Pladshavermøde i Marselisborg Havn I/S onsdag d. 30. marts 2011 kl

Transkript

1 Pladshavermøde i Marselisborg Havn I/S onsdag d. 30. marts 2011 kl Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigent 3. Bestyrelsens beretning om fondens virke, Orientering om økonomi, budget og takster 5. Havnechefen orienterer 6. Debat af indkomne forslag/spørgsmål 7. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen 8. Udpegning af kritisk revisor 8a. Marsejler redaktionen informerer 8b. Vagtordning 8c. X Eventuelt 1 og 2. Velkomst og Valg af dirigent (CM) Formand for fondens bestyrelse, Carsten Mikkelsen (CM), indledte med at præsentere bestyrelsen samt Havnens medarbejdere. Dernæst foreslog CM bestyrelsens kandidat til dirigent for aftenen, Jørgen Carøe (JC). JC blev valgt af forsamlingen. JC indledte med at konstatere at pladshavermødet er indkaldt rettidigt iht fondens vedtægter. Indkaldelsen skete d. 7. marts, og dermed mere end 14 dage før pladshavermødet. 3. Bestyrelsens beretning for 2010 (CM) CM indledte sin beretning med at konstatere, at det iht Fondens vedtægter påhviler bestyrelsen at indkalde til ordinært Pladshavermøde i marts. Her skal bestyrelsen aflægge beretning for det forløbne år, samt orientere om økonomi, budget og takster. Fonden ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer, som vælges af pladshaverne - dog udpeges ét medlem af Århus Kommune. Kommunen er således pt repræsenteret ved Lars Lyngsdal. Inden CM forsatte sin formandsberetning, præsenterede han ganske få fakta: Havnen har pt 430 pladshavere og 20 udlejningspladser. Dermed er havnen stort set udsolgt og bestyrelsen har kun kendskab til at ganske få, mindre pladser er til salg. Havnens indtægter udgjorde i tkr. 584 tkr. mere end budget. Havnen udgifterne beløb sig til tkr tkr. mere end budget Og årets resultat blev således et overskud på 33 tkr. 9 tkr. bedre end budget. For yderligere information om økonomien se arsnit 4. I 2009 år ændrede havnen regnskabsprincip, hvilket har været med til at skabe et betydeligt bedre økonomisk grundlag og bedre rammer og forudsætninger for den fortsatte drift o Således har havnens økonomi tidligere været belastet af stigende afskrivninger. Men ved sidste år at udligne selve havneanlægget med de af pladshaverne indbetalte indskud, samt i øvrigt rydde op og færdigafskrive en række gamle investeringer, blev afskrivningerne reduceret til et mere normal niveau.

2 reducerede afskrivninger er lig reducerede udgifter, hvilket har givet et større råderum for ordinære drift. Herefter fulgte beretningen: Det forbedrede økonomisk råderum sikrede det nødvendige grundlag for, at havnen i 2010 kunne udføre mere vedligehold på havnen og for blot at nævne nogle af de større tiltag fra 2010: renovering af y-bomme tally key opgradering renovering af broer og hamre tag på masteskurene udskiftning af zinkanoder etablering af p-pladser (ejerforeningen) Samlet er der i forhold til tidligere år brugt næsten det dobbelte på vedligehold og projekter. Dette vurderes imidlertid at være nødvendigt, hvis kvaliteten af havnen skal opretholdes og gerne også forbedres. Og sådan vil det også forsætte i Der er hele tiden opgaver, som trænger sig på og nogle gange endda uden varsel, som fx stormen i februar, der tog sig godt af østmolen inkl. fyret. Alle omkostninger og alle udgifter er udgiftsført direkte over driften. I 2010 er der altså ikke foretaget investeringer, som vil belaste regnskabet med afskrivninger i de kommende år. Dette er i overensstemmelse med bestyrelsens politik; kun for meget store projekter vil det komme på tale at afskrive udgiften over en kortere eller længere årrække. I øjeblikket afskrives på værkstedsbygningen (30 år), snerydder (10 år), Manitou (10 år) og tankanlæg (5 år). Bestyrelsen arbejder med rullende oversigter over vedligeholdelses- og projektarbejder for løbende at have det fulde overblik; nogle vedligeholdelsesopgaver skal bare laves, mens andre drøftes og besluttes. Denne proces er helt central på hvert bestyrelsesmøde. I 2010 i august måned afviklede Havnen den flydende bådudstilling med. Udstillingen gav 130 tkr. som generelt vederlag og som betaling for timer leveret af Havnens personale. Fremtiden En anden helt central del af bestyrelsesarbejdet er den lidt mere langsigtede strategi. Havnen bor som bekendt på et areal, som er stillet vederlagsfrit til rådighed af Aarhus Kommune. Det gratis lejemål udløber i Ikke alene er lejemålet gratis, men havnen får også indirekte støtte via udlejning af de arealer, hvorpå bygningerne på havnen er opført. Der er tale om 3 bygningskomplekser: Ejendommen ud mod vejen, med porten i midten, som ejes af Karsten Ree. Bygningerne på øen som ejes af en privat investor (bortset fra de lokaler som havnen selv disponerer omkring havnekontoret) og endelig bygningen øst for søsætningskajen, som også ejes af en privat investor. Ca. 1/3 af havnens indtægter kommer fra udlejning af disse grundarealer. Såfremt lejemålet med Kommunen ophører i 2025, så ophører bygningsejernes lejemål med havnen, og de er forpligtet til at fraflytte deres respektive bygninger uden kompensation. Det er naturligvis en usikker situation for bygningsejerne. Derfor presser de på for allerede nu at få en længerevarende løsning, og særligt vil de gerne have mulighed for at købe de grundarealer, som deres bygninger ligger på. Derved kan de sikre deres ejendomsret for altid.

3 Såfremt bygningsejerne overtager ejendomsretten til de bebygggede grundarealer, mister havnen således 1/3 af sin indtægt. På den anden side har havnen også en interesse i at få en afklaring af den fremtidige aftale med Kommunen, herunder en forlængelse. Umiddelbart er der langt tid til Men i det politiske system er 14 år slet ikke så lang tid endda. Kommunen ønsker ikke at fortsætte den nuværende model, hvor havnen gratis får et areal stillet til rådighed med mulighed for videreudlejning en del af arealet. Derfor har havnen også en interesse i at indgå i forhandlinger med Kommunen om en forlængelse af den gældende låne-/lejeaftale, og dermed også få en afklaring i forhold til bygningsejerne. Såfremt havnen mister grundlejeindtægterne, skal der findes alternative indtægtskilder, såfremt regningen ikke skal sendes til pladshaverne. Derfor arbejder bestyrelsen med planer om en havneudvidelse, fordi flere pladshavere giver flere indtægter. På info-mødet i november 2010 præsenterede bestyrelsen sine tanker og ideer for udvidelsen. Og i seneste nummer af Marsejleren gav CM en status på udviklingen. Siden processen blev igangsat, er der sket mindre justeringer. Men overordnet handler det stadig om o en dækmole meter ude mod SØ i forlængelse af havnens østmole, som vil bidrage til at skabe en form for lagune o en større halvø omkring sejlklubbens nuværende klubhus m.h.p. at etablere et egentligt maritimt center for sejlere, kajak, roere, dykkere osv. o forbindelse fra Rita kajen mod syd til en ny ø tidligere tanker om maritimt naturcenter og servicefaciliteter har ikke højeste prioritet i etableringsfasen o nyt bassin udenfor bro 10/nuværende østmole og gennembrud ved bro 10 med gangtunnel under til at forbinde de 2 øer o evt. opfyld og landplads mod øst Planerne er dog fortsat kun på skitseniveau. Finansieringen af planerne om en havneudvidelse hænger sammen med de førnævnte grundlejeindtægter, som forsvinder såfremt kommunen vil sælge de grundarealer, hvorpå bygningerne ligger. Bygningsejerne kan imidlertid ikke se bort fra den nuværende lejeaftale med havnen; aftalen løber yderligere 14 år. Havnen har derfor tilbudt bygningsejerne at komme ud af lejeaftalen ved at betale et beløb, som modsvarer den kapitaliserede værdi af havnens grundlejeindtægt i restløbetiden. Dvs beregner det beløb, bygningsejerne skal betale, såfremt havnen skal have lejeindtægten for de kommende godt 14 år udbetalt på én gang i dag. På tidspunktet for pladshavermødet kunne CM ikke oplyse nærmere om det provenu, havnen står til at modtage, såfremt den nuværende lejeaftale skal annuleres. Men alle involverede parter har et ret præcist billede af beløbsstørrelsen. Det er hensigten at anvende provenuet fuldt ud til en udvikling og udvidelse af havnen. Havnen forventer i øvrigt at hente en del tilskud fra diverse fonde, specielt til etableringen af det maritime center. En udvidelse af havnen forventes at omfatte 250 nye pladser. Disse skal ikke nødvendigvis etableres på én gang. Havnen forventer ikke at få problemer med at sælge op til 250 nye pladser. Dette skyldes bla. at havnen kan konstatere, at finanskrisen ikke har haft nogen nævneværdig indflydelse pladsernes omsættelighed.

4 Bliver havnen ikke udvidet og mister havnen grundlejeindtægterne i 2025, så er det hævet over enhver tvivl, at der sendes en betydelig regning til pladshaverne. Udvidelsesplanerne er ikke bare økonomisk dikteret: Det er bestyrelsens ambition, at skabe grundlag for flere maritime aktiviteter havnens unikke beliggenhed forpligter og ved at tilvejebringe de rigtige rammer ønsker havnen at give mulighed for, at alle former for maritime aktiviteter har de bedste muligheder for at lade sig udfolde på Århus Bugten. Bestyrelsen vil også gerne skabe en havn med gode muligheder for events af forskellig karakter: Bådudstillingen er et godt eksempel. Aftalen med Danboat løber fra Større regattaer. Bla for kølbåde, der ofte har problemer at finde en havn med plads til både eller flere. Grunden til at events spiller en rolle, er først og fremmest, at det giver goodwill langt omkring: Hos kommunen, hvilket er helt afgørende for de forhandlinger havnen er i gang med, hos udenbys sejlere, som vil møde en havn af højeste kvalitet, hos brancheorganisationer; bl.a. kan bestyrelsen konstatere, at de relationer, der er etableret i forb.m. bådudstillingen 2010, er af stor betydning i planlægningen af den kommende udstilling, hos nye pladshavere, som opdager vores havn i forbindelse med events. Aktuel status Siden info mødet i november har bestyrelsen arbejdet koncentreret på at beskrive planerne for fremtiden, på at indhente den nødvendige basis viden, samt på at være i kontakt med en række interessenter. Den indhentede viden fra denne proces, komme til at danne grundlag for den formelle henvendelse til kommunen, men også for afsøgning af mulighederne for at opnå tilskud fra diverse fonde. Bestyrelsen er klar til at sende den formelle henvendelse til kommunen mhp. at få den politiske stillingtagen; denne forventes senest i august måned forud for eller i forbindelse med kommunens budgetforhandlingerne Når bestyrelsen (forhåbentlig) har den politiske godkendelse forestår et omfattende forarbejde med lokalplan, måske en VVM undersøgelse, inden byggestart er i bedste fald ultimo CM lovede at holde pladshaverne løbende orienteret om udviklingen i projektet. Formanden sluttede sin beretning af med at takke bestyrelsen for en stor og engageret indsats. Samt takke havnens medarbejdere for en ihærdig indsats. Spørgsmål til formandsberetningen Inge Abildgaard spurgte om vedligeholdelsestilskuddene fra bygningsejerne er medtaget i havnens økonoske beregninger for fremtiden. CM svarede, at disse tilskud er medtaget i kalkulerne, men at det pga de igangværende forhandlinger ikke er muligt at kommentere yderligere. Ole Helgren stillede efterfølgende flere spørgsmål: Er der truffet endenlig beslutning om udbygningsplanen? CM svarede, at der som omtalt i beretningen er behov for at foretage sig noget inden Derfor er svaret reelt ja!.

5 Udbygningsplan hvilke planer foreligger for landanlæg? CM svarede at fokus pt er på vandarealerne, men at der er mulighed for at udvide ved at modtage brokker fra byens øvrige byggepladser. Udbygningsplan - tilkørselsforhold fra Chr Filtenborgsplads? CM svarede, at bestyrelsen er klar over udfordringerne vedr trafikafvikling, men at man fra havnen side har vurderet, at det pt ikke er rette tidspunkt at spille dette kort ifht forhandlingerne med Kommunen. Står de øvrige havne i Kommunen med samme problem? CM svarede at vilkårene for de 4 havne er meget forskellige, hvorfor de andre havne ikke står med samme udfordrin og at havnene behandles individuelt af Kommunen. Henrik Oschätzen spurgte, om bestyrelsen har med i betragtningerne, at de nye bynære boligarealser og bådpladser tæt på byen kan blive en konkurrent? CM svarede, at han ikke er vidende om, at der etableres faste bådpladser i de bynære arealser, hvorfor han ikke anser byggeriet på de nye bynære arealer som en konkurrent. Anne Bjorte Helgren spurgte, hvorfor bestyrelsen ikke blot ventede til 2025 med at foretage sig noget? CM svarende, at der er behov for at kapitalisere de mistede lejeindtægter nu. For venter havnen med at indgå en aftale, reduceres provenuet i takt med at tidshorisonten for den nuværende aftale bliver kortere. Ole Helgren spurgte, hvorfor havnen ikke frikøber arealerne fra Kommunen? CM svarende, at det forventes at kommunen i såfald vil sætte en pris på havnen som pladshaverne/mh ikke har råd til. 4. Orientering om økonomi, budget og takster (TDF) Havnechef Thomas D. Fog orienterede efterfølgende om økonomi m.m. Alle pladshavere har modtaget regnskab 2010 og budget 2011 med posten sammen med indkaldelsen til pladsahavermødet. Modulpriser reguleres med nettoprisindekset, svarende til 1,79%. Detaljer om modulpriser, årsafgifter og gæsteleje fremgår af hjemmesiden, Efterfølgende gennemgik TDF i korte træk regnskabet for 2010, og havde følgende bemærkninger til enkelte poster Indtægter: Med en indtægt på 725 t.dkk var gæste- og månedsleje markant over budget. Indtægtsposten vedr. søsætning og optagning andrager 289 t.dkk. Beløbet indeholder reelt indtægter vedr. serviceafgifterog Talley kort, og har intet med søsætning og optagning at gøre. Indtægter fra Bådudstillingen var ikke budgetteret, men bidrog med 130 t.dkk. Udgifter: Ejendomsudgifter på 322 t.dkk omfatter fællesudgifter (223 t.dkk), vand/varme (38 t.dkk) samt skat (52 t.dkk) Vedligehold 859 t.dkk omfatter havneanlæg og bygninger Projekter t.dkk omfatter bl.a. Talley Key anlæg (400 t.dkk), mastetag (100 t.dkk), el-arbejder (200 t.dkk), renovering af Y-bomme (257 t.dkk). Kontorhold 206 t.dkk omfatter EDB, videoovervågning samt etablering af ekstra arbejdspladser. Revision og bogføring 178 t.dkk omfatter udgifter til revision, bogføring samt uddannelse af Anette Magnussen. Advokat 10 t.dkk hvilket er lavere end forventet. Til gengæld afventer havnen afklaring af sag i Renter af anlægslån 122 t.dkk. Bestyrelsen har valgt at indfri restgælden i Tårnet ved at nedbringe indestående i pengeinstitut. Dermed reduceres renteudgifterne med 32 t.dkk.

6 Budgette for 2011 andrager 131 t.dkk iht det udsendte materiale. Men iflg TDF forventes resultatet at bliver forebedret med 20 t.dkk. På vegne af de kritiske revisorer, Claus Ankerø og Jens Lyhne, orienterede Claus Ankerø (CA): Generelt kan revisorerne konkludere, at der er styr på havnens økonomi, og besøg på havnekontoret har ikke afdækket unøjagtigheder i regnskabsførelsen. Således bemærkede CA følgende: Daglig bogføring er forbedret og fremstår gennemskueligt Likviditet kører lidt op og ned i takt med aktivitetsniveau dette er ikke unaturligt. Honorarer til bestyrelsen søges ikke skjult og ligger under løn og honorarer Stikprøver har ikke vist unøjagtigheder Talleykort systemet vil på sigt betyde, at udgifter til el, vand og varme reduceres De kritiske revisorer modtager referater fra best.møder jfr vedtægter 5. Havnechefen orienterer (TDF) Efter gennemgangen af økonomien fortalte havnechef TDF om de opgaver, der er løst i det forgangne år og de første måneder af Nedenfor er nævnt nogle af de væsentligste: Servicebroen er nu funktionsdygtig med alle faciliteter. Diesel. Iflgt et EU direktiv skal al diesel tilsættes biodiesel fra d. 1. juli. Biodielsel udgør en risiko for dieselpest. Derfor er der indgået aftale mellem bugtens havne og Q8 om, at der kan købes havne dielsel uden tilsætning af biodiesel. Dermed elimineres risikoen for pest. Tanken på servicekajen er blevet renset, inden havne dieselen er blevet fyldt på. Derfor er der ingen risiko ved at tanke fra den ny-rensede tank. Sugeanlægget på servicebroen er blevet efterset. Og der er skiftet membraner, ligesom der er installeret et manometer til aflæsning af tryk. Hovedhaner på flere centrale steder med tilhørende skiltning Nye fenderbrædder på servicebro Infotavler, 3 stk i alt disse er alle nøglestyrede Oversigter over redningsudstyr opsat vær opmærksom herpå! Hjertestarter og 1. hjælpskasse i entre ved toiletterne på øen Talleykey opgradet til T+ i Nuværende kort udvløber 31/5, og fremover vil man selv kunne opdatere kortene i automaten ved havnekontoret El-standere på bro 9 og 10 er udskiftet til betalingsstandere. Ledningerne er trukket på broens yderside. Nyt loft i store baderum + urinaler på det store herrebaderum Forbedring af vendepladsen på bro 10 så vandet kan løbe fra uden at ødelægge bassinet Tag på mastestativerne færdiggjort Nedgang til Bro 4 er udskiftet Havnen har fået ny hjemmeside mere herom nedenfor For 2011 er der bl.a. følgende opgaver: Etablering af nyt fyr på molehovedet (LED lanterne) samt renovering af molehovedet. Fyt og mole blev beskadiget i forb.m. storm i uge 7 Maling af diverse arealer Renovering af hamrene er næsten tilendebragt og bro 6 og 8 forventes færdig i 2011

7 Bro 6 forlænges en lille smule På bro 10etableres nye pladser ud for vendepladsen. Disse får pæle (borerør) i stedet for Y-bomme. Udskiftning af ca 60 anoder Bygning af randhuse ved værkstedsbygningen Fortsat renovering af Y-bomme Afspærring og indkørsel ved sving Etablering af toilet ved jollepladsen Etablering af depotplads ved værkstedet Renovering af rem ved Creperiet Reparation af belægning på flere broer Renovering af nedgange til flere flydebroer (udskifte træ-nedgange med nedgange af metal) Desuden informerede TDF om følgende: Pæleorm. Havnen benytter sig af en ny metode til kvalitetstest af pælene; det er nemlig muligt at anvende ultralyd, og test på bro 4 har vist, at metoden er enkel og sikker. Nye vinterstativer. Fremover skal alle nye pladshavere benytte de af havnen indkøbte standardstativer. Nuværende pladshavere kan fortsat benytte egne stativer, indtil disse skal udskiftes. I forb.m. udskiftning af nuværende stativer,skal nuværende pladshavere overgå til havnens nye standard stativer. Der er flere fordele for havnen ved de nye stativer; de kan bla. stables og er lettere at håndtere end de nuværende forskelligartede stativer. Flydende Bådudstilling Datoen for den Flydende Bådudstilling er d september, og havnen lukkes i perioden fra d. 31. august 5. september. Igen i 2011 afvikles udstillingen i Vest-bassinet og bådene fra vestbassinet flyttes i år til øst-bassinet, således at alle pladshavere kan forblive i Marselisborg Havn. Mere information følger i Marsejleren. Havnens hjemmeside. Hjemmesiden er blevet om-programmeret og har fået et nyt layout. Hjemmesiden er opdelt i en pladshaver-del og en gæste-del for at kunne sikre formidling af relevant information og links til disse to forskellige brugergrupper. Nyhedsbrev på hjemmesiden. Der etableres et nyheddsbrev på hjemmesiden, og fremover vil alle pladshavere, der har oplyst mailadresse, modtage nyhedsbrevene elektronisk fra havnen. Man kan afmelde disse nyhedsbreve på havnens hjemmeside. Skriftlig information. Sammen med invitationen til Pladshavermødet har alle pladshavere modtaget vedtægter, pladsretsbestemmerlser og havnereglement. Hertil kommer en mærkat med havnen kontaktoplysninger i forb.m. vending af skilte til rød/grøn. Vinterpladsen skal være ryddet inden d. 1. juni husk at rydde alt op! TBT maling er ulovlig og kan medføre bortvisning. Ansvarsforsikring er obligatorisk. Efterfølgende havde nogle pladshavere spørgsmål til TDF. Spm: Er havnen fortsat imod vandscootere? Svar: Ja, fremmede vandscootere er ikke velkomne i havnen og må ikke krydse bommen ved indkørslen. Men nogle pladshavere har en vandscooter og må gerne anvende disse mod at udvise forsigtighed og agere hensynsfuldt.

8 Spm: Er det korrekt at der er indgået aftale med Danbout vedr Bådudstilling frem til og med 2013? Svar: Ja, det er korrekt der er indgået en 4-årig aftale. Spm: Er det korrekt at man som gæst og pladshaver kan benytte gratis internet? Svar: Ja, i udstyrsbutikken kan man hente en voucher, der gælder i 3 dage. Spm: Kan havnen gøre noget ved belægningen ved Bro 1, der flyver rundt i blæsevejr? Svar: TDF svarede at belægningerne er Kommunens, men at havnen har rettet henvendelse til Kommunen om problemet. Spm: Kan anduvningsbøjet flyttes? Den står ikek hensigtsmæssigt ifht den prektiske sejlads? Svar: Nej, bøjen flyttes ikke, idet den er placeret som anvist fra Farvandsdirektoratet. Spm: Hvorfor køber MH de nye standard stativer hvorfor ikke lade pladshaverne selv købe? Svar: TDF svarede at havnen køber stativerne at praktiske årsager (kan tildele pladshavere vilkårlige stativer) og fordi det i så fald er havnen ansvar at sikre stativerne forsvarligehed. Årslejen for et stativ bliver 600 kroner for de mindste. 6. Debat af indkomne forslag Bestyrelsen havde ikke modtaget nogen spørgsmål, hvorfor punktet bortfaldt. 7. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen Følgende bestyrelsesmedlemmer var på valg: Bent Smed Nete Nielsen Thomas Storgaard Alle tre modtog genvalg og blev valgt uden modkandidater. 8. Udpegning af kritisk revisor Kritisk revisor Claus Ankerø var på valg og modtog genvalg. Claus Ankerø blev genvalgt uden modkandidater. 8a. Marsejler redaktionen informerer Pernille Vrang Laursen, medlem af Marsejler redaktionen redegjorde for Marsejleren forvandling. Marsejleren har gennemgået en fysisk og layout-mæssig forvandling fra A5 til A4 og desuden fra sort/hvid til farveudgivelse. Fremover udkommer Marsejleren 4 gange om året. Den lavere udgivelsesfrekvens forventes ikke at få negativ indflydelse på informationsniveauet fra havn og sejlklub, idet begge fremover planlægger at benytte nyhedsbreve i mere udstrakt grad. Dertil kommer, at aktuelle information altid er at finde på havnens (og sejlklubbens) hjemmeside(r). 8b. Vagtordning Claus Ankerø og TDF fortalte om arbejdet med at finde en ny vagtordning. Alternativet står mellem egen ordning eller en professionel (betalings) ordning. Professionelle ordninger koster fra 2.500/md (rundering) til /md (fast vagt). Hvad ønsker pladshaverne og hvad er pladshaverne villige til at betale for?

9 Man kan også montere overvågnings- og sensor udstyr på båden, der overvåger båden og dens bevægelser. Claus Ankerø og TDF vurderede, at det kan gøre det vanskeligt at indføre en ensartet ordning, idet bådene er forskellige i størrelse og af varierende værdi, og ikke alle bådejere har samme interesse. TDF oplyste også at havnen arbejder med andre præventive metoder som f.eks. opsætning af nye kameraer og lys rundt om på havnen. Pladshaverne støttede TDF s forslag om at etablere en forsøgsordning med med vagt. Erfaringerne herfra kan indgå i beslutningen om, hvilken metode havnen vælger. En pladshaver spurgte, hvor mange tilfælde af tyveri havnen har årligt. TDF svarede at havnen har kendskab til ca 25 årlige tilfælde. 8c. X35 verdensmesterskabet 2011 Per Hjerrild, formand for sejlklubbens kapsejlerudvalg, orienterede om, at havnen i perioden august lgger land- og vandarealer til afholdelse af verdensmesterskabet for X35 både. Mesterskabet afholdes i regi af Sailing Aarhus og Marselisborg Sejlklub investerer hovedparten af de nødvendige ressourcer. Det forventes, at ca. 40 både ankommer til havnen. De forsøges placeret i øst-bassinet nær klubhuset. Hver båd har 7 besætningsmedlemmer. Hetil kommer officials og frivillige. Så der bliver travlhed på havnen og per Hjerrild appelerede til forståelse hos de pladshavere, som vil blive flyttet midlertidigt i forb.m. afholdelse af arrangementet. 9. Eventuelt Der var ikke nogen af de fremmødte, der havde noget til punktet eventuelt. Derfor kunne formand Carsten Mikkelsen slutte pladshavermødet kort før kl. 21 med en tak til de fremmødte pladshavere og til bestyrelsen og havnen ansatte for et veloverstået pladshavermøde.