HVOR KOMMER MADEN FRA?

Transkript

1

2 ø æ ø å

3 å

4 HVOR KOMMER MADEN FRA? Hvor kommer de madvarer egentlig fra, som vi spiser hver dag, og hvordan ser de ud, før de bliver til mad? Det ser vi nærmere på i dette forløb. Efter en quiz, hvor eleverne gennem bevægelse gætter, hvad forskellige madvarer er lavet af, går vi en tur rundt til marker og stalde i Pederstrup og ser på dyr og afgrøder og taler om, hvilke produkter vi får fra dem. Vi slutter af med at lave og smage på vores eget smør.. Vide at alle madvarer kommer fra dyr eller planter Sætte almindelige madvarer i forbindelse med de dyr og planter de er lavet af Vide hvordan udvalgte landbrugsdyr og afgrøder ser ud Fremstille et produkt i fællesskab med andre. Fælles Mål, som forløbet fokuserer på Børnehaveklassen Krop og bevægelse, Det sunde valg: Eleven kan sammensætte et sundt måltid. Natur/teknologi (2.kl) Undersøgelse, Organismer: Eleven har viden om dyr, planter og svampe Perspektivering, teknologi og ressourcer: Eleven har viden om ressourcer fra hverdagen Perspektivering i Naturfag: Eleven kan relatere viden fra natur/ teknologi til sig selv og det nære område. Eleven har viden om natur og teknologi i det nære. Mad og råvare Årstidens råvare Landbrugsdyr Forbered eleverne på turens indhold. Tal om børnenes livret og hvad den er lavet af. Husk tøj, der passer til vejret, og fodtøj der kan tåle regn og mudder. Lad børnene se, hvor mange forskellige planter og dyr der indgår i deres madpakke. Find frem til en plante eller dyr der indgår i børnenes livret. Tegn eller skriv om råvaren og fortæl for klassen. Indskoling 0.-2.klasse. Natur og teknologi. Januar-november. Pederstrup, indendørs og udendørs. kl ved kastanjetræet i Pederstrup (Pederstrupvej 53). Varighed ca. 2 timer. Book forløbet på

5 KRIBLE KRABLE Vi går på jagt efter insekter og smådyr og studerer dem med lup og bestemmelsesnøgler. Eleverne arbejder sammen i Små grupper og vælger sammen et dyr, som de bliver eksperter i. Undervejs kan vi tale om dyregrupper, føde, forvandling og andre relevante emner, og der bliver også plads til bevægelse og leg. Indskoling 0.-2.klasse. Natur og teknologi. April-oktober. Pederstrup, udendørs (mulighed for at spise frokost under tag, hvis det regner). Vide at smådyrinddeles i forskellige dyregrupper (insekter, edderkopper, orme m.fl.) med forskellige kendetegn. Vide mere om et enkelt dyr og kunne fortælle om det. Kunne håndtere små dyr hensynsfuldt. Fælles Mål, som forløbet fokuserer på Børnehaveklassen Naturfaglige fænomener, Dyr og planter: Eleven kan genkende dyr og planter i nærområdet, Eleven har viden om inddeling af dyr og planter i grupper. Natur/teknologi (2.kl) Undersøgelser, Organismer: Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur. Modellering, Organismer: Eleven har viden om organismers opbygning. Kommunikation, Formidling: Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer. Kommunikation, Ordkendskab: Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle ord og begreber. Tværgående områder Sprog: naturfaglige fagord, mundtlig formidling af faglig viden. Håndtering af levende dyr Dyregrupper Rovdyr, planteædere, nedbryder Forbered eleverne på turens indhold Tal om hvilke dyr vi mon kan finde, og hvordan man behandler levende dyr forsigtigt og hensynsfuldt. Det er en fordel hvis eleverne har kendskab til dyregrupper i forvejen. Hæng de dyrepas/billeder som børnene har lavet op i klassen og tal videre om dyregrupper, antal ben, føde m.m. Lav en lille historie, sang eller skuespil om gruppernes dyr, hvor I inddrager det eleverne ved om dyret. kl ved kastanjetræet i Pederstrup (Pederstrupvej 53). Varighed ca. 2 timer. Book forløbet på

6 LIVET I VANDHULLET Vi fanger smådyr i vandhullet, prøver at sætte navne på dem og taler om deres levevis. Eleverne arbejder sammen i små grupper, og hver gruppe vælger et dyr, som de fortæller resten af klassen om. Undervejs kan vi komme ind på dyregrupper, ånding, forvandling eller andre emner. Kunne bruge en fangstsigte til at fange smådyr i vand Håndtere levende smådyr hensynsfuldt Fortælle om navn og levevis for enkelte smådyr i vandhullet Kende til inddeling af dyr i dyregrupper (insekter, krebsdyr etc.) Fælles Mål, som forløbet fokuserer på Børnehaveklassen Naturfaglige fænomener, Dyr og planter: Eleven kan genkende dyr og planter i nærområdet, Eleven har viden om inddeling af dyr og planter i grupper Naturfaglige fænomener, Bæredygtighed: Eleven kan tage hensyn til naturen ved at tilpasse sin adfærd og leg, Eleven har viden om hensigtsmæssig adfærd i naturen Kommunikation, Ordkendskab: Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber, Eleven har viden om enkle fagord og begreber. Tværgående områder Sprog: naturfaglige fagord, mundtlig formidling af faglig viden. Håndtering af levende dyr Dyregrupper Forvandling Ånding Forbered eleverne på turens indhold Tal om hvilke dyr vi mon kan finde, og hvordan man behandler levende dyr forsigtigt og hensynsfuldt. Det er en fordel hvis eleverne har kendskab til dyregrupper i forvejen. Indskoling klasse. Natur og teknologi. April-oktober. Pederstrup, udendørs kl ved kastanjetræet i Pederstrup (Pederstrupvej 53). Varighed ca. 2 timer. Book forløbet på Natur/teknologi (2.kl) Undersøgelse, Organismer: Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur, Eleven har viden om dyr, planter og svampe. Kommunikation, Formidling: Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer. Lad eleverne tegne det dyr de har fortalt klassen om ved vandhullet og hæng tegningerne op i klassen. Lav en lille historie, sang eller skuespil om gruppernes dyr, hvor I inddrager det eleverne ved om dyret.

7

8 SKOLEDAG 1916 Skolen er i evig forandring i takt med det omgivne samfund. Så hvordan var det egentlig at gå i skole før i tiden? Burde vi have mere disciplin og anskuelsesundervisning i skolen i dag? Eller skal vi ønske os langt væk fra spanskrør og udenadslære? Gennem rollespil prøver eleverne en skoledag som den var for 100 år siden. Iført autentisk tøj møder de en striks lærer ved kateteret i den gamle skolestue og gårdvagten i skolegården. Forløbet sætter fokus på relationen mellem fortid og nutid i fagene idræt og historie. Forløbet konkret Eleverne prøver på egen krop, hvordan en skoledag foregik for 100 år siden. Klassen har frikvarter med gamle lege, og fag som dansk, regning og kristendomskundskab. Inden rollespillet sætter vi gennem samtale rammen for forløbet. Vi arbejder med et let fokus på kontinuitet og brud gennem elevernes relation til egen hverdag. Eleven har viden om det at gå i skole for 100 år siden. Eleven har viden om barndommen og dens vilkår for 100 år siden. Eleven kan læse trykte gotiske bogstaver. Eleven kan lege gamle lege. Eleven kan reflektere over forskelle og ligheder mellem dengang og nu. Skolehistorie Historisk scenarie Idrætshistorie Bevægelse Samarbejde Rollespil Fælles Mål i fokus for faget historie. Færdighedsmål Eleven kan sammenligne tidligere tiders familie, slægt og fællesskaber med eget liv Eleven kan opnå viden gennem historiske scenarier Vidensmål Eleven har viden om fællesskaber før og nu Eleven har viden om historiske scenarier Fælles Mål i fokus for faget idræt. Færdighedsmål Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab Eleven kan organisere nye og gamle idrætslege Vidensmål Eleven har viden har viden om tabeog vinderelaktioner Eleven har viden om nye og gamle idrætslege Eleverne skal kunne salmevers og bibelcitater inden de deltager i forløbet; ved booking fremsendes de konkrete lektier. Mellemtrin klasse Idræt og historie Januar-juni og august-november I skolestuen på Ballerup Museum, Pederstrupvej 51-53, 2750 Ballerup. Forløbet vare 2 1/2 time. Starttidspunkt aftales ved booking. Forløbet kan indpasses i historieundervisningens arbejde med kronologi, sammenhæng og fællesskaber, herunder arbejdet med familieforhold. I idræt kan forløbet passende indarbejdes i arbejdet med idrætskultur og historiske lege. Efter besøget kan I samtale om og teste i praksis, hvorvidt dele af den historiske undervisning er anvendelig i dag. I kan selv iscenesætte en skoledag fra 1976 og sammenligne med 1916 og I kan lege de historiske lege i idræt og frikvarteret, ligesom I passende kan supplere med andre historiske lege fra andre perioder.

9 VINTERFUGLE Eleverne lærer nogle af de almindelige fugle i vinterlandskabet og på foderbrættet at kende gennem historier, aktiviteter og leg. Vi taler også om fjerdragtens opbygning og hvad der skal til for at overleve vinteren. Til sidst laver eleverne foderkogler med fedt og frø, som kan tages med hjem. Kunne genkende og navngive udvalgte fugle i det danske vinterlandskab Kende til fjers opbygning funktion Kende til fugle (og andre dyrs) basale behov for overlevelse Fælles Mål, som forløbet fokuserer på Børnehaveklassen Eleven har viden om årets rytme i Danmark Natur/teknologi (2.kl) Perspektivering, Årstider (2.kl): Eleven kan fortælle om ændringer i naturen knyttet til årstider, Eleven har viden om årstiderne i Danmark Perspektivering i naturfag (2.kl): Eleven kan relatere viden fra natur/teknologi til sig selv og det nære område, Eleven har viden om natur og teknologi i det nære Vinter Overlevelse Fuglenes navne, udseende og føde Fjer Forbered eleverne på turens indhold tal om hvilke fugle børnene kender og hvordan de mon klarer sig om vinteren. Det er oplagt at kombinere turen med et foderbræt ved skolen, hvor eleverne efterfølgende selv kan fodre (evt. med de foderkogler de laver her), og holde øje med, hvilke fugle der besøger jer. Indskoling klasse. Natur og teknologi. November, januar og februar. Skolestuen på Ballerup museum og udendørs husk praktisk påklædning kl ved kastanjetræet i Pederstrup (Pederstrupvej 53). Varighed ca. 2 timer. Book forløbet på Tværgående områder Sprog: naturfaglige fagord