Forside til projektrapport 2. semester, BP2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 2. semester, BP2"

Transkript

1 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Forside til projektrapport 2. semester, BP2 År: 2014 Semester: 2. semester Hus: P.11 Projekttitel: Innovation i den regionale oplevelsesøkonomi Projektvejleder: Yvonne Mørck Gruppenr.: 19 Helle Ringgaard Pernille Rokkjær Schødt Morten Hornstrup Errebo Der skal angives, hvor mange antal anslag, der er i opgaven. Anslag er eksklusiv bilag. Antal anslag: Sideomfanget af projektrapporten, afhænger af gruppestørrelsen og skal være: 4060 sider hvis der er 23 medlemmer i gruppen, 5070 sider hvis der 45 medlemmer i gruppen, 6080 sider hvis der er 67medlemmer i gruppen og 7090 sider hvis der er 8 medlemmer i gruppen. Fraviger projektrapporten overstående sideomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven. Bilag indgår ikke i sideomfanget. Siderne er normalsider, med 2400 anslag pr. side.

2 Roskilde Universitet Den samfundsvidenskabelige bacheloruddannelse Innovation i den regionale oplevelsesøkonomi Af Helle Ringgaard, Pernille Rokkjær Schødt & Morten Hornstrup Errebo Roskilde Universitet 2014

3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Problemfelt Projektdesign Projektdesign beskrivelse:... 6 Kapitel 2 Metode Tværfaglighed Metodiske afgrænsninger: Metodiske valg Casestudie Interview Interviewguide Transskribering: Valg af teori: Oplevelsesøkonomi Innovation Netværksstyring og metastyring Valg af empiri Interview Hjemmesider Kritik af empiri Analyse strategi Kapitel 3 Oplevelsesøkonomi Oplevelse: Oplevelsesøkonomi Kapitel 4 Innovation og kreativ destruktion Innovation Kreativ destruktion Entreprenøren Kapitel 5 Innovation i det offentlige Hvordan opstår innovation? Igangsætter

4 5.3 Metoder Innovationsledelse Barrierer for innovation Kapitel 6 Netværksstyring og metastyring Metastyring Kapitel 7 Den danske filmbranche Filmloven Det Danske Filminstitut FilmFyn Den Vestdanske Filmpulje CPH Film Fund CineRegio Kapitel 8 Analyse Entreprenørerne Delkonklusion Den innovative leder Privat og offentlig Mål og selvbestemmelse Tilgængelig viden og ledelsesrum Delkonklusion Barrierer og udfordringer Delkonklusion Fonden Delkonklusion Kapitel 9 Konklusion Kapitel 10 Diskussion Kapitel 11 Perspektivering Kapitel 12 Litteraturlise Artikler: Hjemmesider Rapport..52 Bilag 1 Transskription af interview med Thomas Gammeltoft og Stine Sprang fra Copenhagen Film Fund... Bilag 2 Transskription af interview med Pia Allerslev, Børne og Ungdomsborgmester... Bilag 3 Resumé / Abstract 2

5 Kapitel 1 Indledning Effekten af den globale samfundsøkonomiske krise i 2008, berører stadig mange lande verden over. Krisen har tvunget verdensbefolkning til at tænke i nye baner for at genoprette en sund samfundsøkonomi. På et af disse områder gør oplevelsesøkonomien sig gældende og herunder filmbranchen. For denne mindre del af den danske national økonomi, har finanskisen også haft stor betydning. For at kunne følge med den internationale konkurrence er det derfor en nødvendighed at forholde sig innovativt, for at kunne øge væksten og beskæftigelsen på området. Generelt er nationale og internationale regionale filmfonde ikke en ny tilgang, men vi vil i dette projekt undersøge om CPH Film Fund har et innovativt etableringsgrundlag for dermed at kunne opnå målsætning om øget vækst og beskæftigelse. 1.1 Problemfelt I finanskrisen blev verdenslandene gældsat af de tidligere årtiers voldsomme investeringer og pengelån til virksomheder, institutioner osv. Det har gjort, at landene i stedet for at investere i noget nyt, har måtte afsætte store dele af deres disponible indkomst til at afbetale deres gældsbyrde. Finanskrisen har også skræmt befolkningen, og har fået dem til at spare på deres penge i frygt for at blive arbejdsløse. Det har skabt en kædereaktion, der har medført sænket produktion, og dermed lukning eller flytning af virksomheder og institutioner. Det har så bekræftet den frygt som befolkningen har haft, og skabt øget arbejdsløshed (Berlingske, 2010). For at få samfundet ud af denne krise, må befolkningen investere deres penge i samfundet igen, og derved få beskæftigelsen til at vokse. Derfor skal der tænkes i nye baner. Et begreb, der kan fremme øget beskæftigelse og vækst, er innovation. Grundlæggende går det ud på, at samfundet bliver derfor nød til at bryde med de rutiner økonomien ligger i, og tænke ud af boksen (Nielsen, 2013:118119). Vores fokusområde vil ligge inden for oplevelsesøkonomien, hvor der også her er udfordringer i at skabe øget beskæftigelse. Oplevelsesøkonomi er et område inden for økonomien, der fremmer oplevelser og kultur (Sundbo, Bærenholt, 2007:12). I Danmark udgør oplevelsesøkonomien ca. 11 % af den samlede økonomi (Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi, 2012). Vi finder det derfor et relevant område at dykke ned i og undersøge, om man formår at være innovativ og derved øge beskæftigelsen og fremme væksten. 3

6 Vi har med disse overvejelser valgt at dykke ned i filmbranchen, som er en sektor inden for oplevelsesøkonomi, da vi fandt en relevant case inden for denne branche. Denne case er CPH Film Fund, som er en ny fond, der er blevet oprettet i 2013, som en regional fond i Region Hovedstaden. Tidligere har finansiering af filmbranchen udelukkende været varetaget af staten, men inden for de seneste ti år, er der begyndt at opstå regionale fonde i Danmark. Denne tendens har været gennemgående i Europa igennem længere tid, og senest er København altså også kommet med på banen (CineRegio, 2014). Vi vil undersøge om CPH Film Fund i udformning og tilblivelse, formår adskiller sig fra allerede eksisterende regionale filmfonde. For derved at have en innovativ tilgang til den ønskede målsætning. Dette munder derfor ud i vores problemformulering: Hvordan kan CPH Film Fund klassificeres som værende et innovativt tiltag inden for den danske oplevelsesøkonomi, og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse på området? 4

7 1.2 Projektdesign Indledning Problemfelt Hvordan kan CPH Film Fund klassificeres som værende et innovativt tiltag indenfor den danske oplevelsesøkonomi, og dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse på området? Afgræsninger Metode Metodevalg Valg af empiri og teori Analysestrategi Oplevelsesøkonomi Teori Joseph Schumpeter: Privat Innovationsteori Offentlig innovationsteori Netværksstyring og metastyring Filmloven Det Danske Filminstitut Redegørende FilmFyn Den Vestdanske Filmpulje CPH Film Fund CineRegio Entreprenørerne Analyse Den innovative leder Fonden Konklusion Diskussion Perspektivering 5

8 1.2.1 Projektdesign beskrivelse: Overstående model er en gennemgang af strukturen i projektet og skal dermed give læseren et overblik over, hvilke elementer projektet indeholder. Indledningen giver en præsentation af projektets indhold, og leder videre til problemfeltet. I problemfeltet opstilles den problemstilling som vi vil undersøge, hvilket leder os frem til problemformuleringen. Vores metodiske overvejelser og valg vil efterfølgende blive præsenteret og uddybet. Samt vil de metodiske afgræsninger og blive beskrevet. Vi benytter os af casestudie og interview for at kunne besvare vores problemformulering. Dertil vil analysestrategien give et overblik over analysens stuktur. Dernæst bliver de teoretiske overvejelser og begrænsninger beskrevet, samt vores empirivalg. Vores teoriafsnit vil præsentere begrebet oplevelsesøkonomi, hvor vi næstefter bevæger os over i innovationsteorier af henholdsvis den østrigske antropolog Joseph Schumpeter og innovationschef i Region Midtjylland Annemette Digmann. Ydermere vil vi præsentere netværksstyring og metastyring beskrevet af professor i samfund Jacob Torfing. Efterfølgende vil vi redegøre for filmloven, Det Danske Filminstitut, FilmFyn, Den Vestdanske Filmpulje, CPH Film Fund og CineRegio. I analysen vil vi følge en tretrinsmodel, hvor vi først kommer ind på entreprenørerne og deres motivationer, derefter den innovative leder og dennes redskaber, og til sidst fonden og hvilket grundlag den er skabt ud fra. I diskussionen vil vi diskutere begrebet Københavneri. Det vil vi, fordi vi mener, at det et afgørende fænomen i statens afvisning og fondens selvforståelse. I perspektiveringen vil vi forsøge at fremhæve alternative innovative perspektiver, og hvad disse kunne have givet opgaven, og hvorfor vi ikke har valgt at inddrage dem. 6

9 Kapitel 2 Metode I dette afsnit vil vi præsentere og uddybe vores tværfaglighed, metodiske afgrænsninger og valg af metode. 2.1 Tværfaglighed Vi vil ved en tværfaglig tilgang få besvaret vores problemformulering. Tværfagligheden vil afspejles ved benyttelsen af fagene økonomi og politologi. I den politologiske del vil vi dække politiske redskaberne ved implementeringen af projektet CPH Film Fund. Den økonomiske del vil dække de innovative aspekter ved oprettelsen og udformningen af CPH Film Fund. 2.2 Metodiske afgrænsninger: Valget af vores metode er baseret på vores vurdering af, hvilke af disse, der bedst muligt kan besvare vores problemformulering. Vi har fravalgt de kvantitative teknikker, såsom statistikker og spørgeskemaer, da vi ikke mener, at de har relevans for forståelsen af vores problem eller i besvarelsen af problemformuleringen. Grunden til dette fravalg ligger i, at CPH Film Fund kun er i gang med sin prøveperiode på 2 år, og vi kan derved ikke indsamle konkrete tal på, hvad CPH Film Fund regner med at få ud af hverken prøveperioden og fremtidige målsætninger baseret herpå. Vi har altså ikke har nogle målbare datasæt og statistiskker, og kan derfor ikke lave et fyldestgørende resultat (Olsen, Pedersen, 2011:226227). Vores metodevalg er derfor baseret på kvalitative teknikker. Men også inden for dette felt, findes der mange forskellige teknikker, og vi har dermed også foretaget fravalg herunder. Vi har fravalgt feltstudier, da vi ikke mener, at indblik vi ville kunne have fået i fonden som arbejdsplads og den daglige gang i administrationen, ville være relevant for vores besvarelse af problemformuleringen. Vi ville også have kunne set filmbranchen i et større perspektiv og eventuel danne en sammenligning af allerede eksisterende fondes arbejdsgange på national. Vi ønskede at foretage et interview med Ulrik Bolt Jørgensen, som er blevet omtalt som entreprenør inden for dansk filmproduktion. Et interview med Ulrik Bolt Jørgensen ville have kunne givet os noget mere dybdegående viden om etableringen af CPH Film Fund samt de økonomiske aspekter som investor. Dette kunne ikke lade sig gøre, da Ulrik Bolt Jørgensen ikke 7

10 havde mulighed for besvare vores spørgsmål, hverken gennem et direkte interview eller over mail, da vi ikke formåede at få en aftale i hus. 2.3 Metodiske valg Vi har valgt at benytte casestudier, da vi fandt frem til CPH Film Fund, og valgte at bruge denne som case i vores projekt. Denne metode vil kunne belyse fondens udformning og tilblivelse igennem en empirisk undersøgelse. Vi har yderligere valgt at foretage to interviews, der skal give os et kendskab og viden om, hvordan CPH Film Fund er opstået, og hvordan fonden vil skabe beskæftigelse i Region Hovedstaden. Nedenfor bliver metoderne casestudie og interview uddybet, samt hvilke overvejelser og begrænsninger vi har foretaget Casestudie Vi har i dette projekt valgt at lave et casestudie af CPH Film Fund. Definitionen for casestudie tager udgangspunkt i Knud Ramians Casestudiet i praksis (Ramian, 2012:16). Casestudiet er en strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i dets naturlige sammenhæng ved anvendelse af forskellige datakilder, der case for case kan anvendes i en bevisførelse (Ramian, 2012:16) Casen er i dette projekt CPH Film Fund, der hører under den danske oplevelsesøkonomi. Derfor ligger vores afgrænsninger og observationer i at undersøge, om denne filmfond formår at styrke Danmarks oplevelsesøkonomi (Ramian, 2012:1819). Derfor, som nævnt i definitionen, anvender vi forskellige datakilder til at analysere os frem til en konklusion. Vores primære datakilde er således interviews, som understøtter vores analyse og dermed besvarelsen af vores problemformuleringen (Ramian, 2012:19). Samtidig beskrives det i definitionen af casestudie, at der case for case kan frembringes et generaliserede resultater på det undersøgte problem. Dog har vi i dette tilfælde kun valgt at tage udgangspunkt i denne ene case. Det har vi gjort, da vi ikke ønsker at skabe generaliserede resultater og slutninger. Vi ønsker derimod at komme med mere præciseret svar på klassificeringen af CPH Film Fund som værende innovativ. Derfor kan dette projekt ikke skabe viden og forståelse inden for alle regionale filmfonde og arbejdet herom. 8

11 Vi anerkender, at vi ved dette valg afgiver muligheden for at foretage generaliserede konklusioner, som oftest bruges i casestudier, og vi derfor i mindre, hvis overhovedet i nogen grad, kan anvende dette projekts resultater på lignende cases (Ramian, 2012:21) Interview For at finde frem til tankerne, overvejelserne, motiverne og beslutningen bag etableringen af CPH Film Fund, har vi foretaget kvalitative interviews med vurderede nøglepersoner. Formålet med interviewene er også at finde frem til hvilke økonomiske og politiske målsætninger og redskaber, der spiller ind i fondens udformning og tilblivelse. Interviewspørgsmålene er baseret på vores teoretiske valg, og igennem svarende vil vi analysere os frem til en konklusion på vores problemstilling. Vi har valgt at kontakte, Thomas Gammeltoft som er siddende direktør og Stine Sprang som er producer i CPH Film Fund, samt tidligere kultur og fritidsborgmester Pia Allerslev. Vil har valgt disse tre nøglepersoner, da vi vurdere, at de bedst kan anskueliggøre CPH Film Funds tilblivelse, udformning og målsætning Interviewguide Med udgangspunkt i Tanggaard & Brinkmann Kvalitative Metoder en grundbog Kapitel 1. s. 38, har vi udformet to interviewguides, der skal give en forståelse for vores empiriske og teoretiske tilgang. Derudover blev disse guides med dertilhørende spørgsmål sendt ud til respondenterne før selve interviewet. Første interview Interviewperson: Direktøren for CPH Film Fund, Thomas Gammeltoft og producer Stine Spang. Introduktion: Interviewet omhandler deres erfaringer med arbejdet og lanceringen af CPH Film Fund. Anonymitet: Deres navne kan og vil blive anonymiseret, hvis dette ønskes. Lydoptagelse: Interviewet vil blive optaget som en lydfil og bliver transskriberet. Såfremt det ønskes, fremsendes transskriptionen til gennemlæsning. Tid: Interviewet vil max tage 1 time. 9

12 Vores formål med at udføre et interview med direktøren og produceren i CPH Film Fund er for det første: at undersøge, hvordan CPH Film Fund er gået fra idé til virkelighed. På CPH Film Funds hjemmeside beskrives fondens målsætning og hvilke aktører, som har doneret midler. Dog nævnes det ikke, hvem der specifikt har været med til at skabe idéen om fonden, og hvordan processen har været hen imod lanceringen af CPH Film Fund. For det andet: at undersøge, om der forekommer andre målsætninger end de økonomiske målsætninger beskrevet på CPH Film Funds hjemmeside. Efter en gennemlæsning af CPH Film Funds kriterier fundet på hjemmesiden vedrørende ansøgning for finansiering af projekter, kan vi se, at der bliver lagt mest vægt på økonomien og distributionen i filmproduktionen. Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Vi vil undersøge, hvilken målsætning man vil opnå med CPH Film Fund. Dertil søger vi at lokalisere entreprenøren, og hvilke udfordringer denne er stødt på undervejs, samt hvorfra drivkraften kommer og hvorfor. Vi søger at finde ud af, hvilket tidligere grundlag, der har gjort sig gældende. Vi søger yderligere at finde det nuværende fundament, men også hvilke fremtidige succeskriterier, der er blevet opstillet. Vi søger, at finde ud af om der er andre målsætninger, end den økonomiske, der gør sig gældende. Hvad er idéen bag CPH Film Fund? Hvordan har processen været hen imod etableringen af CPH Film Fund? Hvem kom først med forslaget om denne filmfond i København og omegn? Er der nogle grundlæggende forskelle fra det første udkast til fonden, og til den udformning som CPH Film Fund har fået? Er der indgået kompromiser? På hvilke måder adskiller CPH Film Fund sig fra tidligere fonde? Har fonden delvise mål, fx i form af nomineringer og priser eller lignende? Hvad skal der til for, at CPH Film Fund som projekt kan siges at være lykkedes/en succes? Hvem læser og godkender tilsendte manuskripter? Hvilke stilistiske og kunstneriske kriterier er blevet opstillet i forhold til godkendelse af manuskripter? Og hvordan skiller disse sig ud fra andre? Hvorledes sikrer CPH Film Fund, at disse kriterier bliver opfyldt? 10

13 Andet interview Interviewperson: tidl. Kultur & Fritidsborgmester, Pia Allerslev (Venstre) Introduktion: Interviewet omhandler hendes erfaringer med arbejde og lanceringen af CPH Film Fund. Anonymitet: Navn kan og vil blive anonymiseret, hvis det ønskes. Lydoptagelse: Interviewet vil blive optaget som en lydfil og blive transskriberet. Såfremt det ønskes, fremsendes transskriptionen til gennemlæsning. Tid: Interviewet vil max tage ½ time. Vores formål med at udføre et interview med Pia Allerslev er for det første: at undersøge, hvem der har været entreprenør bag projektet, og dennes motivation og drivkraft. at undersøge de politiske redskaber, som er blevet brugt i tilblivelsen af CPH Film Fund. For det andet: at undersøge projektets succeskriterier og forventninger til fremtiden. Vi har en antagelse om, at Pia Allerslev er den primære drivkraft bag CPH Film Fund. Dermed har vi lokaliseret entreprenøren, men dette kan vi ikke afgøre før interviewet er gennemført. 11

14 Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Vi vil undersøge, hvilken målsætning man vil opnå med CPH Film Fund. Dertil søger vi at lokalisere entreprenøren, og hvilke udfordringer denne er stødt på undervejs, samt hvorfra drivkraften kommer og hvorfor. Vi søger at finde ud af, hvilket tidligere grundlag, der har gjort sig gældende. Vi søger yderligere at finde det nuværende fundament, men også hvilke fremtidige succeskriterier, der er blevet opstillet. Vi søger, at finde ud af om der er andre målsætninger, end den økonomiske, der gør sig gældende. Vi vil undersøge entreprenørens fulde motivation for at skabe en identifikation af entreprenørens virke. Hvem kom først med forslaget om denne filmfond i København og omegn? Hvem har, udover dig selv, har været drivkraft bag projektet? Hvad er grunden til din personlige motivation bag dette projektet? Hvorfor blev du ved med at kæmpe? Hvilke rolle har du haft i tilblivelsen af projektet? Har du udelukkende organiseret relevante aktører og videnspersoner for skabe saglig argumentation for projektet eller har du også brugt din egen erhvervserfaring og forhåndsviden på området? Hvordan har processen været hen imod etableringen af CPH Film Fund mht. henvendelse ved ministerierne og kommunen? Med udgangspunkt i en artikel i avisen Information d. 20 april 2012, hvor du blev interviewet, udtalte du, at du ikke kunne se/forstå, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre at få udbetalt forholdsvis små beløb til fonden, har du så nu, når du tænker tilbage, en idé om, hvorfor du mødte så stor modstand? Hvorfor blev CPH Film Funds tidsmæssige testkørsel sat til 2 år? Hvilke argumenter brugte du, for at argumentere for den kulturelle værdi af CPH Film Fund i forhold til eksponering af København som kulturelt centrum? Skete der noget bestemt, eller var der et afgørende argument, der skabte et vendepunktet fra tvivl til tro, da forslaget lå hos Københavns Kommune? Hvis CPH Film Fund når deres mål, økonomisk og kulturelt, vil du så tage projektet op i ministerierne igen? Hvordan ser du fremtiden, hvis projektet lykkes? Hvad hvis det ikke lykkes? 12

15 2.4 Transskribering: Efter interviewene har vi udarbejdet en ramme for, hvordan interviewene skal transskriberes, så det bliver læsbart, og dermed en anvendeligt kilde til vidensbrug. Vi taget udgangspunkt i kriterierne i instruktioner til udskrivning af interview, som står beskrevet i kapitel 1 Interviewet: Samtalen som forskningsmetode i bogen Kvalitativ metoder en grundbog (Tanggaard, Brinkmann, 2010:44). Vi har angivet hver enkel taler i interviewene med forbogstaver fra dennes navn. Ved hver ny person, der begynder at tale, bliver der lavet et linjeskift. Vi synes, at transskriptionen skal være formel, da der ikke er blevet optaget personfølsom information. Derfor mener vi ikke, at følgende skal inkluderes i transskriptionen. Angivelse af toneleje i form af kapitæler Angivelse af grin eller andre emotionelle reaktioner (For det første er forekomsten af disse minimal og uden for betydning af interviewenes information) Ved pause i interviewene har vi valgt disse kriterier: Tre punktummer ved ny sætning og efterfølgende genoptagelse. Ex "Hvordan kan man forklare... Hvordan kan man forklare denne situation? Med disse kriterier bliver interviewene transskriberet, hvorefter dataene senere vil blive anvendt i analysen. 2.5 Valg af teori: Oplevelsesøkonomi Vi har valgt at tage udgangspunkt i bogen Oplevelsesøkonomi Produktion, Forbrug, Kultur (red. af Bærenholdt & Sundbo, 2007). I denne antologi fremgår det i de forskellige kapitler, hvilken afgrænsning oplevelsesøkonomi kan siges at udgøre på markedet. Oplevelsesøkonomi som begreb er et forsøg på at adskille kulturmæssige oplevelser fra de resterende økonomiske mekanismer, således at oplevelsernes værdi og økonomiske tendenser kan betragtes i et isoleret miljø. Selvom alting naturligvis hænger sammen i økonomien, giver dette begreb muligheden for anskueliggøre konkurrencen og markedsmekanismerne inden for oplevelsesøkonomien selv. Ud over dette indgår der i den førnævnte bog også flere casestudier, som behandler bl.a. musikindustrien og 13

16 fodbold som professionel sport. Disse cases redegøres for og analyseres ud fra Joseph Schumpeters innovationsteori (Darmer & Hansen, 2007:89108) Innovation Vi har i dette projekt valgt at inddrage teorierne om innovation og kreativ destruktion af Joseph Schumpeter, fordi vi i forhold vores problemformulering søger at finde ud af, om CPH Film Fund har rammerne, og dermed potentialet til at opnå de målsætninger, hvoraf den udspringer. Joseph Schumpeter er en økonomisk teorietiker, der levede fra 1883 til Man kan derfor argumentere for, at hans teorier er forældede, og at det vil være hensigtsmæssigt at bruge mere moderne teoretikere. Derfor bliver John Stanley Metcalfe, en nulevende engelsk økonom, også inddraget i redegørelsen af Schumpeters teorier, da han har gjort sig refleksioner på området i sin videre beskrivelse af innovation og kreativ destruktion. Joseph Schumpeters teorier beror sig på præmisser på det private marked, og da vores case CPH Film Fund både indbefatter private, men også offentlige aktører, har vi også valgt at inddrage innovationschef i Region Midtjylland Annemette Digmann, der har skrevet en række artikler samt to bøger omkring innovation i offentlige virksomheder (Annemette Digmann, 2014). Annemette Digmanns artikel tager udgangspunkt i, hvilke metoder og mønstre der gør sig gældende ved implementering af innovation i offentlige virksomheder. Vi har brugt bogen Innovation og Entreprenørskab, og herefter taget udgangspunkt i Digmanns artikel Innovation i offentlige virksomheder (Digmann, 2011:kap. 8), som er en analyse, der er bygget på over 100 forskellige innovationscases, i Danmark (Voxted & Kristensen, 2011:19). Grunden til at vi har valgt netop dette kapitel ud af mange andre kapitler i bogen er, at den skildrer, hvordan processen går fra idé til proces og frem til slutresultat. Dette er meget nærliggende for vores opgave, da vi ønsker at belyse, hvilken politisk proces der har været ved etableringen af CPH Film Fund. Således mener vi, at vi har afdækket begrebet innovation tilstrækkeligt i forhold til vores problemformulering. Da innovation er et bredt begreb og om end flittigt brugt i vor dage, kan man argumentere for, at mange andre teoretikere og tænkere kunne have været relevante at inddrage, da vores konklusioner dermed kunne have udformet sig anerledes. Dog mener vi, at vores konklusioner ud fra de valgte teorier er fyldestgørende. 14

17 2.5.3 Netværksstyring og metastyring Vi har yderligere i forsøget på at svare på vores problemformulering, valgt at inddrage Jakob Torfings teorier om netværksstyring og metastyring. Det har vi, fordi vi mener, at det er yderst relevant i beskrivelsen af de gældende værktøjer og redskaber for en offentlig myndighed i dag, her i form af en kommunalpolitiker. Der er skrevet utallige artikler og redegørelse for samarbejdet mellem stat og civilsamfund; korporatisme, neokorporatisme, forhandlingsøkonomi osv. Vi har valgt at afgrænse os til Torfings teorier om netværksstyring og metastyring, da vi mener, at dette til fulde kan beskrive netop de værktøjer og redskaber, der er blevet brugt af de aktører, som vi søger at lokalisere, karakterisere og beskrive. 2.6 Valg af empiri Interview Vores første interviewet blev foretaget d Vores to informanter, som er henholdsvis direktør Thomas Gammeltoft og producer Stine Sprang for CPH Film Fund. I interviewet bliver der spurgt ind til, hvordan CPH Film Fund er blevet etableret, hvilke målsætninger fonden har, samt hvilke kriterier fonden har for at investere i film og tvproduktioner. Vi foretog vores andet interview d Vores informant, som er tidl. kultur og fritidsborgmester Pia Allerslev. I interview bliver der spurgt ind til motivationen bag CPH Film Fund, udfordringer i processen af fondens etablering, og hvorfor disse udfordringer forekom. Ud fra vores selvproducerede empiri fra interviewene vil vi bruge vores teori til at analysere os frem til en besvarelse på vores problemformulering Hjemmesider Vi har indsamlet empiri fra en lang række hjemmesider. Disse hjemmesider er blevet brugt til at søge efter fakta om de forskellige organisationer og institutioner. For at kunne kortlægge filmbranchens sektor fyldestgørende, har vi måtte undersøge, hvilke opbygninger der har gjort sig gældende på området. Vi har også besøgt Dansk Film Instituts bibliotek for at finde nogle redegørende bøger omkring filmfonde i Danmark og Europa dog uden held. Derfor blev vi nødsaget til at bruge de forskellige fondes hjemmesider til indsamling af empirien. 15

18 Vi har samtidig brugt empiri om Copenhagen Capacity, da denne organisation var den første bag idéen om en regional fond i Region Hovedstaden. Det gør det derfor relevant at indhente empiri om denne organisation Kritik af empiri Da vores selvproducerede empiri består udelukkende af interviews med tre personer, som alle er fortaler for CPH Film Fund og ser fonden som en god idé for Region Hovedstaden, kan siges at være en svaghed i projektet. Dog har denne selvproducerede empiri, samtidig en særlig gyldighed, da vi igennem interviewene har fået fyldestgørende svar. Informanterne har under interviewene svaret de spørgsmål vi har stillet dem. Der har altså ikke været nogle af vores emner som de ikke ville tale om. Dette gør derved svarerne umiddelbart pålidelige, og vi kan senere hen kan benytte dem til besvarelsen af vores problemformulering (Olsen, 2013:194). Interviewene har derved også gjort, at vi har fået en mere kvalificeret viden på området, da informanterne vi har interviewet har et stort kendskab til dette felt. Yderligere har vi som nævnt gjort brug af fondenes hjemmesider til at beskrive og kortlægge branchen. Dette giver dog et meget subjektivt billede af fondenes arbejde. For at skabe mere objektivitet kunne vi eventuelt have fundet bøger, der beskriver fondene i et objektivt lys. Vi kunne også have foretaget interviews med kritikere af fonde, eller måske politikere, der ikke er enige i, at Region Hovedstaden skal have en filmfond. 2.7 Analyse strategi Vores analysestrategi er opdelt så det giver et struktureret overblik over, hvordan vi vil bruge vores valgte teori i analysen. Den udspiller sig som følgende: Med henblik på den private innovation bag CPH Film Fund vil en analyse af Schumpeters innovationsteori over for vores indsamlede og selvproducerede empiri besvare følgende spørgsmål: Hvem er entreprenørerne bag CPH Film Fund, og hvad er deres motivation? Ved efterfølgende og i forlængelse af overstående vil vores teori om innovation og netværksstyring i offentlige institutioner forsøge at besvare følgende: 16

19 Hvem er lederen bag projektet, og hvordan har dennes karakter udspillet sig i forhold til processen hen imod etableringen? Hvilke redskaber har den innovative leder gjort sig brug af? Hvilke udfordringer og barrierer ligger bag oprettelsen af et innovativt projekt? Som afslutning og afrunding vil analysen skildre, hvordan CPH Film Fund forholder sig innovativt i forhold til tidligere tiltag, samt hvordan de differentierer sig. Kapitel 3 Oplevelsesøkonomi Vi vil i dette følgende afsnit forklar oplevelse som et begreb, samt hvordan dette begreb integrer i vores samfund. Dernæst vil vi kort forklare begrebet oplevelsesøkonomi Oplevelse: Begrebet oplevelse spiller i dag en vigtig rolle i vores samfundsudvikling, da forskellige teorier vedrørende oplevelser foreskriver, at oplevelser får individer til at foretage en mental bearbejdelsesproces. Denne proces danner ifølge teorierne vores identitet, udvider vores horisont og bringer os nærmere vores aktuelle livsprojekt (Jantzen & Vetner, 2007:39). Oplevelsesbegrebet strækker sig over to sektorer. Den primære oplevelsessektor, som består af virksomheder og institutioner, har produktion af oplevelse som deres primære mål og den sekundære oplevelsessektor, hvor oplevelse er et tillæg til serviceydelse og vare (Sundbo & Bærenholt, 2007:11). Fokusset i vores opgave vil i dette projekt hovedsagligt være den primære oplevelsessektor, da CPH Film Fund er en virksomhed, der investerer i internationale og danske film og tvproduktioner og derfor tilhører denne sektor. I den bredeste forstand kan begrebet oplevelse inddeles i tre niveauer: 1) Det neurofysiologiske niveau, 2) Det evaluerende niveau og 3) Det vanebaserede niveau. Det neurofysiologiske niveau er den organiske reaktion i det sanselige indtryk. Det er der organismen interagerer med omverden. Det evaluerende niveau er der, hvor organismen evaluerer de sanselige indtryk, og fastlægger om det er en god eller dårlig følelse. Det vanebaserede niveauer som navnet antyder, de vaner og rutiner som etableres af organismen sideløbende med oplevelsen. Det er på dette niveau, at organismen danner sine præferencer 17

20 (Jantzen & Vetner, 2007:3233). Niveauerne udgør tilsammen det biologiske grundlag, hvor organismen modtager, bearbejder og opsøger impulser. Ovenstående proces er konstant, men organismen er ikke altid bevidst om dette (Jantzen & Vetner, 2007:41). I en videre bygning af modellen oven for tilføjes det refleksive niveau. Det refleksive niveau vedrører oplevelser, der giver mening for organismen, og som denne kan identificere sig med. En sådan oplevelse kan forekomme enten ved, at den passer ind i organismens forventede verdensbillede, eller ved at denne stemmer overens med tidligere erfaringer eller oplevelser. Bearbejdelsen af dette niveau indebærer fortolkninger af og forklaringer på impulser, emotioner og rutiner på baggrund af individets selvbillede og sociale identitet (Jantzen & Vetner, 2007:39). 3.2 Oplevelsesøkonomi Definitionen af det ovenstående leder os til begrebet oplevelsesøkonomi. Dette begreb dækker over en række forskellige aktiviteter, såsom medier, turisme, temaparker, sport, teater, film osv. (Sundbo & Bærenholt, 2007:1011). Oplevelsesøkonomi er et begreb, der bl.a. på grund af den øgede konkurrence fra østen, er vokset frem i de vestlige markedet de seneste fem år. Det øgede fokus på oplevelsesøkonomien er vokset ud af en skrækvision for fremtiden, hvor de vestlige lande ikke længere kan konkurrere med de østlige landes høje produktion af industrielle varer. Derfor er i de seneste år blevet fokuseret på kreativitet, innovation og oplevelser som et nyt konkurrenceparameter for fremtidens udvikling, både på nationalt, globalt og regionalt niveau. (Rasmussen, 2007:51). Oplevelsesøkonomien er en disciplin inden for økonomien, der forholder sig til økonomi, erhverv, kultur og uddannelse, og kombinerer derved flere fagområder (Rasmussen, 2007:51). Dette bidrager også til udviklingen af mere komplekse relationer mellem produktion, forbrug og kultur (Sundbo & Bærenholt, 2007:12). Oplevelsesøkonomien kan endvidere opfattes som en specifik ledelse og marketingstilgang inden for mikroøkonomi. I denne forståelse lægges der vægt på, at forbrugerne skal have en oplevelse af tilfredshed, og at gøre dem villige til at betale en højere pris for en bestemt varen eller serviceydelse, for dermed at gøre dem til trofaste forbrugere (Sundbo & Bærenholt, 2007:15). 18

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Innovationsledelse i offentlige virksomheder Annemette Digmann, Afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland

Innovationsledelse i offentlige virksomheder Annemette Digmann, Afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland Innovationsledelse i offentlige virksomheder Annemette Digmann, Afdelingschef for Innovation og Forskning, Region Midtjylland I denne artikel vil jeg beskrive hvad innovation kan være, når man bevæger

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet Ikke bare den private sektor men også den offentlige sektor skal være innovativ Innovationsindsatsen drives af tre forskellige innovationsfortællinger:

Læs mere

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.

NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI. Kreative virksomheder, brancher og steder. Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red. NAR OPLEVELSER MØDER ØKONOMI Kreative virksomheder, brancher og steder Mark Lorenzen,Tore Kristensen Lise Skov og Jesper Strandgaard Pedersen (red.) Klim Indholdsfortegnelse Introduktion Kreativitet og

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Fremtidens uddannelser - Eksperimenter på kanten af et nyt uddannelsesparadigme 8. oktober 2014 Ledelse af samarbejdsdrevet innovation

Læs mere

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag norddjurs kommunes ledelsesgrundlag Forord At være leder i Norddjurs er noget særligt! Når vi løfter os som ledere, løfter vi hele organisationen med os og skaber resultater. Derfor er ledelse et område

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere

Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere Lederpejling 8 2013: Danske Bioanalytikere En delrapport til Lederpejling 8 2013, Udviklingen i FTF-lederes erfaringer med innovation, omhandlende Danske Bioanalytikeres ledere. 1 Indholdsfortegnelse Indledning

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale Hvad er innovation? Innovation kan være Et nyt generisk produkt En ny procedure for fremstilling Skabelse af helt nyt marked

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland Den nordiske velfærdsmodel er udfordret Intensiveret global konkurrence mellem samfundsmodeller Høje ambitioner og forventninger til kvalitet

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere