Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia
|
|
- Gabriel Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen
2 Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser -Palæet
3 At læse er at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden. Carsten Elbro, 2008
4 L = A x S Læsning = Afkodning x Sprogforståelse
5 Læsning kan deles op: Afkodningens betydning: Bygger på færdigheder som: bogstavkendskab, opmærksomhed på sproglyde Sprogforståelsens betydning: Bygger på færdigheder som: ordforråd, kendskab til verden, opfattelse af ords og sætningers opbygning, og inferensdragning. Man kan have svært ved det ene, uden at have svært ved det andet
6 Skriftens principper: Traditionsprincippet: Morfematisk princip: Fonematisk princip: Lydprincip 2 Lydprincip 1 det de af lag/lagkage vide/vidste hest hej pile/pille øl sofa mikrofon filosofi
7 Lydprincippet er skriftens bærende princip: Lydprincippet gør det muligt at læse ord, man aldrig har set før. Fx amylon, dakto. Man læser ordene ved at give bogstaverne deres standardlyd. Allerede ved slutningen af 1. klasse er det almindeligt, at eleverne behersker bogstavernes standardudtaler og kan udnytte dem til at læse ord de ikke har læst før.
8 Børn med dårlige forudsætninger for god læseudvikling: Dårligt/usikkert bogstavkendskab. Bogstavers navn og form. Ringe opmærksomhed på de enkelte sproglyde.
9 ORDBLINDHED
10 Hvad er ordblindhed: Ordblindhed er markante vanskeligheder med at lære at bruge skriftens lydprincip. Disse vanskeligheder fører til besvær med at tilegne sig sikker og hurtig ordafkodning, som igen fører til begrænset læseforståelse. Carsten Elbro, 2008 L = A x S A
11 Dårlig afkodning God sprogforståelse Ordblind Normal læser Sammensatte vanskeligheder Dårlig forståer God afkodning Dårlig sprogforståelse
12 Nogle centrale tegn på ordblindhed: Mange læsefejl i modstrid med skriftens lydprincip inder indre, porto poten (henne hende) Vanskeligheder med at læse nye og ukendte ord Mange ikke-lydbevarende stavefejl god gode, sælge sæle (holde holle) Vedvarende vanskeligheder med stavning
13 Læsning hos læsere uden udfordringer: Læsere lagrer ortografiske repræsentationer af hele ord (ikke ordbilleder/fotografier). Ortografisk repræsentation = hukommelse for rækkefølgen af de bogstaver og lyde som ordet består af. Når læsningen er automatiseret er alle ordets lyde forbundet med bogstaver i hukommelsen og i genkendelsen.
14 Læsning hos ordblinde: Ordblinde har en usikker genkendelse af hele ord. Dette skyldes at deres vanskeligheder med skriftens lydprincip forårsager usikker lagring af ortografiske repræsentationer. Genkendelsen af kendte ord bygger oftest kun på få kendetegn ved ordet, som kan være tilfældige bogstaver eller et visuelt mønster.
15 Ordblinde kan forsøge at kompensere: Via genkendelse af betydningsdele/morfemer. Ordblinde har vanskeligheder med udtrykssiden (lydene og stavemåderne), men ikke med indholdssiden. livlig, udgift Forskning viser at ordblinde kan øge præcision og hastighed i læsning - og især i stavning - hvis de lærer at udnytte det morfematiske princip. Elbro og Arnbak, 1996 Ulempe: genkendelse af pseudo-homofoner. broder, lysten, kost.
16 Ordblinde kan forsøge at kompensere: Via kontekst. Ord og illustrationer omkring de vanskelige ord kan bruges til at gætte ud fra. Forskning viser, at læsere med usikker afkodning, bruger konteksten mere end andre som støtte i afkodningen. Allerup & Elbro, Desværre er dette en vildledende strategi, hvis man læser ord forkert.
17 Årsager til ordblindhed: Årsager til ordblindhed kan beskrives på forskellige niveauer som led i en kæde. Faktorer i omgivelserne / miljøet spiller ind på alle led i årsagskæden. Læse- og stavevanskeligheder Især med skriftens lydprincip og ordafkodning Elbro, 2008 Sproglige vanskeligheder Især med de enkelte sproglyde og lydfølger evt. sammensatte sproglige vanskeligheder Neurologiske kendetegn Især svagere aktivering af dele af venstre hjernehalvdel Miljøfaktorer Genetiske kendetegn Usædvanlige forhold på kromosomerne 1,2,6 m.fl.
18 Hvad hjælper: Direkte undervisning i fonematiske og morfematiske principper Direkte undervisning i afkodnings- og stavestrategier Direkte undervisning i at anvende ithjælpemidler, så de støtter mest muligt OBS: Direkte undervisning betyder, at intet i undervisningen må være underforstået eller usagt. Eleven må altså ikke overlades til selv at opdage sammenhængen.
19 KOMPETENCECENTER DYSLEXIA LÆSEKURSER
20 Læsekurser af 2x5 ugers varighed 120 timer primært 5. klasses elever Læsekurser af 2x1 uges varighed 50 timer klasses elever
21 Læsekurser i KompetenceCenter Dyslexia Direkte undervisning i skriftens principper Direkte undervisning i anvendelsen af ithjælpemidler Forældremøder og forældrekurser Lærerkurser Opfølgende møder med elevernes lærerteams
22 Forældremøde -Direkte undervisning i skriftens principper -Direkte undervisning i anvendelsen af ithjælpemidler Lærerkurser Møder med lærerteams
23 Direkte undervisning i skriftens principper: Lydprincip 1 Bogstavernes lyde og deres placering i mundhulen. Konsonanternes lydhus Arbejde med at sætte lyd på vokaler finde på ord med de forskellige vokallyde Arbejde med analyse og syntese med lydrette ord.
24 Konsonanternes lydhus (Q, X, Z, C er husvilde) H P M F L S T K Bagtungelyde B V N Læbelyde Fortungelyde D G J R
25 Analyse: Læreren/en elev siger et lydret ord, fx vitamin. En anden elev analyserer ordets enkeltlyde: [v] [i] [t] [a] [m] [i] [n]. Syntese: Læreren/en elev siger et ords enkeltlyde, fx [a] [n] [a] [n] [a] [s]. En anden elev foretager syntese af enkeltlydene og siger ordet: ananas.
26 Direkte undervisning i skriftens lydprincipper: Lydprincip 2 Vokalfamilierne Dobbeltkonsonant og korte vokaler Konsonantklynger Lydkærester (k-g, t-d, p-b, g-j) Det bløde d
27 Læseretning i y u e ø o æ a å ɔ ɒ Staveretning
28 Direkte undervisning i skriftens lydprincipper: Lydprincip 2 Svære betingede udtaler af bogstaver: g: udtales som /j/ i nogle ord: lege, pige, byge, læge, søge, følge. Udtales også som som /w/ eller stumt i nogle ord: hagl, bog, uge, færge. r: Før vokal: ret Efter vokal: var Bogstavkombinationer der står for én lyd: ng: eng sj: sjov
29 Direkte undervisning i skriftens lydprincipper: Morfematisk princip Rodmorfemer. Sammensatte ord Bindebogstaver Samme betydning samme stavemåde Forstavelser, efterstavelser Bøjningsendelser (navneord, tillægsord, udsagnsord) funktionel brug af det morfematiske princip i både læsning og stavning
30 Morfemskema: Forstavelser Rodmorfemer Efterstavelser For- hæng -lig Be- mand -ig Af- slut -ning Ad- elsk -ing Van- tro -som Und- kær -else Mis- doven -sel U- saft -hed barn -skab broder -dom Slut/ning/er broder/skab/et be/slut/ning/s/mand/skab/et
31 Direkte undervisning i skriftens lydprincipper: Traditionsprincippet Tale om at nogle korte ord staves atypisk: de, det, af, otte. Fremmedord giver mange forskellige stavemåder af nogle lyde. Fx /sj/ -sjov, sjæl -Chokolade (spansk), chok, chance (fransk) -shampoo, shorts (engelsk) -genert, gelé (fransk) -jaloux (fransk)
32 Direkte undervisning i ithjælpemidler Introducerer og viser brugen af CD-ord og intowords. Bruger det til forskellige opgaver på kurserne. Stavning Skrivning Læsning NOTA, Materialebasen (nu NOTA)
33 Direkte undervisning i stavestrategier: Stavelsesdeling Morfemdeling Brug af regler, fx vokalfamilierne ved kort vokal CD-ord og intowords
34 Direkte undervisning i læsestrategier: Lydering Stavelsesdeling Morfemdeling Kigge på konteksten Brug af regler, fx ved dobbeltkonsonant kan vokalen have betinget udtale.
35 Derudover. Et VIGTIGT socialt aspekt: at møde nogen som har de samme vanskeligheder som én selv. Få elever på holdene: Man kan få mere hjælp og tale-spørge-tid end i en klasse med fx 25 elever.
36 KOMPETENCECENTER DYSLEXIA PALÆET
37 Palæet Et fuldt skoletilbud for elever fra klasse. Visiteres gennem visitationsudvalget Man visiteres for et år af gangen Plads til 16 elever Mulighed for at gå til afgangsprøve i fagene: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi.
38 Undervisning i små hold Langsomt tempo og mulighed for gentagelser Skolegang med nogen der har lignende vanskeligheder
39 TAK FOR NU
40 Kilder: Allerup, P. & Elbro, C. (1998). Comparing differences in accuracy across conditions or individuals: An argument for the use of log odds. The Quarterly Journal of Experimental Psychology, 51A(2), s Elbro, C. (2008). Læsevanskeligheder. Gyldendal, Nordisk forlag A/S, København Elbro, C. og Arnbak, E. (1996). The role of morpheme recognition and morphological awareness in dyslexia. Annals of Dyslexia, 46, s
Thomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs mereDisposition. Flydende læsning hvad er det?
Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mereDisposition for morfologi - den 26. januar 2009
Disposition for morfologi - den 26. januar 2009 Morfologi Morfologisk opmærksomhed Det morfematiske princip Morfologisk træning 19-01-2009 Marianne Thorsen 1 Morfologi Definitioner Morfologi: Læren om
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereLæsepolitik
Læsepolitik 2018-2022 Baggrund Folketingets mål for læsning er, at 80 % af læserne skal være gode i den nationale test i læsning. Andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år. Andelen af elever
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Hvordan forstås ordblindhed? Nogle elever viser store vanskeligheder
Læs mereIndsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse
Revideret udgave september 2017 Indsatser for arbejdet med ordblinde elever 0.-9. klasse Guide udarbejdet af Marianne Glarborg Ellingsen, Læsekonsulent i samarbejde med Nota Revideret udgave september
Læs mereSkriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori
Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereKlar, parat, læsestart...
Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun
Læs mereBørnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af
Handleplan for læsning i indskolingen på Rougsøskolen. Indskolingen 0. kl. Handleplan for læsning Alle elever skal have en god læsestart. De fleste er klar til at begynde en egentlig læseundervisning i
Læs mereHandleplan for læsning Holmebækskolen
Handleplan for læsning Holmebækskolen 2014-2015 Indskolingen: Børnehaveklasse 2.klasse I indskolingen har vi følgende fokuspunkter: Undervisningen tilrettelægges således, at den sikrer, at eleverne i børnehaveklassen
Læs mereDANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE
DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereTRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK
DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK Træning dansk3-6.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal AS, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose
Læs mereUdnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak
1 Udnyttelse af skriftens betydningsprincip en genvej til effektiv læsning og stavning Elisabeth Arnbak 2 Indholdsfortegnelse Skriftsproglige principper... 3 Hvad er et morfem?... 3 4 forskellige morfemer...4
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereHvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?
Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?
Læs mereLytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen
Lytteskrivning Skrivning med lydstøtte Bent Saabye Jensen Variation i kompensation ved tekstlæsning 35 Ændring i score 30 25 20 15 10 Læsning M=20,5 (SD 7,4) PC-læsning M=25 (SD 3,4) N=89 P=0,000 5 0 1
Læs mereInklusion af elever i læsevanskeligheder
Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereLæsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter
Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereSupplerende aktiviteter med CD-ORD eller IntoWords til inspirationsmaterialet Ordblindhed i grundskolen
Supplerende aktiviteter med eller IntoWords til inspirationsmaterialet Ordblindhed i Sproglige forudsætninger for læsning s. 106 i inspirationsmaterialet Undervisning i bogstavernes navne og bogstavernes
Læs mereLæseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center
Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste
Læs mereVejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever
Skole: Valby Skole Periode: 2018/19 Hvordan forstår vi ordblindhed Nogle elever viser så store vanskeligheder med at lære at læse, fordi de bliver ved med at have svært ved at koble bogstav og lyd. Det
Læs mereHandleplan for læsning på Knudsøskolen.
Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereLæsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse
Læsefolder til forældrene i 5. og 6. klasse 2017/2018 Udarbejdet af skolens læsevejledere Læsevejledere på Berit Thyssen Harfot (Flyveren) Betina Høgdahl Rasmussen (Hatting) Kamilla Tønder (mellemtrinnet,
Læs mereHVORFOR ER FVU EN SUCCES FOR TOSPROGEDE? Gurli Rydén Klercke, underviser og koordinator på Sprogcenter Vejle
HVORFOR ER FVU EN SUCCES FOR TOSPROGEDE? Gurli Rydén Klercke, underviser og koordinator på Sprogcenter Vejle HVAD ER FVU OG HVORFOR HAR VI FVU? Forberedende VoksenUndervisning Loven stammer fra 2001 FVU
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereKregme Skole Den 23. februar 2011
Kregme Skole Den 23. februar 2011 1 Opgavefremlæggelse Forudsætninger for spørgsmålet: Hvordan finde sin elevs staveudviklingstrin? Staveudviklingen - principper i skriften, fejltyper, undervisning Materialer
Læs merePå Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.
Det er vigtigere end nogensinde at børn får gode læse og skrivefærdigheder. Kommunikation med sekunders varsel og på tværs af landegrænser betyder, at det er basalt at forlade skolen med gode læse - og
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereLæseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole
Læseflow i 3.kl. København 6. august 2019 Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Agenda Vores intervention Forskningsafsæt Test og resultater Indhold i lektionerne Undersøgelsesspørgsmål Hvilken effekt har en struktureret,
Læs mereNy læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer
Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,
Læs mereRamme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune
Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte elever med ordblindevanskeligheder.
Læs mereHvad sker der (egentlig)
Hvad sker der (egentlig) inden for læseforskningsfeltet? FVU og ordblindekonference Odense, 27. november 2014 ina@borstroem.dk Nyeste læseforskningsprojekter Afdækning og afgrænsning af ordblindhed Afkodningsstrategier
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver
Læs mereHandleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -
Læs mereVURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE
PIRLS 2011 VURDERING AF LÆSEFORSTÅELSE Louise Rønberg roenberg@dpu.dkdk Center for Grundskoleforskning, DPU Definition af læseforståelse Læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation
Læs mere1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s. 3. 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4. 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4. 2.Teorier 2.a Læseteorier s.
1.Indledning 1.a s. 3 s. 3 1.c Formål s. 3 1.d Problemstilli s. 4 1.d. s. 4 1. e Afhandlingens fremgangsmåde s. 4 2.Teorier 2.a Læseteorier s. 4 2.e Balanced Reading s. 6 2.f Læseteorierne bag min undersøgelse
Læs mereTASK på Holstebro Friskole
TASK på Holstebro Friskole TASK står for Trivsel - Adfærd - Sociale kompetencer - Kognitive færdigheder. TASK er et special- og støtte-tilbud på Holstebro Friskole. Her kan lærere få råd og vejledning
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mereTil lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereDato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 1. maj 2017 Sagsbehandler Ulla Visbech Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereHandleplan for. læsning. Skovboskolen
Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereJeg fatter ikke en brik!
Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter
Læs mereDysleksi: symptomer, årsager og følger
Dysleksi: symptomer, årsager og følger Biblioteket som ressource i dyslektikeres studie- og arbejdsliv Elisabeth Arnbak Center for Grundskoleforskning, DPU Indhold 1. Centrale komponenter i læsning 2.
Læs mereGUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning
GUNGEHUSSKOLEN Ordblindehandleplan Indledning Samlet testplan på Gungehusskolen Testplan med fokus på elever i risiko for ordblindhed 0. -2.klasse Undervisnings af elever med afkodningsvanskeligheder (Alle
Læs mereDit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.
~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser
Læs mereTværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er
Læs mereTræningsopgaver på Dansk3-6
Træningsopgaver på Dansk3-6 Lyde og bogstaver Hvordan lyder bogstaverne? Vokaler Hvordan lyder e? * Hvordan lyder i? * Hvordan lyder u? * Hvordan lyder y? * Konsonanter Hvordan lyder p? * Hvordan lyder
Læs mereOm at læse (-og skrive) alle vegne. - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS)
Om at læse (-og skrive) alle vegne - særligt for elever i læse-skrive vanskeligheder 8.januar 2015 12:45-14:50 ved Charlotte og Majken (SLS) Det overordnede formål: - At give et praktisk indblik i, hvilke
Læs mereÅrsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1
Årsplan for dansk 2017/2018 Læsehold 1 Informationer om danskundervisningen på Læsehold 1 Underviser: Anne Bach Linnemann Antal af elever: 10 elever Klassetrin: Fem elever i 0. klasse, to elever i 1. klasse
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereKommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse
Læs mereHvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?
Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,
Læs mereDansk i indskolingen. En verden af figurer og fantasihistorier
Dansk i indskolingen Se Lyden er et unikt undervisningsmateriale, der introducerer elever og lærere for et komplet system over de danske bogstavers mulige lyde. Materialet anvendes som et supplement til
Læs mereVejledning til. LYDRET ting-kuffert
Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert
Læs mereGrammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:
Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.
Læs mere24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek
Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder
Læs mereLæsehandlingsplan Langholt Skole
Læsehandlingsplan Langholt Skole Forord Læsning og IT Læsebånd Klassekonferencer Yngste team Børnehaveklassen 1. klasse 2. klasse 3. klasse Ældste team 4. klasse 5. klasse 6. klasse Forord På Langholt
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereKom godt i gang med 10Finger 3
Kom godt i gang med 10Finger 3 Denne manual giver de mest nødvendige informationer omkring 10Finger 3 En uddybende manual om programmets funktioner finder du i 10Fingers værktøjslinje. Kom godt i gang
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mereRetningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune
Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune Formål Set i lyset af en national indsats for ordblinde i Danmark, så har Egedal Kommune over de seneste to år iværksat
Læs mereProcedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle
Procedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle Indhold 1 Procedure til udredning for ordblindhed for skolens fagprofessionelle 2 Indhold 3 Indledning 5 Definition af læsning 5 Definition
Læs mereFonologi, fonologisk opmærksomhed og det fonematiske princip
Fonologi, fonologisk opmærksomhed og det fonematiske princip Disposition Talesprog Fonetik/artikulation Udtryksmidler i talen Fonemer Det fonematiske princip - for enkeltbogstaver og bogstavfølger Fonologisk
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid Korrektur ved, hvordan man bruger afkodningsstrategien
Læs mereTidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed
Tidlig indsats i forhold til læsevanskeligheder/ ordblindhed Hvad er ordblindhed/dysleksi? Hvis man er ordblind, har man svært ved at sætte bogstavlyde sammen til ord. Ordblinde har især svært ved at læse
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereELEMENTER I LÆREPROCESSEN
ELEMENTER I LÆREPROCESSEN At ville noget At føle sig som noget At lære noget At kunne noget At vide noget 1 UNDERVISNING AF ELEVER MED MASSIVE LÆSEVANSKELIGHEDER Forudsætninger Undervisningsparat > omsorg
Læs mereInspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU
Inspiration til din læseundervisning 2016 v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU Hjernen er ikke skabt til at læse Det bemærkelsesværdige ved læsning er, at børn tilsyneladende udvikler læsefærdigheder
Læs mereEggeslevmagle Skole. Læse- og skriveudvikling. Eggeslevmagle Skole
Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning? Læsning kan defineres ud fra følgende formel: L
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereNiveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012
Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.
Læs mereKommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune
Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune Mål for læsning og matematik i relation til de nationale mål Syddjurs Kommunes læse- og matematikmål ligger i forlængelse af
Læs mereByg og stav. Materialet består af i alt 5 niveauer og kan bruges i 0.-2.klasse og specialundervisningen.
Byg og stav - At farvekode (Lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer) understøtter forståelsen af analysen-syntesen. - At eleverne kan klappe stavelser. - At eleverne kan stave til korte lydrette
Læs mereVemmedrupskolens handleplan for læsning
Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for
Læs mereFase 2 Drillelyde. som. kom. sine fra. lang. jeg. glad. nej. mig. et tid. mod her. dig. sig. skal
Fase 2 Drillelyde som sine fra kom os hele have bliver ham lang nok så om ned ved jeg glad ud nej mig alt et tid mod her skal dig sig at gik Mål At farvekode (lego), lydkode (instrumenter) og kroppen (håndfonemer)
Læs mereEvalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Baggrunden side 1 Mål for Turbodansk på Aalestrup Realskole side 1 Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Teorien bag Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Turbodansk-lektionen
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereLæsepolitik Skolen på Duevej
Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen
Læs mereBeskrivelse af Holbæk Kommunes. indsats for ordblinde
Beskrivelse af Holbæk Kommunes indsats for ordblinde Forord Holbæk Kommune ønsker gennem denne beskrivelse at styrke indsatsen for ordblinde elever i Folkeskolen og at give et samlet overblik over tiltag.
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereHar du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole
Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.
Læs mereFaglig læsning i matematik. - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012
Faglig læsning i matematik - Michael Wahl Andersen, Ålborg, 2012 Begrundelser Faglig læsning hvorfor? Fælles mål Mentale repræsentationer Tænkning Aktiv læsning Matematikbogen som genre Bogens opbygning
Læs mereTema APPS. 12 gode apps. til børn med læsevanskeligheder
Tema APPS 12 gode apps til børn med læsevanskeligheder w Hvis dit barn er ordblind, eller har andre former for læseskrivevanskeligheder, er der hjælp at hente her. Vi har fundet en håndfuld gode apps,
Læs mereDysleksi / ordblindhed
Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi
Læs mereKompetencecenter på Sebber Skole
Kompetencecenter på Sebber Skole Skoleår 2011-2012 Mål Skolens kompetencecenter tilrettelægger den specialpædagogiske indsats og giver sparring til lærere og pædagoger med henblik på at udvikle kompetencer
Læs mere