Projektopgaven i 10. klasse

Transkript

1 Afsluttende evaluering i folkeskolen Projektopgaven i 10. klasse 2016 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen

2 Konklusion Denne evaluering bygger på indkomne censorrapporter for prøven i projektopgaven 10. klasse Projektopgaven for 10. klasse i 2016 forløb generelt fint og tilfredsstillende. Skolerne har udviklet en god forståelse af projektarbejdsformen. De overordnede emner er forholdsvis kendte og traditionelle, men der er også nye og inspirerende emner. Jf. censorrapporterne er det tydeligt, at en god vejledning fra lærerens side har betydning for elevernes præstationer. Det samme gælder for en fast lærerstyring af projektdagene med faste mødetider, vejledningstider o.l., hvilket kan være med til at sikre eleverne en god arbejdsindsats - og i sidste enden en god projektopgave. Det er ligeledes lærerens ansvar som vejleder, at få eleverne løftet til et højt læringsniveau, og at det reelt er ny viden, der produceres, og at den nye viden bliver analyseret og vurderet af eleverne. Igen i år er det nødvendigt at påpege, at en god og klar problemstilling med afgrænsning/problemformulering er med til at sikre, at eleverne lettere kan holde fokus på opgavens indhold og undersøgelse samt bedre mulighed for at forholde sig analytisk til konklusionen. Ved valg af det overordnede emne kan skolen være med til at inspirere til projektopgaver, som appellerer til elevernes kreative og praktiske kunnen. Herved støttes de bogligt svage elever til at blive inspireret til at arbejde med et indhold, hvor andre udtryk for den ny viden kan præsenteres, uden at eleven nødvendigvis skal arbejde med boglige arbejdsformer. Nogle skoler forlanger en udførlig, skriftlig rapport. Dette er imod intentionen med projektopgaven i 10. klasse, hvor eleverne selv vælger, hvilket udtryk/produkt de vil anvende i fremlæggelsen til demonstration af deres nye viden. Gennem de sidste år er filmklip som produkt blevet almindeligt. Det er en aktuel og oplagt mulighed for elever i denne aldersgruppe at få inddraget kreativitet med en moderne teknik. Og mange gange ser censorerne flotte og næsten professionelle bidrag. Censorer bemærker, at ved filmproduktion er det vigtigt at have en god og realistisk arbejdsplan. Også interessante og fine produkter med sang, musik og mad er præsenteret ved årets prøve. Igennem undervisningen i hele skoleforløbet skal eleverne have trænet fremlæggelser af opgaver. Derved har de fået kendskab til hvordan man præsenterer sig selv og sin opgave. Mange elever klarer præsentationen flot. Arbejdet med projektopgaven og undersøgelsen skal dokumenteres ved fremlæggelsen. Eleven kan fx vælge at præsentere sin logbog eller portfolio-mappe ligesom undersøgelsen kan præsenteres som bilag til opgaven eller fremvisning af interview-optagelser. Censorerfaringerne viser, at grupper på mere end 3 personer ofte ikke fungerer. Derfor bør skolen nøje overveje gruppestørrelsen, og hvis elever absolut ønsker en 4-mandsgruppe, bør der være en tydelig vejledning i og aftale om, hvordan fremlæggelsen fordeles blandt gruppens medlemmer. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 1

3 Prøven Prøvens form Projektopgaven i 10. klasse jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen, kapitel 7. Prøven afvikles i perioden januar og februar skoler med i alt 13 klasser havde en beskikket censor fra Uddannelsesstyrelsen. Andre skoler havde valgt at anvende lokale censorer, og endelig kan skoler vælge at afvikle prøven, hvor det er lærerne til klassen, der bedømmer eleven efter fremlæggelsen. De overordnede emner i 2016 afviger ikke meget fra de øvrige år og flere er gengangere som fx ungdommen i Grønland, rusmidler/nydelsesmidler, musik, sygdomme, livsstil/sport. Men også rejser, gaming/spil og penge figurerer som emner. Sundhed er i år et emne, som en del klasser og hold har arbejdet med - ud fra forskellige vinkler. Prøveresultater Jf. censortilbagemeldingerne har prøven i projektopgaven i 10. klasse generelt forløbet tilfredsstillende. Karakteren gives for projektopgaven i sin helhed, men både kravene til arbejdsformen og resultaterne af ny viden klarer eleverne generelt godt og fint. Der er spredning i karaktergivningen, men mange elever får en god karakter i den bedste enden af karakterskalaen. Med hensyn til karaktergivning anbefales det, at lærergruppen giver eleven karakter umiddelbart efter fremlæggelsen. Hermed får forløbet en naturlig afslutning med elevbedømmelsen. Og, der er intet til hinder for at give en umiddelbar bedømmelse. Til selve fremlæggelsen bør det faglige indhold/produktet fremgå så tydeligt og arbejdsprocessen være afspejlet, at det vil være muligt at give en retfærdig og fyldestgørende karakter på den baggrund. Er der uenigheder i lærerteamet omkring, hvordan man vægter forskellige forhold i projektet, bør dette kunne diskurteres og afstemmes inden selve fremlæggelserne. Arbejdsprocessen og vejledning Arbejdsprocessen forløber generelt tilfredsstillende ud fra de krav, som er angivet i både bekendtgørelsen og i vejledning til projektopgaven i 10. klasse. Ud fra censorrapporterne ser det ud til, at vejledningen af eleverne både før selve prøveforløbet, i planlægningen og i de fem projektopgavedage er af stor betydning for mange elevers præstation og karakter. Helt elementære forhold som fælles opstart på dagen ligesom fælles afslutning på dagen med en evaluering af dagens indsats og mål er med til at sikre elevernes momentum. Læreren skal endvidere vejlede eleverne, så de får mulighed for at vælge den rette arbejdsproces til projektopgaven, som passer deres niveau - samt passende undersøgelses- og arbejdsmetoder. En censor bemærker, at fremlæggelserne manglede kreativitet og tydelig vejledning fra lærerens side, og det er lærerens opgave gennem vejledningen, at få grupperne flyttet fagligt i taksonomisk forstand. Dvs. at få løftet eleverne til et højere niveau end de måske selv umiddelbart havde forventet eller tænkt. Med hensyn til arbejdsprocessen har censorer noteret, at undersøgelsen ikke er dokumenteret og grupperne nævnte både i rapporten og i fremlæggelsen, at de havde udarbejdet spørgsmål og fået dem besvaret, men (undersøgelsen) var ikke vedlagt som bilag. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 2

4 Det viser sig stadig, at elevundersøgelsen ofte ikke fungerer efter målet med opgaven. Dette skyldes fx manglende, konkrete aftaler med respondenten/respondenterne. Men det kan også skyldes manglende planlægning både mht. tid og til interview-indhold. Arbejdet med projektopgaven i de fem skoledage er foregået på skolen eller andet sted (fx hjemmet). Nogle skoler har haft åbent for eleverne fra kl til kl , hvor elevene har haft mulighed for at kunne arbejde selvstændigt uden for deres normale skoletid. Indhold Censorafrapporteringen for 2016 giver mange bud på flot og spændende indhold i elevopgaverne. Nogle problemstillinger og problemformuleringer lægger mere op til en kreativ og anderledes arbejdsform end andre. Og nogle skoler vælger at arbejde mere traditionelt og bogligt. Som en censor udtrykker det, har flere grupper gennem forløbet hovedsageligt arbejdet med boglige materialer og materialer fra internettet. Samtidig kan de boglige materialer være en udfordring for nogle (ikke-boglige) elever, og de tilgængelige (boglige) materialer ligger over deres sproglige niveau, og derfor har eleverne ikke fået det store udbytte eller mulighed for at tilegne sig ny viden. Inden for opgavens indhold ligger også krav om en konklusion på problemformuleringen. Og tilsyneladende er der her et område, som skolerne bør have mere fokus på - konklusionen var ikke noget, eleverne kom til af sig selv, men de kunne give deres bud, når de blev spurgt. Og fra en anden censorrapport lyder det, at eleverne skal vide, hvordan de konkludere på problemformuleringen. Der var ingen skarphed fra nogen af grupperne, og et rigtigt tydelig konklusion var svær at få øje på, men (det) blev præsenteret implicit. Projektopgavens indhold handler netop om en undren og et videns-problem, som skal undersøges og dette kræver overvejelser fra elevernes side, hvilket både kan være vanskeligt og/eller kan være overset. Der bliver i meget lille omfang givet udtryk for refleksion over den valgte problemstilling, egen mening eller perspektivering Indholdet er naturligvis afhængig af elevernes indsats, men også meget af vejledningen. Det er min oplevelse, at eleverne hvis de var blevet vejledt mere tæt og konkret i selve projektugen kunne have brugt denne nye viden, som et fundament til fortolkning og dannelse af deres egen mening og af den grund kunne have lavet en mere overbevisende og saglig fremlæggelse. Fremlæggelser og produkt Censorrapporterne nævner mange spændende og flotte fremlæggelser. Ligesom i alle andre skolemæssige forhold er der også variation i de enkelte elevers præstationer. Der er stor forskel på det faglige indhold i gruppernes fremlæggelser, ligesom der også er tydelig forskel på elevernes engagement for projektet. I fremlæggelserne var PowerPoint-præsentation det mest benyttede medie til at understøtte fremlæggelsen. Hertil har en censor noteret, at det er bemærkelsesværdigt, at ipad en ikke har været anvendt (ved fremlæggelserne), da det er forventeligt at den indgår i og spiller en stor rolle i undervisningen i flere fag Flere og flere elever vælger filmklip som produkt. Dette medie giver en oplagt mulighed for at arbejde med ipad, mobil eller computer ligesom der ligger store muligheder for at inddrage kreativitet i arbejdet. Det kan give et afvekslende og spændende indlæg i elevernes fremlæggelse. Videoer gav udtryk for en (lille) ny viden og et fint billede af opgavens indhold, med en twist af humor. Det rapporteres, at en del fremlæggelser er meget traditionelle med en mundtlig fremlæggelse eventuelt støttet af en PowerPoint-præsentation og en skriftlig rapport som produkt. Set ud fra intentionen i folkeskolelo- Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 3

5 ven om inddragelse af det praktisk-musiske i alle fag således også i projektarbejdet giver det grund til overvejelse. Lave karakterer og et lille engagement hos nogle elever kunne måske være imødekommet ved en bedre lærervejledning om de kreative muligheder, eleverne kunne anvende i arbejdet med projektopgaven. En censor bemærker, at der er i et meget lille omfang arbejdet praktisk / musisk / kreativt i løbet af projektforløbet. Projektopgaven er netop et af de tidspunkter (i skoleforløbet), hvor der er mulighed for at arbejde ikke-bogligt. Udnyt den mulighed! På skoler, hvor eleverne har fået mulighed for at udfolde deres kreativitet har censorerne bl.a. set fremlæggelser af musik, sang og madretter foruden ovennævnte videoklip. Nogle grupper har gjort sig rigtig umage med deres produkter, som er gennemtænkt og flotte, og ved fremlæggelsen præsenterer de et flot og gennemarbejdet arbejde andre har arbejdet mindre stabilt og engageret For disse grupper gælder det, at hverken produktet eller fremlæggelsen afspejler en hel gruppe elevers arbejde gennem flere skoledage. Endelig skal det nævnes, at enkelte elever har udarbejdet et produkt, som ikke havde nogen relevans i forhold til projektopgaven, eller som ikke repræsenterede nogen ny viden. Der skal være klart formål med produktet, det skal give mening Evaluering med skolen Efter fremlæggelserne har de beskikkede censorer evalueret forløbet med projektopgaven i 10. klasse med de pågældende lærere og i mange tilfælde også med ledelsen. Til projektopgaven i 10. klasse er udgivet Vejledning til projektopgaven/inerisaavik.gl. Det er en forudsætning at lærerne har kendskab til indholdet i denne vejledning før prøven herunder karakterbeskrivelsen for vurdering og bedømmelse af eleven. Ved efterfølgende evaluering mellem lærere og censor blev gruppestørrelse drøftet. Der var generel enighed om, at 4-mands-grupper er for store nogle elever putter sig blandt de andre. Indsatsområder Projektopgaven i 10. klasse fungerer fint og tilfredsstillende generelt. Dog vil der altid være plads til forbedring. Og jf. censorrapporterne er der tre vigtige områder, som kunne kræve mere fokus: vejledning produkt - kreativitet konklusion Omkring vejledningen er det et krav, at eleverne har mulighed for at blive vejledt fra projektopgaveforløbets begyndelse til dets afslutning. Jf. Vejledning til projektopgaven/inerisaavik.gl fastsættes det, at lærerne ikke blot umiddelbart kan overlade det til eleverne at søge vejledning, men lærerene skal være aktive og opsøgende bl.a. med henblik på at sikre, at hver enkelt elev bliver støttet i at gennemføre en projektopgave, hvor de har lejlighed til at vise viden, kreativitet og overblik. Lærerne skal være bevidste omkring rollen som vejleder Som mange skoler praktiserer, er det en forudsætning for god vejledning, at eleverne samles på fastsatte tidspunkter hver dag under projektopgaveforløbet, hvor arbejdsmålene for dagen gennemgås. Praksis fra skolerne viser, at det er en fordel og hjælp, når alle fx møder på skolen kl Hver gruppe fremlægger deres foreløbige arbejde med gensidig feedback og lærervejledning og mål for dagen. Eleverne mødes igen ved skoledagens afslutning og fremlægger deres opfyldelse af dagens mål. Herved har både lærerne og eleverne overblik over forløbet og der er mulighed for at foretage eventuelle, nødvendige justeringer i elevernes handleplan. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 4

6 Omkring produktet har mange elever fremlagt flotte og spændene løsninger. Specielt har censorer i 2016 fremhævet filmklip som flotte udtryksformer. Filmklip har rigtig mange udtryksmuligheder, som ofte rammer denne elevgruppe godt. Herigennem er der mulighed for både kreativitet og for en vis distance til emnet og humoristiske pointer. Samtidig har censorer gjort opmærksom på, at netop filmproduktion er tidsrøvende. Mange elever bliver fanget af tidsnød, og produktet bliver ikke helt færdigarbejdet. Derfor er det en god ide, at eleverne har arbejdet med udtryksformer på alle klassetrin i mange undervisningsforløb, så færdigheder og kendskabet til bl.a. film og filmproduktion er kendt og sikket for eleverne, og at arbejdsprocessens omfang ikke kommer som en overraskelse. Eleverne vælger selv deres udtryksform ud fra deres erfaringer og interesser samt kendskab til genren. Lærerne skal i deres vejledning gøre eleverne opmærksomme på, om det er sandsynligt, at produktet kan gennemføres inden for den afsatte tid og sikre, at produktet kan afspejle den nye viden, eleverne kommer frem til. Det kan undre, at elever vælger traditionelle produkter som fx plakat eller skriftlig rapport, når der i netop denne prøve er rigtig mange andre muligheder. Der er ikke decideret krav om, at produktet skal være et praktisk eller musisk indslag. Men intentionen med folkeskoleloven er, at den praktisk-musiske dimension er en del af undervisningsforløbene i alle fag. Derfor skal produktet indeholde områder fra de praktisk-musiske fag, hvor det er relevant og muligt jf. Vejledning for projektopgaven/inerisaavik.gl. Produktet indgår - som en del af helheden - ved bedømmelsen, og herunder tages også hensyn til produktets kvalitet. En skole havde valgt emnet musik, som det overordnede emne. Sådan et emne kan være med til at animere eleverne til at tænke i musiske og kreative underordnede emner og således opfylde intentionerne med folkeskoleloven. Ved fremlæggelsen skal eleverne præsentere deres problemstillen og afgrænsning/problemformulering, som en indledning til selve indholdsfremlæggelsen ligesom eleverne skal præsentere deres konklusion. Det er selve essensen i projektarbejdsformen. Hvad var det for en undren (problem) eleverne havde, og hvilken ny viden fik de (konklusion). Eksempel på problemstilling og problemformulering Emne: unge og spil Problemstilling: Sermitsiaq.ag skriver om problemer med ludomani og spil i både byer og i bygder. Og undersøgelser viser, at en del unge har en problematisk spilleadfærd i forhold til pengespil. Spilleproblemer kan udvikle sig til store sociale og økonomiske konsekvenser for den unge. Spillemulighederne har ændret sig med internettet, det tilbyder et meget stort antal pengespil. Og nogle unge bruger meget tid og mange penge på disse spil. Det tyder på, at unge drenge spiller oftere end unge piger. Problemformulering: Hvordan ser det ud med unge i vores by og i Grønland mht. spil om penge og hvilken betydning har spillet for de unge mennesker både fysiologisk, økonomisk og socialt. Evalueringsrapport projektopgaven i 10. klasse , side 5