Röntgen og de mystiske stråler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Röntgen og de mystiske stråler"

Transkript

1 Röntgen og de mystiske stråler Denne bog fra serien Idéernes Bagmænd fås nu på Nyt Teknisk Forlag ISBN Bogen er grundlæggende en personbiografi, hvor den indledende forskning omkring opdagelsen af røntgenstrålerne og samtidens reaktioner på opdagelsen er i fokus. I bogen kan man også finde uddybende forklaringer på "fluorescens", "Æteren", "Longitudinale svingninger" og mange andre fysiske fænomener. Omtale af bogen på FAGBOGINFO. Den grønne farve på bogomslaget er inspireret af vinduesskoddernes farve på Röntgens fødehjem i den gamle middelalderby Lennep-Remscheid i nærheden af Düsseldorf i Tyskland. Alle husene i de kringlede gader har grønne vinduesskodder, og husenes udvendige vægge - ikke bare tagene - er tækket med blåsorte naturskiferplader, som udhugges i bjergene i nærheden. Fødehjemmet fungerer i dag som Röntgen-museets bibliotek. Besøg også Deutsches Röntgen-Museums websider:

2 Den 1.oktober 1888 blev Röntgen ansat ved Julius-Maximilian Universitet i Würzburg. Her opdagede han strålerne den 8. november 1895 og kaldte dem X-Strahlen. Hans rapport," Über eine neue Art von Strahlen (Vorläufige Mitteilung)" er der ikke blevet plads til i bogen. Derfor følger her som et supplement en dansk oversættelse af rapporten ved cand.pæd.fysik Povl-Otto Nissen. Wilhelm Conrad Röntgens første rapport om sin opdagelse af X-strålerne, Über eine neue Art von Strahlen (Vorleufige Mitteilung) er dateret: 27. december 1895: Om en ny slags stråler Foreløbig meddelelse 1. Hvis man lader udladningen fra en større Ruhmkorff'er foregå gennem et Hittorf'sk vakuumrør, eller et tilstrækkeligt udpumpet Lenard'sk, Crooke'sk eller lignende rør, som er pakket stramt ind i sort karton, vil man i et fuldstændigt mørkelagt rum kunne se et tydeligt fluorescerende lys på en papirskærm, som er malet med bariumplatincyanür, lige meget hvilken side af skærmen, der vender ind mod udladningsrøret. Virkningen kan endnu ses i en afstand af 2 meter fra udladningsrøret. 2. Det er påfaldende, at de mystiske stråler tilsyneladende uhindret går gennem det sorte kartonhylster, som ellers ikke lader hverken synlige eller ultraviolette solstråler og ej heller elektrisk buelys passere. Det er derfor nærliggende at undersøge om andre genstande har lignende egenskaber. Man finder snart, at alle genstande er gennemtrængelige for strålingen, men i forskellig grad. Graden af gennemtrængelighed findes ved at sammenligne styrken af fluorescenslyset på skærmen, når genstande anbringes mellem røret og skærmen, og når der ikke er noget imellem. Et par eksempler: Papir er meget gennemtrængeligt. Bag en bog på 1000 sider kan man stadig se fluorescensen tydeligt, tryksværten er heller ikke nogen forhindring. På samme måde kan et dobbelt sæt whistspillekort anbragt mellem rør og skærm ikke give nogen mærkbar synlig forandring. Selv et enkelt lag Stanniolfolie nedsætter ikke virkningen, først når man lægger flere lag

3 oven på hinanden, ser man deres skygger på skærmen. Tykke træklodser er gennemtrængelige. To-tre centimeter brædder af grantræ absorberer kun lidt. Omkring en 15 mm tyk aluminiumsplade svækkede virkningen betragteligt, men stoppede ikke strålingen helt. Flere lag gummiskiver er også gennemtrængelige. Med glasplader er der den forskel, at gennemtrængeligheden er afhængig af om der er tale om blyholdigt glas eller almindeligt flintglas. Det første er mindre gennemtrængeligt end det sidste. Holder man en hånd mellem udladningsrøret og skærmen, ser man de mørke skygger af knoglerne i det knap så mørke omrids af hånden. Vand, svovlkulstof og forskellige andre væsker viser sig undersøgt i glimmerbeholder at være meget gennemtrængelige. Om brint er mere gennemtrængelig end almindeligt luft har jeg ikke kunnet konstatere. Bag plader af kobber, sølv, bly, guld og platin kan man stadig tydeligt se fluorescensen, når pladerne ikke er for tykke. Platin af 0,2 mm tykkelse er gennemtrængelig, sølv og kobber af samme tykkelse endnu mere. En blyplade af 1,5 mm tykkelse er så godt som uigennemtrængelig og kan derfor bruges som afskærmning mod strålingen. En kvadratisk træstok, som er malet med blyholdigt maling på den ene flade er forskelligt gennemtrængelig, afhængig af om strålerne går parallelt med den malede flade, eller de skal gå på tværs af den malede flade. I sidste tilfælde se man skygger af penselstrøgene. Ligesom metallerne, kan deres salte - faste eller opløste -, sættes op i en række afhængig af deres gennemtrængelighed. 3. De anførte forsøgsresultater og andre viser, at gennemtrængeligheden af de forskellige stoffer ved samme pladetykkelse, væsentligst afhænger af deres massetæthed. Ikke andre egenskaber viser i hvert fald så stor indflydelse. At tætheden ikke er eneafgørende viser følgende forsøg. Jeg undersøgte omtrent lige tykke plader af glas, aluminium, kalkspat og kvarts. Tætheden af disse stoffer er også omtrent ens, og dog viste det sig ganske tydeligt, at kalkspat skiller sig ud ved at være mindre gennemtrængelig i sammenligning med glas, aluminium og kvarts, (se pkt. 6). 4. Med tiltagende tykkelse bliver alle stoffer mindre gennemtrængelige. For at finde en forbindelse mellem gennemtrængelighed og stoftykkelse har jeg lavet fotografiske optagelser med et tiltagende antal lag Stanniolfolie. Dermed fås ved sammenligning et mål for gennemtrængeligheden uden at have et egnet fotometer til rådighed. 5. Der blev udvalset plader af hhv. platin, bly, zink og aluminium i tykkelser, der så tæt som muligt viste sig lige gennemtrængelige. Den følgende tabel viser den målte tykkelse i millimeter, og den relative tykkelse i forhold til platinpladen. Tykkelse Rel. tykk. Tæthed Pt 0,018 mm 1 21,5 Pb 0,05 mm 3 11,3 Zn 0,10 mm 6 7,1 Al 3,5 mm 200 2,6 Af disse værdier må man antage, at der ikke findes metaller med samme gennemtrængelighed trods samme tykkelse og tæthed. Gennemtrængeligheden tiltager i en endnu større målestok, når stofferne bliver lettere.

4 6. Fluorescensen fra bariumplatincyanür er ikke den eneste synlige virkning af X-strålerne. Man må være klar over, at også andre genstande fluorescerer, som f.eks. kalciumfosforforbindelser, uranglas, almindeligt glas, kalkspat, stensalt osv. Af særlig betydning er i mange henseender det faktum, at fotografiske plader har vist sig følsomme overfor X- strålerne. Man er i stand til at fiksere mange iagttagelser og kan dermed lettere undgå fejltolkninger. Jo vigtigere iagttagelser, jeg foretog med øjnene på fluorescensskærmen, i jo højere grad har jeg kontrolleret dem med fotografiske optagelser. Da strålerne næsten uhindret går gennem tynde lag af træ, papir og stanniolfolie, kan man sagtens optage fotoet i et oplyst rum, mens pladen befinder sig i den lukkede kassette. På den anden side medfører denne egenskab, at man ikke skal lade ufremkaldte fotografiske plader ligge fremme i den sædvanlige anvendte indpakning i nærheden af udladningsapparatet. Det er endnu et spørgsmål om, hvorvidt den kemiske påvirkning af sølvsaltet på pladen stammer direkte fra X-strålerne, eller den fremkommer ved påvirkning fra fluorescenslyset i glasset eller gelatinelaget. "Film" kan i øvrigt ligeså godt bruges som glasplader. Om X-strålerne udøver en varmepåvirkning, har jeg endnu ikke påvist eksperimentelt. Dog må man på forhånd antage dette, efter at det er påvist, at X-strålerne kan omdannes til fluorescens, og det således er sikkert, at ikke alle X-stråler igen forlader genstanden som sådanne. Øjets regnbuehinde er upåvirkelig af strålerne. Et øje anbragt tæt ved udladningsrøret bemærker intet, hvilket stemmer overens med, at øjet erfaringsmæssigt består af materialer, der må være gennemtrængelige for strålingen. 7. Efter at have konstateret gennemtrængeligheden af genstande af relativ tykkelse, skyndte jeg mig at undersøge, hvordan strålerne opfører sig ved gennemgang af et prisme; om de bliver afbøjet eller ikke. Forsøg med vand og svovlkulstof i et glimmerprisme med cirka 30 graders brydende vinkel viste ingen afbøjning, hverken på fluorescensskærmen eller på den fotografiske plade. Til sammenligning blev under lignende forhold afbøjningen af lysstråler iagttaget, med en afbøjningsforskydning på mm fra det ikke afbøjede. Med et prisme af hårdt gummi og et aluminiumsprisme med ligeledes en brydende vinkel på cirka 30 grader har jeg fået billeder på fotografiske plader, der måske tyder på en afbøjning. Under alle omstændigheder så lille, at brydningsforholdet for X-strålerne højst er på 1,05. Med fluorescensskærmen har jeg i dette tilfælde ikke kunnet konstatere nogen afbøjning. Forsøg med prismer af metaller med større massetæthed giver indtil nu - på grund af den mindre gennemtrængelighed og dermed ringe intensitet - ikke noget sikkert resultat. Denne sag rummer det vigtige spørgsmål, om hvorvidt X-strålerne vil blive brudt ved overgang fra et medium til et andet eller ej. Det ville være glædeligt om dette spørgsmål også kunne undersøges på en andre måder end ved hjælp af prismer. Fint pulveriserede materialer lader ved tilstrækkelig lagtykkelse kun lidt af almindeligt indfaldende lys passere eller spreder det som følge af brydning og refleksion. Viser det sig, at pulveret er lige så gennemtrængeligt, som den samme mængde fast stof, så ville det være påvist, at hverken brydningsfænomener eller refleksion spiller en rolle i forbindelse med X-strålerne. Forsøget blev gennemført med fint pulveriseret stensalt og med elektrolytisk indvundet sølvpulver, såvel som med det meget anvendte zinkstøv. Der viste sig ingen forskel i gennemtrængeligheden for pulverets vedkommende i forhold til de faste stoffer, hverken ved iagttagelse på fluorescensskærmen eller på den fotografiske plade. At man ikke kan koncentrere X- strålerne ved hjælp af linser, er, efter det meddelte, selvindlysende. En stor linse af hårdt gummi og en glaslinse viste sig da også virkningsløse. Et skyggebillede af en rund stang er i midten mørkere end ved yderkanterne. På samme måde er et rør, fyldt med mere

5 gennemtrængeligt materiale end selve røret, lysere i midten end ved kanterne. 8. Spørgsmålet om refleksion af X-strålerne er gennem de forannævnte forsøg blevet opklaret med det resultat, at ingen mærkbar tilbagekastning finder sted fra de undersøgte materialer. Andre forsøg, som jeg her vil gennemgå, fører til det samme resultat. I denne sammenhæng er det værd at omtale en iagttagelse, som ved første blik ser ud til at vise det modsatte. Jeg eksponerede en fotografisk plade, der var beskyttet mod lyset med sort papir med glassiden vendt mod udladningsrøret, altså mod X-strålerne. Det modtagelige lag var foruden en fri del dækket med blanke plader af hhv. platin, bly, zink og aluminium i et stjerneformet mønster. På det fremkaldte negativ kan man tydeligt se, at sværtningen under platin, under bly og især under zink er stærkere en andre steder. Aluminium havde ikke givet nogen virkning. Det syntes dermed, at de tre nævnte metaller reflekterede strålingen. I den forbindelse var dog andre årsager tænkelige, og for at blive sikker lagde jeg ved andet forsøg et stykke aluminiumsfolie mellem det modtagelige lag og pladerne. Folien er uigennemtrængelig for ultraviolet lys, men gennemtrængelig for X-strålerne. Da det samme resultat i alt væsentligt viste sig igen, er det dermed påvist, at de tre nævnte metaller reflekterer X-stråler. Sammenholder man denne kendsgerning med det forhold, at pulver er lige så gennemtrængeligt som faste stoffer, og videre at genstande med ru overflade viser lige så stor gennemtrængelighed som blankpolerede genstande, så kommer man til den anskuelse, at en regelmæssig refleksion ikke finder sted, men at genstandene forholder sig til X-strålerne ligesom mørke genstande overfor lys. Da jeg heller ikke kunne påvise brydning ved overgang fra et medium til et andet, har X-strålerne tilsyneladende den samme hastighed i alle medier, også hvor genstanden består af smådele, hvilket frembyder en hindring af X-strålerne, jo større ved tiltagende tykkelse. 9. Derefter kunne det tænkes, at organiseringen af smådelene i genstanden kunne have indflydelse på gennemtrængeligheden, som f.eks. et stykke kalkspat, der ved den samme tykkelse kunne have forskellig gennemtrængelighed ved bestråling langs en akse og vinkelret derpå. Forsøg med kalkspat og kvarts har imidlertid givet et negativ resultat. 10. Som bekendt er Lenard med sine smukke forsøg med at lade Hittorf'ske katodestråler gå gennem tynde aluminiumsvinduer kommet til det resultat, at katodestrålerne bevæger sig i Æteren, og at de forløber diffust i alle legemer. Vi har kunnet fremsætte enslydende udtalelse om vore stråler. I sit sidste arbejde har Lenard bestemt absorbtionsevnen i forskellige genstande, og ligeledes fundet den for luft ved atmosfæretryk på 4,10, 3,40, 3,10 over en afstand på 1 cm, alt efter fortyndingen af gassen i udladningsrøret. At dømme efter udladningsspændingens gnistlængde har jeg med mine forsøg haft at gøre med nogenlunde den samme størrelse fortynding, sjældent mere eller mindre. Det lykkedes mig med et Weber'sk fotometer - et bedre har jeg ikke - at sammenligne intensiteten af min skærms fluorescenslys i to afstande, - cirka 100 og 200 mm - fra udladningsrøret, og jeg fandt ved tre ret godt samstemmende forsøg, at det forholder sig omvendt til afstanden mellem skærm og udladningsrør. Dernæst tilbageholder luft en meget mindre brøkdel af X- strålerne en af katodestrålerne. Dette resultat er ganske godt i overensstemmelse med den ovennævnte iagttagelse, at fluorescenslyset kan ses helt ud i en afstand af 2 meter fra udladningsrøret. Ligesom med luft forholder det sig i almindelighed også med andre genstande, som er langt mere gennemtrængelige for X-stråler end for katodestråler. 11. Endnu en bemærkelsesværdig forskel mellem X-stråler og katodestråler ligger i den

6 kendsgerning, at det trods mange anstrengelser ikke er lykkedes, - endda ikke med meget stærke magnetfelter - at opnå en afbøjning af X-strålerne med magneter. Magnetisk afbøjning er indtil nu det mest karakteristiske kendetegn ved katodestråler. Ganske vist har von Hertz og Lenard fundet, at der findes forskellig former for katodestråler, som adskiller sig fra hinanden ved forskellig phosphorescens, absorberbarhed og afbøjelighed med magnetisme. Men en betragtelig magnetisk afbøjning forekommer dog i alle de undersøgte tilfælde, og jeg tror ikke, at man opgiver at se dette som en karakteristisk egenskab uden tvingende grund. 12. Efter særlige tilrettelagte forsøg med det formål at finde stedet på udladningsrøret, som er hovedudgangspunktet for strålingen, er det sikkert, at X-strålerne udbreder sig i alle retninger fra, hvor glasset fluorescerer stærkest. X-strålerne går dermed ud fra det sted, hvor katodestrålerne efter flere forskeres udsagn rammer glasvæggen. Afbøjer man katodestrålerne med magnet allerede inde i udladningsrøret, så ser man, at X-strålerne også kommer fra et andet sted, nemlig fra det sted, hvor katodestrålerne ender. Af denne grund kan X-strålerne, som ikke kan afbøjes magnetisk, ikke bare være katodestråler, som uændret er videregivet eller blot reflekteret af glasvæggen. Glassets større tæthed kan ifølge Lenard ikke være ansvarlig for en sådan forskellighed i afbøjelighed udenfor. Jeg kommer derfor til det resultat, at X-strålerne ikke er identiske med katodestrålerne, men at de derimod produceres af katodestrålerne i udladningsapparatets glasvæg. 13. Denne produktion finder ikke bare sted i glas, men - som jeg har kunnet iagttage i et apparat lukket med stykke 2 mm aluminiumsblik - også fra dette metal. Andre stoffer bør undersøges senere. 14. Berettigelse til at kalde denne virkning, som udgår fra udladningsapparatets væg, for "stråler" udledte jeg delvis fra de helt regelmæssige skyggebilleder, som viser sig, når man anbringer en mere eller mindre gennemtrængelig genstand mellem udladningsrøret og den fluorescerende skærm (eller den fotografiske plade). Mange sådanne skyggebilleder, som for øvrigt virker helt specielt fortryllende, har jeg iagttaget og til dels også optaget fotografisk. Således har jeg et fotografi af skyggeprofilen af den dør, som deler rummet, og hvor udladningsapparatet var opstillet på den ene side og den fotografiske plade på den anden; et fotografi af skyggerne af knoglerne i en hånd, et skyggebillede af en træspole med skjult opviklet tråd, et af en lukket kasse med vægtlodder, et af en Bussole, hvor magnetnålen helt er indelukket i metal og endnu et af et metalstykke, hvor X-strålerne afslører metallets inhomogenitet, osv.. Beviset på den retlinede udbredelse af X-strålerne er endvidere et hulfotografi, som jeg har lavet med udladningsapparatet indhyllet i sort papir. Billedet er svagt, men tydeligvis rigtigt. 15. Jeg har søgt meget efter interferens-egenskaber ved X-strålerne, men uden succes, måske blot på grund af strålingens ringe intensitet. 16. Forsøg med at få konstateret elektrostatiske kræfters eventuelle indflydelse på X- strålerne er indledt, men endnu ikke afsluttet. 17. Overvejer man spørgsmålet om, hvad X-strålerne - som jo ikke kan være katodestråler - egentlig er, så bliver man forledt til i første omgang at tænke på ultraviolet lys på grund af den livlige fluorescens og den fotokemiske virkning. Men snart støder man mod

7 tungtvejende argumenter. Hvis X-strålerne skulle være ultraviolet lys, så måtte dette lys have følgende egenskaber: a) ingen tydelig brydning ved overgang fra luft til vand, svovlkulstof, aluminium, stensalt, glas, zink osv. b) ikke at blive reflekteret regelmæssigt og mærkbart fra genstande af de nævnte materialer, c) at de med de sædvanligt anvendte midler ikke kan polariseres, d) at deres absorption ikke kan hidrøre fra andre egenskaber ved genstandene end tykkelsen. Det vil sige, at man måtte antage, at disse ultraviolette stråler skulle opføre sig ganske anderledes end de hidtil kendte infrarøde, synlige og ultraviolette stråler. Dette har jeg ikke kunne tilslutte mig og har derfor søgt efter en anden forklaring. Et slags familieskab mellem de nye stråler og lysstrålerne ser ud til at være til stede. I det mindste tyder skyggedannelse, fluorescensen og den fotokemiske virkning, som forekommer ved begge slags stråler, på noget sådant. Nu har man allerede længe vidst, at der foruden transversale svingninger også kan forekomme longitudinale svingninger i Æteren, og at sådanne må forekomme efter forskellige fysikeres mening. Frit sagt er deres eksistens indtil nu ikke tydeligt påvist og deres egenskaber derfor endnu ikke undersøgt. Skulle de nye stråler mon ikke kunne tilskrives longitudinale svingninger i Æteren? Jeg må indrømme, at jeg i løbet af mine undersøgelser mere og mere har gjort mig fortrolig med disse tanker, og jeg tillader mig hermed at fremsætte denne formodning, skønt jeg er meget bevidst om, at denne forklaring endnu mangler yderligere begrundelser. Würzburg, Universitetets Fysiske Institut, december Oversat fra tysk i 2004 af tidl. seminarielektor Povl-Otto Nissen, cand.pæd.fysik. Billedet af Wilhelm Conrad Röntgen gengives med tilladelse fra Universitetet i Giessen, hvor Röntgen arbejdede fra 1879 til Den 1.oktober 1888 blev han ansat ved Julius-Maximilian Universitet i Würzburg. Her opdagede han den 8. november 1895 de stråler, han kaldte X-Strahlen. Han kaldte sin første rapport: "Über eine neue Art von Strahlen (Vorläufige Mitteilung)"

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole

Forsøg til Lys. Fysik 10.a. Glamsdalens Idrætsefterskole Fysik 10.a Glamsdalens Idrætsefterskole Henrik Gabs 22-11-2013 1 1. Sammensætning af farver... 3 2. Beregning af Rødt laserlys's bølgelængde... 4 3. Beregning af Grønt laserlys's bølgelængde... 5 4. Måling

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Bølgeegenskaber vha. simuleringsprogram... 2 Forsøg med lys gennem glas... 3 Lysets brydning i et tresidet prisme... 4 Forsøg med lysets farvespredning... 5 Forsøg med lys gennem linser... 6 Langsynet

Læs mere

FRA KRYSTALOVERFLADE R

FRA KRYSTALOVERFLADE R Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL

Læs mere

Forsøg til "Fluorescerende Proteiner"

Forsøg til Fluorescerende Proteiner Forsøg til "Fluorescerende Proteiner" Kære Lærer Her er en række forsøg som kan bruges til at understøtte teorien fra hæftet "Fluorescerende Proteiner", så det bliver nemmere for eleverne at forstå nogle

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Tegning/Todimensionale billeder

Tegning/Todimensionale billeder Tegning/Todimensionale billeder - TEGNETEKNIKKER, REDSKABER OG OPGAVER At tegne er en proces, en måde at skildre på. Hemmeligheden ved en vellykket tegning er en omhyggelig iagttagelse, en forenkling af

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik

Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Fysik-kemi Viborg Private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Lys Farver Optik Lysets bølgeegenskaber. Lyskasse 1. Lys kan gå gennem hinanden. Materialer: Lyskasse Lav en opstilling og tegn. Brug

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

FruBilledkun" Inspirerende idéer til din undervisning. Kamel med va#ationer

FruBilledkun Inspirerende idéer til din undervisning. Kamel med va#ationer FruBilledkun" Inspirerende idéer til din undervisning Kamel med va#ationer Fru Billedkunst: Kamel med variationer Af Tina Kejlberg FruBilledkunst alias Tina Kejlberg 2013 Redaktion: FruBilledkunst Foto:

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Lysspredning for gymnasiet

Lysspredning for gymnasiet Lysspredning for gymnasiet Lars Øgendal Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 28. februar 2011 ii Indhold 1 Indledning 1 1.1 Hvad er lysspredning?.............................. 1 1.2

Læs mere

Enoral Optagelsesteknik

Enoral Optagelsesteknik Enoral Optagelsesteknik Røntgenfilmens påvirkning af stråler og fremkaldning Dette program forklarer, hvad der sker med dentalfilmen, når den påvirkes af røntgenstrålerne og derefter fremkaldes. Det er

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

Filmradiologi Filmopbygning og filmfremkaldelse

Filmradiologi Filmopbygning og filmfremkaldelse Filmradiologi Filmopbygning og filmfremkaldelse Else Baden-Jensen, Hanne Hintze, Lars Schropp Sektion for Oral Radiologi Aug 2013 20.8.13 Røntgenfilmens opbygning Indpakningen af de film, vi har brugt

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg:

1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: 1 Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning Røgringe forsøg: Martin Knudsen s erfaringer med cigarrygning fra Røgringe til kuglelyn: Vi har en centrifuge. Den centrifugerer vasketøj, så vandet i det

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets. Test af LMK mobile advanced Kai Sørensen, 2. juni 2015 Indledning og sammenfatning Denne test er et led i et NMF projekt om udvikling af blændingsmåling ved brug af et LMK mobile advanced. Formålet er

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling

MOBIL LAB. Termografi TERMO GRAFI. Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Termografi TERMO GRAFI Introduktion Om termografilaboratoriet Opgaver og udfordringer Links og Efterbehandling Introduktion Tag temperaturen på energiforbruget Termografiundersøgelser afslører, hvor godt

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Fysik 2, Klassisk mekanik 2 - ny og gammel ordning Vejledende eksamensopgaver 16. januar 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter

Læs mere

Opgaver i solens indstråling

Opgaver i solens indstråling Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film

Introduktion. Arbejdsspørgsmål til film OPGAVEHÆFTE Introduktion Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde sig til nogle af de temaer filmen berører. Hæftet

Læs mere

A14 4 Optiske egenskaber

A14 4 Optiske egenskaber A4 4 Optiske egeskaber Brydigsideks Når lys træffer e græseflade mellem to materialer, kastes oget af lyset tilbage (refleksio), mes oget går igeem græseflade med foradret retig (brydig eller refraktio).

Læs mere

Forsøg med magneter (permanente magneter)

Forsøg med magneter (permanente magneter) Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

YOUR WEATHER - EVERYWERE

YOUR WEATHER - EVERYWERE YOUR WEATHER - EVERYWERE ENGLISH MANUAL DEUTSCH BEDIENUNGSANLEITUNG DANSK MANUAL SVENSK MANUELL SUOMEN KÄSIKIRJA PAGE 1 SIETE 11 SIDE 21 SIDA 31 PUOLI 41 INTRODUKTION Tillykke med din lonobox vejrstation.

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Opdrift i vand og luft

Opdrift i vand og luft Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,

Læs mere

Theory Danish (Denmark)

Theory Danish (Denmark) Q1-1 To mekanikopgaver (10 points) Læs venligst den generelle vejledning i en anden konvolut inden du går i gang. Del A. Den skjulte metalskive (3.5 points) Vi betragter et sammensat legeme bestående af

Læs mere

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning

Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning Fugtighedsmåler FFM 100 Betjeningsvejledning BETJENINGSELEMENTER: 1) Scanner 2) Display 3) Tænd/sluk tast 4) Baggrundsbelysning 5) Låg til batterirum 6) MEAS tast 7) Max./min. tast BRUG TIL FORMÅLET FFM

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 10 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Lagerringen ASTRID. ASTRID som elektronlagerring:

Lagerringen ASTRID. ASTRID som elektronlagerring: Lagerringen ASTRID Niels Hertel, ISA Sidst i 1980 erne begyndte opbygningen af Danmarks største partikelaccelerator, en synkrotron og lagerring, der blev navngivet ASTRID. Til at varetage drift og udbygning

Læs mere

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.

Kemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1. Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,

Læs mere

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel:

Atomare overgange Tre eksempler på vekselvirkningen mellem lys og stof, som alle har udgangspunkt i den kvantemekaniske atommodel: Moderne Fysik 6 Side 1 af 7 Forrige gang nævnte jeg STM som eksempel på en teknologisk landvinding baseret på en rent kvantemekanisk effekt, nemlig den kvantemekaniske tunneleffekt. I dag et andet eksempel

Læs mere

Grundlæggende fluid mekanik

Grundlæggende fluid mekanik Slide 1 Hvad er Fluid mekanik? Fluid er en fællesbetegnelse for væsker og gasser. Mekanik er en beskrivelse af den måde de opfører sig på i bevægelse. Fluid mekanik er altså en international betegnelse

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08 Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent

Læs mere

Astronomernes værktøj

Astronomernes værktøj Astronomernes værktøj Teleskoper Spejlkikkerter Refraktorer Kikkertens fordele Den samler lys ind på et stort overfladeareal i forhold til øjet. Den kan opløse små detaljer bedre end øjet kan gøre. Den

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen

Sommer, solskin og solsikker. hinanden i solen Sommer, solskin og solsikker Pas på hinanden i solen Pas på de små solstråler Siesta. Solhat. Solcreme. Alle børn nyder at lege udenfor i solen og varmen. Og ophold i solen er både sundt og dejligt, men

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Teknologi & kommunikation

Teknologi & kommunikation Grundlæggende Side af NV Elektrotekniske grundbegreber Version.0 Spænding, strøm og modstand Elektricitet: dannet af det græske ord elektron, hvilket betyder rav, idet man tidligere iagttog gnidningselektricitet

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere

Hårde nanokrystallinske materialer

Hårde nanokrystallinske materialer Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Grundforløb - obligatorisk del Serigrafi i K5

Grundforløb - obligatorisk del Serigrafi i K5 Checkliste: Brug nedenstående checkliste for at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. 1) Check rammen/væv. 2) Affedt vævet og tør rammen. 3) Rakl op og tør rammen (vandret, trykside nedad). 4) Belys.

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Året 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler

Året 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler Lyskilde Året 1905 Spejl Lysmåler Spejl (delvist sølvbelagt) Spejl Den amerikanske fysiker Albert Michelson (1852-1931) byggede et såkaldt inferrometer til at måle æteren, som man i det meste af 1800-tallet

Læs mere

Protokol for konstanskontrol af større dentalrøntgenanlæg

Protokol for konstanskontrol af større dentalrøntgenanlæg Protokol for konstanskontrol af større dentalrøntgenanlæg Statens Institut for Strålehygiejne 2001 Konstanskontrol af større dentalrøntgenanlæg Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 2 PRINCIPPET I

Læs mere

Mikroskopet. Sebastian Frische

Mikroskopet. Sebastian Frische Mikroskopet Sebastian Frische Okularer (typisk 10x forstørrelse) Objektiver, forstørrer 4x, 10x el. 40x Her placeres objektet (det man vil kigge på) Kondensor, samler lyset på objektet Lampe Oversigt Forstørrelse

Læs mere

Projekt 3.8. Månens bjerge

Projekt 3.8. Månens bjerge Projekt 3.8. Månens bjerge Introduktion til hvordan man kan arbejde med dette projekt. Det følgende kan integreres i et projekt om verdensbilleder, hvor man både kommer ind på diskussioner om at opnå erkendelse,

Læs mere

Kapitel 3: Lys og skygge 1

Kapitel 3: Lys og skygge 1 Kapitel 3: Lys og skygge 1 3 Lys og skygge Egetlys, defineret/specifik lyskilde, reflekteret lys/ambient light, reflekslys I den "virkelige verden" er vi omgivet af lys af flere arter: Der er lyskilderne,

Læs mere

Objektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8.

Objektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8. Generelt indtryk Asahi Takumar objektiver er for mig efterhånden gået hen og blevet lidt af en udfordring. En udfordring, fordi jeg har så svært ved at lade være med at købe dem, når jeg ser et objektiv

Læs mere

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal:

KOMMUNIKATION/ IT C. Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: Titel: Grafisk design Navn: Mark B, Thomas L og Maria S Klasse: 1.4g Dato: 8/12 2006 Sidetal: 1 Indholdsfortegnelse: Farvelære s. 2 - farvens fysik s. 2 Øjet s. 2 - farvesyn s. 3 - nethinden s. 3 - efterbilleder

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc. epoulsem@youseepost.dk

Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc. epoulsem@youseepost.dk Regal Raptor 125cc-150cc-250cc-300cc epoulsem@youseepost.dk Mig bekendt er alle Regal Raptor baghjul ens, i hvert fald på dem vi kender fra 2005 og indtil 2007, det gælder således DD125-DD150-DD250 luft

Læs mere

AT Fremtidens by Hoved one-pager

AT Fremtidens by Hoved one-pager AT Fremtidens by Hoved one-pager Lasse, Kasper, Emilie og Svend Idé: Energineutralt teater/koncertsal, der er inspireret af oldtidens Odea, med optimal akustik. Beskrivelse: I fremtidens Odder ser vi gerne

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE

DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE DETTE OPGAVESÆT INDEHOLDER 5 OPGAVER MED IALT 11 SPØRGSMÅL. VED BEDØMMELSEN VÆGTES DE ENKELTE SPØRGSMÅL ENS. SPØRGSMÅLENE I DE ENKELTE OPGAVER KAN LØSES UAFHÆNGIGT AF HINANDEN. 1 Opgave 1 En massiv metalkugle

Læs mere

Fra Absolut Rum til Minkowski Rum

Fra Absolut Rum til Minkowski Rum Fra Absolut Rum til Minkowski Rum R e l a t i v i t e t s t e o r i e n 1 6 3 0-1 9 0 5 Folkeuniversitetet 27. november 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet 1 Johannes

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008

Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Brydningsloven og bestemmelse af brydningsindeks Fysikrapport, 5/9-2008 Louise Regitze Skotte Andersen, Klasse 2.4 Lærer: Ashuak Jacob France 2 Indhold Indledning... 3 Materialeliste...

Læs mere

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.

Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse. Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.

Læs mere

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss)

Kapitel 8. Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. 1 Wb = 1 Tesla = 10.000 Gauss m 2 1 µt (mikrotesla) = 10 mg (miligauss) Kapitel 8 Magnetiske felter - natur, måleenheder m.v. Natur Enhver leder hvori der løber en strøm vil omgives af et magnetfelt. Størrelsen af magnetfeltet er afhængig af strømmen, der løber i lederen og

Læs mere