Beskrivelse af. Evalueringsprojekt for. CVSU Fyn

Transkript

1 Beskrivelse af Evalueringsprojekt for CVSU Fyn august 2003 Center for Videregående Sundhedsuddannelser Fyn er et samarbejde melem Ergoterapeutuddannelsen i Odense, Fysioterapeutuddannelsen i Odense, Radiografuddannelsen i Odense og Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg.

2 Center for Videregående Sundhedsuddannelser Fyn Beskrivelse af Evalueringsprojekt Forfattere Den tværfaglige evalueringsgruppe ved CVSU Fyn bestående af: Vibeke Bechtold, Fysioterapeutuddannelsen i Odense Birthe Degn, Radiografuddannelsen i Odense Anette Madsen, Ergoterapeutuddannelsen i Odense Dorte Nielsen, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense ( projektleder) Hele Stryhn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Bestilling Yderligere eksemplarer fås ved henvendelse hos: CVSU Fyn Blangstedgårdsvej Odense Sø Tlf Fax cvsu@ cvsu.dk Materialet kan også downloades på CVSU Fyns hjemmeside CVSU Fyn August 2003

3 Indholdsfortegnelse Baggrund for evalueringsprojektet side 1 Formål side 1 Evalueringsprojektets organisering side 2 Referenceramme for evalueringsprojektet side 2 Udviklingsevaluering/formativ evaluering side 3 Resultatevaluering/summativ evaluering side 3 Evalueringsprojektets design side 4 Begrundelser for prioritering af fasernes rækkefølge side 5 Oversigt over faserne i evalueringsprojektet side 6 Fælles disposition for fasernes handleplan side 7 Afrapportering og formidling af evalueringsprojektet side 7 Handleplan for Fase 1 side 8 Forventet ressourceforbrug side 10 Litteraturliste side 12 Bilag 1 Organisering af evalueringsprojektet for CVSU-Fyn

4 Baggrund for evalueringsprojektet Institutioner som udbyder Professionsbachelor-uddannelser skal udvikle en evaluerings- og kvalitetsudviklingspraksis som en følge af, at Undervisningsministeriet har udarbejdet katalog over kriterier til brug for evaluering af professionsbachelor-uddannelserne i forlængelse af Bekendtgørelse om professionsbachelor-uddannelserne. (1, 2) Tidspunktet for evalueringen af de sundhedsfaglige professionsbachelor-uddannelser er endnu ikke oplyst. Et andet krav som stiles til ale uddannelsesinstitutioner er beskrevet i Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Her står, at ale uddannelsesinstitutioner skal oplyse om aktuele evalueringer af kvaliteten af undervisningen på deres hjemmeside. (3) Medarbejdere og ledere fra CVSU-Fyn deltog i efteråret 2002 i et seminar med evaluering som tema i regi af Forum for Professionsbachelorernes Forskningstilknytning (FPF). CVSU Fyn udarbejdede efterfølgende en struktur for evaluering og igangsatte udvikling af et evalueringsprojekt. I det følgende beskrives tilrettelæggelsen af en forventet evalueringspraksis, der på et tidspunkt kan være grundlag for en samlet evaluering og afrapportering fra CVSU et til Undervisningsministeriet. Formål Formålet med evalueringsprojektet er at udvikle og implementere en evalueringspraksis for CVSU-Fyn som : - medvirker til kontinuerlig kvalitetsudvikling af grunduddannelserne hvor intern evaluering/selvevaluering bruges som afsæt for en konstruktiv dialog melem studerende, undervisere og ledelse med henblik på udvikling af undervisningen og uddannelserne. - bidrager til at øge gennemsigtigheden af uddannelserne for CVSU-Fyns forskelige interessenter. - bidrager til en forventelig ekstern evaluering, der tager afsæt i kriteriekataloget for professionsbacheloruddannelserne. 1

5 Evalueringsprojektets organisering CVSU- Fyns forskelige uddannelser har etableret en lokal evalueringsgruppe bestående af 2-3 repræsentanter. For koordinering på tværs af uddannelserne er nedsat en tværfaglig evalueringsgruppe, som består af en person fra hver uddannelse, disse er: Vibeke Bechtold, Fysioterapeutuddannelsen i Odense Birthe Degn, Radiografuddannelsen i Odense Anette Madsen, Ergoterapeutuddannelsen i Odense Dorte Nielsen, Sygeplejerskeuddannelsen i Odense (projektleder) Hele Stryhn, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Medlemmerne i den tværfaglige evalueringsgruppe er også repræsenteret i den lokale evalueringsgruppe og refererer til ledergruppen, som er overordnet ansvarlig for evalueringsprojektet. Hele undervisergruppen anses for at være kommende brugere af den evalueringspraksis, der udvikles i evalueringsprojektet, og evalueringsspørgsmål drøftes på uddannelsernes interne mødefora. I FPF samarbejdet melem SDU og CVU`erne etableres et netværk, hvor der bliver mulighed for at udvikle elementer af en evalueringspraksis, udveksle ideer og erfaringer med evalueringsarbejdet, samt implementering og formidling af evalueringsresultater. (Se bilag 1) Referenceramme for evalueringsprojektet Evalueringsprojektet tager afsæt i følgende forståelse af evaluering : Evaluering er en bevidst proces, som har til formål dels at vise om- og hvordan organisationen, uddannelsen, underviserne og de studerende opnår de intenderende mål, og dels at danne grundlag for udvikling af uddannelserne i institutionen. Evaluering tilrettelægges som en systematisk og metodisk indsamling af viden efterfulgt af analyse, fortolkning, forståelse og vurdering med henblik på at implementere den opnåede indsigt i praksis. (Den tværfaglige evalueringsgruppes definition) D er findes forskelige typer af evaluering. I forbindelse m ed evaluering af professionsbacheloruddannelserne har specielt udviklingsevaluering (formativ evaluering) og resultat- eler effektevaluering (summativ evaluering) interesse. Disse to typologier kan kombineres med 2 andre evalueringskategorier: En intern evaluering eler selvevaluering, der foretages af organisationen selv evt. med vejledning af en evaluator/vejleder eler en ekstern evaluering, der foretages af en ekstern evaluator/organisation. (4, 5) 2

6 Udviklingsevaluering /formativ evaluering Udviklingsevaluering eler formativ evaluering er en evalueringstype hvor, selve evalueringsprocessen er med til at forme eler udvikle den indsats, der skal evalueres. (5 side 137) Denne type evaluering kan anvendes, når der er ønske om at kvalitetsudvikle og forbedre aktiviteter, evalueringsredskaber, processer og miljøforhold i en indsats (læs her indsats som uddannelse). En udviklingsevaluering kan foretages af institutionen selv (selvevaluering) ofte med vejledning og supervision af en evaluator/vejleder, som repræsenterer det fremmede blik, der går i dialog med den selvfølgeligheds-opfattelse, der præger en institutions egne aktører. Institutionen og evaluator/- vejleder samarbejder om at udvikle og forme indsatsen under implementeringsprocessen. Ved denne type evaluering får institutionen løbende tilbagemeldinger på, hvordan indsatsen fungerer, og har dermed mulighed for at foretage justeringer og ændringer undervejs i processen. Den interne evaluering eler selvevaluering kan bidrage til at kvalificere dialogen melem ledelse, lærere og studerende om kvaliteten af og de studerendes udbytte af undervisningen. (4, 5, 6, 7, 8) Interessenterne i udviklingsevalueringen er primært CVSU` ets undervisere, studerende og ledelse, bestyrelse samt kliniske undervisere. Da et af katalogkriterierne ( kriterie nr. 40) for professionsbachelor-uddannelserne formulerer, at institutioner der udbyder professionsbachelor-uddannelser, løbende skal foretage kvalitetsvurderinger og udvikling af uddannelserne, anses Undervisningsministeriet også for at være interessent i en udviklingsevaluering. Andre CVU er kan også anses for interessenter i udviklingsevalueringen, idet der er indgået en samarbejdsaftale bl.a. om evaluering i regi af Syddansk universitet (FPF-samarbejdet). Resultatevaluering/summativ evaluering Ved resultatevaluering forstås en vurdering af indsatsens virkning, effekt eler resultat. Evalueringen skal dokumentere og vurdere indsatsen (uddannelsen) i forhold til formålet og de forventede resultater. I uddannelsessammenhænge kan der være tale om at vurdere om de studerende opnår de kompetencer, som forventes af en given uddannelse. Resultatevaluering kan foretages på foranledning af Undervisningsministeriet, som ønsker at undersøge resultaterne eler effekten af en uddannelse. En sådan evaluering udføres af et professionelt firma eler institut fx Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). (4, 5) Resultatevalueringens interessenter er Undervisningsministeriet og evt. Evalueringsinstituttet, men også institutionen selv (CVSU-Fyn) har interesse i udfaldet af en resultat- eler effektevaluering, da denne forventeligt skal indgå i en vurdering af, om institutionen kan godkendes som udbyder af 3

7 professionsbachelor-uddannelser. Det forventes at Undervisningsministeriet lader Danmarks Evalueringsinstitut være den eksterne evaluator. Andre interessenter af resultatevalueringen er aftagerne af de uddannede professionsbachelorer, det kan dels være praksis og dels universiteterne, såfremt de studerende ønsker at videreuddanne sig. Desuden må andre CVU er, kommende studerende, censorformandskabet og censorerne ved uddannelserne også anses som interessenter af resultatevalueringen. Evalueringsprojektets design Evalueringsprojektet i CVSU-Fyn tilrettelægges som et udviklingsprojekt inspireret af formativ evaluering, hvor selvevaluering anvendes som metode/redskab. Der er fokus på udviklingen af indsatsen d.v.s. på processer, aktiviteter og resultater med henblik på forbedring og udvikling af undervisningen og uddannelsen. De erfaringer der drages af evalueringen vil løbende implementeres i institutionens evalueringspraksis. (4, 5, 6, 7, 8) Med ovenstående valg af evalueringstype og metode implementeres og integreres evaluering som kvalitetsudviklingsproces i uddannelsernes undervisnings- og uddannelsespraksis, hvilket samtidig opfylder Undervisningsministeriets krav om, at udbydere af professionsbachelor-uddannelser løbende skal kvalitetsvurdere- og udvikle uddannelserne (jvf. Kriterium nr. 40). (2) Aktørerne i evalueringsprocessen er de studerende, underviserne i både teori og praksis, projektgruppen samt ledelsen. Aktørerne skal involveres tidligt i processen og have indflydelse på evalueringens forskelige elementer og spørgsmål, således at intentionerne om dialog i processen holdes i hævd. En institution kan have blinde pletter i forhold til egen praksis og kan mangle erfaring i udvikling og implementering af en større evalueringspraksis. Derfor er der brug for en udefra kommende evaluator/vejleder, der kan have det fremmede blik og bidrage med vejledning og understøttelse gennem hele projektet. Projektgruppen foreslår at CVSU`et søger om projektvejledning i SDUsamarbejdet. Derudover kan der blive brug for undervisning om evalueringsmetoder fra andre organisationer. Evalueringsprojektet inddeles i faser som indeholder udvalgte temaer og kriterier fra kataloget over kriterierne for professionsbachelor-uddannelserne. Det forventes at projektet vil strække sig over en årrække (4-5 år), hvor der samtidig foregår implementering til en evalueringspraksis. Faserne foreslås at have en rækkefølge, der kan ses af figur 1 side 6. Rækkefølgen af faserne kan dog justeres, da de erfaringer der gøres undervejs i projektet, kan få betydning for ændring af et tidligere 4

8 truffet valg af tema og kriterier. Desuden forventes der at komme ministeriele anvisninger, som kan få indflydelse på fastlæggelse af fasernes rækkefølge. Begrundelser for prioritering af fasernes rækkefølge Begrundelsen for at fase 1 skal omhandle evaluering af uddannelsens- og undervisningens faglige indhold, faglighed, vidensgrundlag, læringsformer og læring i den teoretiske uddannelse samt kvalitetssikring er, at god undervisning er institutionens kerneydelse. De nuværende metoder og redskaber til evaluering af undervisningen, som de forskelige uddannelser benytter, vurderes til ikke at være tilstrækkelige til at afdække et evalueringsgrundlag, der kan være afsæt for kvalitetsforbedring og udvikling af undervisningen. Fase 2 bliver evaluering af den kliniske undervisnings faglige indhold, læringsformer og læring. Vi har valgt at lade evalueringen af den kliniske undervisning efterfølge udviklingen af en evalueringspraksis i den teoretiske undervisning for at få erfaringer med evalueringsprocessen, inden der etableres et samarbejdsforum omkring evaluering med de kliniske uddannelsessteder, hvilket også fordre god forberedelsestid. Fase 2 omfatter desuden studievejledning, prøver og prøveformer. På disse to områder er medarbejdere alerede i gang med at udvikle evalueringspraksis. Dette arbejde vil blive integreret i evalueringsprojektet i fase 2. Fase 3 som omhandler undervisernes kvalifikationer og kompetencer vurderes til at skule vente et par år som fokus for evaluering med den begrundelse, at flere undervisere vil have afsluttet eler være tæt på at afslutte deres master- eler kandidatuddannelse på dette tidspunkt. Desuden vil samarbejdet med SDU, som også rummer muligheder for udvikling af undervisernes kvalifikationer og kompetencer, være bedre etableret om et par år. Fase 4 vil om fatte uddannelsernes profil, form ål og m ålsætninger. D e første hold fra professionsbachelor- uddannelserne af 2001 vil være færdiguddannede i 2005, derfor vurderes grundlaget for at evaluere de nye uddannelsers profil, formål og målsætninger at være bedst på dette tidspunkt. Fase 5 som omhandler organisationen, miljø og faciliteter er gemt til , da CVSU-Fyns uddannelser i Odense området først forventes at blive etableret i et bygningsfælesskab i løbet af Det vurderes at organisationen skal være etableret i de nye omgivelser, før det er relevant at evaluere på områderne organisation, miljø og faciliteter. 5

9 Figur 1 Oversigt af faserne i evalueringsprojektet for CVSU-Fyn Fase 1 Forløber i Involverer studerende, undervisere i teoretisk uddannelse og ledelse i CVSU-Fyn Tema 3. Struktur og indhold Kriterierne omhandler uddannelsens- og undervisningens faglige indhold, faglighed, vidensgrundlag, læringsformer og læring. Tema 8. Kvalitetssikring Kriterie 40 beskriver, at der løbende skal foretages kvalitetsvurderinger- og udvikling af uddannelserne. Fase 2 Forløber i Involverer studerende, undervisere i teoretisk og klinisk uddannelse, inter - nationale koordinatorer, studievejledere og ledelse Tema 3. Struktur og indhold Kriterierne 18 til 24 omhandlende Læring i praktik. Kriterie 25 omhandler Internationalisering og tilbud til de studerende om udveksling Tema 4. Organisation, miljø og faciliteter Kriterie 29 omhandler studievejledning. Tema 7. Eksamener og prøver Kriterierne 35 til og med 39 omhandler prøver og prøveformer. Fase 3 Forløber i 2005 Involverer undervisere i teoretisk og klinisk uddannelse og ledelse Tema 5. Undervisere Kriterierne 30 til og med 32 omhandler undervisernes kvalifikationer og kompetencer. Kriterie 33 omhandler uddannelsens forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/ professionen og undervisernes deltagelse i sådanne aktiviteter. Fase 4 Forløber i Involverer udvalgte undervisere i teoretisk uddannelse og ledelse Tema 2. Profil, formål og målsætninger Kriterierne 1-4, samt kriterie 5 fra tema 3 omhandler uddannelsernes faglige profil, målsætninger og struktur beskrevet og dokumenteret i studieordningerne og evt. andet informationsmateriale om uddannelsen. Fase 5 Forløber i Involverer studerende, undervisere i teoretisk og klinisk uddannelse og ledelse Tema 4. Organisation, miljø og faciliteter Kriterierne 26 til og med 28 omhandler organisation, miljø og faciliteter. 6

10 Fælles disposition for fasernes handleplan For hver fase udarbejdes en handleplan som tilrettelægges efter følgende disposition: - Status på og vurdering af uddannelsernes aktuele evalueringspraksis og dokumentation i forhold til de udvalgte temaer og kriterier - Udarbejdelse af plan for evalueringen (hvad-hvornår-hvem-hvordan- ressourcer) - Begrebsafklaring, udarbejdelse af mål og kvalitetsbeskrivelser for de udvalgte kriterier - Formidling af fasens handleplan for evalueringen til de involverede parter og evt. undervisning. (undervisere studerende - ledelse - praksis) - Udvikling og udarbejdelse af evalueringsredskaber og hjælpemidler - Afprøvning af evalueringen på et afgrænset område ( pilotprojekt) - Gennemførelse af evalueringen af de udvalgte temaer og kriterier. - Bearbejdning og fortolkning af datamaterialet - Formidling af evalueringens fund og resultater - Justering af evalueringsplanen. Afrapportering og formidling af evalueringsprojektet Hver fase i evalueringsprojektet ses som delelementer af den evalueringspraksis, der udvikles og implementeres gennem hele projektperioden. Således forventes det, at der i 2007 er udviklet en evalueringspraksis, der samtidig fungerer som en løbende kvalitetsvurdering og -udvikling af uddannelserne, hvilket er U ndervisningsm inisteriets krav til udbydere af professionsbacheloruddannelser. Efter hver fase vil der blive udarbejdet en rapport, som offentliggøres på institutionens hjemmeside. Planlægningen af de næste faser vil foregå løbende og vil, så langt som det tidsmæssigt er muligt, tage afsæt i de foregående fasers rapporterede erfaringer og resultater. Når sidste fase er gennemført, vil der blive udarbejdet en afsluttende rapport, hvor erfaringerne med et udviklingsprojekt, der implementerer en evalueringspraksis, vil blive formidlet i sin helhed. 7

11 Handleplan for Fase 1 Denne fase har fokus på: Uddannelsens og undervisningens faglige indhold, pædagogik og tilrettelæggelse af den teoretiske undervisning. (kriterierne nr og 40) Uddannelsernes statusbeskrivelse af dette temas kriterier peger på et behov for udvikling og justering af redskaber og metoder til evaluering/selvevaluering af den teoretiske undervisnings tilrettelæggelse, faglige indhold og de anvendte pædagogiske metoder. Evalueringsredskaberne og metoderne skal anvendes af såvel studerende som undervisere. Der skal udvikles en evalueringspraksis af undervisningen, der samtidig optræder som kvalitetsudviklingspraksis. I fase 1 forventes det interne samarbejde i CVSU et og FPF-samarbejdet være centralt specielt i forhold til udvikling af redskaber og metoder. Ud fra dispositionen er handleplanen for fase 1 som følger: Tidspunkt Involverede Handleplanens indhold Efteråret 2003 September M øde m elem projekt - gruppe, lokalgrupper, ledelse og evt. ekstern vejleder (fra SDU?) Beskrivelsen af evalueringsprojektet diskuteres og justeres September og oktober Projektgruppen afholder 2 heldagsmøder Ekstern vejleder, lokalgruppe, ledelse og IT supportgruppe involveres efter behov Projektgruppen udarbejder en begrebsafklaring af og mål for god undervisning. U dform ning af spørgsm ål til et elektronisk spørgeskema som skal anvendes af både studerende og underviserne. Tekniske forhold og økonomi i forbindelse med valg af elektroniske redskaber vurderes af IT-supportgruppen og ledelsen. Andre metoder til evaluering/selvevaluering drøftes til senere udarbejdelse. 8

12 Tidspunkt involverede Handleplanens indhold Oktober - november Projektgruppe og lokalgrupper CVSU`ets medarbejdere samt De studerendes Råd Temamøde/r med diskussion af evalueringsprojektets begrebsafklaring af god undervisning og spørgsmål til spørgeskema for CVSU`ets medarbejdere i hver institution samt De studerendes Råd. November og december Projektgruppen afholder 2 heldagsmøder Ekstern vejleder og IT- supportgruppe involveres Projektgruppen justerer begrebsafklaring og spørgeskema og spørgeskemaet/erne færdiggøres i samarbejde med IT supportgruppen. December og januar Projektgruppen, udvalgte undervisere, klasser/hold og IT-supportgruppen Undervisning af udvalgte undervisere og studerende i at anvende det elektroniske spørgeskema. Spørgeskemaerne afprøves på udvalgte fag og semestre. Vinter/forår 2004 Januar, februar, marts Projektgruppen afholder 3 heldagsmøder Projektgruppen og ITsupportgruppen. Projektgruppe, lokalgrupper, ledelse, CVSU`ets medarbejdere samt De studerendes Råd Data fra afprøvningen bearbejdes Justering af evalueringsredskabet Resultaterne af evalueringsafprøvningen formidles til studerende, medarbejdere og ledelse. Undervisning i selvevalueringsmetoder. Drøfte resultaternes implikation for undervisningspraksis, justere herefter. Februar, marts, april, maj, juni Projektgruppen, lokalgrupperne og IT-support- undervisere i takt med afslutning af fag og semestre. Undervisning i brug af spørgeskemaerne til ale gruppe, undervisere, Drøfte resultaternes implikation for ledelse og ekstern vejled. undervisningspraksis, justere herefter. April, maj, juni Projektgruppen afholder 3 heldagsmøder Lokal-grupperne og ekstern vejleder involveres. Lokal-grupperne, ekstern vejleder, ledelse samt CVSU`ets medarbejdere og De studerendes Råd involveres. Andre evalueringsmetoder undersøges f.eks. fokusgruppeinterview, kolega supervision. Forslag udarbejdes. Handleplan for fase 2 udarbejdes i samarbejde med relevante involverede fx repræsentanter fra praksis. Temamøder med begrebsafklaring og diskussion. 9

13 Forventet ressourceforbrug Forudsætningerne for det økonomiske overslag er ud fra følgende opgavefordeling melem den lokale evalueringsgruppe, den tværfaglige evalueringsgruppe, projektlederen og evaluator/vejleder. Den lokale evalueringsgruppes opgave er: - at være sparringspartner med den tværfaglige evalueringsgruppe - at være medarrangør af møder, undervisning og formidling. - at udføre dele af evalueringsvirksomheden. Den tværfaglige evalueringsgruppes opgave er : - at deltage i den tværfaglige gruppes møder samt forberedelse hertil og påtage sig uddelegerede arbejdsopgaver. - at vurdere evalueringsmetoder og - redskaber og træffe beslutninger i samarbejde med IT-supportgruppen og ledelsen. - at koordinere evalueringstiltagene lokalt med støtte fra ekstern vejleder og projektleder. - at tilbagemelde til den tværfaglige evalueringsgruppe om lokale forhold med henblik på justering og udvikling af evalueringstiltagene. Projektlederens opgave er: - at fungere som den tværfaglige arbejdsgruppes sekretær. - at koordinere samarbejdet melem gruppens medlemmer og direktionen/ledelsen den eksterne vejleder IT-supportgruppen TAP-personalet - at koordinere og tilrettelægge praktiske forhold i forbindelse med udmøntning af evalueringsprojektets handleplan/er og tiltag så som afprøvning af elektronisk spørgeskema og databearbejdning i samarbejde med gruppens medlemmer. - at vurdere evalueringsmetoder og - redskaber og træffe beslutninger i samarbejde med den tværfaglige arbejdsgruppe, IT-supportgruppen og ledelsen. - at beskrive og formidle evalueringsprojektet samt løbende resultater i samarbejde med den tværfaglige evalueringsgruppe Evaluators/vejleders opgave/ rolle er: - at være både projektvejleder og faglig vejleder - at være sparringspartner for den tværfaglige evalueringsgruppe og projektleder - at medvirke til udvikling af evalueringsredskaber og - metoder Tidsforbrug i fase 1 til den lokale og den tværfaglige evalueringsgruppe Nedenstående tidsforbrug er en vurdering af 1. halvdel af fase 1 svarende til ½ årsværk. Sidste halvdel af fase 1 skal vurderes omkring årsskiftet. Tidsforbruget for 1. halvdel af fase 1 (½ årsværk) forventes at blive: 1 Projektleder 300 timer 4 Projektmedlemmer a (incl. lokaltarb.) 80 timer 7 lokalgruppe medlemmer a 20 timer 10

14 Forventet forbrug af ressourcer fra andre medarbejdergrupper Det er vanskeligt at vurdere hvor meget tid de forskelige faggrupper skal bruge på at arbejde med evalueringsprojektet og den implementerede evalueringspraksis samt økonomien i forskelige anskaffelser. Derfor er det kun beskrivelse af opgaver og områder for økonomisk investering, der kan foreligge på nuværende tidspunkt og der er brug for yderligere undersøgelser for at kunne udarbejde et budget. IT-supportgruppen IT- supportgruppens opgave i evalueringsprojektet og den etablerede evalueringspraksis vil i samarbejde med den tværfaglige evalueringsgruppe blive: - at vurdere og indkøbe et system til elektronisk spørgeskemaevaluering. - at undervise ale brugere af systemet - at have ansvaret for driften og vedligeholdelses af systemet TAP-personalet TAP-personalets opgave i evalueringsprojektet og den etablerede evalueringspraksis vil blive: - at modtage undervisning i systemet og anvendelsen af det elektroniske spørgeskema - at trække evalueringsresultater ud af systemet og lægge dem ud på hjemmesiderne som rutineopgave. - at samarbejde med ledelsen eler uddannelsens evalueringsansvarlige omkring formidling af udvalgte evalueringsresultater og beskrivelser til forskelige interessenter samt til hjemmesiderne. Underviserne Undervisernes opgave i evalueringsprojektet og den etablerede evalueringspraksis er løbende at evaluere og justere undervisningen. Denne opgave indgår som en del af den tildelte tid til tilrettelæggelse af undervisningen. Men for at underviserne kan anvende forskelige evalueringsredskaber og metoder skal der afsættes tid til at de kan: - modtage undervisning i opbygningen og brugen af det elektroniske spørgeskema, ca. 3 timer pr. underviser. - modtage undervisning i andre valgte evalueringsmetoder Økonomiske midler til: - indkøb eler leje af system til elektronisk spørgeskema - studiebesøg for den tværfaglige evalueringsgruppe - undervisning af den tværfaglige evalueringsgruppe, lokalgrupper og medarbejdere i de valgte evalueringsmetoder indenfor selvevaluering - evaluator/vejleder (eventuele merudgifter hvis SDU-aftalen ikke dækker behovet) 11

15 Litteraturliste 1. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor (BEK nr.113 af 19/09/2001) 2. Undervisningsministeriet. Professionsbachelor-uddannelserne katalog over kriterier Undervisningsministeriet. Lov nr om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. 4. Mehlbye, Jil. Olaf Rieper. Mikael Togeby. Håndbog i evaluering. AKF Forlaget Albæk, Erik og Olaf Rieper. Evaluering i Danmark: Effektevaluering, monitorering og formativ evaluering. I: Dahler-Larsen, Peter og Hanne Kathrine Krogstrup( red). Tendenser i Evaluering. Kap. 8 Odense Universitetsforlag Høgsbro, Kjeld og Olaf Rieper. Formativ evaluering. I: Dahler-Larsen, Peter og Hanne Kathrine Krogstrup( red). Tendenser i Evaluering. Kap. 11. Odense Universitetsforlag Undervisnings Ministeriet. Selvevaluering Undervisning. Læring og kvalitet i dialog. Uddannelsesstyrelsens temahæfte nr. 11, Danmarks Evalueringsinstitut. Undervisningsevaluering. Fem spørgsmål. Fem Råd. Fem metoder Danmarks Evalueringsinstitut. 12

16 Bilag 1 Organisering af evalueringsprojektet for CVSU-Fyn SDU /FPF Netværk CVSU Ledelsen Vejleder fra SDU Tværfaglig Evalueringsgruppe 5 medlemmer Lokalgr. Spl.uddan. Odense 3 medlem. Lokalgr. Spl.uddan. Svendborg 3 medlem. Lokalgr. Radiografu ddan. 2 medlem. Lokalgr. Fys.uddan. 3 medlem. Lokalgr. Ergo.uddan. 3 medlem. Alle medarbejdere i CVSU-Fyn

17 Center for Videregående Sundhedsuddannelser Fyn Blangstedgårdsvej 4 Postboks Odense SØ tlf fax cvsu@cvsu.dk Ergoterapeutuddannelsen i Odense Munkebjergvænget Odense M tlf fax ergoterapi@cvsu.dk Fysioterapeutuddannelsen i Odense Munkebjergvænget Odense M tlf fax fysioterapi@cvsu.dk Radiografuddannelsen i Odense Kløvervænget Odense C tlf fax radiografi@cvsu.dk Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Kløvervænget Odense tlf fax sygepleje.od@cvsu.dk Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Baagøes Allé 8B 5700 Svendborg tlf fax sygepleje.sv@cvsu.dk