Nørager. Gjesing. Vivild. Ørsted. Auning. Allingåbro

Transkript

1 Ørsted Allingåbro Auning Vivild Gjesing Nørager

2 >> Auning HOVEDBY: AUNING, ca indbyggere Auning har med sin beliggenhed i forhold til infrastrukturen og handelsliv et godt udgangspunkt for vækst. Funktioner: kommunal og privat service, detailhandel, erhvervsliv omfatter auto- og byggesektoren og grafiske branche Natur: tæt beliggenhed til Løvenholm-skovene og Gammel Estrup Kommunalbestyrelsens mål: Auning skal udvikle sig som hovedby for den vestlige del af Norddjurs Kommune detailhandelen skal styrkes bycentret skal udvikle sig med hensyn til størrelse og attraktivitet klyngen af grafiske virksomheder skal have mulighed for at vokse Aunings beliggenhed ved Gl. Estrup og Løvenholmskovene skal udnyttes hovedvej 16 føres syd om byen, så bymiljøet kan forbedres sporene efter Aunings periode som stationsby skal bevares På grund af sin udpegning som hovedby tildeles Auning særlige muligheder for at udvikle sig befolknings-, erhvervs- og servicemæssigt, og handelscentret har fået mulighed for at videreudvikle sig til et attraktivt og konkurrencedygtigt handels- og servicecenter. Auning er tildelt mulighed for nye attraktive boligområder tæt ved rekreative arealer, ligesom der er sikret mulighed for at tilføre nye boliger centralt i byen. Den udstukne ramme for detailhandel skønnes at være tilstrækkelig til at dække behovet for nybyggeri til butiksformål inden for planperioden. I 1988 er der lavet en perspektivplan for centerudbygningen. Det fremgår af planen, at der skal kunne opføres en række nye 2-plans byggerier med lejligheder på første etage og butikker i stueetagen. Planens ideer og forslaget er siden fulgt op ved lokalplanlægning. Planen er efterfølgende delvist realiseret ved opførelse af flere nye forretningsejendomme, torve og pladser. Kulturmiljø Kommunalbestyrelsen ønsker, at sporene efter byens periode som stationsby som udgangspunkt skal bevares. I sager om nedrivninger, ombygninger, anlægsarbejder og nybyggeri skal der derfor i videst muligt omfang tages hensyn til de kulturhistoriske spor, så de bevares for eftertiden. Trafikanlæg Hovedvejens forløb gennem Auning giver miljømæssige og sikkerhedsmæssige problemer. Derfor har Vejdirektoratet tidligere arbejdet med at flytte hovedvejen syd om byen. Vejdirektoratets projekt er optaget i kommuneplanen, fordi det har afgørende betydning for byudviklingen og arealdisponeringen. Der skal tages højde for arealreservationer til vejanlægget i forbindelse med udlægning af nye erhvervsarealer mod syd. Det præciseres, at linjeføringen for en eventuel sydlig omfartsvej ikke er endelig, og at det indgår i overvejelserne om trafikbetjeningen omkring Auning, om den nuværende centervej kan opgraderes til en øget trafikbetjening. Nye byudviklingsområder På grund af Aunings rolle som hovedby i den vestlige del af kommunen udlægges der relativt store områder til byvækst. I den østlige del af Auning på de attraktive arealer mellem byen og Løvenholm-skovene er der udlagt et nyt byudviklingsområde.

3 >> Allingåbro CENTERBY: ÆLLINGÅBRO, ca indbyggere Befolkningstallet har ligget stabilt på dette niveau i de seneste 10 år. Byens form er langstrakt i øst-vestlig retning og bestemt af jernbanen mod syd og de lavtliggende, fugtige arealer mod nord. Kommunalbestyrelsens mål er: Allingåbro fortsat skal udvikle sig som centerby Hovedgaden og Rougsøvej i Allingåbro forskønnes og trafiksaneres sporene efter Allingåbros periode som stationsby bevares I 1921 blev byen, som ligger lavt i forhold til åens vandspejl oversvømmet under en stormflod. På grund af klimaforandringer og varsler om højere vandstand, kan det komme på tale, at digerne ved Alling Å skal udbygges for at sikre Allingåbro mod oversvømmelse. På trods af omfartsvejen er Hovedgaden belastet af både hurtigkørende og tung trafik. Der er udarbejdet en plan for Hovedgaden og Rougsøvej. Planen har særlig fokus på den vestlige del af byen, idet det er her, forretningerne ligger, og der er størst behov for byforskønnelse. Planen viser, at det er muligt at ændre på parkeringsforholdene, etablere cykelsti og fortov i begge sider af vejen og lave trafikdæmpende foranstaltninger, hvor sidevejene støder til. Planen har været præsenteret for de forretningsdrivende i byen, som har taget godt imod den. Byen rummer både offentlig og privat service. Den ene af kommunens tre administrationsbygninger ligger i byen. Kommunale og regionale botilbud til fysisk og psykisk handicapped. Der er idrætshal med boldbaner og tennisbaner i byen. Der er en række virksomheder i byen inden for fremstilling, håndværk, service og detailhandel. Kro og fastfoodrestauranter er ligeledes en del af bybilledet. Byen har et rigt foreningsliv. Djursland for Fuld Damp, som har aktiviteter for turister og besøgende, har til huse i den tidligere stationsbygning sammen med turistbureau, café og posthus. Øst for byen ligger en 18-hullers golfbane. Det senest udlagte boligområde er Brombærvænget, som ligger i den sydøstlige del af byen. Området ligger umiddelbart nord for den grønne kile, som strækker sig fra Allingåbroskolen ud mod det åbne land mod øst. Vest for Byparken ligger desuden et ubebygget boligområde. Ved Alling Å ligger et område, der er lokalplanlagt til bebyggelse med boliger, både tæt/lav og åben/lav. Der er nogen rummelighed inden for erhvervsområdet ved Tøjstrupvej og Hovedgaden. Ved Rougsøvej er der mulighed for opførelse af butikker. Hovedgaden og Rougsøvej trafiksaneres og forskønnes Der udarbejdes helhedsplan for byen

4 >> Ørsted CENTERBY: ØRSTED, ca indbyggere Byen har stjerneform med entydig bymidte og en gennemgående befærdet færdselsåre. Der er både offentlig og privat service i byen. Kommunalbestyrelsens mål er: Ørsted fortsat skal udvikle sig som centerby rydde eksisterende siloanlæg, så den igangværende udbygning af bymidten med boliger og butikker /service kan fortsættes Byens parcelhuskvarterer ligger nord og øst for byen. I de senere år er den største vækst i boligbyggeri foregået i den nordlige del af byen, hvor en del af bebyggelsen er tæt-lav boligbyggeri, som er velegnet til boliger for ældre. Boligforeningsbyggeriet i byen er enten opført af Randersegnens Boligforening eller Boligselskabet Lejerbo. Boligområdet Tingparken nord for byen er næsten udbygget. På Østerbakken øst for byen er der fortsat rummelighed til boliger. I bymidten er et igangværende områdefornyelsesprojekt i gang. Som en del af projektet er 12 almene familieboliger taget i brug i 2008, og udbygning af biblioteket er startet i Omkring det tidligere Ørsted Sygehus er der institutioner og bofællesskaber for fysisk og psykisk handicappede. Der er en del håndværksvirksomheder og fremstillingsvirksomheder i byen. Der er et enkelt landbrug med dyrehold i udkanten af byen mod nord. Byens erhvervsområde ligger syd for byen ved Rougsøvej og er fuld udbygget. Byens foreningsliv foregår omkring beboerforeningen, handelsstandsforeningen og idrætsforeningen. Udviklingsmulighederne med hensyn til boliger i Ørsted er dels udbygningen mod øst og herefter udbygningen i bymidten og mod vest, hvor der er udlagt muligt byvækstområde. Med hensyn til nye erhvervsarealer, er der i sidste kommuneplan udlagt nyt område syd for byen, som endnu ikke er lokalplanlagt. Der udabejdes helhedsplan for byen

5 >> Vivild CENTERBY: VIVILD, ca indbyggere Her er både offentlig og privat service. Det er kommunalbestyrelsens mål at Vivild fortsat skal udvikle sig til centerby. Langhøjskolen huser det lokalhistoriske arkiv, som har en stor samling af lokalhistoriske effekter. Der er et aktivt foreningsliv gennem byens borgerforening, handelsstandsforening og idrætsforening Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole ligger i byen. Mange unge mennesker bidrager med liv i byen. Byen er vokset markant i de seneste 30 år, idet der både mod syd og øst er opført mange nye boliger. Boligerne mod øst er primært tæt-lav boligbebyggelse, som boligforeningen Lejerbo har opført, og som er velegnede som boliger for ældre. Byen har flere fremstillingsvirksomheder. Der er udlagt erhvervsområde i den nordlige del af byen ved Nørregade. Arealet ligger i den sydlige del af Vivild og danner en naturlig afgrænsning mod landbrugslandet. Der er desuden mulighed for boligbebyggelse i den sydlige del af byen og midt i byen, hvor der tidligere har været en korn- og foderstofvirksomhed. At inddrage nyt areal til udvidelse af Langhøj Idrætscenter, så det gamle stadion midt i byen kan konverteres til boligformål og grønt område Der udarbejdes helhedsplan for byen

6 >> Gjesing ØVRIGE BYER MED BYZONE: GJESING, ca. 365 indbyggere Gjesing er en todelt by med bebyggelsesenklaver ved indfaldsvejene. Man taler derfor om Nørre Gjesing og Sønder Gjesing. Mod øst er byen præget af dens tætte beliggenhed til herregården Løvenholm. Mod vest ligger byens erhvervsområde med en fremstillingsvirksomhed.? Indbyggertallet er svagt faldende. Byen har ikke nogen dagligvarebutikker. Den nærmeste større handelsby er Auning, som ligger cirka 5 km i sydvestlig retning. Af offentlig service med ældreboliger. Byen har en aktiv beboerforening med et tilhørende forsamlingshus. I forbindelse med forsamlingshuset er der et rekreativt område for alle byens beboere. Der er regionale busforbindelser. Der er udlagt nyt område til boligformål. Området har en attraktiv beliggenhed på den sydlige side ned mod Gjesing bæk. Der er lokalplanlagt boligområde i den vestlige del af byen, hvor det er muligt at opføre 9 boliger.

7 >> Nørager ØVRIGE BYER MED BYZONE: NØRAGER, ca. 250 indbyggere Nørager gennemskæres af vandløbet Nøragerbækken, som er rørlagt gennem en del af byen. Lavningen ved bækkens rørlægning, kan dog stadig fornemmes og lavningen med ens bevoksning danner et karaktergivende grønt træk gennem byen. Den ældre bebyggelse i Nørager er samlet omkring den gamle landsbygade, Munkhusevej, som snor sig gennem byen, og som lægger en naturlig dæmper på trafikhastigheden. Her ligger en række gamle arbejderboliger, dagligvarebutik, børnehave og forsamlingshus. Skolebygningen og det nedlagte mejeri på Mejerivej er bevaringsværdige bygninger. Indbyggertallet er svagt stigende. Nørager har en aktiv boldklub, der driver det velfungerende idrætsanlæg nord for byen. Byens udviklingsselskab? Der er forsamlingshus og en aktiv beboerforening. Byen har en dagligvarebutik og cafeteria. Der ligger en del fremstillingsvirksomheder i den vestlige del af byen. Desuden er der en vognmand og håndværksvirksomheder. Der er regionale busforbindelser. Erhvervsområdet ligger i den vestlige del af byen. Området er under stadig udvikling, og der er omkring 100 arbejdspladser i området. Der er stadig rummelighed og mulighed for udbygning af erhvervsvirksomhederne i dette område.? Der udarbejdes lokalplan for tre til fire jordbrugsparceller ved Eskilsagre.