Kildekritik. Oplæg ved Bue Kindtler-Nielsen og Kia C. K. Sørensen Boostcamp for Historie, Syddansk Universitet

Transkript

1 Kildekritik Oplæg ved Bue Kindtler-Nielsen og Kia C. K. Sørensen Boostcamp for Historie, Syddansk Universitet Historiestudiet, Odense 2014

2 Disposition Hvad er kildekritik? Kildekritikkens historie Kildekritikkens begreber Forskellige eksempler Gruppearbejde: Jyllands-Posten og Krystalnatten

3 Hvad er kildekritik? En samlebetegnelse for et sæt begreber til kritik af hypoteser om kildernes repræsentativitet (Caspar Paludan-Müller) Kilder kan være meget forskellige: gamle redskaber, malerier, bygninger, byplaner Men oftest anvender man historiske tekster. Kildekritik er en bestemt måde at læse en kilde på, hvor man forsøger at få svar på to spørgsmål: 1) Hvad står der i denne tekst som jeg kan bruge til at belyse mit emne? (kaldes kildens udsagnsevne ) 2) Hvor stor vægt kan jeg lægge på de oplysninger jeg får i teksten? (kaldes kildens udsagnskraft ) Med kildekritikken undersøger man både hvad der står i kilden og hvilken kontekst kilden er skrevet i.

4 Hvorfor er kildekritik vigtigt? Kildekritik er historiefagets grundsten. Det er kildekritikken som adskiller historievidenskaben fra de historier som moster Inger fortæller eller f.eks. de historier som politiske partier gerne vil fremføre. Kildekritikken legitimere historiefaget som en videnskab.

5 Kildekritikkens historie Kristian Erslev ( ), professor i historie ved Københavns Universitet. Han opfattes af mange som kildekritikkens fader i Danmark.

6 Kildekritikkens historie Kildekritikken har udviklet sig fra a en positivistisk (naturvidenskabelig) tilgang, til en hermeneutisk (fortolkende) tilgang. Positivismen: Det er muligt at finde objektive sandheder. Indenfor historien er det ifølge positivister muligt at nå frem til sandheden om hvordan det egentlig var. (Leopold von Ranke, 1824). Hermeneutikken: Fokus ligger på fortolkninger. Der er ikke én, men flere mulige tolkninger af historien.

7 Kildekritikkens historie Kildekritikken har udviklet sig fra at være materielt styret (kildestyret) til at være funktionelt styret (problemorienteret). Det materielle kildebegreb: Kilderne har en værdi i sig selv, og nogle kilder er bedre end andre. Det funktionelle kildebegreb: En tekst bliver først en kilde i det øjeblik der stilles spørgsmål til den. Kildens værdi afhænger af hvilke spørgsmål man stiller til kilden. Det funktionelle kildebegreb er det de fleste historikere arbejder ud fra i dag.

8 Det funktionelle kildebegreb Har en hermeneutisk tilgang til historievidenskaben. Ideen med hermeneutikken er at man ud fra en grundig analyse af nogle delelementer kan sige noget om helheden. I kender det sikkert fra jeres egne SRP opgaver det handler om at skrive problemorienteret. Husk at problemformuleringen(spørgsmålet) er det styrende - selv små ændringer i formuleringen kan have stor betydning for hvilke kilder der er gode.

9 Udsagnsevne og Udsagnskraft Målet med kildekritikken er at nå frem til en vurdering af kildens udsagnsevne og udsagnskraft: - Udsagnsevne: - Hvad kan kilden oplyse om det emne og den problemstilling jeg undersøger? - Udsagnskraft: - Hvor stor vægt kan jeg lægge på de oplysninger, jeg kilder giver mig? For at gøre dette anvendes en række begreber og analyseredskaber.

10 Kildekritikkens begreber Første skridt på vejen: Giver kilden svar på det spørgsmål vi stiller til den (funktionelt udgangspunkt)? Eks.: Hvordan og hvorfor blev Knud den Hellige dræbt i 1086? - ud fra følgende kilde: Saxo. Gesta Danorum (dansk: Danernes bedrifter).

11 Ophavssituation Hvad er ophavssituationen? Hvordan er kilde blevet til? Hvem (Forfatter/skaber), hvornår(år), hvad(objekt), til hvem(modtager) og hvorfor(kontekst). Eks. Saxo: Dansk munk, sekretær for biskop Absalon der var ven af kong Valdemar den Store. Har værker er nedskrevet i starten af 1200-tallet. De er næsten gået tabt, men bevaret i tryk fra historiske værker på latin. Det latinske sprog begrænser antallet af modtagere betydeligt. Modtagerne/læserne var derfor fortrinsvis eliten: adel, stormænd og kirken. Nedskrevet af flere grunde. Bl.a. for at give Valdemar den Store historisk legitimitet som konge.

12 Ophavsanalyse Samtidighed? Er kilden samtidig med den begivenhed vi stiller spørgsmål til? (jo tættere på begivenheden jo bedre) Eks. Hvornår skrev Saxo kilden i forhold til Knud den Helliges død? Er han så samtidig? Saxo kan ikke siges at være samtidig. Han må have basseret sin beretning på andre historier og disse er måske endda baseret på atter andre historier eller mundtlige overleveringer. Konfidentiel eller offentlig kilde? Er kilden skrevet i privat øjemed eller til offentligheden? Private kilder har ofte højere udsagnskraft kan i gætte hvorfor? Er der flere uafhængige kilder der svarer det samme? Understøtter andre kilder en given kildes udsagn, så stiger dens udsagnskraft.

13 Ophavsanalyse - Tendens En kildes tendens kan ses i sig i: En bestemt vinkling hos ophavsmanden. Noget som former kildens budskab eller dens formål. Tendens kan også være ubevidst, f.eks. i erindringer. Alle kilder har mere eller mindre grad af tendens ingen kan skrive den objektive sandhed. Vores opgave er at finde frem til kilders tendenser. Eks.: Saxo står gennem hans ærkebiskop Absalon i et nært loyalitetsforhold til kong Valdemar, hvis bedstefar fik kåret den myrdede kong Knud som helgen. Hvilken tendens kunne man forestille sig her?

14 Primær vs. sekundær Primær eller sekundær? Er det første gang det er skrevet ned? så er den primær! Vi skal skal vidt mulig finde primær kilderne. Eks.: I Saxos tilfælde findes kun nogle få rester af den originale kladde og det meste af den trykte, latinske udgave fra 1514 er derfor primær kilde. Den danske udgave fra 2005 er en sekundær kilde.

15 Levn eller beretning? Levns- eller beretningsudnyttes kilden? Levn = kilden ses som en rest af det historiske forløb (det sagsforhold), som man vil undersøge Den centrale pointe: historikeren konfronteres direkte med en rest af det fortidige hændelsesforløb, som skal analyseres. Beretning = kilden bruges som en fortælling om det historiske forløb Den centrale pointe: beretteren kommer ind som et filter mellem historikeren og fortiden. Eks.: Saxo: Anvendt som beretning kan Saxo være en kilde til Knud den Helliges død i Anvendt som levn kan Saxos tekst fortælle os noget om Saxos kongeideal i 1200-tallet.

16 Levnsudnyttelse Levn har ofte en højere udsagnskraft end beretninger, da de ligger tættere på det historiske forløb. Typisk vil vi dog have klart færre levn at arbejde med end beretninger. Man skal huske hvad konteksten er når man levnsudnytter, og hvilke informationer man yderligere kan opnå ved en levnsudnyttelse. Eks.: Hvad kan Saxo som kilde fortælle os om sin egen samtid, f.eks. om hans kongeidealer og hans retorik? Til at besvare dette spørgsmål kan hans værker levnsudnyttes.

17 Beretningsudnyttelse Berretninger har en lavere udsagnskraft end levn. Første- eller andenhåndskilde. (førstehåndsbedre end andenhåndskilder) Har forfatteren af kilden selv overværet den begivenhed han beskriver? Eks. Knud den Hellige blev myrdet i 1086 og Saxo skrev sin beretning i starten af 1200-tallet, så han kan ikke have været førstehåndsvidne.

18 Harmonisering Kilder vil ofte både modsige og stemme overens med hinanden, at harmonisere er at ignorere forskellene og fokusere på lighederne. Det må man ikke! Kildekritik handler ikke om at finde den gyldne mellemvej, men om at finde stridspunkter og modsætninger og med disse sandsynliggøre sandheden.

19 Repræsentativitet I vore dage har vi så meget materiale om et givent emne, at man meget sjældent har mulighed for at komme igennem det hele. Med repræsentativitet menes der evnen til at udvælge enkelte kilder, som er repræsentative for emnet som helhed. Her er det naturligvis vigtigt, at finde kilder som belyser dit emne fra flere vinkler, ellers er det ikke repræsentativt.

20 Kildekritik er også sund fornuft

21 Hvad er kildekritik? Et eksempel Knud den helliges død i skt. Albani Kirke, Malet af Christian Albrecht von Benzon (1843)

22 Hvad er kildekritik? Endnu et eksempel N1qmk?t=29m46s Første pressemøde fra Præsident Putin efter krisen på Krim, 4. marts Historiestudiet, Odense 2014

23 Konklusion Kildekritik er den vigtigste historiske metode. Historieanalyse starter med et spørgsmål, men dette spørgsmål kan ikke belyses fyldestgørende uden kildekritik. Den adskiller de gode kilder fra de dårlige og hjælper til at komme med et kvalificeret svar på spørgsmålet. I skal kunne bruge kildekritikken som redskab til historisk analyse også på gymnasieniveau.

24 Gruppearbejde: Jyllands-Posten og Krystalnatten Vi mødes igen kl , hvor i skal lave en praktisk øvelse i kildekritik. I har fået et kildesæt, som i skal analysere ved hjælp af de begreber vi har gennemgået. Hver gruppe skal præsentere deres analyse af én kilde i morgen. Grupper af ca. 5 betyder at der gerne skulle være 4 grupper til hver tekst. Alle grupper skal desuden også forsøge at give et samlet svar på den problemformulering der er til kildesættet.