MarieBladet. orrådelsen og dens væsen. Kvalitet i morgen - kræver handling og medansvar i dag. Leder es. - kan journalisten sætte dagsor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MarieBladet. orrådelsen og dens væsen. Kvalitet i morgen - kræver handling og medansvar i dag. Leder es. - kan journalisten sætte dagsor"

Transkript

1 MarieBladet Kvalitet i morgen - kræver handling og medansvar i dag Hvor svært t kan det være - om at finde energien og lysten til arbejdet For orrådelsen og dens væsen - vi langer ikke bare pølser over disken Pressen magt - kan journalisten sætte dagsor gsordenen Leder - kan an de skjulte kamer ameraer aer undvær væres es April 2007 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, Forsiden Forsidebilledet bringes med tilladelse af Ulla Petersen, som er damen på billedet. Ulla har boet på Karen Marie i 35 år og står ved indgangen til sit lille rækkehus. Foto: Ted Fahn 2 Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene I dette nummer af Mariebladet kan man nok fornemme, at redaktionen i høj grad har været berørt af den seneste sending skjult-kamera-udsendelser om forhold på botilbud for udviklingshæmmede. Vi vil altid i Mariehjemmene og i MarieBladet være fortalere for, at der skal være en høj kvalitet i det vi står som ansvarlige for. Men hvad er det der med kvalitet? og hvad er det for sammenhænge den skal vise sig i? Det er svært, hvis man i sit arbejde bliver sat til vægs af hårde problemer. Kritikernes manglende interesse for forhold, der gør, at man ikke altid kan leve op til sine egne målsætninger, kan indebære, at vi bliver vidne til en sorthvid debat, hvor man priser sig lykkelig for at stå udenfor fokus. I Københavns Kommune er de i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens seneste medarbejderblad gået så vidt, at de har indledt en debat om beboerne og klienternes vold mod personalet. Den debat vil blive vigtig, men også her skal man passe på, at nuancerne får lov at komme med. Det med at præstere en høj kvalitet må hverken udvikle sig til en fjern videnskab eller til en stadig mudderkastning. Man skal kunne basere sit arbejde på, at man er et menneske og ikke en engel. Vi skal involvere omgivelserne til vores tilbud, så de ikke udvikler forvrængede billeder af, hvad der foregår indendørs. Vi skal udvikle dialoger med beboere og pårørende på en måde, som også de har det godt med. Det er nogle af de centrale budskaber i dette nummers store artikler, og det er nogle gode bud på, hvordan vi sikrer, at der ikke bliver behov for alle de skjulte kameraer. God læselyst, Redaktionsgruppen.

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) Flemming Høj Jermiin (fhj) Kristian Wedel Andersen Arne Skovgaard Nielsen (asn) ansvarshavende FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Fingeren i jorden.. næsen i sporet! Pressens magt Fra den store verden Kvaliteten i morgen kræver handling og medansvar i dag Forråelsen af de andre Bagsiden Mariehjemmene lige nu Plejeboliger i Birkerød Trykning StormTryk Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 508 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra den store verden Artikel af Lisbeth Binderup. Lisbeth Binderup cand. scient.pol. og 48 år har i mange år været engageret i Kommunernes Landsforenings konsulentvirksomhed og senere som kommunaldirektør i Nordborg Kommune. Aktuelt er hun partner i Lundgaard-Konsulenterne og tillige formand for Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI), der er en statslig institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og således centralt involveret i regeringens kvalitetsreform. Kvalitet i morgen kræver handling og medansvar i dag Pleje- og omsorgsarbejdet er kommet i søgelyset. Vel at mærke det positive søgelys. Fra mange sider vises der lige nu ekstra stor respekt for det arbejde, der udføres på Mariehjemmene og tilsvarende institutioner over hele landet. Man kunne ellers frygte, at de ubehagelige optagelser med skjult kamera kunne have skadet omsorgsfagenes omdømme. Men heldigvis er det gået modsat. Toppolitikere kappes om at fortælle de gode historier om den kæmpeindsats, som gøres af social- og sundhedsmedarbejderne, og avisernes lederskribenter skriver, at der må bedre arbejdsforhold og bedre løn på området. Men hvordan kan det være, at al rosen og anerkendelsen kommer netop nu? Og hvorfor har det ikke altid 4 været en selvfølge at vise dyb respekt for det arbejde, der gøres for samfundets svageste? Den alvorlige baggrund er alvorlig mangel på arbejdskraft og flere og flere ældre. Vi har vidst længe, at der var problemer på vej. Men fordi problemerne virker så uløselige, har vi ikke rigtigt fået taget fat på dem. Nu lægger regeringen op til en kvalitetsreform. Den skal præsenteres til sommer og vil rumme forslag om bedre ledelse, bedre arbejdsvilkår, mindre sygefravær, mindre

5 Kvalitet i morgen bureaukrati, flere mål og standarder. Desværre er det dog næppe nok til at løse problemerne. I stedet for mere af det samme skal der noget helt nyt og anderledes til. Én af de løsninger, der er foreslået, er import af arbejdskraft til velfærdsområderne. Og det er teknisk set en udmærket løsning. Men hvordan mon det vil påvirke den anerkendelse og status, vi tillægger arbejdet i omsorgssektoren, og hvordan mon det dermed vil gå med kvaliteten? At arbejde på social- og sundhedsområdet forudsætter både faglig kunnen og en udpræget sans for etik og menneskelighed i arbejdet. Det er værdierne i arbejdet, Et samfund bestående af borgere med en respektfuld og medansvarlig holdning til arbejdet i velfærdsinstitutionerne vil give god kvalitet i velfærdsarbejdet. der gør forskellen på god og dårlig kvalitet. Men sagt lidt forenklet, så er både nydanske og alle andre ansatte i sektoren uundgåeligt bærere af de værdier, der præger samfundet generelt. Et samfund bestående af borgere med en respektfuld og medansvarlig holdning til arbejdet i velfærdsinstitutionerne vil give god kvalitet i velfærdsarbejdet. Består samfundet derimod af krævende, til tider kværulantiske forbrugere, der mener, at omsorg for børn og ældre er noget, man betaler sig fra og overlader til de lavest lønnede grupper af kvinder og indvandrere så vil værdierne i samfundet påvirke medarbejdernes selvforståelse og dermed kvaliteten i den forkerte retning. Menneskelig omsorg fremfor service Vi er gennem mange år vænnet til at bruge ordet service om det, der i virkeligheden er menneskelig omsorg. Vi bruger måske også ord som kunder i stedet for svage borgere, der har brug for pleje. I det hele taget slører vi, at kernen i fagligheden er den menneskelige omsorg, ved at pakke arbejdet ind i systemer som bestiller-udfører-modeller, servicestandarder, frit-valgsordninger, tidsregistrering, osv. Opløs grænsen mellem institution og samfund 5 Den slags systemer er vigtige i styringen af økonomien, men den virkelige løsning på kvalitetsproblemet ligger snarere i at opløse grænsen mellem institution og samfund. Vi skal holde op med at tro, at vi kan forvente en etik og en omsorg langt ud over det, vi selv er parat til at give vores kære, hvis bare vi betaler andre for at yde den. Derfor skal vi have åbne institutioner, der i langt højere grad trækker aktive, ansvarlige borgere med ind i arbejdet. Ikke bare de pårørende, men naboerne i området. Det kan være børn, unge og gamle. Realistisk set er det måske især friske pensionister, der har resurser til engagere sig. De gør til glæde for andre og til glæde for sig selv, fordi den åbne institution bliver et socialt samlingspunkt i nærområdet og et vigtigt netværk. En langt mere flydende grænse mellem institution og samfund vil for det første styrke følelsen af medansvar og for det andet styrke respekten for social- og sundhedsmedarbejdernes faglighed. Den åbne institution har en stor gruppe tilknyttede borgerne, der fungerer som besøgsvenner med tid til nærvær, står for fx fællessang og fortælle-timer, sørger for ture i det fri for kørestolsbrugere, hjælper til med bogføring eller telefonomstilling, når det er svært at besætte de administrative stillinger, hjælper til med vedligeholdelsen, når det er svært at få håndværkere osv. osv. Den åbne institution vil kunne klare sig under mangel på arbejdskraft, fordi der er frivillige hjælpere men den allervigtigste effekt er, at borgernes daglige færden på institutionen vil højne respekten og følelsen af fælles ansvar omkring omsorgen for de svageste. Menneskelig omsorg kan ikke ubegrænset købes for penge Vi skal vise respekt for fagligheden hos social- og sundhedsmedarbejdere på samme måde, som vi viser respekt for en snedker eller en tandlæge eller en operasolist, der mestrer sit professionelle håndværk. Men derudover har respekten for arbejdet i velfærdssektoren en dimension mere, der er meget, meget vigtigere: Hvis vi værdsætter det professionelle arbejde - hvis vi påvirker hinandens ansvarlighed i forhold til velfærden, - hvis vi holder op med at tænke, at menneskelig omsorg ubegrænset kan købes for penge - så vil det højne etikken både hos os selv, vores medborgere og hos de kommende generationer af professionelle social- og sundhedsmedarbejdere. Og med et sådant værdisæt i samfundet kan vi også i fremtiden forvente en høj etik hos de ansatte og dermed høj kvalitet i social- og sundhedsarbejdet.

6 Fra vores egen verden Fingeren i jorden...næsen i sporet! En samtale mellem forstander Berit Sandager og forstander Flemming Høj Jermiin Afsløringerne i Strandvænget giver genlyd. Også i en organisation som Mariehjemmene. Hvordan kan sådan noget ske? Kunne det ske hos os? Og hvorfor kunne det ikke det?? I redaktionsgruppen havde vi nok en mening om det. Men vi ville gerne ha vores mening gennem et realitetstjek ude i virkeligheden. Derfor satte vi Berit Sandager stævne. Som forstander for et lille Mariehjem med en gruppe borgere, der selv kan svare for sig, og som en leder af et sted, der gennem de tre år, stedet nu har eksisteret, sammen med medarbejderne har skullet skabe en kultur, hvor ligeværdighed, respekt og ordentlig omgangstone selvfølgelig er bærende søjler, har Berit inde under huden, om svaret er: small is beautiful! I min optik drejer det sig selvfølgelig om at være til stede! At stikke en finger i jorden, dér hvor man nu har sit Vore beboere kan jo tale for sig og selv sætte ord på, hvad de tænker og føler. Den situation var ikke til stede på Strandvænget; men der må være pårørende, der har kunnet tale beboernes sag, så sådan set kan man godt sidestille udgangspunktet. Handleplanen viser vejen Og vi har jo som alle steder har eller kan have!- en værktøjskasse i forhold til at holde fokuseringen: hvad man er der for og hvordan man vil opnå det? Et simpelt, men helt afgørende element i værktøjskassen er en handleplan for hver enkelt. Hos os bygget op fra grunden og i direkte dialog med den enkelte beboer. Hvad er det, der skal være det fælles sigtepunkt for støttekontaktperson og beboer? Ved at få sat ord på netop det kan man ikke komme så langt bort fra hovedsporet, at det går galt. Som leder er det en væsentlig del af opgaven at sikre handleplanernes tilstedeværelse og at støtte, at hverdagens gøremål afvikles med den perspektivering at alle aktiviteter peger i samme retning: hen mod handleplanens mål. Tilstedeværende ledelse kan umuligt overse, hvis arbejdet, tilrettelagt i sådan en ramme, skulle smuldre bort og forvitre til noget, der kunne minde om det, der blev synligt i Strandvænget.! Line Marie er et bosted for mennesker med erhvervet hjerneskade. daglige virke, fordi dette at holde fast i en kultur er en ongoing opgave. Det er ikke til festlige lejligheder, men i den helt almindelige dagligdag, at man i de små og de store ting holder fast i ordentligheden. Jagten efter de små sejre er et godt værktøj Et andet værktøj er den målrettede jagt efter de små sejre! Vi bryder hver enkelt handleplan ned i meget små, somme tider næsten mikroskopiske delmål. Det kunne være: vi skal ud i frisk luft med beboer NN mindst tre gange om ugen. Det kunne være: vi skal opleve et smil hos borger JJ hver dag! De helt små sejre skal destilleres og highlightes. Det skal ligge i strukturen, fordi vi som mennesker, -både som ansatte og som beboere- 6

7 .. næsen i sporet har det indbyggede behov, at vi skal kunne se, at tingene udvikler sig. At det går fremad. At de ikke står stille. Det er vigtigt, at man ikke forfalder til at tænke, at ingenting sker, at det er det samme dag ud og dag ind. Fordi det er det ikke!! Men især fordi vi alle sammen har et indbygget behov for at opleve udvikling. I denne mekanisme ligger faktisk en form for supervision, som er et andet helt nødvendigt værktøj: at vi på en struktureret måde sætter ord på det, vi oplever og arbejder med sammen med beboerne! Dels hjælper vi derigennem hinanden med at holde os vort aftalte mål for øje og dels sætter italesættelsen handlinger og delmål ind i en ramme. Af kultur! Nemlig den kultur, der råder på arbejdspladsen, som er forankret i vores værdigrundlag, og som er fastlagt i dialog med medarbejdere og beboere. Det giver sig selv, at med et sigtepunkt i forhold til handleplanen og en guide i form af værdigrundlaget, er der en vej at færdes ad. Et spor at gå i. Og så er det vel meget som leder opgaven at sikre, at vi alle sammen holder næsen i sporet?!?! Sværere er det vel egentlig ikke?! Vi finder energien og lysten til arbejdet Vores målgruppe kan ikke forstå og håndtere ironi og sarkasme. Det er et faktum! Og det er også et faktum, at netop dansk sprog/kultur og vi danskere betjener os meget af ironi og sarkasme! Derfor har vi også i værktøjskassen midler til at formidle og samtale sådan at man ikke føler sig gjort til grin. Ellers ville ligeværdigheden naturligvis gå fløjten! Men alligevel kan vi som medarbejdere sagtens komme i den situation, at vi må konstatere, at det når alt kommer til alt også er et spørgsmål om kemi mellem støttekontaktperson og den enkelte beboer, og så må man skifte kontaktperson. Det er der sådan set ikke noget odiøst i. Der er intet, vore beboere hellere vil, end at være som vi andre at være normale, om du vil! Det indgår i praktisk talt alle handleplaner: at have et arbejde, at kunne flytte hjem til sig selv og at få sig en kæreste. I dette korte statement ligger jo hele pointen om respekt og ligeværdighed. Og målene er ikke nødvendigvis uopnåelige; men der skal noget andet til, der skal en anden strategi til, end den, man måske havde, før man blev syg. Det er denne strategi og disse mål, der er vores brændstof, vores energi i arbejdet. At beboerne vil noget med deres liv, og der ser jeg det som en vigtig del af lederrollen gennem supervision og strukturerede rammer at komme ind i dialog med den enkelte medarbejder om, hvordan arbejdet påvirker den enkelte medarbejder, hvornår der kan opstå tegn på fysisk eller psykisk belastning. Der skal jeg spille bold med medarbejderne, følge op 7 på tingene, også handleplanerne..men også somme tider være djævlens advokat, der stiller spørgsmålet: hvis behov er egentlig det? Er det medarbejderens grænser, der fører til en regel eller er det en del af midlerne for at nå handleplanens mål? Og vi vil ikke have specielle regler Da vi indledte drøftelserne om husets kultur og værdigrundlag, kom vi ret hurtigt frem til: Vi vil ikke ha regler! Vi ville kun have den slags regler, der gælder alle andre steder, hvor mennesker skal leve sammen: Lad være med at slå! Lad være med at stjæle! Den slags! Efterhånden har beboerne selv lavet otte regler. De er af typen: man sidder ikke og spiser i bar overkrop! Eller: man ryger ikke, mens man spiser! Det har været ganske fint at opleve, at de nødvendige regler opstår af sig selv, når den grundlæggende kultur er til stede! I mellemmenneskeligt samvær er der altid et element af magtkamp. Det skal man vide et eller andet sted. Vi kan godt møde reminiscenser fra en magtkamp, der måske oprindeligt hørte til et helt andet sted. Det kunne være en uafsluttet magtkamp med far og mor?! Den kan vi se udspillet i somme tider endeløse! - diskussioner om, hvor ofte man går i bad, hvor meget og hvordan man spiser eller gør rent. Og dér er den meget på sin plads, denne her med: hvis behov er det?! Man skal vælge sine kampe med omhu! Også som medarbejder. Men modpolen -og i øvrigt det helt afgørende for at fastholde ordentligheden!- er måske vore hjemmedage. Både beboere og medarbejdere har stor glæde af, at en del af vores struktur er, at der hver uge er en dag, hvor der er en mulighed for at være sammen. Tid og rum til at tale og være på beboerens præmisser. Om man synger, går tur, taler, ser billeder, hva som helst, ja, så får man derigennem selvfølgelig et kik ind bag ved og får et billede af mennesket bag. Det er ret banalt: man skal bare sørge for at opleve noget rart sammen! Så vil den forråelse, som Strandvænget selv betegnede det, vi oplevede på skærmen, aldrig opstå. Berit Sandager trækker på skuldrene, mens hun beskriver det banale Hvor svært kan det være??!!

8 Fra den store verden Kan vi gøre gavn for mennesker, der ikke er beboere i den traditionelle forstand? Artikel af Henrik Brogaard Cand.psyk.Henrik Brogaard har igennem de sidste 7 år været ansat som supervisor af personalet på plejecentret Sølund. Sølund har i mange år været toneangivende i København på områderne kvalitetssikring og etisk regnskab. Forråelsen af de andre MarieBladets redaktion bad Henrik Brogaard om at skrive noget om den forråelse, som man ser udvikle sig på nogle institutioner og om eventuelle muligheder for at forebygge den. Da der for nylig var endnu en runde i diverse medier om fænomenet mobning, var der særligt to forhold i emnets behandling, jeg bed mærke i. Jeg bemærkede mig for det første den overraskelse der var at spore i beskrivelsen af, at groft og ondskabsfuldt drilleri forekommer ikke blot i skolen, men også i børnehaver og på plejehjem. Den udtrykte overraskelse har sikkert sin baggrund i de stereotypier og klicheer, hvormed vi ofte ser på og taler om både børn og ældre mennesker. Vi ser gerne børn som uspolerede, umiddelbare og kærlige væsner, og vore gamle medmennesker som milde, tålmodige og afsvækkede individer, der ikke vil gøre en kat fortræd. Og sådan er de da også, børnene og de gamle. Ind imellem. Og nogle mere end andre. Men både børn og gamle er jo først og fremmest mennesker, og som det må være én og anden bekendt, er vi mennesker jo ikke kendte for udelukkende at have gode gerninger på samvittigheden. Vi har sandelig også kapacitet til at gøre ondt, og selvom vi måske ikke gør det gerne, så gør vi det til gengæld temmelig ofte. I stort og småt. Tænk bare, kære læser, på dine egne livserfaringer. Læs om menneskets historie. Se dig omkring. Læs dagens avis. Take a look on this wonderful world. Mobning forekommer i sandkassen, i skolen, i idrætsklubben, på arbejdspladsen, i parforholdet, i familien og i både kirke og kongehus. For nu at komme hele raden rundt. Dermed ikke være sagt, at det er noget kønt syn, ej heller at vi blot skal kigge på verdens ugræs med hænderne i skødet. Tværtimod skal vi ligesom den gode 8 haveejer være indstillede på, at ukrudtet bryder frem igen, selv om vi for nylig har luget ud. At passe en have godt er et evighedsprojekt, og lugejernet kan aldrig stilles helt væk. Dernæst noterede jeg mig endnu engang at fremtrædende regeringsmedlemmer og folketingspolitikere, udtalte deres bestyrtelse og forargede fordømmelse. Flere foreslog selvfølgelig forskellige former for sanktioner mod de institutioner, der ikke lever op til deres ansvar, de der ikke har mobbepolitik og lignende. Og det er vel meget forståeligt. Hvad skal de stakkels politikere dog stille op, når de fra morgen til aften bliver spurgt om, hvad de har tænkt sig at gøre ved snart sagt alle mulige og umulige fejl og mangler i den samfundsskabte virkelighed. En kommentar skal de da fremsætte, men den forargede og fordømmende stemmeføring, kunne de for min skyld godt være lidt mere tilbageholdende med at benytte, når de bliver bedt om at mene noget om den hyppige forekomst af mobning i kongeriget. Enhver, der følger den politiske debatkultur, som den udspiller sig på tinge og i landets medier, kan jo ikke undgå at bemærke, at de ærede folketingspolitikere så sandelig ikke har noget at lade nogen høre, når talen falder på fænomenet mobning. Groft og ondskabsfuldt drilleri er snarere reglen end undtagelsen i den politiske debatkultur, - ikke mindst når en valgkamp står for døren. Det er jo også kendt for enhver med mere end blot en overfladisk interesse for det politiske spil, at ethvert magtfuldt politisk parti har ka-

9 Forråelsen af de andre raktermordet af dygtige politiske modstandere som en naturlig del af strategien bag partiets stræben efter magten. Bevidst og kynisk, med hjælp fra koldsindige spindoktorer, nedgøres og bagtales den politiske modstander i detaljerede og vel tilrettelagte kommunikationsstrategier i enhver moderne demokratisk valgkamp. Med dén grumme viden i baghovedet er det ikke nogen yndig oplevelse at bevidne højtstående politikeres bestyrtelse og forargede fordømmelse af, at mobning er et udbredt fænomen i alle hjørner af den sociale virkelighed. Da jeg blev bedt om at skrive noget om den forråelse, som man ser udvikle sig på nogle institutioner og om eventuelle muligheder for at forebygge den, kom jeg uvilkårligt til at gøre mig ovenstående tanker. Hvor gode er vi så? Al denne snak om mobning peger nemlig hen på to væsentlige træk ved den menneskelige natur, som det er værd at inddrage og tage udgangspunkt i, når vi taler om den professionelle hjælpers risiko for at blive forrået i sit arbejde. Vi bør, for det første, ikke glemme, at det rå og brutale, det hårde og ufølsomme, det aggressive, koldsindige og ubarmhjertige, og hvad ved jeg, alt sammen er en del af ethvert menneskes sjæleliv. I større eller mindre grad. Når vi kommer alle disse onde kendsgerninger ved mennesket i hu, kan vi bedre øjne, hvilke kræfter den bedre del af os ikke sjældent må bekæmpe, underlægge sig eller i de mindste holde et vågent øje med. Det er muligt at argumentere ganske overbevisende for, at den menneskelige natur først og fremmest, primært, er kendetegnet ved at være godhjertet, kærlig, indfølende, empatisk og lignende, men der er vel ingen der ved sine fulde fem vil påstå, sådan rent praktisk talt, at mere hensynsløse sider slet ikke hører med til det samlede billede. Og er disse sider ikke en del af vor primære natur så udgør de dog i det mindste en betragtelig del af vore faktiske gerninger. Således tynget af et ærligt blik på kendsgerningerne, ved vi, at inden vi tager kedeldragten, kitlen, uniformen eller jakkesættet på, om vi er barn eller gammel, om vores sociale rolle er at tjene som politibetjent, præst, sygeplejerske, læge, social- og sundhedsassistent, psykolog, pædagog eller politiker, så er vi alle som én først og 9 fremmest bare et menneske. Vi er ikke engle. Vi er mennesker! Skønt jeg således endnu ikke har mødt en artsfælle, der i sit tøjvalg er besværet af at skulle finde plads til vingerne på ryggen, ser jeg til gengæld hver eneste dag i mit arbejde som psykolog på et større dansk plejehjem, eksempler på engleblid tålmodighed, hjælpsomhed, indlevelse og medfølelse. Og både på min egen arbejdsplads og i andre sammenhænge har jeg ikke sjældent set pleje- og omsorgspersoner, som efter mindre heldige gerninger har lidt dobbelt skade: De har både været tynget af deres medfølelse med den anden, som de har behandlet mindre venligt og respektfuldt, samt været plaget af, at de har forbrudt sig mod deres egne idealer og gode intentioner. En vigtig pointe her er, at sådanne utilsigtede hændelser er uundgåelige for enhver af os. For selv om vi i vort arbejde stræber efter at efterleve højere idealer end hvad der måske ellers kræves af os, så er vi jo netop kun mennesker, med alt hvad det indebærer. Arbejdets barske vilkår Derudover er den professionelle hjælpers arbejde karakteriseret ved en langvarig, endeløs og intens kontakt med mennesker i ofte uhørt vanskelige livssituationer. Omsorgspersonen langer ikke bare pølser over disken eller justerer på skruer og hjulkapsler; de befinder sig i en atmosfære af menneskelig fortvivlelse, magtesløshed, angst, nedtrykthed, sorg, hjælpeløshed og lignende mørke sindsstemninger. Og vi modtager nok megen venlighed og taknemmelighed for vores indsats, men indimellem er vi jo de nærmeste, når den fortvivlede skal af med sine følelser af destruktiv aggression, utilfredshed, vrede og trang til sværte omgivelserne lige så sorte, som egne sindsstemninger. Kort sagt kan man sige, at vi svært kan undgå at tage mindre kønne sider af vores menneskenatur med ind i vores arbejdsrum, som en potentiel baggrund for handling i et svagt øjeblik. Vi risikerer endvidere at blive presset og forledt til at handle i strid med egne høje idealer, på grund af vort arbejde. Når vi føler os magtesløse, overbebyrdede, uretfærdigt behandlede, nedgjorte, smittet af håbløsheden, emotionelt udmattede etc. Kan vi gøre noget ved det? - artiklen fortsætter på side 12

10 Fra vores egen verden Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Pressens magt eller fortællingen om Mette Maries 15 minutes of fame i mediernes søgelys Historien tager sin begyndelse ved bestyrelsesmødet i november 2006, hvor forstander Samy Visvanathan fortæller om en henvendelse fra en journalist på Ekstrabladet. Samy har talt med journalisten og fået et godt indtryk af ham. Beboerne er med på, at journalisten besøger dem en hverdagsaften. Alt i alt er der skabt en god relation, og alle er indstillet på, at den åbne positive linie skal forsætte. Endelig en journalist, som vil give sig god tid og ville høre beboernes historier. Pensionatet Mette Marie er bosted for 15 vanskeligt stillede sindslidende 10 Historien får et ekstra krydderi, da journalisten kontakter Socialministeren, og lige pludselig er TV avisen også involveret. Ofte må en historie fra et journalistisk synspunkt gerne have karakter af en såkaldt solohistorie, altså èn, som konkurrenterne ikke har. I dette tilfælde ønsker journalisten at lave en medielavine, der er lagt op til flere artikler og dækning af fjernsynet i prime time søndag aften, så der er på sin vis rigtigt lagt i kakkelovnen. Journalisten har sin helt egen dagsorden Beboerne stiller op onsdag aften til kaffe og kager og vil gerne fortælle om deres hjem og til tider vanskelige liv for åben skærm og eksponeret i avisen. De fleste af beboerne deltager, og der er liv i dagligstuen. Ministeren bliver vist rundt, og flere beboere inviterer hende ind i deres private gemakker. Journalisten interviewer bagefter ministeren og giver undervejs en meget negativ fremstilling af beboerne og Mette Marie. Ministeren svarer imidlertid godt for sig. Nu er vi godt klar over, at journalisten har sin egen dagsorden, og at han har mange blinde vinkler i forhold til hverdagen på Mette Marie. Journalistens dagsorden handler om helt andre ting end det beboerne, og medarbejderne har fortalt ham. Ekstrabladets journalist vil kun høre om misbrug og vold og er overhovedet ikke interesseret i det levede hverdagsliv. Ekstrabladet beretter søndag den 10. december 2006: SINDSSYGE MENNESKER slingrer rundt i gaderne som tikkende bomber. Vi har snart vænnet os til synet af de aggressive og stenede personer..

11 Pressens magt Selvom artiklerne er negative, får Mette Marie meget sympati, fordi Ekstrabladet er gået langt over grænsen. Faktisk får Mette Marie en julekurv fra en nabo, der har lyst til at vise medfølelse overfor beboere og medarbejdere. Historien døde dagen efter. Hvordan kunne vi være så naive? Flere af os ligger under for en ide om, at hvis vi behandler journalisten pænt og ordentligt, så vil de nok skrive godt om os. Der hersker ofte en overdreven forsigtighed i forhold til pressen. Denne lukkethed kan ikke altid betale sig, og der er flere eksempler på, at pressen nok skal komme ind, hvis der er en god historie. Det er altså ikke bare pressen, men også den daglige kommunikation med beboerne, de pårørende og samarbejdspartnere, som har stor betydning for, hvordan omverden opfatter os. Åbenhed, ærgerlighed og medieoptræden er ofte den bedste form for damage control, når journalisterne først er inviteret indenfor dørene, og det nytter i hvert fald ikke med det modsatte. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at man altid skal gå til pressen for at få synlighed og opmærksomhed. Mette Marie valgte ikke at reagere på Ekstrabladets artikler, og det viste sig at være god strategi, fordi historien som nævnt døde dagen efter. Beboerne, medarbejderne og forstanderen på Mette Marie er bestemt ikke naive, men de fortjener anerkendelse for deres mod og vedholdende forsøg på at skildre historier fra hverdagslivet, som også handler om at se hele mennesket frem for kun sygdommen. meninger og fordomme) på historien, fordi journalisten ikke er interesseret i at høre Mette Maries historie. Resultatet af denne type journalistik er, at man puster problemer op, lægger en alt for hårdt trukket vinkel på stoffet og skøjter henover relevante informationer, som det kræver en større tålmodighed at samle op. Vi kan gøre en forskel Det, vi betragter som den gode historie, er sjældent forenelig med journalistens opfattelse. Denne vil ofte hæfte sig ved, om der er konflikter, uretfærdigheder og noget, der er gået galt. Eksperter bliver ofte nøje valgt ud fra de kriterier. Journalister er ofte ikke interesseret i virksomhedsplaner og statistikker. I Mariehjemmene bør vi være bevidste om at få afstemt konteksten og forventninger med journalisten, førend den pågældende får adgang til hverdagen i hjemmene. Ligeledes er det beboerne, som bestemmer, om de vil interviewes. Jeg mener, at vi skal stille klare krav og forvente en høj etik, så mennesker ikke bliver reduceret og stemplet på en uacceptabel måde. Medierne hungrer efter nyheder og konkurrencen er stor. Pressen har næsten monopol på kommunikation til politikerne og borgerne, så den er ikke kun vagthund i form af den fjerde statsmagt, men de er ofte med til at sætte den politisk dagsorden. Ved journalister alt? Nej, og derfor anvender journalister eksperter som aldrig før, og i det her tilfælde var eksperten fra Den psykiatriske udrykningstjeneste, som har en sporadisk kontakt med Mette Marie. Men journalisten har ikke talt med den lokale distriktspsykiatri og de psykiatriske afdelinger, som Mette Marie har et tæt samarbejde med. Det er journalistens valg af eksperter, der skaber dramatikken og en række bias (forudfattede En del af beboerne på Pensionatet Mette Marie samlet i opholdsstuen 11

12 MarieBladets bagside Forråelsen af de andre - artikel fortsat fra side 9 Kan vi gøre noget ved det? Hvilke muligheder har vi så for at forebygge, at vort arbejde fører til en momentan eller ligefrem gradvis forråelse af vort sind, i stedet for det vi inderligt og oprindeligt ønskede; en forædling af sjælen? Hvad kan vi gøre ved det? Tja, det gode ved den prekære og vanskelige problemstilling er, at der kan sættes ind mod ugræssets vækstbetingelser på alle niveauer af de sociale systemer og den konkrete organisation vi konkret er en del af. Lige meget hvad der gøres i dette spørgsmål, ender alt dog alligevel hos den enkelte og det gælder både lederen i den beskyttede anden række og den menige frontmedarbejder i den turbulente første række. Vi må vedgå, at vi blot er mennesker og at arbejdets karakter indebærer en konstant risiko for, at vi bliver emotionelt udmattede og dermed får svækket vor evne til respektfuld indlevelse i den, vi skal bistå og hjælpe. I den forbindelse er de grove eksempler på forråelse selvfølgelig nok så vigtige; men vi bør i virkeligheden vie mere interesse til de små, umærkelige og trinvise skridt i retning af selvbeskyttende koldsindighed, som vort mentalt udfordrende arbejde driver os imod. Vi bør indse og vedgå, at enhver af os, på forskellige tidspunkter, i forskellige situationer og af mange forskellige grunde, befinder os på en glat bane væk fra det ideale udgangspunkt, vi helst vil leve og virke ud fra. Gør vi det, har vi altid mulighed for at stoppe rutscheturen, inden tilbagerejsen bliver for vanskelig. Plejeboliger i Birkerød Fondens bestyrelse besluttede i december 2006 at imødekomme anmodning fra Plejehjemmet Nordvanggaard om, at Fonden Mariehjemmene yder bistand dels i forbindelse med opførelse af nye ældreboliger og dels efterfølgende indgår i et nærmere samarbejde på lige fod med de andre Mariehjem. Plejehjemmet Nordvanggaard er beliggende i Birkerød og tilknyttet Den Katolske Kirke i Danmark. Plejehjemmet drives i dag med driftsoverenskomst med (NY) Rudersdal Kommune efter i mange år at have haft driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Plejehjemmet har i dag plads til 18 beboere. Repræsentanter for Nordvanggaards bestyrelse og Fondens direktør havde i februar 2007 møde med Rudersdal Kommune vedrørende opførelse af nye ældreboliger bl.a. til erstatning for de 18 utidssvarende plejehjemsboliger, som Nordvanggaard i dag råder over. Mødets formål var at orientere sig om Rudersdals Kommunes behov og interesse for et fremtidigt samarbejde plejeboliger Nordvanggaard og Fonden ønsker at etablere minimum 36 moderne plejeboliger, som placeres i nybyggeri på en grund tæt på det nuværende plejehjem, som samtidig lukker. Plejeboligerne forudsættes etableret og drevet i henhold til lov om friplejeboliger med DSI Nordvanggaard som ejer og driftsherre og med Fonden Mariehjemmene som yder af den nødvendige bistand og støtte. Med andre ord må vi lade politikere og andre godtfolk om den enøjede distancerede etiske, forargelse og fordømmelse af de andre. Vi må først og fremmest, og mere vedholdende og alvorligt end andre, holde et vågent øje på den uomgængelige potentielle risiko for forråelsen af os selv. Vi bør til gavn for den, vi er sat til at bistå, men i lige så høj grad for os selv, inkorporere en nødvendig selvrefleksion herom, som en uadskillelig del af vort professionelle virke. Vi kan høste dyrebare frugter ved, i hele vort arbejdsliv, at modarbejde og modbevise de gamle visdomsord; ingen tør se ned i sit eget indre 1. (Footnotes) 1 Persius, romersk poet, e. Kr, her fra Montaigne , dansk oversættelse af Essays, 1998, 2. bind, side Rudersdal Kommune er i færd med at tage stilling til de fremtidige behov for bl.a. plejeboliger, ligesom kommunen planlægger modernisering af et større antal kommunale og selvejende plejehjemspladser. Dels fordi kommunens behov for plejeboliger i almindelighed er stigende og dels fordi moderniseringen af de eksisterende plejehjem reducerer antallet af plejeboliger, har kommunen stor interesse i fortsat at støtte Nordvanggaards projekt, idet plejeboligerne vil kunne indgå i kommunens planlægning. Fonden Mariehjemmene er netop nu i færd med at udarbejde en nærmere projektbeskrivelse, som vil indeholde et projekt med 36 plejeboliger. På grund af Rudersdal Kommunes vurdering af plejeboligbehovet vil Fonden beskrivelse også indeholde et projekt med 48 plejeboliger. Arne Skovgaard Nielsen

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2013 Søvangsgården 1. Om boenheden Boenhed Plejecenter Søvangsgården Adresse Søvangsvej 19-23 Tilsynsdato 18. december 2013 og den 19. december 2013 Antal pladser Antal

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015 undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 5: Lisbeth 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 5: Lisbeth Eksemplet består af en LEA-beskrivelse, der især fokuserer på en konflikt mellem et barn og en voksen. Samspillet foregår i regi af en almindelig primærkommunal børnehave. Beskrivelsen

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det

Guide. Sådan håndterer du parforholdets faresignaler. De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Foto: Iris Guide September 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan håndterer du parforholdets faresignaler De 10 største faresignaler i dit parforhold Sådan gør du noget ved det Faresignaler

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Din tro har frelst dig!

Din tro har frelst dig! Din tro har frelst dig! Luk 17,11-19 14. søndag efter Trinitatis Salmer: 15-750-448-325-439/477-375 Alt står i Guds faderhånd, hvad han vil, det gør hans Ånd. I Jesu navn, amen! Sognepræst Tine Aarup Illum

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Klinkby pleje- og dagcenter udført den 12. januar 2015 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune. den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune. den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Pensionatet Mette Marie, Københavns Kommune den 8. oktober 2009 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Pensionatet Mette

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil

Guide. mental u-vending. Sådan laver du en. sider. Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan laver du en mental u-vending 12 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Guide: Sådan skal du tænke for at ændre livsstil Mental u-vending

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler:

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler: Forbundethed Forbundethed er mere end nærvær. Det er en social handling, hvor vi går over broen til det andet menneske og er der med magt og kærlighed. Her skabes det sociale bånd. Louise er kommet hjem

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Tårnet, Solgården i Lemvig udført den 3. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retsikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere