og Susanne M). Da dette er et forslag, er der selvfølgelig muligheder for ændringer. Faget pædagogik
Læs mereALEN SOM UDGANGSPUNKT
Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereFLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING
FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING NATIONAL KONFERENCE FOR SEKSUEL SUNDHED 2017 MAIL: LIANR@EDU.AU.DK TWITTER: @ROIENLINE HVAD SKAL JEG OG VI TALE OM Hvad er de formelle rammer for
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Lis Pøhler Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Indhold 5 Forord 9 Dansk i læreruddannelsen 32 Hvad er læring
Læs mereUdgivet af: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2011
BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2011/2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Uddannelseskontoret i København Tuborgvej 164, 2400
Læs mereMaterialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Redaktion. Tine Damsholt. Dorthe Gert Simonsen. Aarhus Universitetsforlag
Materialiseringer Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse Redaktion Tine Damsholt Dorthe Gert Simonsen Aarhus Universitetsforlag Camilla Mordhorst Materialiseringer Materialiseringer Nye perspektiver
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereBørne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen
. Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold
Læs mereEntreprenørskab fra ABC til ph.d.
Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mere19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereBorgerens inklusion i lokale fællesskaber
Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse af tre sociale tilbud i Region Sjælland Anne Breumlund Inger Bruun Hansen Grit Niklasson Borgerens inklusion i lokale fællesskaber En undersøgelse
Læs mereAppendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX
Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den
Læs mere