FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove. Målsætning og retningslinjer for skovdriften

Transkript

1 FSC og PEFC CERTIFICERING Svendborg Kommunes skove Målsætning og retningslinjer for skovdriften 1

2 FSC/PEFC Skovcertificering Svendborg Kommunes skove Målsætning og retningslinjer for skovdriften Version 1: januar 2015 Udarbejdet af: Svendborg Kommune I samarbejde med HedeDanmark a/s - Afd. Skovcertificering Martin Briand Petersen

3 Indhold 1 Skovdriften i Skovnavn - sammenfatning...fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.1 Skovdriften Naturnær skovdrift Biodiversitet Rekreative og sociale hensyn Økonomi Arealanvendelse, hugst og SUT Certificeringens omfang Arealanvendelse Vedmasseniveau og hugst: Skovudviklingstyper (SUT) Jordbund Træartspolitik Hjemmehørende & lokalitetstilpassede træarter Træartspolitik for løvtræ: Træartspolitik for nåletræ Foryngelsespolitik Permanent skovdække og selvforyngelse Plantning Renafdrift Skovenes drift Arbejdsinstruktion og tilbagemelding Driftstekniske forhold gødning og pesticider Invasive arter Vedproduktion Værdifuld natur og fortidsminder Skov af høj bevaringsværdi (SHBV) Urørt skov Områder med prioritering af biodiversitet Dødt ved og træer til forfald Skovbryn Landskabelige funktioner og æstetiske værdier Overvågning og evaluering Vildt- og jagtforvaltning Jagtudøvelse

4 10 Borgerinddragelse, formidling og rekreative forhold Publikum og rekreative muligheder Brugerhenvendelser, arrangementer og selvskovere Inddragelse af borgerne i skovdriften Klager & konflikthåndtering Uddannelse Interne driftsmedarbejdere og eksterne entreprenører Introduktion og uddannelse i skovcertificering Arbejdstagerrettigheder

5 1.0 SVENDBORG KOMMUNES SKOVE Svendborg Kommune ejer i alt ca. 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter. Langt størstedelen af skovene ligger bynært i Svendborg. Plan for Grønne Områder, der er vedtaget af Miljø- Klima- og Trafikudvalget i september 2014, indeholder målsætninger og konkrete handlinger for Svendborg Kommunes Skove. En konkret handling i Plan for grønne områder er at dobbeltcertificere skovdriften efter PEFC- og FSC-ordningerne, med baggrund i ønsket om at kunne dokumentere, at skovene drives bæredygtigt med hensyn til både naturværdier, rekreative forhold og økonomi. Et overordnet mål for skovene er, at de skal give mulighed for et aktivt og varieret friluftsliv med gode naturoplevelser. Skovene skal drives efter principperne for naturnær skovdrift med produktion af værdifuld gavntræ, når det ikke er i konflikt med den rekreative udnyttelse og naturværdierne. Plan for Grønne Områder beskriver desuden mål og handlinger for bl.a. anlæg af stier i skovene, formidling i og om skovene, borgerinddragelse m. m. Kommunens skove er i 2015 blevet FSC og PEFC paraplycertificeret. Skovdriften lever derfor op til krav og retningslinjer beskrevet i FSC s skovstandard fra november 2004 samt krav og retningslinjer beskrevet i PEFC Skovstandard Der henvises til kommunens Plan for Grønne Områder samt Driftsplan for Svendborg Kommunes skove. Disse dokumenter udgør sammen med nærværende dokument samt FSC og PEFC procedurer Svendborg Kommunens Skove grundlaget for skovcertificeringen og den krævede dokumentation. 1.1 BÆREDYGTIG SKOVDRIFT Dette afsnit indeholder 4 delafsnit som forklaring til, hvad bæredygtig skovdrift indebærer: - Naturnær skovdrift - Biodiversitet - Rekreative og Sociale hensyn - Økonomi Svendborg Kommune ønsker at udvikle sine skove som et velfærdsgode, hvor kommunens borgere sikres muligheder for et aktivt friluftsliv og gode naturoplevelser. Det skal ske gennem bæredygtig skovdrift, der tilgodeser rekreative, naturmæssige og samfundsøkonomiske interesser. Landskabelige, natur- og kulturhistoriske hensyn skal prioriteres højt. De primære driftsformål for skovene er aktivt friluftsliv og øget biodiversitet under hensynstagen til de opbyggede værdier. Målet er at opbygge skove med en arealsammensætning og karakter, der kan danne en solid platform for skovens mangfoldige funktioner og aktiviteter. Den daglige drift af skovene vil bygge på principperne for naturnær skovdrift og de danske retningslinjer for bæredygtig skovdrift jf. Danmarks Nationale Skovprogram. 5

6 Den naturnære skovdrift vil bl.a. sikre: Opbygning af stabile skove (mod storme og skadedyr) Mere variation i skovbilledet Bevaring af biologisk mangfoldighed Grundvandssikring Klimaforbedringer og lagring af CO2 samt produktion af CO2 neutralt brændsel. Bedre og flersidige fritidsmuligheder og naturoplevelser 1.2 NATURNÆR SKOVDRIFT Den naturnære skovdrift, der fremover ønskes udviklet og praktiseret i Svendborg Kommunes skove, vil generelt være præget af flere blandingsbevoksninger, mindre driftsenheder og opretholdelse af et vedvarende skovdække ved at minimere brug af renafdrifter. På lang sigt vil denne driftsform resultere i skove, der er mere stabile og modstandsdygtige overfor skadedyr og klimamæssige risici. Bevoksningerne forventes endvidere at være mere fleksible i forhold til ændret plejeintensitet og ændrede udnyttelsesmåder. Principper i naturnær skovdrift Naturnær skovdrift bygger på skovdyrkning, der tager udgangspunkt i de naturlige dyrkningsforhold. Det betyder, at skovforvaltningen i Svendborg Kommunes skove i vid udstrækning anvender naturens egne mekanismer, når skoven dyrkes. Det vil sige, at skoven i høj grad får lov til at forynge sig selv, og at træerne fældes enkeltvis eller i mindre grupper og ikke i større sammenhængende områder på én gang. Derudover vil der overvejende blive anvendt hjemmehørende lokaltilpassede træarter i arts- og aldersblandinger. Der anvendes ikke pesticider, og maskiner anvendes på en måde, så de laver mindst mulig skade på skoven. Der kan dog i en overgangsperiode forekomme renafdrifter i uhensigtsmæssige bevoksninger, primært af nåletræ. 1.3 BIODIVERSITET Det forventes, at FSC/PEFC certificeringen vil bidrage til at sikre og forøge biodiversiteten i skovene, fordi arts- og strukturvariationen gradvist vil øges. Generelt sikres flora og fauna i den daglige drift i form af kortlægning af nøglebiotoper samt efterladelse af træer til henfald og naturlig død i produktionsskoven. Dræning via grøfter i skovene begrænses, så moser og søer ikke forsvinder og den naturlige vandbalance genoprettes. Følsomme naturområder med høj biodiversitet og stort behov for uforstyrrethed vil blive omfattet af særlige driftstiltag. Sådanne arealer vil sikre den biologiske mangfoldighed og give unikke naturoplevelser. Et væsentligt element i certificeringen er udpegning af 10% urørt skov. FSC-certificeringen stiller også krav udpegning af minimum 5 procent såkaldte biodiversitetsarealer, der forvaltes med fokus på at fremme eller vedligeholde biodiversiteten. Der vil stadig være skovdrift på disse arealer, men man vil praktisere en mere skånsom hugst, lave beskyttelseszoner langs søer og vandløb og genskabe naturlig hydrologi, hvor det er muligt. 6

7 Skovdriften imødekommer således regeringens Handlingsplan for Biologisk Mangfoldighed og Naturbeskyttelse i Danmark. 1.4 REKREATIVE OG SOCIALE HENSYN Svendborg kommunes skove er en vigtig del af de grønne områder, fordi de med deres bynære beliggenhed giver borgerne både gode rekreative udfoldelsesmuligheder og spændende naturoplevelser. Den naturnære driftsform styrker et attraktivt og indbydende skovbillede. Friluftsliv Skovene er danskernes foretrukne udflugtsmål. Målsætningen er derfor at skabe god tilgængelighed og gode faciliteter i skovene, der skal levere alsidige friluftstilbud til brugerne. Bedre muligheder for friluftsliv i kommunens skove skal være med til at skabe større naturforståelse, øge sundheden, forebygge livsstilsrelaterede sygdomme og gøre kommunen til et attraktivt sted at bosætte sig. Livskvalitet og sundhed Skove giver livskvalitet og udgør et vigtigt potentiale i forhold til at styrke borgernes sundhed. Skovene kan være med til at øge den fysiske aktivitet og dermed forebygge livsstilsrelaterede sygdomme som diabetes, overvægt og stress. 1.5 ØKONOMI Svendborg Kommunes skove har i mange år været drevet efter principperne for naturnær skovdrift med produktion af værdifuldt gavntræ, når det ikke har været i konflikt med den rekreative udnyttelse og naturværdierne. Denne praksis fortsætter, men vægten på naturværdierne forøges ved at udlægge urørt skov og biodiversitetsarealer. Indtægter fra skovdriften finansierer publikumsfaciliteter og vedligeholdelse af skovveje og stier. 7

8 2 AREALANVENDELSE, HUGST OG SKOVUDVIKLINGSTYPER 2.1 CERTIFICERINGENS OMFANG FSC/PEFC-certificeringen omfatter alle skovbevoksede arealer som fremgår skovkort på skovportalen. 2.2 AREALANVENDELSE Det certificerede areal består af 290,1 hektar. Heraf udgør det bevoksede areal 244,91 hektar svarende til 84,4 procent af arealet. Den produktive skov er fordelt på driftsklasserne: 114,34 hektar bøg (47%) 34,81 hektar eg (14%) 52,17 hektar andet løv (21%) 20,54 hektar gran (8%) 13,10 hektar andet nål (5%) Den nuværende fordeling mellem bevokset og ubevokset areal er der ingen aktuelle planer om at ændre. Der kan dog i mindre omfang anlægges nye åbne naturarealer. 2.3 VEDMASSENIVEAU OG HUGST Vedmasseniveauet på det produktive areal vurderes til ca. 236 m³/ha pr Den gennemsnitlige årlige tilvækst på det produktive areal beregnes til 9,1 m³/ha. i alt m³ årligt. Hugsten har de senere år været væsentlig under den årlige tilvækst. Der er derfor opsparret vedmasse, som vil blive realiseret indenfor den næste 25-års periode fx i forbindelse med foryngelse af gamle bøgebevoksninger. Den årlige hugst vurderes i gennemsnit til m 3 pr. år, hvilket er i overensstemmelse med FSC/PEFC krav om, at hugstmængderne ikke overskrider et bæredygtigt niveau (FSC K 5.6.1, PEFC 1.3). 2.4 SKOVUDVIKLINGSTYPER (SUT) Skovudviklingstypen beskriver den på langt sigt ønskede bevoksningstype for en given lokalitet, i form af et forventet skovbillede, den ønskede træartssammensætning samt mulig foryngelses- og bevoksningsdynamik. Udpegningen af skovudviklingstyper er en del af principperne for naturnær skovdrift jf. Naturnær skovdrift, J. Bo Larsen (2005). Der er ikke på nuværende tidspunkt tildelt skovudviklingstyper for Svendborg Kommunes skove. I forbindelse med anlæg af nye kulturer og foryngelse tages der stilling til fremtidig skovudviklingstype for pågældende skov. Der er et mål at tildele skovudviklingstyper til samtlige skove indenfor en 5-årig periode. 8

9 3 JORDBUND Naturgeografisk ligger Svendborg Kommune i det lerede Østdanmark, der siden sidste istid har været udsat for relativ landsænkning. Herved er dele af morænelandskabet, som isen har aflejret, blevet oversvømmet og det Sydfynske Øhav er opstået. Kommunen domineres af moræne fra sidste istid med leret jordbund. Morænefladen strækker sig fra Syltemade Ådal i vest til Vejstrup Ådal i øst. På den centrale del af fladen ligger Svendborg By. Morænefladen er formet af bælthavsfremstødet under sidste istid. Terrænet er primært let bølget med undtagelse af den sydlige del af øen Tåsinge, hvor terrænet domineres af en jævn flade. I kommunens nordvestlige del findes en markant tunneldal, som er dannet af smeltevand under isen. Vest for Svendborg By ligger Sydfyns eneste ås, Egense Ås. Mindre områder med marine aflejringer findes på den sydøstlige spids af Thurø samt på syd og vestsiden af Tåsinge. Dyrkningsforholdene er generelt set gode, grundet den lerede jordbund og gode vandbevægelse i jorden. I de nordlige dele af kommunen bærer landskabet dog præg af dødislandskab med afløbsløse lavninger, hvilket betyder at vandbevægelsen i jorden i dette område vil være mindre god. 9

10 4 TRÆARTSPOLITIK 4.1 HJEMMEHØRENDE & LOKALITETSTILPASSEDE TRÆARTER Den overordnede træartspolitik er at der kun bruges stabile og lokalitetstilpassede træarter og provenienser som hovedtræart. På steder hvor der anvendes ikke hjemmehørende træarter, vil den pågældende træart være lokalitetstilpasset i videst muligt omfang og tjene forskellige specifikke formål. Pr udgør andelen af hjemmehørende træarter 84 % af det bevoksede areal. Alle primære træarter, der forynges i Svendborg kommunes skove er hjemmehørende og anvendelsen af hjemmehørende arter opretholdes derfor naturligt på de fleste lokaliteter (FSC K 6.3.4, PEFC 1.9, 1.10). Der udarbejdes løbende kulturregistreringer for at følge udviklingen af hjemmehørende/ikke hjemmehørende træarter, samt for at sikre, at plantningerne ikke har negative økologiske påvirkninger (PEFC 1.9, 1.10, FSC K 6.9), jf. procedure 4 og afsnit 6: Skovens drift. 4.2 TRÆARTSPOLITIK FOR LØVTRÆ: Overordnet politik: Pr udgør løvtræandelen ca. 82% af det bevoksede areal, primært bestående af bøg. Løvtræsandelen forventes bibeholdt på nuværende niveau. Arter og formål: Bøg og i mindre omfang eg og ahorn vil fortsat være fremtrædende træarter. Askens fremtid er usikker på grund af angreb af svampesygdommen, askens toptørre. Løvtræet i skovene skal tjene følgende 6 formål: 1. Styrke biodiversiteten og skabe flere levesteder og fødemuligheder for plante- og dyrelivet. 2. Forbedre herlighedsværdierne og de rekreative muligheder i skovene. 3. Sikre og forbedre stabiliteten, skovklimaet og en sund jordbundstilstand. 4. Understøtte muligheden for øget selvforyngelse. 5. Skabe arts- og strukturvariation ved bl.a. større gruppevise indplantninger af løv i nåletræsbevoksningerne. 6. Fungere som ammetræer (beskyttende træer) på udsatte lokaliteter. 10

11 4.3 TRÆARTSPOLITIK FOR NÅLETRÆ Overordnet politik: Andelen af nåletræ udgør pr ca. 13 % af det bevoksede areal fordelt på primært rødgran, lærk og douglas. Nåletræsandelen forventes bibeholdt på nuværende niveau. Arter og formål: Der vil primært blive anvendt douglasgran, rødgran og lærk, når der fremover plantes nåletræ, idet de tjener en række vigtige formål, jf. nedenfor, og har gode egenskaber på de fleste lokaliteter. På grund af stabilitetsproblemer i større, rene bestande, vil nåletræet alene plantes i mindre enheder eller som indblandingsart i løvtrækulturer. Sammenfattende skal nåletræet tjene følgende formål: 1. Sikre variation i skovstrukturen til gavn for dyr og mennesker, f.eks. som indblanding i større grupper i løvtrækulturer. 2. Sikre dækning og læ for vildtet. 3. Sikre levesteder for arter tilknyttet nåleskov f.eks. sort egern. 11

12 5 FORYNGELSESPOLITIK 5.1 PERMANENT SKOVDÆKKE OG SELVFORYNGELSE Der opretholdes for så vidt muligt et permanent skovdække, af hensyn til bevarelse af skovklimaet, det rekreative hensyn og ønsket om træproduktion (FSC 6.3.1, PEFC 1.2). Dette sker i praksis ved i størst muligt omfang at anvende naturlig foryngelse som den primære foryngelsesform jf. principper for naturnær drift (FSC 6.3.3). Naturlig foryngelse vil hovedsageligt være aktuel i bøg og ær. 5.2 PLANTNING Hvor selvforyngelse ikke er teknisk muligt og/eller økonomisk forsvarligt eller der ønskes træarts- og/eller proveniensskifte gennemføres foryngelse ved plantning (FSC 6.3.3, PEFC 1.2). 5.3 RENAFDRIFT Renafdrift praktiseres som udgangspunkt ikke. I den nuværende driftsform kan renafdrift ikke undgås i ustabile eller på anden måde uhensigtsmæssige bevoksninger, men renafdrift ønskes minimeret i videst muligt omfang (FSC 6.3.1, PEFC 1.2). 12

13 6 SKOVENES DRIFT 6.1 ARBEJDSINSTRUKTION OG TILBAGEMELDING Forud for alle opgaver i skoven udleveres en Opgavebeskrivelse til skoventreprenøren eller andre aktører. Ansvaret for instruktion og udlevering af opgavebeskrivelsen påhviler den drifts- og certificeringsansvarlige: HedeDanmark: Rune Flye Andersen Svendborg Kommune: Helle Mølgaard Christensen og Peter Møller HedeDanmark udarbejder opgavebeskrivelse til alle driftsopgaver i skoven, evt. på bestilling fra Svendborg Kommune i tilfælde, hvor Svendborg Kommune selv varetager instruktionen. Opgavebeskrivelsen består af et dobbeltsidet A4-skabelon, der findes delvist fortrykt for hver skovdel i kommunen. Opgavebeskrivelsen indeholder: Side 1: Side 2: Overordnet driftsformål for kommunens skovarealer - fortrykt. Tekst, der beskriver den tekniske maskin/manuelle udførsel - laves specifikt for hver opgave. Tekst der beskriver evt. hensyn til natur og fortidsminder - laves specifikt for hver opgave. Kort med udpegning af værdifuld og beskyttet natur og fortidsminder fortrykt for hver skovpart. En afkrydsningsliste med en række spørgsmål, som udfyldes af skoventreprenøren efter endt opgave - fortrykt. Side 1 muliggør en præcis og ensartet arbejdsinstruktion. Afkrydsningslisten på side 2 muliggør løbende evaluering af kvaliteten af de udførte opgaver samt en vurdering af deres miljømæssige påvirkninger (f.eks.: Er der taget hensyn til værdifuld natur eller om der er der sket skader på bestandstræer? ). Alle entreprenører har gennemgået en grunduddannelse i skovcertificering (PEFC 3.6, FSC 4.1.2, 7.3.1), hvor der bl.a. er lagt vægt på anvendelsen af den beskrevne opgavebeskrivelse, jf. kapitel 11. Der henvises i øvrigt til FSC/PEFC-procedure 3: Arbejdsproces ved udførelse af maskinopgaver, der beskriver den konkrete anvendelse af opgavebeskrivelsen samt kapitel 7, der gør rede for, hvordan Svendborg kommune overvåger og løbende kontrollerer entreprenørarbejdet. 6.2 DRIFTSTEKNISKE FORHOLD Den daglige drift følger nedenstående overordnede retningslinjer, som skovarbejdere og entreprenører er undervist i ved FSC/PEFC-grunduddannelsen, jf. kapitel

14 Retningslinjernes primære formål er at anvendte driftsteknikker, der skåner de enkelte lokaliteter i størst mulig omfang, samt at tilstanden af naturværdier beskyttes og gerne forbedres. Retningslinjerne beskrevet nedenfor er typisk dem, der instrueres mundtligt og skriftligt om i forbindelse med den specifikke opgavebeskrivelse, som den driftsansvarlige udarbejder til den enkelte opgave, jf. FSC/PEFC-procedure 3 Arbejdsproces ved udførelse af maskinopgaver. 1. Kørsel: Udgangspunktet for al udkørsel og udslæbning på skov- og naturarealerne er planlægning, der skal minimere skader på veje, bevoksningen og jordbunden (jordbundssætninger, erosion m.v.) og naturværdier generelt (PEFC K 3.2, FSC K 6.5). De vigtigste parametre for at minimere skader er valg af driftsteknik og tidspunktet for opgavens gennemførsel (vejrforhold). 2. Jordbearbejdning begrænses til enten punktvis eller stribevis bearbejdning. Hvor rekreative eller skovdyrkningsmæssige forhold taler for det anvendes grenknusning (PEFC 1.8, FSC K 6.5). 3. Permanente kørespor: Der anvendes permanente kørespor i skovenes bevoksninger. Som hovedregel anlægges udkørselsspor for hver meter, men variationer forekommer, når der arbejdes i terræn. Hvor det er nødvendigt f.eks. for at kunne erkende sporene fremover afmærkes de permanente kørespor (PEFC 2.10). I forbindelse med skovning i de enkelte parceller registreres de faste kørespor digitalt på skovkortene. 4. Træer til naturligt henfald og død: Se afsnit Driftsteknik: Der bruges hugst-, transport- og foryngelsesteknikker, som skåner lokaliteten og bevoksningen, herunder minimerer skader på tilbageværende træer, samt forhindrer skader på naturværdier (FSC/PEFC 6.5). 6. Biologisk værdifulde træer: f.eks. gamle træer, døde eller hule træer, redetræer mv. fældes eller forstyrres kun i helt særlige tilfælde (FSC 6.2.3). 7. Miljøtilpasset maskineri: Forudsætningen for, at en entreprenør kan arbejde i Svendborg Kommunes skove er, at anvendte maskiner overholder Miljøkrav til skovningsmaskiner på Skov- og Naturstyrelsens arealer fra januar 2005, (FSC 6.5.3). Alle udslip af olier eller andet fra maskineri opryddes totalt, så forurening undgås. Alle maskiner kører med faciliteter til opsamling af olie m.v. ved lækager (PEFC 2.11). Som udgangspunkt anvender alle maskiner, motorsave m.v. bio-olier, miljødielsel eller biobenzin. Til enkelte maskiner eller maskindele er det stadig ikke muligt at bruge bioolier. 8. Vejvedligeholdelse: Eksisterende veje vedligeholdes. 9. Grøfter: Der vedligeholdes kun grøfter af hensyn til veje, naboer og eksisterende produktionsbevoksninger, og i øvrigt efter vandløbslovens bestemmelser. De øvrige grøfter vedligeholdes ikke og afvikles derfor løbende efter en nærmere planlægning (FSC 6.3.5). 14

15 6.3 GØDNING OG PESTICIDER Pesticider Der anvendes ikke pesticider i Svendborg Kommune, dog jævnfør punkt 6.4 Gødning Der anvendes ikke gødning i Svendborg kommunes skove. 6.4 INVASIVE ARTER Kæmpebjørneklo bekæmpes kemisk, hvor anden bekæmpelse ikke er tilstrækkelig. Kommunen følger udviklingen af og erfaringerne med nye midler og metoder med henblik på at reducere forbruget af pesticider. Hvor der anvendes pesticider, sker dette med hensyntagen til afstand til åbent vand i åer, søer, grøfter og andre vandhuller. Der føres journal over anvendelsen af pesticider, så forbruget kan dokumenteres. Begrundelsen for tiltaget samt dokumentation for inddragelse af en ekspert anføres desuden i bilag 11 (mappe 6) Skabelon til registrering af afvigelser, som bruges ved de årlige FSC/PEFC-evalueringer. Der henvises til procedure 5 (FSC 6.6.2, 6.6.3, og PEFC 1.7, 2.12). Der er ikke pt. kendskab til større forekomster af bjørneklo i skovene. 6.5 VEDPRODUKTION Skovene drives efter principperne for naturnær skovdrift med produktion af værdifuld gavntræ, når det ikke er i konflikt med den rekreative udnyttelse og naturværdierne. Produktion af værdifuld gavntræ suppleres med produktion af træ til energiformål (FSC 5.1.2, PEFC 1.1). 15

16 7 VÆRDIFULD NATUR OG FORTIDSMINDER Beskyttelse og pleje af natur- og kulturværdierne er et hovedelement i bæredygtig skovdrift. I dette kapitel beskrives, hvilke tiltag der vil blive gennemført for bevarelse af natur- og kulturværdier (FSC princip 6 og 9 samt PEFC afsnit 2 Miljø og biodiversitet). 7.1 SKOV AF HØJ BEVARINGSVÆRDI (SHBV) Natur- og kulturværdier i danske skove er i FSC-regi kategoriseret i 5 typer under betegnelse SHBV Skov med Høj BevaringsVærdi. Følgende 5 kategorier hører pr. definition under begrebet SHBV: 1. Natura 2000 områder indenfor det certificerede areal. 2. Nøglebiotoper fortidsminder og værdifuld natur (arealer indenfor naturbeskyttelseslovens 3 og skovlovens 28). 3. Leve/ynglesteder og rastepladser for rødlistede arter. 4. Bevaringsværdige egekrat. 5. Områder af Særlig Drikkevandsbetydning (OSD). I Svendborg kommunes skove er der arealer indenfor kategorierne 2, 3 og 5. En stor del af kommunens skove ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser. I praksis har dette ingen betydning for skovdriften. LISTE over SHBV er bilag Registrering og kortlægning af naturværdier og fortidsminder Alle kendte naturværdier og fortidsminder er registreret og beskrevet på hensynskort tilgængelige i skovportalen og er elektronisk tilgængelige i den daglige drift. Registreringerne opdateres og kvalitetssikres løbende Pleje af naturværdier og fortidsminder Et overordnet mål for skovene er at bevare og udvikle naturværdierne. For dermed at sikre levevilkår og levesteder for planter og dyr. Dette vil primært ske i områder med registrerede naturværdier, afsnit samt områderne udlagt til Beskyttelse af biodiversitet, afsnit 7.3. Det sker ved: At gennemføre naturpleje på eksisterende plejekrævende natur og fortidsminder At gennemføre naturgenopretningsprojekter Hensyn til naturværdier og fortidsminder i den daglige drift Forud for alle driftsopgaver i skoven, udleveres opgavebeskrivelse, jf. afsnit 6.1, der sikrer at der tages det nødvendige hensyn til naturværdier og fortidsminder. Ved alle aktiviteter i skoven praktiseres altid forsigtighedsprincippet på eller i nærheden af de sårbare områder, som altid har første prioritet. Der henvises til FSC/PEFC-procedure 3: Arbejdsproces ved udførelse af maskinopgaver. 16

17 7.1.4 Overvågning Der sker en løbende overvågning af skovenes værdifulde natur og fortidsminder. Der henvises til kapitel Inddragelse af ressourcepersoner Der praktiseres løbende dialog med kommunens Grønne Råd og relevante fagpersoner, som kan bidrage med viden om naturværdierne i kommunes skove. 17

18 7.2 URØRT SKOV Status på udpegning I FSC skovstandarden stilles der krav om, at min. 5 % af det samlede skovområde udpeges som urørt skov. I PEFC stilles krav om, at der skal udpeges urørt skov og/eller plejede arealer svarende til 7,5 % af det certificerede areal svarende til skovudviklingstype nr. 94 (FSC 6.2.8, 6.4.1, 6.4.2, PEFC 2.4). Udvælgelsen af velegnede lokaliteter til urørt skov er gennemført i tæt samarbejde med særligt interesserede organisationer repræsenteret i Det Grønne Råd. Der er i Svendborg Kommunes skove udlagt 29,3 ha. urørt skov svarende til 10% af det samlede skovbevoksede areal. Arealoversigten fremgår af nedenstående tabel. Skovnavn Afdeling Urørt skov ha. Bevoksningstype Musefælden 10,c,d,g,j,k,l,m,n, 3,22 Ask og rødel langs o,p vandløb, bøg, eg, krat Rottefælden 12a, del af b, f 3,03 Ask omkring vandløbet Troldeskoven 18,a,b 1,65 Rødel, ær, bøg Hallindskoven 32.a,37 del 2,74 Ældre bøg, ær og rødgran af a, del af b, del af c,d,e Skårup Skovmølle 43 a,b,c,42a,b,d, 3,58 Birk, bøg, rødgran og lærk 41,d,f del af c Byhavegård 57a,b,c 1,00 Bøg, birk og ædelgran Sofielund 71d,e,f,64a,d,e,f, 65,c,d, 68b,c 5,03 Naturlig opvækst, rødel, ær, birk, ask og bøg Juulgårdskoven 91c,d,e,f, 81a,b,c, 9,06 Ask, ær, ældre bøg og eg 82a,b,c,85 a,b I alt 29,31 Parceller med urørt skov fremgår af skovkortene som urørt skov årgang 2015, og vil fremgå på de opgavebeskrivelser, der udleveres i forbindelse med større driftsopgaver Udpegningsgrundlag Udvælgelsen af urørt skov er sket ud fra følgende retningslinjer: Overordnet tilsigtes at opnå et varieret naturbillede med mange forskellige skovtyper Et areal til urørt skov bør være minimum 1 ha Der udpeges 1-2 større sammenhængende arealer, gerne over 5 ha., der indeholder en hel livscyklus for træerne Der udpeges områder med særligt værdifulde biotoper, f. eks askemoser Gammel skov uden behov for udtynding, hvor man hurtigt får et ændret skovbillede Afdriftsarealer udlagt til naturlig succession. Arealer med begrænset behov for sikkerhedsbeskæring langs vej, sti og bebyggelse Varierede skovkanter med mange arter træer og buske, samt områder med mange bevoksningsgrænser, hvor der er størst biodiversitet 18

19 Ved udvælgelsen af urørt skov er følgende arealer fravalgt: Unge bevoksninger med behov for udtynding Økonomisk værdifulde bevoksninger samt nåletræsbevoksninger Skove med særligt stort publikumstryk Aktiviteter i den urørte skov Som udgangspunkt er urørt skov fuldstændig urørt, hvilket betyder at der ikke foretages plejeindgreb i urørt skov. Følgende aktiviteter kan dog accepteres i forhold til FSC/PEFC: Sikkerhedsbeskæring og -fældning langs vej, stier og bebyggelse (30 meters sikkerhedszone). Vedligeholdelse af eksisterende veje og stier. Anlæggelse af nye stier i skove, hvor det kan fremme formidlingen og forståelsen for dynamikken i den urørte skov. Invasive arter bekæmpes (pileurt, bjørneklo m.fl.). 19

20 7.3 OMRÅDER MED PRIORITERING AF BIODIVERSITET I forhold til FSC-certificeringen skal der udpeges ca. 5 % af det samlede skovareal til såkaldte biodiversitetsarealer, hvor beskyttelse af biodiversitet har førsteprioritet over produktion (FSC 6.2.9, 6.4.1, 6.4.2). De i afsnit 8.1 nævnte plejede arealer udpeget i forhold til PEFC, kan indgå som biodiversitetsareal. Det kan dreje sig om løvtræsbryn, ellesumpe eller lysåbne arealer, der plejes jævnligt - f.eks. gennem græsning eller slåning (PEFC 2.4). TABEL. Liste over biodiversitetsarealer. Navn, afd. Litra, areal, bemærkninger Skovnavn Afd./lita Areal Bemærkning Gl. Hestehauge 31b, 33e og 6,12ha 3 Overdrev 34d Stævneskoven 21f 2,37ha Gammel grusgrav Sofienlund Hele skoven 0,95ha Vandhuller Musefælden 10r 0,69ha 3 Overdrev Skansen 48b 6,63ha 3 Strandeng Juulgårdskoven 52b 0,75ha Eng og vandhul Paulinelund 90b 0,8 Eng Christiansminde 24b og 25c 1,31ha Elleskov De udpegede arealer omfatter 19,62 ha., svarende til 6,7 % af det samlede skovareal. Arealerne fremgår på ejendommens skovkort, og vil dermed fremgå på de opgavebeskrivelser, der udleveres i forbindelse med større driftsopgaver. 7.4 DØDT VED OG TRÆER TIL FORFALD Dødt ved efterlades primært for at øge biotopens værdi for insekter og fugle i form af bedre føde- og opholdsmuligheder. Valget af træer til naturligt forfald udgøres typisk af store og gamle træer af stabile arter. Ved foryngelseshugster efterlades min. 5 træer eller ca. 10 m 3 ved på roden pr. ha til naturlig forfald. Træerne kan erstattes af 5 højstubbe i de tilfælde, hvor der ikke findes egnede træer. Ved udtynding i mellem-aldrende bevoksninger efterlades der min. 3 højstubbe (så høje som muligt) eller min. 3 liggende træer pr. ha i alt (PEFC 2.3, 2.6, FSC 6.2.4). Træer, der skønnes farlige for publikums færdsel fjernes Udlægning og markering Træer til naturligt forfald efterlades, hvor det findes mest hensigtsmæssigt ud fra sikkerhedsmæssige, driftstekniske og æstetiske hensyn. Der sker ingen mærkning eller registrering af træer til naturligt henfald. Skovarbejdere og maskinfører er uddannet og instrueret i at udvælge, genkende og bevare henfaldende eller bevaringsværdige træer, jf. kapitel 10 vedr. uddannelse. Instruktion vedr. dødt ved og træer til forfald finder sted i forbindelse med udlevering af opgavebeskrivelse til egne skovarbejdere og/eller ekstern entreprenør, jf. afsnit

21 Den FSC/PEFC-ansvarlige i Svendborg Kommunes skove har ansvaret for, at der på produktionsarealet efterlades træer til naturligt henfald i passende omfang. Der henvises til FSC/PEFC-procedure 3: Arbejdsproces ved udførelse af maskinopgaver. 7.5 SKOVBRYN Skovbryn har en vigtig funktion som lægivende skelet i og omkring skoven. Anlæggelse af nye bryn samt pleje af eksisterende har generelt høj prioriteret som led i at reducere risikoen for stormskader. Brynene har ydermere en vigtig rolle i relation til flora/fauna-diversitet, ikke mindst når det gælder overgangen mellem det åbne land og skoven. Driften af bryn skal ideelt set skabe vindbrydende strukturer bestående af stormstabile og lokalitetstilpassede løvtræsarter. Plejen skal bevare en og gerne flere etager af buske og mellemstore træer, samt skabe store bredkronede træer i en overetage (PEFC 2.5, FSC I 6.3.9) Retningslinjer for pleje og etablering af bryn Nedenstående retningslinjer er gældende for anlæg og pleje af skovbryn: 1. Ved tilplantning af skovparceller skovens yderkant anlægges altid skovbryn. 2. Der anlægges ikke spor i skovbryn. 3. Eksisterende skovbryn bevares og plejes skånsomt. 7.6 LANDSKABELIGE FUNKTIONER OG ÆSTETISKE VÆRDIER Overvejelser om skovens landskabelige og æstetiske værdi er en del af en bæredygtig skovdrift. Konkrete handlinger der tilgodeser landskabelige hensyn formidles via opgavebeskrivelsen (FSC , PEFC 3.5). 21

22 8 OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC certificeringen, jf. FSC princip 8, kræves det, at der udarbejdes en procedure, der sikrer regelmæssig overvågning af parametre beskrevet i afsnit Det skal tilstræbes, at overvågning er integreret i de daglige arbejdsopgaver. Overvågningen skal foretages ensartet med henblik på at sammenligne resultater og vurderinger af ændringer. Der foretages overvågning og evaluering på følgende områder: 1. Salg af certificerede produkter, herunder CoC dokumentation (FSC K 8.2a). 2. Skovens vækstrate, foryngelse og tilstand (8.2b): A: Ajourføring af bevoksningsdata og driftsplan. Samlet tilvækst for træerne i skoven sammenlignet med hugsten fordelt på sortimenter. Udvikler skoven sig i den ønskede retning? B: Registreringer af plantede/selvforyngede træarter (FSC 6.9) 3. Observerede ændringer af flora og fauna og øvrig SHBV (Skov af Høj Bevaringsværdi) (FSC 8.2c, 9.4). Dvs. overvågning og evt. ændringer og plejetiltag på ejendommens værdifulde natur og kultur. 4. Miljømæssig påvirkning og social indvirkning fra skovdriften (FSC 8.2d) A: Miljøpåvirkning af maskinopgaver (er der sket skader i naturen som følge af skovning, udkørsel dokumenteres via opgavebeskrivelsen med fokus på beskyttelse af urørt skov, biodiversitetsarealer, nøglebiotoper). B: Skovforvaltningens sociale betydning opgørelse af skolebesøg, foreningers benyttelse, sankere, job som følge af skovdriften (FSC 4.4.4). 5. Omkostninger og produktivitet (FSC 8.2e) Offentligt tilgængeligt resumé Da overvågningen også skal tjene som kommunikationsværktøj i forhold til skovens brugere og øvrige interesserede parter, skal der udarbejdes et offentligt tilgængeligt resumé. Resuméet skal i sin form være læsevenligt og forståeligt for den almene bruger/interessent af skovene. Resuméet offentliggøres på kommunens hjemmeside. Resumeet skal i prosaform beskrive formål, metode og resultaterne af overvågningen af de enkelte emner beskrevet i afsnit Resultatet af overvågningen inkl. resumé og udarbejdede bilag indgår som en central del af den eksterne evaluering, der foretages af Norske Veritas og Woodmark og FSC/PEFC gruppelederen (HedeDanmark, Afd. Skovcertificering). Der henvises til procedure 9 Overvågning, evaluering og offentligt resumé. 22

23 9 VILDT- OG JAGTFORVALTNING Der henvises til FSC 8.2, PEFC JAGTUDØVELSE Der udøves ikke jagt i Svendborg Kommunes skove. I samarbejde med den lokale jagtforening reguleres råger i områder, hvor støjgenerne vurderes at være særligt generende for de nærmeste beboere (indenfor 200 meter). Der søges dispensation fra Jagtloven til reguleringen Hegning og vildtafværgning Ved foryngelse anvendes hegning til beskyttelse mod vildtet. I forbindelse med plantning af enkeltstående træer anvendes planterør el. lign. 23

24 10 BORGERINDDRAGELSE, FORMIDLING OG REKREATIVE FORHOLD 10.1 PUBLIKUM OG REKREATIVE MULIGHEDER Et mål for kommunens skove er at give mulighed for et aktivt og varieret friluftsliv med gode naturoplevelser. Skovene danner i dag grundlag for en bred vifte af friluftsaktiviteter, der fremgår af udinaturen.dk, foldere og kommunens hjemmeside (FSC 7.4.1, 8.5.1, , PEFC ). Friluftsaktiviteter i skovene omfatter bl.a. Faste orienteringsløbsposter i Hallindskoven Bålpladser ved Skårup skovmølle, Sofienlund Skov og Vindebyøre Øhavsstien, som går gennem Rantzausmindeskoven, Christiansminde, Hallindskoven og Skårup Skovmølle. Shelterplads og grillplads i Rantzausmindeskoven 10.2 BRUGERHENVENDELSER, ARRANGEMENTER OG SELVSKOVERE Svendborg Kommune ønsker en god dialog og kontakt med borgerne i forbindelse med udvikling og drift af skovene. Park og Vej modtager borgerhenvendelser om driften, fejl og mangler, ris, ros og nye ønsker samt ansøgninger om tilladelse til benyttelse skovene til arrangementer. Alle henvendelser registreres i kommunes sagsstyringssystem. Kommunens ønsker at tillade så mange aktiviteter og arrangementer som muligt for flest mulige brugergrupper, under hensyntagen til naturen og de øvrige skovgæster. Der gives formel tilladelse til arrangementer af særlig karakter og med mere end 30 deltagere. Der henvises til kravene til monitering i afsnit 8 punkt 4B Skovforvaltningens sociale betydning samt procedure 7 Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering. (FSC/PEFC 4.4.4, 4.4.7, 4.4.8) Forstyrrende friluftsaktiviteter FSC arbejder med begrebet forstyrrende friluftsaktiviteter (FSC 6.1.4). Svendborg Kommune har ikke pt. anledning til at lave særlige procedurer for belastende eller forstyrrende friluftsaktiviteter, da dette ikke er et problem. Hvis behovet opstår, vil der blive udfærdiget sådanne. (FSC 6.1.4, PEFC 4.10) INDDRAGELSE AF BORGERNE I SKOVDRIFTEN Kommunens Grønne Råd inddrages og orienteres om udvikling af og projekter i skovene. Der samarbejdes tæt sammen med naboer, borgerforeninger, interesseorganisationer, borgergrupper, institutioner omkring kommunens skove. Der er indledt en borgerinddragelsesproces for udvikling af Sofienlund Skov, hvor borgere og særligt interesserede brugere inviteres til at komme med idéer og forslag til udvikling af en rekreativ skov. Erfaringer fra denne proces vil blive brugt i udvikling af kommunens øvrige skove. 24

25 Herudover tilstræber kommunen at informere naboer og brugerne af skovene om større skovningsopgaver eller anlægsprojekter. Dette sker bl.a. ved skiltning på stedet, via lokale medier, kommunes hjemmeside og på Facebook KLAGER & KONFLIKTHÅNDTERING Kommunen tager løbende stilling til behovet for at indføre nye retningslinjer og igangsætte projekter, der kan medvirke til at forebygge konflikter om skovdriften, skovens rekreative udnyttelse og naturhensyn. Klager bliver behandlet efter procedure 7: Borgerhenvendelser, arrangementer og konflikthåndtering. 25

26 11 UDDANNELSE 11.1 INTERNE DRIFTSMEDARBEJDERE OG EKSTERNE ENTREPRENØRER Praktiske driftsopgaver i Svendborg Kommunes Skove udføres udelukkende af eksterne entreprenører, se procedure 1: Ledelse og organisation og procedure 3: Arbejdsproces ved udførelse af driftsopgaver INTRODUKTION OG UDDANNELSE I SKOVCERTIFICERING HedeDanmark udfører med jævne mellemrum grunduddannelsesdag for faste entreprenører (FSC 4.1.2, , 7.3.1, PEFC 3.8, 3.9). I uddannelsen er der lagt vægt på de praktiske konsekvenser, som skovcertificeringen har for driften. Formålet er at sikre, at entreprenører varetager deres arbejdsopgaver sikkert og kvalificeret i forhold til: 1. Gældende lovgivning. 2. Ejendommens målsætninger og retningslinjer. 3. FSC/PEFC og skovstandardernes retningslinjer og krav til driftsopgavernes udførelse, herunder entreprenørernes uddannelse i kvalificeret besvarelse af opgavebeskrivelsens tjekliste efter endt arbejdsoperation, jf. afsnit 5.1. Forudsætningen for, at et entreprenørfirma kan arbejde i Svendborg Kommune skove er deltagelse i grunduddannelsen samt at FSC/PEFC entreprenørkontrakt er underskrevet, se mappe 7 i skovhåndbogen. I kontrakten bekræfter det pågældende firma, at det har den fornødne viden til at overholde alle krav i forbindelse med at udføre maskinarbejde i en FSC/PEFC certificeret skov. Der henvises til procedure 6: Uddannelse og opdatering af medarbejdere, samt mappe 12 i skovhåndbogen vedr. program og uddannelsesplan for den gennemførte uddannelse. 12 ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER Svendborg Kommune ønsker, at gældende lovgivning på arbejdsmarkedsområdet og arbejdsmiljøområdet skal overholdes af alle entreprenører, som udfører driftsopgaver i skovene. Herunder at danske entreprenørfirmaer overholder gældende overenskomst. Udbud af tjenesteydelser sker efter gældende regler i tilbudsloven og EU-udbudsdirektiv samt Svendborg Kommunes indkøbs- og udbudspolitikker. 26