Årsplan for natur/teknologi 2. klasse
|
|
- Gabriel Schmidt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Årsplan for natur/teknologi 2. klasse Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Masseeksperiment 2015 Smag dig frem Individuelt og forsøg i grupper Efterårsferie uge 42 Bruduge uge 39 Naturfagsfestival 2015 Den vilde verden Tværfagligt med dansk Hvor er solen om natten? Makkerarbejde og i grupper Indskoling uge Det tredje øje, med Individuelt og i grupper Juleferie uge 52 og 53 ulandskalenderen i Nepal Tværfagligt med dansk 1-6 Hvordan lever børn i Kina? Individuelt og i grupper Aktivitetsuge uge Hvordan er vejret? Forsøg i grupper Vinterferie uge 7 Bruduge uge Dyr Individuelt samt makkerlæsning Tværfagligt med dansk med 1. klasse Hvordan virker det? Individuelt og i grupper Påskeferie uge 12 og 13 Indskoling uge 18 og 19 Pinseferie uge 20 I natur/teknologi beskæftiger eleverne sig med deres omverden og kommer i kontakt med både natur, teknologi, mennesker og miljø samt sammenhænge mellem disse områder. Faget har fire kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation, som også findes i udskolingens naturfag. I natur/teknologi skal elevernes egne oplevelser, undersøgelser og erfaringer prioriteres og indgå i en tydelig kontekst og i relation til omverdenen. Den praktiske og undersøgende undervisning, der ofte foregår uden for klasselokalet har en fremtrædende plads i arbejdet med elevernes læring i natur/teknologi. Naturfagsundervisningen indledes i børnehaveklassen og fortsætter med fokus på de naturfaglige kompetencer gennem hele skoleforløbet med det brede natur/teknologi til og med 6. klassetrin til de i overbygningens naturfag biologi, fysik/kemi og geografi Jeg vil tage aktuelle emner op, og lave spring i årsplanen, hvis jeg støder på noget nyt og spændende, samt hvis vejrforholdene ikke er optimale. Nina Panek Gjettermann, juli
2 Luft og vand 2. klasse Periode Uge Eleverne kender til at nogle ting kan flyde og synke. Metoder Eleverne får nogle erfaringer med luft og vand. Eleverne lærer at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Eleverne lærer noget om: Hvor vores drikkevand kommer fra Hvad vi bruger vand til i hverdagen Hvor vores drikkevand kommer fra Hvad der sker med vand fra toiletter Hvornår vand koger og fryser Hvad det vil sige, at vand fordamper Hvorfor tunge ting kan flyde Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr Eleven har viden om enkle undersøgelses Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Eleven har viden om vands tilstandsformer Eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen Eleven har viden om ressourcer fra hverdagen Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer Eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater Eleven kan mundtlige og skriftligt anvende enkle fagord og begreber Eleven har viden om enkle fagord og begreber Klassesamtale om elevernes erfaringer med luft og vand. Gruppearbejde med forsøg. Formidling af forsøg til resten af klassen. Natek 1-2 B udpluk at kopisiderne Puls elevbog side samt udvalgte kopisider. Når eleverne har erfaringer med luft og vand. Når eleverne lærer at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Når eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr Når eleven har viden om enkle undersøgelses Når eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Når eleven har viden om vands tilstandsformer Når eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen Når eleven har viden om ressourcer fra hverdagen Når eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer Når eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater Når eleven kan mundtlige og skriftligt anvende enkle fagord og begreber Når eleven har viden om enkle fagord og begreber 2
3 Hvad vil vi Om eleverne har fået nogle erfaringer med luft og vand. Om eleverne har lært at opfatte en portion luft som en genstand med en række egenskaber. Om eleverne ved hvordan de kan spare på vandet. Om de ved hvornår vand bliver til is. Om eleverne kan forklare hvad vanddamp er Om eleverne ved om papir, træ og sten synker Om eleverne ved hvad der sker, når man kommer salt i vand Om eleverne ved hvad der sker med vand, der siver ned i jorden Hvad har jeg lært? Kopiark 35 3
4 Masseeksperiment klasse Periode Uge Eleverne ved at de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis de ikke får noget frisk luft. Det gennemgående formål med Masseeksperimentet fra år til årer, at naturvidenskaben bliver vedkommende for eleverne. De er selv med til at udføre forskningen, og de kan relatere det til deres egen hverdag. Eleverne får et indblik i, hvad naturvidenskab kan bruges til, hvordan en forsker arbejder og forskellig naturvidenskabelige. Det er ikke bare et forsøg for forsøgets skyld, men en virkelig undersøgelse, hvor eleverne er med til at frembringe helt nye forskningsresultater, der kan forandre deres egen verden. I dette års Masseeksperiment skal vi undersøge om vi kan lide koriander og myseost. Og hvordan vi har det med mad, der smager bittert? Masseeksperiment 2015 skal gøre os klogere på, hvordan vores madvarer og præferencer hænger sammen med vores sanseapparat. Eleverne skal teste, hvor godt de kan lide en række fødevarer og vil få indsigt i de individuelle forskelle, der er mellem, hvad de kan lide at spise. Materialet lægger desuden op til at arbejde med genetik, menneskets sanser, smag og fødevarer Forsøgskit og til eksperimentet kommer i uge 36. Hvad vil vi Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny viden og samtidig give os selv ny viden. Være med i et forskningsprojekt, som kan give danske forskere ny vide og samtidig give os selv ny viden. Bagefter vil vi kunne sammenligne vores undersøgelser med andre og senere hen vil vi se på forskernes konklusion af forskningsresultaterne. 4
5 Hvor er solen om natten? 2. klasse Periode Uge Eleverne kender til årstiderne fra sidste år. Eleverne lærer noget om: Det vi kan se på himlen Månen og Solen Hvorfor det bliver nat og dag Hvorfor vi har årstider Om den længste og den korteste dag på året Om årstider i Danmark og andre steder på Jorden Eleven kan illustrere vejr og årstider Eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Eleven kan fortælle om sammenhænge mellem Sol, døgn og årstider Eleven har viden om karakteristika ved årstider i Danmark Eleven kan skelne mellem virkelighed og model Opstart med hvad kan man se på himlen om dagen og om natten, hvorfor er det ikke dag på hele Jorden samtidig, hvorfor er månen nogen gange helt rund og andre gange kun halvrund, hvorfor har vi forskellige årstider? Hvor stor er solen? Månespil Årstidsspil Puls elevbog side samt udvalgte kopiark. Hvad vil vi Når eleven kan illustrere vejr og årstider Når eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Når eleven kan fortælle om sammenhænge mellem Sol, døgn og årstider Når eleven har viden om karakteristika ved årstider i Danmark Når eleven kan skelne mellem virkelighed og model Om eleverne kan svare på: Hvorfor er Solen vigtig for Jorden? Hvorfor ser Solen stor ud? Hvorfor kan vi se Månen om natten? Hvad betyder jævndøgn? Hvorfor har vi forskellige årstider? Hvorfor har alle lande ikke sommer på samme tidspunkt af året? Lav et spil. Kopiark 55. Hvad har du lært? Kopiark 56 5
6 Det tredje øje, med ulandskalenderen i Nepal 2. klasse Periode Uge Vi arbejdede med ulandskalenderen sidse år, så eleverne kender til konceptet Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål Opstart med klassens viden om Nepal og hvad de kender til årets ulandskalender. Vi vil tage udgangspunkt i elevbogen Det tredje øje, som er det tematiske omdrejningspunkt i hele undervisningsmaterialet. Det er en spændende fortælling af Kim Langer, som fortæller om to migrantbørn fra Nepals isolerede bjergegne i det vestlige Himalaya. De har været tætte venner, siden de var små. Nu er pigen Sita flyttet til Kathmandu for at gå i skole, mens drengen Namduk er blevet tilbage i bjergene. Vi hører om hvordan det er at være barn i et af verdens fattigste lande. Kim Langer har rejst i Nepal i flere omgange og har et indgående kendskab til landet og kulturen. Vi kommer til at se film fra Nepal og læse om landet i elevuniverset. Vi vil samtidigt arbejde med emnet i dansk, hvor de skal lave små fotohistorier, og synge Per Vers seje Nepal-rap Hvad vil vi Når eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Når eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Når eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Når eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Når Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål Eleverne små fotohistorier. 6
7 Hvordan lever børn i Kina? 2. klasse Periode Uge 1-6 Eleverne kender til Kina fra fjernsynet. Hvad vil vi Eleverne lærer noget om: Hvor Kina ligger Kinas forskellige landskaber Lai, som er en kinesisk dreng fra storbyen Ming, som er en kinesisk pige fra en landsby Den kinesiske mur Den kinesiske drage Eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Eleven har viden om signaturer på kort Opstart med klassens viden om Kina. Hvor ligger Kina, hvordan mon der ser ud, hvordan er det at gå i skole i Kina, hvad er et atlas og hvad kan det bruges til? Atlasopgaver med Kina. Forsøg med temperaturen i ørken og skov. Finde forskellige ting om Kina i bøger og på internettet. Hvad er made in China? Puls elevbog side 4-11 samt udvalgte kopisider. Bøger om Kina Evt. besøg af en der har været/kommer fra Kina. Når eleven kan sammenligne egne levevilkår med andres Når eleven har viden om levevilkår forskellige steder i verden Når eleven kan fortælle om dyre- og planteliv andre steder på jorden Når eleven har viden om signaturer på kort Om eleverne kan svare på: Hvad hedder Kinas hovedstad? Hvorfor har mange kinesiske børn ingen søskende? Hvordan lever børn på landet og i byen? Hvad er Den Kinesiske Mur? Hvad betyder made in China? Om eleverne kan beskrive de forskellige landskaber, der er i Kina. Postkort fra Kina. Kopiark 8 og Hvad har du lært? Kopiark 9. 7
8 Hvordan er Vejret? 2. klasse Periode Uge 8-17 vinterferie uge 10, bruduge uge 10 påskeferie uge 12 og 13 Eleverne kender til vejrudsigter og nogle vejrbegreber Metoder Eleverne lærer noget om: Årstidernes vejr At måle temperatur Forskellige skyer, og hvad de fortæller om vejret Hvad nedbør er Hvad vind er, og om vindens styrke Hvordan du kan lave en vejrudsigt Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og om karakteristika ved lys Eleven kan illustrere vejr og årstider Eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstår Eleven har viden om enkle undersøgelses Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og om karakteristika ved lys Eleven kan illustrere vejr og årstider Eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstår Eleven har viden om enkle undersøgelses Vi starter i plenum med en snak om dagens vejr. Eleverne skal gå ud og iagttage dagens vejr, lave temperatur og vindmåling og slutte af med at lave en simpel vejrrapport. Forskellige opgaver med måneder og årstider. Undersøge temperaturen forskellige steder på skolen. Arbejde med de forskellige skynavne. Lave huskespil med skyer. Bygge forskellige slags regnmålere og vindmålere. Puls elevbog side samt kopisider. Når eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Når eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og om karakteristika ved lys Når eleven kan illustrere vejr og årstider Når eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Når eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstår Når eleven har viden om enkle undersøgelses Når eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Når eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og om karakteristika ved lys Når eleven kan illustrere vejr og årstider Når eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør Når eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstår Når eleven har viden om enkle undersøgelses 8
9 Hvad vil vi Om eleven kan svare på: Hvad kalder man temperaturer under O grader? Hvad kan lammeskyer være tegn på? Hvordan dannes der hagl i skyerne Hvad fortæller en vejrudsigt noget om? Eleven kan nævne forskellige slags nedbør Hvad har jeg lært? Kopiark 21 Dyr 2. klasse Periode Uge indskoling uge 18 og 19 pinse uge 20 Eleverne kender til flere dyr fra deres hverdag. Hvad vil vi Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber Eleven har viden om enkle fagord og begreber Eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål Klassesamtale om hvad er relevant når man skal undersøge og beskrive et dyr. Bøger og kopimappen om dyr i indskolingen. Små fagbøger fra Centralbiblioteket Makkerarbejde og individuelt. Børnenes små fagbøger bliver læst op som makkerlæsning i 1. klasse Når eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber Når eleven har viden om enkle fagord og begreber Når eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst Når eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål Eleverne læser deres små bøger op som makkerlæsning i 1. klasse. 9
10 Hvordan virker det? 2. klasse Periode Uge Eleverne har tidligere arbejdet med elektricitet i Børnehaveklassen og 1. klasse Eleverne lærer noget om: Hvor elektrisk strøm kommer fra Hvad elektrisk strøm kan købe igennem Kredsløb med elektrisk strøm Hvordan du får en pære til at lyse Hvordan lys og vind bliver til elektrisk strøm Hvilke farver Solens lys består af Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Eleven har viden om karakteristika ved lys Eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen Eleven har viden om ressourcer fra hverdagen Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer Eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater Eleven kan med skitser og billeder beskrive genstande fra hverdagen Eleven har viden om afbildninger af genstande Eleven kan undersøge hvordan enkle mekanismer fra hverdagen fungerer Eleven har viden om enkle mekanismer Eleverne skal lære noget om, hvor strømmen kommer fra, noget om anvendelse af strøm og noget om kredsløb. Gennem forsøg og eksperimenter lærer eleverne at farverne findes i lyset. Uden lys er der ingen farver. Puls elevbog side samt kopisider Materialer fra Elmuseet. Solceller og prismer Når eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen Når eleven har viden om karakteristika ved lys Når eleven kan fortælle om ressourcer fra hverdagen Når eleven har viden om ressourcer fra hverdagen Når eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer Når eleven har viden om enkle måder at beskrive resultater Når eleven kan med skitser og billeder beskrive genstande fra hverdagen Når eleven har viden om afbildninger af genstande Når eleven kan undersøge hvordan enkle mekanismer fra hverdagen fungerer Når eleven har viden om enkle mekanismer 10
11 Hvad vil vi Om eleverne kan svare på: Hvor kommer den elektriske strøm fra? Hvad kan et batteri? Hvordan får du en pære til at lyse? Hvad kan den elektriske strøm løbe igennem? Hvad kan en solcelle? Hvad bruger vi vindmøller til? Hvilke farver er der i Solens lys? Hvilken forskel er der på hvidt og sort? El-quiz. Kopiark 47 og Hvad har du lært? Kopiark 48 11
Årsplan for natur/teknik 2. klasse
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2014-15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper 39-40 Masseeksperiment 2014 Individuelt og forsøg i grupper Indeklima.
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-37 Hvor bor du? Individuelt og forsøg i 38-39 Masseeksperiment 2014 Indeklima. Naturfagsfestival 2014 Vejen til
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 2. klasse 2011-12
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2011-12 Uge Forløb/ emner Organisering 33-36 Se det spire og gro afsluttes Materialebegrebet Individuelt, gruppearbejde og ekskursion til stranden. 37-38 Hvor meget uv-stråling
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13
Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering 32-36 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde Tværfagligt med matematik. 37-41 Genstande og egenskaber Makkerarbejde 43-47 Hvor
Læs mereÅrsplan for natur/teknologi 3. klasse
Årsplan for natur/teknologi 3. klasse 2015-16 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Hvad kan en sten fortælle? Gruppearbejde med forsøg I forbindelse med hyttetur til Klippen vil vi se på istidens
Læs mereÅrsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse
Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne
Læs mereUge Tema/Emne Formål Aktiviteter 33-35 - Den levende verden s. 8-13 - Om sanserne
Årsplan for Natur/Teknik 3.klasse 2016/17 http://www.emu.dk/omraade/gsk-l%c3%a6rer/ffm/naturteknologi Materialer Der vil her blive arbejdet med følgende undervisningsmaterialer: Grundbog for 3.klasse -
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14
Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen
Læs mereEfter 6. klassetrin. Eleven kan designe under søgelser på baggrund af begyndende hypotese dannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Natur/Teknoli Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse under søgelser på baggrund af egne andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger
Læs mereÅrsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2012/13.
Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2012/13. Vi tager udgangspunkt i Fælles Mål og hvad undervisningsministeriet påpeger som værende formålet med faget N/T: Formålet med undervisningen i natur/teknik
Læs mereEleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad
Natur/teknoli Fagformål for faget natur/teknoli Eleverne skal i faget natur/teknoli udvikle kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1
Uge 29: Nørd Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1 HIPPY HippHopp uge_29_guidevejl_nørd.indd 1 06/07/10 10.42 Denne vejledning er et supplement
Læs mereUndervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Læs mereÅrsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereEleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
Læs mereIndskolingens klimalæseplan 2010
Indskolingens klimalæseplan 2010 Aktiviteter for arbejdet med grøn hverdag: Opbygge rutiner i hverdagen, der varetager børnenes opmærksomhed ift. miljøbevidsthed vi sortere affald i klassen. Undervisning
Læs mereÅrsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016
Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereForløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin
Hvorfor har vi valgt dette emne? Forløb om svineproduktion og globalisering. 7. klassetrin Vores valg af emne er faldet på svinekød, produktionen bag samt globalisering heraf. Vi finder det relevant, da
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereÅrsfagplan for fysik/kemi 8. klasse
Årsfagplan for 8. klasse Uge Emne Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Aktiviteter 34 35 Fysik og kemi overalt 36 Lejrskole Eleven kan indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 6. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34 38 Vor smukke jord Klasseundervisning, grupper, ekskursion til Robbedale og Arnager. 39 Masseeksperiment 2012 Fuldkorn
Læs mereSøren Bredmose Simonsen & Peter Jepsen. Sæbebobler. Serien Få tjek på... udgives i et samarbejde mellem Alinea og Experimentarium
Søren Bredmose Simonsen & Peter Jepsen Sæbebobler Serien Få tjek på... udgives i et samarbejde mellem Alinea og Experimentarium Indhold Generelt...3 Vejledning til de enkelte kapitler Boblevand og redskaber,
Læs mereNatur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11
Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Planter og små dyr omkring skolen 37-40 Masseeksperiment 2011 Hvor meget uv-stråling kan din hud tåle? Gruppearbejde
Læs mereÅrsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16
Årsplan for faget Natur/Teknologi i 5. kasse, 2015/16 Eleverne i 5. klasse skal derfor arbejde med følgende årsplan: Uge Faglige mål/tema 34-39 her med temaet: Det danske landskab 40-42 her med temaet:
Læs mereÅrsplan i N/T for 0. 1. Og 2. Klasse 2016/2017
Årsplan i N/T for 0. 1. Og 2. Klasse 2016/2017 Arbejdet foregår hovedsageligt med udgangspunkt i den nære omverden. Undervisningen koncentreres om børnene selv, deres interesser og deres hverdag. Sansning,
Læs mereEleven sorterer smådyrene efter visuelle karakteristika som farve eller størrelse. Eleven sorterer smådyrene efter antal ben og levested.
Vandhullet med Den Talende Bog Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Naturfaglige undersøgelser Eleven kan sortere og klassificere om naturfaglige
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14
Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad
Læs merePrøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige
Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige Bemærk: Dette er et prøveeksemplar. De spørgeskemaer, børnehaven skal udlevere til børnene, skal udskrives i Børnemiljøtermometeret
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen
Læs mereNatur/teknologi 6. kl
Natur/teknologi 6. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål undersøgelse undersøgelser (f) undersøgelsesdesign (v) Specifikke naturfaglige mål Færdigheds- og
Læs mereDen nære omverden Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler
Læs mereLyn og torden. Præsentation: Niveau: 7.-9. klasse. Varighed: 6 lektioner
Lyn og torden Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Lyn og torden er et tværfagligt forløb i fysik/kemi og geografi. Forløbet omhandler dannelsen af tordenvejr med lyn, lynnedslag
Læs mere0. klasse på Zahles: 0. klasse 2015-2016
0. klasse på Zahles: 0. klasse 2015-2016 Informationsmøde om 0. klasse 2016/17 er den 5/11 kl. 19.30 N. Zahles Gymnasieskole er en privat gymnasieskole, der har et sammenhængende forløb fra 0. klasse til
Læs mereFortællinger. International. Sundhed. X-perimentariet. kost og motion. Linjefag. Ikast Vestre Skole
X-perimentariet Fortællinger Sundhed kost og motion International Linjefag Ikast Vestre Skole Så skal der vælges linjefag Lærerne på Ikast Vestre Skole er hermed klar til at præsentere jer for skolens
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mere2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S. 117-120. En baby dreng. Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15. Budskabet: Vi kan hjælpe andre.
2 KONG 4,8-17; PROFETER OG KONGER, S. 117-120. En baby dreng Huskevers: Vær gode mod hinanden. 1 TESS 5,15 Budskabet: Vi kan hjælpe andre. Aron kan godt lide at lege med babyen. Se babyens lille hånd.
Læs mereNatur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2016 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Det danske landskab Klasseundervisning, gruppearbejde og ekskursion til Galløkken og 39 Masseeksperiment 2012
Læs mereNatur/teknologi Fælles Mål
Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering
Læs mere2.A UNDERVISNINGSPLAN NATUR/TEKNOLOGI
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget i klassen I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i.
Læs mereUndervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Læs mereÅrsplan for natur/teknik 3. klasse 2012/13
Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. Bruduge i uge 39 40-47 Vandet omkring os. Forsøg
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereHVOR KOMMER MADEN FRA?
ø æ ø å å HVOR KOMMER MADEN FRA? Hvor kommer de madvarer egentlig fra, som vi spiser hver dag, og hvordan ser de ud, før de bliver til mad? Det ser vi nærmere på i dette forløb. Efter en quiz, hvor eleverne
Læs mereUndervisningsplan for natur/teknik
Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI 1. KLASSE
Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til natur/teknologi i 1. Klasse I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever
Læs mereNatur/teknologi 3. kl
Natur/teknologi 3. kl Uge Kompetenceområder og - mål Generelle naturfaglige mål Færdigheds- og vidensmål Naturfaglig undersøgelse Eleven kan sortere og klassificere (f) naturfaglige kriterier for sortering
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereÅrsplan N/T 2. klasse 16/17
Periode Forløb Færdigheds- og vidensområde Mål Evaluering Materialer Eleven kan udføre enkle undersøgelser med brug af enkelt udstyr. Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur. Uge 32
Læs mereNATUR/TEKNOLOGI - 2. KLASSE
Lærer: Line Lund Forord til faget i klassen I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Læs mereFælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Oplæg april2016 Maj-Britt Berndtsson, lærer og cand.pæd.kemi Pædagogisk konsulent for naturfag, Center for Undervisningsmidler UCC Links til prøvebekendtgørelse
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereÅrsplan for skoleåret 2018/19
Årsplan for skoleåret 2018/19 Natur/Teknologi i 1. klasse Lærer: Anna Jensen Denne årsplan er sidst revideret d. 6/8 Generelt Timerne fordeler således; 2 * 45 min Undervisningen i Natur/Teknologi vil blive
Læs mereFRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING
1 FRA TIS TIL ØL LÆRERVEJLEDNING visnings r e d n u løb ende fs kreds o Suppler t s l æ v le om k materia 8. og 9. klasse til 2 LÆRER- VEJLEDNING Materialet Fra tis til øl beer cycling kan anvendes som
Læs mereDe største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner.
Å r s p l a n 2 0 1 5 De største kendte Galakser indeholder Millioner af små stjerner. Kære Forældre. Hermed den nye årsplan for de fælles aktiviteter der vil være i løbet af året 2015 i Galaksen. Årsplanen
Læs merePTSD Undervisningsmateriale til indskolingen
PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om PTSD. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som du finder
Læs mereNye veje for skolens ældste elever. Motivation Engagement Læring
Nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Linjeklasser Frederiks Skole Skoleåret 2014-2015 SCIENCELINJEN Linjen er for dig der synes, naturvidenskab er spændende. der har lyst til
Læs mereDansk Matematik Billedkunst Idræt
Årsplan for gruppe 1 (2013-2014) Uger Emne, aktiviteter. Udeskole. Trinmål: Fag der indgår. http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/faelles- Maal/Klassevis Uge 33+34+35 Introduktion. Vi
Læs mereSorteringsmaskinen. Hej med dig!
Sorteringsmaskinen Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom!
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natek 2011-2012
Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark Udarbejdet 2014 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal opleve sig som en del af de fællesskaber, vi har. De skal anerkendes
Læs mereBilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.
Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014. Anna er 14 år, går på Virupskolen i Hjortshøj, og bor i Hjortshøj. Intervieweren i dette interview er angivet med
Læs mereBilag 4: Transskription af interview med Ida
Bilag 4: Transskription af interview med Ida Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet i grove træk handler om, anonymitet, og at Ida til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål hun
Læs mereÆldste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: Pædagogiske mål:
Ældste børn i børnehaven: Krop og bevægelse: - Barnet føler glæde og velvære ved at bruge sin krop. - Barnet udvikler kropsbevidsthed. - Barnet udvikler sin grov- og finmotorik. - Barnet selv klarer af
Læs mereKORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)
GØRE/RØRE KORT Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs merePå jagt efter historiske spor i. Den Fynske Landsby. 3.- 4.årgang
På jagt efter historiske spor i Den Fynske Landsby 3.- 4.årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud på samme måde, som mange landsbyer gjorde på Fyn i 1800-tallet. Her
Læs mereÅrsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019
Årsplan i natur/teknologi i 5-6. Klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/sites/default/files/natur_teknologi%20-%20januar%202016.pdf Undersøgelse Eleven kan gennemføre
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mereÅrsplan for 6.klasse i natur/teknik 2013/2014 Jenar Mahmoud
Årsplan for 6.klasse i natur/teknik 2013/2014 Jenar Mahmoud Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt
Læs mereIndhold: Rammefaktorer
Indhold: Rammefaktorer o Dette emne om sæbebobler i en 4. klasse er planlagt med udgangs punkt i den didaktiske relationsmodel. Under emnet kommer eleverne bl.a. omkring begreber som fordampning, luftfugtighed,
Læs mereSKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og
TORSTORP SKOLE SKOLESTART 2 For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og fortrolighed med at gå i skole, er det vigtigt at vide, hvad barnet har brug for af færdigheder og forudsætninger
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereVejret Lærervejledning og opgaver 5.-6. klasse
Vejret Introduktion De to af delemnerne til vejret - Luftfugtighed og Nedbør skal laves på skolen. Luftfugtighed fordi opgaverne kræver en fryser i nærheden for at kunne laves. Nedbør skal laves på skolen,
Læs mereDET ØDE LAND Varighed ca. ½ time Kan spilles på alle klassetrin
DET ØDE LAND Varighed ca. ½ time Kan spilles på alle klassetrin SYNOPSIS er en gruppedynamisk øvelse med fokus på samarbejde. Spillet tager afsæt i et skibbrud, hvor spillerne er de overlevende. De skal
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs mereDer er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og
Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og senere barnets læse-og skrivefærdigheder. Faktorer der
Læs mereKonfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33
Konfirmand- og forældreaften 27. februar 2014, Hurup kirke Mattæus 14, 22 33 Genezaret sø er ikke større, end at man i klart dagslys kan se til land, ligegyldigt hvor man er på søen. Rundt om søen er der
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereBÆREDYGTIGHEDSPUSLESPIL
Med spuslespillet er der mulighed for, at eleverne på en sjov måde får kendskab til, hvad bæredygtighed betyder. Der kan fx arbejdes med opgaven: Hvordan bliver vores skole mere bæredygtig? Spillet kan
Læs mereForslag til pædagogiske læreplaner
Forslag til pædagogiske læreplaner Tema 1 Barnets alsidige udvikling Overordnede mål At tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereSprog og læsning 2016
Sprog og læsning 2016 I Ørsted Børneby er målet at leve op til den kommunale handleplan for læsning, som sigter mod, at 90 % børnene skal være sikre læsere. Den sproglige udvikling er en vigtig del af
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereHvad kan børn få ud af at opleve forkyndelse på en sommerlejr? Hvordan kan forkyndelsen blive stærkere af at hænge sammen med et sommerlejrtema?
Hvad vil I gøre, hvis ingen vil stå for forkyndelsen? Hvad kan børn få ud af at opleve forkyndelse på en sommerlejr? Kan I inddrage børn i tilblivelsen af forkyndelsen? Hvordan i alverden kan børn lære
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereÅrsplan engelsk 1. klasse 2016/17
Årsplan engelsk 1. klasse 2016/17 Hovedvægten i engelskundervisningen lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Undervisningen tilrettelægges således
Læs mereOverbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret
Overbliksrapport Spørgeskemaer Termometeret Rapportstatus Dagtilbuddets navn Hjerm Dagtilbud... undersøgelser i rapporten 2... Undersøgelsernes navne,... Resultater er opdelt på Køn... Resultater er sammenlignet
Læs merePrivat foto. Et undervisningsforløb om erindringer
Privat foto Et undervisningsforløb om erindringer MIT DANMARK Et projekt, der sætter ord og billeder på vores mangfoldighed. Projektet er et danskfagligt forløb med inddragelse af forskellige medier. (udskoling)
Læs mereBILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret
BILAGSRAPPORT Esbjerg Realskole Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen. Rapporten viser elevernes gennemsnitlige
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereNatur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur og teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle
Læs mere