Lokal undervisningsplan for bygningsmaleruddannelsen

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for bygningsmaleruddannelsen Version 1, 29. januar 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød CVR EAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Generelt for skolen... 3 Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Generelle eksamensregler Overgangsordninger Grundforløbets anden del Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i grundforløbets anden del Ny mesterlære Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Niveau, læringsaktiviteter Læringsaktiviteter

3 INDLEDNING 1. GENERELT FOR SKOLEN Skolens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) Institutionsnummer: Skolens kontaktoplysninger Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Tlf Relevante links for flere oplysninger om Esnord: Skolens hjemmeside: Skolens strategi og værdigrundlag: Skolens organisationsplan: Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Den lokale undervisningsplan (LUP) for Esnord udarbejdes af lærerteams og ledere for de respektive uddannelser, støttet af skolens Ledelsessekretariat. Den nyeste version af LUP'en er udarbejdet med afsæt i Undervisningsministeriets skabelon (maj 2015) og med udgangspunkt i gældende lovgivning, samt i skolens strategi og det pædagogisk didaktiske grundlag. Arbejdet med LUP en gennemføres i løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes LUP'er for både grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløb på alle de uddannelser Esnord udbyder. Praktiske oplysninger Esnord har i 2016 uddannelsesudbud i Hillerød, Helsingør og Frederiksværk. Esnord har udbud af EUD-uddannelse i 3 af 4 hovedindgange: Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, Jordbrug og oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport. Der udbydes i alt 18 erhvervsuddannelser på Esnord (februar 2016), heraf 5 hvor der kun udbydes grundforløb. 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet i 2013 i en proces, der inddrog skolens lærere og ledere. Det pædagogiske og didaktiske grundlag er afsæt for uddannelsernes pædagogiske arbejde og udvikling: Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende frem- 3

4 skridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne. 1.3 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter mv. svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Det samlede arbejdsomfang udgøres af følgende elementer, som kan variere fra uddannelse til uddannelse: Undervisning i teori eller praksis ca lektioner. Hjemmearbejde. Hjemmearbejdet omfatter udover almindelig opfølgende lektier, færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser og indgår i elevens samlede arbejdstid på 37 timer. Den nærmere beskrivelse fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Arbejde i Open Learning Centre OLC. Her har eleverne mulighed for at arbejde hver dag. Centret er hele dagen bemandet med en OLC-medarbejder, som kan vejlede eleverne. I enkelte situationer vil der desuden være en lærer tilstede. SP-undervisning. De elever, der har behov for det, tilbydes yderligere hjælp i form af SP-undervisning. Der er indgået en aftale med VUC om særlige forløb for ordblinde. Sociale arrangementer. Elever tilbydes kvartalsvise fælles sociale og faglige arrangementer som fx politiske foredrag, foredrag om rusmidler og lignende. Åbent studiemiljø. Eleverne har på nogle af uddannelserne mulighed for at arbejde i værkstederne efter undervisningens ophør jævnfør de enkelte uddannelsers retningslinjer. 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Alle elever, der starter på Esnord, får udarbejdet en uddannelsesplan på baggrund af en kompetencevurdering. Kompetencevurderingen foretages på baggrund af følgende vurderinger: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 4

5 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Kompetencevurderingen er afsluttet senest 2 uger efter elevens uddannelsesstart. 1.5 Generelle eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på nord: Overgangsordninger Vi følger overgangsordninger jf. Hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 9 for alle uddannelser og tager eksplicit hensyn til elever, der i løbet af deres skoletid oplever væsentlige ændringer i den for deres fag gældende LUP ved at indarbejde eventuelle overgangsordninger i deres personlige uddannelsesplan. 5

6 2. GRUNDFORLØBETS ANDEN DEL På Esnord udbydes følgende uddannelser: Grundforløb Personvognsmekaniker Elektriker VVS Tømrer Snedker Maritime håndværksfag Bygningsmaler Murer Ernæringsassistent Gastronom (kok) Serviceassistent Bager/konditor Smed Industritekniker Industrioperatør Teknisk designer Merkantil Hovedforløb Personvognsmekaniker Elektriker VVS Tømrer Snedker Bådebygger Sejlmager Modelsnedker Bygningsmaler Murer Ernæringsassistent Gastronom (kok) Serviceassistent Det overordnede formål for undervisningen på Esnord er at eleverne gennemfører uddannelser, der giver dem fodfæste på arbejdsmarkedet og at undervisningen giver dem mulighed for at blive så dygtige, som de kan. 2.1 Praktiske oplysninger LUP for bygningsmaleruddannelsen er udarbejdet af faglærergruppen, som underviser på grundforløbet og hovedforløbet. Derefter er LUP'en blevet præsenteret for det lokale uddannelsesudvalg, som har kommenteret den. Det lokale uddannelsesudvalg involveres løbende, når der sker ændringer i LUP'en for bygningsmaleruddannelsen. Denne udgave af LUP'en beskriver uddannelsens formål og kravene til skoleundervisningen, som det fremgår af Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningsmaler (BEK nr. 350 af 01/04/2015). 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag På Esnord arbejder vi kontinuerligt på at tage udgangspunkt i eleverne og deres behov, og vi lægger vægt på at undervisningen skal opleves som meningsfuld og knytte an til den praksis som eleverne skal blive en del af. Vi lægger vægt på at undervisningen skal være udfordrende og vedkommende, og vi arbejder med afsæt i nedenstående model for kvalitet i undervisningen: 6

7 Vedr. tilrettelæggelse og forberedelse af undervisning arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at lærerne arbejder sammen, så der er sammenhæng i uddannelsens del-elementer at der tages højde for elevernes forskelligheder fx EUV-elever, og forskellige niveauer Vedr. undervisningens praksis ledelse og organisering arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de møder et stimulerende læringsmiljø med faglig stolthed og professionalisme, nysgerrighed og engagement og respekt for den enkelte at de forventes eller bliver oplært i at tage hensyn til hinanden og tage ansvar for at skabe et godt arbejds- og læringsklima og en god social tone Vedr. læringsrummet materialer, it og fysisk udfoldelse arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de bliver udfordret, støttet og inspireret på det niveau de hver især befinder sig på i forhold til medietyper, undervisningsformer, organiseringsformer og faglig læring at de har adgang til kernestof, opgaver og de gængse redskabet indenfor deres valgte felt at de kan få fysisk aktivitet ind i deres dagligdag Vedr. trivsel og relationer arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at rammerne opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og deltagelse at lærerne vil dem i både ord og handlinger, og aktivt bidrager til at promovere lærelyst og trivsel at eleverne opfører sig ordentligt overfor hinanden og skolens personale i både ord og handling at eleverne kender og arbejder med deres egne styrker og udfordringer, så alle talenter både de åbenlyse og de mere skjulte kommer i spil Vedr. feedback arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de kender til de kriterier de bliver vurderet på til enhver tid at de får overblik over deres progression mod uddannelsens mål gennem kontinuerlig mundtlig og konkret feedback Vi bruger modellen til at holde fokus på de kvalitetsmål vi har for undervisningen, og vi evaluerer på disse bl.a. gennem elevtilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres årligt, og selvevalueringen (se Esnords kvalitetssystem (indsæt link). Andre temaer, som er i fokus i det pædagogiske arbejde, er: Undervisningsdifferentiering 7

8 Ungemiljø Samlæsning Virksomhedsforlagt undervisning Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elevs standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for skoleforløbenes rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. I de forskellige undervisningssituationer differentieres ved hjælp af forskellige metoder, for eksempel: Opgavemængden og opgavetypen Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Undervisningsdifferentiering er et vigtigt pædagogisk redskab. At differentiere betyder, at lærerne tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Det betyder, at læreren forklarer fagligt stof, giver feedback, støtter og motiverer eleverne på forskellige måder, med afsæt i elevernes forudsætninger. For at sikre, at eleverne udvikler deres kompetencer bedst muligt, skal lærerne løbende videreudvikle deres praksis for differentiering. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Esnord følger hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, 1 i arbejdet med at udarbejde elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. Arbejdet med at kompetencevurdere den enkelte elev igangsættes ved uddannelsens start og tager afsæt i arbejdsskemaer som giver en overordnet systematik. Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i Elevplan, og eleven bliver undervejs i et forløb løbende bedt om at revidere og opdatere uddannelsesplanen. Uddannelsesbog Alle elever skal desuden have en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen indeholder Uddannelsesplanen og den skal sammen med skolevejledninger og bevis på eventuel opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer som en elev opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Uddannelsesbogen evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Vurderingskriterier I vurderingen af elevernes kompetencer og forudsætninger vurderes både: Elevens personlige kompetencer, dvs. elevens niveau i fx forhold til at samarbejde, tage initiativ, evaluere sig selv, være innovativ, fleksibel og udvise selvstændighed Elevens faglige kvalifikation og kompetencer, dvs. elevens evne til at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre, kontrollere og fejlrette eget arbejde, tilrettelægge effektive arbejdsgange og anvende informationsteknologi. Elevens specifikke faglige kompetencer, dvs. at eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. Vejledning om uddannelsesmuligheder og krav Eleverne vejledes grundigt i den valgte uddannelses krav og muligheder så de på et oplyst grundlag kan vælge evt. niveauer (valgfag, talentspor, fag på højere niveau og EUX-forløb). Denne vejledning varetages af lærerne på uddannelsen, støttet af skolens uddannelsesvejledning. 8

9 Kompetencevurdering for voksne Skolen har udarbejdet en procedure for kompetencevurdering for voksne, så det afklares om de hører i EUV1-, EUV2- eller EUV3-kategorien. Med afsæt i et skema registreres elevens forud opnåede kompetencer og den afkortning af uddannelsestiden, som disse kan give anledning til. Et eksempel på et sådant skema ses her: Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Uddannelse: Navn: CPR-nr.: Ønske om specialpædagogisk støtte Ja Nej Hvis ja hvilken støtte it-rygsæk/støttetimer : Generel information Ja Nej Har udfyldt skemaet realkompetencevurdering, ansøgning med oplysninger forud for realkompetencevurderingen i det pågældende uddannelsesområde, hvor du påtænker uddannelse. Er afklaret jf. standardmeritten og der er gennemført en realkompetencevurdering EUV EUV1 EUV2 EUV3 Standardmeritten har vist, at uddannelsen skal gennemføres som Varigheden af skoledelen v/ EUV1 Dage Uger Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på og hovedforløbet vil vare (jf. bilag) Varigheden af skoledelen v/euv2 og EUV3 Dage Uger Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på Grundforløb 2 vil vare jf. bilag Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på Hovedforløbet vil vare jf. bilag Varighed af praktiktiden v/ EUV2 Mdr. Mdr. Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på Praktiktiden vil vare jf. bilag OBS! ved afkortning af mere end 4 uger af skoledelen underrettes det Faglige Udvalg. Fagligt udvalg træffer ligeledes afgørelse om afkortning af praktiktiden til mindre end 2 år. (Skal være aftalt med lærested, hvis eleven har en uddannelsesaftale). Skoleophold på hovedforløbet Forslag til perioder Uger Hovedforløb 1 42T 42T Hovedforløb 2 42T 42T Hovedforløb 3 42T 42T Hovedforløb 4 42T 42T Hovedforløb 5 42T 42T Hovedforløb 6 42T 42T Hovedforløb 7 42T 42T Hovedforløb 8 42T 42T Hovedforløb 9 42T 42T Realkompetencevurdering gennemført: Periode: 42T 42T Realkompetencevurdering foretaget af: Dato: Fagansvarlig: 9

10 2.4 Undervisningen i grundforløbets anden del Undervisningen på GF2 består af 20 ugers fagspecifik undervisning kombineret med en række obligatoriske grundfag som er målrettet en konkret uddannelse. Undervisningen er organiseret omkring forskellige praksisnære og anvendelsesorienterede projekter eller forløb, hvor eleverne lærer og træner at anvende metodiske og processuelle discipliner i en praktisk, faglig kontekst. Formålet med GF2 er at gøre eleverne kvalificeret, motiverede og afklarede til at fortsætte på et hovedforløb og dermed gennemføre en erhvervsuddannelse. Idet skolen anvender Elevplan, vil de konkrete læringsaktiviteter og læringselementer, jf. afsnit 3, opfylde de af hovedbekendtgørelsens 46 stk. 1 nr. 2, 3, 5, 6 og 7 angivne krav. Der henvises derfor til afsnit 3. Det uddannelsesspecifikke fag på bygningsmaleruddannelsen er: Farvelære/æstetik erhvervs/arbejdsmarkedsforhold teknikker og materialer miljø/sikkerhed idræt. Certifikatkurserne er: Rulle- og bukkestillads. Grundfagene er: Dansk på E-niveau naturfag på E-niveau. Desuden udbydes en række valgfag, som jf. hovedbekendtgørelsen 32, stk. 1 udbydes inden for følgende valgfagsgruppe: Støttefag fag der støtter elevens boglige eller praktiske læring. Eleven kan vælge et valgfag inden for maleteknikker farvelære osv. Bonusfag fag der giver elever mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer og problemstillinger. Bonusfag 1, Skills-teknikker I bonusfag 1 opnår eleven malerfaglige kompetencer inden for et eller flere af følgende områder: Beskæringsteknikker Optegning af dekoration Bogstavtegning Håndtering af skrivepensel og skrivestok Håndtering af stregtrækker og stregtrækningslineal Håndtering af tape og folie Bonusfag 2, æstetik og dekoration I bonusfag 2 opnår eleven malerfaglige kompetencer inden for et eller flere af følgende områder: Opbygning af bund og lakering af træværk med relevante materialetyper Opsætning af forskellige vægbeklædninger Anvendelse af dekorative maleteknikker Anvendelse af elektronisk tegning Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag i erhvervsuddannelserne: Dansk på C-niveau. Har eleven dansk på E-niveau ved skolestart, kan skolen tilbyde dansk på et højere niveau. 10

11 Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen ses her: Grundforløb * Hovedforløb Skole Praktik 1 Skole H1 10 uger Praktik 2 Skole H2 10 uger * Eller praktik i henhold til bestemmelser om ny mesterlære. ** Inklusiv 1 uges uddannelsesspecifikt valgfag. Praktik 3 Skole H3 ** 5 uger Praktik 3 Svendeprøve Erhvervsuddannelse for unge (EUD) Der er variabel uddannelseslængde: Uddannelsens hovedforløb har en varighed mellem 2 år og 9 måneder og 3 år og 3 måneder. For EUD-elever, som har gennemført grundforløbet uden uddannelsesaftale, gælder, at den enkelte uddannelsesaftale skal afsluttes med den svendeprøve, som ligger tættest på 3 år og 1 måned. Hvis EUD-eleven har indgået uddannelsesaftale for hele eller dele af grundforløbet, lægges denne tid til de 3 år og 1 måned, før man beregner svendeprøvetidspunktet. Afslutningstidspunkter for uddannelsesaftaler: Fredag i uge 24 og fredag i uge 50. Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) For EUV-elever varer uddannelsen på hovedforløbet 2 år og 22 uger. Uddannelsesaftalen skal således have en længde på 2 år og 22 uger, med mindre EUV-eleven har opnået standardmerit i henhold til bilag 1 i uddannelsesbekendtgørelsen (og/eller individuel merit, som er godkendt af det faglige udvalg). Hvis EUV-eleven har indgået uddannelsesaftale for dele af grundforløbet, lægges denne tid til de 2 år og 22 uger. EUX Uddannelsens hovedforløb varer for elever i EUX-forløb mellem 3 år og 5 måneder og 3 år og 6 måneder. For EUX-elever, som har gennemført grundforløbet uden uddannelsesaftale gælder følgende vedrørende længden på uddannelsesaftalen: EUX-elever med start i januar: Udlæres efter 3 år og 6 måneder aflægger EUX-eksamen i december og svendeprøve med i juni med afslutning fredag i uge 24. EUX-elever med start i august: Udlæres efter 3 år og 5 måneder aflægger EUX-eksamen i juni og svendeprøve i december med afslutning fredag i uge 50. Hvis EUX-eleven har indgået uddannelsesaftale for hele eller dele af grundforløbet, lægges denne tid til de 3 år og 6 måneder / 3 år og 5 måneder. Bygningsmaleruddannelsen udbydes som EUX og tilrettelægges i tæt samspil med EUX-forløbene på de andre tekniske erhvervsuddannelser og Esnords overordnede EUX-koordinator. 11

12 2.5 Ny mesterlære Hvad angår den afsluttende kompetencevurdering på ny mesterlære så foregår det ved at eleven deltager i det ordinære grundforløbsprojekt, således at vurderingen af, om eleverne besidder de nødvendige kompetencer for at kunne starte på hovedforløbet, er ens for alle elever uanset adgangsvej. Skema til opstart og afvikling af ny mesterlære-forløb ses i slutningen af dette dokument. 2.6 Bedømmelsesplan I dette afsnit beskrives de på Esnord gældende overordnede principper for bedømmelse. Da skolen bruger Elevplan fremgår den detaljerede beskrivelse af hvilke aktiviteter, der bedømmes hvornår af afsnit 3. Bedømmelsesgrundlaget De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunkt for enhver bedømmelse. Formålet Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til de krav der stilles for at kunne gennemføre uddannelsen, så eleven kan optimere sit læringsudbytte. Afsluttende prøver / svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af elevens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Typer af bedømmelser Der skelnes mellem to typer af bedømmelser: løbende bedømmelser afsluttende bedømmelser De løbende bedømmelser gives af uddannelsens lærere/lærerteams, som arbejder systematisk med feedback i forhold til både opgaver og produkter, læringsproces og elevens selvregulering af egne læreprocesser. Den løbende bedømmelse sker i praksis både dag-til-dag, men mere formaliseret i elevsamtaler, som finder sted med jævne mellemrum i grundforløbets anden del. Den afsluttende bedømmelse på grundforløbets anden del sker på følgende måde. jf.? om grundforløbsprøven. Fra Tema 3 ligger det skriftlige materiale (portfolio) og den praktiske opgave (farveefterligning og bestillingsliste af materialer) til grund for eksamen. Det skriftlige materiale udarbejdes i en præsentations port folie, som bl.a. indeholder, billede dokumentation af praktisk udført opgave, arbejdsplanlægning, APV, materialelære, farvelære, elektronisk tegning, jobansøgning og beregning af materialeforbrug. Præsentationsportfoliens formål er at vise din tilegnelse af de erhvervsfaglige og personlige kompetencer i uddannelsen. Projektet tager udgangspunkt i de uddannelsesspecifikke fag. Ugen før den mundtlige prøve afleveres præsentationsportfolien til skolen. Her foretages bedømmelsen på baggrund af det for uddannelsen gældende eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlaget, som fastlagt i uddannelsens bekendtgørelse. Bedømmelseskriterier I den løbende evaluering bedømmes elevens: Faglige kompetencer Personlige kompetencer De faglige kompetencer bedømmes i forbindelse med standpunktskarakterer efter 7-trins skalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert læringselement (dette uddybes konkret i afsnit 3). I nogle fag fx førstehjælp bedømmes dog med bestået eller ikke-bestået. Bedømmelsen af de personlige kompetencer sker som selvevaluering, og dels af læreren eller lærerteamet. Der er tale om en bedømmelse med afsæt i en faglig vinkel, dvs. man vurderer, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng, ved betjening af kunder, samarbejde med kollegaer, sikkerhedsforståelse og ansvarlighed over for materiel generelt. 12

13 2.7 Eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på nord: Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Uddannelserne på Esnord samarbejder med de faglige udvalg om fx afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Men de faglige udvalg er også på andre områder vigtige samarbejdspartnere for skolen, som sætter deres input meget højt. Esnord samarbejder endvidere med andre skoler i regionen, og har samarbejde fx på de uddannelser, hvor der på Esnord kun udbydes grundforløb. På bygningsmaleruddannelsen samarbejdes der i det lokale uddannelsesudvalg om bl.a.: at rådgive og formidle samarbejde imellem skolen og det lokale erhvervsliv at medvirke til, at praktikuddannelsen følger de mål og rammer, som er beskrevet i fagbilaget, bekendtgørelen og uddannelsesordningen i samråd med skolen at fastlægge undervisningsplanen for uddannelsen på skolen i samråd med skolen at sikre udbuddet af skolens valgfag og uddannelsens valgfri specialefag at rådgive det faglige udvalg i godkendelsen af lokale praktikvirksomheder at medvirke til at opklare og forlige en uoverensstemmelse mellem elev og praktikvirksomhed inddragelse i skolen tilrettelæggelse af evt. skolepraktik og kvalitetssikring af elevernes uddannelse at arbejde med at skaffe de nødvendige praktikpladser i lokalområdet. 2.9 Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik I dette afsnit beskrives hvordan skolen helt håndterer processen omkring en elevs optagelse i skolepraktik, herunder vurdering af en elevs egnethed til optagelse i skolepraktik. På grundforløbet (GF2) Eleverne bliver indkaldt til et orienteringsmøde Eleverne bliver her bekendt med EMMA-kriterier, SKP, optagelse, uddannelsesaftaler, ophævelser, økonomi. Praktikpladskonsulenterne afholder orienteringsmødet, kontaktlærerne inviteres også, mødet er skemalagt. Eleverne tilmelder sig SKP og kontakter selv deres SKP-instruktør, som afholder EMMA-samtalerne. EMMA-samtalen SKP-instruktøren afholder EMMA-samtalen. Eleven kan optages i SKP hvis eleven lever op til EMMA-kriterierne. Eleverne skal desuden dokumentere skriftligt, at de er aktivet søgende Eleven skal have en aktiv og opdateret profil på Optagelse i SKP Eleven får udleveret SKP-håndbog (personale-håndbog) med information, kriterier, krav, regler, etc. SKP-instruktøren vurderer løbende eleven bl.a. på bagrund af EMMA-kriterierne. Der indgås en skoleaftale som uploades til elevplan.dk. 13

14 I SKP arbejdes der med elevernes progression i forhold til praktikmål. Der arbejdes målrettet, jfr. praktikcentrets handlingsplan for at få eleverne mest muligt ud i aftaler hos virksomheder. Vurdering efter EMMA-kriterierne Praktikpladskonsulenterne har en løbende dialog med kontaktlærerne på grund- og hovedforløb, som fordrer at grundforløbseleverne gøres bekendt med optagelseskrav og vurdering til SKP. Før samtalen på orienteringsmødet af praktikpladskonsulenterne. Under samtalen af SKP-instruktørerne, kan eksempelvis være skriftlig dokumentation i form af mailkorrespondancer, eller lister med virksomhedernes stempler og underskrifter, som viser at eleven har haft en dialog om praktikpladspotentialet i virksomheden. Samt løbende i SKP af instruktørerne. Hvis eleverne ikke lever op til EMMA kriterierne, har SKP-instruktørerne og/eller vejlederne en dialog med eleverne om perspektiverne for at opfylde disse kriterier. Udmeldelse af SKP Eleven får mundtlige og skriftlige advarsler hvis regler, krav, kriterier ikke overholdes og der ikke er noget perspektiv for eleven i SKP. Elever tilbydes en samtale med skolens erhvervs- og uddannelsesvejledere, for at afdække elevens muligheder Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelser med adgangsbegrænsning Der foreligger pt. ingen kriterier eller fremgangsmåder for optagelse i uddannelser med adgangsbegrænsninger, da ingen af Esnords uddannelser er belagt med sådanne Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Idet skolen anvender Elevplan vil lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr på grundforløb 2 for bygningsmaleruddannelsen fremgå af afsnit Overgangsordninger Overgangsordninger fastsat af skolen For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering ift. om eleven opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter. Elever som afslutter det gamle grundforløb efter 1. august 2015 kan fortsætte deres uddannelse efter gammel ordning, hvis der højst er et slip i uddannelsen mellem afslutningen af grundforløbet og start på uddannelsens hovedforløb på 2 måneder. Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden. Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august

15 Uddannelsesreglerne om de hidtidige erhvervsuddannelser finder fortsat anvendelse for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før den 1. august Dette følger af 11, stk. 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændringer af blandt andet erhvervsuddannelsesloven, og præciseret i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse pr. 1. august 2015 af de såkaldte indgangsbekendtgørelser. Det betyder, at elever, der har påbegyndt et grund- eller hovedforløb efter de hidtidige regler, dvs. før den 1. august 2015 gældende regler, har ret til at fortsætte deres uddannelsesforløb (grund- og hovedforløb) efter de hidtidige regler. Med hensyn til betydningen af øvrige administrativt fastsatte regler for igangværende uddannelser henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i de pågældende bekendtgørelser, herunder navnlig 131 i bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser med senere ændringer. 15

16 3. NIVEAU, LÆRINGSAKTIVITETER 3.1 Læringsaktiviteter Maler GF2 Reform 2015 Elevrettet beskrivelse Bliv klog på malerfaget. På tema 1 bliver eleverne realkompetenceafklaret ved hjælp af forskellige test. Eleven vil arbejde med små opgaver som vil bevise hvilken viden eleven har med sig ind i bygningsmaleruddannelsen. I slutningen af den 2. uge vil det blive afgjort om eleven, efter undervisers mening, kan gennemføre grundforløbet på den nomineret tid på 20 uger, eller om der skal laves specielle tiltag for eleven. På tema 2 vil eleven få begyndende færdigheder inden for det praktiske malerarbejde. Der vil være en del teori som afprøves og udføres i praktisk på plader og i bås. Eleven vil komme til at arbejde med forskellige it-programmer, lære at blande farver, og tegne dekorationer. På tema 3 vil eleven komme til at arbejde i båsen hvor det praktiske malearbejde som bundbehandling, vægbeklædning, opbygning af træværket og dekoration, vil ligge til grund for grundforløbsprøven. Derudover vil eleven blive undervist i Dansk på E-niveau og Naturfag på E-niveau samt Rulle og bukkestillads. Afdeling Malerafdelingen Varighed 20 uger Lektioner 680 Kontaktperson Pia Schmidt Undervisningsforløb Uddannelse Grundforløb Teknologi, byggeri og transport, version 01 Familie Hovedforløb Bygningsmaler, version 06 Niveau Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød info@esnord.dk CVR EAN

17 Anden tilknytning Elevforudsætninger Elevforudsætninger Være mødestabil Være indstillet på skiftende arbejdspladser (med skiftende transporttider) Være indstillet på at arbejde både udendørs og indendørs Være indstillet på at arbejde i højden Have en god fysik Have ordenssans Kunne samarbejde og kommunikere med kolleger, andre faggrupper samt kunder Være indstillet på at benytte it-teknologi i forbindelse med arbejdet Have sans for kvalitet og detaljer i det udførte arbejde Have et normalt farvesyn Have lyst til at arbejde med farvesætning og dekorativ farveindretning Derudover er det en forudsætning, at du gennemfører Tema 1. Her skal realkompetencevurdering vise et tilfredsstillende resultat, for at du kan fortsætte. Læringselementer Dansk E-niveau GF2 Reform 2015 maler Naturfag GF2 Reform 2015 maler Rulle- bukkestillads Reform 2015 maler Tema 1 GF2 Reform 2015 maler Eleven opnår i faget dansk at arbejde med læsning, dokumentation og beskrivelser tilrettet malerfaget. I faget naturfag arbejdes der med naturfaglige emner tilpasset malerfaget. Der vil være små test og forsøg af malematerialer og byggematerialer. På dette kursus skal eleven i praktikdelen prøve at arbejde med opstilling af et stillads. I den teoretiske del af kurset vil eleven få kendskab til de krav, Arbejdstilsynet stiller til arbejdet med stilladser. I Tema 1 vil eleven blive kompetenceafklaret med henblik på at fortsætte på Tema 2 og Tema 3. Der vil være flere forskellige test og prøver. 2

18 Tema 2 GF2 Reform 2015 maler Tema 3 GF2 Reform 2015 maler På tema 2 opnår eleverne begyndende færdigheder inden for malerfaget. Eleverne vil arbejde med tegning og farvesammensætning i programmet Sketch up og Colorjive. Derudover vil der være praktiske øvelser i farveefterligninger. I tema 2 arbejder eleverne med en case, fx Cykelfirmaet Cyklus. Cykelfirmaet skal have malet et kontor, og her skal eleven komme med dekorationsforslag, vise et praktisk eksempel i båsen på et stykke malearbejde som består af bundbehandling, vægbeklædning og farveforslag samt opbygning af træværk. Eleverne skal også være gode til at beskære, derfor vil der være opgaver tilknyttet cases, som de kan øve sig på. I cases vil eleven også komme til at beskæftige sig med virkelighedsnære problemer som Fx Har jeg ret til ferie 1. læreår Kan jeg være med i en akkord, osv. Vi får besøg af fagforeningen, som vil fortælle om hvilke rettigheder og pligter, der er for lærlinge. Vi arbejder også i dette tema med materialelære, arbejdsmiljø praktikpladssøgning og sundhed. Eleverne skal lave en arbejdsportfolio, som med billeder, tekst og dokumentation viser, hvad der er udført af opgaver, og hvad de har lært i alle fag på tema 2. I Tema 3 skal eleven bevise, at han/hun har opnået de færdigheder som faget stiller. Tema 3 ligger til grund for grundforløbsprøven. Så ud over den praktiske opgave i båsen, som består af bundbehandling, vægbeklædning, træværk og dekoration, skal eleven lave en præsentationsportfolio, som skal ligge til grund for eksamen. Uddannelsespecifik t fag GF2 Reform 2015 maler 1.1 Fagets formål og profil Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge 3

19 hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lære at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. 4

20 1.2 Fagets profil Uddannelse Andre forudsætninger (fx god fysik, arbejdets karakter, arbejdet foregår udendørs, arbejdet foregår i højden, stærke sociale kompetencer, god til at tænke rummeligt, gode samarbejdsevner, stærke personlige kompetencer m.v.) Uddannelsen indeholder ikke trin eller specialer Eleven skal: Være mødestabil Være indstillet på skiftende arbejdspladser (med skiftende transporttider) Være indstillet på at arbejde både udendørs og indendørs Være indstillet på at arbejde på høje stilladser Have en god fysik Have ordenssans Kunne samarbejde og kommunikere med kolleger, andre faggrupper samt kunder. Være indstillet på at benytte it-teknologi i forbindelse med arbejdet Have sans for kvalitet og detaljer i det udførte arbejde Have et normalt farvesyn Have lyst til at arbejde med farvesætning og dekorativ farveindretning. Eventuelle særlige forudsætninger på uddannelsens enkelte trin/specialer (fx talentspor) Ansættelsesområde (hvor kan man typisk forvente ansættelse efter endt uddannelse) Uddannelsen indeholder et talentspor, hvor 25 % af skoleundervisningen består af fag på et højere niveau end for ordinære elever. Man vil typisk blive ansat i en malervirksomhed hos en malermester. Virksomhederne varierer i størrelse, men normalt vil der være tale om forholdsvis små virksomheder med 5-7 ansatte bygningsmalere. Bygningsmalerne kan nedsætte sig som selvstændig malermester. Bygningsmalerne arbejder også som farve- og indretningskonsulenter. Konduktør i større malerfirmaer. 5

21 Arbejdsområde (hvad er de typiske arbejdsområder/arbejdsopgaver efter endt uddannelse) Som bygningsmaler malerbehandler man ind- og udvendige overflader (vægge, facader og træværk). Herudover opsætter man tapet og forskellige former for vægbeklædning. Arbejdet udføres efter grundige forbehandlinger af overfladerne (afvaskning, slibning og spartling). Arbejdsopgaverne er meget varierede og foregår blandet: Ved nybygning af beboelse og industri Hos private kunder der får renoveret deres bolig udvendig og indvendig Forskellige restaurerings opgaver af kirker, slotte og herregårde 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Skolen indsætter fra overgangskravene de områder, hvor eleven skal opnå grundlæggende viden, de metoder og redskaber i forhold til hvilke eleven skal opnå færdigheder 2.3 Fagligt indhold TEMA 1 Kompetence afklaring ca. 2 uger Fag Niveau og læringsmål Viden: Farvelærens begreber samt farvernes blandingsmæssige egenskaber og forhold Undervisnings indhold Grundlæggende farvelære fx med afsæt i Itten. eks. viden om farvecirkel. (Primære, sekundere, tertiære og komplementære farver). Evaluering Farvelære/æstetik Formativ visuel evaluering af det praktiske. 6

22 Erhvervs/arbejdsmar keds forhold Viden: -anvende dialog og argumentation i samarbejdet Praktiske samarbejdsøvelser. Arbejdsplan over det malerfaglige. Evaluering af samarbejde/ adfærd. Evaluering af arbejdsplan. -betydningen af tid, samarbejdsevne, personlig adfærd og ressourcers betydning for planlægning og udførelse af en arbejdsopgave Teknikker og materialer Færdigheder: -under faglig vejledning foretage hensigtsmæssigt materialevalg i forhold til den funktion, der knytter sig til de konkrete arbejdsopgaver Opgave, der identificerer de forskellige malematerialer og forklarer om bund, mellem og færdigbehandling. Formativ visuel evaluering og feedback på opgaven. Miljø/sikkerhed Viden: -anvendelse og vedligeholdelse af fagets almindeligste værktøjer og hjælpemidler Instruktion i rengøring af værktøj og hjælpemidler. Formativ visuel evaluering og feedback på opgaven. Naturfag Ingen i tema 1 7

23 TEMA 2 Erhvervs-arbejdsmarkedsforhold ca. 4 uger. Farvelære/ æstetik Erhvervs-/ arbejdsmarkedsforhold Niveau og læringsmål Undervisnings indhold Evaluering Færdigheder: - under faglig vejledning udføre farveblanding og foretage farveefterligning Viden: -fagrelevant IT indenfor tegningsforståelse og farvesætning -anvendelse af fagets æstetiske elementer -den kreative anvendelse af stil, form og farve i malerfaget Viden: -forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af -Praktisk farveblanding med eks. viden om farvecirkel, gråskala, kulørstyrker. -Elektronisk tegning af enkle farvesætningsopgaver. -Æstetik i denne opgave består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse. -Farvefordeling og dekorative elementer. - Arbejdspladsvurdering/APV, der tager udgangspunkt i større praktisk opgave. - Personalegrupper i virksomheden -overenskomst og konflikt -Forhold for lærlinge, SKP og aflønningsformer gene- Formativ visuel evaluering af det praktiske og farveefterligning. Evaluering af den fysiske og psykiske APV. 8

24 arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder relt. -organisationernes og virksomhedernes struktur, til organisationernes funktionsområder, indflydelse og kommunikationsveje -aftaler og love på arbejdsmarkedet, det fagretlige system, faglige konflikter og konfliktløsning Færdigheder: -malerfagets aflønningsformer -agere i bygningsmalerfaget i henhold til gældende love, overenskomster og aftaler og kommunikationsveje på arbejdsmarkedet -analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen Teknikker og materialer Viden: Relevante produktbeskrivelser og -data mm., malefaglige behand- - Etiketter, forståelse. QRkoder. - Der tages udgangspunkt i MBK/MBA i forhold til be- Formativ visuel evaluering af det praktiske. Evaluering af arbejdet med materialeterminologi, MBK og arbejdsmiljøet. 9

25 lingskataloger og anden teknisk litteratur til kvalitetssikring af eget arbejde Færdigheder: -under faglig vejledning indgå i almindeligt forekommende maleopgaver i en virksomhed herunder foretage afdækning, afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling (herunder rentrækning og beskæring) samt foretage afsluttende rengøring til aflevering handlingsbeskrivelser. - Større praktisk opgave med tidligere behandlet træværk og væg. Almindeligt forekommende malerbehandling. - Afleveres jf. malerfagets æstetik -anvende bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssig korrekt -kan vælge det korrekte IT-værktøj afhængigt af den faglige opgave Miljø/ sikkerhed Viden: -ergonomi og de i faget gældende arbejdsmiljøog sikkerhedsmæssige forhold -Stiger, MAL-koder personlige værnemidler, løfteteknikker. Arbejdsplads brugsanvisning/ APB. Formativ evaluering i brugen af værnemidler og arbejdsstillinger i det praktiske arbejde. Færdigheder: 10

26 -anvende bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssig korrekt -forebygge arbejdsbetingede lidelser og ulykker gennem valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og Naturfag -bevægelser, hjælpemidler og valg af personlige værnemidler ud fra sundhedsmæssige forhold varetage fagets arbejdsopgaver Viden: -malematerialers sammensætning og deres fysiske og kemiske egenskaber -relevante underlags art, tilstand, termiske forhold og betydningen i forhold til valg af metoder, teknikker og materialer -om regneregler, herunder parenteser, regning med procent, potenser og rødder, simpel algebraisk manipulation, - Hvad består et malemateriale af. - Egenskaber herunder tørremåde. - se, rør og mærk forskellige under lag. Sugende/ikke sugende, mineralsk, træ og jern. - Hvordan påvirker temperatur RF. -Et malemateriales filmdannelse. -Opgaveløsning i almindelige regneregler brugt i malerfaget. Evaluering af praktisk anvendelse af de almindelige Regneregler brugt i malerfaget. 11

27 samt anvendelse af regnetekniske hjælpemidler. Færdigheder: -relevante regningsarter -beregning (mængde og rækkeevne) i forhold til eksempelvis materialebestilling Idræt Viden: -den enkeltes levevilkår og sundhed herunder personlig hygiejne, kost og fysisk form Fagets forventninger til sund kost og fysisk form. Formativ evaluering af elevens daglige virke. TEMA 3 Malertema/håndværkertema ca. 6 uger Farvelære/ æstetik Niveau og læringsmål Undervisnings indhold Evaluering Færdigheder: -Praktisk farveblanding og farveefterligning -anvende fagets æstetiske elementer Kompetencer: -udføre farveblanding og farveefterligning under faglig vejledning -benytte fagrelevant IT indenfor tegningsforståelse og farvesæt- -Elektronisk tegning af farvesætningsopgaver. -Æstetik i opgaverne består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse. -Farvefordeling og dekorative elementer. Formativ og summativ visuel evaluering af det praktiske arbejde, farveefterligning. Summativ evaluering af teori. 12

28 ning Erhvervs/ arbejds markeds forhold Kompetencer: -planlægge, koordinere og udføre en arbejdsopgave i forhold til fx arbejdsbeskrivelser, planlægge forskellige arbejdsprocesser samt identificere forskellige samarbejdsrelationer, drøfte forskellige arbejdsmetoders anvendelighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge (herunder stille forslag til innovative ændringer eller til brug af andre metoder), indgå i forskellige samarbejdsrelationer/situationer og i et samarbejde kunne planlægge og udføre en arbejdsopgave -agere i bygningsmalerfaget ud fra en viden om forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder -kan agere hensigtsmæssigt i bygningsmalerfaget ud fra en viden om aftaler og love på arbejdsmarkedet, fagets afløn- -Udarbejde en arbejdsbeskrivelse og plan på et givent emne. -eleven arbejder med at identificere sin egen rolle som praktiksøgende. Evt. ved analyse af virksomhedernes hjemmesider. -Forhold for lærlinge, svende og aflønningsformer generelt. Evaluering af selvstændigt udført arbejdsbeskrivelse af et givet emne. Evaluering af personlig jobansøgning. 13

29 ningsformer, organisationernes og virksomhedernes struktur og virke Teknikker og materialer Færdigheder: -anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i faglige sammenhænge Kompetencer: -søge efter, forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i forhold til en praktisk bygningsmaleropgave -udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation (fx arbejdssedler) -anvende sin viden om malematerialers sammensætning og deres fysiske og kemiske egenskaber til under faglig vejledning at foretage hensigtsmæssige materialevalg i forhold til den funktion, der knytter sig til de konkrete arbejdsopgaver -anvende sin viden om maleteknikker og om underlags art, tilstand, termiske forhold og betydningen i forhold til valg af metoder, teknikker og materialer -Der tages udgangspunkt i MBK/MBA i forhold til behandlingsbeskrivelser. -Større praktisk opgave med tidligere behandlet træværk og væg. Almindeligt forekommende malerbehandling. -Afleveres jf. malerfagets æstetik Hvad består et malemateriale af. -Egenskaber herunder tørremåde. -se, rør og mærk forskellige under lag. Sugende/ikke sugende, mineralsk, træ og jern. -Hvordan påvirker temperatur RF. -Et malemateriales filmdannelse. -Selvevaluering og gensidig feedback. Formativ og summativ visuel evaluering af det praktiske arbejde. Summativ evaluering af materialeterminologi og MBK/MBA. -under faglig vejledning indgå i almindeligt forekommende ma- 14

30 leopgaver i en virksomhed herunder foretage afdækning, afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling (herunder rentrækning og beskæring) -kvalitetssikre og reflektere over sit udførte arbejde for herigennem at kunne forbedre arbejdsprocesserne samt identificere sit behov for nye lærings mål Miljø/ sikkerhed Kompetencer: -vælge og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder, der er mest hensigtsmæssige ud fra den givne situation og i forhold til miljø, sikkerhed og kvalitet -Ergonomi og fokus på EGA, ensidig gentagende arbejde, Ergonomisk rigtige arbejdsstillinger, med fokus på korrekte arbejdsstillinger. Evaluering i brugen af værnemidler og arbejdsstillinger i det praktiske arbejde. Formativ og summativ evaluering af elevens egen arbejdsplads og hensigtsmæssig faglig adfærd på fælles arbejdsområder. -forebygge arbejdsbetingede lidelser og ulykker -anvende og vedligeholde fagets almindeligste værktøjer og hjælpemidler -Arbejde med bevidsthed om materialeforbrug og undgå spild generelt. Naturfag Kompetencer: -anvende de for bygningsmalerfaget relevante regningsarter i forbindelse med arealberegning, materialebestilling Opgaveløsning i almindelige regneregler brugt i malerfaget. Evaluering af praktisk anvendelse af de almindelige regneregler brugt i malerfaget. Idræt Viden: -den enkeltes levevilkår og sundhed herunder personlig hygiejne, kost og fysisk form Fagets forventninger til og fysisk form og fremtræden. Evaluering af elevens daglige virke. 15

31 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del. 16