Projektogaven. Evaluering, orientering og vejledning

Transkript

1 Folkeskolens afsluttende prøver Projektogaven 2013 Evaluering, orientering og vejledning Institut for Læring

2 Fremlæggelse af projektopgaven i 10. klasse Januar / februar 2013 Indhold Projektopgaven Beskikket censurering Overordnede emner Delemner fra årets fremlæggelser Det tværfaglige aspekt Tilrettelæggelse af projektopgaveforløbet og vejledning Arbejdsformer Fremlæggelser, produkter og sprog o Produkter Vurdering o Arbejdsprocessen o Opgavens indhold o Fremlæggelsen af det færdige resultat Årets resultater Karakterfordelingen for årene 2011, 2012 og 2013 Sammenfatning o Overordnet emne 2013 o Delemne, problemstilling, afgrænsning og vejledning o Eleveksempler o Fremlæggelse o Produkt o Vurdering o Dokumentation for arbejdsprocessen Projektopgaven 2013 en prøveform med de mange muligheder Projektopgaven Projektopgaven er obligatorisk for alle elever på 10. klassetrin, og som en del af den afsluttende evaluering er projektopgaven en afslutning på en undervisningsform, som skal anvendes gennem hele skoleforløbet, således som det er udtrykt i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen 10, stk. 4: En del af undervisningstiden på alle trin anvendes til tværfaglige, emneorienterede og projektorganiserede forløb. Projektarbejdsformen er med til at give eleverne mulighed for at indse, at fag ikke er isolerede enheder, men at de ved at bruge flere fag sammen opnår større viden og bedre resultater, fordi faglige kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder fra flere fag kombineres. Projektopgaven lægger op til, at elevens tværfaglige arbejde kan demonstrere viden og færdigheder indenfor også andre af skolens fag end de traditionelle prøvefag. Således kan de kreative og praktiske fag komme på banen foruden redskabsfagene som sprogfagene og matematik. Projektopgaven er en opgave, hvor eleverne arbejder med og belyser et delemne med en problemstilling, som er valgt af dem selv i samarbejde med og under vejledning af lærerne. Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 1

3 Jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen 54, stk. 3 er fremlæggelsen defineret som en mundtlig-praktisk prøve. Fremlæggelsen kan forberedes i de 2 sammenhængende forberedelsesdage og kan videreføres i projektperioden på de 5 sammenhængende skoledage. Elevernes fremlæggelser sker over for lærere, som har haft vejledningsopgaver i forløbet samt over for eleverne. Beskikket censurering I 2013 har der været beskikket censurering i følgende byer: Nuuk, Sisimiut, Uummannaq, Kangaasiaq, Qaqortoq samt Qaanaaq. Overordnede emner Eleverne og klassens lærere skal i samarbejde finde frem til et overordnet emne, der er formuleret så bredt, at det kan anskues fra flere faglige vinkler. Der skal være sammenhæng mellem delemnerne og det overordnede emne, således at eleverne ved arbejdet med forskellige indfaldsvinkler til det samme overordnede emne får mulighed for fordybelse og forståelse af sammenhænge. Valgte emner i 2013 fra de skoler, hvor der var beskikkede censorer: Potentiel energi, Erhvervslivet i Qaqortoq, Samfundsudvikling i Grønland, Grønland, Kultur, Verden, Vores verden, Livet i Grønland samt Myter og verdensbilleder. Nogle delemner fra årets fremlæggelser Klassens lærere og elevgrupperne skal i et samarbejde formulere delemnerne. Muligheder i delemnerne med problemstillinger skal afdækkes eller tydeliggøres, inden eleverne fastlægger deres delemne. Det betyder, at der i ethvert emne skal være mulighed for, at eleverne kan udnytte deres forskellige styrkesider både på det kreative og praktisk-orienterede plan og på det mere teoretisk-abstrakte plan. Det er lærergruppen, som skal tage højde for, at alle elever får optimale muligheder for at gennemføre projektopgveforløbet. (Vejledning til Projektopgaven og Elevens egen vurdering, side 7). Det betyder, at det skal sikres, at projektopgaven giver udfordringer til alle elever gennem de måder, der skal arbejdes på (kilder, undersøgelser, eksperimenter m.m.), og at eleverne har mulighed for at erhverve viden gennem både praktisk og/eller teoretisk tilgang, samt at produkter og fremlæggelse tager hensyn til elevernes styrkesider. Censorindberetningerne viser, at lærere og elever i fællesskab have fundet frem til det overordnede emne, men der er også eksempel på, at det er lærerne, som har valgt emne. Nedenstående er oplistet delemner fra censorindberetningerne: Vindenergi, Skattelovgivning, Økonomi, Solenergi, Grønlandsk kultur og Global opvarmning, Vandenergi, kunst, Alkoholmisbrug, Jordenergi, Naturen, Jehovas Vidner, Fåreholder, Flyrejser i Grønland, Hvad vi bruger på Pisiffik, Tidlig graviditet, vores krop til daglig, Brugsen, Følelser, Anden verdenskrig, VVS, Ungdomsaktiviteter, Hvaler, Tøjbutik, Mærkevarer, Asatro, Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 2

4 Mad i Grønland, Kærlighed og parforhold, Nuuks bygninger, Sport, Børnenes livsstil, Kærlighed, Kriminalitet, Kønssygdomme, Computere og elektronik, Taekwondo i Grønland, Sisimiut, Grønlands tilblivelse, Tro, Kangaatsiaq. Fartøjer, Unges behov, Kommunikation, Isbjørnen, Tegning, Børnenes liv, Amerikanerbiler, Sange i Grønland, Verdens vejr, Sygdomme, Kærlighed, Affald, Udseende, Fodbold. Dommedag i religion, Nordisk mytologi og ragnarok, Scientologys verdensbillede, Egyptens myter og verdensbilleder, Det gamle Grækenland og dets påvirkning af vores kultur, Ældre, At få børn, Livsstil i gamle dage, Rusmidler. Det tværfaglige aspekt Projektopgaven skal lægge op til, at elevernes tværfaglige arbejde kan demonstrere viden og færdigheder indenfor også andre af skolens fag end de traditionelle prøvefag. I 2013 har eleverne foruden den sproglige dimension inddraget stofområder fra en lang række fagområder, men fag som personlig udvikling, naturfag og samfundsfag/historie samt den praktisk-musiske dimension har været fremherskende. Tilrettelæggelse af projektopgaveforløbet og vejledning Lærernes rolle og funktion som vejledere er central. Eleverne skal have mulighed for at blive vejledt fra projektopgavenforløbets begyndelse til dets afslutning, og det er lærernes opgave at medvirke til, at eleverne får overvejelser omkring de kreative muligheder i formidlingen af opgaven. Ligeledes skal eleverne oplyses om aspekterne ved vurdering af projektopgaven, hvor det faglige indhold står centralt i bedømmelsen. Eleverne skal vide, at arbejdsprocessen er en del af det, som skal vurderes, og herunder kommer arbejdets planlægning og overholdelse af deadlines. Ligeledes skal læreren orientere eleverne om, at projektopgavens indhold og form for produkt vurderes, og den sammenhæng der er mellem disse delelementer. Endvidere er det vigtigt, at eleverne gennem vejledningen sikre, at budskab og problemstilling står centralt i fremlæggelsen, ligesom det er et hovedsigte med vejledningen, at eleverne i dialogen med lærerne kvalificerer deres ideer og tanker. Klassetrinnets lærere samt evt. andre lærere vejleder under hele forløbet om arbejdet med projektopgaven. Dette betyder, at projektopgaveforløb kan sammensættes fleksibelt og fx bestå af klassens eller klassetrinnet lærere som vejledere. Men også andre lærere kan indgå i projektopgaveforløbet. Det kan være praktisk at inddrage lærere fra de praktisk-musiske fag eller lærere med særlig ekspertise. Det er skolen, der afgør antallet af lærere, der skal indgå i projektopgaveforløbet. Generelt ser det ud til, at skolerne - som anbefalet - har valgt at lade lærerene følge klassen i alle timer i alle 5 projektopgavedage for hermed at kunne gennemføre en kontinuerlig vejled- Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 3

5 ning og støtte. Men der er også eksempler på, at lærerne fulgte deres normale skema, og således også havde anden undervisning. Censore gjorde opmærksom på, at de mange forskellige lærere, der således var tilknyttet projektugen havde ikke nogen fælles forståelse eller enighed for projektugen. Der var bl.a. uenighed om, i hvilket omfang og hvordan eleverne skulle vejledes, arbejdsprocessens forløb, produkt, krav til fremlæggelse, og hvornår eleverne skulle modtage deres karakter. Endvidere gav flere (lærere) udtryk for, at de manglede overblik. Denne organisering af projektugen medførte, at eleverne modtog forskellig information, og de var usikre på krav og forventninger. Arbejdsformer I projektarbejdet lægges der vægt på, at også læringsmålet, som vedrører elevernes evner til at samarbejde med andre, skal indgå i forløbet, men eleverne kan undtagelsesvis arbejde alene i en-mandsgrupper. Ligesom de øvrige år har eleverne ved projektopgaven 2013 arbejdet i grupper, som det er bestemt i bekendtgørelsen. Dog med undtagelser hvor elever af forskellige grunde arbejdede alene, eller elever som fremlagde præsentationen alene. Vejledningen om arbejds- og undersøgelsesformer tager udgangspunkt i elevernes valg af problemstilling. Og problemstillingen er afgørende for, hvilken undersøgelseform som vil være mest givende. I processen omkring undersøgelsen var internettet meget anvendt til søgning efter viden og oplysninger. Men også interviews var hyppigt anvendt men større eller mindre held. At interviewe en person kræver planlægning. Eleverne skal i god tid få sikret sig aftaler med de involverede personer, og det viser sig, at flere elever er for sent ude, hvorfor undersøgelsen enten ikke blev gennemført eller også var for ringe. Jf.Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluerng i folkeskolen 58 skal eleverne have 2 sammenhængende skoledage til at formulere emne og planlægge projektarbejdet, og derefter mindst 2 uger til indsamling af materialer. Nogle elever gik umiddelbart efter de 2 dage i gang med at planlægge og indsamle materialer til deres projektarbejde. Denne forhåndsplanlægning og forberedelse af de 5 projektdage gav eleverne rigtig gode muligheder for at få tid til at kunne fordybe sig i opgaven og udarbejdelse af produkter, hvilket afspejlede sig i fremlæggelsernes og produkternes høje niveau. Ved valg af det overordnede emne er der naturligvis mulighed for, at eleverne og lærerne vælger et område, hvor emnet allerede har været inddraget i et undervisningsforløb. Således har eleverne ved projektopgavens begyndelse på forhånd kendskab til emneområdet, og blandt andet den litteratur som knytter sig hertil. Ved årets prøver er der eksempler på, at dette var rigtig givende for eleverne, og blandt andet derfor opnåede de meget flotte resultater. Fremlæggelser, produkter og sprog Det er op til de enkelte grupper at vælge det sprog, som projektopgaven skal formidles på. Afhængig af klasse og elevgruppe er projektopgaven blevet præsenteret på grønlandsk eller dansk. De fleste elever valgte grønlandsk ved fremlæggelsen, og resumeet var skrevet på dansk. Men også en ret stor del af eleverne valgte dansk ved fremlæggelsen. Nogle fordi de Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 4

6 var dansksprogede andre fordi de havde indhentet flest oplysninger på dansk og derfor valgte at fremlægge på samme sprog. Resumeet var i disse tilfælde oftest skrevet på engelsk. En væsentlig del af bedømmelsen af projektopgaven i 10. klasse er fremlæggelsen. Derfor er det vigtigt, at eleverne gennem hele skoleforløbet har lært at præsentere egne opgaver. Det er forventeligt, at eleverne ved prøven begynder med en præsentation af både sig selv og af opgaven. PowerPoint-præsentationer er tilsyneladende den mest fremherskende præsentationsform. Det er en fin og oplagt fremlæggelsesform, som kan støtte og underbygge fremlæggelsen. Hvis PowerPoint-præsentationen er elevgruppens produkt, skal der stilles større krav til denne (fx layout, animation, fotos, videoklip o.l.), end hvis den blot fungerer som støtte for en fremlæggelse med et produkt (fx en udstilling). Produkter Valget af udtryksform er primært elevernes ansvar, samtidig med at det er en del af lærerenes vejledningsforpligtelse at sikre, at eleverne er opmærksomme på de muligheder, de har. Således skal eleverne gennem årene have fået kendskab til en bred vifte af forskellige udtryksformer ved arbejde med projektopgaver. Vejledningen af eleverne i udtryksform skal føre til, at eleverne vælger en eller flere udtryksformer, som de har godt kendskab til, og som de kan gennemføre indenfor den afsatte tid. Bekendtgørelsen rummer ikke krav om, at produktet skal indeholde praktiske og/eller musiske dimensioner, idet den praktisk-musiske dimension er et af de kendetegn, der er gældende for hele folkeskoleloven, og dermed også for projektopgaven. Produktet skal derfor, hvor det er relevant, indeholde praktisk-musiske dimensioner. Ifølge de beskikkede censorer blev en stor del af projektopgaverne i 2013 fremlagt ved hjælp af PowerPoint-præsentationer og notater. Hertil blev der i år præsenteret og demonstreret forskellige produkter såsom plakater, videoklip, drama, udklædning, fotos, musik m.m. Produktet skal afspejle eller udbygge elevernes fremlæggelse. Således var der netop i år rigtig mange flotte produkter, hvor eleverne på fornemste vis demonstrerede deres nye viden. Flere elever havde illustrative filmklip. I emnet Egyptens myter og verdensbilleder blev fx fremvist en elevproduceret video om, hvordan en balsamering foregår trin for trin. Og til emnet global opvarmning demonstrerede eleven vandets bevægelser (havstrømme) ved varme og kulde. Men også andre former for fine og vellykkede produkter blev fremlagt såsom udstilling af udstyr. Til fremlæggelsen omkring kommunikation havde eleverne lavet en fin, lille udstilling med teleapparater, telefoner og mobiler. Og til emnet Grønlands tilblivelse underbyggede eleverne deres nye viden gennem 2 perspektivkasser en med Grønland i Trias-perioden med dinosaurer og en med Grønland i nutiden. Også små dramastykker blev fremført ved årets prøver. Eksempel fra emnet Pisiffik: kassen i Pisiffik hvor eleverne var udklædt og fik demonstreret kassedamens mange udfordringer i det daglige arbejde. En gruppe elever havde valgt at demonstrere ingredienser til kosmetikfremstilling samt egne færdige cremer. Endelig havde en gruppe valgt maleri som emne og demonstrerede farver og farvesymboler. Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 5

7 Med hensyn til plakater som produkt viser det sig ofte, at eleverne ikke behersker denne udtryksform. Ofte bliver en plakat til en gentagelse af allerede fremvis materiale fx fra en PowerPoint-præsentation, hvor fotos er kopieret og sat på et stykke karton. Vurdering Det er elevernes opgave at vise og demonstrere deres nye viden gennem fremlæggelserne, og endvidere skal fremlæggelsen tilrettelægges inden for sådanne rammer, at den giver grund for, at lærerne kan bedømme projektopgaven. (Vejledning til projektopgaven s. 11). Når eleverne er færdige med deres fremlæggelse, er prøven formelt slut. Hver enkelt elevs projektopgave, uanset om eleven har arbejdet i gruppe eller ej, skal vurderes med en bredere udtalelse og med en karakter. Vurderingen skal tage udgangspunkt i tre hovedområder og sammenhængen mellem disse: 1. Arbejdsprocessen 2. Opgavens indhold 3. Fremlæggelsen af det færdige resultat Ad 1. Ved vurdering af arbejdsprocessen lægges der blandt andet vægt på elevernes evne til at hente og udvælge relevant information, om undersøgelsesmetoderne er relevant for opgaven, samt om der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem arbejdsindsatsen og det færdige resultat - under hensyntagen til tidsperioden og antal i elevgruppen. Arbejdsprocessen skal kunne dokumenteres fx ved hjælp af port folio, dagbøger, logbog eller andet. En skole havde valgt at udstille den litteratur, materialer m.m. som var anvendt til informationshentning. Ad 2. Ved vurdering af indholdet lægges der blandt andet vægt på: a. Den skriftlige del - og om de formelle krav til denne er opfyldt: forside, problemstilling og afgrænsning, undersøgelsesform, konklusion og resume afsluttet med angivelse af kilder. b. Undersøgelsens resultater i fremlæggelsen og hvilket udtryk har eleverne valgt til at demonstrere denne nye viden (praktisk-musisk produkt, rapport e.l.) c. Konklusion i fremlæggelsen og svar på problemformuleringen Ad 3. Ved fremlæggelsen lægges der blandt andet vægt på: a. Om eleverne præsenterer opgaven og sig selv b. Om præsentationsformen passer til opgaven c. Om eleverne får formidlet deres opgave med svar på problemstillingen om der er sammenhæng mellem udtryksform og opgave d. Om tid og indhold er veldisponeret. Der er tale om en helhedsvurdering, og afhængig af emnet og arbejdets art kan der lægges vægt på forskellige aspekter. Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 6

8 Årets resultater GGS antal i procent Procentgrupper A B C D E Fx F 16 2 I alt Karakterdatabasen,. Inerisaavik 2013 Gennemsnitskarakteren er 5,45 på 7-trinsskalaen, hvilket svarer ca. til karakteren D på GGSskalaen. 25 % af eleverne får karaktererne A og B, der gives for den fremragende eller fortrinlige præstation. 43 % af eleverne får karaktererne C og D, der gives for den gode eller den jævne præstation. 20 % af eleverne får karakteren D, der gives for den tilstrækkelige præstation. 11 % af eleverne får karakteren Fx og F, der gives for den utilstrækkelige eller uacceptable præstation. Mange elever får meget gode karakterer i projektopgavefremlæggelsen, ide 1/4 af eleverne opnår en topkarakter i karaktergruppen A-B. Den største gruppe elever opnår en karakter i gruppen C-D for den gode eller jævne præstation. Således klarer mange elever projektopgaven fint. Men der er samtidig en gruppe elever, som ikke formår at fremlægge en tilfredsstillende præsentation. Gennem en styrket vejledning, hvor eleverne informeres om de mange muligheder for praktiske og kreative præsentationsformer, kan man formode, at disse elever ville kunne opnå et bedre resultat. Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 7

9 Karakterfordeling 2013 piger - drenge Karakterdatabasen, Inerisaavik 2013 Sammenholder man karakterfordelingen mellem piger og drenge, viser der sig en lille forskel. For begge grupper gælder det, at der er stort set lige mange piger som drenge, der opnår topkarakteren A-B henholdsvis 24 % for drengene og 26 % for pigerne, men for pigerne gælder det, at flest har opnået karakteren C, hvor drengene har flest fået E. Spredningen af karakterer er størst hos drengene, men fra begge grupper er der mange, der tilsyneladende har taget projektopgaven til sig og fremlagt en fin præsentation og opnået fine karakterer. Karakterfordeling for årene 2011, 2012 og 2013 GGSskala 2011 i % % 2013 i % A B C D E Fx F I alt Karakterdatabasen. Inerisaavik 2013 Karakterfordelingen i årene 2011 til 2013 viser en forholdsvis ensartet tendens. Dog har har flest elever i 2013 fået karakteren C, hvor den for 2012 var D og i 2011 var C/D. Samtidig viser grafen, at for alle tre år er der en gruppe elever, som er rigtig dygtige, og som får A eller B. I 2013 svarer denne gruppe til 25 % af alle elever. Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 8

10 Men stadig er der en forholdsvis stor gruppe elever, som ikke formår at fremlægge en opgave, som er tilfredsstilende eller acceptabel. Dog viser data at antallet af elever i denne gruppe er faldende, således at i 2011 var det 21 % af eleverne, som tilhørte denne gruppe, i 2012 var det 16 %, og i 2013 var det 11 %. Sammenfatning Overordnet emne 2013 De overordnede emner er stort set - valgt i et samarbejde mellem lærere og elever. Det er aktuelle emner, og der vil være en vifte af muligheder for personlige valg af delemne for eleverne. Det er et krav, at det overordnede emne er formuleret så bredt, at alle elever får optimale muligheder for at gennemføre projektopgaveforløbet. Også i 2013 er nogle emnevalg formuleret så bredt, at alt stort set kan indgå som delemne. Det kan være en fordel for nogle elever, som har mulighed for at vælge det, de brænder for. Men det kan også have den ulempe, at eleverne vælger frit og (meget) tilfældigt, og efterfølgende får de svært ved at relatere deres valg af emne til noget af det gennemgåede stof i undervisningen, hvor de ellers - kunne have hentet god hjælp og støtte. Et overordnet emnevalg, der relaterer til et (tværfagligt) gennemgået område, kan være en god støtte og hjælp blandt andet for den svage gruppe af elever. Delemne, problemstilling, afgrænsning og vejledning Da de fleste skoler har valgt et overordnet emne, der er meget bredt, har det bevirket, at elevernes valg af egne delemner kommer til at blive meget forskelligartede. Eksempelvis har et overordnet emne som kultur afstedkommet delemner som graviditet, kommunikation, isbjørnen, sport og tegning. For at eleverne skal kunne arbejde med opgaven som et egentligt projektarbejde, er det nødvendigt, at eleverne tager udgangspunkt i en undren udformet som en problemstilling (og afgrænsning/problemformulering). Derefter arbejder eleverne med en relevant undersøgelse for at få løst deres problem (undren). Det er lærernes ansvar at vejlede og hjælpe elevgruppen, og ud fra elevernes undren udformes en problemstilling og efterfølgende afgrænsning (problemformulering). Det er det vigtigste første skridt i projektarbejdsprocessen. Problemformuleringen skal være gennemarbejdet og gennemtænkt, så det sikres, at det reelt er muligt for eleverne at komme godt i gang med den næste fase. Nedenunder tre eksempler på problemformulering ved prøven Eleveksempel I: Hvordan er Nordisk Mytologis verdensbillede, og hvilken betydning har asatroen for den moderne vestlige kultur? - Har nordisk mytologi påvirket Norden, og hvis den har hvordan? - Har asatroen en stor indflydelse på nogle mennesker den dag i dag over hele verden? - Hvorfor har kristendommen taget overhånd i forhold til asatroen? - Er der nogle store monomenter tilbage fra asatroen i dag? Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 9

11 Eleveksempel II: Hvem står for skattelovgivningen i Grønland, og hvad indeholder den? Eleveksempel III Hvordan påvirker den nye IT-verden Grønland, og hvad er konsekvenserne af disse påvirkninger? Gennem vejledningen skal lærerne sikre, at alle elever udnytter deres styrkesider i arbejdsprocessen, og herunder sikre, at eleverne har kendskab til de mange muligheder for indhentning af information (fx samtale, film) og udformning af produkt. Derved har hele elevgruppen mulighed for at opnå gode resultater. Fremlæggelse Projektarbejdsformen er en proces som starter fra 1. klasse, og hvor blandt andet den obligatoriske fremlæggelse af eget arbejde i 3. klasse og 7. klasses emneorienteret opgave er en del af denne proces. Gennem den daglige undervisning skal eleverne trænes i at fremlægge egne synspunkter og resultater men også trænes i de krav og former, der er til sådan en præsentation og fremlæggelse. Produkt Igen skal der gøres opmærksom på, at netop i projektarbejdet er der rig mulighed for at inddrage de kreative og praktiske områder både til indhentning af viden og afprøvning af hypoteser og ideer samt til det færdige produkt. I dette år er der blevet fremlagt rigtig mange forskellige produkter. Det er glædeligt og en god, spændende udvikling. Der er krav om, at eleverne udarbejder et skriftligt arbejde, som nævnt under afsnittet Vurdering. Hvis denne skriftlige del er elevernes egentlige produkt, stilles der andre krav til udformning, end hvis den skriftlige del blot er den obligatoriske del af opgaven. Den skriftlige del som elevens produkt vil typisk være en rapport, og her må man forvente, både at undersøgelsen er beskrevet og dokumenteret med billeder, diagrammer m.m., og at konklusionen bliver uddybet. Som nævnt under afsnittene Fremlæggelser, produkter og sprog er det glædeligt, at så mange elever har valgt at anvende praktisk-musiske udtryksformer. Herved tilgodeses folkeskolelovens krav om en praktisk/musisk dimension, der er gældende for hele skoleforløbet og dermed også for projektopgaven. Og derfor skal produktet, hvor det er relevant, indeholde praktisk-musiske dimensioner. (Vejledningen s. 10.) Vurdering Det er gældende for både 2011, 2012 og 2013, at rigtig mange elever har fremlagt en præsentation, som er vurderet som fremragende eller fortrinlig. Der er således en stor gruppe elever på mellem % hvert år, der har opnået top-karakterer. Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 10

12 Men der er også en forholdsvis stor del af elevgruppen, som får en karakter for en præsentation, som er enten utilstrækkelig eller uacceptabel. Dette er gældende for alle tre år fra 2011 til En styrket vejledning med information om de mange praktisk-musiske muligheder i denne prøveform kunne eventuelt være med til at ændre dette forhold. Dokumentation for arbejdsprocessen Der er mange former for dokumentation for elevernes arbejde under prøveforløbet: logbog, dagbog, portfolio, udstilling m.m. På en skole i 2013 valgte eleverne at udstille anvendt materiale og litteratur i forbindelse med fremlæggelsen, som en del af dokumentationen for fremlæggelsen. Det var en fin ide. Uanset hvilken form for dokumentation af arbejdsindsatsen eleven har valgt, er det vigtigt at fremlægge denne ved prøven, så censorer og lærere kan inddrage denne del i voteringen. Projektopgaven 2013 en prøveform med de mange muligheder Projektsarbejdsformen har mange muligheder. Og netop ved prøven i projektopgaven har eleverne rig mulighed for gennem medindflydelse på både emnevalg og arbejdsform at udnytte og demonstrere sine kompetencer og arbejdsmåder. Den generelle evaluering af prøven i projektopgaven 2013 er meget god. Det er glædeligt og meget tilfredsstillende. De formelle krav til både lokaleforhold med apparatur og tidsskema for fremlæggelser har været i orden. Produkterne har været alsidige og spændende, og den skriftlige del har overholdt de formelle krav, og rigtig mange elever har haft flotte forsider, der tydeligt og klart gav et indtryk af projektopgavens indhold. Der har været elev-udeblivelser fra prøven, men generelt har eleverne være klare til fremlæggelserne, og mange steder har eleverne fremlagt med både entusiasme og glæde og noget på hjerte! Og der har indimellem været fremlæggelser, som var så flotte og gennemarbejde, at det var en stor fornøjelse at overvære både for censorer og lærere. Mere information Opnåede resultater/karakterer: GGS-skala, 7-trinsskala: Prøvevejledninger: Evalueringsrapporter: Evalueringsrapport Projektopgaven 2013, side 11