SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER

Transkript

1 SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE VEDR. BÆREDYGTIG GRØN BYUDVIKLING I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 1 Erhvervsstyrelsen, 24. februar

2 Sådan bruger du indikatorerne vedr. bæredygtig grøn byudvikling i regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder Version 1, 24. februar

3 Indhold Hvad er effektkæder og indikatorer, og hvorfor skal du bruge dem?... 4 Indsatsområde A: Øge antal innovative SMV er i byer med over indbyggere... 6 Indsatsområde B: Reducere energiforbrug i byer med over indbyggere... 6 Indsatsområde A: Øge antal innovative SMV er i byer med over indbyggere... 7 Indsatsområde B: Reducere energiforbrug i byer med over indbyggere

4 Hvad er effektkæder og indikatorer, og hvorfor skal du bruge dem? Effektkæder I vil en del af regionalfondsindsatsen i Danmark medvirke til at fremme bæredygtig grøn byudvikling i byer med over indbyggere. Regionalfondsmidlerne til fremme af bæredygtig grøn byudvikling udmøntes af et særligt indstillingsudvalg, som udmelder temaer og indkalder konkrete ansøgninger. 1 Alle ansøgninger skal indeholde en beskrivelse af indsatsens såkaldte effektkæde (også kaldet forandringsteori), dvs. de vigtigste årsags-virkningssammenhænge i indsatsen. Selv om de konkrete aktiviteter ikke nødvendigvis skal være beskrevet i detaljer, vil det være en fordel via effektkæderne i de to ansøgninger, som kommunen skal indsende, at beskrive så præcist som muligt, hvad EU-medfinansieringen skal anvendes til under de to investeringsprioriteter. Erfaringerne viser, at projekter, som hviler på en klar, logisk og målbar effektkæde, har langt større sandsynlighed for at lykkes og skabe målbare resultater. Hvis du søger om EU-medfinansiering til at fremme bæredygtig grøn byudvikling, skal du konkret beskrive indsatsens effektkæde i tre led (se figur 1): 1) Hovedaktiviteter (de vigtigste handlinger, som udføres) 2) Output (de leverancer eller produkter, som indsatsens aktiviteter umiddelbart skaber) 3) Indsatsens efterfølgende effekter Figur 1. Effektkæde: Sammenhæng mellem aktiviteter, output og effekter Hvis kommunens indsatser under de to investeringsprioriteter skal kunne støttes med regionalfondsmidler, er der nogle foruddefinerede output og effekter, som indsatsen skal skabe (uddybes nedenfor). Samtidig 1 Aktuelle temabeskrivelser kan findes på: 4

5 skal de aktiviteter, kommunen søger støtte til, ligge inden for de muligheder, der er beskrevet i regionalfondsprogrammet og i de konkrete temaer, som udmeldes af indstillingsudvalget, jf. ovenfor. Du skal beskrive indsatsens effektkæde i det elektroniske ansøgningsskema, men du kan med stor fordel også bruge effektkæder som et redskab til at skærpe de konkrete hovedaktiviteter allerede i udviklingsfasen. Hvad er de kritiske forudsætninger for, at aktiviteterne i indsatsen rent faktisk skaber de forventede output, og at disse output herefter fører til de ønskede effekter? Typisk vil en effektkæde være stærkest, hvis den bygger på positive erfaringer fra lignende indsatser eller dokumenteret viden fra forskning el. lign., som kan sandsynliggøre indsatsens årsags-virkningssammenhænge. Det er vigtigt, at man kan foretage en kvalificeret risikovurdering af indsatsen ud fra beskrivelsen af indsatsen i ansøgningsskemaet. Indikatorer Ud over at beskrive indsatsens effektkæde skal du ved ansøgning opstille indikatorer og målbare succeskriterier (måltal) for hvert af de tre led i effektkæden. Indikatorerne og måltallene skal bruges af dig selv og Erhvervsstyrelsen til at måle og vurdere, om indsatsens aktiviteter gennemføres som planlagt og skaber de output og effekter, som var forventet. Nogle af indikatorerne skal du selv fastlægge, andre er foruddefineret (uddybes nedenfor). Det er ikke nødvendigt at opstille indikatorer, som kan belyse alle tre led i effektkæden meget detaljeret. Det er således ikke hensigten, at indikatorerne skal måle alle de ting, som sker under indsatsen. Det vigtige er, at indikatorerne og de tilhørende måltal er så fyldestgørende (dækkende) og præcise, at de kan fortælle (indikere), om indsatsen er på rette spor og virker efter hensigten. Hvornår skal du opstille indikatorer og måle på dem? Ved ansøgning skal du så præcis som muligt opstille indikatorer og tilhørende måltal i det elektroniske ansøgningsskema. Måltallene for indsatsens aktiviteter og output skal opstilles og kunne måles hvert halve år i den periode indsatsen gennemføres. Det kan forholde sig anderledes med effekterne. Hvis effekterne af indsatsen kan måles i løbet af perioden, hvor indsatsen gennemføres, skal måltallene angives på samme måde som for aktiviteter og output, dvs. opdelt på halvår i projektperioden. Hvis (nogle af) indsatsens effekter først kan måles efter projektafslutning hvilket ofte vil være tilfældet skal du på ansøgningstidspunktet angive måltallene for effekterne opdelt på følgende tidsperioder: 0-2 år efter projektafslutning, 2-5 år efter projektafslutning og 5+ år efter projektafslutning. Måltallene for effekterne vil ofte være forholdsvis usikre det vigtige er, at du giver dit bedste estimat/skøn på effekterne, og at dine mål er realistiske. Hvis kommunens helhedsorienterede by-strategi opnår EU-medfinansiering, skal kommunen måle og indrapportere de faktisk realiserede aktiviteter, output og effekter hvert halve år i projektperioden (sker i det såkaldte projektrapporteringsværktøj (PRV)). Hvor kommer indikatorerne fra? Kommunen fastlægger selv indikatorerne for indsatsens hovedaktiviteter (maksimalt otte) i ansøgningen. Indikatorerne skal være målbare og dækkende for indsatsens hovedaktiviteter. 5

6 Som nævnt er der nogle output og effekter, som indsatsen skal skabe, hvis kommunen skal komme i betragtning til EU-medfinansiering til implementering af dele af den helhedsorienterede by-strategi. Disse output og effekter måles med nogle forudbestemte indikatorer, som du skal bruge. Indikatorerne afhænger af, om indsatsen har til formål at øge antallet af innovative virksomheder i byer med over indbyggere (indsatsområde A) eller reducere energiforbruget i sådanne byer (indsatsområde B). Hvis det ikke giver mening at måle indsatsen med de forudbestemte indikatorer, kan indsatsen højst sandsynligt ikke støttes med regionalfondsmidler. Bemærk, at kommunen skal indsende to ansøgninger inkl. effektkæder, én under indsatsområde A og én under indsatsområde B, for at komme i betragtning til at modtage regionalfondsmidler til bæredygtig grøn byudvikling. 2 Nedenfor finder du en oversigt over de forudbestemte indikatorer og en forklaring på, hvordan de er defineret og skal bruges i praksis (målemetode). Bemærk, at nogle af indikatorerne skal måles med redskaber, som Erhvervsstyrelsen stiller til rådighed for dig. Det er dog altid kommunens (den kontraktansvarlige partners) ansvar, at de nødvendige data rent faktisk bliver indsamlet. Ud over de forudbestemte indikatorer kan du selv opstille supplerende indikatorer for indsatsens output og effekter, men det er ikke noget krav (som nævnt ovenfor skal du opstille indikatorer og måltal for hovedaktiviteter). Programindikatorerne Nedenstående oversigt over de forudbestemte indikatorer vedr. bæredygtig grøn byudvikling følger de såkaldte investeringsprioriteter (indsatsområder) i regionalfondsprogrammet: Indsatsområde A: Øge antal innovative SMV er i byer med over indbyggere Indsatsområde B: Reducere energiforbrug i byer med over indbyggere Oversigten beskriver indikatorens navn, type (output eller effekt), måleenhed, definition og målemetode. Vigtige huskepunkter for brug af indikatorer Læs definitionerne og målemetoderne grundigt og vær omhyggelig med måleenhederne Opgør alle måltal og faktisk realiserede output og effekter i hele værdier (undlad at bruge kommaer og intervaller) Alle måltal og faktiske realiserede værdier skal opgøres periodevist (ikke akkumuleret). De relevante perioder fremgår af det elektroniske ansøgningsskema Er du i tvivl om en indikator, så kontakt Erhvervsstyrelsen 2 Kravet om to ansøgninger, én for hvert indsatsområde i programmet, stammer fra EU-Kommissionen og afspejler, at den medfinansierede indsats for at fremme bæredygtig grøn byudvikling skal være helhedsorienteret (integreret). 6

7 Indsatsområde A: Øge antal innovative SMV er i byer med over indbyggere Overblik over programindikatorerne: Aktiviteter Output Effekter Indikatorer for hovedaktiviteter 4A.1) Antal virksomheder som modtager støtte 4A.5) Antal nye innovative virksomheder fastlægges af kommunen max 8 4A.2) Antal virksomheder der udvikler koncepter til nye Evt. projektspecifikke indikatorer produkter eller løsninger 4A.3) Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner 4A.4) Anslået årligt fald i energiforbrug Evt. projektspecifikke indikatorer Type, måleenhed, definition og målemetode for hver indikator: Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode 4A.1) Antal virksomheder som modtager støtte Output Antal virksomheder Antal private virksomheder, der deltager som økonomisk partner og/eller statsstøttemodtager i projektet. De økonomiske partnere er de virksomheder, der medtager udgifter i projektet, mens statsstøttemodtagerne er de virksomheder, der direkte eller indirekte får en konkurrencefordel ud af at deltage i projektet, men som ikke nødvendigvis medtager udgifter (se evt. støtteberettigelsesreglerne på for uddybning). Virksomheden medtælles kun én gang, selv om den evt. optræder som både økonomisk partner og statsstøttemodtager i projektet. Og virksomheden tælles kun med én gang i projektperioden (i det første halvår, den registreres som økonomisk partner og/eller statsstøttemodtager). Mindst en af deltagervirksomhederne skal være lokaliseret i en by med over indbyggere, mens virksomheder fra andre områder kan deltage. halvår i projektperioden. Bemærk, at samme virksomhed kun skal tælles med én gang i hele projektperioden. partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle det antal private virksomheder, som den kontraktansvarlige partner har registreret som partner og/eller statsstøttemodtager i det elektroniske projektrapporteringsværktøj PRV. NB: PRV-registreringerne af partnere og statsstøttemodtagere kan omfatte offentlige virksomheder, men disse skal ikke tælles med i indikatoren. 7

8 Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVRnummer, tæller disse som én virksomhed. 4A.2) Antal virksomheder der udvikler koncepter til nye produkter eller løsninger 4A.3) Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner Output Output Antal virksomheder Tons CO2- ækvivalenter NB: Virksomheder, der deltager i projektet uden at være økonomisk partner og/eller statsstøttemodtager, skal ikke medtælles i denne indikator. Indikatoren tæller de virksomheder, der i projektet udvikler konkrete koncepter til nye produkter eller løsninger (varer og tjenesteydelser). Konceptet kan fx være en prototype, mock-up, tegning eller plan. Mindst en af deltagervirksomhederne skal være lokaliseret i en by med over indbyggere, mens virksomheder fra andre områder kan deltage. Virksomheden tælles kun én gang i hele projektperioden, uanset om der er udviklet mere end ét koncept. Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVR-nummer, tæller disse som én virksomhed. De koncepter til nye produkter/løsninger, som udvikles i projektet, vil forventeligt reducere udledningen af drivhusgasser i byer med over indbyggere. Indikatoren måler den anslåede årlige reduktion i udledning af drivhusgasser. halvår i projektperioden. partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle antal private deltagervirksomheder, der har udviklet konkrete koncepter til nye produkter eller løsninger. NB: Den kontraktansvarlige partner skal selv sørge for at indhente de nødvendige oplysninger hos deltagervirksomhederne (fx ved at spørge deltagervirksomhederne om de har udviklet konkrete koncepter til nye produkter eller løsninger). halvår i projektperioden. NB: Måltallene skal baseres på, hvor meget de koncepter til nye produkter/løsninger, som udvikles i projektet, ventes at reducere den årlige udledning af drivhusgasser i byer med over indbyggere to år efter projektafslutning. Tidsmæssigt placeres måltallet i det halvår, hvor det anslåede fald i drivhusgasemission ventes opgjort. Hvis det fx planlægges at foretage 8

9 Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode opgørelsen i projektets fjerde halvår, og det anslåede årlige fald ventes at være 300 tons CO2- ækvivalenter, så skal måltallet for Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner i projektets fjerde halvår være 300 (selv om disse reduktioner først indtræffer efter projektafslutning). 4A.4) Anslået årligt fald i energiforbrug Output GJ (Gigajoule) De koncepter til nye produkter/løsninger, som udvikles i projektet, vil forventeligt reducere energiforbruget i byer med over indbyggere. Indikatoren måler den anslåede årlige reduktion i energiforbrug. partner opgøre de faktiske værdier af indikatoren. Hvis der fx i projektets fjerde halvår foretages en opgørelse, som viser, at det anslåede årlige fald i drivhusgasemissioner er 250 tons CO2- ækvivalenter, så skal den faktiske værdi af Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner være 250 (selv om disse reduktioner først indtræffer efter projektafslutning). halvår i projektperioden. NB: Måltallene skal baseres på, hvor meget de koncepter til nye produkter/løsninger, som udvikles i projektet, ventes at reducere det årlige energiforbrug i byer med over indbyggere to år efter projektafslutning. Tidsmæssigt placeres måltallet i det halvår, hvor det anslåede årlige fald i energiforbrug ventes opgjort. Hvis det fx planlægges at foretage opgørelsen i projektets fjerde halvår, og reduktionen ventes at være 100 GJ, så skal måltallet for Anslået årligt fald i energiforbrug i projektets fjerde halvår være 100 (selv om disse reduktioner først indtræffer efter projektafslutning). 9

10 Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode partner opgøre de faktiske værdier af indikatoren. Hvis der fx i projektets fjerde halvår foretages en opgørelse, som viser, at det anslåede årlige fald i energiforbrug er 90 GJ, så skal den faktiske værdi af Anslået årligt fald i energiforbrug være 90 (selv om disse reduktioner først indtræffer efter projektafslutning). 4A.5) Antal nye innovative virksomheder Effekt Antal virksomheder Indikatoren tæller de private virksomheder, der som følge af projektdeltagelsen markedsintroducerer nye produkter (varer eller tjenesteydelser). Produktet skal være nyt eller væsentligt ændret med hensyn til bestanddele, egenskaber eller funktionalitet. Produktet skal være nyt for virksomheden, men behøver ikke være nyt for markedet. NB: Projektets effekt på antal innovative virksomheder skabes typisk efter, projektet er afsluttet. Indikatorens værdi skal derfor normalt afspejle, hvor mange innovative virksomheder der forventes skabt i forlængelse af de koncepter, som udvikles i projektet (indikator 4A.2 ovenfor). Værdien af indikator 4A.5 kan dog være mindre end indikator 4A.2, idet ikke alle nye koncepter nødvendigvis kan forventes at føre til markedsintroduktion af nye produkter. Virksomheden tælles kun én gang, uanset om den introducerer mere end ét nyt produkt. Hvis der deltager flere arbejdssteder med samme CVR-nummer, tæller disse som én virksomhed. Når der står nye i indikatorens navn, er det fordi indikatoren tæller virksomheder, der ikke var innovative før deltagelse i projektet ( nye betyder altså ikke, at virksomheden skal være nystartet). 10 halvår i projektperioden og henholdsvis 0-2, 2-5 og 5+ år efter projektperioden. Sandsynligvis vil alle eller de fleste markedsintroduktioner først ske efter projektet er afsluttet, hvorfor måltallene i projektperioden sagtens kan være 0. partner (tilsagnsmodtager) opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle antal private deltagervirksomheder, der har markedsintroduceret nye produkter (varer eller tjenesteydelser). Som nævnt vil disse værdier sandsynligvis være 0. Den kontraktansvarlige partner skal ved projektafslutning give det bedst mulige skøn på, hvor mange innovative virksomheder projektet vil skabe henholdsvis 0-2, 2-5 og 5+ år efter projektet af afsluttet. Tallene opgøres periodevist, ikke akkumuleret. NB: Den kontraktansvarlige partner skal selv sørge for at indhente de nødvendige oplysninger hos deltagervirksomhederne (fx ved at spørge om virksomhederne allerede har markedsintroduceret nye produkter eller om de forventer at gøre det

11 Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode og i givet fald hvornår). 11

12 Indsatsområde B: Reducere energiforbrug i byer med over indbyggere Overblik over programindikatorerne: Aktiviteter Output Effekter Indikatorer for hovedaktiviteter 4B.1) Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner 4B.4) Årligt fald i energiforbrug fastlægges af kommunen max 8 4B.2) Anslået årligt fald i energiforbrug Evt. projektspecifikke indikatorer 4B.3) Antal nye metoder og teknologier for bæredygtig grøn byudvikling Evt. projektspecifikke indikatorer Type, måleenhed, definition og målemetode for hver indikator: Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode 4B.1) Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner Output Tons CO2- ækvivalenter De nye metoder/teknologier for bæredygtig grøn byudvikling, som udvikles i projektet, vil forventeligt reducere udledningen af drivhusgasser i byer med over indbyggere. Indikatoren måler den anslåede årlige reduktion i udledning af drivhusgasser. halvår i projektperioden. NB: Måltallene skal baseres på, hvor meget de nye metoder/teknologier, som udvikles i projektet, ventes at reducere den årlige udledning af drivhusgasser i byer med over indbyggere to år efter projektafslutning. 12 Tidsmæssigt placeres måltallet i det halvår, hvor det anslåede fald i drivhusgasemission ventes opgjort. Hvis det fx planlægges at foretage opgørelsen i projektets fjerde halvår, og det anslåede årlige fald ventes at være 300 tons CO2- ækvivalenter, så skal måltallet for Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner i projektets fjerde halvår være 300 (selv om disse reduktioner først indtræffer efter projektafslutning).

13 Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode 4B.2) Anslået årligt fald i energiforbrug Output Gigajoule (GJ) De nye metoder/teknologier for bæredygtig grøn byudvikling, som udvikles i projektet, vil forventeligt reducere energiforbruget i byer med over indbyggere. Indikatoren måler den anslåede årlige reduktion i energiforbrug. 13 partner opgøre de faktiske værdier af indikatoren. Hvis der fx i projektets fjerde halvår foretages en opgørelse, som viser, at det anslåede årlige fald i drivhusgasemissioner er 250 tons CO2- ækvivalenter, så skal den faktiske værdi af Anslået årligt fald i drivhusgasemissioner være 250 (selv om disse reduktioner først indtræffer efter projektafslutning). halvår i projektperioden. NB: Måltallene skal baseres på, hvor meget de metoder/teknologier, som udvikles i projektet, ventes at reducere det årlige energiforbrug i byer med over indbyggere to år efter projektafslutning. Tidsmæssigt placeres måltallet i det halvår, hvor det anslåede årlige fald i energiforbrug ventes opgjort. Hvis det fx planlægges at foretage opgørelsen i projektets fjerde halvår, og reduktionen ventes at være 100 GJ, så skal måltallet for Anslået årligt fald i energiforbrug i projektets fjerde halvår være 100 (selv om disse reduktioner først indtræffer efter projektafslutning). partner opgøre de faktiske værdier af indikatoren. Hvis der fx i projektets fjerde halvår foretages en opgørelse, som viser, at det anslåede årlige fald i energiforbrug er 90 GJ, så skal den faktiske værdi af Anslået årligt fald i energiforbrug være 90

14 Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode (selv om disse reduktioner først indtræffer efter projektafslutning). 4B.3) Antal nye metoder og teknologier for bæredygtig grøn byudvikling 4B.4) Årligt fald i energiforbrug Output Antal Ifølge regionalfondsprogrammet skal alle demonstrations- og udviklingsprojekter ved projektafslutning vurderes af en ekspertgruppe, som dels vurderer nyhedsværdien af den udviklede metode/teknologi, dels vurderer dens potentiale, herunder om metoden/teknologien kan forventes udbredt til flere byer end de(n), som er omfattet af demonstrationsprojektet. Kun metoder/teknologier med nyhedsværdi og potentiale til videre udbredelse vil blive medtalt i indikatoren. Ekspertgruppen nedsættes af indstillingsudvalget, som udmønter regionalfondsindsatsen til fremme af bæredygtig grøn byudvikling, jf. regionalfondsprogrammet. Effekt Gigajoule (GJ) Der kan gå forholdsvis lang tid, inden det kan konstateres, hvor meget projektet rent faktisk har reduceret energiforbruget i byer med over indbyggere. Effekt-indikatoren vedr. reduktion i energiforbrug skal derfor ligesom output-indikatoren 4B.2 ovenfor baseres på forventninger. I praksis vil effekt-indikatorens værdi skulle beregnes og have samme værdi som output-indikator 4B.2 ovenfor, men med den vigtige forskel, at effekterne tidsmæssigt skal placeres efter projektperioden (se målemetode til højre). halvår i projektperioden. partner opgøre de faktiske værdier af indikatoren ved at tælle antal nyudviklede metoder/teknologier for bæredygtig grøn byudvikling. NB: Der medtælles kun metoder/teknologier, som ifølge den kontraktansvarlige partner opfylder betingelserne om nyhedsværdi og potentiale til videre udbredelse, jf. indikatorens definition. Den endelige vurdering af de udviklede metoders/teknologiers nyhedsværdi og potentiale foretages ved projektafslutning af et ekspertudvalg, jf. indikatorens definition. Effekt-indikatoren 4B.4 hænger sammen med output-indikatoren 4B.2 ( Anslået årligt fald i energiforbrug ). Forskellen er, at outputindikatoren er baseret på opgørelser af de anslåede reduktioner, mens effekt-indikatoren afspejler de faktiske reduktioner i energiforbrug. Da effekterne normalt først indtræffer og kan måles efter projektperioden, vil de effekter, som projektet skal afrapportere, imidlertid i praksis også være forventede værdier, der skal opgøres på samme måde som output, jf. nedenfor. (forventede værdier) for effektindikatoren. 14

15 Indikator Indikatortype Måleenhed Definition Målemetode NB: Måltallet placeres 0-2 år efter projektperioden og sættes lig summen af de halvårlige måltal for output-indikator 4B.2 ovenfor. Måltallet skal altså være 0 (nul) i alle halvår i projektperioden. Eks.: Hvis måltallene for output-indikator 4B.2 er 0 (1. halvår af projektperioden), 0 (2. halvår), 30 (3. halvår) og 40 (4. halvår), så bliver måltallet for indikator 4B.4 lig =70 GJ 0-2 år efter projektafslutning. partner sætte de faktisk realiserede værdier af indikatoren til 0 (nul), svarende til måltallene. Ved projektafslutning skal den kontraktansvarlige partner give det bedst mulige estimat/skøn på effekterne 0-2 år efter projektafslutning. Det bedste estimat på effekterne vil normalt være summen af de faktisk realiserede halvårlige værdier for output-indikator 4B.2. Den eneste forskel er således, at effektværdien 4B.4 tidsmæssigt skal placeres 0-2 år efter projektperioden, mens outputværdierne er placeret i projektperioden og opgjort på halvår. 15