Offentlige finanser. Offentlige finanser. 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service

Transkript

1 Offentlige finanser Offentlige finanser 1. Udviklingen i offentlig forvaltning og service Figur 1 Drifts- og kapital- udgifter i pct. af BFI Procent Figur 2 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Procent En del af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service og alle offentlige virksomheder. Den offentlige forvaltning og service består af de institutioner, hvis formål er, at producere ikke-markedsmæssige tjenester til kollektivt forbrug, som hovedsageligt finansieres ved opkrævning af skatter. Tjenesterne stilles til rådighed for de private husholdninger og virksomheder. Som eksempler kan nævnes den statslige og kommunale administration, undervisning og hospitaler. Offentlig forvaltning og service inkluderer altså ikke de såkaldte offentlige selskabslignende virksomheder (fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB) og offentlige selskaber (fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S). Stagnation siden 1983 Sektoren offentlig forvaltning og service har siden 1970 gennemgået en markant udvikling. Drift- og kapitaludgifterne udgjorde op gennem 1970 erne en stadig stigende andel af bruttofaktorindkomsten. I 1971 udgjorde de ca. 51 pct. af bruttofaktorindkomsten og i 1983 var andelen steget til ca. 69 pct. Efter 1983 har væksten dog stort set svaret til den generelle økonomiske vækst, og andelen af BFI har derfor været nogenlunde konstant. Der er dog tale om en del variation fra år til år. Udviklingen i offentlig forvaltning og service skyldes mange forhold. En væsentlig årsag er, at kvindernes erhvervsfrekvens er steget, hvilket betyder, at mange af de funktioner, der før blev varetaget i hjemmet nu varetages af offentlig forvaltning og service (fx pasning af børn og ældre). Antallet af offentligt ansatte er steget Antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service har tilsvarende været præget af en kraftig vækst op gennem 1970 erne. Også her stagnerer udviklingen dog i starten af 1980 erne, da antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service holder sig på nogenlunde samme andel af beskæftigelsen op gennem 1980 erne og 1990 erne. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 17 pct. af den samlede beskæftigelse. Den tilsvarende andel var i 1981 oppe på 30 pct. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne Udover udviklingen i de offentlige udgifters andel af BFI har der desuden været en forskydning i sammensætningen af udgifterne. Den realøkonomiske fordeling af udgifterne viser, at det offentlige forbrug udgør en stadig mindre andel af de samlede udgifter. Statistisk Årbog

2 Offentlige finanser Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til de ansatte og varekøb i forbindelse med den produktion, der finder sted. Derimod udgør de løbende overførsler en større andel. De løbende overførsler består hovedsageligt af overførsler til husholdningerne (pensioner, arbejdsløshedsdagpenge mv.) og renter. Desuden er kapitaludgifternes andel faldet. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Figur 3 Offentlige drift- og kapitaludgifter fordelt på realøkonomiske kategorier Procent Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug Figur 4 Funktionel fordeling af drifts- og kapital- udgifter 1999 Overordnede offentlige tjenester 13 pct. Samfundsmæssige og sociale forhold 71pct. Erhvervsøkonomiske forhold 8 pct. Andre funktioner 8 pct. Udgifter fordelt efter formål I den såkaldte funktionelle fordeling fordeles de offentlige udgifter efter formål. 71 pct. af udgifterne i 1999 blev anvendt til samfundsmæssige og sociale forhold, dvs. undervisning, sundhedsvæsen, social tryghed og velfærd, boligforhold samt udgifter vedrørende religiøse, rekreative og kulturelle formål. Disse områder bliver ofte betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. Udgifter til overordnede offentlige tjenester udgør 13 pct. og består af udgifter til offentlig administration mv., forsvar og offentlig orden og sikkerhed. Denne kategori indeholder udgifter, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Derudover anvendes 8 pct. af udgifterne til erhvervsøkonomiske forhold og 8 pct. til andre funktioner. Kategorien andre funktioner består af renteudgifter af den offentlige gæld. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1970 til i dag. Der har dog været en svag stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. 426 Statistisk Årbog 2000

3 Offentlige finanser 2. Finansieringen af de offentlige udgifter Figur 5 Skattetrykket i pct. af BNP Procent Øget finansieringsbehov Væksten i offentlig forvaltning og service afspejles i et øget finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Dette ses i skattetrykket, som er steget fra 43,2 pct. i 1971 til 50,7 pct. i Det meste af væksten i skattetrykket kan henføres til 1980 erne. Den efterfølgende periode, som strækker sig frem til i dag, er kendetegnet ved et nogenlunde konstant skattetryk. Skattestrukturen har ikke ændret sig Trods stigningen i skattetrykket har skattestrukturen ikke ændret sig meget i perioden siden De løbende indkomst- og formueskatter har gennem hele perioden udgjort den største del af de samlede skatter. I 1999 udgjorde de 60,0 pct. af de samlede skatter mod 55,2 pct. i Indkomst- og formueskatterne er skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og realrenteafgift), samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Produktions- og importskatter er en anden stor post, som hovedsageligt består af moms og forskellige punktafgifter. Disse skatter udgjorde 35,2 pct. af de samlede skatter i 1999 mod 40,8 pct. i Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder. Her tænkes fx på "grønne" skatter og afgifter, der i løbet af 1990 erne er kommet til at spille en stadig stigende rolle. Figur 6 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter Obligatoriske bidrag til sociale ordninger Kapitalskatter Procent Løbende indkomst- og formueskatter Produktions- og importskatter Kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, men ikke i Danmark hvor velfærdsydelserne finansieres af ikke-øremærkede skatter, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker uden sammenhæng med borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet (fx folkepension). Statistisk Årbog

4 Offentlige finanser 3. Udviklingen i de offentlige finanser Figur 7 Det offentlige overskud (nettofordringserhver- velsen) i pct. af BNP Procent Konjunkturudviklingen De offentlige finanser har vekslet mellem overskud og underskud i perioden fra 1971 til i dag. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder, at dagpengeudgifterne falder samtidig med, at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte gør sig gældende ved lavkonjunktur. Siden 1997 overskud på de offentlige finanser De offentlige finanser blev forringet i forbindelse med oliekriserne i henholdsvis 1973/74 og 1979/80. Denne nedadgående tendens, som efter 1979 resulterede i underskud på de offentlige finanser, bliver i 1983 erstattet af en periode frem til 1986, som var præget af forbedringer i de offentlige finanser. Forbedringen kan bl.a. tilskrives såvel dansk som international højkonjunktur. Den positive udvikling holdte sig frem til 1986, hvor overskuddet på de offentlige finanser udgjorde 3,4 pct. af BNP. Efter 1986 vendte udviklingen som følge af dansk lavkonjunktur. Resultatet var endnu en periode med underskud på de offentlige finanser, som begyndte i 1989 og sluttede i Siden 1997 har der været overskud på de offentlige finanser, igen bl.a. som følge af højere vækst i økonomien. Det offentlige overskud, som beskrevet ovenfor, anvendes bl.a. ved indberetning af det offentlige underskud og den offentlige gæld i forbindelse med vurderingen af konvergensen i relation til ØMU'en. 4. Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorerne Sektoren offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne kommuner, amtskommuner, staten og de sociale kasser og fonde. Figur 8 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer 1998 Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Amtskommunale sektor Kommunale sektor 428 Statistisk Årbog 2000

5 Offentlige finanser 5. Den offentlige sektor I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at fordele udgifterne efter henholdsvis opgave og byrde. Opgavefordelingen viser fordelingen af udgifter efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den endelige fordelingen af udgifterne mellem sektorerne, når der er foretaget overførsler de enkelte sektorer imellem. Staten dækker flere af udgifterne end arbejdsdelingen tilsiger. Amter, sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter, specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Danmark har i international sammenhæng en offentlig forvaltning, der er præget af en høj grad af decentralisering. Offentlige virksomheder består af offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber. Disse udgør sammen med offentlig forvaltning og service den offentlige sektor. Figur 9 Den offentlige sektor opdelt på offentlig forvaltning og service og offentlige virksomheder 1997 Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Bruttoinvesteringer Offentlig forvaltning og service De offentlige virksomheder Selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber kan udskilles af stats- og kommuneregnskaberne. Det drejer sig om fx kommunale forsyningsvirksomheder, havne og DSB. Offentlige selskaber er privatretligt organiserede selskaber, der ejes og/eller domineres af offentlige myndigheder. Det er fx A/S Storebæltsforbindelsen og DONG A/S. Ca. 25 pct. af den offentlige sektors BFI skabes i de offentlige virksomheder. De offentlige virksomheder beskæftiger kun en relativt lille del af de offentlige ansatte, idet kun ca. 16 pct. af lønsummen udbetales i de offentlige virksomheder. Derimod finder over halvdelen af bruttoinvesteringerne i den offentlige sektor sted i de offentlige virksomheder. Statistisk Årbog

6 Offentlige finanser Størrelsen af den offentlige sektor nogenlunde konstant Størrelsen af den offentlige sektor i forhold til den samlede danske økonomi har siden 1993 ligget ret konstant på omkring 31 pct. I denne periode er der sket en forskydning inden for gruppen af offentlige virksomheder. Andelen af offentlige selskabslignende virksomheder er faldet. Faldet er dog opvejet af en tilsvarende stigning i antallet af offentlige selskaber. Forskydningen i antallet af offentlige selskaber er interessant, da en omdannelse fra selskabslignende virksomhed til offentligt selskab kan være første skridt mod en egentlig privatisering. Figur 10 BFI for den offentlige sektor i pct. af BFI for den samlede danske økonomi Offentlige selskaber Offentlige selskabs- lignende virksomheder Offentlig forvaltning og service Procent International sammenligning Post Danmark er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentlig selskabslignende virksomhed til offentligt selskab. Som eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, kan nævnes Tele Danmark A/S. Tele Danmark A/S er fra 1998, i forbindelse med at staten har solgt sine aktier, ikke længere en offentlig virksomhed og derfor heller ikke en del af den offentlige sektor. De offentlige udgifter udgør en relativt stor andel af BNP De offentlige udgifter udgør i Danmark en relativt stor andel af BNP. I 1996 blev Danmark kun overgået af Sverige, når der sammenlignes med udvalgte OECD-lande. Når der ses på de samlede skatter og afgifter i pct. af BNP, bliver Danmark ligeledes kun overgået af Sverige. Finland har trods høje offentlige udgifter ikke et skattetryk på højde med det danske. Det skal bemærkes, at der i det enkelte år ikke kan forventes en snæver sammenhæng mellem skattetryk og offentlig udgifter. 430 Statistisk Årbog 2000

7 Offentlige finanser Figur 11 Drifts- og kapitaludgifter og skatter og afgifter i pct. af BNP 1996 Irland USA Japan Australien Island Grækenland Storbritannien Spanien Portugal Norge Tyskland Østrig Italien Holland Belgien Frankrig Danmark Finland Sverige Skatter og afgifter Offentlige udgifter Procent Kilde: OECD Sammenligninger mellem lande skal foretages med en vis varsomhed, da størrelsen af de offentlige udgifter og skattetrykket bl.a. er afhængige af, om indkomstoverførsler foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at indtægter og udgifter er større end i lande, der hovedsageligt benytter sig af nettooverførsler. Statistisk Årbog

8 Tabel 386 Statens finanser. Sammenfatning * 2000* Udgift Indtægt Nettoudgifter Udgift Indtægt Nettoudgifter 1. Dronningen 46,0 46,0 48,9 48,9 2. Medlemmer af det 0 kongelige hus 15,0 15,0 15,3 15,3 3. Folketinget 611,9 611,9 640,4 640,4 5. Statsministeriet 95,4 95,4 100, Udenrigsministeriet ,3 47, , ,6 47, ,6 7. Finansministeriet 2 118,8-10, , ,7 10, ,1 8. Økonomiministeriet 250,0 250,0 271,9 271,9 9. Skatteministeriet 3 466,8 136, , ,2 135, ,4 11. Justitsministeriet 8 779, , , , , ,9 12. Forsvarsministeriet ,6 20, , ,1 23, ,5 13. Indenrigsministeriet ,4 9, , ,0 9, ,7 14. Boligministeriet ,0 40, , ,1 40, ,1 15. Socialministeriet ,8 3, , ,6 0, ,1 16. Sundhedsministeriet 1 703, , , Arbejdsministeriet , , , , , ,3 19. Forskningsministeriet 6 926, , , ,9 20. Undervisningsministeriet ,0 60, , ,9 42, ,5 21. Kulturministeriet 3 641, , , ,7 22. Kirkeministeriet 398,2 398,2 421,6 421,6 23. Miljø- og 3 995, , , , , ,3 Energiministeriet 24. Fødevareministeriet 2 851,9 0, , ,7 0, ,5 26. Erhvervsministeriet 3 099,1 2, , ,3 2, ,8 28. Trafikministeriet 7 959,5 311, , , , ,4 34. Arbejdsmarkedsfonde , , , ,0 35. Generelle reserver 3 851, , , , , ,2 36. Pensionsvæsenet 8 853, , , ,9 I alt , , , , , ,0 37. Renter , , , , , ,8 38. Skatter og afgifter , , , , , ,3 Drifts- anlægs- og udlånsbudget , , , , , ,5 40. Genudlån m.v , , , ,6 41. Beholdningsbevægelser mv , , , ,4 42. Statsgældsafdrag , , , ,8 Bruttokassebudget , , , , , ,5 Finansiering: 43. Statslånsoptagelse , , , ,9 44. Træk på Danmarks Nationalbank , , , ,4 Finansiering i alt , , , ,5 Total , , , ,4 0 Kilde: Finansloven Offentlige finanser Statistisk Årbog 2000

9 Tabel 387 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1998 Budget 1999 Finanslov Dronningen 45,2 46,0 48,9 1. Statsydelse 45,2 46,0 48,9 2.Medlemmer af det kongelige hus 14,2 15,0 15,3 1. Årpenge 14,2 15,0 15,3 3.Folketinget 590,1 611,9 640,4 1. Udgifter ved folketinget 434,9 448,9 468,4 2. Folketingets Ombudsmand 24,0 25,1 29,1 3. Statsrevisoratet og Rigsrevisionen 131,2 137,9 142,9 5.Statsministeriet 89,8 95,4 100,0 1. Fællesudgifter 89,8 95,4 100,0 6.Udenrigsministeriet , , ,9 1. Udenrigstjenesten mv , , ,6 2. Internationale organisationer 347,5 336,7 326,3 3. Bistand til udviklingslandene , , ,0 7.Finansministeriet 1 576, , ,7 1. Offentlig økonomi , ,5-519,4 2. Grønland og Færøerne 4 783, , ,1 Grønland 2 574, , ,1 Færøerne 2 208,3 932,8 958,0 8.Økonomiministeriet 222,9 250,0 271,9 1. National og international økonomi 32,3 60,3 67,6 2. Finansielt tilsyn -5, Statistik 195,7 189,7 204,3 9.Skatteministeriet 3 040, , ,4 1. Fællesudgifter 159,4 158,5 171,8 2. Skatte- og afgiftforvaltning 2 880, , ,6 11.Justitsministeriet 8 603, , ,4 1. Fællesudgifter 221,5 223,1 148,5 2. Rets- og politivæsenet 6 947, , ,0 Fællesudgifter 293,7 234,9 242,0 Retsvæsen 1 346, , ,0 Politi 5 308, , ,0 3. Kriminalforsorg 1 434, , ,9 12.Forsvarsministeriet , , ,8 1. Fællesudgifter 143,3 245,0 253,9 2. Militært forsvar , , ,7 3. Civil virksomhed 203,9 209,8 221,2 Farvandsvæsen mv.192,3 198,7 210,7 Øvrig civil virksomhed 11,6 11,1 10,5 Kilde: Finanslov Statistisk Årbog 2000 Offentlige finanser 433

10 Tabel 387 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1998 Budget 1999 Finanslov Indenrigsministeriet , , ,0 1. Fællesudgifter 770,2 795,4 704,0 Centralstyrelsen 468,7 474,2 376,4 Statsamterne 301,5 321,2 327,6 2. Redningsberedskab 401,6 408,0 406,9 3. Flygtninge og indvandrere 1 359, , ,1 Udgifter i forbindelse med asylansøgere 608,9 585,7 880,9 Udgifter til flygtningeintegration mv. - Dansk Flygtningehjælp 671,9 - - Integration af flygtninge og invandrere - Kommunerne - 634, ,5 Øvrige udgifter til flygtninge og indvandrere 78,7 60,6 252,7 4. Tilskud til kommuner mv , , ,0 Tilskud til kommuner , , ,0 Udligning af kommunernes udgifter til merværdiafgift -972,0-86,4 175,0 14.Boligministeriet , , ,4 1. Fællesudgifter 142,0 133, ,9 2. Individuel boligstøtte 6 096, , ,0 Boligydelse til pensionister 4 970, , ,0 Øvrig individuel boligstøtte 1 125, , ,0 3. Boligforhold 4 041, , ,8 Almene boliger m.v med tilsagn før , , ,0 Andelsboliger 491,0 483,2 478,0 Ungdomsboliger og kollegier med tilsagn før ,4 269,1 262,7 Alment boligbyggeri m.v. med tilsagn fra ,5 396,2 561,1 4. Byer og byudvikling 995, , ,2 Byfornyelse 995, , ,5 Tilskud til forbedringsarbejder 0,1 - - Private ejendomme - 9,9 2,7 5. Byggeri og erhverv 13,7 17,6 13,3 6. Kortproduktion 159,4 182,0 173,4 7. Slotte og ejendomme 21,2-22,6-31,0 8 Forskning vedr. byggeri, boliger og byudvikling 28,5 31,6 31,8 15.Socialministeriet , , ,6 1. Fællesudgifter 668, , ,0 2. Børnetilskud 1 824, , ,1 Børnetilskud 1 851, , ,5 Andre famlieydelser -26,8 35,2 36,6 3. Aktivering 2 028, , ,4 Aktivering af personer under 30 år 585, ,5 888,1 Aktivering af personer fyldt 30 år 977,7 887, ,0 Aktiveringstilskud 0,8 10,3 10,3 Igangsætningsydelse 30,6 11,6 3,0 Refusion af driftsudgifter vedrørende aktivering mv.407,9 432,9 552,0 ATP-bidrag af aktiveringsydelse og oplæringsydelse 25, Offentlige finanser Statistisk Årbog 2000

11 Tabel 387 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1998 Budget 1999 Finanslov Kontanthjælp 8 677, , ,3 Kontanthjælp mv.3 912, , ,3 Revalidering og beskyttede enkelt pladser 1 910, , ,6 Hjælp til flygtninge 2 172,9 433,2 105,4 Udgifter i forbindelse med børns pleje 564,1 510,9 549,0 Udgifter til pleje af voksne handicappede 208,8 210,4 241,9 ATP-bidrag af kontanthjælp og 151,6 revalideringsydelse 108,7 154,4 45,0 Tilbagebetalinger -200,4-218,9-188,5 5. Sygedagpenge og arbejdsskadeforsikring mv , , ,5 Dagpenge ved sygdom 4 997, , ,8 Dagpenge ved fødsel mv.4 570, , ,6 Ulykkes- og arbejdsskadeforsikring 104,4-52,8 99,9 Besættelsestidens ofre og socialforsikring i de sønderjyske landsdele 673,3 670,5 640,2 6. Bistand og pleje for handicappede 84,7 74,8 93,2 Bistand og pleje for ældre 6,1 - - Bistand og pleje for handicappede 78,6 74,8 93,2 7. Øvrige bistandsordninger 713,9 887,1 960,3 Forsorgshjem 348,4 331,3 321,9 Bistand til ikke-indlagte psykiatriske patienter 111,5 186,6 163,5 Særligt udsatte grupper 254,1 369,2 474,9 8. Sociale pensioner , , ,8 Folkepension , , ,6 Højeste og mellemste førtidspension , , ,8 Almindelig førtidspension 7 319, , ,6 Delpension 243,4 229,6 254,9 Personlige tillæg til pensionister 979, ,3 984,1 ATP-bidrag af førtidspension og delpension 43,6 50,1 48,8 Reservation til førstidspensionsreformen ,0 Overførsel fra Den Sociale pensionsfond , , ,0 16.Sundhedsministeriet 1 724, , ,3 1. Fællesudgifter 347,2 307,4 272,9 2. Forebyggelse 107,1 132,4 138,1 3. Uddannelse og forskning 222,5 243,7 247,1 4. Den primære sundhedstjeneste 20,5 12,7 12,8 5. Sygehuse mv , , ,4 17.Arbejdsministeriet , , ,8 1. Fællesudgifter 176,7 130,1 53,2 2. Arbejdsmiljø 421,8 473,2 454,2 3. Arbejdsløshedsforsikring , , ,0 Fællesudgifter 178,7 221,3 245,0 Arbejdsløshedsdagpenge , , ,0 Efterløn , , ,0 Overgangsydelse 3 973, , ,0 4. Arbejdsmarkedsservice , , ,4 Statistisk Årbog 2000 Offentlige finanser 435

12 Tabel 387 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1998 Budget 1999 Finanslov Arbejdsmarkedsservice , , ,4 Fællesudgifter 236,0 185,7 167,5 Arbejdsmarkedsuddannelser 2 242, , ,7 Deltagerstøtte ved arbejdsmarkedsuddannelserne og andre uddannelser 1 837, , ,8 Arbejdsformidling og virksomhedsservice 685,7 932,3 999,2 Arbejdstilbud mv.-0,5 - - Aktiv arbejdsmarkedspolitik mv , , ,0 Øvrige beskæftigelsesfremmeordninger 139,9 243,1 182,2 19.Forskningsministeriet 5 723, , ,9 1. Fællesudgifter 459,7 765,9 654,0 2. Forskning og videregående uddannelser 3 937, , ,1 3. Byggedirektoratet -6,1 18,0 18,5 4. Statens Forskningsråd 858,0 777,3 666,8 5. Forskningsinstitutioner 401,5 354,0 344,1 6. Informatik og Teleområdet 53,5 86,0 48,1 7. Oplysning 19,8 54,1 22,3 20.Undervisningsministeriet , , ,0 1. Administration m.m. 531,7 572,6-450,9 2. Grundskolen 2 305, , ,0 3. Erhvervsrettede ungdomsuddannelser 4 774, , ,9 4. Gymnasiale uddannelser 1 789, , ,9 5. Andre ungdomsuddannelser m.v. 929,0 869,2 906,2 6. Videregående uddannelser m.v , , ,1 7. Folkeoplysning samt voksen-, efter- og videreuddannelser 2 631, , ,6 8. Tværgående og internationale aktiviteter 653,4 687,2 696,8 9. Støtteordninger m.v , , ,4 Statens uddannelsesstøtte 6 802, , ,0 Støtte til befordring 125,3 130,9 137,0 Voksenuddannelsesstøtte 129,1 148,0 123,4 Forskellige støtteordninger 18,6 9,5 15,0 21.Kulturministeriet 3 296, , ,4 1. Fællesudgifter 265,9 297,9 242,4 2. Skabende og udøvende virksomhed 1 246, , ,1 Støtte til kunstnere, forfattere mv.270,5 298,0 304,3 Musik 203,9 204,1 255,3 Teater 551,8 554,3 604,3 Film 220,3 267,4 300,2 3. Bevaring og formidling af kulturarven 1 037, , ,8 Biblioteker 492,5 535,5 604,4 Arkiver mv.103,5 112,9 129,0 Museer mv.441,8 442,1 465,4 4. Videregående uddannelse 720,1 711,0 694,7 5. Radio og TV 26,3 20,4 10,4 22.Kirkeministeriet 370,2 382,2 405,1 1. Fællesudgifter 38,7 39,8 40,1 2. Folkekirken 328,9 339,8 362,4 3. Kirker og kirkegårde 2,6 2,6 2,6 436 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2000

13 Tabel 387 (fortsættes) Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1998 Budget 1999 Finanslov Miljø- og energiministeriet 4 801, , ,3 1. Fællesudgifter 146, ,5 167,8 2. Miljøbeskyttelse 1 293, , ,7 3. Miljøundersøgelser 131,1 131,3 121,9 4. Skov- og landskabsforskning 29,1 29,9 28,6 5. Skovforvaltning, Naturforvaltning og Bygningsbevaring 493,9 658,6 609,5 6. Geologisk forskning og undersøgelser 136,1 135,0 125,4 7. Energi 2 556, , ,4 8. Grønland 14, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2 602, , ,8 1. Fællesudgifter 180,3 183,5 161,2 2. Generelle jordbrugs- fiskeriforhold 1 044, ,6 876,6 3. Kontrol, sygdomsbekæmpelse og forskning 1 254, , ,9 4. Markedsordninger 124,0 110,7 135,1 26.Erhvervsministeriet 3 856, , ,2 1. Fællesudgifter 102,3 129,3 137,1 2. Erhvervsregulering og forbruger forhold 493,8 249,7 254,2 3. Erhvervsfremme 2 916, , ,1 4. Søfart 344,5 373,4 371,8 28.Trafikministeriet 4 509, , ,5 1. Fællesudgifter 1 067, , ,4 2. Vejtrafik 750,2 513,7 691,8 3. Luftfart og meteorologi 130,6 129,8 129,4 4. Havne, kyster og færgetrafik -68,6-119,5-55,9 5. Banetrafik 2 629, , ,8 34.Arbejdsmarkedsfonde , , ,0 1. Arbejdsmarkedsfond , , ,0 35.Generelle reserver 4 105, , ,2 1. Reserver mv , , ,2 Reserver mv ,1 430,2 Moms-refusion 4 105, , ,0 36.Pensionsvæsenet 8 814, , ,9 1. Tjenestemand i staten og folkekirken 3 755, , ,9 2. Forskellige statslige pensions forpligtelser 3 979, , ,2 3. Administrations udgifter mv. 44,6 48,2 47,6 4. Pensionsopgaver uden for statstjenestemandspensionsområdet ,8 5. Indekskontrakter 1 035, , ,0 Statistisk Årbog 2000 Offentlige finanser 437

14 Tabel 387 Specifikation af statens finanser, nettoudgifter Drifts-, anlægs- og udlånsbudget Regnskab 1998 Budget 1999 Finanslov Renter , , ,8 1. Renter af statsgæld , , ,0 Indenlandsk statsgæld , , ,2 Udenlandsk statsgæld 3 624, , ,8 2. Mellemværende med Nationalbanken og Hypotekbanken mv , , ,4 3. Mellemværende med ministerier og styrelser -696, Øvrige mellemværender -862, Den sociale pensionsfond ,1 175,1-359,9 6. Renter til genudlån mv , ,9 7. Mellemværende med ministerier og styrelser, anlæg -130, Renter til genudlån mv., anlæg ,4-97,0 38.Skatter og afgifter , , ,3 1. Skatter på indkomst og formue , , ,1 Personskatter , , ,5 Børnefamilieydelse 9 944, , ,0 Selskabsskatter mv , , ,0 Pensionsafkastskat , , ,0 Tinglysningsafgift mv , , ,0 Øvrige skatter -83,2-70,3-73,6 2. Told- og forbrugsafgifter , , ,2 Merværdiafgift , , ,0 Energiafgifter mv , , ,0 Afgifter vedrørende motorkøretøjer , , ,0 Miljøafgifter , , ,0 Afgifter på spil mv , , ,0 Øvrige punktafgifter , , ,2 4. Arbejdsmarkedsbidrag , , ,0 5. EU-ordninger , , ,0 6 Renteindtægter m.v ,0-440,0 7. Overførsel til andre paragraffer 333,0 305,0 3764,0 40.Genudlån mv.-313, , ,6 1. Køb mv. af obligationer Genudlån af statslån -326, , ,6 3. Inkonverterbare realkreditlån 12,7 8,0 3,0 41.Beholdningsbevægelser mv , , ,4 1. Nedskrivning af emissionskurstab , , ,1 2. Beholdningsbevægelser ,1-780,8 270,7 3. Valutakursreguleringer 1 323,5 110,9 56,0 42.Statsgældsafdrag , , ,8 1. Afdrag på indenlandsk gæld , , ,8 2. Afdrag på udenlandsk gæld , , ,0 43.Statslånsoptagelse , , ,9 1. Indenlandsk statsgæld , , ,9 2. Udenlandsk statsgæld , , ,0 44.Træk på Danmarks Nationalbank , , ,4 1. Træk på Danmarks Nationalbank , , ,4 438 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2000

15 Tabel 388 Statens aktiver og passiver januar 31. december 1. januar 31. december Aktiver Aktiver i alt , , , ,8 Omsætningsaktiver , , , ,3 Kassebeholdninger 156,2 668,5 668, ,8 Mellemværender med Danmarks Nationalbank , , , ,0 Checkrestancekonti -677, , ,9-343,8 Finansministeriets ordinære konto , , , ,4 Institutionernes konti i Danmarks Nationalbank , , , ,6 Bank- og sparekassebeholdninger 775,8 709,6 720,8 315,3 Giro- og lagerbeholdninger 1 207,0 465,3 468, ,0 Debitorer , , , ,6 Driftsaktiver 180,3 182,9 248,4 270,5 Anlægsaktiver , , , ,7 Ejendomme og anlæg i alt , , , ,8 Udlån og tilgodehavender , , , ,1 Værdipapirer 8 425, , , ,7 Andre aktiver , , , ,9 Aktiver for særlige fonde , , , ,1 Den sociale pensionsfond , , , ,7 Andre fonde 1 134, ,1 337,5 951,4 Emissionskurstab, statslån 9 761, , , ,8 Indenlandsk statsgæld 9 613, , , ,5 Udenlandsk statsgæld 146,0 104,7 104,7 25,4 Genudlån 2,5 3,3 3,3 25,8 Valutakursregulering ,9-280,9-280,9 Passiver Passiver i alt , , , ,8 Kortfristet gæld , , , ,6 Kreditorer , , , ,2 Mellemregning med særlige fonde -371,4-38,7 583, ,0 Kortfristet udenlandsk statsgæld ,4 Kortfristet indenlandsk statsgæld , , , ,0 Langfristet gæld , , , ,6 Prioritetsgæld 54,6 52,1 66,6 63,6 Indenlandsk gæld , , , ,9 Langfristet udenlandsk gæld , , , ,3 Anden langfristet gæld , , , ,7 Andre passiver , , , ,3 Kapitaler for særlige fonde , , , ,1 Balancekonto , , , ,5 Kilde: Statsregnskabet 1998 & Statistisk Årbog 2000 Offentlige finanser 439

16 Tabel 389 Statens finansieringsbehov Nettofinansieringsbehov Emissionskurstab, udenl. statslån Valutakursregulering af udenl. statslån mv Emissionskurstab, indenl. statslån Ændr. i DSP s beh. af statspapirer = Ændring af statsgælden Samlet statsgæld pr. 31. december Indenlandsk gæld (netto), i alt Obligationsgæld i alt a. Statsobligationer b. Kortfristet statsgældsbeviser c. Præmieobligationer DSP s beholdning af statspapirer Nettogæld til Danmarks Nationalbank Skatkammerbeviser Udenlandsk gæld, i alt Bruttofinansieringsbehov Afdrag i alt a. Afdrag på indenlandske lån b. Afdrag på udenlandske lån Indenlandske låntagning, i alt a. Obligationer b. Træk på Nationalbanken Udenlandske låntagning, i alt DSP betyder den Sociale pensionsfond. 2 Opgjort til nominel værdi. Kilde: Statsregnskab. Tabel 390 Statens gæld og låntagning pct. af BNP Samlet statsgæld 55,4 49,2 Indenlandsk statsgæld 40,7 41,8 Udenlandsk statsgæld 14,8 7,4 Samlet låntagning Indenlandsk låntagning Udenlandsk låntagning Offentlige finanser Statistisk Årbog 2000

17 Tabel 391 Folkekirkens udgifter og indtægter 1998 Kirkekasserne Stiftsmidler Staten Folkekirken i alt 1 Konsolideret Driftsudgifter Konsumudgift heraf aflønning af ansatte Renter mv Andre løbende overførsler Driftsindtægter Formueindkomst Løbende skatter Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter Kapitalindtægter 0 0 Drifts- og kapitaloverskud Konsolideret, dvs. med udeladelse af interne overførsler i folkekirken. Tabel 392 De sociale kassers og fondes udgifter og indtægter A-kasser mv. A.T.P. L.G. Sociale kasser og fonde i alt 1998* 1999* 1998* 1999* 1998* 1999* 1998* 1999* Driftsudgifter Konsumudgift Renter mv Indkomstoverførsler til husholdninger Indkomstoverførsler til den statslige sektor Driftsindtægter Renter og udbytter mv Obligatoriske bidrag Indkomstoverførsler fra den statslige sektor Andre løbende overførsler Driftsoverskud Kapitaludgifter, netto Drifts- og kapitaloverskud Inklusiv bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing. Statistisk Årbog 2000 Offentlige finanser 441

18 Tabel 393 Personbeskatningen. Oversigt Personfradrag pr. person: kr Almindeligt personfradrag Ugifte under 18 år Bundfradrag Bundfradrag ved beregning af mellemskat Bundfradrag ved beregning af topskat Bundfradrag for indregning af positiv kapitalindkomst i topskat Maksimalt indskud på kapitalpension Grænsebeløb for indregning af restskat Kilometersats for fradrag af befordring 1 1,34/0,67 1,39/0,695 1,54/0,77 2 Grænsebeløb for lejeværdi af egen bolig Grænsebeløb for ejendomsværdiskat Statsskatteprocent pct. Bundskat 8,0 7,5 7,0 Mellemskat 6,0 6,0 6,0 Topskat 15,0 15,0 15,0 Arbejdsmarkedsbidrag Særlig pensionsopsparing Gennemsnitlig kommunal skatteprocent 21,7 21,7 21,9 Gennemsnitlig amtskommunal skatteprocent 11,4 11,5 11,5 Gennemsnitlig kommunal- og amtskommunal skatteprocent 31,7 31,9 32,0 Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,81 0,83 0,85 Beregningsprocent for lejeværdi 3 2,0/6,0 2,0/6,0 Beregningsprocent for ejendomsværdiskat 3 1,0/3,0 Skattelofter Det»skrå«skatteloft 58,0 59,0 59,0 Det»vandrette«skatteloft 1 For henholdsvis den del af kørslen der ligger mellem 25 og 100 km, og den del der ligger over 100 km. For de første 24 km gives intet fradrag. 2 Fra 1. januar 2000 til og med 19. marts 2000 er satsen 1,44 og 0,72 kr. 3 For henholdsvis den del der ligger op til grænsen, og den del der ligger over grænsen. 442 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2000

19 Tabel 394 Personindkomster og skatter * personer Den skattepligtige personer: Danmarks befolkning ultimo året Heraf skatteydere Indkomster ved forskudsregistreringen: + Personlig indkomst A-indkomst Øvrig personlig indkomst Kapitalindkomst Ligningsmæssige fradrag Skattepligtig indkomst Forskudsskatter: + Forskudsskat i alt A-skat inkl. 68-indbetalinger B-skat Aktieskat Frivillige indbetalinger udbetalinger Overført restskat mv.: + Overført restskat Hævede opsparede overskud Administrationsgodtgørelse Indkomster ved slutligningen: + Skattepligtig indkomst Beregningsfradrag Udskrivningsgrundlag Slutskatter: + Slutskat i alt Statsskat (inkl. ufordelt kildeskat) Bundskat Mellemskat Topskat Kirkeskat Amtskommunal indkomstskat Kommunal indkomstskat Virksomhedsskat Aktieskat Arbejdsmarkedsbidrag Den midlertidige pensionsopsparing Slutopgørelsen: Beregnet overskydende skat - beregnet restskat Beregnet overskydende skat Beregnet restskat Reguleret overskydende skat - reguleret restskat (inkl. godtgørelse, tillæg og morarente) Reguleret overskydende skat mv. til udbetaling Reguleret restskat mv. til opkrævning Til opkrævning via forskudssystemet Til opkrævning via slutsystemet Ekskl. arbejdsmarkedsbidrag. Statistisk Årbog 2000 Offentlige finanser 443

20 Tabel 395 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunal- og amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Hele landet 3 21,7 21,9 31,9 32,0 0,83 0, ,6 15,29 15, København 31,7 31,7 31,7 31,7 0,78 0, ,1 36,00 34, Frederiksberg 29,6 30,8 29,6 30,8 0,42 0, ,4 27,00 27,00 Hele landet ekskl. København og Frederiksberg 20,520,6 20,6 31,9 32,1 0,84 0, ,513,13 13,13 13,28 Københavns Amt 20,1 20,2 31,531,9 31,9 0,58 0, ,1 13,2513,14 13,14 165Albertslund 19,9 19,9 31,3 31,6 0,67 0, ,9 24,00 24, Ballerup 21,8 21,6 33,2 33,3 0,63 0, ,8 18,00 18, Brøndby 20,0 20,0 31,4 31,7 0,77 0, ,3 10,00 10, Dragør 20,9 20,9 32,3 32,6 0,60 0, ,8 15,90 15, Gentofte 19,5 19,5 30,9 31,2 0,41 0, ,1 6,00 6, Gladsaxe 20,5 20,5 31,9 32,2 0,70 0, ,3 14,00 14, Glostrup 19,9 19,9 31,3 31,6 0,50 0, ,8 15,00 15, Herlev 19,9 19,9 31,3 31,6 0,71 0, ,511,90 11, Hvidovre 21,4 21,4 32,8 33,1 0,62 0, ,2 20,00 20, Høje Taastrup 19,8 20,3 31,2 32,0 0,74 0, ,6 15,00 15, Ishøj 19,9 20,4 31,3 32,1 0,70 0, ,6 16,00 16, Ledøje-Smørum 20,9 20,9 32,3 32,6 0,60 0, ,1 12,00 12, Lyngby-Taarbæk 19,9 19,9 31,3 31,6 0,50 0, ,1 8,80 8,30 175Rødovre 21,0 21,0 32,4 32,7 0,63 0, ,4 21,00 21, Søllerød 18,9 19,1 30,3 30,8 0,47 0, ,1 12,10 12, Tårnby 19,2 19,5 30,6 31,2 0,58 0, ,8 14,00 14, Vallensbæk 19,9 20,9 31,3 32,6 0,47 0, ,3 15,00 15, Værløse 20,5 20,5 31,9 32,2 0,58 0, ,1 12,00 11,00 Frederiksborg Amt 20,0 20,2 31,6 31,8 0,67 0, ,0 3,0 13,9513,83 13, Allerød 19,6 20,6 31,2 32,2 0,58 0, ,8 18,00 18,00 205Birkerød 19,6 19,6 31,2 31,2 0,41 0, ,5 8,80 8, Farum 18,519,9 30,1 31,50,68 0, ,1 6,00 6, Fredensborg-Humlebæk 20,1 20,1 31,7 31,7 0,53 0, ,3 9,50 9, Frederikssund 20,8 20,8 32,4 32,4 0,80 0, ,9 12,00 12, Frederiksværk 21,6 21,6 33,2 33,2 0,750, ,7 24,00 24, Græsted-Gilleleje 19,4 19,9 31,0 31,50,76 0, ,2 19,00 19,00 215Helsinge 19,9 19,9 31,5 31,5 0,79 0, ,2 20,00 20, Helsingør 20,9 20,9 32,532,50,79 0, ,8 18,80 18, Hillerød 21,1 21,1 32,7 32,7 0,66 0, ,3 6,50 6, Hundested 20,9 20,7 32,532,3 0,750, ,524,00 23, Hørsholm 17,0 17,0 28,6 28,6 0,50 0, ,3 8,00 8, Jægerspris 21,3 21,3 32,9 32,9 0,85 0, ,5 21,50 21, Karlebo 19,7 19,7 31,3 31,3 0,56 0, ,9 10,00 10, Skibby 21,0 21,0 32,6 32,6 1,11 1, ,7 22,00 22, Skævinge 20,6 20,6 32,2 32,2 0,88 0, ,9 11,00 11, Slangerup 20,9 20,9 32,532,50,84 0, ,510,00 10,00 235Stenløse 21,3 21,3 32,9 32,9 0,65 0, ,0 20,00 20, Ølstykke 20,520,532,1 32,1 0,60 0, ,9 10,00 10,00 Roskilde Amt 19,9 19,9 31,4 31,4 0,83 0, ,1 9,98 9, Bramsnæs 20,8 20,8 32,3 32,3 0,88 0, ,5 15,00 15, Greve 19,1 19,1 30,6 30,6 0,650, ,56,00 6, Gundsø 19,9 19,9 31,4 31,4 0,70 0, ,0 9,00 9, Hvalsø 21,0 21,0 32,5 32,5 0,86 0, ,8 18,00 18,00 1 Kirkeskatten i pct. af udskrivningsgrundlaget for kirkeskattepligtige. 2 Den amtskommunale grundskyldspromille udgør 10 i alle amtskommuner i 1999 og Da der i København og Frederiksberg ikke betales amtskommunal skat, er forskellen mellem den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent og den gennemsnitlige kommunale- og amtskommunale udskrivningsprocent mindre end den gennemsnitlige amtskommunale udskrivningsprocent. 444 Offentlige finanser Statistisk Årbog 2000

21 Tabel 395 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunal- og amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Roskilde Amt (fortsat) 259 Køge 20,9 20,9 32,4 32,4 0,90 0, ,2 10,50 9, Lejre 17,9 17,9 29,4 29,4 0,90 0, ,0 10,00 10, Ramsø 19,7 19,7 31,2 31,2 0,97 0, ,518,00 18,00 265Roskilde 20,3 20,3 31,8 31,8 0,86 0, ,3 13,20 12, Skovbo 19,2 19,2 30,7 30,7 0,80 0, ,0 6,00 6, Solrød 19,6 19,6 31,1 31,1 0,92 0, ,4 6,00 6, Vallø 19,519,531,0 31,0 1,00 1, ,512,00 12,00 Vestsjællands Amt 20,8 21,1 32,8 33,1 0,950,98 0, ,6 16,44 16, Bjergsted 21,3 21,3 33,3 33,3 1,10 1, ,00 21, Dianalund 21,521,7 33,533,7 0,77 0, ,9 10,00 14,00 305Dragsholm 21,7 21,7 33,7 33,7 0,75 0, ,8 24,00 24, Fuglebjerg 21,521,533,533,51,20 1, ,3 12,00 15, Gørlev 20,520,532,532,51,10 1, ,7 24,00 24, Hashøj 20,8 20,8 32,8 32,8 1,25 1, ,9 13,50 13, Haslev 21,7 21,7 33,7 33,7 0,93 0, ,7 15,00 16,00 315Holbæk 20,520,532,532,50,90 0, ,1 12,50 12, Hvidebæk 21,521,533,533,51,151, ,8 15,00 15, Høng 19,8 20,5 31,8 32,5 1,00 1, ,6 8,00 10, Jernløse 21,0 21,0 33,0 33,0 1,10 1, ,9 10,00 10, Kalundborg 19,2 20,2 31,2 32,2 0,81 0, ,7 21,50 22, Korsør 20,9 20,9 32,9 32,9 0,80 0, ,7 16,50 16, Nykøbing-Rørvig 20,6 20,9 32,6 32,9 0,95 1, ,2 24,00 24, Ringsted 21,521,533,533,50,951, ,512,20 12, Skælskør 21,521,533,533,51,18 1, ,4 17,00 17, Slagelse 19,3 20,3 31,3 32,3 0,94 0, ,5 15,00 15,00 335Sorø 20,8 21,7 32,8 33,7 1,01 1, ,4 10,00 16, Stenlille 21,8 21,8 33,8 33,8 0,80 0, ,9 13,00 13, Svinninge 21,3 21,3 33,3 33,3 1,02 1, ,3 16,40 16, Tornved 22,8 22,8 34,8 34,8 1,02 1, ,00 15, Trundholm 21,521,533,533,51,00 1, ,3 24,00 24,00 345Tølløse 20,8 20,8 32,8 32,8 0,91 0, ,5 14,00 14,00 Storstrøms Amt 20,6 20,8 32,4 32,8 1,051,08 1, ,6 16,27 16, Fakse 21,7 21,7 33,5 33,7 1,25 1, ,4 20,50 20, Fladså 19,9 19,9 31,7 31,9 1,15 1, ,8 6,00 10, Holeby 21,2 21,2 33,0 33,2 1,07 1, ,3 21,00 21, Holmegaard 20,8 20,8 32,6 32,8 0,70 0, ,9 10,00 10, Højreby 21,4 21,9 33,2 33,9 1,12 1, ,6 22,00 24, Langebæk 20,3 20,6 32,1 32,6 0,90 0, ,8 12,00 12, Maribo 20,9 20,9 32,7 32,9 1,30 1, ,3 21,50 21,50 365Møn 21,521,533,3 33,51,151, ,9 21,00 21, Nakskov 21,9 22,3 33,7 34,3 1,051, ,6 24,00 24, Nykøbing Falster 19,9 19,9 31,7 31,9 0,87 0, ,2 17,00 17, Nysted 21,2 21,2 33,0 33,2 1,351, ,0 14,00 14, Næstved 20,1 20,1 31,9 32,1 0,92 0, ,9 12,00 12, Nørre Alslev 20,8 20,8 32,6 32,8 1,30 1, ,6 9,50 9, Præstø 20,520,532,3 32,51,17 1, ,1 12,00 12, Ravnsborg 22,522,534,3 34,51,30 1, ,9 22,50 22, Rudbjerg 20,9 20,9 32,7 32,9 1,30 1, ,0 22,00 22, Rødby 21,4 21,9 33,2 33,9 1,20 1, ,0 21,90 21,90 385Rønnede 21,7 21,7 33,533,7 1,151, ,0 6,00 6, Sakskøbing 20,3 20,8 32,1 32,8 1,36 1, ,520,00 20, Stevns 20,521,3 32,3 33,3 1,251, ,0 13,00 13, Stubbekøbing 20,5 21,3 32,3 33,3 1,30 1, ,5 12,50 12,50 Statistisk Årbog 2000 Offentlige finanser 445

22 Tabel 395 (fortsættes) Den kommunale beskatning Kommunalskat Kommunal- og amtsskat Kirkeskatteprocent 1 Budgetteret kommunal indkomstskat Kommunal grundskyldspromille stigning pct. pct. promille Storstrøms Amt (fortsat) 393 Suså 20,520,532,3 32,51,151, ,9 14,00 14,00 395Sydfalster 17,9 17,9 29,7 29,9 0,90 0, ,5 21,00 22, Vordingborg 20,8 20,8 32,6 32,8 0,76 0, ,519,00 19,00 Bornholms Amt 21,8 21,8 33,0 33,50,87 0, ,3 17,31 20, Allinge-Gudhjem 22,2 22,2 33,4 33,9 1,10 1, ,00 18, Hasle 21,521,532,7 33,2 0,90 0, ,00 12,00 405Nexø 21,7 21,7 32,9 33,4 0,95 1, ,6 18,00 24, Rønne 21,4 21,4 32,6 33,1 0,68 0, ,3 18,00 21, Aakirkeby 22,522,533,7 34,2 1,00 1, ,6 18,00 24,00 Fyns Amt 21,0 21,1 33,0 33,1 0,88 0, ,0 11,53 11, Assens 19,7 19,7 31,7 31,7 1,10 1, ,0 6,00 6, Bogense 22,1 22,1 34,1 34,1 1,16 1, ,4 19,50 19, Broby 21,4 21,4 33,4 33,4 1,02 1, ,8 15,00 15, Egebjerg 21,7 21,8 33,7 33,8 1,251, ,00 6, Ejby 21,3 21,3 33,3 33,3 1,20 1, ,00 12, Faaborg 20,4 20,4 32,4 32,4 0,95 0, ,50 12, Glamsbjerg 20,8 21,0 32,8 33,0 1,10 1, ,7 9,00 10,00 435Gudme 21,521,533,533,51,20 1, ,9 6,00 6, Haarby 20,2 20,2 32,2 32,2 0,80 0, ,0 6,00 6, Kerteminde 19,6 19,6 31,6 31,6 1,34 1, ,4 19,00 19, Langeskov 20,2 20,2 32,2 32,2 0,90 0, ,00 10, Marstal 20,520,532,532,51,151, ,7 8,00 8,00 445Middelfart 20,3 20,3 32,3 32,3 0,72 0, ,0 12,00 12, Munkebo 20,4 21,2 32,4 33,2 0,58 0, ,5 12,00 12, Nyborg 21,3 21,8 33,3 33,8 0,97 1, ,0 10,00 10, Nørre Aaby 21,2 21,2 33,2 33,2 1,15 1, ,8 6,00 6, Odense 21,1 21,1 33,1 33,1 0,68 0, ,8 12,40 12, Otterup 21,4 21,4 33,4 33,4 1,10 1, ,4 12,00 12, Ringe 20,9 21,2 32,9 33,2 1,151, ,4 6,00 6,00 475Rudkøbing 21,8 21,8 33,8 33,8 1,10 1, ,4 14,10 11, Ryslinge 21,3 21,8 33,3 33,8 0,850, ,58,50 8, Svendborg 21,9 21,9 33,9 33,9 0,94 0, ,00 10, Sydlangeland 20,9 21,4 32,9 33,4 1,20 1, ,3 10,00 11, Søndersø 20,7 21,3 32,7 33,3 0,951, ,6 18,00 15, Tommerup 21,2 21,2 33,2 33,2 0,80 0, ,3 10,00 10, Tranekær 20,9 20,9 32,9 32,9 1,40 1, ,6 10,00 10, Ullerslev 21,7 21,7 33,7 33,7 1,10 1, ,0 17,00 17, Vissenbjerg 21,521,533,533,50,850, ,6 11,00 11, Ærøskøbing 20,521,532,533,51,40 1, ,8 12,00 12,00 495Ørbæk 20,4 20,4 32,4 32,4 1,20 1, ,00 6, Årslev 20,6 20,6 32,6 32,6 1,04 1, ,1 10,00 10, Aarup 20,8 21,2 32,8 33,2 1,10 1, ,9 9,00 9,00 Sønderjyllands Amt 20,1 20,2 31,6 31,7 0,97 0, ,57,56 8, Augustenborg 20,4 20,4 31,9 31,9 1,03 1, ,50 8, Bov 21,5 21,2 33,0 32,7 0,85 0, ,4 6,00 6, Bredebro 19,8 19,8 31,3 31,3 1,31 1, ,5 10,00 10, Broager 19,8 19,8 31,3 31,3 1,00 1, ,7 10,00 10, Christiansfeld 21,0 21,2 32,5 32,7 1,23 1, ,3 10,00 11, Gram 21,7 21,7 33,2 33,2 1,00 1, ,1 7,00 7, Gråsten 19,7 19,7 31,2 31,2 1,10 1, ,5 6,00 6, Haderslev 20,7 21,1 32,2 32,6 0,92 0, ,5 6,50 10, Højer 21,6 21,6 33,1 33,1 1,50 1, ,00 10, Lundtoft 20,9 21,2 32,4 32,7 1,09 1, ,5 9,00 9, Offentlige finanser Statistisk Årbog 2000