Forside til projektrapport 2. semester, BP2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 2. semester, BP2"

Transkript

1 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 2. semester, BP2 År: 2014 Semester: 2. semester Hus: P.11 Projekttitel: Innovation i den regionale oplevelsesøkonomi Projektvejleder: Yvonne Mørck Gruppenr.: 19 Helle Ringgaard Pernille Rokkjær Schødt Morten Hornstrup Errebo Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag. Antal anslag: Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: 4060 sider hvis der er 23 medlemmer i gruppen, 5070 sider hvis der 45 medlemmer i gruppen, 6080 sider hvis der er 67medlemmer i gruppen og 7090 sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side.

2 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Innovation i den regionale oplevelsesøkonomi Af Helle Ringgaard, Pernille Rokkjær Schødt & Morten Hornstrup Errebo Roskilde Universitet 2014

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Problemfelt Projektdesign Projektdesign beskrivelse:... 6 Kapitel 2 Metode Tværfaglighed Metodiske afgrænsninger: Metodiske valg Casestudie Interview Interviewguide Transskribering: Valg af teori: Oplevelsesøkonomi Innovation Netværksstyring og metastyring Valg af empiri Interview Hjemmesider Kritik af empiri Analyse strategi Kapitel 3 Oplevelsesøkonomi Oplevelse: Oplevelsesøkonomi Kapitel 4 Innovation og kreativ destruktion Innovation Kreativ destruktion Entreprenøren Kapitel 5 Innovation i det offentlige Hvordan opstår innovation? Igangsætter

4 5.3 Metoder Innovationsledelse Barrierer for innovation Kapitel 6 Netværksstyring og metastyring Metastyring Kapitel 7 Den danske filmbranche Filmloven Det Danske Filminstitut FilmFyn Den Vestdanske Filmpulje CPH Film Fund CineRegio Kapitel 8 Analyse Entreprenørerne Delkonklusion Den innovative leder Privat og offentlig Mål og selvbestemmelse Tilgængelig viden og ledelsesrum Delkonklusion Barrierer og udfordringer Delkonklusion Fonden Delkonklusion Kapitel 9 Konklusion Kapitel 10 Diskussion Kapitel 11 Perspektivering Kapitel 12 Litteraturlise Artikler: Hjemmesider Rapport..52 Bilag 1 Transskription af interview med Thomas Gammeltoft og Stine Sprang fra Copenhagen Film Fund... Bilag 2 Transskription af interview med Pia Allerslev, Børne og Ungdomsborgmester... Bilag 3 Resumé / Abstract 2

5 Kapitel 1 Indledning Effekten af den globale samfundsøkonomiske krise i 2008, berører stadig mange lande verden over. Krisen har tvunget verdensbefolkning til at tænke i nye baner for at genoprette en sund samfundsøkonomi. På et af disse områder gør oplevelsesøkonomien sig gældende og herunder filmbranchen. For denne mindre del af den danske national økonomi, har finanskisen også haft stor betydning. For at kunne følge med den internationale konkurrence er det derfor en nødvendighed at forholde sig innovativt, for at kunne øge væksten og beskæftigelsen på området. Generelt er nationale og internationale regionale filmfonde ikke en ny tilgang, men vi vil i dette projekt undersøge om CPH Film Fund har et innovativt etableringsgrundlag for dermed at kunne opnå målsætning om øget vækst og beskæftigelse. 1.1 Problemfelt I finanskrisen blev verdenslandene gældsat af de tidligere årtiers voldsomme investeringer og pengelån til virksomheder, institutioner osv. Det har gjort, at landene i stedet for at investere i noget nyt, har måtte afsætte store dele af deres disponible indkomst til at afbetale deres gældsbyrde. Finanskrisen har også skræmt befolkningen, og har fået dem til at spare på deres penge i frygt for at blive arbejdsløse. Det har skabt en kædereaktion, der har medført sænket produktion, og dermed lukning eller flytning af virksomheder og institutioner. Det har så bekræftet den frygt som befolkningen har haft, og skabt øget arbejdsløshed (Berlingske, 2010). For at få samfundet ud af denne krise, må befolkningen investere deres penge i samfundet igen, og derved få beskæftigelsen til at vokse. Derfor skal der tænkes i nye baner. Et begreb, der kan fremme øget beskæftigelse og vækst, er innovation. Grundlæggende går det ud på, at samfundet bliver derfor nød til at bryde med de rutiner økonomien ligger i, og tænke ud af boksen (Nielsen, 2013:118119). Vores fokusområde vil ligge inden for oplevelsesøkonomien, hvor der også her er udfordringer i at skabe øget beskæftigelse. Oplevelsesøkonomi er et område inden for økonomien, der fremmer oplevelser og kultur (Sundbo, Bærenholt, 2007:12). I Danmark udgør oplevelsesøkonomien ca. 11 % af den samlede økonomi (Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, 2012). Vi finder det derfor et relevant område at dykke ned i og undersøge, om man formår at være innovativ og derved øge beskæftigelsen og fremme væksten. 3

6 Vi har med disse overvejelser valgt at dykke ned i filmbranchen, som er en sektor inden for oplevelsesøkonomi, da vi fandt en relevant case inden for denne branche. Denne case er CPH Film Fund, som er en ny fond, der er blevet oprettet i 2013, som en regional fond i Region Hovedstaden. Tidligere har finansiering af filmbranchen udelukkende været varetaget af staten, men inden for de seneste ti år, er der begyndt at opstå regionale fonde i Danmark. Denne tendens har været gennemgående i Europa igennem længere tid, og senest er København altså også kommet med på banen (CineRegio, 2014). Vi vil undersøge om CPH Film Fund i udformning og tilblivelse, formår adskiller sig fra allerede eksisterende regionale filmfonde. For derved at have en innovativ tilgang til den ønskede målsætning. Dette munder derfor ud i vores problemformulering: Hvordan kan CPH Film Fund klassificeres som værende et innovativt tiltag inden for den danske oplevelsesøkonomi, og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse på området? 4

7 1.2 Projektdesign Indledning Problemfelt Hvordan kan CPH Film Fund klassificeres som værende et innovativt tiltag indenfor den danske oplevelsesøkonomi, og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse på området? Afgræsninger Metode Metodevalg Valg af empiri og teori Analysestrategi Oplevelsesøkonomi Teori Joseph Schumpeter: Privat Innovationsteori Offentlig innovationsteori Netværksstyring og metastyring Filmloven Det Danske Filminstitut Redegørende FilmFyn Den Vestdanske Filmpulje CPH Film Fund CineRegio Entreprenørerne Analyse Den innovative leder Fonden Konklusion Diskussion Perspektivering 5

8 1.2.1 Projektdesign beskrivelse: Overstående model er en gennemgang af strukturen i projektet og skal dermed give læseren et overblik over, hvilke elementer projektet indeholder. Indledningen giver en præsentation af projektets indhold, og leder videre til problemfeltet. I problemfeltet opstilles den problemstilling som vi vil undersøge, hvilket leder os frem til problemformuleringen. Vores metodiske overvejelser og valg vil efterfølgende blive præsenteret og uddybet. Samt vil de metodiske afgræsninger og blive beskrevet. Vi benytter os af casestudie og interview for at kunne besvare vores problemformulering. Dertil vil analysestrategien give et overblik over analysens stuktur. Dernæst bliver de teoretiske overvejelser og begrænsninger beskrevet, samt vores empirivalg. Vores teoriafsnit vil præsentere begrebet oplevelsesøkonomi, hvor vi næstefter bevæger os over i innovationsteorier af henholdsvis den østrigske antropolog Joseph Schumpeter og innovationschef i Region Midtjylland Annemette Digmann. Ydermere vil vi præsentere netværksstyring og metastyring beskrevet af professor i samfund Jacob Torfing. Efterfølgende vil vi redegøre for filmloven, Det Danske Filminstitut, FilmFyn, Den Vestdanske Filmpulje, CPH Film Fund og CineRegio. I analysen vil vi følge en tretrinsmodel, hvor vi først kommer ind på entreprenørerne og deres motivationer, derefter den innovative leder og dennes redskaber, og til sidst fonden og hvilket grundlag den er skabt ud fra. I diskussionen vil vi diskutere begrebet Københavneri. Det vil vi, fordi vi mener, at det et afgørende fænomen i statens afvisning og fondens selvforståelse. I perspektiveringen vil vi forsøge at fremhæve alternative innovative perspektiver, og hvad disse kunne have givet opgaven, og hvorfor vi ikke har valgt at inddrage dem. 6

9 Kapitel 2 Metode I dette afsnit vil vi præsentere og uddybe vores tværfaglighed, metodiske afgrænsninger og valg af metode. 2.1 Tværfaglighed Vi vil ved en tværfaglig tilgang få besvaret vores problemformulering. Tværfagligheden vil afspejles ved benyttelsen af fagene økonomi og politologi. I den politologiske del vil vi dække politiske redskaberne ved implementeringen af projektet CPH Film Fund. Den økonomiske del vil dække de innovative aspekter ved oprettelsen og udformningen af CPH Film Fund. 2.2 Metodiske afgrænsninger: Valget af vores metode er baseret på vores vurdering af, hvilke af disse, der bedst muligt kan besvare vores problemformulering. Vi har fravalgt de kvantitative teknikker, såsom statistikker og spørgeskemaer, da vi ikke mener, at de har relevans for forståelsen af vores problem eller i besvarelsen af problemformuleringen. Grunden til dette fravalg ligger i, at CPH Film Fund kun er i gang med sin prøveperiode på 2 år, og vi kan derved ikke indsamle konkrete tal på, hvad CPH Film Fund regner med at få ud af hverken prøveperioden og fremtidige målsætninger baseret herpå. Vi har altså ikke har nogle målbare datasæt og statistiskker, og kan derfor ikke lave et fyldestgørende resultat (Olsen, Pedersen, 2011:226227). Vores metodevalg er derfor baseret på kvalitative teknikker. Men også inden for dette felt, findes der mange forskellige teknikker, og vi har dermed også foretaget fravalg herunder. Vi har fravalgt feltstudier, da vi ikke mener, at indblik vi ville kunne have fået i fonden som arbejdsplads og den daglige gang i administrationen, ville være relevant for vores besvarelse af problemformuleringen. Vi ville også have kunne set filmbranchen i et større perspektiv og eventuel danne en sammenligning af allerede eksisterende fondes arbejdsgange på national. Vi ønskede at foretage et interview med Ulrik Bolt Jørgensen, som er blevet omtalt som entreprenør inden for dansk filmproduktion. Et interview med Ulrik Bolt Jørgensen ville have kunne givet os noget mere dybdegående viden om etableringen af CPH Film Fund samt de økonomiske aspekter som investor. Dette kunne ikke lade sig gøre, da Ulrik Bolt Jørgensen ikke 7

10 havde mulighed for besvare vores spørgsmål, hverken gennem et direkte interview eller over mail, da vi ikke formåede at få en aftale i hus. 2.3 Metodiske valg Vi har valgt at benytte casestudier, da vi fandt frem til CPH Film Fund, og valgte at bruge denne som case i vores projekt. Denne metode vil kunne belyse fondens udformning og tilblivelse igennem en empirisk undersøgelse. Vi har yderligere valgt at foretage to interviews, der skal give os et kendskab og viden om, hvordan CPH Film Fund er opstået, og hvordan fonden vil skabe beskæftigelse i Region Hovedstaden. Nedenfor bliver metoderne casestudie og interview uddybet, samt hvilke overvejelser og begrænsninger vi har foretaget Casestudie Vi har i dette projekt valgt at lave et casestudie af CPH Film Fund. Definitionen for casestudie tager udgangspunkt i Knud Ramians Casestudiet i praksis (Ramian, 2012:16). Casestudiet er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i dets naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der case for case kan anvendes i en bevisførelse (Ramian, 2012:16) Casen er i dette projekt CPH Film Fund, der hører under den danske oplevelsesøkonomi. Derfor ligger vores afgrænsninger og observationer i at undersøge, om denne filmfond formår at styrke Danmarks oplevelsesøkonomi (Ramian, 2012:1819). Derfor, som nævnt i definitionen, anvender vi forskellige datakilder til at analysere os frem til en konklusion. Vores primære datakilde er således interviews, som understøtter vores analyse og dermed besvarelsen af vores problemformuleringen (Ramian, 2012:19). Samtidig beskrives det i definitionen af casestudie, at der case for case kan frembringes et generaliserede resultater på det undersøgte problem. Dog har vi i dette tilfælde kun valgt at tage udgangspunkt i denne ene case. Det har vi gjort, da vi ikke ønsker at skabe generaliserede resultater og slutninger. Vi ønsker derimod at komme med mere præciseret svar på klassificeringen af CPH Film Fund som værende innovativ. Derfor kan dette projekt ikke skabe viden og forståelse inden for alle regionale filmfonde og arbejdet herom. 8

11 Vi anerkender, at vi ved dette valg afgiver muligheden for at foretage generaliserede konklusioner, som oftest bruges i casestudier, og vi derfor i mindre, hvis overhovedet i nogen grad, kan anvende dette projekts resultater på lignende cases (Ramian, 2012:21) Interview For at finde frem til tankerne, overvejelserne, motiverne og beslutningen bag etableringen af CPH Film Fund, har vi foretaget kvalitative interviews med vurderede nøglepersoner. Formålet med interviewene er også at finde frem til hvilke økonomiske og politiske målsætninger og redskaber, der spiller ind i fondens udformning og tilblivelse. Interviewspørgsmålene er baseret på vores teoretiske valg, og igennem svarende vil vi analysere os frem til en konklusion på vores problemstilling. Vi har valgt at kontakte, Thomas Gammeltoft som er siddende direktør og Stine Sprang som er producer i CPH Film Fund, samt tidligere kultur og fritidsborgmester Pia Allerslev. Vil har valgt disse tre nøglepersoner, da vi vurdere, at de bedst kan anskueliggøre CPH Film Funds tilblivelse, udformning og målsætning Interviewguide Med udgangspunkt i Tanggaard & Brinkmann Kvalitative Metoder en grundbog Kapitel 1. s. 38, har vi udformet to interviewguides, der skal give en forståelse for vores empiriske og teoretiske tilgang. Derudover blev disse guides med dertilhørende spørgsmål sendt ud til respondenterne før selve interviewet. Første interview Interviewperson: Direktøren for CPH Film Fund, Thomas Gammeltoft og producer Stine Spang. Introduktion: Interviewet omhandler deres erfaringer med arbejdet og lanceringen af CPH Film Fund. Anonymitet: Deres navne kan og vil blive anonymiseret, hvis dette ønskes. Lydoptagelse: Interviewet vil blive optaget som en lydfil og bliver transskriberet. Såfremt det ønskes, fremsendes transskriptionen til gennemlæsning. Tid: Interviewet vil max tage 1 time. 9

12 Vores formål med at udføre et interview med direktøren og produceren i CPH Film Fund er for det første: at undersøge, hvordan CPH Film Fund er gået fra idé til virkelighed. På CPH Film Funds hjemmeside beskrives fondens målsætning og hvilke aktører, som har doneret midler. Dog nævnes det ikke, hvem der specifikt har været med til at skabe idéen om fonden, og hvordan processen har været hen imod lanceringen af CPH Film Fund. For det andet: at undersøge, om der forekommer andre målsætninger end de økonomiske målsætninger beskrevet på CPH Film Funds hjemmeside. Efter en gennemlæsning af CPH Film Funds kriterier fundet på hjemmesiden vedrørende ansøgning for finansiering af projekter, kan vi se, at der bliver lagt mest vægt på økonomien og distributionen i filmproduktionen. Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Vi vil undersøge, hvilken målsætning man vil opnå med CPH Film Fund. Dertil søger vi at lokalisere entreprenøren, og hvilke udfordringer denne er stødt på undervejs, samt hvorfra drivkraften kommer og hvorfor. Vi søger at finde ud af, hvilket tidligere grundlag, der har gjort sig gældende. Vi søger yderligere at finde det nuværende fundament, men også hvilke fremtidige succeskriterier, der er blevet opstillet. Vi søger, at finde ud af om der er andre målsætninger, end den økonomiske, der gør sig gældende. Hvad er idéen bag CPH Film Fund? Hvordan har processen været hen imod etableringen af CPH Film Fund? Hvem kom først med forslaget om denne filmfond i København og omegn? Er der nogle grundlæggende forskelle fra det første udkast til fonden, og til den udformning som CPH Film Fund har fået? Er der indgået kompromiser? På hvilke måder adskiller CPH Film Fund sig fra tidligere fonde? Har fonden delvise mål, fx i form af nomineringer og priser eller lignende? Hvad skal der til for, at CPH Film Fund som projekt kan siges at være lykkedes/en succes? Hvem læser og godkender tilsendte manuskripter? Hvilke stilistiske og kunstneriske kriterier er blevet opstillet i forhold til godkendelse af manuskripter? Og hvordan skiller disse sig ud fra andre? Hvorledes sikrer CPH Film Fund, at disse kriterier bliver opfyldt? 10

13 Andet interview Interviewperson: tidl. Kultur & Fritidsborgmester, Pia Allerslev (Venstre) Introduktion: Interviewet omhandler hendes erfaringer med arbejde og lanceringen af CPH Film Fund. Anonymitet: Navn kan og vil blive anonymiseret, hvis det ønskes. Lydoptagelse: Interviewet vil blive optaget som en lydfil og blive transskriberet. Såfremt det ønskes, fremsendes transskriptionen til gennemlæsning. Tid: Interviewet vil max tage ½ time. Vores formål med at udføre et interview med Pia Allerslev er for det første: at undersøge, hvem der har været entreprenør bag projektet, og dennes motivation og drivkraft. at undersøge de politiske redskaber, som er blevet brugt i tilblivelsen af CPH Film Fund. For det andet: at undersøge projektets succeskriterier og forventninger til fremtiden. Vi har en antagelse om, at Pia Allerslev er den primære drivkraft bag CPH Film Fund. Dermed har vi lokaliseret entreprenøren, men dette kan vi ikke afgøre før interviewet er gennemført. 11

14 Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Vi vil undersøge, hvilken målsætning man vil opnå med CPH Film Fund. Dertil søger vi at lokalisere entreprenøren, og hvilke udfordringer denne er stødt på undervejs, samt hvorfra drivkraften kommer og hvorfor. Vi søger at finde ud af, hvilket tidligere grundlag, der har gjort sig gældende. Vi søger yderligere at finde det nuværende fundament, men også hvilke fremtidige succeskriterier, der er blevet opstillet. Vi søger, at finde ud af om der er andre målsætninger, end den økonomiske, der gør sig gældende. Vi vil undersøge entreprenørens fulde motivation for at skabe en identifikation af entreprenørens virke. Hvem kom først med forslaget om denne filmfond i København og omegn? Hvem har, udover dig selv, har været drivkraft bag projektet? Hvad er grunden til din personlige motivation bag dette projektet? Hvorfor blev du ved med at kæmpe? Hvilke rolle har du haft i tilblivelsen af projektet? Har du udelukkende organiseret relevante aktører og videnspersoner for skabe saglig argumentation for projektet eller har du også brugt din egen erhvervserfaring og forhåndsviden på området? Hvordan har processen været hen imod etableringen af CPH Film Fund mht. henvendelse ved ministerierne og kommunen? Med udgangspunkt i en artikel i avisen Information d. 20 april 2012, hvor du blev interviewet, udtalte du, at du ikke kunne se/forstå, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at få udbetalt forholdsvis små beløb til fonden, har du så nu, når du tænker tilbage, en idé om, hvorfor du mødte så stor modstand? Hvorfor blev CPH Film Funds tidsmæssige testkørsel sat til 2 år? Hvilke argumenter brugte du, for at argumentere for den kulturelle værdi af CPH Film Fund i forhold til eksponering af København som kulturelt centrum? Skete der noget bestemt, eller var der et afgørende argument, der skabte et vendepunktet fra tvivl til tro, da forslaget lå hos Københavns Kommune? Hvis CPH Film Fund når deres mål, økonomisk og kulturelt, vil du så tage projektet op i ministerierne igen? Hvordan ser du fremtiden, hvis projektet lykkes? Hvad hvis det ikke lykkes? 12

15 2.4 Transskribering: Efter interviewene har vi udarbejdet en ramme for, hvordan interviewene skal transskriberes, så det bliver læsbart, og dermed en anvendeligt kilde til vidensbrug. Vi taget udgangspunkt i kriterierne i instruktioner til udskrivning af interview, som står beskrevet i kapitel 1 Interviewet: Samtalen som forskningsmetode i bogen Kvalitativ metoder en grundbog (Tanggaard, Brinkmann, 2010:44). Vi har angivet hver enkel taler i interviewene med forbogstaver fra dennes navn. Ved hver ny person, der begynder at tale, bliver der lavet et linjeskift. Vi synes, at transskriptionen skal være formel, da der ikke er blevet optaget personfølsom information. Derfor mener vi ikke, at følgende skal inkluderes i transskriptionen. Angivelse af toneleje i form af kapitæler Angivelse af grin eller andre emotionelle reaktioner (For det første er forekomsten af disse minimal og uden for betydning af interviewenes information) Ved pause i interviewene har vi valgt disse kriterier: Tre punktummer ved ny sætning og efterfølgende genoptagelse. Ex "Hvordan kan man forklare... Hvordan kan man forklare denne situation? Med disse kriterier bliver interviewene transskriberet, hvorefter dataene senere vil blive anvendt i analysen. 2.5 Valg af teori: Oplevelsesøkonomi Vi har valgt at tage udgangspunkt i bogen Oplevelsesøkonomi Produktion, Forbrug, Kultur (red. af Bærenholdt & Sundbo, 2007). I denne antologi fremgår det i de forskellige kapitler, hvilken afgrænsning oplevelsesøkonomi kan siges at udgøre på markedet. Oplevelsesøkonomi som begreb er et forsøg på at adskille kulturmæssige oplevelser fra de resterende økonomiske mekanismer, således at oplevelsernes værdi og økonomiske tendenser kan betragtes i et isoleret miljø. Selvom alting naturligvis hænger sammen i økonomien, giver dette begreb muligheden for anskueliggøre konkurrencen og markedsmekanismerne inden for oplevelsesøkonomien selv. Ud over dette indgår der i den førnævnte bog også flere casestudier, som behandler bl.a. musikindustrien og 13

16 fodbold som professionel sport. Disse cases redegøres for og analyseres ud fra Joseph Schumpeters innovationsteori (Darmer & Hansen, 2007:89108) Innovation Vi har i dette projekt valgt at inddrage teorierne om innovation og kreativ destruktion af Joseph Schumpeter, fordi vi i forhold vores problemformulering søger at finde ud af, om CPH Film Fund har rammerne, og dermed potentialet til at opnå de målsætninger, hvoraf den udspringer. Joseph Schumpeter er en økonomisk teorietiker, der levede fra 1883 til Man kan derfor argumentere for, at hans teorier er forældede, og at det vil være hensigtsmæssigt at bruge mere moderne teoretikere. Derfor bliver John Stanley Metcalfe, en nulevende engelsk økonom, også inddraget i redegørelsen af Schumpeters teorier, da han har gjort sig refleksioner på området i sin videre beskrivelse af innovation og kreativ destruktion. Joseph Schumpeters teorier beror sig på præmisser på det private marked, og da vores case CPH Film Fund både indbefatter private, men også offentlige aktører, har vi også valgt at inddrage innovationschef i Region Midtjylland Annemette Digmann, der har skrevet en række artikler samt to bøger omkring innovation i offentlige virksomheder (Annemette Digmann, 2014). Annemette Digmanns artikel tager udgangspunkt i, hvilke metoder og mønstre der gør sig gældende ved implementering af innovation i offentlige virksomheder. Vi har brugt bogen Innovation og Entreprenørskab, og herefter taget udgangspunkt i Digmanns artikel Innovation i offentlige virksomheder (Digmann, 2011:kap. 8), som er en analyse, der er bygget på over 100 forskellige innovationscases, i Danmark (Voxted & Kristensen, 2011:19). Grunden til at vi har valgt netop dette kapitel ud af mange andre kapitler i bogen er, at den skildrer, hvordan processen går fra idé til proces og frem til slutresultat. Dette er meget nærliggende for vores opgave, da vi ønsker at belyse, hvilken politisk proces der har været ved etableringen af CPH Film Fund. Således mener vi, at vi har afdækket begrebet innovation tilstrækkeligt i forhold til vores problemformulering. Da innovation er et bredt begreb og om end flittigt brugt i vor dage, kan man argumentere for, at mange andre teoretikere og tænkere kunne have været relevante at inddrage, da vores konklusioner dermed kunne have udformet sig anerledes. Dog mener vi, at vores konklusioner ud fra de valgte teorier er fyldestgørende. 14

17 2.5.3 Netværksstyring og metastyring Vi har yderligere i forsøget på at svare på vores problemformulering, valgt at inddrage Jakob Torfings teorier om netværksstyring og metastyring. Det har vi, fordi vi mener, at det er yderst relevant i beskrivelsen af de gældende værktøjer og redskaber for en offentlig myndighed i dag, her i form af en kommunalpolitiker. Der er skrevet utallige artikler og redegørelse for samarbejdet mellem stat og civilsamfund; korporatisme, neokorporatisme, forhandlingsøkonomi osv. Vi har valgt at afgrænse os til Torfings teorier om netværksstyring og metastyring, da vi mener, at dette til fulde kan beskrive netop de værktøjer og redskaber, der er blevet brugt af de aktører, som vi søger at lokalisere, karakterisere og beskrive. 2.6 Valg af empiri Interview Vores første interviewet blev foretaget d Vores to informanter, som er henholdsvis direktør Thomas Gammeltoft og producer Stine Sprang for CPH Film Fund. I interviewet bliver der spurgt ind til, hvordan CPH Film Fund er blevet etableret, hvilke målsætninger fonden har, samt hvilke kriterier fonden har for at investere i film og tvproduktioner. Vi foretog vores andet interview d Vores informant, som er tidl. kultur og fritidsborgmester Pia Allerslev. I interview bliver der spurgt ind til motivationen bag CPH Film Fund, udfordringer i processen af fondens etablering, og hvorfor disse udfordringer forekom. Ud fra vores selvproducerede empiri fra interviewene vil vi bruge vores teori til at analysere os frem til en besvarelse på vores problemformulering Hjemmesider Vi har indsamlet empiri fra en lang række hjemmesider. Disse hjemmesider er blevet brugt til at søge efter fakta om de forskellige organisationer og institutioner. For at kunne kortlægge filmbranchens sektor fyldestgørende, har vi måtte undersøge, hvilke opbygninger der har gjort sig gældende på området. Vi har også besøgt Dansk Film Instituts bibliotek for at finde nogle redegørende bøger omkring filmfonde i Danmark og Europa dog uden held. Derfor blev vi nødsaget til at bruge de forskellige fondes hjemmesider til indsamling af empirien. 15

18 Vi har samtidig brugt empiri om Copenhagen Capacity, da denne organisation var den første bag idéen om en regional fond i Region Hovedstaden. Det gør det derfor relevant at indhente empiri om denne organisation Kritik af empiri Da vores selvproducerede empiri består udelukkende af interviews med tre personer, som alle er fortaler for CPH Film Fund og ser fonden som en god idé for Region Hovedstaden, kan siges at være en svaghed i projektet. Dog har denne selvproducerede empiri, samtidig en særlig gyldighed, da vi igennem interviewene har fået fyldestgørende svar. Informanterne har under interviewene svaret de spørgsmål vi har stillet dem. Der har altså ikke været nogle af vores emner som de ikke ville tale om. Dette gør derved svarerne umiddelbart pålidelige, og vi kan senere hen kan benytte dem til besvarelsen af vores problemformulering (Olsen, 2013:194). Interviewene har derved også gjort, at vi har fået en mere kvalificeret viden på området, da informanterne vi har interviewet har et stort kendskab til dette felt. Yderligere har vi som nævnt gjort brug af fondenes hjemmesider til at beskrive og kortlægge branchen. Dette giver dog et meget subjektivt billede af fondenes arbejde. For at skabe mere objektivitet kunne vi eventuelt have fundet bøger, der beskriver fondene i et objektivt lys. Vi kunne også have foretaget interviews med kritikere af fonde, eller måske politikere, der ikke er enige i, at Region Hovedstaden skal have en filmfond. 2.7 Analyse strategi Vores analysestrategi er opdelt så det giver et struktureret overblik over, hvordan vi vil bruge vores valgte teori i analysen. Den udspiller sig som følgende: Med henblik på den private innovation bag CPH Film Fund vil en analyse af Schumpeters innovationsteori over for vores indsamlede og selvproducerede empiri besvare følgende spørgsmål: Hvem er entreprenørerne bag CPH Film Fund, og hvad er deres motivation? Ved efterfølgende og i forlængelse af overstående vil vores teori om innovation og netværksstyring i offentlige institutioner forsøge at besvare følgende: 16

19 Hvem er lederen bag projektet, og hvordan har dennes karakter udspillet sig i forhold til processen hen imod etableringen? Hvilke redskaber har den innovative leder gjort sig brug af? Hvilke udfordringer og barrierer ligger bag oprettelsen af et innovativt projekt? Som afslutning og afrunding vil analysen skildre, hvordan CPH Film Fund forholder sig innovativt i forhold til tidligere tiltag, samt hvordan de differentierer sig. Kapitel 3 Oplevelsesøkonomi Vi vil i dette følgende afsnit forklar oplevelse som et begreb, samt hvordan dette begreb integrer i vores samfund. Dernæst vil vi kort forklare begrebet oplevelsesøkonomi Oplevelse: Begrebet oplevelse spiller i dag en vigtig rolle i vores samfundsudvikling, da forskellige teorier vedrørende oplevelser foreskriver, at oplevelser får individer til at foretage en mental bearbejdelsesproces. Denne proces danner ifølge teorierne vores identitet, udvider vores horisont og bringer os nærmere vores aktuelle livsprojekt (Jantzen & Vetner, 2007:39). Oplevelsesbegrebet strækker sig over to sektorer. Den primære oplevelsessektor, som består af virksomheder og institutioner, har produktion af oplevelse som deres primære mål og den sekundære oplevelsessektor, hvor oplevelse er et tillæg til serviceydelse og vare (Sundbo & Bærenholt, 2007:11). Fokusset i vores opgave vil i dette projekt hovedsagligt være den primære oplevelsessektor, da CPH Film Fund er en virksomhed, der investerer i internationale og danske film og tvproduktioner og derfor tilhører denne sektor. I den bredeste forstand kan begrebet oplevelse inddeles i tre niveauer: 1) Det neurofysiologiske niveau, 2) Det evaluerende niveau og 3) Det vanebaserede niveau. Det neurofysiologiske niveau er den organiske reaktion i det sanselige indtryk. Det er der organismen interagerer med omverden. Det evaluerende niveau er der, hvor organismen evaluerer de sanselige indtryk, og fastlægger om det er en god eller dårlig følelse. Det vanebaserede niveauer som navnet antyder, de vaner og rutiner som etableres af organismen sideløbende med oplevelsen. Det er på dette niveau, at organismen danner sine præferencer 17

20 (Jantzen & Vetner, 2007:3233). Niveauerne udgør tilsammen det biologiske grundlag, hvor organismen modtager, bearbejder og opsøger impulser. Ovenstående proces er konstant, men organismen er ikke altid bevidst om dette (Jantzen & Vetner, 2007:41). I en videre bygning af modellen oven for tilføjes det refleksive niveau. Det refleksive niveau vedrører oplevelser, der giver mening for organismen, og som denne kan identificere sig med. En sådan oplevelse kan forekomme enten ved, at den passer ind i organismens forventede verdensbillede, eller ved at denne stemmer overens med tidligere erfaringer eller oplevelser. Bearbejdelsen af dette niveau indebærer fortolkninger af og forklaringer på impulser, emotioner og rutiner på baggrund af individets selvbillede og sociale identitet (Jantzen & Vetner, 2007:39). 3.2 Oplevelsesøkonomi Definitionen af det ovenstående leder os til begrebet oplevelsesøkonomi. Dette begreb dækker over en række forskellige aktiviteter, såsom medier, turisme, temaparker, sport, teater, film osv. (Sundbo & Bærenholt, 2007:1011). Oplevelsesøkonomi er et begreb, der bl.a. på grund af den øgede konkurrence fra østen, er vokset frem i de vestlige markedet de seneste fem år. Det øgede fokus på oplevelsesøkonomien er vokset ud af en skrækvision for fremtiden, hvor de vestlige lande ikke længere kan konkurrere med de østlige landes høje produktion af industrielle varer. Derfor er i de seneste år blevet fokuseret på kreativitet, innovation og oplevelser som et nyt konkurrenceparameter for fremtidens udvikling, både på nationalt, globalt og regionalt niveau. (Rasmussen, 2007:51). Oplevelsesøkonomien er en disciplin inden for økonomien, der forholder sig til økonomi, erhverv, kultur og uddannelse, og kombinerer derved flere fagområder (Rasmussen, 2007:51). Dette bidrager også til udviklingen af mere komplekse relationer mellem produktion, forbrug og kultur (Sundbo & Bærenholt, 2007:12). Oplevelsesøkonomien kan endvidere opfattes som en specifik ledelse og marketingstilgang inden for mikroøkonomi. I denne forståelse lægges der vægt på, at forbrugerne skal have en oplevelse af tilfredshed, og at gøre dem villige til at betale en højere pris for en bestemt varen eller serviceydelse, for dermed at gøre dem til trofaste forbrugere (Sundbo & Bærenholt, 2007:15). 18

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 15 Juni 16. Institution. Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 Juni 16 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Helle Strøm STU-SamfundsfagChh1315-E15-VØ Oversigt over

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland Susanne Jensen, adjunkt Aarhus Universitet, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing Kommunernes Netværksdage Kolding, 6. September, 2012 Innovation er på alles læber u Kreativitet er at få en god ide, men

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Handelsskole & Handelsgymnasium Hhx Samfundsfag

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag B Christina

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende Hvem er jeg? Uddannet Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda 21

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Ledelse af offentlig innovation

Ledelse af offentlig innovation Ledelse af offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og CLIPS 18. April, 2012 Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte Men offentlig

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2008-maj 2010 Institution Grenaa tekniske skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Samfundsfag

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet Dagtilbudskonference, 14. November, 2014 Nyt fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune

StyringsAgenda 2014. Session 1: Eksekvering. Torsdag 18. september 2014. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune StyringsAgenda 2014 Session 1: Eksekvering Torsdag 18. september 2014 Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Reformtid i den offentlige sektor Udgangspunktet Reformerne er vigtige og nødvendige

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk)

Debatarrangement CBS Den 25. november 2014. Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Debatarrangement CBS Den 25. november 2014 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs simi.dk) Program 17:30: Velkomst 17:40: Præsentation af bogen "Potentialeledelse strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer"

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Interviewguide til Rasmus og Trine

Interviewguide til Rasmus og Trine Interviewguide til Rasmus og Trine Jeg vil interviewe Rasmus og Trine fra Børnenes Madhus, da jeg er interesseret i at opnå viden om deres holdning, oplevelse af og erfaring med forløbende i Børnenes Madhus

Læs mere

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig?

Hvorfor trådte du ind i politik? Hvad motiverer dig på daglig basis som politiker? Hvilke politiske mærkesager er vigtige for dig? Bilag Interviewguide til kommunalpolitikere Interviewguiden er udviklet til kommunalpolitikerne og har til formål at belyse, hvad de mener, politisk lederskab er, hvilken opgave de varetager, og hvordan

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Fra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

Velkommen til ØkIntro!

Velkommen til ØkIntro! Velkommen til ØkIntro! 15. November 2004-28. Januar 2005 Lars Peter Østerdal Mail: lars.p.osterdal@econ.ku.dk Tlf: 35 32 35 61 Kontor: Økonomisk Institut, Nørregade 7A, 1. sal. www.econ.ku.dk/lpo Kursushjemmeside:

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere