Karakteristik af de handelsuddannedes job og arbejdsmarked
|
|
- Ellen Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karakteristik af de handelsuddannedes job og arbejdsmarked September 2011
2 Resumé Analysen bidrager med en karakteristik af de handelsuddannedes arbejdsmarked og de job, handelsuddannede varetager. Den tilvejebragte viden om jobindhold, motivation og karrieremuligheder fungerer som input til parternes videre arbejde med profilering og markedsføring af handelsuddannelserne, der skal øge kendskabet til uddannelserne og på sigt sikre et bedre rekrutteringsgrundlag for virksomhederne. Analysen indeholder en casesamling med 17 personlige jobprofiler, en tværgående analyse og et mindre statistisk overblik. Det statistiske overblik er baseret på registerdata fra RAS, Danmarks Statistik, mens casesamlingen er udarbejdet på baggrund af interviews med medarbejdere i fire forskellige virksomheder og telefoniske interviews med medarbejdere i yderligere otte virksomheder. Det statistiske overblik viser, at der generelt er gode karrieremuligheder for de handelsuddannede. Omkring en tredjedel af de handelsuddannede er beskæftiget i jobfunktioner, der kræver færdigheder svarende til en videregående uddannelse eller arbejder med topledelse (vel at mærke uden at have taget en videregående uddannelse). Engroshandel, autobranchen og fremstillingsindustrien er de tre brancher, der beskæftiger flest handelsuddannede. Det viser sig også, at en relativt stor del af de handelsuddannede i disse brancher er beskæftiget med detailsalg eller en blanding af engrossalg og detailsalg. Casesamlingen viser, at de handelsuddannede har været i stand til at opnå attraktive jobs, der har en lang række fordele, som vil kunne bruges i den fremadrettede markedsføringsindsats. De fire vigtigste er: De handelsuddannedes fortællinger viser, at uddannelsen faktisk har en stor tiltrækningskraft og konkurrencefordel i kraft af de praktiske elementer og en hurtig vej til arbejdsmarkedet. Vekseluddannelsesprincippet og muligheden for at blive hurtigt færdig værdsættes højt. Her er en klar komparativ fordel til det øvrige uddannelsessystem. Det er kendetegnende for de eksempler, der findes i casesamlingen, at mange af de handelsuddannede har fået et stort ansvar meget tidligt, efter de blev udlært. Der er eksempler på sælgere, der har ansvar for mange og/eller store kunder lige fra start. Flere af de interviewede beskriver det internationale miljø, der findes i nogle virksomheder som et vigtigt plus ved jobbet. Det giver mulighed for at være i daglig kontakt med mennesker i andre lande og kunne forstå deres sprog og kultur. 2
3 Der findes i casesamlingen talrige eksempler på ledere med handelsuddannelser flere med et betydeligt ledelsesansvar. Også unge og relativt nyudlærte kan opnå en cheftitel. Det betyder, at man udover et stort ansvar generelt også kan få et ledelsesansvar ved at vælge handelsuddannelsen. En sidste fordel som skal fremhæves, er at der er tale om et job, hvor man har med mennesker at gøre. De fleste handelsuddannede har en stor kontaktflade og er i daglig dialog med kunder, leverandører, kollegaer og samarbejdspartnere. Der er i analysen også fremkommet eksempler på, at en del af arbejdet kan være udfordrende og at det store ansvar i visse tilfælde kan være svært at håndtere. Det er vigtigt at være opmærksom på, at heller ikke på denne del af arbejdsmarkedet vokser træerne ind i himlen. 3
4 Indholdsfortegnelse Resumé...2 Indledning Statistisk overblik over de handelsuddannede De handelsuddannede fordelt på brancher Arbejdsfunktioner og karriereveje Tværgående opsamling på cases Personlig baggrund Jobindhold Motivation i arbejdet Gode og hurtige karrieremuligheder Opsamling og opmærksomhedspunkter Hurtigt ud på arbejdsmarkedet Stort ansvar - fra første færd Internationalt miljø Gode karrieremuligheder Afsluttende refleksion Bilagstabeller Afgrænsninger Delbrancher indenfor engroshandel Delbrancher indenfor autobranchen Caseoversigt Casesamling Jane Jensen, administrationsassistent, produktionsvirksomhed Jobindhold Karrieremuligheder Hanne Petersen, PA/assistent for salgsdirektør, produktionsvirksomhed Birgit Larsen, Indkøber, tekstilvirksomhed Charlotte Nielsen, Junior Area Sales Manager, handelsvirksomhed Sandra Jeppesen, Customer Service Coordinator, handelsvirksomhed..46 4
5 6.8 Jeanette Momberg, indkøbsassistent, produktionsvirksomhed Keld Madsen, koordinator for salg og reservedele, autoforhandler Katja Henriksen, indkøbsassistent, tekstilvirksomhed Lene Markvad, regionschef, handelsvirksomhed Kristian Frimand, reservedelskonsulent, autoforhandler Erkan Celik, produktchef, engroskoncern Sanne Olesen, marketingchef, trælasthandel Morten Vestergård, salgspromoter, handelsvirksomhed Mads Grønkjær, HR- chef, trælasthandel Tanja Hansen, Logistikkoordinator, Produktionsvirksomhed Tom Madsen, forvalter, trælasthandel Linda Thomsen, kontorassistent, automobilforhandler
6 Indledning Denne analyse af de handelsuddannedes job og arbejdsmarked er gennemført for udviklings- og samarbejdsfonden mellem DI, HK/Privat og HK/Handel. Formålet er at bidrage med en karakteristik af de jobs, de handelsuddannede reelt varetager. Det sker med fokus på at kunne tegne et billede af de beskæftigelsesudsigter, man har, hvis man som ungt menneske vælger handelsuddannelsen. Analysen fungerer som input til parternes videre arbejde med profilering og markedsføring af handelsuddannelserne, der skal øge kendskabet til uddannelserne og på sigt sikre et bedre rekrutteringsgrundlag for virksomhederne. Der fokuseres på personer, der har taget en handelsuddannelse inden for ét af de tre specialer: handelsassistent (salg), indkøbsassistent og logistikassistent. Handelsområdet er præget af et manglende kendskab i befolkningen generelt, fordi det er de færreste, der har personligt kendskab til funktionerne indenfor business-2-business handel (dvs. engroshandel). For at kunne formidle jobindholdet og hvad det generelt vil sige at være ansat som handelsuddannet, vil analysen lægge vægt på konkrete eksempler på stillinger og arbejdsopgaver. Den primære del af analysen består af en casesamling med beskrivelser af i alt 17 personlige jobprofiler. Casesamlingen giver et detaljeret og nuanceret billede af tre udvalgte fokusområder: Jobindhold Motivation i arbejdet Karrieremuligheder Denne del af analysen indeholder en tværgående opsamling af de personlige jobprofiler, der samler op på tendenser og dynamikker inden for de tre fokusområder. Som baggrundsinformation præsenteres et kort statistisk overblik, der giver indtryk af de handelsuddannedes bevægelser på arbejdsmarkedet. Overblikket beskriver de handelsuddannedes tilknytning til brancher og delbrancher for hvert af de tre specialer. New Insight vil gerne takke alle de handelsuddannede, der har deltaget i undersøgelsen for deres unikke bidrag til analysen og for en positiv modtagelse på virksomhederne. Analysen er udarbejdet af Martin Liebing Madsen, Frederik Nordentoft Andersen og Astrid Kæthius. 6
7 1. Statistisk overblik over de handelsuddannede I det følgende præsenteres et statistisk overblik over de handelsuddannedes arbejdsmarked. Overblikket viser, hvor mange handelsuddannede der er beskæftiget i forskellige brancher og på hvilket færdighedsniveau deres jobfunktioner ligger. Det første er med til at vise, hvilke typer af virksomheder der aftager de handelsuddannede. Det andet viser, hvor mange der har været i stand til at finde beskæftigelse på det højere færdighedsniveau og dermed avancere i stillingshierarkiet. Data består af en særkørsel foretaget af Danmarks Statistik. Tallene stammer fra RAS-registeret og er fra De handelsuddannede fordelt på brancher Tabellen nedenfor viser de handelsuddannedes fordeling på brancher. Det betyder, at kun de beskæftigede handelsuddannedes er indregnet i opgørelsen. Tabel 1.1: De tre handelsuddannelser fordelt på brancher Handelsassistent Indkøbsassistent Logistikassistent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri Råstofudvinding Føde-, drikke-, tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafisk industri Kemisk industri og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbelindustri og anden industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer Engroshandel undtagen med biler Detailhandel og reparationsvirks undtagen biler Hoteller og restauranter Transport Post og tele Finansiering og forsikring
8 Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation Uoplyst I alt Kilde: New Insight A/S på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Tabellen viser følgende: Engrosvirksomheder er det mest almindelige arbejdssted for de handelsuddannede. Den største branche for handelsuddannede er engrosvirksomheder (dvs. engroshandel undt. med biler ). Her er omkring en tredjedel af handels- og logistikassistenterne og næsten halvdelen af indkøbsassistenterne. Ser man nærmere på, hvilke områder indenfor engroshandel der beskæftiger de fleste handelsuddannede, er det følgende: træ, trælast og byggematerialer isenkram og varmeanlæg samt tilbehør landbrugsmaskiner og -redskaber samt tilbehør, herunder traktorer værktøjsmaskiner og tilbehør til bearbejdning af metal og træ beklædning Der er forskelle på fordelingen, hvis man ser på de forskellige uddannelser. Fx er beklædning det vigtigste beskæftigelsesområde for indkøbsassistenter. Det skal bemærkes, at de to første delbrancher (træ, trælast og byggematerialer og isenkram og varmeanlæg samt tilbehør) er langt de største og beskæftiger tilsammen omkring halvdelen af de handelsuddannede indenfor engroshandel. Autobranchen er den næststørste Hertil kommer autobranchen. En stor del af de handelsuddannede er beskæftigede her, men det gælder primært for handelsassistenterne. Det skal dog bemærkes, at størstedelen af handelsassistenterne i autobranchen er beskæftiget med detailsalg af biler. De tre største delbrancher i størrelsesorden: Detailhandel med biler Engroshandel med reservedele og tilbehør til biler mv. Engroshandel med biler mv. 8
9 Mange er også ansat i industrien Ser man på fremstilling under ét, er det den tredjestørste branche for de handelsuddannede. 13 pct. af handelsassistenterne er beskæftiget her, og tallet er henholdsvis 21 og 18 procent for indkøbs- og logistikassistenter. Det kan tyde på, at disse uddannelser er mere målrettet industrien (men grundlaget er lille). Detailhandel og forretningsservice er vigtige områder Detailhandel og forretningsservice er vigtige sekundære områder for alle tre uddannelser. Samlet set er privat service et stort område, men spørgsmål er om medarbejderne reelt bruger kompetencer fra handelsuddannelsen. Det er mest sandsynlige er nok, at der er tale om personer, der benytter sig af generelle og almene kompetencer eller som er beskæftiget med ikke-faglært arbejde. 1.2 Arbejdsfunktioner og karriereveje Generelt har de handelsuddannede gode karrieremuligheder. Der fremgår af opgørelsen nedenfor, som ser på de handelsuddannedes arbejdsfunktioner. Arbejdsfunktionen er den stilling, man er ansat i og Danmarks Statistik bruger DISCOnomenklaturen til at kategorisere forskellige stillinger. Kategoriseringen bygger på, hvilket færdighedsniveau der kræves for at bestride stillingen, og niveauerne svarer i et vist omfang til niveauerne i uddannelsessystemet. Figuren nedenfor viser, hvorvidt de handelsuddannede har fundet beskæftigelse på det samme færdighedsniveau som en erhvervsuddannelse giver kompetencer til eller om det evt. er på højere eller lavere færdighedsniveau. Ved højere færdighedsniveau forstås arbejde, der forudsætter færdigheder svarende til en videregående uddannelse (herunder også akademiske uddannelser) eller arbejde med ledelse på øverste plan (dvs. topledelse). Ved arbejde på samme færdighedsniveau forstås kontorarbejde og salgsarbejde. Men også arbejde inden for områder som handelsuddannelsen ikke er rettet imod fx omsorg- og pleje eller håndværk; dog på et niveau, der forudsætter færdigheder på faglært niveau. Ved arbejde på lavere færdighedsniveau forstås proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde samt andet arbejde. Dette svarer nogenlunde til ikke-faglært arbejde. I forhold til de handelsuddannedes karrieremuligheder er det altså centralt at se på, hvor stor en del, der er beskæftiget i jobs der forudsætter højere færdighedsniveau. Det er nemlig udtryk for, at de uden at tage en højere uddannelse er avanceret til jobs, der normalt forudsætter en sådan uddannelse. Tallene viser, at der generelt er mange handelsuddannede, der har fundet beskæftigelse på højere færdighedsniveau. Der er 29, 44 og 33 procent for henholdsvis handelsassistent-, indkøbsassistent- og logistikassistentuddannelsen, som har gjort dette. 9
10 Det er væsentlig flere end dem, der finder beskæftigelse på et lavere færdighedsniveau. Figur 1.1: Handelsuddannede fordelt efter arbejdsfunktionens færdighedsniveau 2008 Andel (pct.) Handelsassistent (N=14.533) Indkøbsassistent (N=137) Logistikassistent (N=200) Uddannelse Højere færdighedsniveau Samme færdighedsniveau Lavere færdighedsniveau Kilde: New Insight A/S på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Procenterne i figuren summer ikke til 100, fordi personer der ikke er i beskæftigelse eller har uoplyst arbejdsfunktion, er udeladt. Note: Termerne højere, samme og lavere referer til DISCO, som er nomenklaturen for arbejdsfunktioner. Her findes ti niveauer. Opgørelsen forholder sig til om personen er ansat i en stilling (arbejdsfunktion), som er på samme færdighedsniveau som en erhvervsuddannelse eller om der er kræves højere eller lavere færdighedsniveau i den konkrete arbejdsfunktion. Det skal bemærkes, at der er ret store aldersforskelle mellem dem, som har en uddannelse som handelsassistent og dem, som har uddannelserne som logistikassistent eller indkøbsassistent. Det skyldes, at uddannelserne er relativt nye. Da man må antage, at mulighederne for at avancere til arbejdsfunktioner på højere færdighedsniveau er større for erfarne (og dermed i gennemsnit ældre) medarbejdere, må det antages, at karrieremulighederne med logistikassistent eller indkøbsassistent faktisk er endnu bedre end for gruppen af handelsassistenter. 10
11 2. Tværgående opsamling på cases Formålet med den tværgående opsamling er at beskrive, hvilke karakteristika og tendenser der går på tværs af de 17 cases. Opsamlingen er struktureret ud fra de tre fokusområder: jobindhold, motivation i arbejdet og karrieremuligheder. Under jobindhold foretages en sondring mellem arbejdsfunktioner og kompetencer. Endvidere samler afsnittet op på de interviewedes personlige baggrund. I forbindelse med casesamlingen skal det fastslås, at casesamlingen ikke afspejler et repræsentativt udsnit af jobprofilerne for de handelsuddannede. Casesamlingen skal primært opfattes som en illustrativ beskrivelse af de handelsuddannedes arbejdsmarked. Udvælgelsen af virksomheder og medarbejdere er dog sket med henblik på repræsentation af forskellige brancher og delbrancher, således at jobprofilernes sammensætning i et vist omfang afspejler virkeligheden på de handelsuddannedes arbejdsmarked. Udvælgelsen af virksomheder er sket i samarbejde med DI. 2.1 Personlig baggrund Ved begyndelse af hvert interview er der spurgt ind til deltagernes karriereforløb samt deres personlige og uddannelsesmæssige baggrund. Spørgsmålene giver et indtryk af motivation og drivkræfterne bag valg af uddannelse og branche. En generel tendens er, at de handelsuddannede har valgt uddannelsen ved et tilfælde og meget få har valgt handelsuddannelsen ud fra nogle grundige overvejelser omkring uddannelses- og Tabel 2.1: Uddannelse blandt jobprofilerne Uddannelsesretning karriereforløb. Størstedelen er blevet opmærksom på handelsuddannelsen gennem venner eller bekendte, der har forelagt dem muligheden for en elevplads. Det betyder samtidig, at mange er havnet i en given branche, uden at det er resultatet af planlægning eller strategiske overvejelser. Ganske få havde drømt om, at de skulle komme til at handle med ost, trævarer, cornflakes eller biler. Lidt anderledes forholder det sig inden for tekstil-branchen, idet flere af de interviewede fremhæver overlappet mellem personlige og professionelle ambitioner. En af de primære drivkræfter bag valget af karrierevej udspringer af en manglende lyst til at tage en længerevarende, teoretisk uddannelse. Udsigten til mange år på skolebænken har således haft en afskrækkende faktor for en stor del af de handelsuddannede, og uddannelsesvalget skyldes i et vist omfang et fravalg af andre alternativer. Handelsuddannelsen har således fungeret som et attraktivt fravalg, idet den relativt korte uddannelseslængde og udsigten til praksislæring har været tiltrækkende for en stor andel af interviewede. Antal Handelsassistent (salg) 13 Indkøbsassistent 3 Logistikassistent 1 Kilde: New Insight A/S 11
12 Der findes flere indgange til handelsuddannelsen og en overvejende del af de interviewede har en gymnasial uddannelse. Enten HHX eller en almen gymnasial uddannelse inden det 2-årige hovedforløb med praktik. Mange med en gymnasial uddannelse fremhæver handelsuddannelsen som en god mulighed for hurtigt at komme ud på et arbejdsmarked, der er fyldt med muligheder for at opnå job med indhold og ansvar. En mindre del af de handelsuddannede har været i gang med andre uddannelser eller karriereforløb i andre brancher. Det er karakteristisk, at mange af de handelsuddannede i casesamlingen, har været elever i den virksomhed, hvor de nu er ansat. For mange har erfaringen og produktkendskabet gjort det til en naturlig udvikling at fortsætte i samme virksomhed. Næsten alle er blevet tilbudt en stilling i den virksomhed, de er udlært fra, mens ganske få har valgt at skifte arbejdsgiver eller branche. 2.2 Jobindhold De handelsuddannedes arbejdsmarked er karakteriseret ved en meget bred vifte af jobtitler og arbejdsfunktioner. Fælles for jobprofilerne er, at de som udgangspunkt beskæftiger sig med køb, salg og flytning af varer. Specialiseringsgraden varierer meget afhængig af virksomhedens størrelse og organisering. Enkelte store virksomheder har specialiserede afdelinger, der udelukkende beskæftiger sig med fx indkøb, men i størstedelen af virksomhederne varetager de handelsuddannede arbejdsfunktioner, der kræver forståelse af logikker og dynamikker på tværs af de forskellige specialer. Generelt findes der en stor grad af glidning i arbejdsfunktionerne mellem salg, indkøb og logistik. Det betyder, at en ansat i salgsafdelingen også beskæftiger sig med indkøb og logistik. Om ikke som primær arbejdsfunktion, så i form af samarbejde med virksomhedens øvrige afdelinger. Jobprofilerne viser, at handelsuddannede og i særlig grad medarbejdere ansat i stillinger på leder- og mellemlederniveau varetager arbejdsfunktioner, der kræver en forståelse for hele virksomhedens værdi- Jobtitler blandt handelsuddannede Handelsassistent Indkøbsassistent Logistikassistent Customer Service Coordinator Demand Planner Junior Area Sales Manager Juniorindkøber Indkøbschef Regionschef Intern sælger Projektsælger Lagerekspedient Kørende sælger Butiksleder Direktør Salgspromotor Logistikkoordinator Logistikchef Lagerchef HR-chef Forvalter Marketingchef Reservedelskonsulent Koordinator Produktchef Sælger Administrationsassistent Produktkonsulent Kontorassistent Personal assistant (PA) Eftermarkedschef Afdelingsleder Butiksekspedient Brand Communicator Salgschef 12
13 kæde. Fra ordrelægning, lagerstyring og indkøb til salg, marketing og ledelse. Her handler det om forståelse og fornemmelse for den proces, varerne følger gennem virksomhedens forskellige led, idet det er her, virksomhederne genererer et overskud. Det er i den proces, de handelsuddannede skal købe billigt og sælge dyrt. Generelt viser de forskellige jobprofiler, at faget kræver en fornemmelse og flair for det, flere af de interviewede kalder for godt købmandskab. Dette kommer til udtryk gennem en række meget forskellige typer af arbejdsfunktioner. Desuden findes der et overlap mellem engros og detail. Fx inden for store brancher som auto, trælast og VVS, hvor de varer, der bestilles hjem, både indgår i engros- og detailsalg. I autobranchen er der tradition for, at det er handelsuddannede, der forestår detailsalg af biler (autobranchen er den næststørste enkeltbranche og detailsalg er den største delbranche indenfor denne for de handelsuddannede). Indenfor de store engrosområder trælast og VVS er der en klar tendens til en glidende overgang mellem engrossalg og detailsalg, hvorfor mange af medarbejderne reelt beskæftiger sig med detailsalg. Det vil sige, at mange af de handelsuddannede faktisk beskæftiger sig med dette som en hovedopgave Arbejdsfunktioner Til de tre specialer er der knyttet en række arbejdsfunktioner, der varierer i omfang og karakter, afhængig af, hvilken afdeling medarbejderen arbejder i. Pga. den store glidning i arbejdsfunktionerne er det ikke hensigtsmæssigt at præsentere jobfunktionerne for de enkelte specialer særskilt. Den nedenstående liste med arbejdsfunktioner ikke udtryk for en repræsentativ fremstilling af, hvilke arbejdsfunktioner, der er primære eller sekundære for jobprofilerne, og listen fungerer som eksempler på arbejdsfunktioner på de handelsuddannedes arbejdsmarked. En arbejdsfunktion forstås her som en arbejdsopgave, der kan udgøre et helt job eller som kan udgøre en del af et job i samspil med andre arbejdsfunktioner. Indkøb En vigtig arbejdsfunktion er indkøb. Opgaverne består i kontakt til leverandører omkring leveringsmuligheder, priser, produktspecifikationer, samt forhandling og indgåelse af købsaftaler. Typisk er det vigtigt at have kontakt til en vifte af leverandører enten for at dække et bredt varesortiment eller for at sikre en konkurrence mellem forskellige leverandører af samme produkt. I nogle tilfælde udføres også produktudvikling i samarbejde med leverandørerne. Der er tale om en dialog, der skal optimere tekniske muligheder og pris i forhold til markedets efterspørgsel. I de virksomheder, der har egne produktionsfaciliteter finder en form for internt indkøb sted. Her planlægges produktionen i overensstemmelse med det forventede salg og markedsbehov. Arbejdet foregår fortrinsvis på mail, telefon og via itsystemer. Salg 13
14 En primær arbejdsfunktion består i kontakt til kunder, som typisk er andre virksomheder, men i enkelte tilfælde også detailkunder. Sælgeren beregner og forhandler priser på leverancer både ift. indkøb, salg og transport. Det omfatter herunder forhandling og udarbejdelse af kontrakter. Opgaven løses i tæt samspil med de øvrige funktioner, der skal sikre, at de solgte varer reelt kan leveres. Det er nødvendigt at have et udbredt kendskab til varesortimentet og de enkelte produkter. Produktkendskab kan være en meget stor del af opgave. Arbejdet foregår fortrinsvis på personlig kontakt, mail, telefon og via it-systemer. Logistik Logistik handler om at forstå afviklingen af logistikopgaver i forbindelse med salg og/eller indkøb af varer. Opgaverne handler typisk om at sikre leveringer til rette tid og sted, samt at håndtere evt. fejl, der opstår i processen, herunder særligt forsinkelser og fejlleverancer. Opgaven kræver et tæt samspil med virksomhedens salg- og indkøbsfunktioner, og det er almindeligt at have direkte kontakt med kunden, hvor varerne leveres. Arbejdet foregår fortrinsvis på mail, telefon og via it-systemer. Anvendelse af IT-systemer De handelsuddannede arbejder meget med interne IT-systemer. Det gælder særligt ift. ordrelægning, salgsstyring og lagerstyring. Ofte foregår arbejdet i integrerede systemer, der giver et overblik over varernes flow i virksomheden. IT-systemerne anvendes også i forbindelse med overvågning af salgs- og resultatmål. Lagerstyring Lagerstyring som arbejdsfunktion indgår hovedsageligt i forbindelse med indkøb og logistik, og i mindre grad i salgsfunktioner. Lagerstyringen foregår primært i særligt tilpassede IT-systemer, der giver medarbejderen besked, når der skal aflægges nye ordrer hos en leverandør. Der er også eksempler på handelsuddannede, der deltager lagerarbejdet og har ansvar for lageropgaver. Resultatopfølgning I forbindelse med salg af varer er der en stor arbejdsopgave i opfølgning og vurdering af salgstal og resultater. Her vurderer sælgerne, hvordan det går med salget af forskellige produktgrupper og følger op med nye initiativer eller kampagner. Markedsføring og kommunikation De handelsuddannede varetager en del opgaver inden for markedsundersøgelser og markedsføring. Konkret foretages bl.a. markedssegmenteringer, der anvendes til markedsføring af enkelte produkter eller produktgrupper. Analyserne anvendes til mindre kommunikationsopgaver, fx opdatering af hjemmesider, udarbejdelse af brochurer og kundebreve samt afholdelse af kundearrangementer. I forbindelse med kommunikationsopgaverne anvendes metoder og materialer fra virksomhedernes hovedkontor, der omformes til lokale forhold. 14
15 Administration og ad hoc opgaver Ud over at løse kerneopgaver inden for indkøb, salg og logistik, varetager de handelsuddannede en række administrative opgaver. De handelsuddannede varetager en lang række ad hoc opgaver og indgår i mange tilfælde i en blækspruttefunktion. Fx i forbindelse med rutinemæssig vedligeholdelse af IT-systemer eller andet. Koordination Dertil kommer en række interne koordinationsopgaver mellem virksomhedernes afdelinger. Dette gælder især på leder- og mellemlederniveau, idet de handelsuddannede ofte arbejder på tværs af de tre specialer, og koordinerer arbejdsgange og processer. Ledelse og HR Ledelsesansvar indgår som en del arbejdet for en overvejende del af de handelsuddannede. Både i form af ansvar for bestemte produktgrupper eller arbejdsprocesser, og i form af ansvar for bestemte grupper af medarbejdere. Fx har indkøbsassistenterne ofte ansvar for oplæring af elever, mens de mange handelsuddannede, der har job som ledere eller mellemledere, varetager lederrollen for større medarbejdergrupper eller afdelinger. I visse tilfælde for hele virksomheden. Arbejdsfunktionen består bl.a. oplæring af nye medarbejdere og supervision ift. arbejdsprocesser. Procesudvikling og strategi En stor del af de handelsuddannede deltager aktivt i arbejdet med omstrukturering af konkrete arbejdsprocesser. Det sker på baggrund af medarbejdernes hands-on erfaring og muligheder for at påvirke arbejdsgangene. Fx ift. evaluering af vareflow eller ved udviklingen af nye produkter. På leder- og mellemlederniveau beskæftiger de handelsuddannede sig også med udvikling og implementering af strategier og arbejdsprocesser (fx implementering af LEAN) samt opbygningen af nye virksomhedsområder. Internationale forbindelser En del af de handelsuddannede er beskæftigede i virksomheder med internationale import- og eksportaktiviteter. Det betyder, at arbejdssproget foregår på fremmedsprog, primært engelsk. Samtidig betyder det, at en del af de handelsuddannede har en stor rejseaktivitet i udlandet Kompetencer Til de ovenstående arbejdsfunktioner er der knyttet en lang række kompetencer, der ligger i forbindelse med de enkelte arbejdsfunktioner. Der findes dog en række kompetencer med en mere tværgående karakter og som er af særlig betydning for de handelsuddannede. De skal nævnes kort, da de bidrager til de samlede indtryk af arbejdet. 15
16 Produktkendskab og markedsforståelse Først og fremmest peger samtlige interviewede på, at produktkendskab er én af de mest afgørende kompetencer i erhvervet. Disse grundlægges i løbet af uddannelsesforløbet, men evnen til at forstå produkternes egenskab og værdi er især noget man tilegner sig løbende. Det handler i særlig grad om forståelse af priser på varer og råvarer og matchet mellem varer og marked. Regnefærdighed Et job i en handelsvirksomhed kræver samtidig en god talforståelse. Kompetencen kommer især i spil ved kalkulation af priser, forhandling af kontrakter, opgørelse af lager, beregning af omkostninger, beregning af kapacitet i forskellige transportmidler og emballager og mange andre funktioner. Handelsbetingelser, lovgivning og vilkår Udarbejdelse af prisfastsættelse og kontrakter kræver, at de handelsuddannede har et særdeles godt kendskab til både danske og internationale handelsbetingelser. Dette er fx påkrævet, således at de indgåede kontrakter har en juridisk gyldighed, ligesom viden om klausuler mv. er en del af arbejdet. Kundeservice Et job som handelsuddannet kræver stærke kompetencer inden for kundeservice. I alle job er den handelsuddannede dagligt i tæt kontakt med kunder og leverandører og kontakten kræver en god forståelse for kundernes individuelle præferencer. Heri ligger evnen til at kunne levere en god service, uanset hvilke varer kunden forlanger. Dette gælder især for medarbejdere i en salgsafdeling, men også ansatte i indkøbs- og logistikfunktioner oplever ofte at skulle sætte kunden eller leverandøren i centrum. Fremmedsprog Fremmedsprog fylder en del for en rimelig stor gruppe af de handelsuddannede. I de internationalt orienterede virksomheder er det især engelsk, der benyttes som arbejdssprog i dialogen med kunder og leverandører. I enkelte virksomheder bruges engelsk som arbejdssprog i hele virksomheden. Arbejdet med andre nationaliteter stiller samtidig krav til forståelse for forskellige kulturer og virksomhedskulturer. Kreativitet og selvstændighed De handelsuddannede kommer ofte ud i arbejdssituationer, der stiller krav til deres kreative evner. Fx i tekstilbranchen, hvor indkøberne deltager aktivt i udviklingen af nye kollektioner eller ved salg af produkter, der skal tilpasses et bestemt marked. Men også i brancher, hvor varerne ikke nødvendigvis opfordrer til kreativitet, er det nødvendigt at kunne foretage kreative og selvstændige beslutninger. Fx når en vare ikke kommer frem i tide eller en vare er beskadiget. Det kræver både kendskab til produkter og processer at træffe beslutninger og løse problemet, 16
17 men det kræver i lige så høj grad kreativitet og selvstændighed, når man er den eneste, der kan løse problemerne Handelsuddannelsen i arbejdet For mange af de interviewede er det vanskeligt at sætte en finger på, hvordan uddannelsen bringes i spil i hverdagen. Det er meget forskelligt, hvor meget de handelsuddannede bruger deres uddannelse i det daglige arbejde, men idet mange er ansat i samme virksomhed, de er uddannet fra, er det primært kendskab til produkter og arbejdsprocesser, der fremhæves. Der er bred enighed om, at uddannelsen giver en god grundlæggende forståelse for processer i B2B-handel. Samtidig fremhæver flere, at handelsuddannelsens status som vekseluddannelse er af værdi i det videre karriereforløb. Kombinationen af praktik og korte skoleforløb passer særdeles godt til det arbejdsmarked, de handelsuddannede træder ind på efter endt elevtid. Flere fremhæver, at nogle af uddannelsens fag først er blevet bragt i anvendelse efter en periode på arbejdsmarkedet. Det gælder fx teori om strategi og salgsplanlægning, mens fag som spørgeteknik og konkret viden om handelsbetingelser har været anvendelige fra første dag på arbejdsmarkedet. 2.3 Motivation i arbejdet Der er god grund til at betragte handelsuddannelsen som et trinbræt til en spændende og udfordrende karriere. Samtlige interviewede påpeger, at de er meget tilfredse med deres nuværende job og de har ikke svært ved at pege på spændende, professionelle udfordringer, der bidrager til fastholdelse og udvikling af motivation. Ingen dage ligner hinanden - Der er hele tiden nye ting jeg skal forholde mig til. Det kan jeg huske den gang, jeg gik i folkeskole og på handelsskolen, at jeg ville ikke gide at sidde og lave det samme hele tiden. Og der kan du jo så se med de opgaver jeg har i dag. Det er super mange forskellige opgaver. Jeg glæder mig altid, til jeg skal på arbejde. Og så kan jo næsten ikke forlange mere. Det er fedt at være god til noget Mange fremhæver, at jobbet giver dem en tilfredsstillende følelse af at være god til noget. Det kommer fx til udtryk, når man høster frugterne af arbejdets anstrengelser. - Når man laver markedsføring og man så kan føle, at det her var den rigtige beslutning. Hvis nu det tilbud, man har lavet betyder, at der er kunder, der vender tilbage og så køber noget, så er det fordi, man har gjort det rigtige og at prisen er sat rigtigt. 17
18 Dette hænger især sammen med den professionelle stolthed, som mange oplever i deres hverdag, og det er en generel opfattelse, at godt købmandskab er med til at drive lysten og resultaterne frem. - Det er spændende at snakke med leverandører, når man sidder og slås om den sidste halve pct. Hvis man kan lide handel, så er det jo sjovt at sidde at argumentere for, hvorfor det her en god rabat og hvorfor vi skal have de her betalingsbetingelser. Ude hos kunderne skal man jo så gerne undgå at give den her halve pct. i rabat. Det er sjovt at have travlt Travlhed og følelsen af at nå mange opgaver i løbet af en dag bidrager også positivt til arbejdet som handelsuddannet. Flere fremhæver et arbejdsmiljø med fart på som ét af de mest motiverende aspekter ting. - Det er sjovt at være med, når toget kører. Det er det, der rykker mig. Når vi har travlt og vi virkelig flytter noget, og får det hele til at gå op i en højere enhed, så kigger jeg ikke på klokken. Det er det, der er sjovt ved at gå på arbejde. Samtidig giver det det både selvtillid og en meningsfyldt hverdag, når jobbet giver en følelse af, at arbejdet rent faktisk gør en forskel. - At man har en følelse af, at man ikke blot sidder og flytter et papir frem og tilbage på sit skrivebord. Det er en generel opfattelse, at arbejdsmiljøet i en privat virksomhed giver et helt specielt drive, som mange af de unge medarbejdere finder tiltrækkende. - Vi er så mange unge mennesker. Og det er fedt med den her arbejdskultur. Det er ikke for sjov, at der er så mange mennesker, der kommer til Brande for at arbejde. Vi har virkelig et godt sammenhold. Tingene går op i en højere enhed Det er en gennemgående motivationsfaktor blandt mange af de interviewede, når man i opgaveløsningen er i stand til at få tingene til at gå op i en højere enhed. - At man kan få tingene til at gå op og når det hele ligesom går op i en højere enhed. Fx hvis man har døjet lidt med nogle leveringsproblemer, og så går det op med, at nu kan leverandøren af én eller anden årsag nu levere. Og hvis man så samtidigt lige kunne lande en ordre ude ved én af de store kunder. Det giver sgu noget tilfredsstillelse, når man kommer hjem. Stor social kontaktflade Samtidig påpeger en del, at det skaber mening i hverdagen, når man har en stor kontaktflade med mange mennesker i løbet af en dag. Det gælder både i forbindelse med kollegakontakt og i kontakten med kunder og leverandører. I nogen udstrækning handler de handelsuddannedes job mere om mennesker end køb, salg og levering af produkter og varer. 18
19 - Jeg er rimelig god til at snakke med mennesker og forstå dem og gøre dem glade. Det kan jeg godt lide. Det sætter jeg højt. Og det er ikke kun kontakten til kunderne, der værdsættes blandt de handelsuddannede, der generelt har en ret stor kontaktflade i hele virksomheden. - Man kommer hele vejen rundt i organisationen, og det er jo slet ikke sådan at man sidder og snakker med de samme fire mennesker dag ud og dag ind. Samtlige interviewede nævner da også gode kolleger som en afgørende for, at det er sjovt at gå på arbejde. - Jeg har en super arbejdsplads. Super kolleger. Det betyder også meget. At man er glad for at gå på arbejde. Positive kolleger, det tanker jo altid noget energi. Frihed og indflydelse Flere af de interviewede fremhæver den store frihed, der følger med et job, hvor selvstændighed er en del af pakken. Især på leder- og mellemlederniveau er der stor tilfredshed med de muligheder, jobbet tilbyder. - Der er et meget stort element af selvledelse i mit job. Et meget langt stykke hen ad vejen tilrettelægger jeg selv mine arbejdsopgaver, hvilket er en stor fordel, synes jeg. En meget vigtig faktor er, at arbejdet giver mulighed for at få indflydelse på både egen og kollegernes hverdag. - Det, der tænder mig, er, at have indflydelse på mange menneskers hverdag, og hvor jeg faktisk kan gøre en forskel. Ansvar og tillid motiverer En helt afgørende faktor for et positiv indstilling til jobbet er mængden af ansvar, der tildeles medarbejdere allerede i en meget ung alder. For de handelsuddannede er der virkelig gode muligheder for at tage ansvar. - Den parameter som er vigtigst for mig, er at man kan få rigtigt meget ansvar og nå højt op i hierarkiet, hvis du har lyst til det. Og det sætter jeg stor pris på, jeg er jo ikke særligt gammel. Og sidde som produktchef og snakke til folk der 45, 50, 60 år og fortælle dem hvad de skal gøre, så har du fået nogle store skuldre og det sætter jeg rigtig stor pris på. Flere er også inde på ansvaret i mange tilfælde er særdeles stort, og at fejl koster dyrt. - Hvis man komme til at lave en fejl, kan det hurtigt koste rigtigt mange penge. Selvom det for mange af de unge medarbejdere kan virke som en stor udfordring, ser de fleste det som en motiverende test af deres evner. Især den store grad af learning-by-doing tiltaler mange af de handelsuddannede. 19
20 - Nogle af tingene er lidt angstprovokerende, fordi man ikke rigtigt kender til det. I starten er man så lidt tilbageholdende og når man så får knækket nødden og man får de der små sejre, så betyder det også, at man vil det mere og mere. Generelt tegnes der et billede af, at virksomhederne viser stor tillid til, at også de unge medarbejdere kan håndtere opgaverne. Det betyder meget for selvtilliden, motivationen og lysten til fortsat at forbedre sig. - Jeg har virkelig også følt, at man har stolet på det, jeg gør, og man har troet på det, jeg gør. Man har vist en vis respekt for den, man er, og det, man kan. Internationalt miljø giver perspektiver En del af virksomhederne arbejder internationalt. Enten med import eller eksport af varer. Den internationale stemning, der findes i virksomhederne, er i høj grad med til at motivere medarbejderne og give perspektiv til arbejdet. Fx karakteriserer én af de handelsuddannede livet på arbejdspladsen som hel lille rejse. På kontoret tales der både fransk, tysk, italiensk, engelsk, spansk, kinesisk og russisk. Andre har sætter stor pris på den rejseaktivitet, der er forbundet med arbejdet. - Det er spændende, når jeg nu lige har været i Kina for at se, hvordan produktion foregår ude hos vores leverandører. 2.4 Gode og hurtige karrieremuligheder Samtlige interviewede er enige om, at handelsuddannelsen har givet dem nogle perspektivrige muligheder for en god arbejdskarriere. For en stor dels vedkommende har deres karrierevalg betydet, at de i deres nuværende job sidder med ledelsesansvar. Mange er avanceret efter blot et enkelt eller to år i den stilling, de startede i, og langt størstedelen forventer at tage flere skridt op ad karrierestigen inden for de nærmeste år. Ambitionerne blandt de handelsuddannede er tårnhøje, og mange har øjnet chancen for at få en spændende karriere i de virksomheder, de er ansat i på nuværende tidspunkt. Tilfredshed i nuværende job Stort set samtlige interviewede er meget tilfredse med deres nuværende stilling. Det skyldes først og fremmest de gode muligheder for at tage ansvar, hvis man er motiveret for det. - Man kan få utrolig meget ansvar meget hurtigt, hvis man er interesseret i det og at man kan bevise, at man magter det. Her er der virkelig plads til dem, der vil frem. Langt størstedelen er meget tilfredse med deres nuværende situation. Det skyldes ikke mindst den meget stejle læringskurve, mange har oplevet gennem de første år i virksomheden. Men det betyder ikke, at udfordringerne bliver mindre. 20
Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt
Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere
Læs mereBeskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.
Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,
Læs mereIndkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereBESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR
BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland
Læs mereANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR
18. juni 2008 Af Louise A. Hansen og Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) ANALYSE AF DANSKERNES ARBEJDSTID: STOR STIGNING I ARBEJDSTIDEN DE SIDSTE TO ÅR Resumé: Det pressede arbejdsmarked har fået danskernes
Læs mereMidtjyske virksomheder mindre optimistiske
1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre
Læs mereTENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET
26. august 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 TENDENS TIL VENDING PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens beskæftigelsestal fra ATP-statistikken for er det første hårde tegn på, at det danske arbejdsmarked
Læs mereLogistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Logistikassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens
Læs mereHandelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereLønudviklingen næsten uændret i den private sektor
29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december
Læs mereVENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG
26. november 2008 var direkte påvirket af strejken i 2. kvartal 2008, viser statistikken et margiaf Erik Bjørsted (33557726) og Frederik I. Pedersen (33557712) VENDINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET ER I GANG Dagens
Læs mereAMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008
AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt
Læs mereLokale beskæftigelsespolitiske indsatser
Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2008 Figur 1
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2008. Forgæves rekrutteringer
Læs mereLønudviklingen 4. kvartal 2007
07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereBeskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger
Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som
Læs mere&+(! % 1,!2 * 0 %1* % 13 % % &0 %1 0 &!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!" #$ % %!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!&
Læs mereBESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007
7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods
Læs merearbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen
17. arbejdspladser gik tabt kun hver ottende kommer igen Jobtabet i de tre private hovederhverv, bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor, har under den nuværende krise været større
Læs mereMidtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.
2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mere#DinKarriereStarterHer
#DinKarriereStarterHer #GlemAltHvadDuVed Mange tror, at arbejdet i et byggecenter mest handler om at sætte varer på hylderne og køre rundt med trucks på lageret. Men langt de fleste ansatte i landets byggecentre
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereVoldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher
25. februar 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted Direkte tlf.: 33 55 77 15 Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Direkte tlf.: 33 55 77 12 Voldsomt beskæftigelsesfald: Krisen kradser i alle brancher Dagens
Læs mereUdviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereHANDELSUDDANNELSER INDEN FOR SALG, INDKØB OG LOGISTIK TAG DIN UDDANNELSE PÅ AALBORG HANDELSSKOLE. Aalborg Handelsskole HANDELSUDDANNELSE MED TO SPOR
HANDELSUDDANNELSER PÅ AALBORG HANDELSSKOLE HANDELSUDDANNELSER INDEN FOR SALG, INDKØB OG LOGISTIK TAG DIN UDDANNELSE PÅ AALBORG HANDELSSKOLE HANDELSUDDANNELSE MED TO SPOR Tilmelder du dig en handelsuddannelse
Læs mereAntallet af optimistiske virksomheder halveret
2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereAR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern
Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international
Læs mereLederudvikling betaler sig i Region Midtjylland
31. maj 2008 Lederudvikling betaler sig i Region Midtjylland Ledelsesudvikling. Lidt under halvdelen af de små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland arbejder bevidst med ledelsesudvikling. 8
Læs mereHANDELS- UDDANNELSER SALG, INDKØB OG LOGISTIK. Aalborg Handelsskole HANDELSUDDANNELSE MED TO SPOR
HANDELSUDDANNELSER PÅ AALBORG HANDELSSKOLE HANDELS- UDDANNELSER SALG, INDKØB OG LOGISTIK HANDELSUDDANNELSE MED TO SPOR Tilmelder du dig en handelsuddannelse på Aalborg Handelsskole, har du mulighed for
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereBeskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år
Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen
Læs mereBornholms vækstbarometer
Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus
Læs mereKrisen og dens betydning for omstilling af
Krisen og dens betydning for omstilling af arbejdsstyrken Oplæg v/palle Christiansen d. 19. marts 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland Disposition 1. Kort om ministerens mål og udfordringerne
Læs mereTekniske designere - kompetencer og muligheder
Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mereElever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet. Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut
Elever og virksomheders perspektiver på merkantile eux-elevers overgang til hovedforløbet Marie Seliger, Danmarks Evalueringsinstitut Baggrund for undersøgelserne Tog uddannelsen for at få studiekompetencen?
Læs mereShowcase minihåndbog. Projekt fremtidens kompetencebehov. Version 1.1
Showcase minihåndbog Projekt fremtidens kompetencebehov Version 1.1 1.1 Indledning I forbindelse med Region Midts projekt fremtidens kompetencebehov skal der udarbejdes 4 showcases for hvert ressourceområde.
Læs mereBilagsrapport klynge 1
Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereAnsøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver
Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af færøske arbejdsgivere, som ønsker at blive forhåndsgodkendt til at kunne
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer
Læs mereMatch mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov. Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk
Match mellem nyuddannede højtuddannede og SMV behov Hanne Shapiro, innovationschef- Erhvervsudvikling hsh@teknologisk.dk Oplæg Om metoden Veje til arbejdsmarkedet Den første tid i jobbet- kompetencekrav
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereAktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA
Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende
Læs mereREKRUTTERING I NORDJYLLAND
REKRUTTERING I NORDJYLLAND Rekrutteringssituationen i Nordjylland i foråret 2008 Beskæftigelsesregion Nordjylland INDHOLDSFORTEGNELSE LIGE SÅ STORE REKRUTTERINGSPROBLEMER SOM FOR 1 ÅR SIDEN 4 Over 4.000
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereLØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED
LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND
Læs mereARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002
ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner
Læs mereVirksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland
22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører
Læs mereIndustrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten
Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark
BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE
Læs mereMerkantil HG VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK
Merkantil HG VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK KÆRE VIRKSOMHED Har I travlt? Og kunne I have brug for ekstra hænder i dagligdagen? Så vil I helt sikkert kunne
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereDE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN
19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs mereEUD BUSINESS - EUX BUSINESS. Detail handel event kontor 2. DEL
EUD BUSINESS - EUX BUSINESS Detail handel event kontor 2. DEL VELKOMMEN TIL GRUNDFORLØB2 EUD BUSINESS - EUX BUSINESS Med EUX kan du gå ALLE VEJE, du vil 2. del på business grundforløbet er for dig, som
Læs mereEU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE
EU STUDENT (EUS) FOR DIG, DER HAR EN GYMNASIAL UDDANNELSE HANDELSSKOLEN ER VEJEN TIL JOB Er du interesseret i kontor, handel, forretningsservice, it, administration - eller måske egen virksomhed? Handelsskolen
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereVI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM
VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er for dig, der både ønsker en faglært uddannelse og også vil have mulighed for at
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereCopyright Sund & Bælt
Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne
Læs merehandelsskolen - HG et godt afsæt til en karriere inden for handel, kontor, business og detail Fag du kan bruge til noget
handelsskolen - HG et godt afsæt til en karriere inden for handel, kontor, business og detail Fag du kan bruge til noget SIDE 2 / handelsskolen.com handelsskolen er vejen til job Er du interesseret i handel,
Læs mereDTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:
Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en
Læs mereDialog på arbejdspladserne
August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereEUX. Til virksomheden
EUX Til virksomheden Hvad er en EUX uddannelse? EUX er teknisk skoles ungdomsuddannelse hvor eleverne på ca. 4,5 år bliver både faglærte håndværkere OG studenter i én og samme uddannelse. Fagligheden på
Læs mereNegot.ernes job og karriere
Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2012 Fortsat få rekrutteringsudfordringer på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2012.
Læs mereEksport giver job til rekordmange
Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 OKTOBER 2018 Eksport giver job til rekordmange 805.000 danske jobs afhænger af eksport. Dette er det højeste niveau nogensinde. Virksomheder, der producerer
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs mereAf Jørgen Bang-Petersen Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE Ufaglærte klatrer op ad karrierestigen Mandag den 5. november 2018 Selvom man ikke har en formel uddannelse, kan man sagtens have et job, der ellers typisk kræver flere år på skolebænken. To ud
Læs mereEt godt afsæt. Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Erhvervsuddannelse HG
Erhvervsuddannelse HG Et godt afsæt Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Erhvervsuddannelse HG HG - din vej til en spændende erhvervskarriere Med en HG uddannelse fra Varde Handelsskole
Læs mereOffentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereUndersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer
Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer
Læs mere3 Vi et styrker medarbejderne
Virksomhedstyper 3 Vi et styrker medarbejderne Medarbejderne er i centrum i de gode virksomheder. Det er ikke kun ingeniørerne, der er med til at sikre virksomhedens produkt- og serviceinnovation; det
Læs mereMiljøplanlægning. HD 2. del - Efteruddannelse
Miljøplanlægning Marketing Management (HDA) HD 2. del - Efteruddannelse S A M F U N D S V I D E N S K A B 2 3 Forøg din markedsværdi HD i Marketing Management (HDA) henvender sig til dig, der arbejder
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår Virksomhederne kan lettere rekruttere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering 1.
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 1. halvår 2009 Virksomhederne kan lettere rekruttere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 1. halvår af 2009. Forgæves rekrutteringer
Læs mereSalgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole
Salgsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: DETAIL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereIT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver
IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...
Læs mereAnsøgningsskema FO/AR7_da_161015 Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver til ansættelse af EU-statsborgere
Ansøgningsskema FO/AR7_da_161015 Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver til ansættelse af EU-statsborgere Hvad kan du bruge dette skema til? Dette skema kan bruges af færøske arbejdsgivere,
Læs mereByggeriet uddanner også til andre brancher
Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at
Læs mereVI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM
VI KAN BLIVE ALT DET, VI DRØMMER OM EUX BUSINESS DIN EGEN VEJ SIDE 2 / HANDELSSKOLEN.COM FREMTIDEN ER ÅBEN EUX Business er en erhvervsuddannelse, hvor du afslutter fagene på gymnasialt niveau. EUX Business
Læs mereRekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2009
Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2009 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2009. Undersøgelsen
Læs mereBaggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort
Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel
Læs mereGrundfag Grundfagene er erhvervsøkonomi, salg og service, dansk, engelsk, samfundsfag, it samt 2. fremmedsprog f.eks. tysk, fransk eller spansk.
ER DU INTERESSERET I HANDEL, SERVICE, IT, ADMINISTRATION ELLER MÅSKE EGEN VIRKSOMHED? HG (handelsskolernes grundforløb) er vejen til job i spændende virksomheder med gode muligheder for udvikling og karriere
Læs mereTurbo GRUNDUDDANNELSEN
Turbo GRUNDUDDANNELSEN Grunduddannelsen på Skive Handelsskole Hvis du ønsker en spændende fremtid inden for butik, handel eller kontor, så er Grunduddannelsen på Skive Handelsskole det rigtige valg. Handelsskolens
Læs mere