Betydningen af håb og motivation for den svært alkoholafhængige patients behandlingsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af håb og motivation for den svært alkoholafhængige patients behandlingsforløb"

Transkript

1 Betydningen af håb og motivation for den svært alkoholafhængige patients behandlingsforløb Bacheloropgave Navn: Sandra Brøndal Nielsen studienummer: Modul & klasse: Det forskudte Bachelorforløb efteråret 2013 Dato for aflevering: Uddannelse: Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Kirsten Christiansen Antal anslag: Opgaven må ikke anvendes internt i uddannelsen I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. august 2010, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. 19, stk. 1,2 og 6" Underskrift

2 Resumé Projektet tager udgangspunkt i svært alkoholafhængige patienters genindlæggelser i Psykiatrisk modtagelse, samt de konsekvenser dette må have. Igennem mit litteraturreview er det forsøgt at identificere hvilke forhold der medfører, samt sinker en recoveryorienteret behandlingsproces. Dette set i lyset af alkoholmisbrugets omfang, samt fysiske, psykiske og sociale faktorer. Fælles for empirien var, at patientens psykosociale forhold havde kraftig indvirkning på hvorledes patienten oplevede recidiv, havde succes med behandlingen. Med Travelbees forståelse af håb og håbløshed, Antonovskys begreb om oplevelse af sammenhæng, samt Hummelvolls sygepleje-patientfællesskab og forståelse af den recoveryorienterede process, blev det identificeret hvorledes dette havde indvirkning på patientens motivation og ønske om at komme ud af misbruget. Abstract This project is about the difficult alcohol abusing patients readmission in the Psyciatric Emergancy ward, and the consequences this can have. Through my litterary review I ve tried to identify surcumstances which intrails and slows a recoveryoriented treatmentprocess. This seen in the light of the severity of the alcohol abuse, and the physical, psycological and social factors. Common for the empiria was that the patients psycosocial relations had powerful impact on how the patient experienced relapse, or had succes with the treatment. With Travelbees understanding of hope and hoplessness, Antonovskys notion about sense of coherence and Hummelvolls nurse-patient community and understanding of the recoveryoriented process, was it identified how this had an impact on the patients motivation and desire to end their alcohol abuse. Side 2 af 35

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Behandling Strukturreformen og sundhedsydelserne Færre døgnpladser Stigmatisering og stigma At komme sig en recovery orienteret tilgang Afgrænsning Problemformulering Metode og teorivalg Etiske overvejelser Litteratursøgning og empiri Mit videnskabsteoretiske afsæt Teorivalg Analyse Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag...33 Side 3 af 35

4 1.0 Indledning I Danmark drikker 90 pct. af den samlede voksenbefolkningen alkohol (Knop, 2004). Vi mødes over alkoholen, socialiserer og fester med denne. Op mod danskere drikker mere end sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, har et skadeligt forbrug, og det antages at op mod danskere har et alkoholmisbrug (Lægehåndbogen, 2012). Alkoholisme associeres med kontroltab, en svag karakter og social deroute. Vi forbinder ofte alkoholikeren med manden på bænken, men alkoholisme må anses for at være en heterogen gruppering, som indebærer manden på bænken, såvel som bankdirektøren den selvstændige håndværker (MTV- Rapport, 2006). Der skelnes dog overordnet mellem to grupperinger: et let til moderat alkoholmisbrug samt at have et svært alkoholmisbrug (Ibid). Som Sygeplejerskestuderende på Psykiatrisk modtagelse Ballerup, oplevede jeg i høj grad genindlæggelser af patienter med svært alkoholmisbrug. Der foreligger ikke konkrete tal på hvor stort omfanget er af disse genindlæggelser. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2007 estimeres det dog, at 7636 adspurgte patienter ved indskrivning, havde 61 pct. af disse tidligere været i alkoholbehandling(sundhedsstyrelsen 2007). De alkoholafhængige patienter som jeg oplevede blev genindlagt, var alkoholmisbrugere uden netværk, ofte med suicidaltanker, og med et svært misbrug af alkohol. Denne gruppe patienter oplevede jeg som havende særdeles svært ved at bryde ud af gamle vaner, hvilket kunne underbygges af deres gentagende tilbagefald og afbrudte behandlingsforløb. Af den samlede gruppe alkoholafhængige patienter vil misbruget oftest være kombineret med en komorbiditet. Det estimeres at op mod 10 pct. af alkoholafhængige patienter lider af depression, flere lider af angst, og 10 pct. af gruppen lider af personlighedsforstyrrelse (MTV rapporten, 2006). Flere af disse patienter benytter derfor alkohol som selvmedicinering (PCK Rapport 2012). 1.1 Behandling Behandlingen til den samlede gruppe alkoholafhængige patienter kan opdeles i to faser: akut behandling og rehabiliterende behandling. Den akutte behandling består af afrusning, abstinens- og farmakologiskbehandling, samt planlægning af det videre forløb i samarbejde med patienten. I det rehabiliterende forløb fokuseres der på psykosociale, terapeutiske og farmakologiske indsatser (MTV rapporten, 2006). Side 4 af 35

5 Ved den akutte behandling bliver patienten typisk indlagt i Psykiatrisk modtagelse, hvor en abstinensbehandling bliver igangsat. Ligeledes vil en kortlægning diagnostik undersøgelse foretages med henblik på at udrede patientens psykosociale problematikker, så en misbrugsbehandling kan iværksættes (MTV Rapport, 2006). Den rehabiliterende behandling foregår via døgnbehandlingsinstitutioner, ambulante tilbud. Det ambulante tilbud varetages oftest af kommunerne, og her vil patienten typisk skulle møde i ambulatoriet til terapeutisk og farmakologisk behandling. Her kan patienten varetage et arbejde og opretholde en hverdag, alt imens han bliver behandlet. (Lægehåndbogen 2012). Patienter som har god gavn af denne behandling vil som oftest være patienter med et netværk, som har behov for professionel støtte til at komme sig (PCK Rapport, 2012). Kontakten til disse patienter er et samarbejde med patienten og deres netværk, hvor problemstillingen løses og patienten heraf bliver udskrevet. Disse patientforløb er almindeligvis uproblematiske og der forekommer sjældent recidiv (ibid). Ved døgnbehandling bliver patienten indlagt på en behandlingsinstitution, hvor der vil blive igangsat en intensivt terapeutisk og farmakologisk behandling. Her vil patienten ikke kunne varetage sit job på sidelinjen, idet forløbet ofte har en varighed på 8 12 uger (MTV Rapport, 2006). 1.2 Strukturreformen og sundhedsydelserne Hvor alkoholbehandlingen før blev varetaget af amter og stat, medførte strukturreformen i 2007 at alkoholbehandling overgik til regioner og kommuner. Strukturreformen blev i 2007 indført for at fastholde og videreudvikle en demokratisk styret offentlig sektor(kransik, 2011). Dette for at styrke fundamentet for et fortsat stærkt velfærdssamfund (Ibid). Overordnet set betød dette at de 14 amter blev omstruktureret til 5 regioner. Ligeledes medførte omstruktureringen at 271 kommuner blev reduceret til 98 kommuner(regioner.dk, 2010). Ydermere gjorde strukturreformen det tydeligt for kommuner, regioner og stat hvilke opgaver der skal ligge i de forskellige sektorer (Ibid). For de psykiatriske sundhedsydelser betød dette. Ansvaret for sundhedsvæsenet og den behandlende psykiatri overgik til regionerne. Ansvaret for sundhedsforebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning, socialpsykiatri, behandling og pleje af handicappet samt rehabiliteringsindsatser overgik til Kommunerne (Ibid). Side 5 af 35

6 Finansieringen af disse nye ydelser blev et statsligt bloktilskud på 8 % til regioner og kommuner (Krasnik, 2011). Ligeledes blev det fra statens side pålagt kommunerne at medfinansiere de sundhedsudgifter der ligger i regionerne, dvs. hospitalsindlæggelser mm. Dette sundhedsbidrag svarer til 20 % af udgifterne i regionerne (ibid). Ydermere medførte reformen at kommunerne også skulle finansiere de nyoprettede ansvarsområder igennem kommunalskatten, samt det ovennævnte bloktilskud (ibid). Ambulantbehandlingen blev derfor fra 2007 underlagt kommunalfinansiering og døgntilbuddene som oftest er privat ejet blev herfra finansieret af kommunerne, hvor retten til visitering derfor også ligger (www.sum.dk, 2013). Sundhedsstyrelsens tal fra 2010 viser at udgifterne for en ambulant behandling løb op i mod ca kr., hvor en døgnbehandling løb op i mod de kr. (www.kl.dk, 2013). 1.3 Færre døgnpladser I henhold til sundhedsstyrelsens MTV Rapport fra 2006, anbefales det at patienter med et svært misbrug, bliver sat i et døgnbehandlingstilbud, da disse patienter profiterer bedre på denne behandling. Hvor imod patienter med let til moderat misbrug har gavn af de ambulante tilbud(mtv Rapport, 2006). Dog sendes færre alkoholafhængige i døgnbehandling (KL.dk, 2013). I 2010 var døgnbehandlingsforløbene faldet med 36 pct.(ibid). I en artikel på internetsiden Presswire, fremlægges der tal fra sundhedsstyrelsen, der viser at op mod 60 pct. af alkoholmisbrugere der var i døgnbehandling gennemførte forløbet. De patienter der gennemførte et ambulant forløb var 19 pct. (presswire, 2012). Dette berører Henrik Rindom, misbrugsekspert og psykiatrisk overlæge på Hvidovre hospital i en kommentar i samme artikel. Han fortæller at, af de alkoholafhængige, er der 10 pct. med svært alkoholmisbrug, som ikke vil kunne klare sig uden den intensive behandling som døgnbehandlingerne kan tilbyde (KL.dk, 2013). Dette understøttes igen af MTV Rapportens anbefalinger for alkoholafhængige med svært misbrug. Ligeledes anfægter Henrik Rindom at dette fald i døgnbehandlingsforløbene kun kan skyldes kommunernes besparelser, og konsekvensen af dette er, at antallet af tilbagefald stiger (Presswire, 2012). Set i lyset af min oplevelse med svært alkoholafhængige, kan deres recidiv måske forklares ved dette. Ydermere oplevede jeg at disse patienter ofte blev offer for sygeplejerskernes magtesløshed. Gentagende indlæggelser medførte således en stigmatisering, hvor sygeplejerskerne var trættet i forsøget på at hjælpe og behandle disse patienter. Dette kunne medføre at disse ikke havde samme empatiske indlevelse, og derfor havde problemer med at afhjælpe patienten i dennes problematik. Side 6 af 35

7 1.4 Stigmatisering og stigma Ifølge Gyldendals ordbog, forklares ordet stigmatisering som værende en beskrivelse af social afvigelse, som anses for at være moralsk mindreværdig. At være stigmatiseret er derfor det mærke som det omliggende samfund kan vige uden om (Gyldendal, 2013). Dette mærke kaldes også for et stigma. Stigma benyttede man i antikkens Grækenland til at mærke og brænde mennesker, for at tydeliggøre deres moralske afvigende karakter. Eksempelvis slaver, forrædere kriminelle (Goffman, 2010). Nu til dags benyttes begrebet i en nogen anden form, men med samme negative klang og uden visuel afmærkning (Ibid). Ifølge Goffman (2010) har vi som samfund opstillet en måde hvorpå vi inddeler mennesker i kategorier. Heraf beslutter vi hvilke egenskaber og moralsk karakter som medlemmerne af sådanne kategorier indeholder. Vi tilegner dem et stigma (Goffman, 2010). Goffman skelner mellem 3 former for stigma. Kropslige vederstyggeligheder - Der giver sig til udtryk ved forskellige fysiske misdannelser. Slægtsbetinget stigma - Ved race, nation religion. Karaktermæssige fejl som viljesvaghed og uhæderlighed. Her slutter vi os egenskaber som eksempelvis viljesvaghed uhæderlighed. Disse på baggrund af deres historie og fortid. - Denne kategorisering kunne være: Psykisk sygdom, homoseksualitet, stofmisbrug, kriminalitet, suicidalforsøg og til sidst alkoholmisbrug (Ibid). Fælles for alle 3 former for stigma er, at disse afviger fra vores forventninger for det normale (ibid). Vi normale, indtager holdninger og handlinger over for den med et stigma. Vores underbevidste holdning om at den med et stigma ikke er et helt rigtigt menneske, medfører at vi udøver forskellige former for diskrimination, hvor vi utilsigtet begrænser deres udfoldelse (Ibid). Ligeledes mener Goffman at vi ubevidst rationaliserer en modvilje, hvor vi tilegner vedkommende, eksempelvis den genindlagte alkoholafhængige, en defekt og skyld for egen situation (ibid). Den alkoholafhængige patient skal således ikke blot overvinde sin egen lidelse og afhængighed, men også stå til ansvar og forsøge at overvinde de sociale konsekvenser og stigmatisering som foreligger ham (Hummelvoll, 2012). Side 7 af 35

8 1.5 At komme sig en recovery orienteret tilgang Overordnet set betyder ordet recovery, at genvinde sig selv komme sig over eventuelt sygdom (Hummelvoll, 2012). Inden for sundhedsvæsenet er ordet endvidere strækket ud til at have fokus på en reduktion af symptomer, og/ af funktionssvigt, der er forbundet med en lidelse. Ligeledes er recovery her forbundet med at skabe mulighed for at patienten kan genvinde personlige, sociale og ikke mindst arbejdsrelaterede ressourcer (ibid). Endvidere skal recovery processen ikke forstås som et fuldkomment mål, men nærmere som en gradvis proces, hvor der løbende kan opnås en større kontrol af symptomer, samt bedring af individets funktionsniveau (Eplov et al, 2010). Recovery kan således foregå over mange år, med en gradvis forøgelse af individets kontrol over eget liv, selvbestemmelse og inklusion i samfundet (ibid). Ydermere skelner Hummelvoll (2012) mellem tre overordnede anvendelser af begrebet. Recovery som en naturlig hændelse, hvor bedring opnås uden om behandlings interventioner. Dette sætter Hummelvoll i tråd med at have ressourcer og en modstandsdygtighed (resiliens) til at kunne komme sig (Hummelvoll, 2012). Recovery som følge af behandlingsinterventioner. Her skabes en bedring, som kan anskues klinisk. Færre symptomer samt hvorledes individet kan mestre sin hverdag (ibid). Recovery hvor der fortsat er symptomer og et funktionssvigt. På trods af omstændighederne næres der et håb og en ambition om at leve et meningsfyldt liv (ibid.) Recovery er således en begrebsliggørelse af en ønskelig proces, hvor omsorg for den anden, er en af de essentielle kærneværdier(ibid). At kunne sætte sig i den alkoholafhængiges sted, hvor alliancen bygger på en støttende og stimulerende relation, så denne kan mestre hverdagslivet, mestre sine valg, sit håb, sin frihed og autonomi, må ligeledes antages for at være et vigtigt element i recovery processen (ibid). Hummelvoll (2010) beskriver i bogen Helt - ikke stykkevis og delt, at mange sygeplejersker oplever at patienten kan have en manglende motivation samt evne til at kunne imødekomme, og deltage i behandlingsinterventionerne (Hummelvoll, 2012). Dette hænger godt i tråd med det oplevede i mit kliniske forløb på Psykiatrisk Modtagelse, hvor sygeplejerskerne oplevede en grad af modløshed over de genindlagte patienter. I henhold til Hummelvolls (2010) forståelse, kan patienterne således have en dem og os kultur. De har ikke selv brug for behandling, men det har derimod de andre (ibid). Side 8 af 35

9 I bogen At skabe en klient, problematiserer Järvinen & mik-meyer (2003) alkoholisme, som en institutionel identitet. Dette gøres ud fra tre menneskers personlige beretning om alkoholisme, hvor det fælles for dem alle skal findes i en benægtelsesdiskurs. Med dette menes, at de alle mere mindre benægter, at alkoholen er en styrende faktor i deres individuelle liv, og dermed, at de har en afhængighedsproblematik. Denne benægtelsesdiskurs gøres ligeledes tydelig, da parterne fralægger sig ansvaret for deres drukvaner afhængighed. Deres drikkevaner er heraf udløst af andre personer negative oplevelser, og ikke omvendt hvor alkoholen er grundpillen til de negative oplevelser (Järvinen & mik-meyer, 2003). Den recovery orienterede begrebsramme forsøger her ikke at ændre på denne opfattelse som der beskrives ovenfor. Hvis recovery skal forstås som en proces, hvor vi individuelt forsøger at komme os, må det at komme sig, også være ud fra den individuelle patients referenceramme (Hummelvoll, 2012). Bedring har derfor forskellig karakter ud fra hvem der spørges, og for at kunne tage ansvar og ejerskab af en sådan proces sygeplejeintervention, må det således være med inddragelse af patienten, og med selv samme patient som ekspert (ibid). Side 9 af 35

10 2.0 Afgrænsning Dette opstiller dermed en række udfordringer, for hvordan vi som sundhedsprofessionelle, afhjælper den alkoholafhængige patient. Med recovery processen forsøger man at møde patienten hvor denne befinder sig med håb og udsigt til et liv i bedring. Hvorledes man imødekommer patienternes behov for behandling og de anbefalinger, som ligger inden for området, må endvidere være en udfordring, da der umiddelbart ikke tilføres flere penge til dette område. Ligeledes må det være en nødvendighed for sygeplejersken at gøre sig det tydeligt, hvilke fordomme denne møder patienten med. Dette for at undgå at bibeholde patienten i et stigma. Indledningsvis tales der om en samlet gruppe patienter med alkoholmisbrug. Det er i denne opgave valgt at sætte fokus på de patienter jeg oplevede havde en lang række genindlæggelser de svære alkoholafhængige. Dette skal ses ud fra disse patienters manglende netværk og ressourcer, som må anses for at være en yderligere modstand mod at kunne komme sig mestre deres situation. Den sundhedsprofessionelle må derfor opbygge en positiv og tæt relation, hvor alkoholens betydning og omfang tydeliggøres. Ydermere er det vigtigt at der i relationsarbejdet opbygges et håb og en motivation hos patienten, på at en genindlæggelse ikke er en falliterklæring, men et skridt videre i den rigtige retning. Det må betragtes som en nødvendighed at sygeplejersken finder frem til hvordan man kan holde disse patienter i behandlingen, så de ikke afbryder denne i utide. 2.1 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken understøtte den svært alkoholafhængige patient i håbet så denne er motiveret til at mestre en rehabiliterende behandling. Og hvorledes kan sygeplejersken imødekomme anbefalingerne om døgnbehandlinger til patienter med svært alkoholmisbrug når området ikke umiddelbart tilføres flere penge? Side 10 af 35

11 3.0 Metode og teorivalg Dette Bachelorprojekt vil bestå af et systematisk litteraturreview, som kritisk vil vurdere og sammenfatte den tilgængelige viden på området. Den udvalgte litteratur vil udgøre dataindsamlingen og dermed opgavens empiriske grundlag. Ligeledes vil min søgeproces ske på baggrund af en systematisk tematisering hvor der vil bruges søgeord der giver mening i forhold til problemformuleringens kontekst. Heraf bliver min søgning specifik og mine resultater målrettede mod besvarelse af overstående problemformulering (Frederiksen og Beedholm 2013). Et systematisk litteraturreview består af følgende to faser Første analysefase - Litteraturen udvælges, og på baggrund af en kritisk vurdering findes frem til om denne matcher til opgaven. Anden analysefase - Bearbejdelse af det fundne materiale til besvarelse af min problemformulering (ibid). I første analysefase er det nødvendigt at vurdere, analysere og kritisk udvælge funden materiale ud fra den valgte teoretiske analyseramme. Denne har i litteratursøgningen gjort sig tydelig igennem mine inklusions og eksklusions kriterier. Ydermere er det valgt at bruge IMRAD som analyseredskab, til at fremhæve eksempelvis artiklernes pointer. Heraf vil udvælgelsesprocessen gøres tydeligere, da vurderingen vil fremhæve og sammenligne empiriens kvalitet og pointer med min teoretiske analyseramme (Lindahl og Juhl 2011). Ved anden analysefase vil formålet være at bearbejde den valgte empiri ud fra min problemformulering. Dette gøres ud fra min teoretiske analyseramme (Frederiksen og Beedholm 2013). Her vil der forsøges at analysere ud fra to teoretikers optik. Det er valgt da denne synes at kunne give et godt perspektiv på problemformulering og opgavens fokus. Ligeledes vil bearbejdningen af valgt empiri samles til en samlet præsentation. Dette igennem spørgsmål som problemformuleringen indeholder. Denne tematisering og bearbejdelse kaldes et narrativtreview (ibid). Side 11 af 35

12 Analysens videnskabs teoretiske afsæt vil være den hermeneutiske menings fortolkning, hvor der forsøges at fortolke ud fra den teoretiske forståelse. Heraf vil der forsøges at opnå en horisontsammensmeltning (Fredslund og Dahlager 2013). 3.1 Etiske overvejelser Da der i denne opgave er valgt at lave et litteraturstudie, og ikke at indsamle empiri hos og med patienten og sygeplejersken, vil de etiske overvejelser ikke henholdes til patientfølsomme oplysninger. Det vil derimod sikre mig, at det indsamlede materiale lever op til de krav og retningslinjer der gælder for sygeplejeforskningen (SNN, 2003). Sygeplejeforskningen bygger på de etiske retningslinjer som kommer til udtryk i FN s menneskerettighedserklæring og Helsinki deklarationen, som vejledes af 4 etiske principper Princippet om autonomi Princippet om at gøre godt Princippet om ikke at gøre skade Princippet om retfærdighed (ibid). Det fælles for alle 4 principper ligger i at hensynet for de deltagende ligger først dvs. det er de deltagendes ret at være anonyme, og at trække sig fra projektet når som helst, at vide hvad nytte har projektet, hensynet til den enkelte før samfundet, at forskningen ikke må gøre skade på de implicerede parter, samt forskerens pligt til at værne om svage grupper og drage omsorg for dem, sådan at disse ikke udnyttes af og i forskningen (SNN, 2003). Jeg har i mine etiske overvejelser som sygeplejestuderende overvejet hvorledes min indsamlede empiri er det nyeste inde for området, samt min empiris validitet. Heri ligger vigtigheden ved at stille sig kildekritisk over for den indsamlede empiri, og dennes mål og agenda. Eksempler kunne være at stå kritisk overfor eventuel bias, udgivelses år er artiklen stadig relevant er denne forældet (Juhl, C & Lindahl, M, 2011). 3.2 Litteratursøgning og empiri Min litteratursøgning er udformet som en systematisk litteratursøgning (Hørmann, 2013), hvor jeg igennem internationale databaser har søgt relevant forskning, som omhandler svær Side 12 af 35

13 alkoholafhængighed, behandlinger af dette, genindlæggelser samt motivation for behandling. Der er søgt i databaser i perioden september oktober søgeprotokollen er at finde i bilag 1. Af de samlede fundne forskningsartikler er det valgt at benytte 2, som vil blive beskrevet nedenfor. Ligeledes er det valgt at fremhæve en rapport fra Psykiatrisk center København som er fundet igennem en grå søgning. Det vil sigelitteratur som ikke følger det normale publikationsmønster (DTU, 2013). Artikel 1 Factors affecting the initiation of substance abuse treatment in managed care af constance Weisner, Jennifer Mertens, Tammy Tam og Charles Moore(2001). Lokaliseret i Society for the study of addiction to alcohol and other drugs, Carfax Publishing. Denne artikel er en standardiseret interviewundersøgelse fra Californien, USA, hvor det er forsøgt at belyse hvad der sker med de patienter der først siger ja til behandling af deres misbrug, men falder fra inden opstart under behandlingen. Der blev udtaget 2 informantgrupper, 1 gruppe med alkohol misbrug, og 1 gruppe med alkohol og stof misbrug. Den omhandler hvilken motivation, der er drivkraften for at kunne gennemføre et behandlingsforløb. Således giver den et indblik og en forståelse af hvad denne motivation er bygget af. I denne undersøgelse påvises det at patienter med arbejde og højere socioøkonomisk status, i langt højere grad gennemfører behandlingsforløbende, da der foreligger et pres om alkoholstop fra familie, arbejdsgiver mm. Disse er her motivationen til at gennemføre behandlingen. Ligeledes påvises det at patienten med lav socioøkonomisk status og manglende netværk i betydelig højere grad afbryder behandlingen før tid, slet ikke starter denne. Artikel 2 Alcohol attentional bias as a predictor of alcohol abusers treatment outcome af W. Miles Cox, Lee M. Hogan, Marc R. Kristian og Julian H. Race (2002). Universerty of Wales, Bangor, lokaliseret i Drug & Alcohol dependence, nr. 68, Peer-reviewed. Artiklen er et klinisk kontrolleret forsøg, hvor det er forsøgt at afdække alkoholafhængige patienters bias og hvad disse har af indflydelse på deres fortsatte drikkeri, og tidlig udskrivelse af misbrugsbehandling. Der blev udvalgt to grupper af forsøgspersoner, 1 eksperimenterende gruppe Side 13 af 35

14 som bestod af personer med alkohol misbrug, og 1 kontrolgruppe som bestod af personer uden et misbrug. Ydermere omhandler artiklen positive emotioner og kognitionspsykologi. Dette igennem en emotionel Stroop test. Mennesker der s har et hårdt liv - og hvor det ikke kun er alkoholen der er problemet er i en større risiko for ikke at gennemføre en behandling. Dette pga. manglende motivation, men også fordi jo mere ædru de blev, jo mere begyndte de at huske på alle de negative ting i deres liv. Artikel 3 Psykiatrisk modtagelse, psykiatrisk center københavn - en følge hjem ordning i region hovedstadens psykiatri af Vibe Haff Jørgensen og Kristina Schwartz Heuser(2012). Samt evaluering heraf af overlæge Joachim Knop. Rapporten er et resultat af et følg-hjem projekt, som havde som formål at afdække hvilke af de alkoholafhængige patienter, som har været indlagt mere end 2 gange inden for et år, der kunne have gavn af opfølgning i forbindelse med en udskrivelse og som ikke havde yderligere tilknytning til hospitalspsykiatrien. Inkluderede patienter, var patienter med Alkoholafhængighed, dels patienter med netværk og uden netværk Alkoholafhængighed og personlighedsforstyrrelser Patienter med langvarig misbrug og utilpasset adfærd, uden ambulant tilknytning og uden overskud til at komme ud af denne vanskelige situation og uden netværk. Erfaringer fra projektet viser at patienterne havde stor gavn af tilknytning til en sygeplejerske ved endt indlæggelse. Flere af patienterne der havde haft flere genindlæggelser, som ikke havde job, havde dårlig økonomi havde sparsomt netværk, fik støtte af sygeplejersken til at få ryddet op i disse problematikker. Dette medførte at patienterne havde overskuddet til at fokusere på deres alkoholmisbrug og behandling af dette. Ligeledes havde projektet som formål at sætte fokus på samarbejdet mellem den ambulante behandling og hospitals psykiatrien. Dette gav gode erfaringer, da der her kunne erfaringsudveksles og videreformidles patientforløb. Ligeledes medførte projektet, at patienterne oplevede at de ikke stod alene, og at gabet mellem den rehabiliterende behandling og hospitalspsykiatri blev fyldt ud. Side 14 af 35

15 3.3 Mit videnskabsteoretiske afsæt Forståelse og forforståelse er to essentielle begreber, som løber som en rød tråd igennem den filosofiske hermeneutik (Dahlager og Fredslund, 2012). Den filosofiske hermeneutik blev af Hans- Georg Gadamer opfattet af, at det forskende subjekt mig ikke kan adskilles fra det udforskede objekt min problemanalyse og opgave heraf. Mine fordomme forforståelse for emnet er således et aktivt element i forståelsen af fænomenet - min problemstilling og empiri (ibid). Forforståelse og fordomme Begrebet fordomme klinger negativt, og bevidner om en holdning til nogen noget, der er bygget på et lavt grundlag og som vi har svært ved at ændre trods fornuftige argumentationer her imod. Fordommes kontrast er fornuft (Dahlager og Fredslund, 2012). Hans Georg Gadamer tog imidlertid begrebet fordomme til nye højder, da han forstod begrebet som en før dom, en forforståelse af et fænomen. Han mente at man ved at have en før forståelse kunne nå frem til en forståelse tættere på det undersøgte. Dette ved at tydeliggøre denne før forståelse (ibid). Ifølge Gadamer er vores forforståelse altid tilstedeværende og en nødvendighed for at kunne forstå. Ligeledes anfægter Gadamer at den objektive videnskab er en utopi og man i forskningen ikke kan sætte sin forforståelse ud af spil (ibid). Han mener endvidere at vi skal forholde os til denne forforståelse, og bringe denne i spil, ved at udarbejde forskningsspørgsmål på baggrund af dette. Interessen for emnet og udarbejdelsen af de før forsknings relateret arbejdsopgaver bygger altså på min forforståelse (ibid). Konsekvensen af sådanne antagelser er, at vi hermed ikke længere kan skelne mellem objekt og subjekt. Forståelse og forforståelse i en forståelsesproces skal deraf anses for en processuel gensidighed, hvor den ene ikke eksisterer uden den anden (ibid). Denne forforståelse har sit ståsted i vores situation og historie, som omfatter vores sociokulturelle status, vores køn, udannelse og vores personlige historie (Dahlager og Fredsted, 2012). Situationen er således det ståsted vi har i en forståelseshandling altså udgangspunktet i forsøget på at forstå (Ibid). Hvor situationen er udgangspunktet, er denne forståelse vores ståsted fra hvor vi ser, og horisonten er rækkevidden for hvad vi ser. Situationen og forforståelsen er hermed tilsammen grundlaget for, hvordan vores horisont ser ud (Ibid). Side 15 af 35

16 Horisonten er heraf den rækkevidde vores forståelse rummer. Ved at have en snæver horisont, ses kun det der er lige for, hvor en bred horisont rummer det at kunne se ud over det der er lige for. Hermed ses det anskuet i en større sammenhæng (Dahlager og Fredsted, 2012). Forståelse skal heraf ses som mødet mellem to horisonter, hvor man sætter sig ind i den andens horisontielle forståelse altså i den andens sted. Dette kaldes en horisontsammensmeltning (ibid). I praksis vil dette betyde at jeg forsøger at forstå empirien ud fra dennes forståelse og horisont. Ved dette sammensmelter jeg min horisont med empiriens, og heraf opstår en større forståelse samt en horisont udvidelse fra min side (Fredslund og Dahlager, 2012). 3.4 Teorivalg Jeg vælger at benytte den amerikanske sygeplejerske og teoretiker Joyce Travelbee. Da hun i sin eksistentielle forståelse af mennesket, fokuserer på hvad et menneske er, dets betydning og hvad der sker med mennesker i sygeplejen. Dette er valgt på baggrund af min problemformulering, som fokuserer på hvorledes vi kan styrke patientens håb i en s umiddelbar håbløs situation. Travelbee (2010) beskriver håbet og dets oprindelse, og hvordan sygeplejersken kan forholde sig til dette. Hvilket må anses for at være nødvendigt at tydeliggøre, i forståelsen af patienten og dennes modtand (Travelbee, 2010). Foruden Travelbee(2010), anvendes den amerikanske sociolog Aaron Antonovsky og hans teori om oplevelse af sammenhæng. Denne omhandler hvorledes vi mestrer livsbegivenheder og stressore på baggrund af det levede liv. Begrebet oplevelse af sammenhæng har med tre underliggende delkomponenter meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed et salutogenetisk perspektiv. Her fokuseres der på sundhedsfremme frem for den mere traditionelle patogenetiske tankegang, som fokuserer på sygdommen. Dette vælges ligeledes på baggrund af problemfeltet, hvor der fokuseres på hvordan den alkoholafhængige patient kan mestre egen situation. Dette giver heraf et indblik i patientens ressourcer og dennes forståelse for egen situation (Antonovsky, 2000). Ligeledes arbejder både Travelbee (2010) og Antonovsky (2000)med begreber, der bygger på en eksistentiel forståelse for mennesket, som stemmer godt overens med den recovery orienterede proces. Som følge deraf, vil begge teorier underbygges af den norske psykiatriske sygeplejerske og professor Jan kåre Hummelvolls grundlæggende forståelse af recovery samt hans 9 hjørne stene (Hummelvoll, 2012). Side 16 af 35

17 Joyce Travelbee Håb og Håbløshed Ifølge Travelbee (2010) skal mennesket anses som værende uerstatteligt, et enestående individ og på samme tid et menneske lig et hvert andet menneske, hvor fælles for os alle er lidelse, tab og sygdom. Dog adskiller vi os fra hinanden igennem vores oplevelser af fænomener, da disse spejles i vores erfaringer og oplevelser. Fænomenerne er altså grundvilkåret idet, at leve. Vores oplevelse og opfattelse af disse fænomener står vi med alene, og vores levede liv og erfaringer medfører hvorledes vi forholder os til disse fænomener (Travelbee, 2010). Travelbees (2010) håbs begreb knytter sig ligeledes til de levede livserfaringer, hvor håb udspringer af et forhold mellem tillid og mistillid. Fra barnsben lærer vi tilliden, hvis omgivelserne er til stede for at dette kan lade sig gøre. Tillid er ifølge Travelbee en viden om at hjælpen kommer hvis behovet er der. Denne viden udspringer håbet af. Håbet om at der er hjælp at hente, hvis der er brug for den. Tillid og håb er således i et forhold, hvor det kræves at der stoles på, at dette kan lade sig gøre. Hvis menneskets erfaringer fortæller ham at hjælpen er at hente, må dette derfor skyldes tidligere erfaringer, hvor behovet for hjælp er blevet imødekommet. Håbet er altså derfor forventningen, som udspringer af personlige erfaringer (ibid). Håb er ligeledes tæt knyttet til en afhængighed af andre. Denne afhængighed kan for nogen være utrolig svær at forholde sig til. Dette mener Travelbee (2010) kan hænge sammen med, at man i vores kultur tendenserer til at mene at afhængighed er en byrde. Vi lever således med et ønske om at være uafhængige og når vores ressourcer ikke slår til og der er brug for hjælp udefra, vil vi være afhængige at denne hjælp kommer (ibid). Denne modstand kan ifølge Travelbee (2010) skyldes en manglende tillid til om hjælpen vil komme, et forsvar mod at blive afvist. Denne mistillid og håbløshed skyldes ligeledes de resultater af de levede erfaringer. Ifølge Travelbee fødes alle som håbefulde mennesker, hvordan vi derfra føler håbløshed skyldes altså et forhold hvor hjælpen ikke er kommet, i en situation hvor behovet har været der. En mistillid er hermed skabt og mennesket vil ikke kunne overskue hvilke muligheder og alternativer der ligger foran ham hende. Heraf vil mennesket ikke være i stand til at håbe på ændring af deres situation. Situationen synes håbløs (ibid). Håb er i Travelbees (2010) øjemed fremtidsorienteret og fordrer forandring. Ønsket om at ændre sin situation til noget bedre med de valg, der ligger foran en. Selvom en situation synes at have ringe Side 17 af 35

18 muligheder vil det, at tage en beslutning, der fordrer en anden forandring, medføre at mennesket vil opleve en styrkelse af deres autonomi. Der opnås en kontrol over egen situation. Ligeledes forbindes håb med mod, selvom frygten er til stede er mennesket i stand til at sætte sig ud over dette for at nå sit mål om forandring (Travelbee, 2010) Aaron Antonovsky Oplevelse af sammenhæng Som før nævnt er Antonovsky (2000) stor tilhænger af den salutogenetiske tankegang, hvor der fokuseres på sundhedsfremme frem for sygdommen den patogenetiske tankegang. Den salutogenetiske tankegang bygger ligeledes på hvorfor mennesker er sunde og hvordan de bibeholdes i denne sundhed. Antonovsky er af den mening at vi som mennesker altid er i et kontinuum mellem at være sund usund vi bevæger os mellem disse modpoler gennem hele livet. Således afviser den salutogenetiske tanke klassifikationen om mennesket er syg rask, og ser mennesket som værende i en konstant bevægelighed imellem polerne, der er resultatet af menneskets historik og oplevelse af sammenhæng OAS (Antonovsky, 2000). Ifølge Antonovsky (2000) er mennesket, som ligger mod den sunde pol på kontinuummet, et robust menneske som har været udsat for mange stressore og som har overvundet disse og kommet godt fra dette fysisk og psykisk. Disse mennesker vil ifølge Antonovsky hav en høj grad af OAS. At have en høj grad af OAS bevidner om at man besidder en høj grad af de 3 delkomponenter begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed (ibid). Begribelighed En høj grad af begribelighed består i hvorledes vi i mødet med stimuli, opfatter disse, i det indre ydre miljø, og oplever en kognitiv forståelse, der giver en sammenhæng og orden. Ligeledes vil der her være en forventning om at fremadkommende stimuli, vil have en hvis forståelighed. Ved traumatiske oplevelser som sygdom død, vil dette kunne sætte en i en større sammenhæng og gøres forståelig. Ved en lav grad af begribelighed vil disse stimuli virke kaotiske samt uforklarlige, og ikke kunne sættes i en større sammenhæng (Ibid). Håndterbarhed Består i hvorledes vi har ressourcer til rådighed, til at takle de stimuli som vi udsættes for. Her er der tale om to typer af ressourcer. Enten egne ressourcer, som medvirker til at opnå en kontrol udefra kommende ressourcer, som er en legitim person - en ægtefælde, ven, kollega en gud Side 18 af 35

19 som er i kontrol. Ved en høj grad af håndterbarhed vil vi ikke føle os som offer for forholdene, da dårlige ting forekommer livet og når disse så sker, vil vi være i stand til at håndtere omstændighederne og rykke os (Antonovsky, 2000). Meningsfuldhed Meningsfuldhed er motivationselementet i de tre komponenter i OAS. Her vil der være områder i vores liv, der har stor betydning og giver os følelsesmæssig og kognitiv mening. Dette giver en motivation til at kæmpe og engagere os i foranliggende udfordringer (ibid). Antonovsky (2000) mener at de tre komponenter; Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, er tre uadskillelige komponenter, som delvis og til sammen udgør vores eksistentielle erfaring. Dette er n læreproces som udgør, hvordan vi fremadrettet mestrer nye stressore læreprocesser. Herudover mener han at mennesket skal støttes, til på bedste vis, at mestre disse processer, så en højere grad af oplevelse af sammenhæng forekommer, og mennesket på sigt selv kan benytte de nye ressourcer i deres delkomponenter, til at mestre stressore som vil opstå fremadrettet (Ibid). Hummelvoll og sygepleje patientfællesskabet Jan Kåre Hummelvoll er psykiatrisk sygeplejerske og doktor i folkesundhedsvidenskab. Hans tilgang til sygeplejefaget er af fænomenologisk og eksistentiel karakter. Hvor patientens erfaringer med egen lidelse står først og er vigtigst i behandlingen (Hummelvoll, 2012). Ligeledes mener Hummelvoll (2012) at psykiatrisk sygepleje må bero sig på sygepleje patientfællesskabet. I dette fællesskab forsøges der at klarlægge patientens problemstillinger og årsagerne til at disse opstod og deres betydning for at bevæge sig fremad. For at finde nye måder at forholde sig til dem, for heraf i et samarbejde at vurdere resultaterne og deres nye vinkel (Ibid). Dette samarbejde gør hermed at sygeplejens praksis tager udgangspunkt i patientens perspektiv og mål (Ibid). Hummelvoll (2012) benytter endvidere argumentet for hvorfor han benytter begrebet sygepleje patient fællesskabet, og ikke forholdet som oftest er nævnt i sygepleje kontekst. Dette er bevidst valgt, da han er af den mening at fællesskabet er motiveret ud fra et eksistentielt grundsyn, hvor der lægges vægt på mødet mellem to mennesker frem for rollefordelingen. Dette på baggrund af at mødet mellem to mennesker fordrer mulighed for fælles oplevelser, hvor parterne er ligeværdige(ibid). Dette uden at se bort fra forholdet mellem den ene part søger at hjælpe og den anden er til for at hjælpe. Heraf forklarer Hummelvoll (2012) sygepleje patientfællesskabet som det terapeutiske forhold, som opstår ved patientens behov for hjælp og sygeplejerskens hjælpende funktion, hvor der opstår et arbejdsfællesskab, der har den hensigt hensigt at patienten opnår en Side 19 af 35

20 større selvindsigt og forståelse til at kunne mestre egen situation(hummelvoll, 2012). Ligeledes mener Hummelvoll (2012) at denne alliance kan blive betydningsfuld, da den kan råde bod på nogle af de følelser som patienterne sidder med. Dette kunne være isolation, ensomhed og hjælpeløshed. I sådan en relation og alliance mener Hummelvoll (2012), at sygeplejersken kan stå patienten bi, så disse ikke føler sig alene. Heraf opstår der ny energi til at komme igennem deres situation og nysgerrighed til at finde nye mestringsstrategier (Ibid). Dette sygepleje patientfællesskab, hviler på 9 hjørnestene som til sammen danner grundlaget for en god alliance. De 9 hjørne stene er; Ligeværdighed, Møde/nærvær, Selvagtelse/ Signifikans, mål, mening og værdiafklaring, ansvar og valg, skyld og soning, åbenhed og indsigt, konformitet versus oprør og håbet (Ibid). Side 20 af 35

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL

Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner. v/lis Ravn Ebbesen, KL Fremtidens alkoholbehandling I - broen mellem kommuner og regioner v/lis Ravn Ebbesen, KL Alkoholiker??? Michael Falch. Tjele Orelund Alkoholiker er man når man ikke kan overkomme dagliglivet uden alkohol

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

Nyorientering af psykiatrien

Nyorientering af psykiatrien Nyorientering af psykiatrien Ergoterapeuten har interviewet ergoterapeut og leder af ergo-fysgruppen, Agnethe Clemmensen, Psykiatrisk Afdeling Herning. Hun er sammen med psykiatrisk overlæge Lars Thorgaard

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Center for Alkoholbehandling (CfA) hører under, som er en af de tre søjler i Socialforvaltningen i. Socialforvaltningen

Læs mere

Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem

Mødet mellem sygeplejersken og patienten med et alkoholproblem Opgaveløser og studienummer: Dyhr, Kristina 3650 og Laustsen, Maria Krümmel 8532 Modul/Hold: Modul 14, Hold F09 Uddannelsesenhed: VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Opgavetype:

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling

Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Lænken den direkte vej til effektiv alkoholbehandling Alkoholbehandling, rådgivning, netværk Hvorfor vælge Lænken? Ingen ventetid behandlingen starter med det samme Direkte adgang til professionelt og

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Mental Sundhed. Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Mental Sundhed Set i et eksistentielt og salutogent perspektiv - Et resumé - Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering i Kultur & Læring,

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard

Psykiatriugen 2014. Birgitte Bjerregaard Psykiatriugen 2014 Birgitte Bjerregaard Præsentation Hvorfor arbejde med stemmer? Hvordan arbejde med stemmer? Lene Mike Spørgsmål Relationen. Eks Johns historie. Tale om det, som er vigtigt! Fra fejlfinding

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869

SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 2010/32869 SYGEPLEJEFAGLIG REFERENCERAMME for ÆLDREOMRÅDET 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 4 Formålet med referencerammen 4 Teoretisk referenceramme 6 Virginia Henderson 7 Kari Martinsen 10 Aaron Antonovsky 16 3 Forord

Læs mere

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014

Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Stigmatisering i sygeplejen

Stigmatisering i sygeplejen Opgaveskrivere: Katrine Hegelund, Sarah Nygaard Jensen og Anna Madsen Klingenberg Holdnummer: SSS10 Modul: 14 Opgaves art: Ekstern teoretisk prøve - Bachelorprojekt Afleveringsmåned/år: 01/2014 Samlet

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Status på døgnbehandling 2013

Status på døgnbehandling 2013 Status på døgnbehandling 2013 Centerleder Per Nielsen, ph.d. aut. psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Ringgården - Kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling Alkoholbehandling:

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere