MarieBladet. orrådelsen og dens væsen. Kvalitet i morgen - kræver handling og medansvar i dag. Leder es. - kan journalisten sætte dagsor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MarieBladet. orrådelsen og dens væsen. Kvalitet i morgen - kræver handling og medansvar i dag. Leder es. - kan journalisten sætte dagsor"

Transkript

1 MarieBladet Kvalitet i morgen - kræver handling og medansvar i dag Hvor svært t kan det være - om at finde energien og lysten til arbejdet For orrådelsen og dens væsen - vi langer ikke bare pølser over disken Pressen magt - kan journalisten sætte dagsor gsordenen Leder - kan an de skjulte kamer ameraer aer undvær væres es April 2007 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden Forsidebilledet bringes med tilladelse af Ulla Petersen, som er damen på billedet. Ulla har boet på Karen Marie i 35 år og står ved indgangen til sit lille rækkehus. Foto: Ted Fahn 2 Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene I dette nummer af Mariebladet kan man nok fornemme, at redaktionen i høj grad har været berørt af den seneste sending skjult-kamera-udsendelser om forhold på botilbud for udviklingshæmmede. Vi vil altid i Mariehjemmene og i MarieBladet være fortalere for, at der skal være en høj kvalitet i det vi står som ansvarlige for. Men hvad er det der med kvalitet? og hvad er det for sammenhænge den skal vise sig i? Det er svært, hvis man i sit arbejde bliver sat til vægs af hårde problemer. Kritikernes manglende interesse for forhold, der gør, at man ikke altid kan leve op til sine egne målsætninger, kan indebære, at vi bliver vidne til en sorthvid debat, hvor man priser sig lykkelig for at stå udenfor fokus. I Københavns Kommune er de i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens seneste medarbejderblad gået så vidt, at de har indledt en debat om beboerne og klienternes vold mod personalet. Den debat vil blive vigtig, men også her skal man passe på, at nuancerne får lov at komme med. Det med at præstere en høj kvalitet må hverken udvikle sig til en fjern videnskab eller til en stadig mudderkastning. Man skal kunne basere sit arbejde på, at man er et menneske og ikke en engel. Vi skal involvere omgivelserne til vores tilbud, så de ikke udvikler forvrængede billeder af, hvad der foregår indendørs. Vi skal udvikle dialoger med beboere og pårørende på en måde, som også de har det godt med. Det er nogle af de centrale budskaber i dette nummers store artikler, og det er nogle gode bud på, hvordan vi sikrer, at der ikke bliver behov for alle de skjulte kameraer. God læselyst, Redaktionsgruppen.

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Fingeren i jorden.. næsen i sporet! Pressens magt Fra den store verden Kvaliteten i morgen kræver handling og medansvar i dag Forråelsen af de andre Bagsiden Mariehjemmene lige nu Plejeboliger i Birkerød Trykning StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 508 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra den store verden Artikel af Lisbeth Binderup. Lisbeth Binderup cand. scient.pol. og 48 år har i mange år været engageret i Kommunernes Landsforenings konsulentvirksomhed og senere som kommunaldirektør i Nordborg Kommune. Aktuelt er hun partner i Lundgaard-Konsulenterne og tillige formand for Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI), der er en statslig institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og således centralt involveret i regeringens kvalitetsreform. Kvalitet i morgen kræver handling og medansvar i dag Pleje- og omsorgsarbejdet er kommet i søgelyset. Vel at mærke det positive søgelys. Fra mange sider vises der lige nu ekstra stor respekt for det arbejde, der udføres på Mariehjemmene og tilsvarende institutioner over hele landet. Man kunne ellers frygte, at de ubehagelige optagelser med skjult kamera kunne have skadet omsorgsfagenes omdømme. Men heldigvis er det gået modsat. Toppolitikere kappes om at fortælle de gode historier om den kæmpeindsats, som gøres af social- og sundhedsmedarbejderne, og avisernes lederskribenter skriver, at der må bedre arbejdsforhold og bedre løn på området. Men hvordan kan det være, at al rosen og anerkendelsen kommer netop nu? Og hvorfor har det ikke altid 4 været en selvfølge at vise dyb respekt for det arbejde, der gøres for samfundets svageste? Den alvorlige baggrund er alvorlig mangel på arbejdskraft og flere og flere ældre. Vi har vidst længe, at der var problemer på vej. Men fordi problemerne virker så uløselige, har vi ikke rigtigt fået taget fat på dem. Nu lægger regeringen op til en kvalitetsreform. Den skal præsenteres til sommer og vil rumme forslag om bedre ledelse, bedre arbejdsvilkår, mindre sygefravær, mindre

5 Kvalitet i morgen bureaukrati, flere mål og standarder. Desværre er det dog næppe nok til at løse problemerne. I stedet for mere af det samme skal der noget helt nyt og anderledes til. Én af de løsninger, der er foreslået, er import af arbejdskraft til velfærdsområderne. Og det er teknisk set en udmærket løsning. Men hvordan mon det vil påvirke den anerkendelse og status, vi tillægger arbejdet i omsorgssektoren, og hvordan mon det dermed vil gå med kvaliteten? At arbejde på social- og sundhedsområdet forudsætter både faglig kunnen og en udpræget sans for etik og menneskelighed i arbejdet. Det er værdierne i arbejdet, Et samfund bestående af borgere med en respektfuld og medansvarlig holdning til arbejdet i velfærdsinstitutionerne vil give god kvalitet i velfærdsarbejdet. der gør forskellen på god og dårlig kvalitet. Men sagt lidt forenklet, så er både nydanske og alle andre ansatte i sektoren uundgåeligt bærere af de værdier, der præger samfundet generelt. Et samfund bestående af borgere med en respektfuld og medansvarlig holdning til arbejdet i velfærdsinstitutionerne vil give god kvalitet i velfærdsarbejdet. Består samfundet derimod af krævende, til tider kværulantiske forbrugere, der mener, at omsorg for børn og ældre er noget, man betaler sig fra og overlader til de lavest lønnede grupper af kvinder og indvandrere så vil værdierne i samfundet påvirke medarbejdernes selvforståelse og dermed kvaliteten i den forkerte retning. Menneskelig omsorg fremfor service Vi er gennem mange år vænnet til at bruge ordet service om det, der i virkeligheden er menneskelig omsorg. Vi bruger måske også ord som kunder i stedet for svage borgere, der har brug for pleje. I det hele taget slører vi, at kernen i fagligheden er den menneskelige omsorg, ved at pakke arbejdet ind i systemer som bestiller-udfører-modeller, servicestandarder, frit-valgsordninger, tidsregistrering, osv. Opløs grænsen mellem institution og samfund 5 Den slags systemer er vigtige i styringen af økonomien, men den virkelige løsning på kvalitetsproblemet ligger snarere i at opløse grænsen mellem institution og samfund. Vi skal holde op med at tro, at vi kan forvente en etik og en omsorg langt ud over det, vi selv er parat til at give vores kære, hvis bare vi betaler andre for at yde den. Derfor skal vi have åbne institutioner, der i langt højere grad trækker aktive, ansvarlige borgere med ind i arbejdet. Ikke bare de pårørende, men naboerne i området. Det kan være børn, unge og gamle. Realistisk set er det måske især friske pensionister, der har resurser til engagere sig. De gør til glæde for andre og til glæde for sig selv, fordi den åbne institution bliver et socialt samlingspunkt i nærområdet og et vigtigt netværk. En langt mere flydende grænse mellem institution og samfund vil for det første styrke følelsen af medansvar og for det andet styrke respekten for social- og sundhedsmedarbejdernes faglighed. Den åbne institution har en stor gruppe tilknyttede borgerne, der fungerer som besøgsvenner med tid til nærvær, står for fx fællessang og fortælle-timer, sørger for ture i det fri for kørestolsbrugere, hjælper til med bogføring eller telefonomstilling, når det er svært at besætte de administrative stillinger, hjælper til med vedligeholdelsen, når det er svært at få håndværkere osv. osv. Den åbne institution vil kunne klare sig under mangel på arbejdskraft, fordi der er frivillige hjælpere men den allervigtigste effekt er, at borgernes daglige færden på institutionen vil højne respekten og følelsen af fælles ansvar omkring omsorgen for de svageste. Menneskelig omsorg kan ikke ubegrænset købes for penge Vi skal vise respekt for fagligheden hos social- og sundhedsmedarbejdere på samme måde, som vi viser respekt for en snedker eller en tandlæge eller en operasolist, der mestrer sit professionelle håndværk. Men derudover har respekten for arbejdet i velfærdssektoren en dimension mere, der er meget, meget vigtigere: Hvis vi værdsætter det professionelle arbejde - hvis vi påvirker hinandens ansvarlighed i forhold til velfærden, - hvis vi holder op med at tænke, at menneskelig omsorg ubegrænset kan købes for penge - så vil det højne etikken både hos os selv, vores medborgere og hos de kommende generationer af professionelle social- og sundhedsmedarbejdere. Og med et sådant værdisæt i samfundet kan vi også i fremtiden forvente en høj etik hos de ansatte og dermed høj kvalitet i social- og sundhedsarbejdet.

6 Fra vores egen verden Fingeren i jorden...næsen i sporet! En samtale mellem forstander Berit Sandager og forstander Flemming Høj Jermiin Afsløringerne i Strandvænget giver genlyd. Også i en organisation som Mariehjemmene. Hvordan kan sådan noget ske? Kunne det ske hos os? Og hvorfor kunne det ikke det?? I redaktionsgruppen havde vi nok en mening om det. Men vi ville gerne ha vores mening gennem et realitetstjek ude i virkeligheden. Derfor satte vi Berit Sandager stævne. Som forstander for et lille Mariehjem med en gruppe borgere, der selv kan svare for sig, og som en leder af et sted, der gennem de tre år, stedet nu har eksisteret, sammen med medarbejderne har skullet skabe en kultur, hvor ligeværdighed, respekt og ordentlig omgangstone selvfølgelig er bærende søjler, har Berit inde under huden, om svaret er: small is beautiful! I min optik drejer det sig selvfølgelig om at være til stede! At stikke en finger i jorden, dér hvor man nu har sit Vore beboere kan jo tale for sig og selv sætte ord på, hvad de tænker og føler. Den situation var ikke til stede på Strandvænget; men der må være pårørende, der har kunnet tale beboernes sag, så sådan set kan man godt sidestille udgangspunktet. Handleplanen viser vejen Og vi har jo som alle steder har eller kan have!- en værktøjskasse i forhold til at holde fokuseringen: hvad man er der for og hvordan man vil opnå det? Et simpelt, men helt afgørende element i værktøjskassen er en handleplan for hver enkelt. Hos os bygget op fra grunden og i direkte dialog med den enkelte beboer. Hvad er det, der skal være det fælles sigtepunkt for støttekontaktperson og beboer? Ved at få sat ord på netop det kan man ikke komme så langt bort fra hovedsporet, at det går galt. Som leder er det en væsentlig del af opgaven at sikre handleplanernes tilstedeværelse og at støtte, at hverdagens gøremål afvikles med den perspektivering at alle aktiviteter peger i samme retning: hen mod handleplanens mål. Tilstedeværende ledelse kan umuligt overse, hvis arbejdet, tilrettelagt i sådan en ramme, skulle smuldre bort og forvitre til noget, der kunne minde om det, der blev synligt i Strandvænget.! Line Marie er et bosted for mennesker med erhvervet hjerneskade. daglige virke, fordi dette at holde fast i en kultur er en ongoing opgave. Det er ikke til festlige lejligheder, men i den helt almindelige dagligdag, at man i de små og de store ting holder fast i ordentligheden. Jagten efter de små sejre er et godt værktøj Et andet værktøj er den målrettede jagt efter de små sejre! Vi bryder hver enkelt handleplan ned i meget små, somme tider næsten mikroskopiske delmål. Det kunne være: vi skal ud i frisk luft med beboer NN mindst tre gange om ugen. Det kunne være: vi skal opleve et smil hos borger JJ hver dag! De helt små sejre skal destilleres og highlightes. Det skal ligge i strukturen, fordi vi som mennesker, -både som ansatte og som beboere- 6

7 .. næsen i sporet har det indbyggede behov, at vi skal kunne se, at tingene udvikler sig. At det går fremad. At de ikke står stille. Det er vigtigt, at man ikke forfalder til at tænke, at ingenting sker, at det er det samme dag ud og dag ind. Fordi det er det ikke!! Men især fordi vi alle sammen har et indbygget behov for at opleve udvikling. I denne mekanisme ligger faktisk en form for supervision, som er et andet helt nødvendigt værktøj: at vi på en struktureret måde sætter ord på det, vi oplever og arbejder med sammen med beboerne! Dels hjælper vi derigennem hinanden med at holde os vort aftalte mål for øje og dels sætter italesættelsen handlinger og delmål ind i en ramme. Af kultur! Nemlig den kultur, der råder på arbejdspladsen, som er forankret i vores værdigrundlag, og som er fastlagt i dialog med medarbejdere og beboere. Det giver sig selv, at med et sigtepunkt i forhold til handleplanen og en guide i form af værdigrundlaget, er der en vej at færdes ad. Et spor at gå i. Og så er det vel meget som leder opgaven at sikre, at vi alle sammen holder næsen i sporet?!?! Sværere er det vel egentlig ikke?! Vi finder energien og lysten til arbejdet Vores målgruppe kan ikke forstå og håndtere ironi og sarkasme. Det er et faktum! Og det er også et faktum, at netop dansk sprog/kultur og vi danskere betjener os meget af ironi og sarkasme! Derfor har vi også i værktøjskassen midler til at formidle og samtale sådan at man ikke føler sig gjort til grin. Ellers ville ligeværdigheden naturligvis gå fløjten! Men alligevel kan vi som medarbejdere sagtens komme i den situation, at vi må konstatere, at det når alt kommer til alt også er et spørgsmål om kemi mellem støttekontaktperson og den enkelte beboer, og så må man skifte kontaktperson. Det er der sådan set ikke noget odiøst i. Der er intet, vore beboere hellere vil, end at være som vi andre at være normale, om du vil! Det indgår i praktisk talt alle handleplaner: at have et arbejde, at kunne flytte hjem til sig selv og at få sig en kæreste. I dette korte statement ligger jo hele pointen om respekt og ligeværdighed. Og målene er ikke nødvendigvis uopnåelige; men der skal noget andet til, der skal en anden strategi til, end den, man måske havde, før man blev syg. Det er denne strategi og disse mål, der er vores brændstof, vores energi i arbejdet. At beboerne vil noget med deres liv, og der ser jeg det som en vigtig del af lederrollen gennem supervision og strukturerede rammer at komme ind i dialog med den enkelte medarbejder om, hvordan arbejdet påvirker den enkelte medarbejder, hvornår der kan opstå tegn på fysisk eller psykisk belastning. Der skal jeg spille bold med medarbejderne, følge op 7 på tingene, også handleplanerne..men også somme tider være djævlens advokat, der stiller spørgsmålet: hvis behov er egentlig det? Er det medarbejderens grænser, der fører til en regel eller er det en del af midlerne for at nå handleplanens mål? Og vi vil ikke have specielle regler Da vi indledte drøftelserne om husets kultur og værdigrundlag, kom vi ret hurtigt frem til: Vi vil ikke ha regler! Vi ville kun have den slags regler, der gælder alle andre steder, hvor mennesker skal leve sammen: Lad være med at slå! Lad være med at stjæle! Den slags! Efterhånden har beboerne selv lavet otte regler. De er af typen: man sidder ikke og spiser i bar overkrop! Eller: man ryger ikke, mens man spiser! Det har været ganske fint at opleve, at de nødvendige regler opstår af sig selv, når den grundlæggende kultur er til stede! I mellemmenneskeligt samvær er der altid et element af magtkamp. Det skal man vide et eller andet sted. Vi kan godt møde reminiscenser fra en magtkamp, der måske oprindeligt hørte til et helt andet sted. Det kunne være en uafsluttet magtkamp med far og mor?! Den kan vi se udspillet i somme tider endeløse! - diskussioner om, hvor ofte man går i bad, hvor meget og hvordan man spiser eller gør rent. Og dér er den meget på sin plads, denne her med: hvis behov er det?! Man skal vælge sine kampe med omhu! Også som medarbejder. Men modpolen -og i øvrigt det helt afgørende for at fastholde ordentligheden!- er måske vore hjemmedage. Både beboere og medarbejdere har stor glæde af, at en del af vores struktur er, at der hver uge er en dag, hvor der er en mulighed for at være sammen. Tid og rum til at tale og være på beboerens præmisser. Om man synger, går tur, taler, ser billeder, hva som helst, ja, så får man derigennem selvfølgelig et kik ind bag ved og får et billede af mennesket bag. Det er ret banalt: man skal bare sørge for at opleve noget rart sammen! Så vil den forråelse, som Strandvænget selv betegnede det, vi oplevede på skærmen, aldrig opstå. Berit Sandager trækker på skuldrene, mens hun beskriver det banale Hvor svært kan det være??!!

8 Fra den store verden Kan vi gøre gavn for mennesker, der ikke er beboere i den traditionelle forstand? Artikel af Henrik Brogaard Cand.psyk.Henrik Brogaard har igennem de sidste 7 år været ansat som supervisor af personalet på plejecentret Sølund. Sølund har i mange år været toneangivende i København på områderne kvalitetssikring og etisk regnskab. Forråelsen af de andre MarieBladets redaktion bad Henrik Brogaard om at skrive noget om den forråelse, som man ser udvikle sig på nogle institutioner og om eventuelle muligheder for at forebygge den. Da der for nylig var endnu en runde i diverse medier om fænomenet mobning, var der særligt to forhold i emnets behandling, jeg bed mærke i. Jeg bemærkede mig for det første den overraskelse der var at spore i beskrivelsen af, at groft og ondskabsfuldt drilleri forekommer ikke blot i skolen, men også i børnehaver og på plejehjem. Den udtrykte overraskelse har sikkert sin baggrund i de stereotypier og klicheer, hvormed vi ofte ser på og taler om både børn og ældre mennesker. Vi ser gerne børn som uspolerede, umiddelbare og kærlige væsner, og vore gamle medmennesker som milde, tålmodige og afsvækkede individer, der ikke vil gøre en kat fortræd. Og sådan er de da også, børnene og de gamle. Ind imellem. Og nogle mere end andre. Men både børn og gamle er jo først og fremmest mennesker, og som det må være én og anden bekendt, er vi mennesker jo ikke kendte for udelukkende at have gode gerninger på samvittigheden. Vi har sandelig også kapacitet til at gøre ondt, og selvom vi måske ikke gør det gerne, så gør vi det til gengæld temmelig ofte. I stort og småt. Tænk bare, kære læser, på dine egne livserfaringer. Læs om menneskets historie. Se dig omkring. Læs dagens avis. Take a look on this wonderful world. Mobning forekommer i sandkassen, i skolen, i idrætsklubben, på arbejdspladsen, i parforholdet, i familien og i både kirke og kongehus. For nu at komme hele raden rundt. Dermed ikke være sagt, at det er noget kønt syn, ej heller at vi blot skal kigge på verdens ugræs med hænderne i skødet. Tværtimod skal vi ligesom den gode 8 haveejer være indstillede på, at ukrudtet bryder frem igen, selv om vi for nylig har luget ud. At passe en have godt er et evighedsprojekt, og lugejernet kan aldrig stilles helt væk. Dernæst noterede jeg mig endnu engang at fremtrædende regeringsmedlemmer og folketingspolitikere, udtalte deres bestyrtelse og forargede fordømmelse. Flere foreslog selvfølgelig forskellige former for sanktioner mod de institutioner, der ikke lever op til deres ansvar, de der ikke har mobbepolitik og lignende. Og det er vel meget forståeligt. Hvad skal de stakkels politikere dog stille op, når de fra morgen til aften bliver spurgt om, hvad de har tænkt sig at gøre ved snart sagt alle mulige og umulige fejl og mangler i den samfundsskabte virkelighed. En kommentar skal de da fremsætte, men den forargede og fordømmende stemmeføring, kunne de for min skyld godt være lidt mere tilbageholdende med at benytte, når de bliver bedt om at mene noget om den hyppige forekomst af mobning i kongeriget. Enhver, der følger den politiske debatkultur, som den udspiller sig på tinge og i landets medier, kan jo ikke undgå at bemærke, at de ærede folketingspolitikere så sandelig ikke har noget at lade nogen høre, når talen falder på fænomenet mobning. Groft og ondskabsfuldt drilleri er snarere reglen end undtagelsen i den politiske debatkultur, - ikke mindst når en valgkamp står for døren. Det er jo også kendt for enhver med mere end blot en overfladisk interesse for det politiske spil, at ethvert magtfuldt politisk parti har ka-

9 Forråelsen af de andre raktermordet af dygtige politiske modstandere som en naturlig del af strategien bag partiets stræben efter magten. Bevidst og kynisk, med hjælp fra koldsindige spindoktorer, nedgøres og bagtales den politiske modstander i detaljerede og vel tilrettelagte kommunikationsstrategier i enhver moderne demokratisk valgkamp. Med dén grumme viden i baghovedet er det ikke nogen yndig oplevelse at bevidne højtstående politikeres bestyrtelse og forargede fordømmelse af, at mobning er et udbredt fænomen i alle hjørner af den sociale virkelighed. Da jeg blev bedt om at skrive noget om den forråelse, som man ser udvikle sig på nogle institutioner og om eventuelle muligheder for at forebygge den, kom jeg uvilkårligt til at gøre mig ovenstående tanker. Hvor gode er vi så? Al denne snak om mobning peger nemlig hen på to væsentlige træk ved den menneskelige natur, som det er værd at inddrage og tage udgangspunkt i, når vi taler om den professionelle hjælpers risiko for at blive forrået i sit arbejde. Vi bør, for det første, ikke glemme, at det rå og brutale, det hårde og ufølsomme, det aggressive, koldsindige og ubarmhjertige, og hvad ved jeg, alt sammen er en del af ethvert menneskes sjæleliv. I større eller mindre grad. Når vi kommer alle disse onde kendsgerninger ved mennesket i hu, kan vi bedre øjne, hvilke kræfter den bedre del af os ikke sjældent må bekæmpe, underlægge sig eller i de mindste holde et vågent øje med. Det er muligt at argumentere ganske overbevisende for, at den menneskelige natur først og fremmest, primært, er kendetegnet ved at være godhjertet, kærlig, indfølende, empatisk og lignende, men der er vel ingen der ved sine fulde fem vil påstå, sådan rent praktisk talt, at mere hensynsløse sider slet ikke hører med til det samlede billede. Og er disse sider ikke en del af vor primære natur så udgør de dog i det mindste en betragtelig del af vore faktiske gerninger. Således tynget af et ærligt blik på kendsgerningerne, ved vi, at inden vi tager kedeldragten, kitlen, uniformen eller jakkesættet på, om vi er barn eller gammel, om vores sociale rolle er at tjene som politibetjent, præst, sygeplejerske, læge, social- og sundhedsassistent, psykolog, pædagog eller politiker, så er vi alle som én først og 9 fremmest bare et menneske. Vi er ikke engle. Vi er mennesker! Skønt jeg således endnu ikke har mødt en artsfælle, der i sit tøjvalg er besværet af at skulle finde plads til vingerne på ryggen, ser jeg til gengæld hver eneste dag i mit arbejde som psykolog på et større dansk plejehjem, eksempler på engleblid tålmodighed, hjælpsomhed, indlevelse og medfølelse. Og både på min egen arbejdsplads og i andre sammenhænge har jeg ikke sjældent set pleje- og omsorgspersoner, som efter mindre heldige gerninger har lidt dobbelt skade: De har både været tynget af deres medfølelse med den anden, som de har behandlet mindre venligt og respektfuldt, samt været plaget af, at de har forbrudt sig mod deres egne idealer og gode intentioner. En vigtig pointe her er, at sådanne utilsigtede hændelser er uundgåelige for enhver af os. For selv om vi i vort arbejde stræber efter at efterleve højere idealer end hvad der måske ellers kræves af os, så er vi jo netop kun mennesker, med alt hvad det indebærer. Arbejdets barske vilkår Derudover er den professionelle hjælpers arbejde karakteriseret ved en langvarig, endeløs og intens kontakt med mennesker i ofte uhørt vanskelige livssituationer. Omsorgspersonen langer ikke bare pølser over disken eller justerer på skruer og hjulkapsler; de befinder sig i en atmosfære af menneskelig fortvivlelse, magtesløshed, angst, nedtrykthed, sorg, hjælpeløshed og lignende mørke sindsstemninger. Og vi modtager nok megen venlighed og taknemmelighed for vores indsats, men indimellem er vi jo de nærmeste, når den fortvivlede skal af med sine følelser af destruktiv aggression, utilfredshed, vrede og trang til sværte omgivelserne lige så sorte, som egne sindsstemninger. Kort sagt kan man sige, at vi svært kan undgå at tage mindre kønne sider af vores menneskenatur med ind i vores arbejdsrum, som en potentiel baggrund for handling i et svagt øjeblik. Vi risikerer endvidere at blive presset og forledt til at handle i strid med egne høje idealer, på grund af vort arbejde. Når vi føler os magtesløse, overbebyrdede, uretfærdigt behandlede, nedgjorte, smittet af håbløsheden, emotionelt udmattede etc. Kan vi gøre noget ved det? - artiklen fortsætter på side 12

10 Fra vores egen verden Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Pressens magt eller fortællingen om Mette Maries 15 minutes of fame i mediernes søgelys Historien tager sin begyndelse ved bestyrelsesmødet i november 2006, hvor forstander Samy Visvanathan fortæller om en henvendelse fra en journalist på Ekstrabladet. Samy har talt med journalisten og fået et godt indtryk af ham. Beboerne er med på, at journalisten besøger dem en hverdagsaften. Alt i alt er der skabt en god relation, og alle er indstillet på, at den åbne positive linie skal forsætte. Endelig en journalist, som vil give sig god tid og ville høre beboernes historier. Pensionatet Mette Marie er bosted for 15 vanskeligt stillede sindslidende 10 Historien får et ekstra krydderi, da journalisten kontakter Socialministeren, og lige pludselig er TV avisen også involveret. Ofte må en historie fra et journalistisk synspunkt gerne have karakter af en såkaldt solohistorie, altså èn, som konkurrenterne ikke har. I dette tilfælde ønsker journalisten at lave en medielavine, der er lagt op til flere artikler og dækning af fjernsynet i prime time søndag aften, så der er på sin vis rigtigt lagt i kakkelovnen. Journalisten har sin helt egen dagsorden Beboerne stiller op onsdag aften til kaffe og kager og vil gerne fortælle om deres hjem og til tider vanskelige liv for åben skærm og eksponeret i avisen. De fleste af beboerne deltager, og der er liv i dagligstuen. Ministeren bliver vist rundt, og flere beboere inviterer hende ind i deres private gemakker. Journalisten interviewer bagefter ministeren og giver undervejs en meget negativ fremstilling af beboerne og Mette Marie. Ministeren svarer imidlertid godt for sig. Nu er vi godt klar over, at journalisten har sin egen dagsorden, og at han har mange blinde vinkler i forhold til hverdagen på Mette Marie. Journalistens dagsorden handler om helt andre ting end det beboerne, og medarbejderne har fortalt ham. Ekstrabladets journalist vil kun høre om misbrug og vold og er overhovedet ikke interesseret i det levede hverdagsliv. Ekstrabladet beretter søndag den 10. december 2006: SINDSSYGE MENNESKER slingrer rundt i gaderne som tikkende bomber. Vi har snart vænnet os til synet af de aggressive og stenede personer..

11 Pressens magt Selvom artiklerne er negative, får Mette Marie meget sympati, fordi Ekstrabladet er gået langt over grænsen. Faktisk får Mette Marie en julekurv fra en nabo, der har lyst til at vise medfølelse overfor beboere og medarbejdere. Historien døde dagen efter. Hvordan kunne vi være så naive? Flere af os ligger under for en ide om, at hvis vi behandler journalisten pænt og ordentligt, så vil de nok skrive godt om os. Der hersker ofte en overdreven forsigtighed i forhold til pressen. Denne lukkethed kan ikke altid betale sig, og der er flere eksempler på, at pressen nok skal komme ind, hvis der er en god historie. Det er altså ikke bare pressen, men også den daglige kommunikation med beboerne, de pårørende og samarbejdspartnere, som har stor betydning for, hvordan omverden opfatter os. Åbenhed, ærgerlighed og medieoptræden er ofte den bedste form for damage control, når journalisterne først er inviteret indenfor dørene, og det nytter i hvert fald ikke med det modsatte. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at man altid skal gå til pressen for at få synlighed og opmærksomhed. Mette Marie valgte ikke at reagere på Ekstrabladets artikler, og det viste sig at være god strategi, fordi historien som nævnt døde dagen efter. Beboerne, medarbejderne og forstanderen på Mette Marie er bestemt ikke naive, men de fortjener anerkendelse for deres mod og vedholdende forsøg på at skildre historier fra hverdagslivet, som også handler om at se hele mennesket frem for kun sygdommen. meninger og fordomme) på historien, fordi journalisten ikke er interesseret i at høre Mette Maries historie. Resultatet af denne type journalistik er, at man puster problemer op, lægger en alt for hårdt trukket vinkel på stoffet og skøjter henover relevante informationer, som det kræver en større tålmodighed at samle op. Vi kan gøre en forskel Det, vi betragter som den gode historie, er sjældent forenelig med journalistens opfattelse. Denne vil ofte hæfte sig ved, om der er konflikter, uretfærdigheder og noget, der er gået galt. Eksperter bliver ofte nøje valgt ud fra de kriterier. Journalister er ofte ikke interesseret i virksomhedsplaner og statistikker. I Mariehjemmene bør vi være bevidste om at få afstemt konteksten og forventninger med journalisten, førend den pågældende får adgang til hverdagen i hjemmene. Ligeledes er det beboerne, som bestemmer, om de vil interviewes. Jeg mener, at vi skal stille klare krav og forvente en høj etik, så mennesker ikke bliver reduceret og stemplet på en uacceptabel måde. Medierne hungrer efter nyheder og konkurrencen er stor. Pressen har næsten monopol på kommunikation til politikerne og borgerne, så den er ikke kun vagthund i form af den fjerde statsmagt, men de er ofte med til at sætte den politisk dagsorden. Ved journalister alt? Nej, og derfor anvender journalister eksperter som aldrig før, og i det her tilfælde var eksperten fra Den psykiatriske udrykningstjeneste, som har en sporadisk kontakt med Mette Marie. Men journalisten har ikke talt med den lokale distriktspsykiatri og de psykiatriske afdelinger, som Mette Marie har et tæt samarbejde med. Det er journalistens valg af eksperter, der skaber dramatikken og en række bias (forudfattede En del af beboerne på Pensionatet Mette Marie samlet i opholdsstuen 11

12 MarieBladets bagside Forråelsen af de andre - artikel fortsat fra side 9 Kan vi gøre noget ved det? Hvilke muligheder har vi så for at forebygge, at vort arbejde fører til en momentan eller ligefrem gradvis forråelse af vort sind, i stedet for det vi inderligt og oprindeligt ønskede; en forædling af sjælen? Hvad kan vi gøre ved det? Tja, det gode ved den prekære og vanskelige problemstilling er, at der kan sættes ind mod ugræssets vækstbetingelser på alle niveauer af de sociale systemer og den konkrete organisation vi konkret er en del af. Lige meget hvad der gøres i dette spørgsmål, ender alt dog alligevel hos den enkelte og det gælder både lederen i den beskyttede anden række og den menige frontmedarbejder i den turbulente første række. Vi må vedgå, at vi blot er mennesker og at arbejdets karakter indebærer en konstant risiko for, at vi bliver emotionelt udmattede og dermed får svækket vor evne til respektfuld indlevelse i den, vi skal bistå og hjælpe. I den forbindelse er de grove eksempler på forråelse selvfølgelig nok så vigtige; men vi bør i virkeligheden vie mere interesse til de små, umærkelige og trinvise skridt i retning af selvbeskyttende koldsindighed, som vort mentalt udfordrende arbejde driver os imod. Vi bør indse og vedgå, at enhver af os, på forskellige tidspunkter, i forskellige situationer og af mange forskellige grunde, befinder os på en glat bane væk fra det ideale udgangspunkt, vi helst vil leve og virke ud fra. Gør vi det, har vi altid mulighed for at stoppe rutscheturen, inden tilbagerejsen bliver for vanskelig. Plejeboliger i Birkerød Fondens bestyrelse besluttede i december 2006 at imødekomme anmodning fra Plejehjemmet Nordvanggaard om, at Fonden Mariehjemmene yder bistand dels i forbindelse med opførelse af nye ældreboliger og dels efterfølgende indgår i et nærmere samarbejde på lige fod med de andre Mariehjem. Plejehjemmet Nordvanggaard er beliggende i Birkerød og tilknyttet Den Katolske Kirke i Danmark. Plejehjemmet drives i dag med driftsoverenskomst med (NY) Rudersdal Kommune efter i mange år at have haft driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Plejehjemmet har i dag plads til 18 beboere. Repræsentanter for Nordvanggaards bestyrelse og Fondens direktør havde i februar 2007 møde med Rudersdal Kommune vedrørende opførelse af nye ældreboliger bl.a. til erstatning for de 18 utidssvarende plejehjemsboliger, som Nordvanggaard i dag råder over. Mødets formål var at orientere sig om Rudersdals Kommunes behov og interesse for et fremtidigt samarbejde plejeboliger Nordvanggaard og Fonden ønsker at etablere minimum 36 moderne plejeboliger, som placeres i nybyggeri på en grund tæt på det nuværende plejehjem, som samtidig lukker. Plejeboligerne forudsættes etableret og drevet i henhold til lov om friplejeboliger med DSI Nordvanggaard som ejer og driftsherre og med Fonden Mariehjemmene som yder af den nødvendige bistand og støtte. Med andre ord må vi lade politikere og andre godtfolk om den enøjede distancerede etiske, forargelse og fordømmelse af de andre. Vi må først og fremmest, og mere vedholdende og alvorligt end andre, holde et vågent øje på den uomgængelige potentielle risiko for forråelsen af os selv. Vi bør til gavn for den, vi er sat til at bistå, men i lige så høj grad for os selv, inkorporere en nødvendig selvrefleksion herom, som en uadskillelig del af vort professionelle virke. Vi kan høste dyrebare frugter ved, i hele vort arbejdsliv, at modarbejde og modbevise de gamle visdomsord; ingen tør se ned i sit eget indre 1. (Footnotes) 1 Persius, romersk poet, e. Kr, her fra Montaigne , dansk oversættelse af Essays, 1998, 2. bind, side Rudersdal Kommune er i færd med at tage stilling til de fremtidige behov for bl.a. plejeboliger, ligesom kommunen planlægger modernisering af et større antal kommunale og selvejende plejehjemspladser. Dels fordi kommunens behov for plejeboliger i almindelighed er stigende og dels fordi moderniseringen af de eksisterende plejehjem reducerer antallet af plejeboliger, har kommunen stor interesse i fortsat at støtte Nordvanggaards projekt, idet plejeboligerne vil kunne indgå i kommunens planlægning. Fonden Mariehjemmene er netop nu i færd med at udarbejde en nærmere projektbeskrivelse, som vil indeholde et projekt med 36 plejeboliger. På grund af Rudersdal Kommunes vurdering af plejeboligbehovet vil Fonden beskrivelse også indeholde et projekt med 48 plejeboliger. Arne Skovgaard Nielsen

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem

Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem Særudgave af MarieBladet Rikke Mariehjemmet ophører efter 33 år som plejehjem Juni 2007 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup, 39 62 23 33 Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

MarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008. Leder - Så kom de! November 2008 FONDEN HJEMMENE HJEMMET HJEMMET ELLEN HJEMMET ELSE HJEMMET

MarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008. Leder - Så kom de! November 2008 FONDEN HJEMMENE HJEMMET HJEMMET ELLEN HJEMMET ELSE HJEMMET MarieBladet Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008 Velfærd for ældre - inspiration på et højere plan! Værdierne skal tydeliggøres - om at være sociale entreprenører Leder - Så kom de! Gensyn med amerikanerne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21.

Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. 50 Det skal være sjovt at gå på arbejde Interview med bl.a. Birgitte Holst, personaleleder på Dorthe Mariehjemmet fra Kristligt Dagblad 21. januar 2009 De ansattes evner kommer i spil til glæde for såvel

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

MarieBladet. ementet. Småt og godt - en mangelvare! Line Marie i front. rammer - en samtale om fremtidens brugerkrav

MarieBladet. ementet. Småt og godt - en mangelvare! Line Marie i front. rammer - en samtale om fremtidens brugerkrav MarieBladet Bestyrelsesmedlemmer elsesmedlemmer har ordet Styrken kommer fra engagementet - engagementet ementet kommer fra indignationen Konstant vækst kræver vide rammer - en samtale om fremtidens brugerkrav

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie FONDEN HJEMMENE Mariehjemmenes historie En historie om en organisation, der altid har været i bevægelse Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der ønskede at forbedre

Læs mere

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet.

Det er vigtigt, at gennem et fælles ansvar tager os af og hjælper de børn, som rammes af en sorg i livet. Sorg og handleplan Forord Børn kan befinde sig i forskellige former for sorg. Det kan for eksempel være i forbindelse med dødsfald i familien, blandt kammerater eller i institutionen, skilsmisse, langvarig

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Virksomhedsplan 2011

Virksomhedsplan 2011 Virksomhedsplan 2011 Louise Mariehjemmet * 2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 4 ORGANISATIONSPLAN... 5 FORORD... 6 INDLEDNING... 6 IDÉGRUNDLAG... 7 VISION... 7 VÆRDIGRUNDLAG...

Læs mere

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea.

Konflikter. - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. www.crecea. Konflikter - hvordan håndteres konflikter på arbejde i det daglige? V/ Christine Vallentin, erhvervspsykolog, cand.psych.aut. Formål Viden om konflikter og mobning Redskaber, hvordan kan vi sætte dette

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion

2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion. Pårørende til beboere i Orion 2013 Orion - Region Hovedstadens Psykiatri Bo- og rehabiliteringstilbudet Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende til beboere i Orion Pårørende og netværk er en vigtig del af menneskers liv og vi

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning

Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning Rådgivning Information Indsigt Clairvoyant Foreningen Bliv bedre stillet med seriøs rådgivning www.clairvoyantforeningen.dk Hvad er clairvoyance Clairvoyance er formidling af råd fra den åndelige verden

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.

rdig r u Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole. væ rdig Ågård Efterskole Kirkebakken 13 Ågård 6040 Egtved Tlf : 75 55 31 33 Fax : 75 55 35 37 r u post@aagaardefterskole.dk www.aagaardefterskole.dk fæ ll es sværdigrundlag s Ågård Efterskoles værdigrundlag

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere