Mod nye horisonter. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod nye horisonter. Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd"

Transkript

1 Mod nye horisonter Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Nr årgang juni 2004

2 Indhold Tillidsmandsmøde Årets tillidsmandsmøde præsenterede en række nye tiltag i et gedigent tempo, herunder hovedbestyrelsens handlingsplaner, TAT s nye hjemmeside og det nye layout for medlemsbladet. Formanden skriver 8 Nye udfordringer kræver nye tiltag. Formanden skriver om de tiltag i TAT der skal medvirke til at medlemmerne fastholder deres markedsværdi i en omskiftelig verden. Søgang i det danske kystog søredningsberedskab En miljøkatastrofe lurer forude. Alligevel har politikerne ikke taget fat på den grundlæggende ansvarsfordeling omkring kyst- og søredningstjenesten i Danmark. 14 Arbejdsmiljøreformen 16 Regeringen har iværksat en arbejdsmiljøreform, der blandt andet betyder at arbejdsmiljøuddannelsen kan gennemføres over nettet. Kritiske røster mener dog, at reformen mangler en ordentlig incitamentsstruktur. Brunchmøde 25 Journalist Morten Løkkegaard om tidspres og at samle trådene. Afholdes 22. september Læs mere om TAT en DK ISSN Forskningsfond sikrer penge 10 STATE-nyt 12 Arbejdsmiljøreform 16 Læsehjørnet 20 Prisopgave 22 Frivillig forsikring giver tillæg 23 Seniorafdelingen 24 Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Niels Hemmingsens Gade DK 1153 København K Telf.: Fax: web: Næste nummer udkommer september 2004 Forsidefoto: TargAd Webnyt 26 2

3 Leder Af Lars B. Eriksen, Formand Fremtiden er her om lidt, og fremtiden bliver hurtigt fortid. Det er vilkårene i et samfund, der er hoppet på det digitale lyntog. I fagbevægelsen vil det sætte nye normer for den servicering, der kan og skal ydes til medlemmerne. Vi bliver i arbejdslivet uafhængig af tid og sted, og behovet for svar eller vejledning opstår ikke kun indenfor de kendte åbningstider. TAT vil med den nye hjemmeside udvikle et medie, hvor vi dels bliver i stand til at honorere medlemmernes informationskrav, dels får skabt et digitalt rum, hvor der skabes plads til interaktion og involvering. Kort sagt vil vi få en mere direkte kontakt med det enkelte medlem og dermed få en demokratiseringsgevinst. Individualisering og de mange forskellig artede behov hos vores medlemsgrupper kan med den nye digitale satsning få et helt nyt udtryk. Digitale fora hvor grupper, foreninger og klubber kan debattere internt i lukkede kredsløb vil opkvalificere det faglige arbejde rundt på arbejdspladserne og forhåbentligt blive et vigtigt redskab for tillidsfolkene. Disse debat- og info-rum vil ikke bare være til glæde for arbejdspladser med stor geografisk spredning, men også for arbejdspladser i samme hus vil den lige linie til medlemmerne være af stor betydning. Tænk at kunne lave en hurtig høring af medlemmerne, inden man sætter sig til forhandling i samarbejdsudvalgene! Afstemninger om aktuelle temaer vil give vigtige politiske signaler, når der skal træffes beslutninger eller udarbejdes mere overordnede fagpolitiske retningslinier. Man får herigennem mulighed for løbende at udøve sin indflydelse som medlem og ikke kun en gang om året. Samtidig med etablering af den nye hjemmeside vil der ske en tæt sammenkædning mellem hjemmesiden og vores blad TAT en. Der vil endvidere på hjemmesiden være mulighed for, at fravælge bladet leveret pr. post, idet det fremover forefindes digitalt på hjemmesiden. Det skal i den forbindelse nævnes, at portostøtten er bortfaldet som følge af en regeringsbeslutning, hvorved udgiften til udsendelse af bladet er fordoblet. Der vil blive udviklet to portaler under TAT, der kan rumme dels overenskomstgrupper, dels lederne. Denne differentiering vil skærpe fokus på de enkelte grupper og underbygge vores dagsorden med»medlemmet i centrum«. Debatten om brug af og arbejdsgiverens ønske om over- vågning vil med vore nye informationskanaler blive helt anderledes, idet medlemmerne her får mulighed for at»tale sammen«udenfor arbejdsgiverens system. Det digitale lederakademi vil indramme den igangsatte fagpolitiske modernisering og forøge ledernes indsigt i de digitale værktøjer. Tanken er at skabe netværk på tværs af de kendte sektorer, således, at erfaringer fra det statslige, kommunale og private arbejdsmarked kan samles i en højere enhed. Det er et utrolig spændende projekt, der rækker vidt ikke bare i vores egen lille del af Europa, men ønskes tænkt ud i det globale arbejdsmarked. Vi har valgt ikke at sætte os mellem to stole, men tager skridtet fuldt ud. Jeg og hovedbestyrelsen glæder os til, at udvikle en digital fagforening i tæt elektronisk dialog med medlemmerne. 3

4 Tillidsmandsmøde 2004»Årets tillidsmandsmøde var ikke kun spændende og inspirerende. Det var også direkte udbytterigt for TAT s arbejde med fremtidige visioner og værdier. I et gedigent tempo blev en række nye tiltag lanceret, herunder hovedbestyrelsens handlingsplaner, TAT s nye hjemmeside og det nye layout for medlemsbladet«tat s tillidsmandsmøde 2004 blev, hvad de ydre rammer angår, afviklet efter den gode recept, same procedure as every year, nemlig på kursuscentret i Gilleleje. Mødets indhold var selvfølgelig også bygget op som i tidligere år, men selvfølgelig med nye oplægsholdere og nye emner på dagsordenen, hvor, et for os alle meget vigtigt punkt, TAT s fremtid kom til at fylde godt. Det startede allerede ved velkomsten, hvor Lars Bonde umiddelbart gik over til en præsentation af hovedbestyrelsens nye handlingsprogram, efterfulgt af indlæg herom fra hver af de HB-medlemmer, der er ansvarlige for et eller flere underpunkter i programmet. For nærmere belysning af HB s handlingsprogram mv henvises til TAT s nye hjemmeside og forskellige indlæg herom i TAT en. Fra salen blev under dette punkt efterlyst en rubrik i TAT en, hvor relevant litteratur blev omtalt. HB lovede at være opmærksom herpå, men gjorde også opmærksom på, at mange af TAT ens artikler var baseret på relevant litteratur i fagpresse m.m. Efter frokost første dag kom direktør Asger Aamund, NeuroSearch, og fortalte om en erhvervsleders syn på fagforeningers funktion og fremtid, herunder, hvilke krav, der skal stilles til fremtidens medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Asger Aamunds indlæg, gav anledning til adskillige lattersalver blandt tilhørerne, men også til eftertænksomhed og overvejelse for alle tilstedeværende. Asger Aamund mente, at der også i fremtiden ville være god 4

5 Af Erwin Keincke brug for fagforeninger, men pegede på, at medlemsgrundlaget, personerne, havde ændret sig. Det moderne menneske ville gerne være en del af et fællesskab, på job og i fagforening, men ville nok først og fremmest være kaptajn på sit eget liv. Aamund pegede på, at fagforeningerne var nødt til at være opmærksomme på denne ændring i arbejdstagerens holdning. Efter Aamunds opfattelse ville fagforeningernes opgave, ude i virksomhederne, i fremtiden være, kort formuleret; vision, inspiration, provokation og problemløsning. Aamund ville egentlig stille samme krav til en fagforening som til en erhvervsleder; Kompromisløs kvalitet, globalt perspektiv og evindelig innovation. Aamund konkluderede sit indlæg ved at sige, at fagforeningerne skulle kæmpe for mindstelønnen, være en forsikring for trykhed (løn, sygdom mm) og for efteruddannelse. Det er vigtigt, at arbejdstagerne dygtiggøres og at lønomkostningen bliver så lille en del af virksomhedernes samlede omkostninger som muligt, såfremt arbejdspladserne skal bevares herhjemme. Måske fordi Aamund viste, at tilhørerne kom fra den offentlige sektor var noget af det sidste han sagde, at en forudsætning for demokrati er en velfungerende offentlig sektor, - og den danske offentlige sektor har udviklet sig godt i de sidste år. Efter en kaffepause og indkvartering causerede journalist Trine Gregorius til det var tid til omklædning inden aftenens middag og sociale samvær. Rimeligt friske efter onsdagens indtryk, startede direktør og konsulent Georg Ørskov med at fortælle om en lang række af de problemer, vi alle kommer ud for i en organisation. Ørskovs standardsvar var, at det ligger i ledelsen (som også var titlen på hans indlæg) for hvor skulle det ellers ligge? Umiddelbart kunne man få det indtryk, at indlægget måske var lidt fejlplaceret, da ingen af de tilstedeværende vel var placeret i top-ledelser, men det fremgik af Ørskovs mange gode eksempler, at ledelse nok skulle forstås i meget bred forstand. Alle i en organisation har ansvar for ikke at sige til, hvis der opstår problemer af den ene eller anden art. Skulle en enkelt have været lidt træt dagen derpå forsvandt denne træthed utvivlsomt under foredraget, der blev krydret med talrige anekdoter og kvikke bemærkninger. Tillidsmandsmødets sidste gæst var Christine Antorini, der som emne havde fået Fagforeningers funktion, fremtid og overlevelsesmuligheder, hvad der vel må siges at være meget relevant for TAT. Antorini præsenterede sig som Vært på deadline, tidl. politiker og embedsmand og fortalte derefter, at hun havde forberedt sig på opgaven ved at studere 5

6 TAT s visionspapir, som Lars netop havde præsenteret ved tillidsmandsmødets start. af Jeg er tjenestemand du slipper aldrig af med mig! TAT bør gøre det attraktivt at være tillidsmand. Mål medlemmernes tilfredshed og lær! Hun støttede sit indlæg til en række overheadplancher (er tilsendt deltagerne, hvor de nok kan lånes) og hun lagde ikke skjul på, at hun i sit indlæg ville komme med en række provokerende bemærkninger, der skulle have til formål at få TAT s ledelse og medlemmer, til at overveje og gennemtænke situationen grundigt. En af plancherne gik ud fra Identitetsbevægelser kristelig fagforening, ledernes hovedorganisation og Antorini spurgte så, om man kunne tænke sig en kreativ fagforening, en danskernes fagforening, en grøn fagforening eller en muslimsk fagforening. Hun begrundede spørgsmålet i et citat fra TAT s visionspapir; Det vi vil og det vi vil gøre , hvor det hedder: TAT er ikke nogen FAGforening, alene af den grund at medlemmerne ikke udøver samme FAG. Vi vil opfattes som en FAGforening, men vi har ikke nogen fælles faglig identitet at bygge denne opfattelse på. Antorini kom med nogle ting, TAT burde være opmærksom på i sin markedsføring: Hvad har TAT at byde på i forhold til andre organisationer? Identitetspolitiken er ekstrem vigtig smagen af god samvittighed. Undgå gejl mulige medlemmer er kvalitetsbevidste. Hvorved adskiller TAT sig fra konkurrenten job og Liv? Ingen af dem tilbyder en identitet. Sluttelig slog Antorini to ting fast: Tillidsmandsuddannelse er vigtig, det er også en lederuddannelse. TAT bør gøre det attraktivt at være tillidsmand. Mål medlemmernes tilfredshed og lær! Christine Antorinis indlæg kvitteredes med et langt og varmt bifald, ligesom Lars i sin tak bemærkede, at der havde været meget stof til eftertanke for HB. Antorinis næste overheadplance var så: HVAD ER I SÅ? efterfulgt 6

7 Foreningsmedelelser Meddelelser fra Sekretariatet Arbejdsdirektoratets feriekontor har i brev til TAT en af 11. maj 2004 meddelt, at der nu er flere muligheder for at få udbetalt forældede feriepenge i perioden fra den 1. maj til den 30. september Muligheden for udbetaling af uhævede feriepenge har virkning for ferie, som er optjent efter den 31. januar Hvad går reglerne ud på? Reglerne går kort fortalt ud på, at feriepenge, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, nu kan udbetales efter ferieårets afslutning i 4 situationer: Hvis beløbet højst udgør kr. efter fradrag af skat m.v., skal beløbet udbetales automatisk af arbejdsgiver, FerieKonto eller feriekortadministrator til lønmodtageren ved ferieårets udløb under visse betingelser. Hvis beløbet er mindre end kr. efter fradrag af skat m.v., kan lønmodtageren senest den 30. september efter ferieårets udløb søge om at få beløbet udbetalt, hvis beløbet vedrører ferie, som er afholdt i ferieåret i et ansættelsesforhold. Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra den 5. ferieuge, kan lønmodtageren senest den 30. september efter ferieårets udløb søge om at få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse. Hvis beløbet vedrører ferie, som stammer fra et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved ferieårets udløb, kan lønmodtageren senest den 30. september efter ferieårets udløb søge om at få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse. Vigtigt, at kendskabet til de nye regler udbredes For at sikre, at flest mulige lønmodtagere får udbetalt de uhævede feriepenge i overensstemmelse med de nye regler, er det vigtigt, at kendskabet til de nye regler udbredes mest muligt. Hvor kan man hente mere information om de nye regler? Man kan læse om de nye regler på Arbejdsdirektoratets hjemmeside på adressen eller direkte på Samme sted kan man også finde de nye regler og den ansøgningsblanket, lønmodtagerne skal udfylde, hvis de vil have udbetalt feriepenge efter de regler, der kræver ansøgning. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til feriekontoret i Arbejdsdirektoratet på telefon mandag-fredag kl , fredag dog kun til kl. 14. TAT s sekretariat tilføjer, at medlemmer, der er gået på pension eller er overgået til rådighedsløn i forbindelse med deres fratræden har modtaget en afregning til FerieKonto af den på fratrædelsestidspunktet tilgodehavende ferie. Se efter I jeres gemmer om i måtte have et sådant Feriekort liggende. Så er det bare om at komme op på den kommunale forvaltning og få attesteret feriekortet og indsendt det til FerieKonto. FTF-A s tilbud om Lønsikring i tilfælde af ledighed Andetsteds i dette nummer orienterer vi om det nye medlemstilbud fra FTF s arbejdsløshedskasse (FTF-A) der kaldes Lønsikring. Det er en forsikring, der giver mulighed for at supplere arbejdsløshedsdagpengene i forbindelse med ledighed. Du kan Lønsikre dig op til 85% af den løn (eksl. arbejdsmarkedsbidrag) som man havde forud for ledigheden. Du skal være opmærksom på, at du ikke kan tegne forsikringen, når du er blevet afskediget. I tilfælde af, at du er afskediget med rådighedsløn kommer forsikringen først til udbetaling efter at rådighedslønsperioden er udløbet. Får du udbetalt en løbende egenpension sker der modregning i udbetalingen. Det betyder, at den arbejdsløshedsunderstøttelse og den egenpension, du får udbetalt modregnes i forsikringsydelsen. 7

8 Formanden skriver... The Big Bang Teorien om jordens tilblivelse The Big Bang - har nu fået en politisk parallel. Regeringen har nu spillet ud med sit forslag til en struktur for fremtidens offentlige sektor, der medfører en kraftig centralisering i to overordnede niveauer en statslig og en kommunal sektor og med en»service«del i midten til at drive sygehusene. Det er et forslag der nu skal gennem den politiske vridemaskine, og der vil nok ske nogle få ændringer, men hovedlinierne er tegnet. Det bliver en struktur med større kommuner og nedlæggelse af amterne. Hvad der sker, og hvordan vi sikrer medlemmerne rimelige vilkår ved denne flytning af arbejdspladser, bliver den helt store opgave for fagbevægelsen. Herudover må vi nok sande, at der vil blive hænder ledige på det administrative område, dels på grund af nedlæggelse af amterne, dels via den øgede grad af privatisering, som vi formentlig vil se på det sociale- og sundhedsmæssige område. Kommuner med et indbyggertal på eller flere, taler mere til de private udbydere, fordi de nuværende små enheder volumenmæssigt har været en hæmsko for den privatisering, der har stået højt på regeringens dagsorden. Med udgangspunkt i ovennævnte privatiseringsproblematik har TAT taget kontakt til dels CO II og dels PFA for at få etableret en frivillig helbredsforsikring. Det er tanken, at den skal drives udfra samme koncept som vores»frivillige gruppeliv«, en ordning mange har været glade for at kunne tegne til en rimelig pris. Tanken med en helbredsforsikring er, at man kan komme hurtigt i behandling både her og i udlandet, og derved have mulighed for at komme hurtigt tilbage til hverdagen og jobbet. Grundlæggende skulle sådanne tiltag ikke være nødvendig i et solidarisk samfund med lige ret for alle, men med den udvikling vi oplever i samfundet, må vi bruge solidariteten til at give mulighed for en prismæssig fornuftig forsikringsordning. DIGITALE TILTAG TAT s nye hjemmeside er nu sat i drift og skal bringe os frem blandt de faglige organisationer, der tager den digitale udfordring alvorligt. Hjemmesiden er opbygget på en meget brugervenlig måde, og der er indlagt en række nye faciliteter, der skal forfølge foreningens formål: En forening med medlemmet i centrum. Vi vil på hjemmesiden: Afholde afstemninger om højaktuelle emner. Disse kan være med til at give et billede af, hvordan medlemmerne ser på tingene Åbne det interne debatforum enten målrettet til enkelte medlemmer/ medlemsgrupper eller generelt i TAT-kredsen Kursustilmelding kan nu ske direkte via hjemmesiden Opbygge en digitaliseret medlemsrådgivning Bladet TAT en - udkommer i sin helhed i digitalformat, hvorved men kan fravælge det sendte blad, og printe det ud direkte fra hjemmesiden. Den digitale satsning skal være med til at øge demokratisering af vores forening. Det er kun fantasien og økonomien, der sætter grænser for fremtidens udvikling. 8

9 Af Lars B. Eriksen, Formand For at alle får størst mulig glæde af hjemmesiden, har vi i hovedbestyrelsen talt om at lave et værktøjskursus for tillidsmændene og et brunchmøde for medlemmerne i brugen af hjemmesiden. På disse samlinger vil vi ligeledes komme med et oplæg til visioner/planer på området. I hovedbestyrelsen har vi også drøftet muligheden for at opbygge to portaler, der skal klargøre os til fremtidens arbejdsmarked: Et arbejdsmarked, der mere og mere bliver liberaliseret. Gamle dyder står for fald. Medlemmerne optræder som forbrugere, der vil have lige den vare der dækker deres personlige indstilling og behov. Denne shoppingkultur vil kræve, at fagbevægelsen vågner op, og hele tiden evaluerer, målretter og optimerer den service der udbydes til medlemmerne. Med de nye skibe vi har søsat - sammen med en mere direkte og opsøgende stil - ser vi denne»moderne virksomhedskultur«som en logisk følge af den kurs TAT har udstukket. DET DIGITALE LEDERAKADEMI På lederområdet samarbejder vi i øjeblikket med en række konsulenter om at udvikle nogle initiativer for ledere. Navnet er»det digitale Lederakademi«, og det er hensigten, at det skal medvirke til at give lederne nye kompetencer, der matcher fremtidens efterspørgsel. Vi går aktivt ind og deltager i udviklingen af disse værktøjer, for at medvirke til, at lederne kan fastholder deres værdi på arbejdsmarkedet. Det er et projekt af høj faglig klasse, og vi forventer os meget af det. Der vil blive mere information om dette på hjemmesiden, når konceptet er færdigudviklet. OK 05 Aftaleforhandlingerne er nu fremme på nethinden hos alle i den statslige sektor, eller det bør den være. Vi har rundsendt et idékatalog, som skal være til inspiration rundt på arbejdspladserne. Tidsplanen er kort, og hovedbestyrelsen skal inden sommerferien fremsende TAT s krav til CO II. Det er mit håb, at vi får mange gode og konstruktive forslag fra det faglige bagland. Kun via deltagelse og aktiv medvirken får man indflydelse. Det skulle gerne være sådan, at man kan genkende og identificere sig med aftaleresultatet, når det er færdigforhandlet i I forbindelse med ressortomlægninger i staten har vi sagt farvel til en gruppe medlemmer i Beredskabsstyrelsen, Militærnægteradministrationen og Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement, idet såvel Beredskabsstyrelsen som militærnægteradministrationen den 1. februar 2004 blev overført til Forsvarsministeriet. Det digitale lederakademi er snart i luften Medlemmer er blevet skriftligt orienteret om organisationsskiftet, og der har været afholdt et møde i TAT med deltagelse af alle implicerede parter. Vi har sammen med Forsvarets Civil- Etat haft et forbilledligt samarbejde omkring overdragelsen, og vi har indtryk af, at medlemmerne var meget tilfredse med den måde tingene blev gjort på. Vi har aftalt, at vi færdiggør et par løbende sager, og at vi står Forsvarets Civil-Etat bi i en overgangsfase. Overførslen af medlemmer skete pr. 1. maj 2004, og vi ønsker alle held og lykke under nye faglige vinger. I fremtiden kan vi se frem til at skulle modtage medlemmer fra andre organisationer, når de»rammer ind«i de områder, hvor vi udøver den aftale- og forhandlingsret, der er delegeret til os fra Statstjenestemændenes Centralorganisation II. Vi håber, det vil kunne ske på samme rolige og professionelle måde. Med fremtidens krav og udvikling er det vigtigt, at vi følger med. Store reformer igangsættes ofte under fine titler, hvilket vi i TAT s hovedbestyrelse også har tænkt at følge, så moderniseringen af vores foreningen går under kodeordet:»digitatisering«. God sommer! 9

10 Forskningsfond sikrer penge til forskning i ps»arbejdsmedicinsk klinik modtager 3,9 millioner til forskning i sygefravær og psykiatriske sygdomme. Nu skal arbejdsmiljøets betydning for psykiske sygdomme undersøges«hvor stor betydning arbejdsforhold har for, at folk rammes af depressioner og angsttilstande, er noget som forskere og læger i dag ved meget lidt om. Der er heller ikke forsket meget i, hvad det er specifikt på arbejdspladserne, der kan føre til psykiatriske sygdomme. Det vil man nu forsøge at råde bod på, på Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus. Arbejdspsykolog Johanne Wieclaw har påbegyndt en undersøgelse, der finansieres af nogle af de sidste midler fra Arbejdsmiljørådet, og fremover vil projektet modtage støtte fra Arbejdsmiljøforskningsfonden, der netop har givet Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus 3,9 millioner til yderligere forskning i, hvad arbejdsklimaet betyder for sygefravær og for psykiatriske sygdomme, skriver bladet Arbejdsmiljø. Derimod påpeger han, at arbejdsforhold kan have betydning i forbindelse med udbrændthed, der er en form for depression... Det psykiatriske landsregister Danmark har særligt gode muligheder for at forske i årsager til psykiske lidelser. Det skyldes det verdensberømte register, der findes på Psykiatrisk Hospital i Århus, som kan forsyne forskere med et omfattende grundmateriale. Det Psykiatriske Landsregister, som det hedder, blev oprettet som et elektronisk register allerede i 1969 og indeholder data om alle psykiatriske indlæggelser i perioden For den efterfølgende periode indeholder registeret også data om ambulante kontakter. Registeret var en stor hjælp for Johanne Wieclaw i forbindelse med hendes første undersøgelser om arbejde, stress og depression. Neuroser og angsttilstande Overlæge Jens Peter Bonde fra Arbejdsmedicinsk Klinik mener ikke, at arbejdsmiljøet spiller nogen særlig rolle i forbindelse med for eksempel skizofreni, der ofte opstår i de unge år og ofte inden personen har været i kontakt med arbejdsmarkedet. Derimod påpeger han, at arbejdsforhold kan have betydning i forbindelse med udbrændthed, der er en form for depression. Det samme gælder ved neuroser og andre angsttilstande, og netop den slags lidelser er årsag til over 40% af alle indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Jens Peter Bonde ser en stor forskningsmæssig udfordring på dette område, måske i de næste år. Sygdomsforebyggelse Projektet i Århus handler ikke kun om psykiske sygdomme, men om sygdomsforebyggelse i almindelighed. Udgangspunktet er, at sygemeldinger i mange tilfælde ikke kun hænger sammen med den ansattes helbred. Også deres egne holdninger, arbejdsmiljøet og samfundsmæssige forhold spiller ind. Det forskerne nu vil, er at undersøge sammenhængen mellem arbejdsklima og sygefravær. 10

11 ykiske lidelser fra arbejdet Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen Det er en meget omfattende undersøgelse, der omfatter ansatte... Det skal gerne fremgå af resultaterne, om arbejdet med at skabe et bedre arbejdsmiljø fører til, at færre melder sig syge. Det er en meget omfattende undersøgelse, der omfatter ansatte på amtslige arbejdspladser, f.eks. sygehuse. Millioner til forskning Århus-projektet er et ud af fem, som har fået del i midlerne fra den første uddeling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden. Der er i alt uddelt 25 millioner kr. til forskning inden for temaerne udstødning og sygefravær og forbedret psykisk arbejdsmiljø. De fire andre projekter er ligeledes meget omfattende, et af dem inddrager således stikprøver fra ikke mindre end personer. Udover udstødning og sygefravær omfatter et af projekterne betydningen af områder som social arv, uddannelse, personlighed, livsstil, placering i hierarkiet på arbejdspladsen og personlige forhold. Et andet af projekterne skal forsøge at kortlægge, hvorfor det lykkes for nogle virksomheder at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, mens det slår fejl for andre. Endelig har et af projekterne til formål at arbejde med arbejdsfastholdelse gennem et øget samarbejde mellem læger, kommuner og virksomheder. Ved at undersøge, om en tidlig samordnet indsats fra kommunens socialforvaltning, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsvæsenet i øvrigt vil man fastslå, om man derved kan afkorte sygdomsforløb hos erhvervsaktive og nedsætte risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet. Man kan læse flere detaljer om projekterne på: www. Arbejdsmiljo.dk Læs mere om hovedbestyrelsens handlingsplan for arbejdsmiljø på HUSK AT STEM PÅ HJEMMESIDEN 11

12 State-nyt Af Jørgen Møller Christensen, formand for Sammenslutningen af TAT-medlemmer ved Erhvervsskolerne Lønstatistik På sidste års generalforsamling i STATE efterlyste man en lønstatistik, bl.a. til brug ved forhandlinger af lønnen på de enkelte skoler. Bestyrelsen indkaldte derfor i februar måned 2004 lønoplysninger fra medlemmerne, og resultatet præsenteres hermed. Vi fik 57 spørgeskemaer retur, hvilket betyder at lidt under halvdelen af sammenslutningens medlemmer har svaret. Bestyrelsen havde forventet en større svarprocent. Alligevel mener vi, at de indkomne besvarelser godt kan bruges, og vi håber, at materialet kan give inspiration og dokumentation til brug ved de lokale lønforhandlinger. Til statistikken er der enkelte kommentarer: Statistikken er opdelt i 4 grupper for at give de enkelte medlemmer bedst overblik over de personer, som man kan sammenligne sig med. For personer med ledelse er angivet, hvorvidt de selv mener at tilhøre»øverste ledelsesniveau«(ø) eller»mellemste ledelsesniveau«(m). Lønstatistik STATE februar/marts 2004 Træt af ørkenvandring? Find det du mangler på Stilling Ledelses niveau basisløn faste tillæg midlertidig tillæg Resultat løn Engangsvederlag merarb. Økonomi- og administrationschefer og lign. økonomi-/adm. chef m økonomichef ø økonomichef ø ja økonomi-/adm. chef ø administrationschef ø administrationschef ø økonomichef ø administrationschef ø administrationschef ø økonomi-/adm. chef m ja økonomichef ø regnskabschef m ja administrationschef m ja administrationschef ø økonomi-/adm. chef m administrationschef m ja 12

13 administrationschef m administrationschef m administrationschef ø økonomi-/adm. chef ja kvalitets-/markedsf.chef ø administrations -souschef ø juridisk konsulent ø ja økonomidirektør ø ja administrationschef ø ja administrationschef ø økonomichef ø administrationschef ø ja regnskabschef m økonomichef Afdelingsledere mv. afdelingsleder m Afdelingsleder m afdelingsleder m afdelingsleder m fuldmægtig/kontorleder service- og bygningsleder m afdelingsleder m afdelingsleder m afdelingsleder m økonomileder m kontorfuldmægtig m driftschef m fuldmægtig Skolehjemsansatte souschef m skolehjemsassistent skolehjemsassistent skolehjemsassistent skolehjemsassistent skolehjemsassistent Skolehjemsassistent Andre ansatte indkøbsassistent konsulent m ekspeditionssekretær sekretær Oldfrue m ekspeditionssekretær praktikkonsulent m

14 Søgang i det danske redningsberedskab»nye udfordringer kræver nye tiltag. Formanden skriver om de tiltag i TAT der skal medvirke til at medlemmerne fastholder deres markedsværdi i en omskiftelig verden«i de seneste år har vi haft ulykker i de danske farvande, der har betydet tab af menneskeliv og en række skibsforlis, der har resulteret i miljøforurening. Herudover ser vi dagligt olieudledninger fra helt ordinær drift af skibene, som vi i dag ikke har ressourcer til at kontrollere ordentlig. Vi véd fra Rigsrevisionen, at hvis den store ulykke indtræffer vil Danmark sandsynligvis ikke råde En model med én operativ tjeneste til at tage sig af opgaverne vil gøre planlægning og koordinering meget simplere... over et tilstrækkelig koordineret beredskab til at kunne undgå tragiske følger. Er det derfor udtryk for en kalkuleret risiko for vores indre sikkerhed, at vi endnu ikke har taget grundlæggende fat på ansvarsfordelingen omkring kystog søredningstjenesten i Danmark? Eller er det hasard? Det har ført til en diskussion af hvordan vi bedst indretter vore 14

15 Af Lars B. Eriksen, Formand Kalkuleret risiko? Behovet for en koordineret indsats har vist sig stærkt aktuel i forbindelse med en række ulykker i de senere år. Behovet bliver ikke mindre presserende af, at flere og flere olietankskibe sejsørednings- og kontroltjenester i de danske farvande. For mange kokke Problemet i dag er nemlig at alt for mange spiller en rolle i indsatsen med kontrol og overvågning. Opgaverne bliver i dag varetaget af en lang række ministerier og styrelser, lige fra fødevareministeriet (fiskerikontrol, redningsopgaver) til forsvarsministeriet (overvågning, søværts oliebekæmpelse, redningsopgaver), og det vanskeliggør en samlet planlægning af aktiviteter og kapacitet. Derudover bliver der i dag ikke tilført tilstrækkelige med ressourcer til, at visse kontrolopgaver kan udføres effektivt og efter hensigten. Endelig har det vist sig svært at holde et investeringsniveau på tonnagen, der sikrer moderne og effektive fartøjer. Dette er langtfra overraskende, når alle - og dermed reelt ingen - er forpligtet til at have det overordnede ansvar for planlægning og koordinering af det fremtidige beredskab. Behovet bliver ikke mindre presserende af, at flere og flere olietankskibe sejler gennem de danske farvande på grund af stigende udskibning fra Rusland... skellige opgaver som forskellige ministerier udfører i dag under én styrelse og med én operativ driftsenhed. Den øverst ansvarlige myndighed for koordinationen skal som i dag være Søværnets Operative Kommando (SOK). En effektiv opgaveløsning Formålet er at etablere en effektiv kyst- og søredningstjeneste, der tager sig af told-, politi- og fiskerikontrol i de danske farvande. Opgaverne skal derudover bestå i miljøovervågning, bekæmpelse af brand i skibe, bekæmpelse af havmiljøforurening, bjærgning af skibe, kystredning og isbrydning. En model med én operativ tjeneste til at tage sig af opgaverne vil gøre planlægning og koordinering meget simplere, og det vil være lettere at planlægge langsigtede investeringer, ligesom vi som samfund vil undgå ressourcespild ved at for mange styrelser og ministerier har en del af ansvaret. Regeringen nedsatte derfor en arbejdsgruppe, der kom med sit bidrag midt i december sidste år. Arbejdsgruppens konklusioner bærer imidlertid præg af, at man ikke ønsker at lægge sig ud med alt for mange indenfor staten. Derfor reduceres arbejdsgruppens konklusioner til kontrollen og overvågningen af de danske farvande. Det skal ske ved at sammenlægge alle de forler gennem de danske farvande på grund af stigende udskibning fra Rusland. Derved øges risikoen for ulykker tilsvarende. En miljømæssig katastrofe lurer om hjørnet ved det næste skibsforlis i dansk farvand, og det er vigtigt at minde om, at de seneste ulykker i danske farvande kun er undgået på grund af gunstige vindforhold og hjælp udefra. Min holdning er klar: Tiden er moden til at samle kræfterne ét sted. Lad os i det mindste begynde med at undersøge mulighederne for at samle ressourcerne under ét ressortområde med én operativ driftsenhed nemlig en civil Coastguard. Artiklen har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten, torsdag den 29. april

16 Arbejdsmiljøreformen»Regeringen har iværksat en arbejdsmiljøreform, der blandt andet betyder at arbejdsmiljøuddannelsen kan gennemføres over nettet. Kritiske røster mener dog, at reformen mangler en ordentlig incitamentsstruktur«i februar 2004 indgik regeringen med støtte fra De Radikale og Dansk Folkeparti aftale om en ny arbejdsmiljøreform. Blandt hovedpunkterne er bl.a.: BST-pligten afskaffes Til at gennemføre denne opgave, tilføres Arbejdstilsynet, som nævnt, 85 millioner kr. årligt svarende til 140 nye tilsynsførende... Alle virksomheder får screenet arbejdsmiljøet inden for de næste 7 år og efterfølgende hvert 3. år Arbejdstilsynet får tilført 85 millioner kr. pr. år fra januar 2005 til at gennemføre screeninger og tilsyn. Arbejdstilsynet får tilført 140 nye tilsynsførende. Arbejdstilsynet får mulighed for at pålægge en virksomhed at søge og benytte rådgivning. Der indføres en arbejdsmiljøsmiley. Arbejdsmarkedets parter får mulighed for at indgå aftaler om udvalgte områder af arbejdsmiljøet, f.eks. det psykiske arbejdsmiljø. Virksomheder kan fritages for besøg af Arbejdstilsynet, hvis de har en arbejdsmiljøcertificering, eller der er indgået aftale mellem parterne. Arbejdsmiljøuddannelsen for kontor og administration forkortes til 30 timer mod i dag 37 timer. Der bliver på udvalgte områder mulighed for at få Arbejdstilsynets forhåndsgodkendelse for virksomheder, der ønsker at indarbejde arbejdsmiljø allerede i planlægningsfasen. Arbejde med sygefravær indarbejdes i APV. Hvordan bliver det i praksis I løbet af foråret 2004 fremsættes lovforslag om følgende dele af arbejdsmiljøreformen: Screening Rådgivning Smileys Sygefravær Partsaftaler Arbejdsmiljøuddannelse Bindende forhåndsbesked og præcisering af virksomhedernes strafansvar Man håber, at lovforslagene kan vedtages til ikrafttræden 1. juli Screeningsopgaven skal så iværksættes fra den 1. januar Alle virksomheder i Danmark vil blive screenet (kontrolleret) af Arbejdstilsynet. I første omgang vil det tage 7 år at nå alle virksomhederne igennem. Derefter screenes alle virksomheder cirka hvert tredje år. Ingen virksomheder ved præcist, hvornår de bliver screenet, og de virksomheder, der er blevet screenet ved ikke, hvornår Arbejdstilsynet kommer igen. Et screeningsbesøg er et uanmeldt besøg fra Arbejdstilsynet, hvor Arbejdstilsynet vurderer, om virksomheden har behov for et gennemgribende tilsyn - et tilpasset tilsyn - eller om virksomhedens arbejdsmiljø er tilfredsstillende. Virksomheder, der får et arbejdsmiljøcertifikat og dermed kan dokumentere, at de i praksis prioriterer arbejdsmiljø Har du set TAT s nye hjemmeside? 16

17 Af Klavs Fremm, medlem af Hovedbestyrelsen højt, fritages for screening. På den måde kan Arbejdstilsynet sætte flere ressourcer ind over for virksomheder, der har et utilfredsstillende arbejdsmiljø. Uanset resultatet af screeningen kan virksomhederne fortsat få besøg af Arbejdstilsynet, f.eks. i forbindelse med klager, ulykker og arbejdsbetingede lidelser. En virksomhed er altså ikke undtaget fra tilsyn i al fremtid, selvom den i første omgang ikke blev taget ud til tilpasset tilsyn. Arbejdstilsynet vil også gennemføre før- og genscreeninger for at modvirke, at nogle virksomheder føler sig fredet og dermed udskyder nødvendige initiativer på arbejdsmiljøområdet. Før-screeninger er screeninger af virksomheder i brancher, der endnu ikke er udtaget til screening, genscreeninger er screeninger af virksomheder, der allerede er blevet screenet, men som ikke i første omgang blev udtaget til tilpasset tilsyn. Hvem skal screenes først? Arbejdstilsynet screener først virksomheder i de brancher, der har haft pligt til at være tilsluttet en bedriftssundhedstjeneste (BST), og derefter de brancher, der er særligt belastede i forhold til de fire højt prioriterede områder: Alvorlige ulykker Tunge løft Ensidigt, gentaget arbejde Psykisk arbejdsmiljø. Man regner med, at denne første fase vil tage omkring fire år og omfatte virksomheder med mere end 1 million ansatte. Alle øvrige virksomheder regner Arbejdstilsynet med at screene i løbet af de følgende tre år. Til at gennemføre denne opgave, tilføres Arbejdstilsynet, som 17

18 Arbejdsmiljøreformen Der er således stor risiko for, at en række arbejdsmiljøproblemer - især psykiske - ikke bliver opdaget. flere påbud, eller påbud om at bruge rådgivning i en periode. Kvaliteten af arbejdsmiljøet på en virksomhed illustreres ved hjælp af tre smileyer: nævnt, 85 millioner kr. årligt svarende til 140 nye tilsynsførende. Nyt rådgivningssystem Pligten til at være tilsluttet bedriftssundhedstjenesten (BST) ophører løbende fra januar 2005 til udgangen af I stedet medfører arbejdsmiljøreformen et nyt rådgivningssystem, hvor hovedprincippet er, at Arbejdstilsynet kan stille krav om, at virksomheden løser sine arbejdsmiljøproblemer med hjælp fra en ekstern rådgiver. Arbejdstilsynet kan give påbud på to måder: Virksomheden kan få påbud om at bruge en autoriseret rådgiver til at løse et konkret, alvorligt problem, eller Har du prøvet at stemme på TAT s hjemmeside i dag? Virksomheden kan få påbud om at bruge en autoriseret rådgiver i en periode, hvis virksomheden ikke kan løfte sit arbejdsmiljøarbejde og samtidig har problemer med det faktiske arbejdsmiljø. Perioden kan være på et eller to år afhængig af virksomhedens størrelse. En ny autorisationsordning skal sikre, at arbejdsmiljørådgiverne kan levere rådgivning af høj kvalitet. Det indebærer at der stilles krav til rådgiveren om: Uddannelsesmæssige kvalifikationer Krav til viden om rådgivning, herunder etiske regler for rådgivning Erfaring og viden om arbejdsmiljø Administrative kvalifikationer (herunder krav til evaluering af rådgivningen) Virksomheden efterkommer et påbud om rådgivning ved at bruge en arbejdsmiljørådgiver, der har en autorisation inden for det område, Arbejdstilsynet har påbudt virksomheden at få rådgivning om. Smiley-ordningen Reformen indebærer, at det nu bliver synligt, hvor godt eller dårligt de enkelte virksomheders arbejdsmiljø er. Det kan altså fremover konstateres af enhver, om en virksomhed har fået et eller Grøn smiley gives til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat eller som på anden måde kan dokumentere, at de har et godt arbejdsmiljø. Gul smiley får virksomheder, som får et påbud, som de har en vis frist til at efterkomme. Rød smiley får virksomheder, der har fået påbud om at bruge rådgivning i en periode. Den røde farve bliver gul, når de materielle problemer er løst. Virksomhederne får ingen gule eller røde smileyer, før de har haft mulighed for at klage efter bestemmelserne i arbejdsmiljøloven. 18

19 Arbejdsmiljøuddannelse på nettet Efter en prøveperiode på to år bliver den netbaserede arbejdsmiljøuddannelse nu et permanent alternativ til den almindelige arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsgruppen. Omkring 800 deltagere har nu afprøvet netuddannelsen, og deltagerne giver uddannelsen topkarakter. Også den afsluttende evaluering viste, at kursisterne husker den viden de har fået via nettet, og at de kan bruge den nye viden direkte i det daglige arbejde på virksomhederne. Erfaringen viste også, at det kræver selvstændig planlægning, arbejdsdisciplin og deltageraktivitet at gennemføre netuddannelsen. Netuddannelsen er udviklet af Arbejdsmiljørådets Service Center i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Målgruppen er den samme som til den almindelige arbejdsmiljøuddannelse, og formålet har været, at gøre det lettere og mere overskueligt at deltage. Kurserne udbydes af DA arbejdsmiljøuddannelse, LO/ FTF og andre FTF s holdning til arbejdsmiljøreformen FTF har dog en række kritiske bemærkninger til arbejdsmiljøreformen og skriver bl.a.: Som nævnt oven for forventes arbejdsmiljøreformens mange forskellige elementer at træde i kraft fra den 1. juli i år og fremover, således at de sidste bestemmelser får virkning fra den 1. januar Som udgangspunkt mener FTF, at det er glimrende, at alle arbejdspladser nu skal gennemgås af Arbejdstilsynet. På den anden side vil en screening, der gennemføres på gennemsnitligt 1½ time, kun kunne give de tilsynsførende et overfladisk billede af virksomhedens arbejdsmiljø. Der er således stor risiko for, at en række arbejdsmiljøproblemer - især psykiske - ikke bliver opdaget. Det er positivt, at Arbejdstilsynet får tilført 140 nye tilsynsførende, men det skal huskes, at regeringen startede med at fyre et tilsvarende antal medarbejdere fra Det er FTF s klare opfattelse, at alle arbejdspladser bør have pligt til at have en uafhængig arbejdsmiljørådgivning... Arbejdstilsynet. FTF beklager stærkt, at BST-pligten forsvinder. Det er FTF s klare opfattelse, at alle arbejdspladser bør have pligt til at have en uafhængig arbejdsmiljørådgivning til brug for virksomhedens arbejdsindsats. Smileyordningen er kun en halv løsning, idet der kun bliver smileyer til virksomheder, der har et arbejdsmiljøcertifikat (grøn smiley), eller har fået påbud (gule eller rød smileyer). Det er også for let at slippe af med en gul smiley, det er nok blot at iværksætte midlertidige foranstaltninger. Ændringerne i arbejdsmiljøuddannelsen til kun 30 timer på det kontoradministrative område er for FTF at se ikke fagligt begrundet, men sker alene med baggrund i den kritik, der har vært rejst fra arbejdsgiverside. Den helt store mangel i reformen er imidlertid manglen på incitamenter i arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen lægger i aftaleteksten op til at stimulere virksomhederne til en øget indsats på arbejdsmiljøområdet - der mangler bare gode grunde til at gøre det. Det er entydigt, at man i øjeblikket lægger meget stor vægt på økonomien på arbejdspladserne, og hvis der ikke er en økonomisk gevinst ved at lade sig certificere, så gør man det som udgangspunkt ikke. 19

20 Læsehjørnet Pavemordet Den»15. marts År 44 f.kr.«er gået over i historien. Det er en dato, som mange, også i dag, kan udpege som den romerske kejser Gajus Julius Cæsars dødsdag. Cæsar blev myrdet af sin adoptivsøn, Brutus, og kejserens sidste ord blev et blandt mange bevingede ord i verdenshistorien:»også du, min søn Brutus?«. Man må ikke forfalde til den tanke, at det kun var i det gamle Rom, at politiske mord og attentater hørte til dagens orden. Ved at røre en smule rundt i vores egen andedam finder vi dem. Danmarkshistorien kan opvise en række politiske mord som perler på en snor: Danske konger er blevet fældet af politiske modstandere: Knud den Hellige blev myrdet af oprørske jyske bønder foran højalteret i Sankt Albani Kirke i Odense den 10. juli Niels blev myrdet af borgerne i Slesvig den 25. juni Knud III blev myrdet af sin medkonge, Svend Grathe ved blodgildet i Roskilde den 9. august Erik Plovpenning blev myrdet 10. august 1250 på Slien. Christoffer I, søn af Valdemar Sejr, døde den 29. maj 1259 i Ribe, efter sigende forgivet af abbed Arnfast i Ryd, da han gik til alters, og Erik Klipping blev myrdet Sankt Cæcilie nat, d.v.s. natten til den 22. november 1286 i Finderup Lade af en gruppe sammensvorne, formodentlig med marsk Stig Andersen som leder. (I sin tid pegede forfatteren Palle Lauring på et særlige kendetegn ved danske kongemord: de blev altid forøvet af jyder!). Attentater og politiske drab hører således til dagens orden. Amerikanske præsidenter (bl.a. Abraham Lincoln og John F. Kennedy) faldt for skudattentater det sidste husker de fleste af os alt for godt den dag i dag og mange flere har været»nærved og næsten«. Pave Johannes Paul, der kun nåede at være pave i en måneds tid i 1978, døde under uopklarede omstændigheder. Der tales stadig (dæmpet) om giftmord i Vatikanet, men måske var der tale om mere naturlige og banale årsager til pavens pludselige død. Disse er, så vidt jeg véd, dog aldrig kommet ud til offentligheden. Hans efterfølger, den polskfødte Karol Wojtyla, blev i 1978 pave under navnet Johannes Paul II. Den 13. maj 1981 var der igen en attentatmand, der løsnede skud, denne gang på Peterspladsen i Rom. Pave Johannes Paul II blev ramt af skud affyret af den tyrkiske statsborger Mehmet Ali Agca. Paven overlevede som bekendt og tilgav senere sin attentatmand for hans udåd. Om dette attentat har oberst Lars B. Møller, bl.a. kendt fra andre bøger og tv, forfattet en me- 20

21 Af sekretariatsleder Hans-Jørgen Møllegaard get velskrevet bog med titlen:»pavemordet«. Attentatet mod paven KGB eller islam? (Høst & Søn 2003, 299 kr.). Det er en»sag«på 357 sider, uden billeder, og de sidste ca. 100 sider er helliget kildefortegnelse, noter og litteraturoversigt. Der var stor opstandelse over skudattentatet, der i maj 1981 var rettet mod den romerskkatolske kirkes overhoved, og de vestlige medier var ikke sene til at pege på den bulgarske efterretningstjeneste, Darzhavne Sigurnost, og KGB som de egentlige bagmænd, selv om Mehmet Ali Agca var kendt for sine forbindelser til den nyfascistiske organisation De Grå Ulve. De italienske domstole kom til en anden konklusion, og sikkerhedspolitiet måtte løslade de bulgarske statsborgere, som de samvittighedsfuldt havde arresteret. Lars R. Møller har gransket den aldrig opklarede sag på ny, og sporene bliver som der står i forlagsomtalen på bagsiden»varmere, efterhånden som vi bevæger os fra Italien over Tyrkiet og videre til Iran, hvor ayatollah Khomeni var ved at konsolidere sin magt efter at have væltet shahen«. Måske stod vi over for det første eksempel på den islamiske terror, som tyve år senere udløste angrebet på World Trade Center og den amerikansk ledede krig mod terror? Lars R. Møller er en forfriskende indførelse i den katolske kirkes hierarkiske struktur og omtaler forskellige kirkelige organers opgaver og funktioner. Det skinner klart igennem, at forfatteren er en mand af militært tilsnit, idet de kære kuriemedlemmer m.fl. ret respektløs betegnes som»hele slænget«. Men det lykkes for Møller at placere den polske pave i en nærværende historisk ramme. Karol Wojtyla (pave Johannes Paul II) er helt fra sine unge år en personlighed med en stærk personlig vilje og bevidsthed om, hvad der var hans opgave, nemlig at blive præst. Han er en meget karismatisk person, der kombineret med sin viljestyrke, blev romerkirkens stærkeste kort i det 20. århundrede; han blev i sit hjemland en vigtig brik i kirkens kamp mod kommunismen, og på grund af sit stærke religiøse engagement blev han i en forholdsvis ung alder viet til biskop og blev senere kardinal. Karol Wojtyla blev kardinal Wyszynskis arvtager, og man kan formentlig tilskrive ham ikke alene, men i samvirke med mange andre æren for, at det lykkedes at vælte den kommunistisk ledede polske regering og vriste landet ud af Sovjetstatens jerngreb. Han var også en af de personer, der mere eller mindre indirekte, var med til at vælte Berlinmuren i Derfor kunne Sovjets hemmelige politi, KGB, godt tænkes at have haft en interesse i at rydde ham af vejen. Bogen er interessant, og den er fyldt med mange gode analyser af politisk undergrundsvirksomhed i såvel Polen, Italien, Sovjet, Tyrkiet og en lang række andre lande. Hvis den videbegærlige læser gør brug af et bogmærke og holder øjnene åbne vil man få god gavn af de mange noter (hvoraf flere er meget mere end kildehenvisninger). Brug endelig bogmærket som en hjælp til at få det hele med. Bogens pointer skal ikke røbes her men overlades til den nysgerrige læser. Brunchmøde onsdag den 22. september 2004 kl med Morten Løkkegaard 21

22 FTF-nyt Prisopgave om fremtidens velfærdssamfund FTF har udskrevet en prisopgave om fremtidens velfærdssamfund. FTF opfordrer derfor alle med interesse for og gode bud på - velfærdssamfundets udvikling til at deltage. FTF ønsker et velfærdssamfund, der giver den enkelte muligheder for et rigt og udviklende liv. Et samfund, der baserer sig på fællesskab og demokrati, social tryghed og lige muligheder for alle. FTF mener, at velfærdssamfundet skal sikre borgerne velfærdsydelser med kvalitet og skabe grundlaget for et holdbart og konkurrencedygtigt samfund. Samtidig står samfundet i dag over for en række udfordringer, bl.a. finansieringen af velfærden, EU-integration, ændrede styreformer, øget brug af»frit-valg«og brugerbetaling, samt sikring af en fortsat kvalificeret arbejdskraft. Det er disse og flere andre udfordringer forholdt til FTF s mål for velfærdssamfundets udvikling, der er temaet i prisopgaven.»som hovedorganisation for ansatte er det vigtigt for FTF fortsat at komme med konstruktive og fremadrettede bud på udviklingen af vores velfærdssamfund. At udskrive prisopgaven er en måde at sætte fokus på udviklingen af velfærdssamfundet, og så ser vi naturligvis frem til at modtage mange gode og forhåbentligt forskellige bidrag«, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. Prisopgaven præmieres med kr., kr. og kr. for henholdsvis 1., 2. og 3.-prisen. I dommerkomiteen sidder Bente Sorgenfrey, FTF, forskningschef Niels Ploug, Socialforskningsinstituttet, og professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Fristen for aflevering er 1. august 2004, og prisoverrækkelsen finder sted i september Læs mere på 22

23 Frivillig forsikring giver tillæg Frivillig forsikring giver tillæg til dagpengene Den 25. marts 2004 præsenterede Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesarbejdsløshedskasse sit nyeste tilbud til sine medlemmer, der lanceres pr. 1. april I samarbejde med Topdanmark har FTF-A indgået aftale om en frivillig forsikring - Lønsikring - der i tilfælde af ledighed giver dig et tillæg på kr. om måneden oven i dagpengene i op til 12 måneder i en ledighedsperiode. Der er indbygget fleksibilitet. Det betyder, at du selv kan vælge, hvilket niveau lønsikringen skal være på. Ved oprettelsen bestemmer du beløbets størrelse og længden på selvrisikoperioden (det er den periode i ledighedens start, hvor du ikke kan få dækning). For hver periode med ledighed kan du få udbetalt lønsikring i perioder på op til 6 eller 12 måneder. Du kan i hele forsikringsperioden maksimalt få 24 måneders ydelser. Lønsikringen må sammen med dagpengene, der i 2004 er på højest kr. om måneden, ikke overstige 85% af den løn, du har som beskæftiget. Reglerne for udbetaling af lønsikring følger som udgangspunkt reglerne for dagpenge ved ufrivillig ledighed. For at oprette en lønsikring skal du være mellem 18 og 60 år og have været i arbejde som lønmodtager i mindst 16 timer om ugen i 12 måneder, eller du skal have drevet selvstændig virksomhed som hovederhverv. Du skal have tegnet forsikringen mindst seks måneder, før du bliver opsagt. Hvis du fx forsikrer dig for et månedligt beløb på kr. med en maksimal udbetalingsperiode på 12 måneder for hver arbejdsløshedsperiode og har en selvrisiko på en måned, koster forsikringen 272 kr. om måneden. Præmien er fradragsberettiget, og du betaler indkomstskat af udbetalingerne. Har du en lignende forsikring i et andet selskab, kan du overføre din anciennitet til forsikringen i Topdanmark. Aftalen er opbygget solidarisk, så medlemmerne fra de knap 100 faglige organisationer, der er tilsluttet FTF-A, betaler samme præmie, uanset hvor stor ledigheden er i den enkelte faggruppe. FTF-A s aftale med Topdanmark indebærer, at forsikringen indgår i en selvstændig risikogruppe med en forløbsafhængig præmie. Det betyder, at eventuelt overskud kommer de forsikrede til gode fx til nedsættelse af næste års præmie. Aftalen forudsætter, at der er mindst personer, som tegner en forsikring løbet af de første to år. Der er yderligere oplysninger om lønsikringen på FTF-A s hjemmeside på ligesom der er mulighed for rådgivning og vejledning hos Topdanmark på telefon Man kan også sende en mail til loensikrin På TAT s hjemmeside kan du finde en tat meddelelse med yderligere oplysninger og eksempler på forskellige dækningsmuligheder. I samarbejde med Topdanmark har FTF-A indgået aftale om en frivillig forsikring - Lønsikring - der i tilfælde af ledighed giver dig et tillæg på kr. om måneden oven i dagpengene i op til 12 måneder i en ledighedsperiode. 23

24 Seniorafdelingen Af Erwin Keincke Dronningens kjole Seniorafdelingens første arrangement efter generalforsamlingen var et besøg på Rosenborg, hvor man beså udstillingen»dronningens Kjole«. Udstillingen er arrangeret af Katia Johansen, der er TAT-medlem, og seniorene var så heldige, at Katia havde givet tilsagn om at give en introduktion til udstillingen og besvare spørgsmål om den. Det viste sig at være en god ide. Efterhånden som dagen for besøget nærmede sig kom der flere og flere tilmeldinger, og vi måtte sammen med Katia justere på arrangementet. Vi endte med 67 tilmeldte til besøget, og Rosenborg er, sine øvrige kvaliteter ufortalt, ikke særlig stort, og råder bl.a. ikke over et lokale, hvor så mange gæster kan orienteres på en gang. Katia måtte derfor give en generel introduktion til sin udstilling og inde i udstillingslokalerne»nøjes«med at besvare spørgsmål fra de mange interesserede. Besøget var også præget af trængsel, men da vi havde fået adgang før den almindelige åbningstid gik det, og alle fik set den flotte udstilling. den har åbent til medio juni, så har du ikke set den kan det nås endnu, og det er turen og entreen værd. Efter kjoleudstillingen var der mulighed for et besøg på selve Rosenborg, inden der var frokost for de godt 40 deltagere der havde valgt at spise frokost på Rosenborgs Traktørsted. 24

25 Brunchmøde Med Morten Løkkegaard Vi gentager succes en og indbyder alle medlemmerne til brunchmøde Onsdag den 22. september 2004 kl i FUHU Konferencecenter Oplægsholder Morten Løkkegaard Emnet for brunchmødet er noget vi alle kender til både i arbejds- og privatlivet, tidspres! Journalist Morten Løkkegaard kommer med et oplæg om»tidspres og at samle trådene«og styrer en efterfølgende debat om emnet. Mødet er for alle TAT s medlemmer, og det er gratis. Der kan max. deltage 50, så skynd dig at sende nedenstående tilmelding, hvis du vil sikre dig en plads. Tilmeldingen skal sendes til: TAT, Niels Hemmingsens Gade 10, 4., 1153 København K, og skal være TAT i hænde senest mandag den 16. august Mødet afholdes i FUHU Konferencecenter, Fiolstræde 44, 1171 København K. TAT betaler evt. transportudgifter. Tilmelding til brunchmøde i FUHU Onsdag den 22. september 2004 kl Ja, jeg ønsker at deltage i brunchmødet Navn: Lokalafdeling: Underskrift: Indsend den udfyldte tilmeldingskupon til TAT, Niels Hemmingsens Gade 10, 4., 1153 København K, således at den er TAT i hænde senest mandag den 16. august

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 16.11.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-7

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 16.11.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-7 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 16.11.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-7 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 27. oktober 2010 er redigeret til brug for

Læs mere

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r

Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet i nye ra m m e r om arbejdsmiljøreformens betydning for den daglige arbejdsmiljøindsats 2 Nu er arbejdsmiljøre f o rmen her og det har betydning for sikkerhedsarbejdet 1. januar

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Hvilket udsagn er du mest enig i?

Hvilket udsagn er du mest enig i? Evaluering af arbejdsmiljøreformen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 1 Hvilket udsagn er du mest enig i? Arbejdsmiljøreformens virkemidler løfter primært de virksomheder med det dårligste arbejdsmiljø op i

Læs mere

Familieplejeres ferieretlige stilling

Familieplejeres ferieretlige stilling FAMILIEPLEJERES FERIERETLIGE STILLING Familieplejeres ferieretlige stilling Den 27. september 2005 1. Retsgrundlaget I de senere år har familieplejeres ferieretlige stilling været genstand for megen diskussion

Læs mere

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder

Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder 1 Reaktioner fra Arbejdstilsynet ved tilsyn på virksomheder Forbud Virksomheden kan få et forbud mod at fortsætte arbejdet, hvis der er overhængende og betydelig fare for medarbejdernes eller andres sikkerhed

Læs mere

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om:

HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: LTD - HER OG NU Juni 2004. HER OG NU s tredje e-mail udgave i 2004 er på gaden med højaktuel information om: Individuelle lønsamtaler pr. 1. april 2004 Beklædningsordninger FTF-A frivillig forsikring giver

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Ansøgning om uhævede feriepenge

Ansøgning om uhævede feriepenge Ansøgning om uhævede feriepenge (optjent i 2002 for ferieåret 2003/2004) FE1 at læse vejledningen på side 3-5, før du udfylder blanketten. 1. Personoplysninger Navn CPR nr. E-mail Post nr. Land 2. Oplysninger

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.)

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder (Konsekvensændringer m.v.) 1 I lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder, som ændret ved lov nr.

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

Smiley og arbejdsmiljø

Smiley og arbejdsmiljø Smiley og arbejdsmiljø Hvis virksomheden ved screeningsbesøget har orden i sine ting får virksomheden en mærkat med dato for screeningsbesøg. Samtidig bortfalder virksomhedens pligt til at have BST hvis

Læs mere

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a Bilag 1. Lovbestemmelser, jf. Ferielov nr. 396 af 31. maj 2000 samt lov nr. 1200 af 27. december 2003 om ændring af ferieloven og bestemmelser i bekendtgørelse om ferie, nr. 1034 af 20. november 2000 samt

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket:

Har I styr pȧ jeres. arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: Har I styr pȧ jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs i indstikket: At arbejde systematisk med arbejdsmiljøet Kom i gang det betaler sig! Reglerne om kompetenceudvikling Reglerne om tilbud om supplerende uddannelse

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 24.06.2008 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2008-4

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 24.06.2008 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2008-4 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 24.06.2008 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2008-4 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 10. juni 2008 er redigeret til brug for offentliggørelse

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København

Region Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen

Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Sådan handler vi, når vi får et påbud fra Arbejdstilsynet (AT) Oversigt over forskellige typer af afgørelser samt handleanvisninger for ledelsen Forbud I kan få et forbud mod at forsætte arbejdet, hvis

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder

0-5 måneder 1 måned 6 måneder - 2 år. 3 år - 5 år og 8 måneder 4 måneder 6 år - 8 år og 7 måneder 5 måneder 9 år - herefter 6 måneder Fyret - hvad nu? Hvad gør jeg rent praktisk og hvad skal jeg vide? I opsigelsesperioden er du fortsat i arbejde og skal handle så normalt som muligt. Du har fortsat dine forpligtelser over for din arbejdsgiver,

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads 2008 UDGAVE INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske virksomheder. Alle

Læs mere

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn.

Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn - et tilpasset tilsyn. Screening Screening Screening er en hurtig gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø. Formålet er at finde de virksomheder, som har væsentlige arbejdsmiljøproblemer og udtage dem til et grundigt tilsyn

Læs mere

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen

Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen 4. oktober 2006 Aftale om opfølgning på velfærdsaftalen fra juni 2006 om 70 mio. kr. til arbejdsmiljø samt aftale om justering af arbejdsmiljøreformen Opfølgning på velfærdsaftalen 70 mio. kr. til arbejdsmiljø

Læs mere

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring.

16. januar 2008. Gælder fra. Håndbog for rejsende mod en endnu bedre arbejdsplads. Bedste arbejdsplads. Rummelighed Fleksibilitet Læring. P Proceslinien Start Ledere Medarbejdere Rummelighed Fleksibilitet Læring Udvikling Sundhed Trivsel Bedste arbejdsplads Gælder fra 16. januar 2008 Den nye personalepolitik 2008 Håndbog for rejsende mod

Læs mere

Fra museskader til stress

Fra museskader til stress Fra museskader til stress Fra museskader til stress Gode job hænger nøje sammen med et godt arbejdsmiljø. Tidligere drejede arbejdsmiljøet sig primært om kemikalier, fotografernes biler, stole, borde og

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Ansøgning om uhævede feriepenge

Ansøgning om uhævede feriepenge Ansøgning om uhævede feriepenge (optjent i 2004 for ferieåret 2005/2006) Du skal kun bruge denne blanket, når du vil søge om at få udbetalt uhævede feriepenge, hvis A) restbeløbet er mindre end 3.000 kr.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads

INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED. Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads INTERAKTIV TEST - TIL DIN VIRKSOMHED Er arbejdsmiljøet på din arbejdsplads Hvad sker der ved Arbejdstilsynets screening? Branchearbejdsmiljørådet har lanceret testen Klar til screening, fordi Arbejdstilsynet

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Den 15. marts 2004 6WDWXVSnDUEHMGVPLOM UHIRUPHQ Regeringens arbejdsmiljøreform har afledt i alt 9 regeludvalg. Arbejdet i de sidste 6 regeludvalg er nu afsluttet som led i implementeringen af reformen.

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge)

Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge) Dansk Arbejdsgiverforening 1 Vester Voldgade 113 1790 København V Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 12 29 76 Kontortid 8.30-16.30 E-mail: da@da.dk

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Ansøgning om uhævede feriepenge

Ansøgning om uhævede feriepenge Ansøgning om uhævede feriepenge Du skal kun bruge denne blanket, når du vil søge om at få udbetalt uhævede feriepenge, hvis: (optjent i 2013 for ferieåret 2014/2015) A. beløbet stammer fra den 5. ferieuge,

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER

INSTRUKTION TIL ORDSTYRER INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 9.2.2010 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2010-1 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 20. januar 2010 er redigeret til brug for offentliggørelse

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 6.09.07 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2007-7

FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 6.09.07 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2007-7 FORENINGEN AF TEKNISKE OG ADMINISTRATIVE TJENESTEMÆND 6.09.07 Sekretariatet J.nr. 0.3.2./2007-7 Nærværende udgave af referat fra hovedbestyrelsens møde den 28. august 2007 er redigeret til brug for offentliggørelse

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsdirektoratet) Nr. 39 af

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland

Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland Udkast 18. juni 2012 Bilag 1 a Bekendtgørelse om obligatoriske arbejdsmiljøuddannelser i Grønland I medfør af 7, 9, stk. 2, 56, 57, stk. 1, og 57 a i lovbekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005, som

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag!

Velkommen til vores konference. Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020. Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Velkommen til vores konference Arbejdsliv og arbejdsmiljø frem mod år 2020 Jeg er rigtig glad for, at vi er så mange her i dag! Når vi holder konferencen i dag er det bl.a. for at signalere, at arbejdsmiljøområdet

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF MIN A-KASSE: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015/2016 1 Hvad er en lønforsikring? En lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord

er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord er en interaktiv test om arbejdsmiljø inden for Kødforædlingsindustrien og Slagteribranchen BAR Jord til Bord Bliv klar til en grøn smiley Arbejdstilsynet screener i disse år arbejdsmiljøet på alle danske

Læs mere

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen

løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen løn& udvikling klar parat for andring økonomaforeningen Klar, parat, forandrinng - Økonomaforeningens forandringsprogram Layout: Torben Wilhelmsen Tryk: Eks Skolens Trykkeri økonomaforeningen oktober 2001

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål.

ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN. imellem på tværs, indenfor både forhandling og andre foreningsspørgsmål. ARBEJDSPROGRAM ASSURANDØR KREDSEN 1 ORGANISATORISK Vi skal sikre, at medlemmerne oplever værdi ved medlemskab af både assurandørforeninger og Finansforbundet. Dette sikres blandt andet via den decentrale

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen.

Styregruppen for fusionsprojektet holdt møde den Her kan du læse om mødets resultater og de næste skridt i arbejdet med at forberede fusionen. Marts april 2014 5. udgave Nu tegner der sig en råskitse til en politisk organisationsmodel for en kommende afdeling. En organisation, der har fokus på at samle organisationens kræfter dér hvor det giver

Læs mere

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING

DSA er billigst. Kort nyt: SOCIALRÅDGIVNING. Problemer kan blive til ny viden POLITISK UDVIKLING DSA Danmarks billigste a-kasse arkiv www.dsa-akasse.dk Skriv til redaktionen Tilmeld 18-12-08 DSA er billigst I Arbejdsdirektoratets årlige benchmarkingrapport, hvor landets a-kasser sammenlignes, dokumenteres

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere

Vejledning om ANSÆTTELSE

Vejledning om ANSÆTTELSE Tidsbegrænset ansættelse i ydernummerpraksis med henblik på autorisation Vejledning om ANSÆTTELSE Denne vejledning sigter på en aftale, hvor psykologen midlertidigt ansættes af ydernummerpsykologen. Der

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 1 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud

Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Midlertidige vejledningstekster vedrørende rådgivningspåbud Disse midlertidige vejledningstekster redegør for, hvilke pligter og opgaver virksomheder og rådgiver har i forhold til følgende typer af rådgivningspåbud:

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere