Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime. Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet i Kommunekredit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime. Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet i Kommunekredit"

Transkript

1 Syddjurs Kommune Att.: Borgmester Kirstine Bille, Syddjurs Kommune Dato Indledning Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Lime Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til projektet i Kommunekredit I henhold til Bekendtgørelse 1372 af om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 2 stk. 1 pkt. 4. ansøger Djurs Bioenergi hermed om kommunal lånegaranti i forbindelse med etablering af et biogasfællesanlæg ved Lime. Beliggenheden er som vist på nedenstående tegning. Anlægget vil få adresse og udkørsel på Skovbakkevej, evt. Randersvej, hvis Vejdirektoratet tillader det. Via decentrale kraftvarmemotorer opstillet i Hornslet vil anlægget blive varmeleverandør til det offentlige varmeforsyningssystem via Hornslet Fjernvarme. Nærværende ansøgning er justeret i forhold til biomasser, priser etc., fra et tidligere projekt. Planlagt placering af biogasanlægget 1

2 Projektet skal nyvurderes i forhold til de plan- og miljømæssige forhold (VVM-screening eller redegørelse). Desuden vil lokalplanforslag og miljøgodkendelse ligeledes blive udarbejdet for den ny placering. Der er allerede bevilliget anlægsstøttetilskud fra FødevareErhverv (12,3 mio. kr.) for et anlæg med en anden placering. P.t. er en ny ansøgning om højere tilskud under behandling i NaturErhvervsstyrelsen. Det skal bemærkes at såfremt projektet ikke realiseres, vil det naturligvis ikke være relevant med en kommunal garanti for låntagning i Kommunekredit. 2. Projektformål Projektets formål er primært: at sikre mulighed for etablering af et rentabelt biogasanlæg for derigennem at fremtidssikre husdyrproduktionen for andelshaverne på en miljømæssigt forsvarlig måde Dette formål er fuldt i overensstemmelse med de nationale energimæssige målsætninger udtrykt i den såkaldte Vores Energi -plan, både i forhold til ambitionen om biogasudrådning af 50 % af husdyrgødningen og i forhold til den betragtelige CO 2 - fortrængning, der følger af anvendelsen af biogas til kraft/varmeproduktion. På samme vis er projektet i tråd med Syddjurs kommunes ambitioner som klimakommune. Djurs Bioenergi ønsker at gennemføre projektet for at øge udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødningen, lette omfordeling af næringsstoffer og derved mindske miljøbelastningen fra samme. Der vil være fokus på at etablere et fleksibelt anlæg med optimale driftsforhold og med effektiv reduktion af eventuelle lugtmæssige gener. Samtlige anlægsinvesteringer er nødvendige for at kunne opnå en effektiv og stabil produktion, som kan give en positiv driftsøkonomi. Det samlede projekt omfatter: Biogasanlæg, ca t/år (lastbiltransporter ind og ud pr. arbejdsdag ca. 30) Biogasledning, ca. 9 km Motorhus og motor, ca. 6,6 MW indfyret effekt 3. Biomasse til anlægget og gasproduktion Biomasseanvendelse og sikkerhed for leverancer Anlægget tilføres gylle, fast møg/dybstrøelse, fiber fra gårdsepareret gylle og energiafgrøder. I alt ca t pr. år, eller knap 500 t/dag. 2

3 Biomasse Kvæggylle Svinegylle Minkgylle Dybstrøelse Energiafgrøder Gyllefibre (= t gylle) t/år I alt Der er ikke p.t. skrevet kontrakt med leverandørerne. Derimod har andelshaverne for nuværende underskrevet erklæringer om i alt at egenfinansiere omkring 20 mio. kr. af den samlede investering. Djurs Bioenergi har efterhånden en næsten 10 årig historie. Oprindeligt var der ca. 200 husdyrbrug tilknyttet projektet. Det lange projektforløb har dog fået en del til at falde fra, og i dag er medlemsskaren reduceret til ca. 60 fordelt over hele Djursland. Omkring 25 af disse findes inden for en radius af 10 km omkring anlægget, og disse vil skønsmæssigt kunne levere omkring 75 % af ovenstående gødningsmængder (dog excl. fiber). Det skønnes, at det reelle potentiale i området er ca. 3 gange så stort, og det forventes, at en række producenter vil vende tilbage, når projektet endeligt bliver en realitet. Alle medlemmer er gentagne gange på generalforsamlinger blevet præsenteret for leveringsbetingelserne og har gentagne gange udtrykt accept af disse. Der forventes derfor ingen problemer mht. at kunne få gødning nok. Mht. gødningsfibre er det selskabets hensigt at etablere mobilt separationsudstyr til separation af gylle hos udvalgte leverandører, hvilket forventes fortrinsvis at ske på sobesætninger. Energiafgrøder indkøbes, fortrinsvis hos leverandørerne af gødning, til en pris, der giver landmanden et dækningsbidrag svarende til vinterhvede, dvs. markedspris. Der vil kunne tilbydes langtidskontrakter, hvilket forventes at blive attraktivt for såvel landmanden som anlægget, idet der således vil kunne opnås en stabil og kendt indtjening over en årrække. Det skal bemærkes, at forholdet mellem de anvendte biomasser indenfor visse grænser vil kunne varieres med det formål at forbedre økonomien. F.eks. vil udskiftning af 5000 m 3 svinegylle med 5000 t energiafgrøder under de anvendte økonomiske betingelser (bilag 1) kunne forbedre økonomien med ca. 1 mio. kr./år. Gasproduktion og følsomhed på produktionen I alt forventes årligt produceret ca. 9,3 mio. m 3 biogas svarende til ca MWh. (forventet metanindhold 60 % ~ brændværdi 6 kwh/m 3. I bilag 1 er anvendt en brændværdi på 6,5 kwh, hvilket således svarer til ca. 8,6 mio. m 3 biogas). 3

4 I budgetberegningerne er anvendt gasudbytter, som de almindeligvis anvendes i planlægningsmæssige sammenhænge. Udbytterne varierer bl.a. efter indholdet af organisk tørstof. Mht. gylle drejer det sig således om at leverandørerne leverer så god en vare som muligt. Der vil i den sammenhæng givetvis blive tale om en vis indkøring, således at unødigt vandspild undgås i staldene. En af de væsentligste økonomiske parametre for projektøkonomien er gasproduktionen. Men fleksibiliteten i anvendelse af biomasse medfører, at et mindre udbytte end forventet vil kunne hentes ind f.eks. ved en anden sammensætning. F.eks. kan et evt. 10 % mindre gasudbytte opvejes ved at anvende ca. 15 % flere energiafgrøder end forudsat. Anlægget vil kunne håndtere denne øgede mængde. 4. Energiproduktion Den producerede biogas anvendes til produktion af kraftvarme. På biogasanlægget etableres en motor dimensioneret til produktion af den nødvendige mængde procesvarme. El-produktion herfra sælges til nettet. Den resterende biogasmængde sendes til Hornslet og anvendes til produktion af kraftvarme her. El sælges til nettet og overskudsvarme til Hornslet Fjernvarme til en pris svarende ca. til produktionsprisen for halmvarme (P.t. 200 kr./mwh). Prisen reguleres efter nettopristindexet. I forhold til de selskabsøkonomiske budgetberegninger er indregnet en gennemsnitlig elafregningspris på 1,03 kr. pr. kwh (0,79 kr. pr. kwh, der årligt reguleres med 60 % af inflationen, + 26 øre/kwh, der nedreguleres med 1 øre/kwh for hver kr./m 3 naturgasprisen stiger, samt 10 øre/kwh, der gradvis bortfalder med 2 øre/kwh pr. år fra ). Desuden er indregnet en metan- og NO x -afgift på 6 øre/kwh. Økonomisk tegner el-salget sig for ca. 80 % af selskabets indtægter. Varmesalget giver ca. 15 % af indtægterne og gødningsbehandlingsgebyrer for de sidste 5 % (se bilag 1). Varmeproduktion (til salg Hornslet) El produktion (værk og Hornslet) Ca MWh Ca MWh Projektet vil bidrage med en reduktion af emissionen af drivhusgasser med ca t CO 2 - ækvivalenter pr. år (CO 2, metan, lattergas). 5. Udbud og budgetramme for anlægsinvesteringer Anlægget har været i udbud (marts 2010) og opgaven med etableringen vil tilfalde Xergi A/S. En kontrakt er endnu ikke underskrevet. Udbuddet har omfattet et fuldt funktionsdygtigt biogasanlæg, en gasledning til Hornslet, 2 decentrale gasmotorer samt en ny omfartsvej plus diverse tilpasninger (I alt 68,3 mio. kr., ca. 76 % af den totale investering). Foruden tilbudsprisen på disse an- 4

5 lægsposter er tillagt udgiftsposter som ikke har været i udbud, men for hvilke der er indhentet særskilte budgetpriser samt anvendt erfaringspriser. Det drejer sig om investeringer til ekstra lagertanke, investeringer på de tilknyttede landbrug, grundkøb, indkøb af mobil decanter, projekt og tilsyn, uforudset etc., (i alt oprindeligt ca. 21,4 mio. kr., ca. 24 % af totalinvestering). Reguleret for prisstigninger samt diverse andre ændringer (ingen omfartsvej, længere gasledning m.m.) på materialer og leverancer i tidsrummet frem til underskrevet ordre fås nu en samlet budgetpris på 90,6 mio. kr. 6. Finansiering og ansøgningsbeløb Ifølge Grøn-vækst og Vores Energi er der fra statslige myndighedernes side lagt op til en finansiering af biogasanlæg efter fordelingen 20:20:60 (tilskud fra staten: egenfinansiering: Kommunalt garanteret lån). Nærværende projekt er p.t. til behandling mht. nyt (forhøjet) anlægstilskud og en afgørelse forventes ultimo december. Tilskudsreglerne har dog medført, at den forventede fordeling ikke vil kunne realiseres, idet en række væsentlige projektelementer ikke vil kunne opnå tilskud (bl.a. anlæg på gårde, grund, decentrale lagre, gasledning, decentrale gasmotorer). Nedenstående fordeling er således fremkommet efter allerede bevilliget støtte ifm. en ansøgningsrunde i 2010 og fastholdelse af egenfinansieringsandelen. Forventet investering og finansiering af biogasanlæg ved Lime Anlægstilskud nuværende tilsagn Egenfinansiering andelshavere Kommunalt garanteret lån Investering, mio. kr. 12,273 20,000 58,370 % af investering 13,5 22,1 64,4 I alt 90, ,0 I alt ansøges hermed på den baggrund om maksimal kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på: 58,370 mio. kr. Skriver: Fem-ti-otte-millioner-tre-hundrede-og-halvfjers-tusinde-kroner Afhængigt af evt. forhøjet tilskud kan behovet for garanti måske blive noget lavere se nedenfor. Af den grund søges hermed om en maksimum-ramme, der herefter siden hen justeres i forhold til såvel reelt opnået tilskud samt endelig anlægspris. Selskabsøkonomiske budgetberegninger med ovennævnte anlægstilskud fremgår af bilag 2. 6.a Finansiering og ansøgningsbeløb ved forhøjet tilskud Som tidligere nævnt er der i forbindelse med en ny ansøgningsrunde ansøgt om et forhøjet anlægstilskud, idet det efter det seneste energiforlig i foråret 2012 er blevet muligt at opnå 30 % 5

6 tilskud (til støtteberettigede anlægsposter) imod tidligere 20, efter hvilken Djurs Bioenergi allerede har opnået et tilsagn om støtte på 12,3 mio. kr. (se ovenfor). Skulle ansøgningen fuldt ud blive imødekommet af NaturErhvervsstyrelsen, vil der som konsekvens heraf ikke blive brug for helt så stort et kommunalt garanteret lån som anført ovenfor. I stedet forventes følgende investering og finansiering. Forventet investering og finansiering af biogasanlæg ved Lime Anlægstilskud ansøgt støtte Egenfinansiering andelshavere Kommunalt garanteret lån Investering, mio. kr. 22,301 20,000 48,342 % af investering 24,6 22,1 53,3 I alt 90, ,0 Der vil i så fald i stedet blive behov for kommunal garantistillelse for optagelse af et lån i KommuneKredit på: 48,342 mio. kr. Selskabsøkonomiske budgetberegninger i denne situation fremgår af bilag 2a. Imidlertid er anlægstilskudsansøgningen udarbejdet for et projekt, hvor motorerne placeres på biogasanlægget og dermed også er tilskudsberettigede. I dette tilfælde ville der mao. i stedet for gasledning skulle etableres varmetransmissionsledning til Hornslet. Med en placering ved Lime, bliver der næppe tale om placering af motorer på anlægget og dermed næppe tilskud til disse. Da motorerne koster omkring 10 mio. kr. vil der som konsekvens heraf skulle fratrækkes 3 mio. kr. fra ovenstående anlægstilskud, der herefter vil blive omkring 19 mio. kr. Dermed vil behovet for kommunal garantistillelse blive forøget tilsvarende med ca. 3 mio. kr. til 51,342 mio. kr. Der forventes svar på ansøgningen ultimo december Øvrige forhold og økonomisk sikkerhed Budgetprognosen viser, at det er muligt at opnå en rentabel drift, der giver plads til afskrivning af de beregnede investeringer og med en resulterende økonomisk positiv balance. I forhold til sikkerheden for en kommunal garantistillelse og risikoen, hvis selskabsøkonomien under driften skulle vise sig ikke at kunne holde, kan det nævnes - ud over den tidligere nævnte muligheder for ændret biomassesammensætning - at der til styring af selskabsøkonomien findes et par økonomiske parametre, der kan ændres/justeres om nødvendigt: Robust økonomi Selskabsøkonomien (bilag 1) viser under de givne forudsætninger et årligt overskud på ca. 2,3 mio. kr. Det betyder, at økonomien f.eks. kan tåle et mindre gasudbytte på ca. 8-9 % uden at blive negativ, hvis alle andre forudsætninger holder. 6

7 Forrentning af egenkapital I beregningsforudsætningerne er regnet med en forrentning af egenkapitalen med 7 %. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne forrentning være det første der justeres på. Forrentes egenkapitalen ikke, giver det en årlig forbedring af driftsøkonomien på knap 1,3 mio. kr. Behandlingsafgift P.t. regnes med en behandlingsafgift på 5 kr./t gylle og dybstrøelse. I tilfælde af dårlig økonomi vil denne parameter være det næste, der kan justeres på. En fordobling til 10 kr./t vil forbedre økonomien med ca. 0,7 mio. kr./år. Nedsættelse af afgrødepris P.t. regnes med en afgrødepris på 250 kr./t ensilage. Nedsættes prisen til 225 kr./t vil det forbedre økonomien med ca. 0,8 mio. kr./år. Dette vil dog givetvis kun være muligt så længe prisen stadig er konkurrencedygtig med dyrkning af vinterhvede. Ekstra gasudbytte Der er ikke indregnet et ekstra gasudbytte på trods af at anlægget indeholder et meget stort efterafgasnings/lagertankanlæg, der næsten fordobler den hydrauliske opholdstid. Normalt vil med den givne opholdstid og biomassesammensætning kunne regnes med 5-10 % ekstra gasudbytte fra efterafgasningstanke. 5 % ekstra gasudbytte forbedrer økonomi med omkring 1,5 mio. kr. pr. år. Herudover skønnes der at være en lang række muligheder for at forbedre driftsøkonomien gennem besparelser på energiforbrug, procesoptimering (biomassesammensætning) etc. 8. Konklusion Ved at gennemføre det beskrevne projekt opnås: En effektiv energiproduktion på grundlag af landbrugets egen produktion af biomasse og dermed en bæredygtig energiproduktion Minimale lugtgener qua installation af effektivt lugtrenseanlæg Et biogasanlæg med en rentabel drift og en sund driftsøkonomi Af bilag 3 fremgår en række andre beregnede og skønnede effekter for anlægget. 9. Tidsramme Der er som nævnt søgt anlægsstøtte hos NaturErhvervsstyrelsen. Denne forventes afgjort ultimo december Bevilliges tilskud er det et krav, at projektet skal være igangsat senest 1 år efter, dvs. myndighedsarbejdet skal da være afsluttet således at byggeriet kan gå i gang, forventeligt omkring primo Byggeriet varer knap 1 år, hvorefter der vil være en indkøringsperiode på 3-4 måneder inden anlægget forventes i fuld drift. Tidsrammen afhænger således meget af myndighedsbehandlingen det næste års tid. 7

8 Med venlig hilsen Djurs Bioenergi Formand Lars Jakobsen 8

9 Bilag 1 Proces på anlægget kort beskrevet Gylle tilføres anlægget i lukkede tankbiler. Ensilage og separeret fiber tilføres med overdækkede containere Biomasser aflæsses i fortank i lukket modtagehal Biomasserne blandes i fortank og pumpes herfra via macerator (neddeling) til reaktortank, idet ensilage dog tilføres via biomixer og doserings-mixer til reaktor Fra reaktorerne pumpes det afgassede produkt til kombinerede gas/efterlagertanke. Gassen ledes til gasmotoren på anlægget eller pumpes via gasledning til motor opstillet i motor-hus i Hornslet Det afgassede produkt læsses på tankbil i modtagehal og returneres til de tilsluttede landbrug Pålæsningen sker ved at suge/pumpe biomassen fra efterlagertanken til tankbilen Biogassen omsættes dels i motorgeneratoranlæg på anlægget (svarende til procesvarmebehov), og dels på motorgeneratoranlæg placeret i Hornslet, hvor overskudsvarme sælges Samlet elsalg: ca MWh Samlet varmesalg: ca MWh Samlet energibalance: Brutto energiproduktion MWh Samlet energiforbrug incl. transport MWh Lugtmæssige forhold Der udarbejdes en strategi for bekæmpelse af lugt Der anvendes desuden udelukkende landbrugsbaserede biomasser og ikke organisk industriaffald, som kan give særlige lugtmæssige problemer Aflæsning og pålæsning af gylle og andre biomasser foregår i lukkede bygninger under effektiv ventilation. Desuden ventileres alle tanke og andre lokaliteter, hvorfra der kan emittere lugt, konstant med styring af ventilationsmængde efter aktivitetsgrad Udsugning fra bygninger og tanke renses i et lugtrenseanlæg og afkast herfra afledes via skorsten Anlægget er udbudt med krav om at lugt under normal drift ikke må overstige 5 LE hos nærmeste nabo og 10 LE i skel, hvilket er en skærpelse af anbefalingen i Vejledning nr om begrænsning af lugtgener fra virksomheder Der afgives i øvrigt begrænsede lugtemissioner. Der kan dog forekomme lugtemission under driftsforstyrrelser og undtagelsesvise udslip fra sikkerhedsventiler på lagertanke. Der forventes kun meget lille emission fra disse, da der sjældent er overtryk i lagertankene Sikkerhedsventiler på reaktorer og gaslagertank Reaktorerne er forsynet med tryk-vacuumventiler. Evt. gasudslip fra reaktorer afledes over tag på tanke. Der sker kun udslip i forbindelse med uregelmæssigheder på driften i form af stop af motorer I tilfælde af samtidigt driftsstop på gasmotor og gasfyr vil nødfakkel blive iværksat 9

10 Bilag 2 Selskabsøkonomi med allerede bevilliget anlægstilskud Vejledning til selskabsøkonomiske beregninger Regnearket er udviklet til at beregne selskabsøkonomien i biogasanlæg. En lang række variable kan i den forbindelse ændres, afhængigt af det konkrete projekt. I forbindelse med projektudviklingen startes typisk på skitseprojektniveau, hvor de fleste værdier er skønnede/erfaringsværdier. Efterhånden som projektet skrider frem fastlægges flere og flere parametre endegyldigt efter f.eks. afholdelse af udbud. For nærværende projekt har ca. 75 % af den budgetterede investering været i udbud og er således sikker. Udbudsprisen er tillagt en prisstigning på 5 %. Resten er baseret på erfaringspriser. Af skema 1 (Inv fin) fremgår den samlede investering på forskellige poster. Det fremgår hvor stor en procentdel der forventes givet i statsligt tilskud. Posten diverse omfatter finansieringsomkostninger, udgifter til opstartsenergi, nettilslutning, erstatning til lodsejere for gasledning etc. Posten projekt/tilsyn omfatter udgifter til projektleder, ingeniører, arkitekter, landskabsarkitekter, tilsyn under byggeri m.v. Flere af disse udgiftsposter er kun kendt som erfaringsomkostninger på nuværende tidspunkt. Begge poster skønnes at være med rimelig sikkerhedsmargen. Projekt og tilsyn skønnes endda at være særdeles rummelig, idet hovedparten af projekteringsomkostningen ligger i tilbudsprisen (biogasanlæg, gasledning og motorgeneratoranlæg). Til højre for investeringen ses tidshorisonten og hvordan restfinansieringen forventes finansieret. I dette tilfælde forventes 75 % af resten finansieret via kommunalt garanterede lån. Resten via egenfinansiering (andelshaverne). Egenfinansieringen forrentes. Økonomien er beregnet i nutidskroner. Der er indregnet en inflation på 2 %. Af tabellen nederst fremgår forventede anvendte biomasser (med næringsstofindhold) samt forventede biogasudbytter. Der er ikke indregnet et ekstra gasudbytte på trods af at anlægget indeholder et meget stort efterafgasnings/lagertankanlæg, der næsten fordobler den hydrauliske opholdstid. Skema 2 indeholder oplysninger om driftsomkostninger (Drift priser). Mange er angivet af anlægsleverandøren i forbindelse med tilbuddet. En væsentlig post er vedligehold af anlæg, som er sat til 1½ % af investeringen. Posten omfatter også reinvesteringer, således at anlægget også efter år 10 vil være fuldt funktionsdygtigt. Transportomkostninger er anført efter erfaringsomkostninger med en passende margen (eksempel: gylletransport er angivet til 25 kr./t). Lemvig biogasanlæg har en omkostning på ca. 17 kr./t forskellen udgør omkring kr./år). Nederst på siden fremgår indtægterne ved el- og varmesalg. Indtægten fra el-salg er reguleret med 60 % af inflationen. Desuden fremgår indtægterne i form af behandlingsgebyr for gylle, dybstrøelse og separeret fiber. Der er ikke indregnet en indtægt på salg af overskydende (fra fiber, dybstrøelse og energiafgrøder) gylle, men en indtægt svarende til transportomkostningen vil indbringe ca kr./årligt. Skema 3 viser det økonomiske resultat år for år i nutidskroner (Balance). Øverst er angivet udgifter. Dernæst årlige indtægter, og endelig det årlige resultat. Det fremgår, at resultatet i år 1 påvir- 10

11 kes negativt af indregnede byggerenter. Fra en selskabsøkonomisk betragtning er det resultatet efter år 10, der er interessant, dvs. saldo ultimo Et gennemsnit pr. år fås således ved at dividere resultatet med 10. Af skemaet fremgår desuden det akkumulerede overskud uden kapitaludgifter samt den simple tilbagebetalingstid. 11

12 12

13 13

14 14

15 Bilag 2a 15

16 16

17 17

18 Bilag 3 Faktaark for biogasanlæg Tal og fakta om miljøforhold og andet vedr. Djurs Bioenergi s biogasanlæg Beregningerne er justeret i forhold til en ny placering ved Lime Emne Størrelse/ Effekt Klima, luftforurening, affald og energi Bemærkning/Sammenligning Årlig reduktion af emission af klimagasser (CO 2-ækvivalenter) tons Årlig øget emission af kvælstofoxider 150 tons 1½ af DK s Kyoto-forpligtigelse 8-9 % af udledningen og knap 20 % af kommunens klimamål Øget nedfald lokalt: i alt ca. 55 tons N, gns. ca. 0,7 kg pr. ha 1) (baggrundstilførsel nedbør + fiksering ca. 24 kg/ha) 2) Reduktion et andet sted i el-systemet: ca. 23 tons Fortrængning af el-produktion i det primære el-system 0,5 % af nedfald i kommunen pga. energiproduktion 3) Fortrængning af el-produktion i det primære el-system Årlig reduktion af svovldioxid 3 tons Årlig reduceret produktion af slagger og aske tons Energibalance Positiv Knap 12 gange større nettoproduktion end forbrug Input i alt MWh, Output i alt MWh, (Tab MWh) El-produktion (netto) MWh Ca. 10 % af samlet elforbrug. Ca boligers forbrug 4) Ca. 40 % af antal boliger 5) i Syddjurs kommune Varmeproduktion (netto) MWh Ca. 5 % af samlet varmeforbrug. Ca boligers forbrug 6) Dieselforbrug 55 m 3 Miljøeffekter i landbrug Ca. 8 % af antal boliger 5) i Syddjurs kommune Forøgelse af brændstofforbrug til transport i Syddjurs kommune med ca. 1 7) Årlig reduktion af kvælstoftab fra landbruget 60 t Afhængig af landbrugets effektive kvælstofudnyttelse ( t) 0-2 % af kvælstofoverskud (tab fra landbrug) i Syddjurs kommune 8) Sparet fosfor i landbruget Positiv Effekt pga. bedre gødningsfordeling og bedre næringsstofsammensætning i gødning Lugtgener fra gylleudbringning Væsentlig reduktion Effekt i hele udbringningsområdet Et kvalificeret skøn: halvering i oplandet til biogasanlægget Smittekim og ukrudtsfrø i gødning Elimineres Effekter: sparet medicin og pesticider i landbruget Kan ikke kvantificeres Miljøfremmede stoffer i gødning Reduceres Nogle stoffer nedbrydes. Andre ikke Natur, miljø og sundhed Påvirkning af dyreliv Ingen Ingen identificerbare Påvirkning af Natura2000 områder og Ingen Ingen identificerbare beskyttet miljø Påvirkning af grundvand Ingen Nogen Risiko for forurening ubetydelig Bedre udnyttelse mindsker udvaskning til grund- og overfladevand Påvirkning af sundhed Positiv Mindre emission af skadelig SO 2 Effekter af anlæg Lugtgener fra anlæg Minimal Evt. under vedligehold/sandfjernelse Grænseværdier overholdes Støjgener Minimal Især omkring anlæg Grænseværdier overholdes Trafikale gener Nogen Øget transport på Randersvej ca. 1 % + 1 % Trafikal uheldsfrekvens Minimal + 0,2 Skøn: 1 uheld mere på Randersvej hvert 5. år Uheldsfrekvens forøget fra 27 til 27,2 pr. år Emission af luftforurenende stoffer pga. transport Nogen % Øget emission af CO, CO 2, SO 2, NO x på Randersvej ca. 1 % Øget emission af partikler på Randersvej ca. 10 % Visuel påvirkning Negativ Synlig placering Sløres af beplantning 18

19 Socioøkonomiske, samfundsmæssige og politiske forhold Påvirkning af beskæftigelse Positiv 6-8 fuldtidsbeskæftigede. Ca. 150 mandeår i anlægsfasen Ca. 4-5 % af ledigheden i Syddjurs kommune 1. år, 1 % de følgende 9) Øget økonomisk aktivitet Positiv Lokal produktion af energi til erstatning af importeret Forsyningssikkerhed Positiv Lokal frem for importeret energi Samfundsøkonomi Positiv En række ikke-kvantificerbare effekter ikke indregnet Forsyningssikkerhed er Sammenhæng med halmvarme i Hornslet Positiv Hornslet Fjernvarme kan ikke lovmæssigt etablere et ønsket halmvarmeværk til erstatning af VPÅ-varme (p.t. kul/halm) uden Djurs Bioenergis bidrag med el-produktion (Kraftvarme) Kommunens energi- og miljøplaner Positiv I overensstemmelse med Kommunens ønske om CO 2-reduktion m.m. Landets energi- og miljøplaner Positiv I overensstemmelse med den nuværende og forrige regerings ønsker om mere bæredygtig energi m.m. EU-energi- og miljøplaner Positiv I overensstemmelse med EU-Kommissionens ønske om mere bæredygtig energi m.m. Driftsdata biomasseforbrug Behandlet husdyrgødning incl. fiber ) tons Energiafgrøder tons Biogasproduktion Ca. 9,3 mio. m 3 Kvæg, svine, minkgylle, decentralt separeret fiber + dybstrøelse Ca. 40 % af ressource i Syddjurs kommune ca. 80 % af regeringens målsætning Som majs- og græsensilage Svarer til produktion fra ca ha Svarer til ca. 5,6 mio. m 3 metan eller ca. 5 mio. l fuelolie Bemærkning: Ved vurdering er det vigtigt at bemærke, at talangivelser altid er behæftet med større eller mindre usikkerhed. Det er tendenserne der er vigtige 1) Nedfald 100 % indenfor en radius af 10 km omkring anlægget og Hornslet 2) Gennemsnit for DK 3) Nedfald gennemsnitligt 500 kg/km 2 i DK. Andel for Syddjurs kommune i forhold til areal 4) kwh pr. bolig pr. år 5) Skønnet antal: borgere/2,5 beboere pr. bolig 6) kwh pr. bolig pr år 7) Kvælstofoverskud i DK 116 kg/ha. Landbrugsareal i Syddjurs ca ha 8) Beregnet efter gennemsnitligt forbrug pr. borger i DK 9) 1/3 af mandeår i anlægsfasen er regnet som lokal arbejdskraft. Ledighedstal ) t gylle separeres decentralt og ca t fiber herfra tilføres biogasanlægget 19

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Grenaa d. 21. maj 2015 Til: Att.: Norddjurs Kommune Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån

Læs mere

Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi.

Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi. Ti byrådet i Syddjurs Kommune Att.: direktør Poul Møller D. 28. januar 2011 Ansøgning fra Djurs Bioenergi om kommunegarantistillelse for optagelse af lån i Kommunekredit til biogasanlæg ved Andi. Indledning

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Norddjurs Kommune Att.: Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Dato. 2.7.2012 Hermed fremsendes som aftalt ansøgning om kommunalgarantistillelse til etablering af biogasanlæg

Læs mere

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt Til: Att.: Norddjurs Kommune Teknik- og Miljøchef Lotta Dybdahl Sandsgaard, Norddjurs Kommune Djurs Bioenergi biogasanlæg ved Grenå Ansøgning om kommunegarantistillelse for optagelse af lån til biogasprojekt

Læs mere

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG

LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG Til Randers Kommune Dokumenttype Redegørelse Dato November 2013 LANGÅ VARMEVÆRK SOLVARMEANLÆG SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE LANGÅ VARMEVÆRK SELSKABSØKONOMISK REDEGØRELSE Version 1 Dato 30. oktober 2013

Læs mere

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024

Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 1990-2024 Til Udvikling i emissioner af CH4, N2O, CO, NMVOC og partikler 199-224 21. april 215 CFN/CFN Dok. 15/5521-5 1/8 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Metan - CH 4... 4 2. Lattergas - N 2 O... 5 3. Kulmonoxid

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk

Læs mere

Såfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km.

Såfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km. Bilag 1 Priser og gebyrer for afhentning, transport og returnering Nærværende priser og gebyrer gælder for transport af hele læs. Størrelsen af et helt læs fastsættes af Biogasselskabet på baggrund af

Læs mere

Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference

Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference Bionaturgas Danmark Energiplan Fyn kick-off konference KONCERNDIAGRAM OG EJERFORHOLD Naturgas Fyn I/S Naturgas Fyn Holding A/S Naturgas Fyn Distribution A/S Naturgas Fyn A/S Bionaturgas Danmark A/S Naturgas

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode

Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.

Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Aktuel Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har et forslag til, hvordan man kan fastholde de naturgasdrevne decentrale

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Hjælpen til barmarksværkerne Den samlede hjælpepakke til barmarksværkerne består af følgende elementer:

Hjælpen til barmarksværkerne Den samlede hjælpepakke til barmarksværkerne består af følgende elementer: Orientering ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 6550-0015 Den 29. september 2000 Hjælp på vej til barmarksværkerne De stigende olie- og gaspriser har påført varmeforbrugerne store varmeprisstigninger. De naturgasfyrede

Læs mere

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022

Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissioner af SO 2 og NO x fra 199 til 222 3. april 213 CFN/CGS Fra 199-212 er emissionen af forsurende gasser (SO 2 og NO x ) fra den danske elsektor faldet betydeligt. Dette notat omhandler

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Bionaturgas Månsson A/S. Ikast-Brande Kommune

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Bionaturgas Månsson A/S. Ikast-Brande Kommune Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Ikast-Brande Kommune Bionaturgas Månsson A/S Anlægget omfatter et biogasanlæg, et gasopgraderingsanlæg,

Læs mere

6. at kommunen yder garanti med 100% for ustøttet realkreditlån på kr. 33.735.000 vedrørende forbedrings- og genopretningsarbejder,

6. at kommunen yder garanti med 100% for ustøttet realkreditlån på kr. 33.735.000 vedrørende forbedrings- og genopretningsarbejder, Pkt.nr. 17 Boligforeningen Hvidovrebo, afdeling 6, fysisk og økonomisk opretning. 301035 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at ansøgningen om fysisk

Læs mere

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer Torkild Birkmose Næringsstofværdi, kr. pr. ton Næringsstofværdien af husdyrgødning 300 250 200 150 100 50 0 Kvæggylle Slagtesvinegylle Sogylle

Læs mere

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi

Læs mere

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.

Læs mere

Notat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat

Notat. Partnering-aftale for værkstedsydelser supplerende notat Notat Sag Kunde Supplerende notat vedr. Konsekvensberegning for scenariet hvor KTK indgår partnering-aftale for værkstedsydelser KTK Notat nr. 2 d. 02.05.05 Rambøll Management Olof Palmes Allé 20 DK-8200

Læs mere

M. Projektbeskrivelse

M. Projektbeskrivelse M. Projektbeskrivelse 1. Oplysning om ansøger Djurs Bioenergi Amba er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.) etableret i 2003, hvor andelshaverne er husdyrproducenter på Djursland. Oprindelig

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele

Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Levering til biogas: - betydning for ejendommens miljøgodkendelse - langsigtede fordele Miljørådgiver Peder Chr. Thomsen Jysk Landbrugsrådgivning Juni 2013 Levering til biogasanlæg betydning for godkendelser

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv Økonomisk analyse 22. maj 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Arbejdstiden øges ikke af sig selv T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Med den netop offentliggjorte 2020-plan

Læs mere

Økonomien i biogasproduktion

Økonomien i biogasproduktion Økonomien i biogasproduktion Forudsætninger for en sund driftsøkonomi Temadage om landbrug og biogas En god kombination april 2009 Kurt Hjort-Gregersen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Læs mere

Byrådsindstilling. Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner. Til Århus Byråd via Magistraten

Byrådsindstilling. Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner. Til Århus Byråd via Magistraten Byrådsindstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. februar 2006 Styrkelse af Varmeplan Århus fællesskabet i forhold til Hørning og Rosenholm kommuner Resume En arbejdsgruppe, nedsat

Læs mere

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel

Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Forhøjelse af iblandingskrav i 2020 for biobrændstoffer i hhv. benzin og diesel 1. Beskrivelse af virkemidlet I forbindelse med energiaftalen af 22. marts 2012 blev

Læs mere

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet

Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X Med udbygningen af rundkørslen forventes at opnå en tilstrækkelig kapacitet Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec.

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec. Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Økonomiseminar 7. dec. 2015 Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Email: kjn@planenergi.dk Thorsø

Læs mere

Rikke Holm Sennels 2. december 2015

Rikke Holm Sennels 2. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 %

For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. Offentlig transport 698 tons CO 2 5,5 % CO2-regnskab 2009 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO 2 -regnskab 2009 For de kommunale aktiviteter i 2009 var den samlede CO2-udledning på 12.244 t CO 2. CO 2 -udledningen er således faldet med

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108

FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 FORSLAG TIL OMLÆGNING AF FURESØ KOMMUNES GÆLD 090108 RESUMÉ På baggrund af en længere analyseproces og dialog med Danske Bank har Furesø kommune modtaget et forslag til omlægning af gældsporteføljen. Dette

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Juni 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Juni 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Konto 7 Finansindtægter og udgifter

Konto 7 Finansindtægter og udgifter Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning

Læs mere

regnskab for Aalborg Kommune 2010

regnskab for Aalborg Kommune 2010 Klimakommunerapport 2010 CO₂ regnskab for Aalborg Kommune 2010 Aalborg Kommune underskrev i juni 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Aalborg Kommune som virksomhed

Læs mere

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning 7. januar 2011 Lars Baadstorp Lars.Baadstorp@PlanAction.dk Faaborg-Midtfyn kommune Ansøgning om kommunal garantistillelse til etablering af biogasanlæg med gasforsyning til Faaborg Forsynings fjernvarmeforsyning

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte til Etablering af nye midlertidige boliger for flygtninge 14.52.15.42. Ansøgningsfrist den 15.

Vejledning til ansøgning om støtte til Etablering af nye midlertidige boliger for flygtninge 14.52.15.42. Ansøgningsfrist den 15. Styrelsen for international Rekruttering og Integration April 2016 Vejledning til ansøgning om støtte til Etablering af nye midlertidige boliger for flygtninge 14.52.15.42 Ansøgningsfrist den 15. juni

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Høring Forskel mellem anmeldt og registreret areal i markblok - Fællesskema 2013

Høring Forskel mellem anmeldt og registreret areal i markblok - Fællesskema 2013 Navn Adresse Dato Høring Forskel mellem anmeldt og registreret areal i markblok - Fællesskema 2013 NaturErhvervstyrelsen er ved at behandle dit Fællesskema og markkort for 2013. Vi har konstateret, at

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger til forslaget 21. februar 2012 FM 2012/X Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger til forslaget Indledning Fremsættelse af ændringsforslaget til Landstingsloven sker på baggrund af henstilling fra udvalget

Læs mere

Grøn firmabilskat August 2016 1

Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.

Læs mere

Høring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle.

Høring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle. Høring om affald som ressource Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle. Indlæg ved: Jørgen Udby, Adm. dir. Maabjerg BioEnergy Drift A/S Medforfattere: Allan Lunde Direktør Maabjerg BioEnergy

Læs mere

VVM screening vedr. VVM-pligt Bilag 4

VVM screening vedr. VVM-pligt Bilag 4 VVM screening vedr. VVM-pligt Bilag 4 VVM Myndighed Kolding Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Rejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer

Rejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer Rejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 19. Maj 2016

Læs mere

[ HØRINGS BESVARELSE ]

[ HØRINGS BESVARELSE ] 2014 Løsning Fjernvarme projektforslag, Flisfyret biomasseanlæg Mogens H Nielsen - DFP [ HØRINGS BESVARELSE ] DONG Gas Distribution A/S har givet høringssvar på projektforslag for nyt biomasseanlæg i Løsning.

Læs mere

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2014

FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2014 FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2014 den 11.09.2014 Her kommer en kort referat af turen til fjervarmeindustriens årsmøde første del af dagen forløb med følgende program. ÅRSMØDE PART I 09.30-10.00 Morgenkaffe

Læs mere

Kommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 %

Kommunale bygninger 3.895 tons CO 2-13,2 % Tjenestekørsel 418 tons CO 2 +4,7% Offentlig transport 527 tons CO 2-3,8 % CO 2 -regnskab 2011 For de kommunale aktiviteter i 2011 var den samlede CO2-udledning på 10.909 t CO 2. CO 2 - udledningen er således faldet med 11,8% i forhold til 2010. CO 2 -udledningen og den procentmæssige

Læs mere

Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag

Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Christian Ege, Grøn Skat Det Økologiske Råds forslag Landstingssalen, 29. januar 2009 Hvorfor Grøn Skat? Medvirker til bæredygtigt samfund og konkurrencedygtig økonomi Mange tegn i dag på for lave grønne

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Afgørelse Klage over Energinet.dk`s afgørelse af 23. februar 2016 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

Afgørelse Klage over Energinet.dk`s afgørelse af 23. februar 2016 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg Til: [XXX] Energinet.dk Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr. e-mail til ovenstående

Læs mere

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo januar 2016 et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. Heri

Læs mere

Miljøstyrelsen Virksomheder. Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J

Miljøstyrelsen Virksomheder. Arla Foods amba, Sønderhøj 14, 8260 Viby J Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Miljøstyrelsen Virksomheder Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson

Læs mere

Billund Vand A/S. Facts om Billund Vand A/S 11-12-2012. Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme

Billund Vand A/S. Facts om Billund Vand A/S 11-12-2012. Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme Billund Vand A/S Leverer rent drikkevand, Renser spildevand Laver strøm og varme 3 selskaber pr. 1. november 2012 Direktør, Ole Pedersen Johnsen opj@billundvand.dk 1 Facts om Billund Vand A/S Forsyningsselskab

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af ny halmfyret kedelcentral, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2013-28831. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt

Læs mere

Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lbk. 1486 af 4/12-2009 for driftsarealer under:

Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lbk. 1486 af 4/12-2009 for driftsarealer under: Dato: 16. juni 2014 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk Tillæg til arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 243-1. Baggrund Balanceforskydninger Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse af lån, der betragtes

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker, Bautavej 1, 8210 Århus V INDSTILLING Til Århus Byråd Den 5. november 2004 via Magistraten Tlf. : 8940 1553 Jour. : 00.01A00 - ÅKV/2004/02397

Læs mere

Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS

Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Erhverv Projektdesign J.nr.: 16-8623- 000003 Dato: 12. maj 2016 ANERAS Høring over udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer i udvalgte miljøteknologier

Læs mere

Vejledning om hestehold

Vejledning om hestehold 2011 Vejledning om hestehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 01-03-2011 Hvor må man holde hest? Heste hører til på landet. Det er ikke tilladt at holde heste

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 173 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg Den økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 2. marts 2010 Notat om udviklingen

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt, Sønderbyvej 28, 6731 Tjæreborg Henrik Andersen Sønderbyvej 28 6731 Tjæreborg Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 20. november 2014 Sagsbehandler Laurids Knudsen Telefon direkte 76 16 51 21 Sags id 14/28361 Afgørelse om ikke-godkendelsespligt,

Læs mere

Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny oliekedelcentral. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen

Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny oliekedelcentral. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Hals Fjernvarme A.m.b.a. Projektforslag for ny oliekedelcentral. Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen Juli 2010 Hals Fjernvarme A.m.b.a. Dato 02. juli 2010 Projektforslag

Læs mere

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&...

https://secure.capevo.net/xform/frontend/show.aspx?action=print&blanketid=2141&... Side 1 af 9 Vejledning til det elektroniske ansøgningsskema Alle felterne skal udfyldes, før det er muligt at gå til næste side. Klik på knappen "Næste" for at fortsætte. Hvis et eller flere felter ikke

Læs mere

DN s skærpede politik for biogas

DN s skærpede politik for biogas BILAG X-1 Dato: 16. januar 2011 Til: Sagsbehandler: Janne Wichard Henriksen, 31 19 32 46, jwh@dn.dk Vedtagelse af: DN s skærpede politik for biogas DN mener, at sol, vind og geotermi skal være hovedkilderne

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg. Den 15. april 2010 Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 241 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Q i Det Energipolitiske Udvalg Den 15. april 2010 Spørgsmål

Læs mere

Varme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus

Varme seminar. Varmeplan København Juni 2008. Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Varme seminar Varmeplan København Juni 2008 Tomas Refslund Poulsen Projektleder Københavns Universitet Grøn Campus Københavns Universitet i dag Det største universitet i Norden 37.000 studerende 7.500

Læs mere

Fjernvarme eller hvad?

Fjernvarme eller hvad? Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Principper for indkøb af halm til

Principper for indkøb af halm til Principper for indkøb af halm til Masnedøværket Slagelse Kraftvarmeværk Ringsted Halmvarmeværk Haslev Kraftvarmeværk St. Merløse Varmeværk 26. marts 2015 SK Forsyning A/S Principper for indkøb af halm

Læs mere

Afgørelse vedrørende forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg på adressen [XXX] GSRN nr. [XXX].

Afgørelse vedrørende forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg på adressen [XXX] GSRN nr. [XXX]. [XXX] [XXX] [XXX] Afgørelse vedrørende forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg på adressen [XXX] GSRN nr. [XXX]. Under henvisning til din ansøgning af 17. marts 2015, hvori du anmoder om

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion I medfør af 50, stk. 5, 50 a, stk. 6-7, i lov om fremme af vedvarende

Læs mere

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR.

JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. 6. februar 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 JOBVÆKST HAR GIVET GEVINST PÅ 15 MIA.KR. Resumé: Fra 2003, hvor konjunkturerne bundede, til 2006 er antallet af modtagere på overførselsindkomst

Læs mere

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.

2014-15. Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2. 2014-15 Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt En journalist klagede til ombudsmanden over, at Nordfyns Kommune i medfør af offentlighedslovens

Læs mere

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 1 Erhvervsstyrelsen, 24. februar 2015 1 Sådan bruger du

Læs mere

Pulje til udvikling af tilgængelighedsløsninger i eksisterende byggeri. Ansøgningsskema

Pulje til udvikling af tilgængelighedsløsninger i eksisterende byggeri. Ansøgningsskema Pulje til udvikling af tilgængelighedsløsninger i eksisterende byggeri Ansøgningsskema 1. Projektets titel: 2. Hvilket af puljens tre indsatsområder søges der tilskud?, samt resumé af projektet 3. Generelle

Læs mere

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016

Spørgsmål og svar om håndtering af udenlandsk udbytteskat marts 2016 Indhold AFTALENS FORMÅL... 2 Hvilken service omfatter aftalen?... 2 Hvad betyder skattereduktion, kildereduktion og tilbagesøgning?... 2 AFTALENS INDHOLD OG OPBYGNING... 3 Hvilke depoter er omfattet af

Læs mere

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015

Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 04.02.2016 Offentlig saldo i 2015-16 i forhold til Dansk Økonomi, efterår 2015 Af tabel 1 fremgår en dekomponering af vurderingen af den offentlige saldo i årene 2014-16 i Prognoseopdatering, februar

Læs mere

Håndtering af bunkning

Håndtering af bunkning Håndtering af bunkning Maj 2010 Indhold 1 Formål 3 2 Hvorfor nye retningslinjer for håndtering af bunkning 4 3 Håndtering af bunkning 5 3.1 Hvad er princippet i de nye retningslinjer for håndtering bunkning

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år

Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år DI ANALYSE Februar 1 Udsigt til flere bygge- og anlægsinvesteringer i de kommende år Efter et lille fald i bygge- og anlægsinvesteringerne i ventes fremgang i år og næste år. Særligt det lave nybyggeri

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr.

Merudgifter og mindreindtægter anføres uden fortegn. Mindreudgifter og merindtægter anføres med negativt fortegn. Alle beløb er vist i 1.000 kr. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Socialog Sundhedsudvalgets område. Ældreområdet, Borgerservice samt Psykiatri og Handicap har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram,

Læs mere

Varmeplanlægning Anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a.

Varmeplanlægning Anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 9. Varmeplanlægning Anmodning om kommunegaranti, Hals Fjernvarme A.m.b.a. 2013-41847. Miljø- og Energiudvalget fremsender en driftsøkonomisk og teknisk vurdering til Magistraten med anbefaling af,

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00. Type husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00 Navn Hans Kurt Høgedal Adresse Vilevej 3 Telefon 97731492 Mobil 22261492 E-Mail hkmink@mail.dk

Læs mere

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014

Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Klare tal om effektiviteten i vandsektoren Partner Martin H. Thelle 22. januar 2014 Den 30. september 2013 offentliggjorde Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) rapporten Forbrugerejede vandværker og

Læs mere

Motorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse

Motorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse Motorsport på FDM Sjællandsringen Indkaldelse af ideer og forslag til miljøvurdering og VVM-redegørelse Foto eller oversigtskort Januar 2016 Opfordring til debat FDM har søgt om permanent tilladelse til

Læs mere

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...

Læs mere

ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i?

ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i? ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i? Marie Sellebjerg Møller og Vivian Johman Wissenberg A/S Seminar 19. januar 2015 Hornemanns

Læs mere

Der er god grund til at analysere levetidsomkostningerne

Der er god grund til at analysere levetidsomkostningerne GRUNDFOS LEVETIDSOMKOSTNINGER Der er god grund til at analysere levetidsomkostningerne Analysen af levetidsomkostningerne giver et unikt sammenligningsgrundlag Eksempel på analyse af levetidsomkostninger:

Læs mere