Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime. Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet i Kommunekredit

Transkript

1 Syddjurs Kommune Att.: Borgmester Kirstine Bille, Syddjurs Kommune Dato Indledning Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet i Kommunekredit I henhold til Bekendtgørelse 1372 af om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 2 stk. 1 pkt. 4. ansøger Djurs Bioenergi hermed om kommunal lånegaranti i forbindelse med etablering af et biogasfællesanlæg ved Lime. Beliggenheden er som vist på nedenstående tegning. Anlægget vil få adresse og udkørsel på Skovbakkevej, evt. Randersvej, hvis Vejdirektoratet tillader det. Via decentrale kraftvarmemotorer opstillet i Hornslet vil anlægget blive varmeleverandør til det offentlige varmeforsyningssystem via Hornslet Fjernvarme. Nærværende ansøgning er justeret i forhold til biomasser, priser etc., fra et tidligere projekt. Planlagt placering af biogasanlægget 1

2 Projektet skal nyvurderes i forhold til de plan- og miljømæssige forhold (VVM-screening eller redegørelse). Desuden vil lokalplanforslag og miljøgodkendelse ligeledes blive udarbejdet for den ny placering. Der er allerede bevilliget anlægsstøttetilskud fra FødevareErhverv (12,3 mio. kr.) for et anlæg med en anden placering. P.t. er en ny ansøgning om højere tilskud under behandling i NaturErhvervsstyrelsen. Det skal bemærkes at såfremt projektet ikke realiseres, vil det naturligvis ikke være relevant med en kommunal garanti for låntagning i Kommunekredit. 2. Projektformål Projektets formål er primært: at sikre mulighed for etablering af et rentabelt biogasanlæg for derigennem at fremtidssikre husdyrproduktionen for andelshaverne på en miljømæssigt forsvarlig måde Dette formål er fuldt i overensstemmelse med de nationale energimæssige målsætninger udtrykt i den såkaldte Vores Energi -plan, både i forhold til ambitionen om biogasudrådning af 50 % af husdyrgødningen og i forhold til den betragtelige CO 2 - fortrængning, der følger af anvendelsen af biogas til kraft/varmeproduktion. På samme vis er projektet i tråd med Syddjurs kommunes ambitioner som klimakommune. Djurs Bioenergi ønsker at gennemføre projektet for at øge udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødningen, lette omfordeling af næringsstoffer og derved mindske miljøbelastningen fra samme. Der vil være fokus på at etablere et fleksibelt anlæg med optimale driftsforhold og med effektiv reduktion af eventuelle lugtmæssige gener. Samtlige anlægsinvesteringer er nødvendige for at kunne opnå en effektiv og stabil produktion, som kan give en positiv driftsøkonomi. Det samlede projekt omfatter: Biogasanlæg, ca t/år (lastbiltransporter ind og ud pr. arbejdsdag ca. 30) Biogasledning, ca. 9 km Motorhus og motor, ca. 6,6 MW indfyret effekt 3. Biomasse til anlægget og gasproduktion Biomasseanvendelse og sikkerhed for leverancer Anlægget tilføres gylle, fast møg/dybstrøelse, fiber fra gårdsepareret gylle og energiafgrøder. I alt ca t pr. år, eller knap 500 t/dag. 2

3 Biomasse Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Dybstrøelse Energiafgrøder Gyllefibre (= t gylle) t/år I alt Der er ikke p.t. skrevet kontrakt med leverandørerne. Derimod har andelshaverne for nuværende underskrevet erklæringer om i alt at egenfinansiere omkring 20 mio. kr. af den samlede investering. Djurs Bioenergi har efterhånden en næsten 10 årig historie. Oprindeligt var der ca. 200 husdyrbrug tilknyttet projektet. Det lange projektforløb har dog fået en del til at falde fra, og i dag er medlemsskaren reduceret til ca. 60 fordelt over hele Djursland. Omkring 25 af disse findes inden for en radius af 10 km omkring anlægget, og disse vil skønsmæssigt kunne levere omkring 75 % af ovenstående gødningsmængder (dog excl. fiber). Det skønnes, at det reelle potentiale i området er ca. 3 gange så stort, og det forventes, at en række producenter vil vende tilbage, når projektet endeligt bliver en realitet. Alle medlemmer er gentagne gange på generalforsamlinger blevet præsenteret for leveringsbetingelserne og har gentagne gange udtrykt accept af disse. Der forventes derfor ingen problemer mht. at kunne få gødning nok. Mht. gødningsfibre er det selskabets hensigt at etablere mobilt separationsudstyr til separation af gylle hos udvalgte leverandører, hvilket forventes fortrinsvis at ske på sobesætninger. Energiafgrøder indkøbes, fortrinsvis hos leverandørerne af gødning, til en pris, der giver landmanden et dækningsbidrag svarende til vinterhvede, dvs. markedspris. Der vil kunne tilbydes langtidskontrakter, hvilket forventes at blive attraktivt for såvel landmanden som anlægget, idet der således vil kunne opnås en stabil og kendt indtjening over en årrække. Det skal bemærkes, at forholdet mellem de anvendte biomasser indenfor visse grænser vil kunne varieres med det formål at forbedre økonomien. F.eks. vil udskiftning af 5000 m 3 svinegylle med 5000 t energiafgrøder under de anvendte økonomiske betingelser (bilag 1) kunne forbedre økonomien med ca. 1 mio. kr./år. Gasproduktion og følsomhed på produktionen I alt forventes årligt produceret ca. 9,3 mio. m 3 biogas svarende til ca MWh. (forventet metanindhold 60 % ~ brændværdi 6 kwh/m 3. I bilag 1 er anvendt en brændværdi på 6,5 kwh, hvilket således svarer til ca. 8,6 mio. m 3 biogas). 3

4 I budgetberegningerne er anvendt gasudbytter, som de almindeligvis anvendes i planlægningsmæssige sammenhænge. Udbytterne varierer bl.a. efter indholdet af organisk tørstof. Mht. gylle drejer det sig således om at leverandørerne leverer så god en vare som muligt. Der vil i den sammenhæng givetvis blive tale om en vis indkøring, således at unødigt vandspild undgås i staldene. En af de væsentligste økonomiske parametre for projektøkonomien er gasproduktionen. Men fleksibiliteten i anvendelse af biomasse medfører, at et mindre udbytte end forventet vil kunne hentes ind f.eks. ved en anden sammensætning. F.eks. kan et evt. 10 % mindre gasudbytte opvejes ved at anvende ca. 15 % flere energiafgrøder end forudsat. Anlægget vil kunne håndtere denne øgede mængde. 4. Energiproduktion Den producerede biogas anvendes til produktion af kraftvarme. På biogasanlægget etableres en motor dimensioneret til produktion af den nødvendige mængde procesvarme. El-produktion herfra sælges til nettet. Den resterende biogasmængde sendes til Hornslet og anvendes til produktion af kraftvarme her. El sælges til nettet og overskudsvarme til Hornslet Fjernvarme til en pris svarende ca. til produktionsprisen for halmvarme (P.t. 200 kr./mwh). Prisen reguleres efter nettopristindexet. I forhold til de selskabsøkonomiske budgetberegninger er indregnet en gennemsnitlig elafregningspris på 1,03 kr. pr. kwh (0,79 kr. pr. kwh, der årligt reguleres med 60 % af inflationen, + 26 øre/kwh, der nedreguleres med 1 øre/kwh for hver kr./m 3 naturgasprisen stiger, samt 10 øre/kwh, der gradvis bortfalder med 2 øre/kwh pr. år fra ). Desuden er indregnet en metan- og NO x -afgift på 6 øre/kwh. Økonomisk tegner el-salget sig for ca. 80 % af selskabets indtægter. Varmesalget giver ca. 15 % af indtægterne og gødningsbehandlingsgebyrer for de sidste 5 % (se bilag 1). Varmeproduktion (til salg Hornslet) El produktion (værk og Hornslet) Ca MWh Ca MWh Projektet vil bidrage med en reduktion af emissionen af drivhusgasser med ca t CO 2 - ækvivalenter pr. år (CO 2, metan, lattergas). 5. Udbud og budgetramme for anlægsinvesteringer Anlægget har været i udbud (marts 2010) og opgaven med etableringen vil tilfalde Xergi A/S. En kontrakt er endnu ikke underskrevet. Udbuddet har omfattet et fuldt funktionsdygtigt biogasanlæg, en gasledning til Hornslet, 2 decentrale gasmotorer samt en ny omfartsvej plus diverse tilpasninger (I alt 68,3 mio. kr., ca. 76 % af den totale investering). Foruden tilbudsprisen på disse an- 4

5 lægsposter er tillagt udgiftsposter som ikke har været i udbud, men for hvilke der er indhentet særskilte budgetpriser samt anvendt erfaringspriser. Det drejer sig om investeringer til ekstra lagertanke, investeringer på de tilknyttede landbrug, grundkøb, indkøb af mobil decanter, projekt og tilsyn, uforudset etc., (i alt oprindeligt ca. 21,4 mio. kr., ca. 24 % af totalinvestering). Reguleret for prisstigninger samt diverse andre ændringer (ingen omfartsvej, længere gasledning m.m.) på materialer og leverancer i tidsrummet frem til underskrevet ordre fås nu en samlet budgetpris på 90,6 mio. kr. 6. Finansiering og ansøgningsbeløb Ifølge Grøn-vækst og Vores Energi er der fra statslige myndighedernes side lagt op til en finansiering af biogasanlæg efter fordelingen 20:20:60 (tilskud fra staten: egenfinansiering: Kommunalt garanteret lån). Nærværende projekt er p.t. til behandling mht. nyt (forhøjet) anlægstilskud og en afgørelse forventes ultimo december. Tilskudsreglerne har dog medført, at den forventede fordeling ikke vil kunne realiseres, idet en række væsentlige projektelementer ikke vil kunne opnå tilskud (bl.a. anlæg på gårde, grund, decentrale lagre, gasledning, decentrale gasmotorer). Nedenstående fordeling er således fremkommet efter allerede bevilliget støtte ifm. en ansøgningsrunde i 2010 og fastholdelse af egenfinansieringsandelen. Forventet investering og finansiering af biogasanlæg ved Lime Anlægstilskud nuværende tilsagn Egenfinansiering andelshavere Kommunalt garanteret lån Investering, mio. kr. 12,273 20,000 58,370 % af investering 13,5 22,1 64,4 I alt 90, ,0 I alt ansøges hermed på den baggrund om maksimal kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på: 58,370 mio. kr. Skriver: Fem-ti-otte-millioner-tre-hundrede-og-halvfjers-tusinde-kroner Afhængigt af evt. forhøjet tilskud kan behovet for garanti måske blive noget lavere se nedenfor. Af den grund søges hermed om en maksimum-ramme, der herefter siden hen justeres i forhold til såvel reelt opnået tilskud samt endelig anlægspris. Selskabsøkonomiske budgetberegninger med ovennævnte anlægstilskud fremgår af bilag 2. 6.a Finansiering og ansøgningsbeløb ved forhøjet tilskud Som tidligere nævnt er der i forbindelse med en ny ansøgningsrunde ansøgt om et forhøjet anlægstilskud, idet det efter det seneste energiforlig i foråret 2012 er blevet muligt at opnå 30 % 5

6 tilskud (til støtteberettigede anlægsposter) imod tidligere 20, efter hvilken Djurs Bioenergi allerede har opnået et tilsagn om støtte på 12,3 mio. kr. (se ovenfor). Skulle ansøgningen fuldt ud blive imødekommet af NaturErhvervsstyrelsen, vil der som konsekvens heraf ikke blive brug for helt så stort et kommunalt garanteret lån som anført ovenfor. I stedet forventes følgende investering og finansiering. Forventet investering og finansiering af biogasanlæg ved Lime Anlægstilskud ansøgt støtte Egenfinansiering andelshavere Kommunalt garanteret lån Investering, mio. kr. 22,301 20,000 48,342 % af investering 24,6 22,1 53,3 I alt 90, ,0 Der vil i så fald i stedet blive behov for kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på: 48,342 mio. kr. Selskabsøkonomiske budgetberegninger i denne situation fremgår af bilag 2a. Imidlertid er anlægstilskudsansøgningen udarbejdet for et projekt, hvor motorerne placeres på biogasanlægget og dermed også er tilskudsberettigede. I dette tilfælde ville der mao. i stedet for gasledning skulle etableres varmetransmissionsledning til Hornslet. Med en placering ved Lime, bliver der næppe tale om placering af motorer på anlægget og dermed næppe tilskud til disse. Da motorerne koster omkring 10 mio. kr. vil der som konsekvens heraf skulle fratrækkes 3 mio. kr. fra ovenstående anlægstilskud, der herefter vil blive omkring 19 mio. kr. Dermed vil behovet for kommunal garantistillelse blive forøget tilsvarende med ca. 3 mio. kr. til 51,342 mio. kr. Der forventes svar på ansøgningen ultimo december Øvrige forhold og økonomisk sikkerhed Budgetprognosen viser, at det er muligt at opnå en rentabel drift, der giver plads til afskrivning af de beregnede investeringer og med en resulterende økonomisk positiv balance. I forhold til sikkerheden for en kommunal garantistillelse og risikoen, hvis selskabsøkonomien under driften skulle vise sig ikke at kunne holde, kan det nævnes - ud over den tidligere nævnte muligheder for ændret biomassesammensætning - at der til styring af selskabsøkonomien findes et par økonomiske parametre, der kan ændres/justeres om nødvendigt: Robust økonomi Selskabsøkonomien (bilag 1) viser under de givne forudsætninger et årligt overskud på ca. 2,3 mio. kr. Det betyder, at økonomien f.eks. kan tåle et mindre gasudbytte på ca. 8-9 % uden at blive negativ, hvis alle andre forudsætninger holder. 6

7 Forrentning af egenkapital I beregningsforudsætningerne er regnet med en forrentning af egenkapitalen med 7 %. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne forrentning være det første der justeres på. Forrentes egenkapitalen ikke, giver det en årlig forbedring af driftsøkonomien på knap 1,3 mio. kr. Behandlingsafgift P.t. regnes med en behandlingsafgift på 5 kr./t gylle og dybstrøelse. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne parameter være det næste, der kan justeres på. En fordobling til 10 kr./t vil forbedre økonomien med ca. 0,7 mio. kr./år. Nedsættelse af afgrødepris P.t. regnes med en afgrødepris på 250 kr./t ensilage. Nedsættes prisen til 225 kr./t vil det forbedre økonomien med ca. 0,8 mio. kr./år. Dette vil dog givetvis kun være muligt så længe prisen stadig er konkurrencedygtig med dyrkning af vinterhvede. Ekstra gasudbytte Der er ikke indregnet et ekstra gasudbytte på trods af at anlægget indeholder et meget stort efterafgasnings/lagertankanlæg, der næsten fordobler den hydrauliske opholdstid. Normalt vil med den givne opholdstid og biomassesammensætning kunne regnes med 5-10 % ekstra gasudbytte fra efterafgasningstanke. 5 % ekstra gasudbytte forbedrer økonomi med omkring 1,5 mio. kr. pr. år. Herudover skønnes der at være en lang række muligheder for at forbedre driftsøkonomien gennem besparelser på energiforbrug, procesoptimering (biomassesammensætning) etc. 8. Konklusion Ved at gennemføre det beskrevne projekt opnås: En effektiv energiproduktion på grundlag af landbrugets egen produktion af biomasse og dermed en bæredygtig energiproduktion Minimale lugtgener qua installation af effektivt lugtrenseanlæg Et biogasanlæg med en rentabel drift og en sund driftsøkonomi Af bilag 3 fremgår en række andre beregnede og skønnede effekter for anlægget. 9. Tidsramme Der er som nævnt søgt anlægsstøtte hos NaturErhvervsstyrelsen. Denne forventes afgjort ultimo december Bevilliges tilskud er det et krav, at projektet skal være igangsat senest 1 år efter, dvs. myndighedsarbejdet skal da være afsluttet således at byggeriet kan gå i gang, forventeligt omkring primo Byggeriet varer knap 1 år, hvorefter der vil være en indkøringsperiode på 3-4 måneder inden anlægget forventes i fuld drift. Tidsrammen afhænger således meget af myndighedsbehandlingen det næste års tid. 7

8 Med venlig hilsen Djurs Bioenergi Formand Lars Jakobsen 8

9 Bilag 1 Proces på anlægget kort beskrevet Gylle tilføres anlægget i lukkede tankbiler. Ensilage og separeret fiber tilføres med overdækkede containere Biomasser aflæsses i fortank i lukket modtagehal Biomasserne blandes i fortank og pumpes herfra via macerator (neddeling) til reaktortank, idet ensilage dog tilføres via biomixer og doserings-mixer til reaktor Fra reaktorerne pumpes det afgassede produkt til kombinerede gas/efterlagertanke. Gassen ledes til gasmotoren på anlægget eller pumpes via gasledning til motor opstillet i motor-hus i Hornslet Det afgassede produkt læsses på tankbil i modtagehal og returneres til de tilsluttede landbrug Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen Biogassen omsættes dels i motorgeneratoranlæg på anlægget (svarende til procesvarmebehov), og dels på motorgeneratoranlæg placeret i Hornslet, hvor overskudsvarme sælges Samlet elsalg: ca MWh Samlet varmesalg: ca MWh Samlet energibalance: Brutto energiproduktion MWh Samlet energiforbrug incl. transport MWh Lugtmæssige forhold Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt Der anvendes desuden udelukkende landbrugsbaserede biomasser og ikke organisk industriaffald, som kan give særlige lugtmæssige problemer Aflæsning og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre lokaliteter, hvorfra der kan emittere lugt, konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad Udsugning fra bygninger og tanke renses i et lugtrenseanlæg og afkast herfra afledes via skorsten Anlægget er udbudt med krav om at lugt under normal drift ikke må overstige 5 LE hos nærmeste nabo og 10 LE i skel, hvilket er en skærpelse af anbefalingen i Vejledning nr om begrænsning af lugtgener fra virksomheder Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme lugtemission under driftsforstyrrelser og undtagelsesvise udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene Sikkerhedsventiler på reaktorer og gaslagertank Reaktorerne er forsynet med tryk-vacuumventiler. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form af stop af motorer I tilfælde af samtidigt driftsstop på gasmotor og gasfyr vil nødfakkel blive iværksat 9

10 Bilag 2 Selskabsøkonomi med allerede bevilliget anlægstilskud Vejledning til selskabsøkonomiske beregninger Regnearket er udviklet til at beregne selskabsøkonomien i biogasanlæg. En lang række variable kan i den forbindelse ændres, afhængigt af det konkrete projekt. I forbindelse med projektudviklingen startes typisk på skitseprojektniveau, hvor de fleste værdier er skønnede/erfaringsværdier. Efterhånden som projektet skrider frem fastlægges flere og flere parametre endegyldigt efter f.eks. afholdelse af udbud. For nærværende projekt har ca. 75 % af den budgetterede investering været i udbud og er således sikker. Udbudsprisen er tillagt en prisstigning på 5 %. Resten er baseret på erfaringspriser. Af skema 1 (Inv fin) fremgår den samlede investering på forskellige poster. Det fremgår hvor stor en procentdel der forventes givet i statsligt tilskud. Posten diverse omfatter finansieringsomkostninger, udgifter til opstartsenergi, nettilslutning, erstatning til lodsejere for gasledning etc. Posten projekt/tilsyn omfatter udgifter til projektleder, ingeniører, arkitekter, landskabsarkitekter, tilsyn under byggeri m.v. Flere af disse udgiftsposter er kun kendt som erfaringsomkostninger på nuværende tidspunkt. Begge poster skønnes at være med rimelig sikkerhedsmargen. Projekt og tilsyn skønnes endda at være særdeles rummelig, idet hovedparten af projekteringsomkostningen ligger i tilbudsprisen (biogasanlæg, gasledning og motorgeneratoranlæg). Til højre for investeringen ses tidshorisonten og hvordan restfinansieringen forventes finansieret. I dette tilfælde forventes 75 % af resten finansieret via kommunalt garanterede lån. Resten via egenfinansiering (andelshaverne). Egenfinansieringen forrentes. Økonomien er beregnet i nutidskroner. Der er indregnet en inflation på 2 %. Af tabellen nederst fremgår forventede anvendte biomasser (med næringsstofindhold) samt forventede biogasudbytter. Der er ikke indregnet et ekstra gasudbytte på trods af at anlægget indeholder et meget stort efterafgasnings/lagertankanlæg, der næsten fordobler den hydrauliske opholdstid. Skema 2 indeholder oplysninger om driftsomkostninger (Drift priser). Mange er angivet af anlægsleverandøren i forbindelse med tilbuddet. En væsentlig post er vedligehold af anlæg, som er sat til 1½ % af investeringen. Posten omfatter også reinvesteringer, således at anlægget også efter år 10 vil være fuldt funktionsdygtigt. Transportomkostninger er anført efter erfaringsomkostninger med en passende margen (eksempel: gylletransport er angivet til 25 kr./t). Lemvig biogasanlæg har en omkostning på ca. 17 kr./t forskellen udgør omkring kr./år). Nederst på siden fremgår indtægterne ved el- og varmesalg. Indtægten fra el-salg er reguleret med 60 % af inflationen. Desuden fremgår indtægterne i form af behandlingsgebyr for gylle, dybstrøelse og separeret fiber. Der er ikke indregnet en indtægt på salg af overskydende (fra fiber, dybstrøelse og energiafgrøder) gylle, men en indtægt svarende til transportomkostningen vil indbringe ca kr./årligt. Skema 3 viser det økonomiske resultat år for år i nutidskroner (Balance). Øverst er angivet udgifter. Dernæst årlige indtægter, og endelig det årlige resultat. Det fremgår, at resultatet i år 1 påvir- 10

11 kes negativt af indregnede byggerenter. Fra en selskabsøkonomisk betragtning er det resultatet efter år 10, der er interessant, dvs. saldo ultimo Et gennemsnit pr. år fås således ved at dividere resultatet med 10. Af skemaet fremgår desuden det akkumulerede overskud uden kapitaludgifter samt den simple tilbagebetalingstid. 11

12 12

13 13

14 14

15 Bilag 2a 15

16 16

17 17

18 Bilag 3 Faktaark for biogasanlæg Tal og fakta om miljøforhold og andet vedr. Djurs Bioenergi s biogasanlæg Beregningerne er justeret i forhold til en ny placering ved Lime Emne Størrelse/ Effekt Klima, luftforurening, affald og energi Bemærkning/Sammenligning Årlig reduktion af emission af klimagasser (CO 2-ækvivalenter) tons Årlig øget emission af kvælstofoxider 150 tons 1½ af DK s Kyoto-forpligtigelse 8-9 % af udledningen og knap 20 % af kommunens klimamål Øget nedfald lokalt: i alt ca. 55 tons N, gns. ca. 0,7 kg pr. ha 1) (baggrundstilførsel nedbør + fiksering ca. 24 kg/ha) 2) Reduktion et andet sted i el-systemet: ca. 23 tons Fortrængning af el-produktion i det primære el-system 0,5 % af nedfald i kommunen pga. energiproduktion 3) Fortrængning af el-produktion i det primære el-system Årlig reduktion af svovldioxid 3 tons Årlig reduceret produktion af slagger og aske tons Energibalance Positiv Knap 12 gange større nettoproduktion end forbrug Input i alt MWh, Output i alt MWh, (Tab MWh) El-produktion (netto) MWh Ca. 10 % af samlet elforbrug. Ca boligers forbrug 4) Ca. 40 % af antal boliger 5) i Syddjurs kommune Varmeproduktion (netto) MWh Ca. 5 % af samlet varmeforbrug. Ca boligers forbrug 6) Dieselforbrug 55 m 3 Miljøeffekter i landbrug Ca. 8 % af antal boliger 5) i Syddjurs kommune Forøgelse af brændstofforbrug til transport i Syddjurs kommune med ca. 1 7) Årlig reduktion af kvælstoftab fra landbruget 60 t Afhængig af landbrugets effektive kvælstofudnyttelse ( t) 0-2 % af kvælstofoverskud (tab fra landbrug) i Syddjurs kommune 8) Sparet fosfor i landbruget Positiv Effekt pga. bedre gødningsfordeling og bedre næringsstofsammensætning i gødning Lugtgener fra gylleudbringning Væsentlig reduktion Effekt i hele udbringningsområdet Et kvalificeret skøn: halvering i oplandet til biogasanlægget Smittekim og ukrudtsfrø i gødning Elimineres Effekter: sparet medicin og pesticider i landbruget Kan ikke kvantificeres Miljøfremmede stoffer i gødning Reduceres Nogle stoffer nedbrydes. Andre ikke Natur, miljø og sundhed Påvirkning af dyreliv Ingen Ingen identificerbare Påvirkning af Natura2000 områder og Ingen Ingen identificerbare beskyttet miljø Påvirkning af grundvand Ingen Nogen Risiko for forurening ubetydelig Bedre udnyttelse mindsker udvaskning til grund- og overfladevand Påvirkning af sundhed Positiv Mindre emission af skadelig SO 2 Effekter af anlæg Lugtgener fra anlæg Minimal Evt. under vedligehold/sandfjernelse Grænseværdier overholdes Støjgener Minimal Især omkring anlæg Grænseværdier overholdes Trafikale gener Nogen Øget transport på Randersvej ca. 1 % + 1 % Trafikal uheldsfrekvens Minimal + 0,2 Skøn: 1 uheld mere på Randersvej hvert 5. år Uheldsfrekvens forøget fra 27 til 27,2 pr. år Emission af luftforurenende stoffer pga. transport Nogen % Øget emission af CO, CO 2, SO 2, NO x på Randersvej ca. 1 % Øget emission af partikler på Randersvej ca. 10 % Visuel påvirkning Negativ Synlig placering Sløres af beplantning 18

19 Socioøkonomiske, samfundsmæssige og politiske forhold Påvirkning af beskæftigelse Positiv 6-8 fuldtidsbeskæftigede. Ca. 150 mandeår i anlægsfasen Ca. 4-5 % af ledigheden i Syddjurs kommune 1. år, 1 % de følgende 9) Øget økonomisk aktivitet Positiv Lokal produktion af energi til erstatning af importeret Forsyningssikkerhed Positiv Lokal frem for importeret energi Samfundsøkonomi Positiv En række ikke-kvantificerbare effekter ikke indregnet Forsyningssikkerhed er Sammenhæng med halmvarme i Hornslet Positiv Hornslet Fjernvarme kan ikke lovmæssigt etablere et ønsket halmvarmeværk til erstatning af VPÅ-varme (p.t. kul/halm) uden Djurs Bioenergis bidrag med el-produktion (Kraftvarme) Kommunens energi- og miljøplaner Positiv I overensstemmelse med Kommunens ønske om CO 2-reduktion m.m. Landets energi- og miljøplaner Positiv I overensstemmelse med den nuværende og forrige regerings ønsker om mere bæredygtig energi m.m. EU-energi- og miljøplaner Positiv I overensstemmelse med EU-Kommissionens ønske om mere bæredygtig energi m.m. Driftsdata biomasseforbrug Behandlet husdyrgødning incl. fiber ) tons Energiafgrøder tons Biogasproduktion Ca. 9,3 mio. m 3 Kvæg, svine, minkgylle, decentralt separeret fiber + dybstrøelse Ca. 40 % af ressource i Syddjurs kommune ca. 80 % af regeringens målsætning Som majs- og græsensilage Svarer til produktion fra ca ha Svarer til ca. 5,6 mio. m 3 metan eller ca. 5 mio. l fuelolie Bemærkning: Ved vurdering er det vigtigt at bemærke, at talangivelser altid er behæftet med større eller mindre usikkerhed. Det er tendenserne der er vigtige 1) Nedfald 100 % indenfor en radius af 10 km omkring anlægget og Hornslet 2) Gennemsnit for DK 3) Nedfald gennemsnitligt 500 kg/km 2 i DK. Andel for Syddjurs kommune i forhold til areal 4) kwh pr. bolig pr. år 5) Skønnet antal: borgere/2,5 beboere pr. bolig 6) kwh pr. bolig pr år 7) Kvælstofoverskud i DK 116 kg/ha. Landbrugsareal i Syddjurs ca ha 8) Beregnet efter gennemsnitligt forbrug pr. borger i DK 9) 1/3 af mandeår i anlægsfasen er regnet som lokal arbejdskraft. Ledighedstal ) t gylle separeres decentralt og ca t fiber herfra tilføres biogasanlægget 19