Bemærkninger i 1. offentlighedsfase

Transkript

1 Bilag 2 Letbaner i Århusområdet etape 1 Bemærkninger i 1. offentlighedsfase 20. februar 2. april 2008 slav/22. oktober 2008

2 Indhold Offentlige myndigheder og institutioner Side 1.1 Vejdirektoratet, Vejcenter Østjylland Regionmidtjylland, Projektafdelingen for det nye universitetshospital Odder Kommune, Teknisk afdeling - Plan Norddjurs og Syddjurs Kommuner Silkeborg Kommune, Teknik og Miljø Skanderborg Kommune, Fagsekretariatet for Teknik og Miljø Århus Kommune, Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Århus Kommune, Magistratsafdeling for Kultur og Borgerservice Århus Kommune, Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Bygningsafdelingen Århus Kommune, Handicapråd Århus Kommune, Århus Brandvæsen 15 Foreninger og organisationer 2.1 Lystrup, Elsted, Elev Fællesråd v/ Christian S. Matthiesen Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup v/ Jørgen Bak Enhedslistens Trafikgruppe, Århus v/ Peter Brandsen SF-Århus's Miljøgruppe v/ Nils Randlev Hundebøl Dansk Cyklist Forbund, Århusafdelingen v/ Søren Løkkegaard Kollektiv Trafikforbund, Århus v/ Poul Gunder Nielsen Letbaner.dk v/ Helge Bay Århus Miljøgruppe M97 v/palle Bendsen Grundejerforeningen for Vejlby Krat og Foreningen 228 v/ Ole Bøttzau og Per Lykke Jacobsen Erhverv Århus v/ Bente H. Steffensen 52 Virksomheder og privatpersoner 3.1 Boligkontoret Århus Arkitektfirmaet Cebra A/S INCUBA Science Park A/S Jacob Havkrog Jonny Kirkegaard Annette Skyt Martin Jensen Marianne Pedersen Karsten Møller Mark Jessen Charles Manfred Henrik Nielsen Otto Andersen Keld Nibel Hanne Jensen Kenny Antonsen Jane Mikkelsen Fatih Manjani Lars Theiss Errboe Jens Bøtcher Jens Ole Pedersen Mikael Henriksen Hans Ole Wanner Ole Linaa Jørgensen Anders Aagaard Poulsen Anders Tjørnelunde Jens Kristensen John Christiansen Pia Borg 94

3 4tr tl6 "Jan Ole Zindorff Rasmussen" :15 1 <pob@aarhus.dk> s6 Søren Sloth Lave <ssl@sa.aarhus.dk> bcc -_-^ Vejdirektoratets bemærkninger til debat om Letbane i =tn" Arhrrområdet, etape 1 Til Arhus Kommune j.nr Ârhus Kommune harfremsendt debatoplæg om Letbane iârhusområ et - etape 1. Vejdirektoratet ligger til grund for sine bemærkninger, at Lovforslag nr. L64, Forslag om omklassificering af visse veje, som er fremsat af Transportministeren d. 30. januar 2008, vedtages, Debatoplægget indeholder bl.a. en skitse til en ny letbanelinie mellem Ârhus H og Lystrup via Lisbjerg. Vejdirektoratet har ikke bemærkninger til den foreslåede nye linieføring, idet Vejdirektoratet dog forventer at blive inddraget i det tekniske forarbejde for den kommende VVM-redegørelse for så vidt angår letbanens krydsning af motorvejstraceet og for så vidt angår det fysiske og visuelle samspil mellem to tætliggende store infrastrukturanlæg på strækningen mellem Lisbjerg og Lystrup. Det forudsættes i øvrigt at projektet er uden økonomiske omkostninger for Vejdirektoratet. Venlig hilsen - Jan Ole Zindorff Rasmussen - Vejdirektoratet Vejcenter Østjylland Thomas Helstedsvej Skanderborg Telefon Direkte L Veid irektoratet.dk Side 3 af 94

4 4lútLl Ârhus Kommune Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Kalkværksvej 10 81OO Ârhus C Projektafdelingen for Det Nye Un versitetshospital Incuba Science Park, Skejby Brendstrupgårdvej 102 DK-8200 Ârhus N Tel pob@aarhus,dk Debat om Letbane i Århus, etape 1 - Orientef ng Og debat mtdt regionmidtjylland Dato Bettina worrr Tel Betti na.wolff@dnu.rm.dk Ärhus Kommune har besluttet at igangsætte udarbejdelsen af et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for etablering af en side 1 letbane iarhus. Et forhøringsmateriale er udsendt i en periode frem til den Regionen, ved Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital, ser med stor tilfredshed på at letbanen planlægges i et trace løbende øst for hospitalet. Kommuneplantillæg nr. 107 viser en principiel linjeføring øst for det eksisterende hospitalsbyggeri. Med Regionens valg af vinderprojektet for Det Nye Universitetshospital er linjeføringen for letbanen nu mulig at fastlægge i forhold til de konkrete planer for det fremtidige byggeri, i god sammenhæng med den samlede interne og eksterne logistik i hospitalsbyen. Vedlagte kortbilag viser den ønskede linjeføring for letbanen forbi hospitalet på baggrund af den aktuelle viden om hospitalsprojektet. Angående forslag til letbanens standsningssteder i tilknytning til Universitetshospitalet er f oreslået et standsningssted placeret udf or hospitalets eksisterende hovedindgang. Herfra vil der være adgang til hospitalsbyens arkader, der forbinder hospitalets funktioner. I den videre planlægning af adgangen til Det Nye Universitetshospital vil indgå overvejelser om anvendelsen af shuttlebusser, bl.a. til letbanens standsningssted. På baggrund af ovenstående ser Regionen frem til de fortsatte drøftelser med Arhus Kommune og Midttrafik vedrørende letbanens forløb forbi Det Nye Universitetshospital, med det dobbelte formål at sikre god offentlig trafik til og fra hospitalet samt sikre mulighed for et stort kundeunderlag til byens nye letbane. Side 4 af 94

5 Venlig hilsen. ill^ffi,mwe* Projektdirektør Morten Weise Olesen Side 2 reg ionmidtjylland ml dt Side 5 af 94

6 ODDER KOMMUNE Teknisk Afdeling - Plan Rådhusgade 3, 8300 Odder MODTAGET - 6 MRS '-Uu ekretanatet Telefon Selvvalg Giro Fax Hjemmeside t/ é7 o d ci er. ko mnu ne(do cl d er. d k wivw.oddelnettet.dk Å hus Komrnune Planlægning og Byggeri Kommunep I anafdelin gen Rådhuset 8100 fuhus C ODDER, den Sags Id. Sagsbeh. Dok. Id. 4. marts Anne-Mette Andersen s0 Debat om Letbane i.å.rhusområdet, etape L Den 19. februar 2008 har Ärhus Kommune indkaldt ideer og forslag til det forestående planlægningsarbejde, herunder til indholdet i WM-redegørelsen af projektet incl. miljøvurdering af kommunep I antillæ gget. På den baggrund skal Odder Kommune for god ordens skyld meddel, at kommunen ikke har bemærkninger til projektet, som vi ser frem til et fortsat godt samarbejde omkring. \4ed venlig hilsen Teknisk Direktør I OUW Anne-Mette Andersen Faglig leder Hvis du vil vide mere om Odder kommune eller benytte muligheden for at betjene dig selv, så klik ind på Side 6 af 94

7 J ) *ki tt..a Århus Kommune Teknik og Mitjø Plantægning og Byggeri Katkværksvej Århus C Vicekommunaldirektør Dato: Reference: Ketd Overgaard Jensen Direkte telefon: koj@norddjurs. dk Journalnr.: Fælles høringssvar fra Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune vedr. "Letbane i Århusområdet - etape 1." Ärhus Kommune ønsker borgernes, organisationerne og foreningers samt andre myndigheders synspunkter og idéer vedrørende den forestående planlægning og miljøvurdering af projektet. Dette fremgår af brev fremsendt til Syddjurs og Norddjurs Kommuner den 18. februar I2005 besluttede Ärhus Byråd sanìmen med,a.rhus Amt at arbejde videre med en overordnet plan for et støffe samlet net af letbaner for betjening af Ä.rhusområdet. I forlængelse heraf har Region Midtjylland, Midttrafik, Odder, Skanderborg, Favrskov, Randers, Norddjurs, Syddjurs og,a.rhus Kommuner i2007 aftait at samle kræfterne om virkeliggørelse af visionen om et letbanesystem. Herunder at videreføre udviklingen afletbaneprojektet og at få udarbejdet planforslag og VVM-redegørelse for første etape af letbanen. I letbaneprojektet etape 1 indsættes nye lette togsæt som kan køre både på Odderog Grenaabanerne og på nye skinnestrækninger i gadeforløb. Der er altså tale om, de samme togkører som traditionelle tog mellem byeme og som sporvogne i gaderne i de tætte byområder i Århus. Grundtanken i letbaneprojektets etape 1 er attage afsæt i et stort kundegrundlag og gøre brug af Grenaabanen og Odderbanen. Herved kan letbanens etape 1 etableres for et væsentlig mindre beløb end ved nyanlæg af en letbane. Syddjurs og Norddjurs Kommuner er positive overfor letbaneprojektets etape 1. Samkøring af Grenaabanen og Odderbanen samtidig med at Grenaabanen opgraderes til atkøre 100 km. i timen fra Ryomgaard til Grenaa vil være godt for trafikudviklingen og pendlere i området. Syddjurs og Norddjurs Kommuner foreslår derfor, at udskiftning af de nuværende tog til letbanetog, samkøring af Odderbanen og Grenaabanen og opgradering fra Ryomgaard til Grenaa foretages nu. Norddjurs Kommune. Torvet 3. Side 7 af Grenaa Ttf: CVR nr Tetefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: OO.Fredag:

8 Dette vil medføre en endnu mere positiv start og opbakning til projektet samtidig med at letbanen kommer i gang tidligere end planlagt. Syddjurs og Norddjurs Kommuner foreslår, at der undersøges mulighed for yderligere standsningssteder ved Thorsager, Hessel Gods og Grenaa Havn. Syddjurs og Norddjurs Kommuner har konstateret, at den nuværende timedrift fra Grenaa og,4.rhus og den nuværende halvtimesdrift fra Hornslet og Århus fortsætter, og at godstrafikken fra Grenaa til Århus H. opretholdes. Kommuneme forudsætter ligeledes, at den niveaufri skæring på Grenaavej gennemføres som planlagt. Det er afgørende for Syddjurs og Norddjurs Kommuner, at person- og godstrafik i det nuværende tracé gerulem Risskov og langs havnen opretholdes også efter letbanens etablering. Grenaabanen og godstrahkken ruíìmer store potentialer. Det er vigtigt at muliggøre: - hyppigere afgange end timedrift - gennemgående tog på delstræk nær Ä.rhus - mere plads/tid til passage af godstog Derfor ser Syddjurs Kommune og Norddjurs Kommune gerne, at dobbeltspor/krydsningsspor/krydsningstræk indgår i den videre planlægning på (mest muligt af) strækningen Hornslet - Århus H. Med venlig hilsen Torben Jensen Borgmester Vilfred Friborg Hansen Borgmester Side 8 af 94

9 Side 9 af 94

10 Side 10 af 94

11 ûtm Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Kommu neplanafdeli ngen Rådhuset 8100 Århus C Den 18. rurt, zooa Debat om Letbane i Ãrhusområdet, etape I Årtrus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø har anmodet om oplysninger i anledning af igangsættelse af ovenanføfte debat om letbane i Ârhusområdet. Det meddeles herved, at Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse ingen bemærkninger har. Rådhuset Rådhuspladsen Århus C Sagsnummer: M 1 /2008/ Sagsbehandler: Annette Fisker Telefon: Telefon direkte: s30 Telefax: 't08 ljvs Side 11 af 94

12 //1leÆ Til Teknik og Miljø, Planlægning og Byggeri Att: Den 17, Arhus Kommune Kultur og Borgerservice Vedr. debat om letbane i Ârhus, etape 1 Den fremsendte Afdelingen for Teknik og Miljø følgeskrivelse og debatoplæg om Letbane i Århusområdet, hvori der indkaldes idéer og forslag til den forestående udarbejdelse af et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for letbanens etape 1. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice skal erklære sin fulde tilslutning til debatoplægget i den foreliggende form. Oplægget redegør pâ udmærket vis for de mange positive effekter for den kollektive trafikbetjening i- og af Ârhus Kommune, den kommende letbane vil medføre. Den markante forbedring af den kollektive trafik vil naturligvis også understøtte de opgaver, Kultur og Borgerservice varetager: Tilbud om idræt, kultur, biblioteksservicering og borgerservice i videre forstand. Rådhuset 8000 Århus C Sagsnummer M4/2008/00448 Sagsbehandler Alice Johnsen Telefon Telefax E-post mag4@aarhus.dk Med venlig hilsen Flemming Knudsen Søren Hougaard Jensen Side 12 af 94

13 Teknik o9 Miljø Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Ârhus C Den Arhus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Debat om Letbane i Ârhusområdet, etape 1 Ved skrivelse af 19. februar d.å. har Planlægning og Byggeri fremsendt debatoplæg om etablering af Letbane i Ârhusområdet, etape 1. I skrivelsen anmodes der om, at eventuelle bemærkninger til projektet og idéer og forslag til, hvad der bør indgå i planlægningsarbejdet, fremsendes til Planlægning og Byggeri. I besvarelse heraf kan det oplyses, at der ikke herfra er bemærkninger til det fremsendte debatoplæg. Anlægsgruppen Søren Frichs Vej 36[/ 8230 Abyhøj Sagsnummer [/3/2008/00328 Journalnummer P1 6 Sagsbehandler Mikael l\4ikkelsen Med venlig hilsen Telefon Direkte telefon Fax Henning Madsen Afdelingschef E-post direkte mmi@aarhus.dk wvwv. aarhuskommune,dk Side 13 af 94

14 ltrçvv Arhus Kommune Teknik og Miljø Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Århus C Arhus Kommunes Handicapråd Borgmesterens Afdeling Den 13. marts 2008 Høringssvar vedrørende Letbane i Arhusområdet, etape 1 I det udsendte debatoplæg nævnes ikke personer med handicap - og det er måske heller ikke nødvendigt. Handicaprådet går ud fra, at det er et tegn på, at man i afdelingen ser det som en helt naturlig og indarbejdet del af indstillingen, at tilgængeligheden er sikret for personer med handicap. Tilgængeligheden skal da også opprioriteres på alle områder ved en letbane. Informationsg ivning (skilte, sta ndere, afgangstider, stoppestedsannoncering m,m.), den fysiske tilgængelighed, adgang til letbanen (gående og kørestolsbrugere) 'mind the gap', perroner, siddemuligheder i letbanen fx såkaldte priority seats, adgang for førerhunde og handicaphunde osv. Listen skal ikke ses som udtømmende. Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Århus C Sagsnummer M0/2008/00090 Sagsbehandler Lone Appel Nørskoi Telefon Direkte telefon Telefax E-post: handicapraadet@borg.aarhus.dk Handicaprådet anbefaler, at man til projektet knytter en rådgiver med særlig viden om tilgængelighed i bredeste forstand. På Handicaprådets vegne Tatiana Sørensen Formand Side 14 af 94 Høringssvar vedrørende Letbane i Århusområdet, etape 1

15 /lkrfl r\4odtaget' t z,lrs i;u sextetanatet Arhus Kommune Teknik og miljø Planlægning og byggeri Kalkværksvej Ârhus C Søren Sloth Lave. Den Arhus Brandvæsen Teknik og Miljø Arhus Kommune Skriftlig debatindlæ9, Ârhus Brandvæsen har følgende bemærkninger til projektet "Letbane i Ârhusområdet", etape 1. -bemærkning angående luftledninger set i forhold til en personredning med stige fra etageejendom. -bemærkning angående sikring af personel samt evt. tilskadekomne ved en ulykke der involvere letbanen (afbrydelse af strøm)' Sagsnr.: Joumalnr.: Sagsbeh.: Telefon: Dirckte: Telefax: E-posL aabr@aarhus.dk Direkte: www. aarh usbrandvaesen,dk Med venlig hilsen Christensen Side 15 af 94

16 Axt 108 Lystrup, Elsted, Elev Fællesråd Postboks Lystrup Lystrup, den 26.marts 2008,4,rhus Kommune Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Århus C pob@aarhus.dk Kommentarer til Letbane i Ärhusområdet -etape 1. I den fremtidige byudvikling indgar Elev som et større nyt byvækstområde i den nordlige del af kommunen. Perspektivarealet ved Elev ligger syd for det nuværende byområde. Infrastrukturenbør udvikles så den understøtter byudviklingen, og under hensyn til den skitserede placering af en ny by ved Elev, bør det overvejes, at tilpasse letbanens linieføring, således at den kommer til at gä gennem det fremtidige byområde, hvor det store potentiale vil være, og ikke -som det fremgår, syd for og langs randen af dette område. Vi skal anmode om at ovennævnte indgår i det videre arbejde med planlægningen af letbanen. Med venlig hilsen Christian S. Matthiesen formand for Infrastrukturudvalget c.s.matthiesen@oncable.dk Hans Schiøtt formand for Fællesrådet Side 16 af 94

17 /tk{ 13l Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup Beder, 2. april2008 Kommentar tilrl,etbane i Århusområdet - etape 1? Fællesrådet har med interesse gennemlæst forslaget, og finder at det er uhyre vigtigt med et ordentligt kollektivt trafiksystem i Århus Kommune. Derfor hilses letbanen velkommen. Vi har dog et par kommentarer til det foreliggende forslag. Den væsentligste er at der foreslås kvartersdrift frem til Tranbjerg og kun halvtimesdrift på resten af strækningen mod Odder. Her vil vi pointere at kvartersdriften bør fortsætte til Malling. Det underbygger vi bl.a. med talfra Atkins-rapporten fra 2002,hvor der blev lavet trafikanalyser som forberedelser til en sammenlægning af Odder- og Grenå-banen. Hvilket jo er en af ingredienserne i den foreliggende'etape 1'. Der vedlægges en oversigt over vores analyse af tallene i den omtalte rapport. Det interessante er de to kolonner med 'belastning'. Altså hvor mange, der sidder i toget. Det ses at der er stort set konstant belastning frem til Mårslet fulgt af et mindre fald frem til Beder og Malling. Odder(let)banen er altså i høj grad et lokalt transportmiddel, der dæl<ker hele,4rhus Kommunes sydlige del, og ikke blot de tætte områder frem mod Tranbjerg. Tallene er ganske vist fra 2002, men mønstret har nok ikke ændret sig så meget. Man kan formode at den store udbygning af Mårslet har øget belastningen i den sydlige del af kommunen. Endelig er den kollektive trafikdækning i Malling meget dårlig om aftenen. Så det er indlysende at der skal være fuld dækning helt frem til Malling. Med planerne om den nye by vest for Malling, kan man lige så godt begynde attage hensyn til en god opbygning af letbanen. Når den nye by kommer, bør det være maksimalt 10 minutter mellem de enkelte afgange. Den nye by er således ikke et argument for at udskyde kvartersdrift til Malling. Det undrer også at man fremhæver at nye strækninger skal elektrificeres, men at den gamle grundstrækning fra Odder til Grenå fortsat skal køre på diesel. Man kan godt starte med diesel, men planen bør helt klart være fuld elektrificering. Det må også lette togene, når de ikke skal slæbe rundt på en dieselmotor. Med venlig hilsen Jørgen Bak, formand Kirkebakken Beder tlf jbak@post2.tele.dk Side 17 af 94

18 Basis Station Arhus H Kongsvang Viby J Rosenhøj Øllegårdsvej G.Clausensvej Tranbjerg J Havebyen Gunnestrup Mølleparken Mårslet Vilhelmsborg Beder Egelund Malling Banevolden Assedrup Side 18 af 94 Rude Hawej Parkvej Odder lndtægt: Omregning: Rejsetid: Komfort fra Arhus H km 0,000 2,750 4,600 5,550 6,350 7,050 9,000 9,550 10,350 12,350 13,050 14,550 15,700 16, , ,650 22,200 25,050 25,650 26,500 Køretid (min) A 0,0 3,0 5,0 6,5 7,5 9,0 11,5 15,0 16,5 18,5 19,5 20,5 23,0 24,5 26,0 27,0 30,5 33,5 34,5 36,0 7,60/o A1 Optagne 0,0 0 3,0 10 5,0 79 6, ,5 53 9, ,0 8ô 13,0 72 6l 16, , , , ,0 6 30, , , ,4o/o 1709 Odder-Arhus Arhus-Odder Afsatte Belastning Optagne Afsatte Belastning I Stationens placering langs sport aflæst på bilag 6,side3 (NB: starter med Arhus H=0,100 km) Vilhelmsborg er fejlplaceret. Aflæst på kort til 1,1 km fra Mårslet istedet for 0,4 km Køretid aflæse af bilag 4, side 5 og I I rapporten er der andre summer. Det må skyldes en ubeskrevet afrunding. Fra Odder til Arhus er der angivet Her er Arhus H forhøjet med 1 for at få alle af. Fra Arhus til Odder er der angivet Her er Arhus H forhøjet med 1 da man skal på for at kunne komme af ,88 kr/personkm 300 dage/år 0,5 * rel.forbedring 4% " passagertal (NB: i bilag 5 side 2 påstås det at være forhøjet til 5%. Det er det ikke)

19 ,.lt* lz't To: cc: Subject: Peter Berggrén Brandsen :09 Ideer og bemærkninger til letbaneprojektet Vi er selvfølgelig glade for, at der etableres en letbane! Det er rigtig godt, at der sker noget for den kollektive trafik i Østjylland, der ikke kun er endnu en ugennemtænkt nedskæring - det treenger vi til. 100 % el-drift anbefales! Det er dog noget overraskende og meget utidssvarende at kunne læse og høre al. det kun skulle blive strækningen Arhus H - Lystrup, som elektrificeres. Det forholder vi, ligesom mange andre, os meget undrende overfor! Udover de åbenlyse miljøfordele ved en total letbaneelektrificering fra starten, så er der også de kørselsmæssige, fremtidsmæssige og for den sags skyld de "reklamemæssige" fordele! En bilist vil, når letbanen står færdig, sikkert forsat tænke: "Ah, jeg kører også på diesel, så den bane forurener ikke mindre end mig". Folk vil være stadig mere økologiske og miljørigtige allerede i dag, hvis de kan være det! Derfor varme anbefalinger for total el-drift fra dag et! Diesel er ikke en varig brændstofkilde, hvorimod el - gennem fx sol- og vindenergi - er det. Og hvem siger at dieseldrift overhovedet er rentabelt ifx2020? Hvem kunne fx forestille sig at S{ogene i København skiftede til diesel, hver eneste gang de nåede til Ballerup? lngen! Og banerne i Danmark er i forvejen håbløst bagud både Vest- og Østeuropa, når det kommer til at hænge el-ledninger op til togdrift. Lad os ikke komme endnu længere bagud! Man vil uden tvivl på et tidspunkt alligevel elektrificere det hele - så gør det nu fra starten - så slipper vi også for bøvlet med duo- / dual-vogne - altså kombinationsvogne til både el- og dieseldrift. Det er set 1ør at der var massive problemer med duodrift. Fx da HT for nogle år tilbage havde et duobus-forsøg. Her endte busserne med at køre pà diesel langt hovedparten af tiden og en del andre problemer var der også! Det ønsker vijo ikke sker her... Letbanen er ikke en undskyldning for besparelser! Ved fremkomsten af letbanen siger det sig selv, at der vil ske nogle linieføringsmæssige ændringer for visse buslinier og ruter, men vi anbefaler ikke at man nedlægger alle linieføringer der går paralelt eller omlægger delvist paralelt og blot vil bruge letbanen som en undskyldning for flere linie- og rutenedskæringer. Alle linier der berører letbanen kan ikke udelukkende fungere som tilbringelinier / fødelinier til letbanen. Ligeledes kan ikke alle linier der kommer i området/byer, hvor letbanen kommer, erstattes af banen kun. Fx Lystrup og Hjortshøj og for den sags skyld på Christiansbjerg kan man ikke nøjes med bane. Flere tog til Odder, Hornslet og Grenaa! I de første skitser for driftsinterval, vises der kun halvtimesdrift fra Tranbjerg til Odder og fra Lystrup til Hornslet. Vi tror bestemt, at letbanen bliver så populær, at der vil blive brug for mindst 15 I 20 minutters drift hertil ret hurtigt efter åbningen, så det anbefales at planlægge sporkapacitet (krydsningssteder nok) på disse strækninger til dette også fra starten. Til Grenaa anbefales også at der planlægges sporkapacitet (krydsningssteder nok) til 20 I 30 minutters drift (i hvertfald mere end timedrift fx i myldretiden). Og i bl.a. Thorsager bør der åbnes et stop. Letbanebaner også for busser! En ret vigtig detalje at få med i planlægningen er at de letbanebaner, som man anlægger midt i Nørrebrogade og Randersvej (og andre indfaldsveje som letbanen udvides til), selvfølgelig også skal være tilgængelige for busser, der forsat vil køre på disse veje (fx vil flere af ruterne fra Djursland 119,120,121,122j23, ruterne fra Favrskov/Randers 115,117,118,918X og bybuslinier som 11,53,56,58 selvfølgelig stadig skulle køre der). Fordi der kommer en letbane, skal busserne jo ikke sidde fast bag biler igen, vel... Side 19 af 94

20 Det er set mange steder i udlandet, at sporvogns- og letbanebaner også bruges til bustrace. Fx kører lange ledbusser og ledsporvogne i fælles baner i Oslo. Vores letbanetog vil selvfølgelig ikke opnå en så høj hastighed på de store indfaldsveje, at det ikke kan lade sig gøre. Så: - Klare anbefalinger herfra om at man elektrificerer hele strækningen Odder - Grenaa fra starten - og det inkludere selvfølgelig både grenen via Randersvej-Skejby-Lisbjerg-Lystrup og Østbanetorvet-Den Permanente-Vestre Strandal lé-torsøvej-lystrup. - Og ligeledes klare anbefalinger om at man stadig kan køre med busser i bus-letbanebanerne på Randersvej (og andre indfaldsveje, hvor letbanen vil komme) Forsat god planlægningl På vegne af Enhedslistens Trafikgruppe, Arhus Peter Brandsen Side 20 af 94

21 Atùlzl Nils Randlev Hundebøl cc: subject: :34 Til Letbanesekretariatet To: SF-Ärhus's miljøgruppe finder det yderst positiu at processen med etablering af et effektivt offentligt trafikløsning er kommet op i gear og kan støtte det fremlagte forslag til 1. etape. I forbindelse med WM lurderingen finder vi at der er behov for at indtænke de videre perspektiver for en helstøbt offentlig trafikløsning, der udgør dét attraktive valg for pendlere. Derfor må bl.a. 'parker og rejs' samt forberedelse af udbygning med bl.a. ringbaner indtænkes i det videre arbejde, så planmæssige arealreservationer kan foretages. Ligeledes må linjeføringen i de efterfølgende etaper vurderes f.eks. forbi rutebilsstationen, hvor flere enklere muligheder åbner sig hvis rutebilsstationen flyttes. Denne vurdering af tilkoblingen af fremtidige etaper begrundes i erfaringerne fra anlægget af motorvejsstykket Søften-Skødstrup, hvor linjeføringen af letbanen ikke var indtænkt, hvilket nu vil medføre ekstraudgifter og gener der burde være undgået. Derfor må blikket også løftes fra de enkelte etaper, så man så vidt muligt inddrager logiske udbygninger og forbedringer, som må tænkes at blive nødvendige med årene. Vedlagt findes derfor status for SF-Ä,rhus's miljøgruppes tanker for en sammenhængende løsning for persontransporten i Ärhusområdet. Med venlig hilsen Nils Randlev Hundebøl på vegne af SF-.A.rhus's miljøgruppe Trænger S FÂrhus-Le store billede? Kelkoo giver dig gode tilbud på LCD TV! E t8. pdf S F letbanestr ekninger-marts08. pdf S F-Letb ne-m arts08-kort. pdf Side 21 af 94

22 SF-Århus miljøgruppens vision for en letbane i Århusområdet Der er bred enighed om at der skal foretages store investeringer i den danske trafikale infrastruktur. SF's holdning er at disse investeringer skal være bæredygtige, såvel ud fra en økonomisk som en økologisk synsvinkel. Et kollaps i ét af disse systemer vil uvægerligt påvirke det andet og medføre drastiske, negative konsekvenser for vores livsgrundlag. På dette område er der derfor i meget høj grad brug for rettidig omhu - og rettidigt, det er nu! Dette notat beskriver status for SF-Århus' tanker om en moderne og robust letbaneløsning, i og i nærheden afä.rhus, som konsekvens afbyudvikling, stigende energipriser og global opvarmning. Her ud over må der planlægges forbedrede nationale jernbaneforbindelser:. SF ønsker langsigtet sikkerhed for en velfungerende infrastruktur for alle.. SF vil have en sund by, både for sind og krop. o Vi må løfte vores del af ansvaret for at få et COz neutralt samfund SF's forslag er at der i Ä.rhusområdet opbygges et letbanenet med radialforbindelser ud fra centrum, samt to ringbaner omkring det centrale byområde. Dette net skal forbindes til nabobyerne, dels via de eksisterende Odder- og Grenå-baner, dels gerìnem udbygning afen helt ny direkte forbindelse til Silkeborg. Dette skal give en attraktiv, hurtig og bekvem transport til og fr4 men ikke mindst rundt i Ärhus og dermed trække passagerer fra personbiler over til den kollektive trafik. Letbanen skal tilbyde den hurtigste transpofi mellem bolig og arbejde og samtidig udfase dieseldrevne busser til fordel for den el-drevne letbane. En indre ringbane skal forbinde midtbyen og gøre almindelig privat bilkørsel i dette område overflødig, gennem stabil og hyppige drift, uden køkørsel. Etableringen afenydre ringbane vil yderligere styrke mulighederne for fleksibel planlægning af ruter, hvorved antallet af skift kan minimeres. Behovet for ringforbindelser ses tydeligt i den seneste pendlingsstatistik, der dokumenterer behovet for stor kapacitet i den tværgående trafik. SF foreslår 6 knudepunkter for den kollektive trafik i Ä.rhus: Banegården o Nørreport, o Ingerslevs Boulevard(Harald Jensens plads), o Christiansbjerg, Hasle Torv. Viby Torv. Side 22 af 94

23 Disse knudepunkter vil i lighed med "Parker og rejs" stationer ved indfaldsvejene til byen understøtte borgernes anvendelse afden kollektive trafik. "Parker og rejs" skal være et attraktivt alternativ, så bilen parkeres ved indfaldsvejene og letbanen anvendes resten afvejen rundt i byen med parkeringsbilletten som gyldig rejsehjemmel. Af hensyn til sundhed og fremkommelighed i byen er det SF's vision at bil- og bustrafikken mindskes markant - med det fuldt udbyggede letbanenet, skal der derfor kun køre ganske få busser i centrum - busserne ses primæft som supplement og fødelinjer for letbanen. Letbanens linjer og stoppesteder skal derfor have en høj tæthed i centrum, ligesom en hyppig drift generelt skal minimere ventetid i forbindelse med skift. På baggrund af erfaringerne fra flere større byer fremgår det i EU's hvidbog om europæisk transportpolitik: "Den trafikale overbelastning udgør sammen med forureningen - disse to fænomener hænger nøje sammen - en af årsagerne til "det dårlige liv" i byerne. Den voldsomme udvikling i privatbilismen er en af de vigtigste medvirkende faktorer." - SF mener at det skal gøres nemt, hurtig og billigt at bruge den kollektive trafik. CO, udsllp fra vejtransporten og l estanden af rnotorkoretoier t{ l$ t 0 td0 m ô0.lt 0 0 r99o lq t !ll tð9ô 1995 ttê lûod?mt m 2ml l{x} D Moùskorrtojer i rlt ûewjtnnrporlrn Kilde: Danmarks statistik oktober C'o { drlip Diskussion: Er der nok belægning for et med tiden så ambitiøst projekt? - Hvis man satser på den kollektive trahkløsning og laver en ambitiøs og sammenhængende løsning med hyppige og integrerede afgange, kan man flytte store dele af persontransporten over i den kollektive trafik. F.eks. satsede Strassburg kraftigt på den kollektive transport fra starten af90'erne og dette ses tydeligt på antallet afbrugere. Resultatet blev en fordobling af passagerlallet alene i perioden fra Side 23 af 94