Kregme Skole Den 23. februar 2011

Transkript

1 Kregme Skole Den 23. februar

2 Opgavefremlæggelse Forudsætninger for spørgsmålet: Hvordan finde sin elevs staveudviklingstrin? Staveudviklingen - principper i skriften, fejltyper, undervisning Materialer til at finde elevens staveudviklingstrin Opgave og handleplan Evt. Se Lyden og Auditesten 2

3 Mange læseforskere har beskrevet staveudviklingen. Enighed om: - generel staveudvikling - bestemt udviklingsmønster - alle elever skal gennem samtlige trin - udviklingen sker med forskellige hastighed, dvs. undervisningsdifferentiering med undervisning i znu - forkert undervisning (for højt niveau, ingen udfordringer) eleven udvikler ikke sin stavning hensigtsmæssigt - forskellige vanskeligheder/årsager 3

4 Stavning og læsning støtter hinanden Trin 5 Generelle sproglige forudsætninger Trin 1 Omsætning af lyd Trin 3 Udnyttelse af Trin 2 lydfølgeregler Udnyttelse af det fonematiske princip Trin 4 Udnyttelse af det morfematiske princip Beherskelse, også af traditionsprincippet og det etymologiske princip og bogstaver til ord Mette Ziegler,

5 » Børn har forskellige forudsætninger ved skolestart 5

6 At lære at stave starter længe før, barnet opfatter det fonematiske princip barnet forstår gradvist skriftens funktion og konstruktion. Barnet opstiller og afprøver hypoteser om sprogets regler. Forkert stavning skal betragtes som et udtryk for barnets stadie i overvejelser om skriftens system. Brügelmann, Spontanskrivning tager udgangspunkt i barnets idéer, følelser og behov. Skrivningen er social man skriver ofte til en person. I skriveprocessen er barnet er aktivt kognitivt/sprogligt, motorisk og emotionelt. I skriveprocessen smager man og føler efter i munden, hvor lyden sidder, mens man artikulerer og skriver det visuelle tegn for lyden. Bente Hagtved,

7 Førkommunikativ skrivning 1. Skribling 2. Bogstavskribling (= tilfældige bogstavkæder) 3. Logografisk skrivning Opdagende skrivning en vej ind i læsningen af Klara Korsgaard, Monique Vitger og Sara Hannibal,

8 Seminfonetisk skrivning nu opdager barnet skriftens lydprincip men ufuldstændig lydanalyse Udvikling: 1. forlyd 2. forlyd og udlyd 3. forlyd, udlyd, trykstærke indlyde 4. forlyd, udlyd, trykstærke og tryksvage indlyde Opdagende skrivning en vej ind i læsningen 8

9 Barnet prøver at fange enkeltlydene i ordene og omsætter dem til relevante bogstaver. Kan læses af andre Næsten alle lyde er med Lydret stavning Den alfabetiske kode er umiddelbart knækket nu kan barnet selv læse små lydrette bøger! Barnet vil overføre sine erfaringer med læste ord til sin stavning af ord. Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Nogle børn har mere brug for guidning end andre børn. 9

10 Lege og aktiviteter, der understøtter barnets tilegnelse af bogstaver og forståelsen af sammenhængen mellem lyd og bogstav + fonologisk opmærksomhedslege. Se slides fra første undervisningsgang. Med støtte Konsolidering automatisering Tal med barnet om de ord, hvor barnet ikke har fået alle lyde i et ord repræsenteret ved et bogstav. Undersøg evt. barnets forudsætninger. Støt barnet i at udtale ordet distinkt, opdele i stavelser. Mestring Vise antal lyde i stavelsen fx brikker hjælpe med at opdele stavelsen i enkeltlyd og sætte bogstaver på. Vær særlig opmærksom på børn, som til jul i 0. klasse ikke har fanget skriftens lydprincip overhovedet. 8

11 abekat Verbal arbejdshukommelse abekat - distinkthed? artikulationssløjfen Fonologisk analyse Auditiv analyse - Auditiv diskrimination - Støj? - Kender ordet? Omsætte fonemer sproglyd til bogstaver 11

12 Et fonem: Den mindste sproglige byggesten, som ikke i sig selv betyder noget, men som har en betydningsadskillende funktion, fx bil og pil Hvad mestrer eleven på trin 2: - at analysere talte ord i enkeltlyd - at omsætte hver lyd til et lydbevarende bogstav Der opbygges billeder af stavemåden i elevens indre leksikon. Giv ikke opgaver som Ret hinandens fejl til svage stavere! Eleven staver fonetisk. Elevens staveforsøg er udtryk for en fonetisk strategi: Fx Huller håler Fødte føte Planter plander Hollandske hålanske Udvindes - udvenes 8

13 13

14 Direkte undervisning i, at et bogstav kan have flere lydeafhængig af konteksten. Kunén udtale Flere udtalemuligheder Flere udtalemuligheder Samme udtale i alle sammenhænge Forskellige udtaler i forskellige sammenhænge Forskellige udtaler i samme sammenhænge Fx s ogm Mus, mos, søn, som små osv Fx c: S-lyd før i (cigar) K-lyd før o (cola) Fx i: i-lyd før ll (bille) e-lyd før ll (pille) 14

15 Lydfølger Tag udgangspunkt i rimdelen og tilføj forskellige onset Udfyldningsdiktater 1) Rimdelen er givet skriv det rigtige onset fx Manden har _at på Fx Onset b f l m r s + rimdel = ord und 2) Onset er givet skriv rimdelen fx Manden har h på 3) Skriv hele ordet fx Manden har på Samme bogstav i forskellige kontekster Hvordan lyder bogstavet h i ord? - Find eksempler i teksten på ord, der starter med h - Hvilke af disse ord starter med en h-lyd (hane, hvede, hare, hvem) - Sorter dem efter begyndelseslyd - Hvilke andre konsonanter kan følge efter h - Foran hvilke bogstaver er h oftest stumt - Formuler en regel for stumt h 15

16 Rækkefølge principper læse mere i Carsten Elbros Læsevanskeligheder Start med de mest almindelige og regelmæssige i teksternes ord 1. ð skrives d som i mad, undtagen i endelsen -et (huset) 2. /w/ skrives v som i hav eller g som i bog (gem g til senere) 3. /b/, /d/ og /g/ skrives med p, t og k inde i konsonantklynger 4. Mange flere ord (seks gange flere) med pp end bb, tre gange flere med kk end med gg. Dd og tt kan man høre forskel på. 5. /ŋ/ skrives ng (seng) eller n (sænket) 6. /sj/ skrives sj Vokalerne er sværere begynd med de letteste 1. Svag ø-lyd til slut i ord skrives e som i spise 2. Arbejd med at skelne mellem kort og lang vokal pas på det bløde d, som gør vokalen foran kort, fx ridder/rider kort vokal og dobbeltkonsonant 3. Korte vokaler kan have to eller flere hyppige stavemåder fx /e/ i hende og minde, /æ/ i helle og fælde, /ø/ i lyst og høst, /ᴐ/ i ånde og lomme 4. R-påvirkning af vokalerne; re-, ræ-, ra-kan lyde ens i ret, præst, rat. 5. Den åbne a-lyd skrives ar, når den slutter en stavelse som i har, men skrives tit kun a, når der kommer f, g, j, k eller t efter som i kaffe, lagt, haj, hak, rat. Ret elevens opmærksomhed på lydret stavede ord, men hvor der knytter sig en lydfølgeregel, som eleven har lært eller er i gang med at tilegne sig. Dvs. ikkelydbevarende stavning samt brud på lydfølgeregler rettes i elevens stavning.

17 Når eleverne mestrer lydret stavning, har de fleste allerede opdaget, at en fonematisk strategi ikke er nok til at stave alle ord. De tilegner sig gradvist lydfølgeregler: - kort/lang vokal (vokaltrappen) - dobbelt konsonant - stumme bogstaver - konsonantforbindelser i forlyd og udlyd Undervis i morfemer, se slides fra 2. undervisningsgang Typiske staveforsøg på trin 3 er overgeneraliseringer af lydfølgeregler: Vand hvadn Fortæller forteller Satellit sateligt Vinter vindter Paryk parryk Kort kordt Lejren - legren 17

18 Eleverne mestrer stavning af lydrette og ikke lydrette ord samt har kendskab til de forskellige typer af morfemer og deres bøjning. Typiske staveforsøg til dette trin: Forveksling af morfemer, fx Alle løbendevar sjove at deltage i Overgeneralisering af det morfematiske princip, fx en halvtom flaske klokken halvtolv, sammen-satte ord? Undervisning: Sammensatte ord Fremmedord Traditionsprincippet Det etymologiske princip Ordbøger Stavekontrol Samtale om regler Eleverne laver opgaver til hinanden Hvad skal rettes: Næsten alle stavefejl også forveksling af morfemer og overdreven brug af det morfematiske princip. 21

19 Eleverne laver sjældent fejl og korrigerer selv deres fejlskrevne ord. De kan stadig skrive fremmedord forkert og andre fejl kan opstå i forbindelse med brug af ordbogens forklaringer. Hvis der optræder en fejlskrivning, der minder om de lavere trin i staveudviklingen, vil det oftest være en svipser skyldes uopmærksomhed eller træthed. Undervisning: Finde og rette egne og andres fejl, som kan være særligt vanskelige ord (fx fremmedord). Der skal stadig arbejdes på øget automatisering og mestring. Eleverne kan lave opgaver til hinanden. Hvad skal rettes: Alt skal påpeges eleven skal selv rette. 21

20 Eleven skal vide, hvad der skal arbejdes med. Kompensatorisk it til elever i stavevanskeligheder. 1. Hjælp eleven med at udvikle sin sproglige bevidsthed -om fonemer i talte ord, om onset/rime og om morfemer 2. Undervis i at segmenteretalte og skrevne ord - stavelser, onset/rime, morfemer 3. Gør eleven til detektiv -hjælp eleven til at opdage reglen - lad eleven selv formulere reglen -giv eleven mulighed for at arbejde med reglen og gør derefter opmærksom på vigtige undtagelser (som eleven kan lære udenad) 4. Udpeg staveforsøg inden for elevens zone for nærmeste udvikling -fokuser på udvalgte regler og stavemønstre eleven er undervist i -arbejd systematisk, velstruktureret og med rimelig progression 20

21 ST-prøverne er konstrueret med henblik på at analysere de typer fejl, eleverne begår. Prøven tager for hver fejltype stilling til, om klassens/elevens standpunkt ved denne fejltype er alderssvarende, eller i hvilken grad standpunktet er bedre eller dårligere i forhold til andre klasser. For hver fejltype er der udarbejdet normer og gennemsnit udtrykt i C- skalaen. I ST2 ST5 kan man undersøge elevernes lydanalyse og grammatiske grundbegreber. Vær opmærksom på: ST-prøverne bygger ikke på staveudviklingsteori -hvor langt er eleven kommet i sin staveudvikling? Svage elever i 6. klasse og op med ST6 til ST9 fanger man ikke elever under trin 3 21

22 1. Fri formulering, 4 sætninger om i går 2. Per må rive søm ud. Få fat på mine to får. Kan Nina vaske og pjaske i sit nye badekar? Adam øver fransk, flamsk, spansk, skånsk. 3. Lø pæ vus on bis ul mæf spo (sbo) klåm as jyl skif (sgif) strab (sdrab) næ seo runsk (runsg) 4. Hvor kommer du fra? Han har ikke mange kort på hånden. De falder ned i hullet. Manden havde en kæmpe båd i vandet. 5. Hun kendte hans holdning. Det betød kærlighed ved første øjekast. De havde altid indbrud i sommerferien. Vi aflyser fodboldkampen på grund af regnvejr. 1. Jeg så på noge tinge. Jeg talte i telefon. Jeg var i skole. Jeg var ud at gå tur med min hund. 2. Per må rive søn ud. Få fat på mine to får. Kan nina vaske og pjaske i sit nye badekar? Adam øver fransk, flamsk, spansk, skåsk. 3. Lø pæ vys ånd dis uldmæf sbo klåm as jyl sskif strape næ seo runske 4. Vårkommer du fra? Han har ikke magekort på hånede. De faller ned i hulet. Manden havd en kæmpe båd i vandet. 5. Hun kendet hans hålntg. Det betyde kærlighed ved føste øjekast. De havde alletide enbryde i sommerfiren. Vi avlyser fodboldskampen på grund af regnvejr. 22

23 Bygger på teorien om staveudvikling 23 Staveraketten af Ulla Knudsen m.fl.

24 Elevens stavekompetencer Staver på trin 2 Er sproglig opmærksom Kan skelne mellem lydrette konsonanter i forlyd Kan gengive relevante vokaler Kan skelne mellem lydrette konsonanter i udlyd Mål for eleven Handleplan Evaluering Gengive relevante bogstaver i korrekt rækkefølge Skrive en vokal i hver stavelse Anvende konsonantforbindels er i ud-og forlyd Lydsporet Stik mig en tudse Lydrette diktater fra Trappestigen Tipskupon med vokaløvelser Opgavehæftetil Staveraket Efter ca. 4 måneder med Staveraketten 24

25 Hvordan lærer mine elever at stave? - af Marianne Gjelstrup, Karen Kjær og Lene Norrbom Udkommer i løbet af foråret! På se et klip fra Dansklærerforeningens årsmøde hvor Klara Korsgaard præsenterer metoden og forskningsprojektet. Klippet ligger også på 2/1-8HB-jnCfQ Begge materialer er fra Specialpædagogisk Forlag 25