Röntgen og de mystiske stråler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Röntgen og de mystiske stråler"

Transkript

1 Röntgen og de mystiske stråler Denne bog fra serien Idéernes Bagmænd fås nu på Nyt Teknisk Forlag ISBN Bogen er grundlæggende en personbiografi, hvor den indledende forskning omkring opdagelsen af røntgenstrålerne og samtidens reaktioner på opdagelsen er i fokus. I bogen kan man også finde uddybende forklaringer på "fluorescens", "Æteren", "Longitudinale svingninger" og mange andre fysiske fænomener. Omtale af bogen på FAGBOGINFO. Den grønne farve på bogomslaget er inspireret af vinduesskoddernes farve på Röntgens fødehjem i den gamle middelalderby Lennep-Remscheid i nærheden af Düsseldorf i Tyskland. Alle husene i de kringlede gader har grønne vinduesskodder, og husenes udvendige vægge - ikke bare tagene - er tækket med blåsorte naturskiferplader, som udhugges i bjergene i nærheden. Fødehjemmet fungerer i dag som Röntgen-museets bibliotek. Besøg også Deutsches Röntgen-Museums websider:

2 Den 1.oktober 1888 blev Röntgen ansat ved Julius-Maximilian Universitet i Würzburg. Her opdagede han strålerne den 8. november 1895 og kaldte dem X-Strahlen. Hans rapport," Über eine neue Art von Strahlen (Vorläufige Mitteilung)" er der ikke blevet plads til i bogen. Derfor følger her som et supplement en dansk oversættelse af rapporten ved cand.pæd.fysik Povl-Otto Nissen. Wilhelm Conrad Röntgens første rapport om sin opdagelse af X-strålerne, Über eine neue Art von Strahlen (Vorleufige Mitteilung) er dateret: 27. december 1895: Om en ny slags stråler Foreløbig meddelelse 1. Hvis man lader udladningen fra en større Ruhmkorff'er foregå gennem et Hittorf'sk vakuumrør, eller et tilstrækkeligt udpumpet Lenard'sk, Crooke'sk eller lignende rør, som er pakket stramt ind i sort karton, vil man i et fuldstændigt mørkelagt rum kunne se et tydeligt fluorescerende lys på en papirskærm, som er malet med bariumplatincyanür, lige meget hvilken side af skærmen, der vender ind mod udladningsrøret. Virkningen kan endnu ses i en afstand af 2 meter fra udladningsrøret. 2. Det er påfaldende, at de mystiske stråler tilsyneladende uhindret går gennem det sorte kartonhylster, som ellers ikke lader hverken synlige eller ultraviolette solstråler og ej heller elektrisk buelys passere. Det er derfor nærliggende at undersøge om andre genstande har lignende egenskaber. Man finder snart, at alle genstande er gennemtrængelige for strålingen, men i forskellig grad. Graden af gennemtrængelighed findes ved at sammenligne styrken af fluorescenslyset på skærmen, når genstande anbringes mellem røret og skærmen, og når der ikke er noget imellem. Et par eksempler: Papir er meget gennemtrængeligt. Bag en bog på 1000 sider kan man stadig se fluorescensen tydeligt, tryksværten er heller ikke nogen forhindring. På samme måde kan et dobbelt sæt whistspillekort anbragt mellem rør og skærm ikke give nogen mærkbar synlig forandring. Selv et enkelt lag Stanniolfolie nedsætter ikke virkningen, først når man lægger flere lag

3 oven på hinanden, ser man deres skygger på skærmen. Tykke træklodser er gennemtrængelige. To-tre centimeter brædder af grantræ absorberer kun lidt. Omkring en 15 mm tyk aluminiumsplade svækkede virkningen betragteligt, men stoppede ikke strålingen helt. Flere lag gummiskiver er også gennemtrængelige. Med glasplader er der den forskel, at gennemtrængeligheden er afhængig af om der er tale om blyholdigt glas eller almindeligt flintglas. Det første er mindre gennemtrængeligt end det sidste. Holder man en hånd mellem udladningsrøret og skærmen, ser man de mørke skygger af knoglerne i det knap så mørke omrids af hånden. Vand, svovlkulstof og forskellige andre væsker viser sig undersøgt i glimmerbeholder at være meget gennemtrængelige. Om brint er mere gennemtrængelig end almindeligt luft har jeg ikke kunnet konstatere. Bag plader af kobber, sølv, bly, guld og platin kan man stadig tydeligt se fluorescensen, når pladerne ikke er for tykke. Platin af 0,2 mm tykkelse er gennemtrængelig, sølv og kobber af samme tykkelse endnu mere. En blyplade af 1,5 mm tykkelse er så godt som uigennemtrængelig og kan derfor bruges som afskærmning mod strålingen. En kvadratisk træstok, som er malet med blyholdigt maling på den ene flade er forskelligt gennemtrængelig, afhængig af om strålerne går parallelt med den malede flade, eller de skal gå på tværs af den malede flade. I sidste tilfælde se man skygger af penselstrøgene. Ligesom metallerne, kan deres salte - faste eller opløste -, sættes op i en række afhængig af deres gennemtrængelighed. 3. De anførte forsøgsresultater og andre viser, at gennemtrængeligheden af de forskellige stoffer ved samme pladetykkelse, væsentligst afhænger af deres massetæthed. Ikke andre egenskaber viser i hvert fald så stor indflydelse. At tætheden ikke er eneafgørende viser følgende forsøg. Jeg undersøgte omtrent lige tykke plader af glas, aluminium, kalkspat og kvarts. Tætheden af disse stoffer er også omtrent ens, og dog viste det sig ganske tydeligt, at kalkspat skiller sig ud ved at være mindre gennemtrængelig i sammenligning med glas, aluminium og kvarts, (se pkt. 6). 4. Med tiltagende tykkelse bliver alle stoffer mindre gennemtrængelige. For at finde en forbindelse mellem gennemtrængelighed og stoftykkelse har jeg lavet fotografiske optagelser med et tiltagende antal lag Stanniolfolie. Dermed fås ved sammenligning et mål for gennemtrængeligheden uden at have et egnet fotometer til rådighed. 5. Der blev udvalset plader af hhv. platin, bly, zink og aluminium i tykkelser, der så tæt som muligt viste sig lige gennemtrængelige. Den følgende tabel viser den målte tykkelse i millimeter, og den relative tykkelse i forhold til platinpladen. Tykkelse Rel. tykk. Tæthed Pt 0,018 mm 1 21,5 Pb 0,05 mm 3 11,3 Zn 0,10 mm 6 7,1 Al 3,5 mm 200 2,6 Af disse værdier må man antage, at der ikke findes metaller med samme gennemtrængelighed trods samme tykkelse og tæthed. Gennemtrængeligheden tiltager i en endnu større målestok, når stofferne bliver lettere.

4 6. Fluorescensen fra bariumplatincyanür er ikke den eneste synlige virkning af X-strålerne. Man må være klar over, at også andre genstande fluorescerer, som f.eks. kalciumfosforforbindelser, uranglas, almindeligt glas, kalkspat, stensalt osv. Af særlig betydning er i mange henseender det faktum, at fotografiske plader har vist sig følsomme overfor X- strålerne. Man er i stand til at fiksere mange iagttagelser og kan dermed lettere undgå fejltolkninger. Jo vigtigere iagttagelser, jeg foretog med øjnene på fluorescensskærmen, i jo højere grad har jeg kontrolleret dem med fotografiske optagelser. Da strålerne næsten uhindret går gennem tynde lag af træ, papir og stanniolfolie, kan man sagtens optage fotoet i et oplyst rum, mens pladen befinder sig i den lukkede kassette. På den anden side medfører denne egenskab, at man ikke skal lade ufremkaldte fotografiske plader ligge fremme i den sædvanlige anvendte indpakning i nærheden af udladningsapparatet. Det er endnu et spørgsmål om, hvorvidt den kemiske påvirkning af sølvsaltet på pladen stammer direkte fra X-strålerne, eller den fremkommer ved påvirkning fra fluorescenslyset i glasset eller gelatinelaget. "Film" kan i øvrigt ligeså godt bruges som glasplader. Om X-strålerne udøver en varmepåvirkning, har jeg endnu ikke påvist eksperimentelt. Dog må man på forhånd antage dette, efter at det er påvist, at X-strålerne kan omdannes til fluorescens, og det således er sikkert, at ikke alle X-stråler igen forlader genstanden som sådanne. Øjets regnbuehinde er upåvirkelig af strålerne. Et øje anbragt tæt ved udladningsrøret bemærker intet, hvilket stemmer overens med, at øjet erfaringsmæssigt består af materialer, der må være gennemtrængelige for strålingen. 7. Efter at have konstateret gennemtrængeligheden af genstande af relativ tykkelse, skyndte jeg mig at undersøge, hvordan strålerne opfører sig ved gennemgang af et prisme; om de bliver afbøjet eller ikke. Forsøg med vand og svovlkulstof i et glimmerprisme med cirka 30 graders brydende vinkel viste ingen afbøjning, hverken på fluorescensskærmen eller på den fotografiske plade. Til sammenligning blev under lignende forhold afbøjningen af lysstråler iagttaget, med en afbøjningsforskydning på mm fra det ikke afbøjede. Med et prisme af hårdt gummi og et aluminiumsprisme med ligeledes en brydende vinkel på cirka 30 grader har jeg fået billeder på fotografiske plader, der måske tyder på en afbøjning. Under alle omstændigheder så lille, at brydningsforholdet for X-strålerne højst er på 1,05. Med fluorescensskærmen har jeg i dette tilfælde ikke kunnet konstatere nogen afbøjning. Forsøg med prismer af metaller med større massetæthed giver indtil nu - på grund af den mindre gennemtrængelighed og dermed ringe intensitet - ikke noget sikkert resultat. Denne sag rummer det vigtige spørgsmål, om hvorvidt X-strålerne vil blive brudt ved overgang fra et medium til et andet eller ej. Det ville være glædeligt om dette spørgsmål også kunne undersøges på en andre måder end ved hjælp af prismer. Fint pulveriserede materialer lader ved tilstrækkelig lagtykkelse kun lidt af almindeligt indfaldende lys passere eller spreder det som følge af brydning og refleksion. Viser det sig, at pulveret er lige så gennemtrængeligt, som den samme mængde fast stof, så ville det være påvist, at hverken brydningsfænomener eller refleksion spiller en rolle i forbindelse med X-strålerne. Forsøget blev gennemført med fint pulveriseret stensalt og med elektrolytisk indvundet sølvpulver, såvel som med det meget anvendte zinkstøv. Der viste sig ingen forskel i gennemtrængeligheden for pulverets vedkommende i forhold til de faste stoffer, hverken ved iagttagelse på fluorescensskærmen eller på den fotografiske plade. At man ikke kan koncentrere X- strålerne ved hjælp af linser, er, efter det meddelte, selvindlysende. En stor linse af hårdt gummi og en glaslinse viste sig da også virkningsløse. Et skyggebillede af en rund stang er i midten mørkere end ved yderkanterne. På samme måde er et rør, fyldt med mere

5 gennemtrængeligt materiale end selve røret, lysere i midten end ved kanterne. 8. Spørgsmålet om refleksion af X-strålerne er gennem de forannævnte forsøg blevet opklaret med det resultat, at ingen mærkbar tilbagekastning finder sted fra de undersøgte materialer. Andre forsøg, som jeg her vil gennemgå, fører til det samme resultat. I denne sammenhæng er det værd at omtale en iagttagelse, som ved første blik ser ud til at vise det modsatte. Jeg eksponerede en fotografisk plade, der var beskyttet mod lyset med sort papir med glassiden vendt mod udladningsrøret, altså mod X-strålerne. Det modtagelige lag var foruden en fri del dækket med blanke plader af hhv. platin, bly, zink og aluminium i et stjerneformet mønster. På det fremkaldte negativ kan man tydeligt se, at sværtningen under platin, under bly og især under zink er stærkere en andre steder. Aluminium havde ikke givet nogen virkning. Det syntes dermed, at de tre nævnte metaller reflekterede strålingen. I den forbindelse var dog andre årsager tænkelige, og for at blive sikker lagde jeg ved andet forsøg et stykke aluminiumsfolie mellem det modtagelige lag og pladerne. Folien er uigennemtrængelig for ultraviolet lys, men gennemtrængelig for X-strålerne. Da det samme resultat i alt væsentligt viste sig igen, er det dermed påvist, at de tre nævnte metaller reflekterer X-stråler. Sammenholder man denne kendsgerning med det forhold, at pulver er lige så gennemtrængeligt som faste stoffer, og videre at genstande med ru overflade viser lige så stor gennemtrængelighed som blankpolerede genstande, så kommer man til den anskuelse, at en regelmæssig refleksion ikke finder sted, men at genstandene forholder sig til X-strålerne ligesom mørke genstande overfor lys. Da jeg heller ikke kunne påvise brydning ved overgang fra et medium til et andet, har X-strålerne tilsyneladende den samme hastighed i alle medier, også hvor genstanden består af smådele, hvilket frembyder en hindring af X-strålerne, jo større ved tiltagende tykkelse. 9. Derefter kunne det tænkes, at organiseringen af smådelene i genstanden kunne have indflydelse på gennemtrængeligheden, som f.eks. et stykke kalkspat, der ved den samme tykkelse kunne have forskellig gennemtrængelighed ved bestråling langs en akse og vinkelret derpå. Forsøg med kalkspat og kvarts har imidlertid givet et negativ resultat. 10. Som bekendt er Lenard med sine smukke forsøg med at lade Hittorf'ske katodestråler gå gennem tynde aluminiumsvinduer kommet til det resultat, at katodestrålerne bevæger sig i Æteren, og at de forløber diffust i alle legemer. Vi har kunnet fremsætte enslydende udtalelse om vore stråler. I sit sidste arbejde har Lenard bestemt absorbtionsevnen i forskellige genstande, og ligeledes fundet den for luft ved atmosfæretryk på 4,10, 3,40, 3,10 over en afstand på 1 cm, alt efter fortyndingen af gassen i udladningsrøret. At dømme efter udladningsspændingens gnistlængde har jeg med mine forsøg haft at gøre med nogenlunde den samme størrelse fortynding, sjældent mere eller mindre. Det lykkedes mig med et Weber'sk fotometer - et bedre har jeg ikke - at sammenligne intensiteten af min skærms fluorescenslys i to afstande, - cirka 100 og 200 mm - fra udladningsrøret, og jeg fandt ved tre ret godt samstemmende forsøg, at det forholder sig omvendt til afstanden mellem skærm og udladningsrør. Dernæst tilbageholder luft en meget mindre brøkdel af X- strålerne en af katodestrålerne. Dette resultat er ganske godt i overensstemmelse med den ovennævnte iagttagelse, at fluorescenslyset kan ses helt ud i en afstand af 2 meter fra udladningsrøret. Ligesom med luft forholder det sig i almindelighed også med andre genstande, som er langt mere gennemtrængelige for X-stråler end for katodestråler. 11. Endnu en bemærkelsesværdig forskel mellem X-stråler og katodestråler ligger i den

6 kendsgerning, at det trods mange anstrengelser ikke er lykkedes, - endda ikke med meget stærke magnetfelter - at opnå en afbøjning af X-strålerne med magneter. Magnetisk afbøjning er indtil nu det mest karakteristiske kendetegn ved katodestråler. Ganske vist har von Hertz og Lenard fundet, at der findes forskellig former for katodestråler, som adskiller sig fra hinanden ved forskellig phosphorescens, absorberbarhed og afbøjelighed med magnetisme. Men en betragtelig magnetisk afbøjning forekommer dog i alle de undersøgte tilfælde, og jeg tror ikke, at man opgiver at se dette som en karakteristisk egenskab uden tvingende grund. 12. Efter særlige tilrettelagte forsøg med det formål at finde stedet på udladningsrøret, som er hovedudgangspunktet for strålingen, er det sikkert, at X-strålerne udbreder sig i alle retninger fra, hvor glasset fluorescerer stærkest. X-strålerne går dermed ud fra det sted, hvor katodestrålerne efter flere forskeres udsagn rammer glasvæggen. Afbøjer man katodestrålerne med magnet allerede inde i udladningsrøret, så ser man, at X-strålerne også kommer fra et andet sted, nemlig fra det sted, hvor katodestrålerne ender. Af denne grund kan X-strålerne, som ikke kan afbøjes magnetisk, ikke bare være katodestråler, som uændret er videregivet eller blot reflekteret af glasvæggen. Glassets større tæthed kan ifølge Lenard ikke være ansvarlig for en sådan forskellighed i afbøjelighed udenfor. Jeg kommer derfor til det resultat, at X-strålerne ikke er identiske med katodestrålerne, men at de derimod produceres af katodestrålerne i udladningsapparatets glasvæg. 13. Denne produktion finder ikke bare sted i glas, men - som jeg har kunnet iagttage i et apparat lukket med stykke 2 mm aluminiumsblik - også fra dette metal. Andre stoffer bør undersøges senere. 14. Berettigelse til at kalde denne virkning, som udgår fra udladningsapparatets væg, for "stråler" udledte jeg delvis fra de helt regelmæssige skyggebilleder, som viser sig, når man anbringer en mere eller mindre gennemtrængelig genstand mellem udladningsrøret og den fluorescerende skærm (eller den fotografiske plade). Mange sådanne skyggebilleder, som for øvrigt virker helt specielt fortryllende, har jeg iagttaget og til dels også optaget fotografisk. Således har jeg et fotografi af skyggeprofilen af den dør, som deler rummet, og hvor udladningsapparatet var opstillet på den ene side og den fotografiske plade på den anden; et fotografi af skyggerne af knoglerne i en hånd, et skyggebillede af en træspole med skjult opviklet tråd, et af en lukket kasse med vægtlodder, et af en Bussole, hvor magnetnålen helt er indelukket i metal og endnu et af et metalstykke, hvor X-strålerne afslører metallets inhomogenitet, osv.. Beviset på den retlinede udbredelse af X-strålerne er endvidere et hulfotografi, som jeg har lavet med udladningsapparatet indhyllet i sort papir. Billedet er svagt, men tydeligvis rigtigt. 15. Jeg har søgt meget efter interferens-egenskaber ved X-strålerne, men uden succes, måske blot på grund af strålingens ringe intensitet. 16. Forsøg med at få konstateret elektrostatiske kræfters eventuelle indflydelse på X- strålerne er indledt, men endnu ikke afsluttet. 17. Overvejer man spørgsmålet om, hvad X-strålerne - som jo ikke kan være katodestråler - egentlig er, så bliver man forledt til i første omgang at tænke på ultraviolet lys på grund af den livlige fluorescens og den fotokemiske virkning. Men snart støder man mod

7 tungtvejende argumenter. Hvis X-strålerne skulle være ultraviolet lys, så måtte dette lys have følgende egenskaber: a) ingen tydelig brydning ved overgang fra luft til vand, svovlkulstof, aluminium, stensalt, glas, zink osv. b) ikke at blive reflekteret regelmæssigt og mærkbart fra genstande af de nævnte materialer, c) at de med de sædvanligt anvendte midler ikke kan polariseres, d) at deres absorption ikke kan hidrøre fra andre egenskaber ved genstandene end tykkelsen. Det vil sige, at man måtte antage, at disse ultraviolette stråler skulle opføre sig ganske anderledes end de hidtil kendte infrarøde, synlige og ultraviolette stråler. Dette har jeg ikke kunne tilslutte mig og har derfor søgt efter en anden forklaring. Et slags familieskab mellem de nye stråler og lysstrålerne ser ud til at være til stede. I det mindste tyder skyggedannelse, fluorescensen og den fotokemiske virkning, som forekommer ved begge slags stråler, på noget sådant. Nu har man allerede længe vidst, at der foruden transversale svingninger også kan forekomme longitudinale svingninger i Æteren, og at sådanne må forekomme efter forskellige fysikeres mening. Frit sagt er deres eksistens indtil nu ikke tydeligt påvist og deres egenskaber derfor endnu ikke undersøgt. Skulle de nye stråler mon ikke kunne tilskrives longitudinale svingninger i Æteren? Jeg må indrømme, at jeg i løbet af mine undersøgelser mere og mere har gjort mig fortrolig med disse tanker, og jeg tillader mig hermed at fremsætte denne formodning, skønt jeg er meget bevidst om, at denne forklaring endnu mangler yderligere begrundelser. Würzburg, Universitetets Fysiske Institut, december Oversat fra tysk i 2004 af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, cand.pæd.fysik. Billedet af Wilhelm Conrad Röntgen gengives med tilladelse fra Universitetet i Giessen, hvor Röntgen arbejdede fra 1879 til Den 1.oktober 1888 blev han ansat ved Julius-Maximilian Universitet i Würzburg. Her opdagede han den 8. november 1895 de stråler, han kaldte X-Strahlen. Han kaldte sin første rapport: "Über eine neue Art von Strahlen (Vorläufige Mitteilung)"

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse

EL GENNEM 400 ÅR. OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse EL GENNEM 400 ÅR OPGAVER TIL THRIGE LAB 5. 7. klasse Dette opgavehæfte lærer dig om elektricitetens historie, sådan som Thrige laboratoriets udstilling fortæller den. I Thrige lab kan du se forskellige

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer

Bevar vinduerne. www.bygningskultur.dk/vinduer Bevar vinduerne Hjemmeside viser vej www.bygningskultur.dk/vinduer www.bygningskultur.dk/vinduer Et nyt tema om vedligehold af vinduer giver gode oplysninger til bygningsejere og -administratorer Se en

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc. epoulsem@youseepost.dk

Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc. epoulsem@youseepost.dk Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc epoulsem@youseepost.dk Mig bekendt er alle Regal Raptor baghjul ens, i hvert fald på dem vi kender fra 2005 og indtil 2007, det gælder således DD125-DD150-DD250 luft

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Alarmcom. Magnetkontakter

Alarmcom. Magnetkontakter Alarmcom Magnetkontakter Side 2 Alarmcom Indholdsfortegnelse 1. MKT 200 magnetkontakter...3 1.1 Hvorfor benyttes ALNICO V magneter?...3 1.2 Hvorfor bruger vi reed kontakter belagt med Ruthenium?...4 1.3

Læs mere

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Eksperimenter med farver for de ældste klasser. Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET

NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET NATURKLAGENÆVNET SEKRETARIATET 29. juni 2005 J.nr.: 03-33/200-0270 MIL Afgørelse i sagen om påbud om standsning af oplægning af ædelengoberede keramiktagsten på en ejendom i Frederikssund Kommune Frederikssund

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium

Galvanisk Tæring. Kalium - mest negativ. Calsium Galvanisk Tæring Galvanisk tæring har også noget med El at gøre, idet det er elektronernes strøm, der forårsager, at de udfældede ioner i vandet søger hen til et negativt spændingspotentiale. Dette var

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit.

At opsætte et foto. Det Gyldende Snit De fleste kender det nok tilbage fra formningstimerne i folkeskolen, det gyldne snit. Billedopbygning 1 Teknikken er ikke alt, men et godt redskab. Nu hvor du kender egenskaberne af dit udstyr (læs begynder og udstyr delen), kan jeg lære dig, hvordan du kan bruge dette til at give dit billede

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Anvendelser af integralregning

Anvendelser af integralregning Anvendelser af integralregning I 1600-tallet blev integralregningen indført. Vi skal se, hvor stærkt et værktøj det er til at løse problemer, som tidligere forekom uoverstigelige. I matematik-grundbogen

Læs mere

Fluorescens & fosforescens

Fluorescens & fosforescens Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), august 2009. Udvikling: SolData Instruments v/frank Bason og Lisbet Schønau, Kræftens Bekæmpelse Illustrationer: Maiken Nysom, Tripledesign

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

Quick Start KNFB Reader ios app

Quick Start KNFB Reader ios app Quick Start KNFB Reader ios app Indledning Velkommen til en verden af hurtig og effektiv tekstgenkendelse og læsning med vores KNFB Reader iphone app, der kan ændre dit liv. KNFB Reader app'en kan læse

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Højfrekvente vibrationer / infrarød fysioterapi / magnet terapi Betjeningsvejledning Importør: Care Relax Bordinglund 1 7441 Bording TLF: 60848900 info@carerelax.dk

Læs mere

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget

Termografi. Tag temperaturen på energiforbruget Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Kend dit digitalkamera

Kend dit digitalkamera Kend dit digitalkamera Megapixels har naturligvis noget at sige, men er kun et mål for, hvor store billeder man umiddelbar kan lave. Laver du aldrig billederne større end 10 x 15 cm, er 3 megapixels tilstrækkelig.

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c

HVIRVELSTRØMSBREMSEN. Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c HVIRVELSTRØMSBREMSEN Maggie Bohus - Løsning Skole 9.c Jonas Kjemtrup - Løsning Skole 9.c 2 Hvirvelstrømsbremsen Introduktion Slitagen på køretøjer er stor, og det er et problem for miljøet. Bare at mindske

Læs mere

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290.

Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Kendelse af 10. august 1995. 94-67.290. Finanstilsynets udtalelse til advokat til brug under verserende retssag om, hvorvidt bestemte dokumenter var fortrolige, jf. bank- og sparekasselovens 54, stk. 2,

Læs mere

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås.

Øjenværn. Øjenværn skal anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan tilrettelægges og udføres, så skadelig påvirkning af øjnene undgås. Øjenværn At-vejledning D.5.8 April 2007 I denne vejledning informeres om egenskaberne ved forskellige typer øjenværn, og der redegøres for en række ofte forekommende problemstillinger i forbindelse med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen

! 6. mar. 2014 !!! Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen Whitepaper om håndtering af akustiske problemer på arbejdspladsen GrapeDesign ApS Rentemestervej 64, 2 DK-2400 Copenhagen NV +45 38 878 800 grapedesign.dk grapecollection.com VAT no.: DK 28993919 6. mar.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014

Årsplan for matematik i 0.kl. Herborg Friskole 2013/2014 Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 33 Opstart 34 - Relationer 35 36-38 39-40 41 42 43-48 Tallene 1-10 Geometriske figurer Aktiv Rundt i Danmark Tale om sprog Lægge mærke til naturfaglige fra

Læs mere

Andengradsfunktionen

Andengradsfunktionen Andengradsfunktionen 1. Find først diskriminanten og efterfølgende også toppunktet for følgende andengradsfunktioner. A y = 2 x 2 + 4 x + 3 B y = 1 x 2 + 6 x + 2 C y = 1 / 2 x 2 + 2 x 2 D y = 1 x 2 + 6

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Sprog og fag på Strandgårdskolen Sprog og fag på Strandgårdskolen Plan for oplæg 1. Præsentation 2. Vores viden og udfordringer 3. Brush up på genrepædagogik 4. Dele af genrepædagogikken i praksis 5. Opsamling og afslutning Udviklingen

Læs mere

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden?

Lille Georgs julekalender 07. 1. december. Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? 1. december Hvor mange løbere kan der opstilles på et skakbræt uden at de truer hinanden? Svar: 14 Forklaring: Der kan godt stå 14, f.eks. sådan: Men kunne der stå flere hvis man stillede dem endnu snedigere

Læs mere

Screeningsrapport 27. oktober 2014

Screeningsrapport 27. oktober 2014 SCREENING FOR MILJØFARLIGE STOFFER Screeningsrapport 27. oktober 2014 Basisinfo om screenet ejendom (BBR) Adresse: Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager Matr. nr./ejerlav: 1ky Nøragergård Hgd.,

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

360 feedback kompetenceanalyse

360 feedback kompetenceanalyse 360 feedback kompetenceanalyse Ekspert kompetencerapport og interviewguide Janus Mikkelsen Slotmarken 18, 1.th. DK-2970 Hørsholm T + 45 70 20 33 20 I www.summitconsulting.dk E Info@summitconsulting.dk

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING INDHOLD 1. BESKRIVELSE 03 2. TEKNISKE EGENSKABER 04 3. ANVENDELSE 05 4. MONTERINGSVEJLEDNING 06 4.1. GENERELT 4.1.1. VANDAFVISENDE OG VINDTÆT 06 4.1.2.

Læs mere

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google

Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Oversættelse af tekster på andre sprog - via Google Introduktion Google har udviklet en maskine, der kan oversætte tekster til forskellige sprog. Du har måske været på ferie i Tyskland eller Frankrig.

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 944 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Læs mere

Innovative coatings. af solstråling. bliver udformet i nært samarbejde med kunderne. Mardenkro er leverandør af produkter til det

Innovative coatings. af solstråling. bliver udformet i nært samarbejde med kunderne. Mardenkro er leverandør af produkter til det Mardenkro. I et kvart århundrede har vi udtænkt løsninger Innovative coatings til optimering af solstråling Mardenkro er leverandør af produkter til det moderne havebrug. Som specialist i løsninger til

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Solceller SOL ENERGI. Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Solceller SOL ENERGI Introduktion Om solcellelaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Solceller er inden for de seneste år blevet én af de muligheder, man som familie

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

MONTERINGS- VEJLEDNING

MONTERINGS- VEJLEDNING ... den reflektive isolering! MONTERINGS- VEJLEDNING 1. BESKRIVELSE BESKRIVELSE Quattro, Produktet til effektiv varmebesparelse. Quattro, er et tyndt reflektivt isoleringsmateriale, som har været brugt

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

System information. 2K FillClean Spraydåse til Permasolid Dæklak Serie 275/670/675 1 116-0

System information. 2K FillClean Spraydåse til Permasolid Dæklak Serie 275/670/675 1 116-0 1 116-0 System information. 2K FillClean Spraydåse til Permasolid Dæklak Serie 275/670/675 Produktet er en 2K Lakspraydåse indeholdende en kombination af drivgas, hærder og opløsningsmidler specielt tilpasset

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere