Den etiske bølge af umenneskelighed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den etiske bølge af umenneskelighed"

Transkript

1 Den etiske bølge af umenneskelighed om bio-etik, utilitarisme og liberalisme Asger Sørensen, Ph.d. Handelshøjskolen i København Den filosofiske etik er i krise. Etikken vil sige noget alment om moralske spørgsmål, men der hersker stor uenighed om, hvordan denne opgave skal gribes an. Grundlæggende forskellige etiske tankegange strides om hver for sig at være netop den etik, enhver bør lægge til grund for sine moralske vurderinger og handlinger (Taureck 1992), og selv de, der er enige om, hvordan man grundlæggende skal nærme sig det moralske, er uenige om, hvad man kan slutte af de fælles præmisser (Smith 1995). Hidtil har man dog i den filosofiske etik været forholdsvis enige om, at etik og moral primært handlede om nære forhold mellem få mennesker og om forholdet til sig selv; men heller ikke det er længere selvfølgeligt. Bio-etik og utilitarisme er netop kendetegnede ved at kritisere denne forudsætning som utilstrækelig eller måske ligefrem etisk uforsvarlig. Så ikke engang etikkens genstandsfelt ligger længere fast. Forvirringen er total. Man kan derfor med god ret spørge, hvad etik egentlig er? Og dette spørgsmål kan lede i flere retninger, både til filosofiske refleksioner og sociologiske undersøgelser. Dette spørgsmål vil jeg selvfølgelig ikke kunne besvare endeligt, men det er ud fra en sådan undren, jeg vil analysere den etiske bølge. Indledningsvist afklarer jeg på traditionel filosofisk vis, hvordan man forstår ordene etik og moral i forhold til hinanden (A.). Derefter præsenterer jeg en sociologisk analyse fra 1992 af den etiske bølge (B.), der imidlertid må korrigeres i forhold til erfaringerne med bio-etikken siden da (C.). Centralt i bio-etikkens udvikling er utilitarismen, og det vises hvordan de gensidigt styrker hinandens umenneskelighed (D.). Imidlertid er der en forskel på etik forstået som fag og etik som personlig livsholdning (E.), og denne forskel har betydning, hvis man skal forstå etikkens rolle i udviklingen af det moderne liberale samfund (F.). Efter en sådan sociologisk informeret filosofisk refleksion over etikken er det tydeligt, at det ikke er ligegyldigt, hvilken etik man ønsker sig, for nogle former for etik er direkte umoralske (G.). 13

2 A. Moral og etik Mange filosofiske etikker begynder med at definere, hvad man vil forstå ved begreberne moral og etik ; men etikkens krise afspejles ikke mindst i den store forskel, der er på, hvordan man forstår netop de to ord, etik og moral, både hver for sig og i forhold til hinanden. Variationen i sprogbrugen er stor, faktisk udtømmer den næsten alle de logisk mulige kombinationer. Nogle foretrækker således generelt det ene ord fremfor det andet, mens andre gør det omvendte; og mens nogle skelner skarpt, så betragter andre dem som synonymer. Dette er ikke et nyt fænomen,og tager man et vue tilbage på blot nogle få af fortidens diskussioner om etik og moral, bliver det hurtigt klart, at der nok aldrig har været generel enighed om, hvordan man skal forstå etik og moral, hverken hver for sig eller hvordan man skal forstå de to ord i forhold til hinanden. 1 Forståelsen af etik og moral varierer over tid og sted, fra den ene kultur til den anden, fra fag til fag (filosofi, teologi, pædagogik, sociologi etc.), fra sprog til sprog og alt efter hvilken samfundsklasse, man tilhører. Og da det moderne samfund bl.a. er kendetegnet ved stadig større muligheder for at søge intellektuel inspiration på tværs af tids- og rummæssige grænser, så kan der også ikke mindst i dag være store forskelle på opfattelsen af etik og moral blandt mennesker, der ellers efter andre kriterier forekommer at have meget til fælles. Går man langt nok tilbage støder man imidlertid på ordenes oprindelse i den antikke verden. Ordet etik kan føres tilbage til de græske navneord ethos, éthos og tillægsordet ethike, mens moral tilsvarende har rødder i det latinske navneord mos, i flertal mores. Ethos med kort e (Kierkeby 2001) betyder noget i retning af tilvænning eller vane, mens éthos med langt e kan have lidt flere betydninger, gående fra det vante levested over vane, sæd eller brug til personlighed eller karakter. Mos har ligeledes en vis bredde i betydningen, gående fra sæd til karakter. Både ethos og mos oversættes derfor ofte til det samme, nemlig sæd eller skik, evt. med den præcisering, at de tilvænnede måder at forholde sig på i sociale sammenhænge kan anskues objektivt som sæder og subjektivt som personlig karakter (Rohls 1991:1). Det kan derfor synes meget naturligt ikke at gøre så meget ud af at sondre mellem ordene etik og moral, og det er da også en ganske almindelig sprogbrug, både blandt læge og lærde (Thomassen 1993:37; Wulff 1995:16; Wyller 1996:5-6). Særligt udpræget er denne tendens i den anglophone (englsksprogede, B.K.) verden, og 14

3 da det desuden er her, man har ført nogle af de mest vedvarende og intensive filosofiske diskussioner om moral og etik i det 20. århundrede, så har denne sprogbrug været forholdsvis indflydelsesrig. Man behøver imidlertid blot tænke en smule over den almindelige brug af etik og moral i dagens Danmark for at se, at der faktisk er en forskel og vel og mærke en forskel, der kan gøre en stor forskel. Moral er et almindeligt brugt, men noget flertydigt ord. Det kan både forbindes med noget upersonligt som i moralsk forkasteligt, noget kollektivt som i samfundsmoralen, og noget individuelt, som at have moralsk rygrad, moralske kvababelser eller en høj moral. Moral har oftest at gøre med, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i universel, kollektiv eller personlig forstand men det kan også betyde noget i retning af åndelig eller psykisk styrke, som når man taler om, at moralen er god på et f.eks. et fodboldhold. Eller man kan tale om en histories morale, dvs. dens pointe, dens opbyggelige indhold, det, vi kan lære af historien. I mange af de forbindelser, moral optræder i, forbindes det ofte med noget gammeldags, relativt, kulturafhængigt og potentielt undertrykkende, med moralisme og moraliseren ; og man kan derfor i et moderne samfund som det danske udemærket argumentere for, at det i visse tilfælde er moralsk helt i orden at forbryde sig imod den herskende moral, ja, man kan ligefrem finde etikere, der argumenterer for, at man kan være forpligtet til at handle mod den herskende moral. Moral er altså ikke blot et flertydigt ord; som begreb dækker det tilsyneladende over potentielt selvmodstridende forhold. Etik indgår ikke i samme omfang som moral i dagligsproglige vendinger og har traditionelt en noget mere afgrænset betydning. Taler man f.eks. om Løgstrups etik, så er etik noget individuelt og personligt, men samtidigt også noget systematisk og velovervejet. Etik betegner her en personlig, men reflekteret og sammenhængende livsholdning. Denne livsholdning er dog samtidigt udtryk for en kristen etik, dvs. at den er underordnet et mere overordnet livssyn, nemlig kristendommen. Som religion har den dogmatisk karakter, men disse dogmer kan udlægges og systematiseres på meget forskellig vis. Det giver anledning til diskussioner og reflektioner over, hvad der er rigtigt og forkert inden for den religiøse ramme, og i denne sidste forstand er etik og religionsfilosofi en del af det teologiske studium og ofte direkte et universitetsfag. Etik betegner imidlertid også en bestemt del af filosofien, nemlig moralfilosofien, og helt parallelt kan etik også i denne sammenhæng direkte betegne et universitetsfag. Ud over en rimelig 15

4 sammenhængende personlig livsholdning kan ordet etik altså betegne en videnskabelig disciplin, og i denne sidste forstand kommer det systematiske og teoretiske selvfølgelig endnu mere i focus end i en personlig etik. Både i teologi og filosofi er det således almindeligt at underopdele etikken v.h.a. systematiske kategorier. Teologer taler f.eks. ofte om principiel etik, material-etik, individual-etik og social-etik (Andersen 1998:17-18), mens mange filosoffer bruger udtryk som metaetik, normativ etik og deskriptiv etik (Sundström 1968:167-71). Ud over disse forholdsvis almindelige systematiske kategorier er der desuden de senere år udviklet udtryk som f.eks. nærheds-etik, makro-etik, diskurs-etik, frigørelses-etik, omsorgs-etik, bio-etik, miljø-etik, fag-etik, professions-etik, forretnings-etik og mange andre, der i dag er blevet almindeligt accepterede som en del af den faglige beskæftigelse med etik. B. Den etiske bølge og eticismen Denne udvikling af et righoldigt bindestregs-etisk vokabularium inden for faget etik hænger tæt sammen med det, man kunne kalde den etiske bølge. Ligesom moral har noget gammeldags over sig, blev etik det meste af det 20. århundrede af progressive intellektuelle og akademikere anset for et noget støvet fag, også inden for filosofien og teologien. I løbet af 1980 erne kom etikken imidlertid øverst på dagordenen igen, og ikke blot inden for filosofien og teologien, men også mere generelt i forhold til teknologi, natur-, sundheds- og samfundsvidenskab (Rant & Wenneberg 1998:92-95; Andersen, Mabeck & Riis 1985:3; Crone 2000:10). Under etikbølgens første optimistiske fase sporer den franske sociolog, Gilles Lipovetsky (f. 1944) i interessen for etik en transformation af det moralske i retning af en ny demokratisk og intelligent etik. Den nye etik afspejler ifølge Lipovetsky postmodernitetens tendens til individualisering, men uden at opgive idéen om det moralske: individualisme er ikke synonymt med egoisme. I det postmoralistiske samfund kommer det moralske således til udtryk gennem idéen om ansvarlighed som et fornuftigt kompromis mellem værdier og interesser og en moral uden pligt og sanktion. Den nye moral søger hinsides den heroiske lidelse at finde sin moralske legitimitet gennem offentlighed og samtale henimod en verden, der er ikke er ideel, men mindre blind, og måske en smule mere retfærdig. Denne genkomst af den menneskelige aktør, åbningen overfor fremtiden er på en gang et opgør med 16

5 troen på mekaniske eller dialektive love for historien, totalitære idealer om absolut moralsk konsensus og harmonien mellem de enkeltes self-interest, uanset om den naivt udtrykkes som en tro på Guds forsyn, den usynlige hånd eller mere rafineret som ligevægt i det neoklassiske paradigme i økonomien (Lipovetsky 1992:15, 22, 48, 60, 65, 137, 215-6, 220, 254). En sådan ny samfundsmoral er i et sociologisk perspektiv mere etisk end traditionelt moralsk, idet den i langt højere grad vil betragte moralsk rigtighed i forhold til det enkelte menneske og kun lade samfundsmoralen få betydning i det omfang, den kan begrundes overfor den enkelte. Den refleksive modernisering, altså at den enkeltes forhold til den moderne verden generelt bliver mere reflekteret (Rasborg 1997:14), betyder, at samfundsmoralen i den rigeste del af den vestlige verden tenderer mod at blive mere etisk i begge de ovenfor nævnte betydninger, idet den både bliver mere individuel og man i højere grad end før kræver en diskursiv begrundelse af moralske normer, i stedet for blot at acceptere normerne, som de er. Set i det lys bliver den moderne filosofiske etik modellen for senmodernitetens samfundsmoral. Etikken forståes som bestræbelsen efter personligt eller i fællesskab at begrunde sin livsholdning gennem en filosofisk refleksion, der med sin logiske argumentstruktur typisk tillægges nødvendighed og universel gyldighed. Overfor en sådan forståelse af etikken betragtes den almindelige moral derimod blot som relativ i forhold til et givet samfund og derfor som tilfældig i såvel historisk som logisk forstand. Den moderne filosofiske etik bliver på den måde det legitimerende grundlag for en ny samfundsmoral, der udtrykker sig i en ny form for moralisme, som man kunne kalde eticisme (Lipovetsky 1992:18; Sørensen 1993). Eticismen udtrykker ikke som den traditionelle moralisme bekymring over unge menneskers manglende dannelse eller advarer mod det moderne samfunds moralske forfald, men henfører fremadskuende sin legitimitet til den filosofiske etiks universelt gyldige deduktioner eller det moderne samfunds uindløste potentialer. Lipovetskys fortolkning af den moderne eticisme går ud fra en forståelse af moralisme og filosofisk etik, som kan spores tilbage til oplysningstiden, primært til den tyske filosof Immanuel Kant ( ) og hans såkaldte pligtetik (Lipovetsky 1992:84-5), i dag videreført bl.a. i diskursetikken (Bordum 2001:113). 2 Den post-moralistiske etik opfatter Lipovetsky som overvindelsen af den pligtmæssige selvundertrykkelse gennem et fokus på retten til på fornuftig og ansvarlig vis at dyrke individuel nydelse, selvudvikling 17

6 og lykke. I det moderne samfund er den fundamentale og absolutte moralske kendsgerning en ret og ikke en pligt, en ret til postmoderne hedonisme, dvs. normaliseret nydelse, stimulation og adspredelse (Lipovetsky 1992:26, 58). I megen moderne filosofisk etik henføres Kants etik incl. diskursetikken til kategorien deontologi, læren om pligterne. Deontologi defineres som værende i modsætning til teleologi, læren om målene (Sundström 1968:171-73) eller konsekventialisme, der vurderer en handlings værdi ud fra dens følger (Davis 1993). Det klassiske eksempel på en teleologisk eller konsekventialistisk etik er utilitarismen, der på dansk ofte kaldes nytteetik, fordi den vurderer handlingers moralske værdi ud fra deres relative nytte i forhold til et overordnet mål, den størst mulige lykke for det størst mulige antal. Utilitarismen har ligesom de deontologiske etikker sin oprindelse i oplysningstiden, nemlig hos den engelske advokat Jeremy Bentham ( ), og tilsammen har disse to typer oplysningsetik i løbet af det 20. århundrede via især den anglophone, men også den tysksprogede etik næsten fået monopol på den filosofiske etik som fag (Montoya 1989). Det kan derfor ikke overraske, at etikbølgen også har betydet en genopblomstring af utilitarismen; den positive værdisætning af individets nydelse, som Lipovetsky mente at kunne spore i etikkens overvindelse af selvundertrykkelse og pligt, er netop den traditionelle utilitarismes. Utilitarismens betydning bliver imidlertid specielt tydelig, hvis man ser på udviklingen af den såkaldte bio-etik, et område, som Lipovetsky også forstår ud fra den oplysningsetiske dobbelthed, nemlig som en søgen efter en ligevægt mellem videnskabelig realisme og idealisme, mellem hypotetisk imperativ og kategorisk imperativ, et deontologisk ideal mellem utilitarisme og kantianisme (Lipovetsky 1992:232). Man kan dog allerede her nævne, at man snarere end ligevægt måske skulle tale om spænding eller direkte modsætning mellem de to typer etik, givet deres forskellige fokus (Sørensen 1992:27-8). C. Bio-etik: Anvendt etik eller økologi? I første omgang betød etikbølgen en opblomstring af etikken som fag, og såvel filosoffer som teologer blev pludselig spurgt til råds på samme måde, som man tidligere havde spurgt andre eksperter (Rachels 1991:573), og i Danmark afsatte forskningsrådene midler til en udforskning af etiske spørgsmål, især hvad angik den bioteknologiske udvikling, dvs. udviklingen af nye teknikker til at frem- 18

7 stille reagensglasbørn, forlænge livet og manipulere med gener og DNA-molekyler. Dette fokus på teknik og biologi havde imidlertid flere konsekvenser for etikken. Det betød først og fremmest en udvidelse af den filosofiske etiks genstandsområde. Hvor traditionelle moralske og etiske bud primært havde været rettet mod de nære relationer i menneskers liv og handlinger, så begyndte man at udvikle etikken, dels i retning af ansvarsetik og teknologietik, der også medreflekterede langsigtede risici og fjerne konsekvenser af menneskelig handlen (Kemp 1991; Bauman 1993), dels i retning af at betragte det levende og følende som etisk værdifuldt i sig selv, og det er især denne sidstnævnte udvikling, der er baggrunden for udviklingen af begrebet bio-etik. For nogle betyder bio-etikkens fokus på det levende en tematisering af det menneskelige i forhold til kroppen (Kemp, Lebech & Rendtorff 1997:9), for andre at man skal fokusere på behandlingen af småbørn, menneskelige fostre (Tooley 1972:21), forsøgsdyr eller dyr i det hele taget (Singer 1974:466; 2000:141; Sandøe 1993), og for atter andre, at man skal tage hensyn til hele naturen som sådan (Kemp 2000:67-8). Fælles for bio-etikken er et fokus på det levende og ikke blot det menneskelige. I opfattelse af forholdet mellem etik og bio-etik er der imidlertid store forskelle. Mange betragter bio-etik som blot en blandt mange af de ovennævnte bindestregs-etikker. Bio-etikken hører i denne sammenhæng under den såkaldt anvendte etik (Kuhse & Singer 1999), der antages at kunne belyse konkrete problemstillinger ud fra fundamentale etiske antagelser og synspunkter (Holtug & Kappel 1993:8). 3 Man kan imidlertid også betragte bioetikkens fokus på dyr og miljø som aspekter af en samlet udvikling af en økologisk bevidsthed (Singer 2000:133; Lipovetsky 1992: 235); men det betyder at forholdet mellem etik og bio-etik nærmest bliver omvendt. Etikken bliver ikke det generelle og principielle overfor bio-etikkens begrænsede anvendelsesperspektiv; etikken bliver derimod noget begrænset og utilstrækkeligt, der trænger til nyudvikling. Det er ikke nok blot at tage hensyn til andre mennesker; hele bio-sfæren har etisk værdi, og etikken bør derfor udvikle sig i retning af den mere omfattende bio-etik (Kemp 2000:68). I det lys er bio-etikken simpelthen det moderne samfunds etik. Uanset hvordan man forstår bio-etikken betyder den en udvidelse af etikkens genstandsfelt og en tæt tilknytning til naturvidenskab og teknik, og det betyder i sig selv, at den relative betydning af det menneskelige bliver mindre inden for etikken. Hvor filosofisk etik 19

8 især har beskæftiget sig med nære mellem-menneskelige forhold (Løgstrup 1956; Levinas 1982; Hare 1981), så er menneskelig handlen nu også i moralsk forstand kun en del af noget større, der skal tages hensyn til i sin helhed. Og denne helhed er ikke blot kroppen, det gode liv, de svage, samfundet eller menneskeheden incl. de endnu ikke fødte, men for mange også alle de dyr, der kan føle smerte, dyreriget som sådan, naturen, livet i sig selv. Denne udvikling af etikken er blevet kaldt en udvidelse af cirklen i retning af en yderligere universalisering af etikkens bud. Man kan imidlertid også se udviklingen som en styrkelse af det, man i medicinsk videnskabsteori traditionelt kalder biologisk reduktionisme, altså at man betragter alle menneskelige fænomener som biologiske eller sågar organisk-kemiske fænomener, der udelukkende skal forklares naturvidenskabeligt, og som den nu afgåede professor i etik og medicinsk videnskabsteori, Henrik R. Wulff gør opmærksom på, så trækker det tæppet væk under den medicinske etik (Wulff 1985:198). Som en af bio-etikkens grand old men, Warren T. Reich bemærker, så dækker megen bio-etik over en dehumanisering i medicinsk sammenhæng, og det tilskriver han udover det begrænsende i den positivistiske videnskabsforståelse af videnskab optagetheden af principper, regler og algoritmiske vurderinger af akutte problemer. Bio-etikkens fremtid ser han i et skift i retning af en refleksion over meningen i moralsk erfaring og praksis og de værdier, der er indlejret deri (Reich 2000:41-2, 61). Dermed vender han sig imod den biologiske reduktionisme og gør sig til talsmand for en udvikling af bio-etikken i en retning, der i sidste ende vil lade bio-etik og etik som sådan smelte sammen. Bioetikkens anti-humanisme stikker imidlertid langt dybere. Problemet er, at selve bio-etikkens udvidelse af etikkens genstandsfelt til at gælde alt levende i sig selv betyder en relativ dehumanisering af ikke blot den medicinske etik, men etikken som sådan. Mest ekstremt kommer det til udtryk, når man ser traditionel etik direkte mistænkeliggjort, fordi den tager parti for den menneskelige art (Singer 1995:4). På engelsk har man således via denne tankegang fået udtrykket speciesism, der kan oversættes direkte til artisme, og som bliver tillagt samme pejorative betydning som f.eks. racisme og sexisme (Singer 1974:463-66); i forhold til dyr er alle mennesker simpelthen nazister (Singer 1992:417). For et traditionelt område for etiske refleksioner som den medicinske etik betyder bio-etikkens dehumanisering af etikken en splittelse. Nogle centrale problemfelter f.eks. medlidenhedsdrab og 20

9 abort bliver nydefineret og spiller fortsat en stor rolle, nu blot som en del af bioetikken (Kappel 1996; Rendtorff 1999), mens andre dele som f.eks. informeret samtykke (Scocozza 1994) og lægens pligter (Wulff 1995) der traditionelt har spillet en stor rolle i den medicinske etik (Andersen, Mabeck & Riis 1985), men som ikke i samme grad knytter sig til mennesket som biologisk væsen, nu er blevet marginaliseret (Kappel 1996; Kuhse & Singer 1999) eller næsten helt forsvundet (Kemp, Lebech & Rendtorff 1997). Bio-etikken har altså i sig selv bidraget til at mindske etikkens fokus på det menneskelige, og denne tendens bliver endnu mere markant, når bio-etikken tænkes på utilitaristisk grundlag. D. Den umenneskelige utilitarisme Utilitarismen har spillet en stor rolle i udviklingen af bio-etikken, så stor, at det i nogle sammenhænge ikke mindst i den anglofone verden næsten er blevet to sider af samme sag (Maclean 1993:1). 4 Utilitarismen stammer som nævnt fra oplysningstiden og har således mere end to hundrede år på bagen. I løbet af den tid er der dog sket en del reformuleringer og i dag betragter de fleste utilitarister sig først og fremmest som etiske konsekventialister, dvs. etikere, der finder at en handling skal vurderes moralsk i forhold til dens konsekvenser. Kun hvis de vurderer disse konsekvenser i forhold til ét bestemt mål, nemlig den størst mulige lykke til det størst mulige antal betragter de sig tillige som utilitarister. Hvad der egentlig ligger i dette mål er blevet forsøgt udlagt på mange forskellige måder. Bentham selv var hedonist, dvs. at han udelukkende lagde vægt på pleasures and pains, behag og ubehag. En handling skal uanset om det er regeringens eller en privatpersons (1824:66) udelukkende vurderes efter nytteprincippet, altså om handlingen er nyttig i forhold til det angivne mål, ikke fordi mennesker nu engang lader sig styre af stræben efter lykke, men fordi kun dette princip lader sig begrunde i praksis. Om de moralske følelser i deres oprindelse kan henføres til nytte, eller om nytteprincippet i sidste ende kan begrundes betragter Bentham som blot spekulation. Det afgørende er, at hvis man henvender sig til en forsamling af mennesker i et virkeligt samfund, så er dette princip det eneste, der kan være berettiget (Bentham 1824:82). Utilitarismen skal således angiveligt kunne gælde på både individniveau og på samfundsniveau. Samfundet er blot noget fiktivt, hvis interesser er summen af dets medlemmers interesser (Bentham 1842:66), og derfor er statens og regeringens tiltag handlinger i 21

10 samme forstand som borgernes handlinger. Bentham sondrer dog alligevel mellem det politiske og det moralske niveau, og det er tydeligt, at hans synsvinkel især er den politiske, lovgiverens (1842: 68, 72, 74, 83, 86). Utilitarismen skal primært tjene som et grundlag for en mere sammenhængende lovgivning. Tanken er, at ingen lovgiver vil kunne begrunde en lov, hvis ikke dens konsekvenser som helhed bidrager til størst muligt behag og mindst muligt ubehag for størstedelen af samfundets medlemmer; overfor dem, der hylder moralsk askese indvender Bentham således, at det kan være i orden at gøre sit eget liv ulideligt, men at det ikke er berettiget at gøre det samme overfor andre (1824:72-73). Ingen lovgiver vil kunne retfærdiggøre at gøre alle samfundets medlemmer mere ulykkelige; derfor er utilitarismen det eneste mulige grundlag for både moral og politik. Benthams aktør er en oplyst monark eller en valgt lovgiver der vil begrunde sin lovgivning fornuftmæssigt (Ryan 1987:9). Dette blik fra oven giver sammen med nytteprincippet imidlertid nogle konsekvenser, som etikere fra begyndelsen har bebrejdet utilitarismen. Klassisk er eksemplet, hvor byens eneste smed har slået en mand i hjel, og hvor mange er opfyldt af berettiget harme. Efter en utilitaristisk kalkule vælger man imidlertid at henrette en bager. Hensynet til den størst mulige lykke for det størst mulige antal gør det umuligt at henrette byens eneste smed; men omvendt kræver samme princip også, at man ikke bare ignorerer den udbredte harme. Imidlertid har man flere bagere i byen, og derfor er det bedst at rette bager for smed. Denne strenghed og umennskelighed har været en del af utilitarismen særkende fra begyndelsen, og den har derfor haft svært ved gøre sig gældende som etik. Bio-etikkens dehumanisering af etikken har imidlertid bidraget til at gøre disse konsekvenser mindre moralsk anstødelige, og på den måde har bio-etikken og utilitarismen gensidigt kunne legitimere hinanden som moralsk forsvarlige etiske tankegange. Ud over denne fælles interesse i at omdefinere etikken, har bio-etikken og utilitarismen imidlertid også mere direkte kunnet støtte hinanden. Benthams hedonistiske nytteprincip har nemlig implikationer, der direkte bidrager til bio-etikkens udvidelse af etikkens genstandsfelt. Bentham vil kun vurdere handlinger moralsk og politisk i forhold til behag og ubehag, og derfor er der ingen grund til at udelukke dyr fra den moralske sfære, da de ligesom mennesker kan føle smerte og finde nydelse. Og det er da også netop med henvisning til Bentham, at nogle utilitarister har følt sig kaldet til at arbejde for dyrenes 22

11 befrielse (Singer 1974:464). Utilitarismen i denne udformning bidrager således i sig selv til at mindske den relative betydning af mennesker i etikken; men netop fordi vægten ligger på behag og ubehag, så afholder man sig ofte fra at gå videre end til dyr, altså følende væsner (Singer 2000:141), og derfor har den utilitaristiske bio-etik sjældent udviklet sig til til bio-etik i den mere omfattende betydning nævnt ovenfor. Benthams hedonisme er helt klart tænkt ud fra lykke som et individuelt fænomen. Begrebet lykke har imidlertid været gennem en omdefineringsproces siden da, så man nu snarere end lykke taler om livskvalitet (Sandøe 1992) eller velfærd (Føllesdal, Walløe & Elster 1999:243), og sådanne begreber gør en umiddelbar overgang fra det individuelle niveau til det samfundsmæssige langt mere umærkelig: Samfundets velfærd er simpelthen summen af de enkelte individers velfærd. Er en handling nyttig for individet, så er den pr. definition også nyttig for samfundet; er individerne lykkelige, så er samfundet det også. Utilitarismen har fra begyndelsen været tæt forbundet med den politiske økonomi, og man kan se en tilsvarende udvikling fra den klassiske til den neo-klassiske økonomi. Ud fra den oprindelige idé om det frie marked har man udviklet idealtypen om markedet som et samspil af rationelle, fuldt oplyste aktører, der alle søger at maksimere deres præferencer, dvs. opnå størst tilfredsstillelse af deres behov, størst indfrielse af deres ønsker. Tilgodeses præferencer, så er der velfærd, uanset om det drejer sig om et individ eller et samfund, for samfundets samlede velfærd er direkte en funktion af summen af individuel velfærd. Og den mest indflydelsesrige variant af utilitarismen i det 20. århundrede forstår netop lykke eller velfærd som en funktion ikke af behag og ubehag, men af opfyldelsen af ønsker eller præferencer (Maclean 1993:10; Føllesdal, Walløe & Elster 1999:242). Her kan man selvfølgelig diskutere, hvad det vil sige at vælge eller foretrække noget, men hvis man forstår det tilstrækkeligt minimalt, så er der ingen tvivl om, at også dyr kan foretrække noget frem for noget andet, altså at også dyr søger at få opfyldt deres præferencer, omend man selvfølgelig ikke kan kalde dem rationelle aktører i streng forstand. Men også i denne variant kan utilitarismen altså i sig selv bidrage til en dehumanisering af etikken ved at inddrage de dyr, der kan foretrække noget fremfor noget andet, og igen således, at bio-etikken ikke kan udvikles til at gælde hele bio-sfæren. Derimod er det selvfølgeligt forholdsvist enkelt inden for en utilitaristisk ramme at gå fra etikken til politisk-økonomiske spørgsmål 23

12 og tilbage igen. Bentham utilitarisme var netop tænkt som både moralsk og politisk, og man kan derfor fortolke det etiske mål at maksimere den samlede lykke og det økonomiske mål at maksimere summen af individuelle goder som to sider af samme sag. Men også i en politisk kontekst er det svært at acceptere utilitarismens enkle principper. For i de ovennævnte typer utilitarisme er målet kun at maksimere lykke, velfærd eller summen af goder; man kan ikke sondre mellem en lige og en ulige fordeling af den samlede mængde. Lighed optræder kun i den forstand, at hvert enkelt følende væsens behag eller præferencer dyr som menneske, høj som lav indgår med samme vægt i den rationelle kalkulation af en handlings konsekvenser. Hensyn til mindretal eller positiv særbehandling kan kun begrundes ud fra nytteprincippet, altså hvis det bidrager til forøgelsen af den samlede mængde lykke: ellers ikke. I sin rene form er utilitarismen altså både etisk og politisk uacceptabel, og de fleste utilitarister er da også i dag urene (Maclean 1993:10), dvs. at de inddrager andre hensyn end den blotte maksimering af lykke, velfærd etc. Denne åbning skete allerede hos utilitarismens anden store skikkelse, den engelske filosof og økonom John Stuart Mill ( ). Han gjorde op med Benthams forsimplede hedonisme ved at sondre mellem højere, menneskelige former for behag og lavere, dyriske former, tydeliggjort ved at tillægge Sokrates ulykkelige liv større værdi end den glade gris (Sandøe 1992a:17); og derved blev det muligt for utilitarismen for alvor af gøre sig gældende som en etik. Politisk var det også Mill, der åbnede utilitarismen overfor diskussioner om frihed og lighed, og uden hans reformulering er det svært at forestille sig, hvordan utilitarismen kunne været blevet en integreret del af den demokratiske social-liberalisme, sådan som det er sket i det 20. århundrede. Problemet med den urene utilitarisme er imidlertid, at man tilsyneladende ikke er kommet videre end Mill. Man fastholder det ideal om enkelhed i teorier om etik og politik, som ligger bag den rene utilitarisme, samtidigt med, at man hverken etisk eller politisk kan acceptere følgerne af denne reduktive forsimpling. Ligesom Bentham betragtede samfundet som en fiktion, så betragtede han også tanken om umistelige menneskerettigheder som det pure opspind (Guisán 1992:472). Retfærdighed var kun forståelig som middel til den samlede lykke, ikke som mål i sig selv (Bentham: Constitutional Code (Spencer 1897: I, 195)), og demokrati var ikke en integreret del af den rene utilitarisme (Ryan 1987:9). Det er derfor moderne utilitarister bliver urene. De bliver simpelthen splittede mellem deres metodisk-videnskablige idealer og deres almindelige etisk-politiske 24

13 holdninger. Den oprindelige utilitarismes simpelhed betyder, at jo mere konsistent og klart, man tænker, des mere udemokratiske og umenneskelige bliver ens vurderinger i etisk og politisk henseende et vice versa. Utilitarismens øgede indflydelse på etikken bidrager derfor til at undergrave demokratiets moralske legitimitet. I bagklogskabens lys og specielt i et dansk perspektiv må Lipoveskys analyse af den etiske bølge og eticismen derfor korrigeres. Længe var det selvfølgeligt, at etikken forpligtede sig på en respekt for menneskeheden (Lipovetsky 1992:82); men det er ikke nødvendigt længere. Udviklingen af bio-etikken har gjort det muligt for utilitarismen igen at gøre sig gældende som etik, og med omdefineringen af utilitarismen i termer af konsekventialisme står den stærkere end nogensinde. En konsekventialist vurderer handlingers moralske værdi i forhold til konsekvenserne, men hvilken målestok, der anvendes, lades ubestemt. Konsekventialismen kan derfor principielt være åben overfor, om det, der skal fremmes, altså det, der i sidste ende er værdifuldt, er lykke, frihed, lighed eller noget helt tredie, og på den måde kan man komme i dialog med andre etikere. De fleste konsekventialister fastholder dog velfærd som det mest værdifulde, og på den måde ender de alligevel med at blive utilitarister, om end oftest urene, da mange f.eks. inddrager fordelingen af velfærden i deres etik. Konsekventialisten fastholder også Benthams oprindelige synsvinkel, den oplyste lovgivers, dvs. at konsekventialisten ser det hele fra oven: Velfærd er noget, der i etisk forstand kan fordeles på samme måde, som man politisk kan fordele samfundets goder. Og både etisk eller politisk er det noget, der antages at kunne regnes ud rationelt. Den bedste fordeling er ikke noget man stemmer eller forhandler om; det er noget man slutter sig til via logik, naturvidenskab og økonomiske cost-benefit analyser. Pligter, rettigheder, autonomi, retfærdighed og solidaritet spiller ingen rolle i sig selv, hverken etisk eller politisk. I den grad den moderne eticisme forstås ud fra utilitaristisk og konsekventialistisk etik er der altså ikke tale om en demokratisk etik, men om en administrativ logik for oplyst enevælde. E. Fag og livssyn Fælles for ikke blot disse varianter af utilitarismen, men også den ovennævnte deontologi er, at man går ud fra en model, hvor en aktør handler og man i den forbindelse skal vurdere og begrunde handlingens værdi. Utilitarister vurderer ud fra summen af konsekvenser, deontologer typisk ud fra selve handlingen eller handlemåden; 5 hvor 25

14 utilitarister taler om lykke eller velfærd, så hylder deontologer principper som autonomi, frihed eller lighed. Etik som i denne forbindelse ofte kaldes normativ etik, dvs. etik, der forsøger at besvare moralske spørgsmål (Sundström 1968:171) skal vurdere de enkelte handlingers moralske værdi ud fra visse kriterier, og det er så de kriterier, man diskuterer og forsøger at ordne i forhold til hinanden. Deontologien er dog ikke ene om i filosofisk etisk sammenhæng at lægge vægt på frihed og demokrati. Går man tilbage til den klassiske liberalisme, så var den ikke bare optaget af økonomisk handlefrihed på markedet, men også af politisk frihed og menneskerettigheder, altså nogle af de afgørende forudsætningerne for det moderne demokrati. Og som Lipovetsky bemærker, så er den moderne eticisme også karakteriseret ved at flytte vægten fra pligter til rettigheder, fra puritansk selvfornægtelse til krav om ret til selvrealisering. I et filosofisk perspektiv indeholder den moderne eticsisme flere potentielt modstridende elementer. Set i bagklogskabens lys kan man imidlertid stille spørgsmålstegn ved, om det man søgte i etikbølgen faktisk var etikken som fag, eller om det ikke snarere var en bekræftelse af det vigtige i at have et overordnet livssyn, hvor menneske og samfund ikke blot forklares gennem naturvidenskab, økonomi og teknik. Det er f.eks. en sådan opfattelse af etik, der kom til udtryk i Etisk Råd, hvor man ikke argumenterer sig frem til en samlet afgørelse med hjælp fra fagfolk, men i stedet kommer med udtalelser, der udtrykker deltagernes holdninger på specifikke områder; for, som det flot er blevet udtrykt af nordmanden Lars Gunnar Lingås ved en etikkonference: Ligesom krig er for vigtigt til at overlade til generaler, så er etik for vigtigt til at overlade til filosoffer! Etik er i den forstand noget på én gang personligt og absolut, som enhver med god ret kan tage stilling til og udtale sig om. Mest ekstremt er denne forståelse af etik kommet til udtryk i udviklingen af tillægsordet etisk. At kategorisere noget som uetisk er således i dag blevet til den mest absolutte fordømmelse, man kan fremkomme med; og omvendt er etisk nærmest kommet til at betyde godt i sig selv, f.eks. i udtryk som etisk forsvarligt eller etiske retninglinier. En sådan brug af ord som etik og etisk falder imidlertid ikke umiddelbart sammen med den faglige brug, og denne tvetydighed er en del af forklaringen på, at de forventninger til etikken, som blev skabt under etikbølgen, ikke blev indfriet. Fagfilosofisk kan man sige, at disse forventninger var naive, givet hvad etikken som fag overhovedet kan levere; men forventningerne var ikke specielt rettet mod etikken som fag, men mod etikken som sådan, forstået som et overordnet moralsk samfunds- og menneskesyn. 26

15 Det, man forventede af etikken, var en bedre moral hos hvert enkelt menneske. Men da etikkens systematiske refleksioner ikke giver entydig opbakning til etiske holdninger i den nævnte forstand, så er etikken som fag i manges øjne simpelthen ikke etisk nok. Det er derfor ikke i dag selvmodsigende at karakterisere filosofisk eller teologisk etik som uetisk, og det betyder, at etikken som fag har tabt megen af sin moralske og etiske autoritet og derfor også megen af den institutionelle økonomiske anerkendelse og opbakning, den havde i begyndelsen af etikbølgen. Etik blev med etikbølgen moderne, og som sådan måtte man forvente, at moden på et tidspunkt ville skifte; men selvom der i dag hersker en vis udbrændthed vedrørende diskussioner om etik i den akademiske verden, så lever det almindelige ønske om mere etik faktisk stadig videre, såvel i den offentlige (Undervisningsministeriet 2000) og private sektor (Christensen 2001; Larsen 2001) som i den offentlige debat (Andersen 2002). Man kan altså sige, at ønsket om etik den etiske stræben har overlevet etikkens nederlag. Men i løbet af den proces, så har den almindelige brug af ordet etisk efterhånden nærmet sig den traditionelle betydning af moralsk, nemlig at noget er godt eller rigtigt i en mere almen forstand end blot, at jeg har en fordel af det, eller at det virker, som det skal. I løbet af den etiske bølge har etikken lagt afstand til det fagligt filosofiske, og derved kommer eticisme til at antage en anden betydning, end Lipovetsky lægger i den. Lipovetsky så eticismen som et udtryk for den postmoderne individualisering af samfundsmoralen, der gjorde filosofisk etik til model for den enkeltes etik. Hvor eticister i begyndelsen af etikbølgen satte deres lid til den faglige etik som begrundelse for den enkeltes etik, opfører de sig i dag mere som traditionelle moralister (Rachels 1991:573), omend man måske i højere grad end tidligere betragter den ikke-menneskelige natur som værdifuld i sig selv. Eticismem er altså ikke forsvundet med etikkens deroute, den har blot skiftet karakter. F.Etikken i det moderne samfund Ser man på dette vedholdende ønske om etik i et sociologisk perspektiv, så er det nærliggende at tolke det som et udtryk for, at etikken som overordnet moralsk livssyn har en vigtig funktion i den type moderne samfund, der har udviklet sig de sidste par årtier. Denne tolkning støttes af det faktum, at den etiske bølge tidsmæssigt faldt sammen med en politisk kursændring i den vestlige verden, nemlig valget af den liberale samfundsmodel som ideal og den 27

16 efterfølgende udvikling af samfundets indre dynamik gennem dereguleringer, privatiseringer og udliciteringer. Tiltag som disse samles ofte under overskriften liberaliseringer, der ideologisk bakkes op ved at sætte individets frihed i centrum for politikken. Det traditionelle argument for liberaliseringers velsignelser bygger på tilliden til den usynlige hånd eller fornuftens list, dvs. til at der i samfundsudviklingen er en generel tendens mod ligevægt. Med hører imidlertid også traditionelt en tillid til hvert enkelts menneskes moralske sans, således at man i almindelighed kan forvente, at folk opfører sig ordentligt overfor hinanden; og samme moralske sans forlener hver enkelt med moralsk værdi, hvilket kommer til udtryk i tanken om menneskerettigheder. Disse to faktorer, Guds forsyn og den moralske sans gør, at en fornuftig lovgiver kan tillade sig at give hver enkelt borger en udstrakt frihed både i politisk og økonomisk henseende. En af de stærkeste kritikere af denne tankegang var Bentham. Som radikal hedonist og ateist betragtede han både den moralske sans og Guds forsyn som fiktioner; mennesker søger udelukkende behag og Guds vilje har vi ikke adgang til (1842:77). I udviklingen af den politiske økonomi betød dette en afmystifikation; hvor den klassiske politiske økonomi begrundede tendensen til samfundsmæssig ligevægt filosofisk ud fra Guds forsyn, så gik neo-klassikerne mere videnskabeligt til værks og så tendensen til ligevægt som en konsekvens af økonomiens evne til som et system af markedskræfter at virke bag om ryggen på de enkelte privatøkonomiske aktører. En sådan økonomisk tankegang overflødiggør imidlertid også den moralske sans, og derfor er det etisk forsvarligt ikke blot at frisætte kapital- og varestrømme, men direkte at udvikle hver enkelts ønske om behag til hensynsløs grådighed, fordi det samlede resultat af den økonomiske konkurrence er, at alle på et eller andet tidspunkt får det bedre i den fremtidige ligevægtssituation. Den neoklassiske økonomi samtænker klassisk liberalisme og utilitarisme, og ud fra denne tankegang er det i almenhedens interesse, når man med politiske beslutninger fremelsker en apolitisk og amoralsk aktør, det klassiske økonomiske menneske, homo economicus, der udelukkende tænker på rationelt at optimere sit eget økonomiske udbytte uden at skele til andre hensyn. Den politiske opdragelse til kun at adlyde jungleloven gør det imidlertid vanskeligt for politikere at styre et samfund, og i dette styringsmæssige tomrum bliver etikken igen relevant, nemlig som et bud på regulering, der ikke anfægter individets grundlæggende 28

17 frihed, ja, det er faktisk sådan, at etik normalt forstås sådan, at det forudsætter frihed: Uden handlefrihed intet moralsk ansvar. Derudover udtrykker etikken både som fag og som overordnet livssyn tillid til, at ethvert menneske ikke blot handler økonomisk, men først og fremmest etisk. I et etisk perspektiv kan enhver derfor forventes at ville kontrollere og moderere sig egen profithunger uanset det politiske systems opmuntring til det modsatte. Men netop derfor er der heller ikke ud fra etikken nogen grund til en politisk styring af økonomien. I denne forståelse af etikken nærmer vi os imidlertid den klassiske liberalisme med dens tillid til hver enkelts moralske sans. Etikken har i denne udgave tillid til den enkeltes moralske ansvarlighed, og derfor er det stadig i almenhedens interesse at skabe de bedste muligheder for privat foretagsomhed. For i dette etiske perspektiv er det klart, at lederne af de private virksomheder evt. med passende overtalelse vil trodse markedskræfterne og udvise det nødvendige sociale ansvar. For de liberalister, der måtte finde det fri markeds ideologi lidt for brutal, naiv eller metafysisk, tilbyder etikken således en mulighed for regulering, der ikke grundlæggende anfægter den liberale frihedsideologi. Og skulle forsigtige virksomhedsledere udtrykke bekymring for etikkens umiddelbare rentabilitet, kan den klassiske tro på en moralsk verdensorden bruges som ideologisk opbakning; for selv om etikken måske koster på kort sigt, så vil den på lang sigt kunne betale sig (Cortina 1997:16). Etikbølgen og udviklingen af eticismen kan altså i et sociologisk perspektiv betragtes som en vigtig faktor i liberalismens ideologiske offensiv og dermed i den udvikling, der har ført frem til det, man i dag kalder globaliseringen. Den politisk bestemte demontering af politikken efterlod et styringsmæssigt tomrum, som etikken forventedes at kunne udfylde. Den første bølge af eticisme, hvor etikken som fag nød tillid, kunne imidlertid ikke levere varen, ja, faktisk kan man sige, at den virkede direkte modsat. Når etiske debatter viser, hvor svært det er at få enighed om etikken, så er der to typiske følger: De etiske bliver utålmodige og trætte af etikken, mens de profitorienterede mener sig berettigede til at gøre som de har lyst, når nu etikken i ental ikke kan give klare svar. Debatten om bio-etik i begyndelsen af etikbølgen fik derfor kun få følger i retning af regulering, fordi deltagerne var så uenige, at der ikke kunne gives entydige moralske grunde til forbyde noget som helst. Faktisk virkede selve debatten legitimerende, for mens man fortsatte med sit arbejde, kunne man altid henvise til, at der var nogle andre, der diskuterede disse forhold, uden det dog havde op- 29

18 sættende virkning. Selve etikdebatten betød altså, at man i forskning og industri bogstaveligt talt kunne tillade sig hvadsomhelst. Den faglige etiks fallit som normativ kraft betød imidlertid blot en styrkelse af kravet om etik, et krav, der som nævnt passer fint til den liberale ideologi, og derfor ikke ændrede sagerne særligt meget. Efter mere end to årtiers liberaliseringer er etiske investeringer, etiske regnskaber o.lign. stadig blot sjældne kuriosa og ornamentik, samtidigt med at den frie kapitalspekulation uafladeligt uddyber kløften mellem rig og fattig såvel globalt som lokalt (Montes 1999). På den baggrund må det være klart, at etikken hverken som fag eller som personlig livsholdning har kunnet magte at udfylde tomrummet efter den politiske regulering af markedsøkonomien, ja, faktisk forholder det sig nærmest omvendt: Selve tiltroen til etikkens magt til at udvirke social retfærdighed har fungeret som et af de stærkeste ideologiske argumenter for at frisætte markedskræfterne; ligesom troen på den moralske sans fungerer den moderne eticisme som retfærdiggørelse af liberaliseringer. G. Etikkens enhed og fremtid I sidste ende kunne det altså se ud som om, etik og moral alligevel dækker nogenlunde det samme. Ikke desto mindre skelner de fleste filosoffer, teologer og sociologer faktisk mellem etik og moral, omend der som nævnt bestemt ikke er enighed, hverken på tværs af faglige traditioner, generationer eller landegrænser. Går man til den fransksprogede verden har der traditionelt været en tendens til at bruge moral til at dække hele spektret, dvs. både de umiddelbare normer og den systematiske refleksion (Durkheim 1893), dog ofte med en ekstra betoning af det moralskes samfundsmæssighed. I den tysksprogede verden har man omvendt set en tendens til kun at tale om etik (Weber 1920), idet man lægger vægten på gennemtænkningen af den enkeltes livssyn og ser samfundsmoralen i lyset deraf. Og selv i den anglo-amerikanske verden, hvor der som nævnt er en tendens til ikke at skelne særligt systematisk mellem de to begreber, er der faktisk også tendenser til det modsatte, altså at de bruges forskelligt. De fleste, der beskæftiger sig med etik som fag i den vestlige verden, foretrækker i dag at lade etikken betegne den systematiske refleksion over moralske spørgsmål og forhold i det hele taget, mens moralen betegner de normer, man mere umiddelbart dømmer efter (Thomassen 1993:33)., men man ser også i faglige sammenhænge den meget udbredte sprogbrug, der tenderer mod at lade etik be- 30

19 tegne den personlige livsopfattelse. 6 Fastholdelsen af den almindelige filosofiske sondring mellem etik og moral udelukker dog ikke en forståelse af, hvorfor etikken ofte opfattes som noget mere individuelt end moralen. For når man blot gør, som man umiddelbart mener er rigtigt, vil man i høj grad gøre som alle andre, altså lade sine moralske valg være en følge af den samfundsmæssige moral. Det er først, når man står i en situation, hvor man ikke i sin umiddelbare moral kan finde tilstrækkeligt gode grunde til at gøre det sædvanlige, eller direkte løber ind i modstridende begrundelser, at man som enkeltperson begynder at overveje mere grundigt, hvad man skal gøre. Og ud af disse personlige overvejelser fødes etikken. Interessen for etik er i dette perspektiv i høj grad et tegn på en moralsk krise, både i forhold til sig selv og for samfundet som sådan. En moralsk krise er et selvfølgelighedstab, en fremmedgørelse overfor den overleverede tradition, og denne erfaring afføder behov for en bedre begrundelse af de moralske normer, man selv lever efter og møder hos andre. Sådanne oplevelser forekommer hyppigst i perioder, hvor samfundet undergår store forandringer. Men i det moderne samfund er sådanne forandringer ikke begrænset til bestemte perioder; det moderne samfund betragtes normalt som kendetegnet ved, både at den generelle udviklingshastighed er accelereret, og at kriserne er blevet hyppigere. Kriser betyder, at grundlæggende moralske spørgmål stilles påny; men da det moderne samfund bestandigt er i bevægelse, er det svært at finde ud af, hvilke svar, der er de traditionelle, og derfor er der en tendens til, at den eneste acceptable målestok for moralsk rigtighed bliver, i hvor høj grad der kan argumenteres for konklussionen. Hvor man i mere fredelige tider typisk ville kunne begrunde moralsk rigtighed ved at henvise til moralens grundlag i tradition eller natur, stilles der i krisetider spørgsmål ikke blot ved de moralske konklusioner, men også ved både grundlag og begrundelser. Fra en moralisme, der oftest kan finde tilstrækkeligt grundlag for sine vurderinger i traditionelle moralske værdier, udvikles en eticisme, der med moralsk pondus kræver en absolut ubetvivlelig begrundelse for overhovedet at være moralsk. Det var denne form for eticisme, der prægede etikbølgen i begyndelsen, hvor man endnu havde stor tiltro til den etablerede etiks muligheder. Ønsket om en sikker begrundelse af etikken førte i første omgang til, at man krævede logisk gyldighed i selve begrundelsen, dvs. den form for gyldighed, som typisk kræves af en moderne filosofisk diskurs. Eticismen som Lipovestsky beskrev den mundede altså ud i en systematisk faglig beskæftigelse med etik og 31

20 moral. Da man imidlertid ikke kunne finde en tilstrækkelig entydig og sikker begrundelse dér, var etikken ikke længere etisk nok, og derfor ændrede eticismen karakter. Den filosofiske etiks begrundelsestankegang kunne ikke indløse den radikaliserede eticismes etiske fordringer, og mange vendte sig derfor bort fra filosofiens sekulariserede dyrkelse af fornuften. Ønsket om sikre etiske svar forsvandt imidlertid ikke, ja, faktisk opleves de etiske spørgsmål som endnu mere akutte med den tilspidsede verdenssituation. Og for de mest etiske de mest utålmodige er der derefter kun en vej til sikkerhed, nemlig den man får gennem en åbenbaring, en absolut ubetvivlelig intuition eller et helligt skrift. I denne situation er det vigtigt at holde fast i, at ønsket om sikkerhed i sig selv hænger sammen med en udbredt usikkerhed, som er en del af en kriseerfaring; trangen til sikkerhed og absolut gyldige begrundelser er ikke en nødvendig del af etikken. Ønsket om sikkerhed i etik og politik resulterer i en umenneskelig streng indstilling, der ikke forstår den moralske værdi af undtagelser, tilgivelser og nåde. Giver man først efter for trangen til at opnå sikre svar, så kommer man nemt ud på den glidebane, der fører til fanatisme. En af etikkens fader, Aristoteles vigtigste pointer er, at etik og politik handler om det, der kunne være anderledes (Eth.Nic. 1140a), altså den menneskelige praksis; derfor giver det ingen mening at kræve absolut sikkerhed for etikkens svar, hverken som logiske deduktioner ud fra nytteprincippet eller som åbenbaret sandhed, ja, det er faktisk direkte uetisk. Etikken er udtryk for en tillid til menneskets muligheder, og denne tillid er grundstenen i ethvert demokrati. Etikken blev født i det selvbevidste græske demokrati, og det bærer den stadig præg af. Kristendommens underdanighed, tvivl og ønske om sikkerhed har godt nok i perioder gjort sit til at gøre dette aspekt næsten usynligt. Men det har altid været der, og det er der stadig. Derfor er etikken, trods bio-etik, utilitarisme og den idelogiske legitimation af det frie marked, værd at holde fast i. Etikken har fra begyndelsen været et forsøg på via tankens vej alene eller i fælleskab at nå frem til, hvordan man lever et godt liv sammen med andre, hvordan man realiserer det gode liv i det gode samfund. Etikken er grundlaget for politikken og dermed for troen på, at vi i praksis kan indrette verden på en mere human måde. Og en sådan tro er der i dag mere end nogen sinde brug for. 32

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Hold op med at mærke efter i dig selv

Hold op med at mærke efter i dig selv Udgivet på Information (http://www.information.dk) Hjem > Hold op med at mærke efter i dig selv Hold op med at mærke efter i dig selv Psykologiprofessor Svend Brinkmann har lavet en syvtrinsguide, der

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Vinter 2014 (eksamen

Læs mere

DEN MORALSKE VIRKELIGHED. Indledning

DEN MORALSKE VIRKELIGHED. Indledning DEN MORALSKE VIRKELIGHED Indledning Den moralske virkelighed er en filosofisk undersøgelse af moral og etik i videst mulige forstand, der bunder i en frustration over oplevelser med den mest udbredte filosofiske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral

Læs mere

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Filosofi c Margaret

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan

Det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan 1. Hvad er etik? Etikkens rødder Det er meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at give en endelig definition af begrebet etik. Det kan imidlertid være frugtbart at følge nogle af begrebets rødder tilbage

Læs mere

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver

Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune

Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Presse og Etik i lokalpolitisk arbejde i Århus Kommune Refleksioner, der bygger på fem interview med politikere fra Byrådet i Århus i efteråret 2009 Karin Kildedal Aalborg Universitet Juni 2010 Politik

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2015 VUC

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Marie Louise Odgaard Møller

Marie Louise Odgaard Møller Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?

Introduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere