INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold
|
|
- Kirsten Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold 3 Studienævnstilhørsforhold Kapitel 2 Mål, varighed, struktur mv. 4 Uddannelsens formål 5 Målgrupper 6 Varighed og struktur mv. Adgangsbetingelser Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse og indhold 8 Uddannelsernes tilrettelæggelse, alment 9 Indholdsmæssig progression i masteruddannelsen 10 Indhold af 1. semester: Coaching i Interpersonelle relationer 11 Indhold af 2. semester: Coaching-baseret teamudvikling 12 Indhold af 3. semester: Coaching som redskab for organisationsudvikling 13 Indholdet af 4. semester: Masterprojekt Kapitel 4 Prøvebestemmelser 14 Generelle bestemmelser 15 Prøver 16 Oversigt over prøver 17 Omprøve Kapitel 5 Andre bestemmelser 18 Dispensation 19 Uddybende information 20 Ikrafttrædelse
2 STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I LÆREPROCESSER MED SPECIALISERING I ORGANISATORISK COACHING VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for uddannelsen til Master i Læreprocesser med Specialisering i Organisatorisk Coaching. KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag Uddannelsen er tilrettelagt i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 43 af 20. januar 2000 om uddannelsen til Master i Læreprocesser og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 560 af 19. juni 2003 om deltidsuddannelse samt Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen og censorbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Uddannelsen hører under Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet. KAPITEL 2 MÅL, VARIGHED, STRUKTUR MV. 4 Uddannelsens formål Masteruddannelsen i Læreprocesser med Specialisering i Organisatorisk Coaching tilbyder studerende med praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse inden for læring og læreprocesser. Uddannelsens specifikke fokus er organisatorisk coaching forstået som en dialogisk, samtalebaseret læreproces, hvor en coach hjælper den coachede til at undersøge og udvikle sin personlige handlekapacitet i forhold til udvalgte, udfordrende problemstillinger. Det overordnede formål med uddannelsen er, at den studerende skal opnå kompetencer til at iværksætte, udvikle og vurdere læreprocesser i organisatoriske kontekster. Dette overordnede formål uddybes i nedenstående fremstilling af masteruddannelsens kompetenceprofil med deraf afledte delmål: De overordnede læringsmål for Masteruddannelsen i Læreprocesser med Specialisering i Organisatorisk Coaching er følgende: Viden og forståelse. Den studerende skal opnå: Teoretisk funderet viden om læring, kommunikation, relation og organisation, herunder viden om teoriernes videnskabsteoretiske grundlag. Teoretisk funderet viden om kompleksiteten i læreprocesser og sammenhængen mellem læreprocesser og coachingbaserede udviklingsforløb. Teoretisk funderet viden om organisatorisk læring. Teoretisk funderet viden om evaluering af læreprocesser. Forståelse af implikationerne af at handle som coach på individ-, gruppe- og organisationsniveau i en organisatorisk kontekst. Færdigheder. Den studerende skal opnå: Færdigheder i selvstændigt, systematisk og kritisk at formulere og analysere videnskabelige problemstillinger i relation til læring og coachingbaserede lære- og udviklingsprocesser i organisationer.
3 Færdigheder i selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne reflektere teoretisk og metodisk over dialogbaseret læring og organisationsudvikling på både et akademisk niveau og et praktisk handleorienteret niveau. Færdigheder i at analysere og evaluere forskellige dialogbaserede læringstilgange og coachingformer Færdigheder i at mestre fagområdets metoder og redskaber til at analysere og evaluere forskellige tilganges implikationer ift. organisatorisk læring og enkeltindividers læreprocesser og arbejdslivssituation. Færdigheder i at integrere etiske overvejelser i arbejdet med dialogiske, coachingbaserede tilgange til læreprocesser og organisationsudvikling. Kompetencer Den studerende skal opnå Kompetence til at designe, implementere og evaluere coachingbaserede læreprocesser i organisationer. Kompetence til at praktisere coaching under hensyntagen til rollerelationen mellem coachingsamarbejdets parter. Kompetence til at anvende teorier og forskningsmetoder til at undersøge, udforme og gennemføre organisatoriske lære- og udviklingsprocesser med særlig fokus på brugen af coaching. Kompetence til systematisk og struktureret at kunne formidle og kommunikere med relevante faggrupper og lægfolk om læringsmæssige problemstillinger og organisatorisk coaching som metode. Kompetence til at handle som reflekteret praktiker og være i stand til at begrunde egen praksis. 5 Målgrupper Masteruddannelsen i Læreprocesser med Specialisering i Organisatorisk Coaching henvender sig specifikt til ledere, konsulenter og andre organisatoriske forandringsagenter, der ønsker at udvide deres praktiske og teoretiske organisatoriske kompetencer med coaching som metode til organisations- og medarbejderudvikling. 6 Varighed og struktur mv. Uddannelsen er tilrettelagt som halvtids teknologistøttet fjernundervisning med seminarer og projektaktiviteter. Den er normeret til 1 årsværk (60 ECTS point), der svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk. 2. Det er en forudsætning, at uddannelsens progression følges. Således er forudsætningen for at deltage i andet semester, at man har gennemført første semester; forudsætningen for at deltage i tredje semester er, at man har gennemført første og andet semester, og forudsætningen for at deltage i 4. semester er, at man har gennemført uddannelsens første, andet og tredje semester. Stk. 3. Gennemført uddannelse giver ret til betegnelsen Master i Læreprocesser med Specialisering i Organisatorisk Coaching. På engelsk anvendes betegnelsen Master in Learning Processes Specializing in Organizational Coaching. 7 Adgangsbetingelser Adgang til uddannelsen forudsætter jf. bekendtgørelsen om uddannelsen til Master i Læreprocesser, at ansøgeren har gennemført en uddannelse, der er relevant for studiet af læring og læreprocesser. Dette kan være en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse eller en relevant diplomuddannelse. Desuden forudsættes mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring forstås bredt, og ansøgerens erhvervserfaring er relevant, når der i den indgår erfaring med organisatorisk læring, medarbejderuddannelse og ledelse. Stk. 2. Studienævnet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse. Kravet om erhvervserfaringens længde og relevans kan ikke fraviges. Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen af ansøgere indkalde til en optagelsessamtale. Stk. 3.
4 Såfremt antallet af ansøgere overstiger antallet af optagelsespladser til rådighed, vil udvælgelsen blive foretaget af studienævnet på baggrund af en individuel vurdering kombineret med en vurdering i forhold til ansøgerfeltet. Ved den individuelle vurdering lægges vægt på erhvervserfaringens relevans og på ansøgerens mulighed for at bringe uddannelsen i anvendelse i sit aktuelle erhvervsarbejde. Ved vurderingen af ansøgeren i forhold til ansøgerfeltet lægges vægt på, at sammensætningen af holdet afspejler en bredde såvel i forhold til uddannelsesmæssig baggrund, som arbejdsfelt, arbejdssted mv. Stk. 4. Der kan i forbindelse med individuel vurdering og udvælgelse af studerende gennemføres en samtale med alle eller udvalgte ansøgere for at få uddybet ansøgernes kvalifikationer. Adgangen til uddannelsen er i så fald betinget af deltagelse i interviewet. KAPITEL 3 UDDANNELSENS TILRETTELÆGGELSE OG INDHOLD 8 Uddannelsens tilrettelæggelse, alment Uddannelsen bygger på en tværfaglig, problemorienteret tilgang og omfatter følgende pædagogiske komponenter: - Forelæsninger - Projektarbejde - Formidling - Workshops - Generel træning i coachingmetodik - Træning i coaching i egen organisation - Mentorsamtaler - IKT-netværk - Logbog Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af klasserumsundervisning (auditorium), træning (laboratorium) og praktiske eksperimenter (praktikum), der kombinerer refleksion og handling. De studerende fører gennem uddannelsen logbog for at fastholde egen lærings- og udviklingsproces. 9 Indholdsmæssig progression i masteruddannelsen Opnåelsen af uddannelsens kompetencemål udvikles i en progression fra de nære interpersonelle coaching-relationer over teambaseret coaching til coaching som drivkraft i organisationsudvikling: Temarammen for 1. semester er coaching i interpersonelle relationer. Formålet med 1. semester er, at den studerende opnår en teoretisk funderet forståelse af læreprocesser og af coaching-samtalens kompleksitet såvel som praktiske coaching-kompetencer for på dette grundlag at kunne udvikle sig som reflekteret praktiker, herunder forholde sig undersøgende og etisk ansvarligt til læreprocesser i egen organisation. Temarammen for 2. semester er coaching-baseret teamudvikling. Formålet med 2. semester er, at den studerende opnår viden om og indsigt i gruppers læreprocesser og organisering, socialpsykologi, kommunikation samt kompetencer i anvendelse af denne viden og indsigt til coaching-baseret teamudvikling. Temarammen for 3. semester er coaching som redskab for organisationsudvikling. Formålet med 3. semester er, at den studerende opnår viden om og indsigt i organisatorisk læring, organisationspsykologi og ledelsesteori samt tilegnelsen af kompetence til planlægning, gennemførelse og evaluering af coaching-baseret udvikling af organisationer. På 3. semester kan den studerende vælge mellem to undervisningsspor: - Ledelsessporet perspektiverer de behandlede problemstillinger ud fra en ledelsesstrategisk synsvinkel - Konsulentsporet perspektiverer de behandlede problemstillinger ud fra konsulentens eller den organisatoriske forandringsagents synsvinkel På det afsluttende 4. semester skriver den studerende masterprojekt, og der er fokus på faglig kompetenceudvikling i relation til videnskabelig teori og metode samt på selvstændighed i strukturering, problemløsning og formidling inden for masterprojektets specifikke genstandsfelt.
5 Obligatoriske moduler Læring og coaching i teoretisk perspektiv 1. sem. 12 ECTS-point Videnskabsteori og metode I 1. sem. 3 ECTS-point Coaching og læring I social kontekst 2. sem. 15 ECTS-point Videnskabsteori og metode II 3. sem. 3 ECTS-point Masterprojekt 4. sem. 15 ECTS-point Valgfrie moduler, hvoraf den studerende vælger ét af disse Organisatorisk coaching som ledelsesstrategisk ressource 3. sem 12 ECTS-point Coaching som organisatorisk udviklingsressource 3. sem 12 ECTS-point 10 Indhold af 1. semester: Coaching i interpersonelle relationer. Uddannelsens første semester rummer modulerne Læring og coaching i teori og praksis (12 ECTS) og Videnskabsteori og metode I (3 ECTS) Med henvisning til den i 8 omtalte tredeling af studiets pædagogiske virksomhed vil den studerende i første semester være engageret i følgende aktiviteter: - Auditorium: Undervisningsmoduler (1) Læring og coaching i teoretisk perspektiv; (2) Videnskabsteori og metode I. - Laboratorium: Intensiv dyadisk samtaletræning. - Praktikum: Gensidig samt underviserimplementeret coaching i regionsgrupper ift. studerendes personlige udviklingsprojekter i hjemmeorganisation. Læringsmål for modulet Læring og coaching i teori og praksis er følgende: Teoretisk funderet viden om læring og læreprocesser på individuelt og kollektivt niveau og udmøntning af dette kendskab i faglige refleksioner vedrørende effekter af coaching i organisatorisk kontekst. Teoretisk funderet indsigt i samtalens kompleksitet og betydning for læring. Viden om coaching-fænomenets frembrud i kulturelt, professionshistorisk og samfundsmæssigt perspektiv. Færdigheder: Færdigheder i at kunne redegøre for metodiske forskelle og ligheder mellem coaching (idealtypisk betragtet) og andre professionelle hjælpersamtaler samt at kunne reflektere over egen samtalerelateret læring. Kompetencer: Kompetencer til at kunne gennemføre en coachingsamtale i overensstemmelse med grundlæggende professionelle styringsprincipper og kvalitetskriterier samt at kunne reflektere relevant over samtaleprocessen. Læringsmål for modulet Videnskabsteori og metode I er følgende: Bred teoretisk viden om forskellige studiemetoder, herunder projektarbejde og problemformulering. Indsigt i udvalgte kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder samt disses anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske grundlag. Færdigheder: Færdigheder i at vurdere faglige problemstillinger i disses sammenhæng med udvalgte, relevante løsningsmodeller og interventionsskabeloner. Færdigheder i at selektere blandt relevante undersøgelsesmetoder samt demonstrere forståelse af metodernes anvendelsesmuligheder og videnskabsteoretiske grundlag. Kompetencer: Kompetencer til at identificere og formulere fagligt relevante, akademiske problemstillinger samt udvælge og anvende udvalgte studie- og undersøgelsesmetoder i forhold hertil. Kompetencer til at anvende teoretisk baserede løsningsmodeller og interventionsskabeloner i praksis. 11 Indhold af 2. semester: Coaching-baseret teamudvikling.
6 Uddannelsens andet semester rummer modulet Coaching og læring i social kontekst (15 ECTS. Med henvisning til den i 8 omtalte tredeling af studiets pædagogiske virksomhed vil den studerende i andet semester være engageret i følgende aktiviteter: - Auditorium: Undervisningsmodul Coaching og læring i social kontekst. - Laboratorium: Teambaseret samtaletræning. - Praktikum: Øvelses-projekter i team-coaching. Læringsmål for modulet Coaching og læring i social kontekst er følgende: Bred, teoretisk funderet indsigt i gruppens socialpsykologi. Kritisk reflekteret kendskab til arbejdsteamet som værdiskabende ressource i produktionslivet med særligt henblik på forståelse af læringsmæssige og kommunikative problemstillinger. Specifik indsigt i teamrelateret ledelsesteori. Færdigheder: Færdigheder i kritisk reflekteret brug af en bred vifte af interventionsskabeloner med sigte på organisering af arbejdsteams og ledelse af gruppeprocesser. Færdigheder i kritisk reflekteret brug af en bred vifte af dataindsamlingsprocedurer af relevans for dokumentation og undersøgelse af gruppeprocesser. Kompetencer: Kompetencer til planlægning og gennemførelse af teamcoaching med henblik på styrkelse af teamets opgaveløsningskapacitet. 12 Indhold af 3. semester: Coaching som redskab for organisationsudvikling. På uddannelsens tredje semester vælger den studerende mellem to moduler, som definerer hver sit spor: A: Ledelsessporet eller B: Konsulentsporet. På Ledelsessporet følger den studerende valgmodulet Organisatorisk coaching som ledelsesstrategisk ressource (12 ECTS). På Konsulentsporet følger den studerende valgmodulet Coaching som organisatorisk udviklingsressource (12 ECTS). Studerende fra begge spor følger et fælles Videnskabsteori og metode II (3 ECTS). Med henvisning til den i 8 omtalte tredeling af studiets pædagogiske virksomhed vil samtlige studerende på tredje semester være engageret i følgende aktiviteter: - Auditorium: Undervisningsmodul: Videnskabsteori og metode II (fælles for begge spor). - Undervisningsmodul: Organisatorisk coaching som ledelsesstrategisk ressource (ledelssporet). - Undervisningsmodul: Coaching som organisatorisk udviklingsressource (konsulentsporet). - Laboratorium: Træning i avancerede coaching-metoder. - Praktikum: Regionsgrupper organiserer med støtte fra underviserstab ét / flere organisatoriske coaching-projekter så vidt muligt med eksplicit fokus på distinktionen mellem ledelsesmæssige og konsultative relevanskriterier. Læringsmål for modulet Videnskabsteori og metode II er følgende: Indsigt i metoder og videnskabsteoretiske problemstillinger af relevans for studiet af organisatoriske processer. Specifik indsigt i aktionsforskning som metode. Færdigheder: Færdigheder i på baggrund af lærings- og coaching-områdets relevante videnskabelige metoder og interventionsformer at udvikle problemspecifikke analyse- og løsningsmodeller. Færdigheder i at diskutere og formidle videnskabelige problemstillinger til fagfæller og ikkespecialister.
7 Kompetencer: Kompetencer til planlægning og gennemførelse af aktionsforskningsforløb. Kompetencer til skriftlig formidling på akademisk niveau. Læringsmål for modulet Organisatorisk coaching som ledelsesstrategisk ressource er følgende: Fælles med konsulentsporet: Bredt, teoretisk reflekteret kendskab til organisatorisk læring, herunder sammenhængen mellem organisationers arbejdsmiljø, læringsmiljø og kompetenceudvikling. Bredt, teoretisk reflekteret kendskab til organisationspsykologi og organisationskultur. Specifikt for ledelsessporet: Indsigt i ledelsesteori med særlig vægt på ledelsesfilosofi samt sammenhængen mellem strategi, kompetenceudvikling og human ressource management. Etisk reflekteret kendskab til problemstillinger vedrørende coaching som ledelsesredskab. Færdigheder: Færdigheder i teoretisk at reflektere over egen, dokumenteret, coaching-relateret ledelsespraksis. Kompetencer: Kompetencer til planlægning, gennemførelse og evaluering af organisatoriske lærings- og udviklingsforløb, hvori ledelsesbaseret coaching indgår som én blandt flere ledelsesstrategiske ressourcer. Læringsmål for modulet Coaching som organisatorisk udviklingsressource er følgende: Fælles med ledelsessporet: Bredt, teoretisk reflekteret kendskab til organisatorisk læring, herunder sammenhængen mellem organisationers arbejdsmiljø, læringsmiljø og kompetenceudvikling. Bredt, teoretisk reflekteret kendskab til organisationspsykologi og organisationskultur. Specifikt for konsulentsporet: Bredt, teoretisk reflekteret kendskab til konsulentrollens forskellige varianter. Etisk reflekteret kendskab til problemstillinger vedrørende coaching som konsultativt arbejdsredskab. Færdigheder: Færdigheder i teoretisk at reflektere over egen, dokumenteret, coaching-relateret konsulentpraksis. Kompetencer: Kompetencer til at benytte coaching som organisatorisk udviklingsressource med særligt henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af organisatoriske, coachingbaserede lærings- og udviklingsforløb. 13 Indholdet af 4. semester: Masterprojekt. På uddannelsens fjerde semester skriver den studerende masterprojekt (15 ECTS point). Emnet kan frit vælges inden for specialiseringens område og godkendes af studielederen på baggrund af en kort emnebeskrivelse og problemformulering. Læringsmål for Masterprojektet er følgende: Dybtgående indsigt i et afgrænset genstandsfelt inden for specialiseringens område. Nuanceret forståelse for masterprojektets emne og den udviklede erkendelses placering inden for det brede teoretisk-faglige univers, som uddannelsen samlet set dækker. Nuanceret forståelse for metodisk og videnskabsteoretisk betingede begrænsninger, der knytter sig til masterprojektets erkendelsesprodukt. Nuanceret forståelse for de praktisk-faglige implikationer, der knytter sig til masterprojektets erkendelsesprodukt.
8 Færdigheder: Færdigheder i gennem anvendelse af relevante teorier og videnskabelige metoder at designe og gennemføre udforskning af en personligt valgt faglig problemstilling. Færdigheder i at bringe udforskningsforløb i konstruktivt samspil med et personligt erfaringsunivers. Kompetencer: Kompetence til at designe og implementere det til masterprojektet knyttede undersøgelsesforløb. Kompetence til at strukturere og formidle den gennem masterprojektet producerede viden. KAPITEL 4 PRØVEBESTEMMELSER 14 Generelle bestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Stk. 2 Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3 Alle prøver er individuelle. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Masterprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Selve prøven er individuel og består i følgende prøveform: En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er lavet individuelt eller i samarbejde med andre. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det for hvert af de individuelle afsnit angives, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit. De øvrige afsnit betragtes som gruppens fælles ansvar. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Der gives en samlet karakter for den mundtlige og den skriftlige præstation; vægtningen af de to elementer ift. hinanden anføres under den enkelte prøve. Stk. 4 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn med mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord. Stk. 5 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet. Stk. 6 I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 7 Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den er påbegyndt. Stk. 8 Det er en betingelse for at indstille sig til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgmoduler i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 9 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 10
9 For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2. Stk. 11 Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7- trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 15 Prøver Ved afslutningen af 1. semester afholdes følgende prøver: Prøve 1: En individuel, intern mundtlig prøve i modulet Læring og coaching i teori og praksis (Learning and coaching in theory and practise). Prøven tager udgangspunkt i den studerendes gennemførelse af en videooptaget coaching-samtale, et uddrag af den studerendes logbog samt et max 5 siders notat, hvori den studerende reflekterer over egen praksis på baggrund af semestrets teoretiske forståelsesramme. Prøven skal i forhold til de i 10 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: er velfunderet i teorier vedr. læring og læreprocesser på individuelt og kollektivt niveau og i faglige refleksioner vedrørende mulige effekter af coaching i organisatorisk kontekst. har teoretisk funderet indsigt i samtalens kompleksitet og betydning for læring. har viden om coaching-fænomenets frembrud i kulturelt, samfundsmæssigt og professionshistorisk perspektiv samt forskelle mellem coaching-samtaler og andre hjælpersamtaler. kan begrunde og analysere coaching-baserede samtaleprocesser, herunder refleksion over egen samtalebaseret læring. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået. Prøvens omfang svarer til 12 ECTS. Stk. 2 Ved afslutningen af 2. semester afholdes følgende prøver: Prøve 2: En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve, der omfatter modulerne Coaching og læring i social kontekst herunder Videnskabsteori og metode I (fra 1. semester) (Coaching and learning in social contexts, including theory-of-science and methodology I). Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet projektrapport. Projektrapporten må højst være på 15 sider pr. studerende, højst 25 sider ved individuelt udarbejdede rapporter. Prøveform jf. 14 stk. 3: Prøvetid: 40 min. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation vægtes med henholdsvis 2/3 og 1/3. Prøven skal i forhold til de i 10 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: er bredt, teoretisk velfunderet i gruppens socialpsykologi og kan demonstrere kritisk reflekteret kendskab til arbejdsteamet som værdiskabende ressource i produktionslivet med særligt henblik på forståelse af læringsmæssige og kommunikative problemstillinger. er specifikt velfunderet i teamrelateret ledelsesteori. er praktisk velfunderet i brug af udvalgte, teoretisk baserede interventionsskabeloner med sigte på organisering af arbejdsteams og ledelse af gruppeprocesser. er velfunderet i praktisk inddragelse af og videnskabelig refleksion over udvalgte dataindsamlingsmetoder af relevans for dokumentation og praksis-teoretisk undersøgelse af gruppeprocesser. er velfunderet i at identificere og formulere specifikke, fagligt relevante, akademiske problemstillinger samt udvælge og anvende udvalgte studie- og undersøgelsesmetoder i forhold hertil.
10 Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. Prøven har et omfang svarende til 18 ECTS. Stk. 3 Som afslutning på 3. semester afholdes følgende prøver, hvoraf den studerende afhængigt af, hvilket spor jf. 12, vedkommende følger deltager i enten prøve 3 eller prøve 4: Prøve 3: En intern, kombineret skriftlig og mundtlig, individuel prøve i modulet Organisatorisk coaching som ledelsesstrategisk ressource (valgmodul) (Organizational coaching as management strategy resource (optional)). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eventuelt andre interesserede holder et mundtligt oplæg på mindst 10 og højst 20 minutter om et fagligt emne inden for modulets tema. Oplægget skal knytte sig til et logbogsuddrag samt et på forhånd udarbejdet skriftligt produkt, som er rettet mod en specifik målgruppe. Det skriftlige produkt må mindst være på 10 og højst 15 sider. Emnet for både det skriftlige produkt og det mundtlige oplæg aftales på forhold mellem den studerende og en lærer. Prøvetid: 40 min. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Prøven skal i forhold til de i 10 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: er bredt, teoretisk velfunderet inden for feltet organisatorisk læring, herunder sammenhængen mellem organisationers arbejdsmiljø, læringsmiljø og kompetenceudvikling. selvstændigt kan planlægge og evaluere organisatoriske udviklings- og læringsforløb, hvori ledelsesbaseret coaching indgår som én blandt flere ledelsesstrategiske ressourcer. er velfunderet i ledelsesteori med særlig vægt på ledelsesfilosofi samt sammenhængen mellem strategi, kompetenceudvikling og human ressource management. er velfunderet i kritisk refleksion over problemstillinger vedrørende coaching som ledelsesstrategisk ressource. er teoretisk velfunderet og har et kritisk reflekteret kendskab til organisationspsykologi og organisationskultur. er i stand til på veldokumenteret, struktureret og klar vis skriftligt såvel som mundtligt at formidle en fagligt relevant problemstilling til relevante målgrupper. kan demonstrere fleksiv kompetence i forhold til egen, dokumenteret coaching-relateret ledelsespraksis. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. Prøven har et omfang svarende til 12 ECTS. Prøve 4 En intern, kombineret skriftlig og mundtlig, individuel prøve i modulet Coaching som organisatorisk udviklingsressource (valgmodul) Coaching as development strategy resource (optional). Prøven foregår ved, at den studerende i en forsamling af medstuderende og eventuelt andre interesserede holder et mundtligt oplæg på mindst 10 og højst 20 minutter om et fagligt emne inden for modulets tema. Oplægget skal knytte sig til et logbogsuddrag samt et på forhånd udarbejdet skriftligt produkt, som er rettet mod en specifik målgruppe. Det skriftlige produkt må mindst være på 10 og højst 15 sider. Emnet for både det skriftlige produkt og det mundtlige oplæg aftales på forhold mellem den studerende og en lærer. Prøvetid: 40 min. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation vægtes ligeligt. Prøven skal i forhold til de i 10 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: er bredt, teoretisk velfunderet inden for feltet organisatorisk læring, herunder sammenhængen mellem organisationers arbejdsmiljø, læringsmiljø og kompetenceudvikling.
11 selvstændigt kan planlægge, gennemføre og evaluere organisatoriske, coachingbaserede lærings- og udviklingsforløb. er teoretisk velfunderet i konsulentrollens forskellige varianter. er velfunderet i etiske problemstillinger vedrørende coaching som konsultativt arbejdsredskab. er teoretisk velfunderet og har et kritisk reflekteret kendskab til organisationspsykologi og organisationskultur. er i stand til på veldokumenteret, struktureret og klar vis skriftligt såvel som mundtligt at formidle en fagligt relevant problemstilling til relevante målgrupper. kan demonstrere refleksiv kompetence i forhold til egen, dokumenteret konsultativ, coaching-relateret praksis. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. Prøven har et omfang svarende til 12 ECTS. Stk. 4 Som afslutning på 4. semester afholdes følgende prøver: Prøve 5: En ekstern kombineret skriftlig og mundtlig prøve i modulerne Masterprojekt herunder Videnskabsteori og metode II (fra 3. semester) (Master's thesis including theory-of-science and methodology II). Prøven tager udgangspunkt i en af én eller flere studerende udarbejdet rapport. Masterprojektet må være på mindst 25 og højst 50 sider pr. studerende, højst 60 sider ved individuelt udarbejdede masterprojekter. I projektet indgår et resumé på engelsk på op til 3 sider. Som en del af masterprojektet skal herudover indgå en mindre artikel (max 4 sider), der formidler en relevant problemstilling i relation til masterprojektet. Prøveform jf. 14 stk. 3: Prøvetid: 40 min. Bedømmelsesform: Der gives en karakter efter 7-trins skalaen. Det skriftlige arbejde og den mundtlige præstation vægtes med henholdsvis 2/3 og 1/3. Prøven skal i forhold til de i 7 angivne kompetencemål dokumentere, at den studerende: kan overskue og præcisere de teoretiske, metodiske og empiriske implikationer og kompetencemæssige forudsætninger i relation til en større, akademisk undersøgelsesopgave. kan demonstrere dybtgående indsigt i et afgrænset genstandsfelt inden for uddannelsens område. kan demonstrere nuanceret forståelse for det valgte emne og den udviklede erkendelses placering inden for det brede teoretisk-faglige univers, som uddannelsen samlet set dækker. kan redegøre klart og nuanceret for de metodiske og videnskabsteoretisk betingede begrænsninger, der knytter sig til masterprojektets erkendelsesprodukt. kan redegøre klart og nuanceret for de praktisk-faglige implikationer, der knytter sig til masterprojektets erkendelsesprodukt. gennem anvendelse af relevante teorier og videnskabelige metoder selvstændigt og systematisk kan designe og gennemføre udforskning af en personligt valgt faglig problemstilling. kan strukturere og formidle den gennem masterprojektet udarbejdede viden til såvel en akademisk offentlighed som til en bredere kreds. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende indløser ovenstående krav på en fyldestgørende, selvstændig og overbevisende måde. Prøven har et omfang svarende til 18 ECTS. 16 Oversigt over prøver
12 Nr. Navn Intern B/ib 1 Læring og coaching i teori og praksis 12 ECTS 2 Coaching og læring i social kontekst, herunder Videnskabsteori og metode I 3 Organisatorisk coaching som ledelsesstrategisk ressource (valgmodul) 4 Coaching som organisatorisk udviklingsressource (valgmodul) 5 Masterprojekt, herunder Videnskabsteori og metode II Intern 7-trinsskala 12 ECTS 12 ECTS Ekstern B/ib Ekstern 7-trinsskala 18 ECTS 18 ECTS 17 Omprøve Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning. KAPITEL 5 ANDRE BESTEMMELSER 18 Dispensation Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 19 Uddybende information Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 20 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Uddannelse, Læring og Filosofi og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 31. januar 2008.
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
Studieordning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Juli 2007, administrativt ændret december 2007 og marts 2008 Indhold Masteruddannelse...side 3 Indledende
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I ORGANISATORISK COACHING OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING VED AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KULTUR, KOMMUNIKATION OG GLOBALISERING VED AALBORG UNIVERSITET I medfør af lov nr. 403 af 28. maj 2003 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELOR- OG KANDIDATTILVALGENE I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs merePædagogfaglige teorier og begreber
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret september 2004 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006
Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2006 1 Indledning Efter bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser
Læs merePædagogisk psykologisk intervention
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I LÆREPROCESSER MED SPECIALISERINGER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I LÆREPROCESSER MED SPECIALISERINGER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management
Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I LÆRING OG FORANDRINGSPROCESSER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1: Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs merePædagogisk udviklingsarbejde
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Pædagogisk udviklingsarbejde Et fælles valgfrit PD-modul Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet fra de
Læs mereBILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt
BILAG 2 eksamenskatalog Eksamenskatalog Serviceøkonom Erhvervsakademi Lillebælt Gælder fra august 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt omkring eksaminer og prøver... 3 Generelt om skriftlige
Læs mereKollegial vejledning og supervision
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Vejledning og supervision August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Vejledning og supervision, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereVejledning med medier og it
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK OG TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ENGELSK OG TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereInterne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsen Gældende for 5. semester
Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 14-02-2013 Udarbejdet af LAUD Dokumentnavn Interne retningslinjer vedr. prøver på grunduddannelsen 5. semester Interne retningslinjer
Læs mereUDKAST af 16. december 2014
UDKAST af 16. december 2014 Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) I medfør af 27 i lov om medie- og
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ENGELSK, FRANSK, TYSK SPROG OG INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2009 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING - IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereTosprogethed og andetsprogstilegnelse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Tosprogethed og andetsprogstilegnelse Et modul fra PD i Dansk som andetsprog Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning
Læs mereBedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere
Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for social- og sundhedshjælpere Overgangsordning for elever, der færdiggør 3. skoleperiode via tidligere uddannelsesordning Opdateret maj 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereBekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
BEK nr 364 af 17/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I LÆREPROCESSER MED SPECIALISERINGER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN MASTER I LÆREPROCESSER MED SPECIALISERINGER DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET FEBRUAR 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER
Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET 2007 1. Rammebestemmelser Titel Udarbejdet af Kandidatuddannelse i IT og Organisationer (IT and
Læs mereSTUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION
1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2009 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2
STUDIEORDNING FOR DE NATURVIDENSKABELIGE UDDANNELSER VED SYDDANSK UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 UDDANNELSENS MÅL OG STRUKTUR SIDE 2 KAPITEL 2 UDDANNELSENS FAGLIGE SAMMENSÆTNING SIDE 5 KAPITEL
Læs mereStudieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)
Studieordning for Master i teknologiledelse Curriculum for Master in Management of Technology (MMT) Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2010 Forord: I medfør af lov 985 af 21.
Læs mereStudieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (2010)
Studieordning for Masteruddannelse i klinisk sygepleje (200) Indhold. Studieordningens rammebestemmelser 2. Uddannelsens struktur 3. Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 4. Studieordningens regelbestemmelser
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I I N F O R M A T I K F O R K U L T U R H I S T O R I K E R E September 1999 Senest revideret august 2001 Kapitel 1:
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i sociologi
Studieordning for Bacheloruddannelsen i sociologi ved Aalborg Universitet September 2013 Med ændring 2014 og 201 J.nr. 2013-422-00314 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 2. marts 2013 om universiteter
Læs mereKollegial vejledning
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Et forløb udbudt i et samarbejde mellem Albatros og UC Lillebælt Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar
Læs mere(inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet)
juni 2016/mrl Lokal studieordning for adgangskursus og suppleringskursus, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet (inkl. optagelseskrav til diplomingeniørstudierne på Aarhus Universitet) Gældende fra august
Læs mereEksamensformer på EBUSS
Eksamensformer på EBUSS Godkendt af Studienævnet for E-business august 2007 Ikrafttræden: 1. september 2007 Dette dokument indeholder afklarende forhold vedrørende eksamensformer, der benyttes på EBUSS.
Læs mereUdmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser
Det Humanistiske Fakultet 15. januar 2007 Udmøntning af den nye karakterskala Nye mål- og kompetencebeskrivelser Indledning I forlængelse af temamøde den 14. november 2006 om den nye karakterskala samt
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 4 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 4 1
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereStudieordning for Master of Public Administration (MPA)
Studieordning for Master of Public Administration (MPA) Master of Public Administration (MPA) i linjen strategi og ledelse Master of Public Administration (MPA) i linjen sundhedsvæsenets organisation og
Læs mereRamme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper
Ramme for afsluttende prøve Trin 1 Social og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET
STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ANVENDT FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I ANVENDT FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2011 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014
[Bilag 16] 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Forsøgslæreplan for international økonomi A hhx, marts 2014 International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereModulbeskrivelse for valgmodul Modul 13
Sygeplejerskeuddannelsen Modulbeskrivelse for valgmodul Modul 13 (jf. studieordningen for uddannelsen professionsbachelor i sygepleje) Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Forskningsmetoderne
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. Intern klinisk prøve Modul 12
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG Intern klinisk prøve Modul 12 Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse 07/2016 Intern klinisk prøve modul 12 Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje,
Læs mereStudieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen
BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep.
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanistisk-samfundsvidenskabelig idrætsvidenskab (september 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
Læs mereEksamensreglement for
Eksamensreglement for HG 2016 Indholdsfortegnelse 1. Mundtlig eksamen 3 2. Caseeksamen 3 2.1 Casearbejdsdag 3 2.2 Caseeksamination 3 2.3 Censors ansvar og opgaver under eksaminationen 4 2.4 Eksaminators
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I FAGLIG FORMIDLING IT, KOMMUNIKATION OG LÆRING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2007 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereKandidatuddannelsen i Matematik-økonomi
Udkast til foreløbig studieordning for Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi 1. 4. semester De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter Aalborg Universitet August 2008 Forord I medfør af
Læs mereREVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr.
REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr. 2015-422-00655 I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 960 af 14. august 2014
Læs mereStudieguide for speciale. (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje
Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i Klinisk Sygepleje 1 Indhold Forudsætninger...3 Omfang...3 Tidsmæssig placering i spor...3 Formål...3 Kompetencer...3
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K. September 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N E S I S K September 1997 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I PSYKOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold
Læs mereVia University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus
Via University College Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Studieplan Klinisk undervisning Opdateret November 2013 PEH/TRHJ INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Anvendelse af studieplan for klinisk undervisning... 2 2.
Læs mereInformation til beskikkede censorer
Information til beskikkede censorer ved de pædagogiske diplomuddannelser Eksamen efter bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 835 af 03/07/2015, eksamensbekendtgørelse nr. 1519 af 16/12/2013 og studieordning
Læs mereSTUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION
1 STUDIEORDNING FOR HD UDDANNELSEN I ORGANISATION 2000 2 1. GRUNDLAG HD-uddannelsen i Organisation er tilrettelagt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 674 af 19. august 1999 om den
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen
Læs mereStudieordning 2014-2015 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 30-08-2014. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 PRAKTIKNIVEAU I... 2 PRAKTIKNIVEAU II... 3 PRAKTIKNIVEAU III... 5 OVERGANGSORDNING FOR STUDERENDE PÅ LÆRERUDDANNELSEN BORNHOLM. PRAKTIKNIVEAU III... 7 Tilrettelæggelse
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereEvalueringsplan for HHX
Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen
Læs mereSTUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IKT OG LÆRING (MIL) VED AALBORG UNIVERSITET, IT-VESTSAMARBEJDET DELTIDSUDDANNELSE DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, HA-(jur.) på Aalborg Universitet
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse, HA-(jur.) på Aalborg Universitet (Uddannelsens 3. - 6. semester) 1 Bekendtgørelsesgrundlag Nærværende studieordning er fastsat i henhold til
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereBilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse
Bilag 4: Prøveallonge for Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2016 for studieordningen for Diplomuddannelsen i ledelse vedrørende prøve- former, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold
Læs mereKONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: KONTAKT, KOMMUNI- KATION OG HANDLEMÅDER - MÅLRETTET KONTAKTPERSONER (KONTAKTLÆRERE, LÆRERE OG ELEVCOACHES) VED ERHVERVSUDDANNELSERNE - Bestående
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KOMMUNIKATION DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse KAPITEL 1... 4 2 INDLEDENDE BESTEMMELSER... 4
Læs mere2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereInterne retningslinjer for prøve på Pædagoguddannelsens 5. semester gældende fra 1. februar 2014
Afdeling/enhed Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Senest redigeret 20-02-2014 Udarbejdet af laud / eksamenskontoret Dokumentnavn Interne retningslinjer for prøver på grunduddannelsens 5. semester
Læs mereStudieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet
Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med april 2014, september 2014 og november 2014 ændringer jf. 27 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereBEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM
BEDØMMELSESPLAN AGRARØKONOM NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 1 BEDØMMELSESPLAN OG EKSAMENSREGLEMENT AGRARØKONOM 2011 Uddannelsens mål I uddannelsen til Agrarøkonom har eleven i alt fire afsluttende eksamener
Læs mereOversigt Særlige forløb og skriftlige opga aver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013
Over sigt Særlige forløb og skriftlige opgaver på Vesthimmerlands Gymnasium og HF - 2012/2013 Oversigt over særlige forløb og skriftlige opgaver mv. på Vesthimmerlands Gymnasium og HF 2012/13 STX AT forløb
Læs mere