Vejlederen. Teorien passer med praksis. nyt fra Grontmij Carl Bro

Transkript

1 20. årgang, nr. 1 Danmark Februar 2007 nyt fra Grontmij Carl Bro Vejlederen Foto: Grontmij Carl Bro Teorien passer med praksis Grontmij Carl Bro udfører bæreevnemålinger, hvor vi ved hjælp af et faldende lod måler belægningens styrke. Grontmij Carl Bro har i flere år udført hyppige bæreevnemålinger på en forsøgsstrækning i det tidligere Ribe Amt. Målingerne viser, at de teoretiske forudsigelser om restlevetid passer med praksis. Bæreevnemålinger har i mange år været grundlaget for beregninger af, hvor længe en vej forventes at holde, og hvor det er nødvendigt at forstærke vejen, så den holder, indtil en gennemgribende renovering er planlagt. Grontmij Carl Bro har meget stor erfaring med at udføre bæreevnemålinger. Det er en måling, hvor kraften fra et faldende lod via gummibuffere overføres til en stiv plade, der er placeret på belægningen. Man måler nedsynkningen af pladen og kraften, som overføres til overfladen, og ud fra målingen kan tilstanden af vejens underliggende lag beregnes. Grontmij Carl Bro har altid sagt, at faldlodsmålingerne giver et ganske præcist billede af, hvordan vejen ser ud under slidlaget. Men nu er det også bevist. Det tidligere Ribe Amt skulle i 2000 indgå en funktionskontrakt, og både amtet og den entreprenør, som indgik aftalen, havde brug for at vide, om den teoretiske levetid, som bæreevnemålingen forudsagde, nu også holdt. Derfor blev en strækning mellem Hejnsvig og Grindsted udlagt til forsøg. Bæreevnen blev målt og den teoretiske levetid blev beregnet og siden udførtes kontrolmålinger med hyppige mellemrum for at se, om teori passede med praksis. Til den gode side»vejen blev bæreevnemålt, og der blev udført asfaltarbejder, så den forventede restlevetid blev 15 år. Det er det tidsrum, man oftest regner med, at der går mellem fornyelse af slidlag, og det var i dette tilfælde også funktionskontraktens løbetid. Et år efter at den beregnede forstærkning var blevet påført, blev der igen foretaget bæreevnemålinger, og de viste en forventet restlevetid på mellem 12 og 22 år. Også senere målinger viser, at nedbrydningen foregik i det tempo, som var forudsagt endda med en fin margen til den gode side,«fortæller projektchef Jens Preben Pedersen fra Vejmanagement i Grontmij Carl Bro. At det således er bevist meget klart, at teorierne passer med praksis, åbner store muligheder for besparelser i kommunerne. Ved at foretage en bæreevnemåling først kan det optimale asfaltlag beregnes. Du behøver hverken at spilde asfalt på strækninger, som er gode nok, eller risikere at lægge for lidt på, så vejen skal repareres i utide. Mere Information: Jens Preben Pedersen, jens.pedersen@grontmij-carlbro.dk dg Dialog kan give dig et endnu bedre RoSy Samme vejstandard gennem syv kommuner Syv humane databaser skal slås sammen Spændende udfordring på Lolland Samarbejdet intensiveres Intern kontraktstyring på flere måder Grontmij Carl Bro leverer koncept til Tyskland

2 Leder Side 2 dg DIALOG kan give dig et endnu bedre RoSy Carl Bro hedder nu Grontmij Carl Bro Carl Bro er blevet en del af Europas femtestørste rådgivningsvirksomhed, det hollandske Grontmij, og det fejrer vi ved at give os selv et nyt fornavn. Fra og med den 1. februar 2007 hedder vi Grontmij Carl Bro. Vores kunder vil dog ikke mærke den store forskel i dagligdagen. Kontaktpersoner, konsulenter og rådgivere i Vejmanagement er de samme. Og det arbejde og den rådgivning, der er i gang, fortsætter som hidtil. Men det giver naturligvis en række fordele, at vi nu er en del af Europas femtestørste ingeniørvirksomhed. Vi kan trække på større ekspertise, en styrket produktudvikling og inspirerende faglig udveksling på europæisk plan til gavn for kunder og samarbejdspartnere. Også for Vejmanagement gælder, at der ikke sker ændringer i dagligdagen lige nu. Men på bare lidt længere sigt betyder fusionen en række yderligere fordele for dig som medarbejder i vej- og parkafdelingen eller som politiker med ansvar for infrastrukturen i kommunen samt ikke mindst for jeres kunder borgerne i kommunen. Det kan du blandt andet læse mere om i artiklen her ved siden af. God fornøjelse med den og med alle de andre artikler i dette nummer af Vejlederen. Grontmij har et vejforvaltningssystem, der hedder dg DIALOG, som anvendes af 60 procent af de hollandske kommuner. Det kan sagtens få positiv indflydelse på udviklingen af nye moduler til RoSy»Det vigtigste er, at filosofien bag dg DIALOG er den samme som for RoSy. Det hollandske system bygger på kobling til kort og GIS. Det er modulopbygget, så det nemt kan tilpasses den enkelte kommunes behov. Og endelig er det brugervenligt med automatisk opdatering, uanset hvor du retter i systemet, samt en Windows-lignede brugerflade, der er nem at finde rundt i,«påpeger markedschef Jørn R. Kristiansen, Grontmij Carl Bro, Vejmanagement. Helt konkret indeholder dg DIALOG nogle moduler, som RoSy ikke har og omvendt. Tilsammen kan de to systemer byde på moduler til faciliteter, som enhver vej- og parkafdeling kan tænkes at administrere bl.a. er der moduler til golfbaner og til vedligeholdelse af legepladser i det hollandske system. Større kommuner nye opgaver»opgaverne i de nye kommuner bliver flere, og samarbejdet mellem forvaltningerne udbygges mere og mere. Derfor er der i stigende grad brug for forvaltningssystemer, som skaber sammenhæng, og som kan bruges i hele den tekniske forvaltning,«siger Jørn Kristiansen. I vejforvaltningen kan man eksempelvis få brug for oplysninger og rådgivning om bygninger, rensningsanlæg eller netop golfbaner og andre rekreative faciliteter. Derfor vil vi se systemer, som er modulopbyggede, og som fungerer på samme måde og trækker på de samme grunddata, uanset hvilket modul du anvender. Systemerne vil kunne anvendes af alle i forvaltningen og være uafhængige af, hvor du befinder dig fysisk. Også RoSy er på vej i den retning fx med inddragelse af broforvaltningssystem og yderligere udbygninger af web og web-gis løsninger.»og samarbejdet med vores hollandske ejere kan meget vel accelerere den udvikling. Vi mødtes for første gang med vores hollandske kolleger her i februar og tog hul på drøftelserne om, hvordan vi kan bruge hinandens viden til et endnu mere effektivt system,«afslører Jørn Kristiansen. Brugerfladen for RoSy og dg DIALOG herunder ligner hinanden. Jørn R. Kristiansen, Markedschef, Grontmij Carl Bro, Vejmanagement

3 Side 3 Ring 3 Foto: Grontmij Carl Bro Samme vejstandard gennem syv kommuner Trafikanterne på Ring 3 ved København skal opleve ens vedligeholdelsesstandard, selv om de passerer syv kommuner. Trafikanterne på Ring 3 skal ikke opleve negative virkninger af, at vejen nu bestyres af syv kommuner i stedet for ét amt. Kommunerne har derfor nedsat en fælles koordinationsgruppe, og Grontmij Carl Bro hjælper med at skabe et grundlag for en ensartet belægningsstandard. De ligger som perler på en halskæde rundt om København kommunerne Vallensbæk, Brøndby, Glostrup, Rødovre, Herlev, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk. De er bundet sammen af en af hovedstadsområdets mere trafikerede veje, Ring 3. Fra årsskiftet er det op til kommunerne at bestyre vejen i fællesskab.»i Vejsektoren er vi mere end i nogen anden sektor vant til at arbejde sammen, fordi tre myndigheder har haft ansvaret. Derfor var det heller ikke så svært at finde fælles fodslag i denne sag,«siger vej- og parkchef i Gladsaxe Kommune, Ivan Christensen, der er leder af det fælles sekretariat for Ring 3. Fælles tilstandsregistrering De syv vejbestyrelser er enige om at tilstræbe at fastholde en ensartet høj standard på kørebaner og i særdeleshed på cykelstier, samt at fortove skal være i sikkerhedsmæssig god og forsvarlig stand, som det er formuleret i kommissoriet for Ring 3-koordinationsgruppen.»Ligesom i amtet vil vi planlægge vedligeholdelsen af kørebaner ved hjælp af et digitalt vejvedligeholdelsessystem med tilhørende tilstandsregistreringer,«oplyser Ivan Christensen. Grontmij Carl Bro opretter og vedligeholder en fælles RoSy-database for Ring 3. Alle data kommer fra Københavns Amts RoSy-database og fra VIS. Det er derudover aftalt, at Grontmij Carl Bro skal udføre årlige tilstandsregistreringer og optimeringer af de kommende års belægningsarbejder ud fra den valgte fælles standard. De første anbefalinger er netop afleveret til Ring 3-samarbejdet. Kan bruges i hele landet»men det er naturligvis op til de enkelte kommuner, om de vil udføre de anbefalede asfaltarbejder, ligesom det også er kommunerne, som bestiller arbejdet hos entreprenørerne. Naturligvis forsøger vi så vidt muligt at koordinere tingene ligesom vi gør med andre veje, der krydser kommunegrænserne. Men det er et kompliceret puslespil, der også involverer budgetter, politiske beslutninger og de øvrige aktiviteter, der foregår i park- og vejafdelingerne,«påpeger Ivan Christensen. Normalt indgås der bilaterale aftaler om veje, der krydser kommunegrænser. Det særlige ved Ring 3 er, at alle syv kommuner står bag én fælles målsætning for vejen. Mange steder i landet er der på samme måde tidligere amtsveje, som nu går gennem flere kommuner. Derfor vil mange skæve til Ring 3-modellen, når fremtidens standarder for de gennemgående veje skal fastlægges.»den gamle Roskilde Landevej er et andet eksempel fra samme område. Her har de involverede kommuner netop valgt en tilsvarende løsning,«oplyser gruppeleder Erling Kristiansen, Grontmij Carl Bro, der gerne deler ud af erfaringerne med de sjællandske samarbejdsaftaler. Mere Information: Erling Kristiansen, erling.kristiansen@grontmij-carlbro.dk

4 Lolland Side 4 Spændende udfordring på Lolland Lolland Kommune består af syv gamle kommuner. Det bliver ikke let at få skabt helhed på vejområdet, men på Lolland tager man det som en udfordring og glæder sig til fremtiden og kurserne for RoSy-brugerne. Med syv kommuner fra Maribo i Øst til Nakskov i Vest og Rødby som Østdanmarks port til kontinentet er Lolland Kommune den kommune i landet, som består af flest gamle kommuner. Syv vejforvaltninger skal trække samme vej. Og første skridt er et fælles værktøj: RoSy vejforvaltningssystem.»i øjeblikket er vi i gang med at lægge data sammen og oprette fælles vejklasser. Arbejdet er ikke helt ligetil ikke så meget fordi vi består af syv gamle kommuner, men snarere fordi der er stor forskel på by- og landområder. Vi har for eksempel ikke tidligere registreret fortove, kantsten og den slags i landkommunerne,«siger fagchef Søren Jensen fra Forsyning, Park og Vej i Lolland Kommune. Positiv stemning Søren Jensen har stadig kontor på materielgården i den tidligere Rudbjerg Kommune ved Dannemare. Lolland Kommune har i lighed med de fleste andre sammenlægningskommuner besluttet at køre videre denne vinter, som om intet var hændt.»vi har fortsat syv materielgårde, hvorfra vintervedligeholdelsen styres efter samme plan som sidste år. Men til april bliver det mere rationelt med driftscentre i Nakskov og Maribo, fælles serviceniveauer mv.,«fortæller Søren Jensen. Han er klar over, at overgangen fra en lille landkommune, hvor ethvert lille slaghul har været registreret i vejformandens hoved, til en strømlinet storkommune, hvor hele infrastrukturen skal dokumenteres og vedligeholdes mest kosteffektivt, ikke bliver helt let.»men vi oplever en god og positiv stemning. Alle tager det som en spændende udfordring i stedet for som problemer. Der er nedsat forskellige teams, som hver især skal fastlægge kommende arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer. Vi skal spare procent på vejområdet, og det bliver ikke let, men vi vil kigge på det i en positiv ånd,«siger en optimistisk Søren Jensen. Store forventninger til RoSy I Lolland Kommune har man store forventninger til, at RoSy kan være med til at effektivisere Foto: Ib Geertsen vejforvaltningen, så besparelserne ikke bliver så mærkbare.»vi glæder os i hvert fald til at komme i gang med at lære at bruge vores nye værktøj, så vi kan få en effektiv forvaltning af vores 1350 km veje - inklusive 160 km tidligere amtsveje. RoSy er et værktøj, som jeg håber, vi får megen glæde af. Men selvfølgelig skal det læres - ligesom når man tager kørekort,«søren Jensen, Lolland Kommune har store forventninger til RoSy understreger Søren Jensen, der få dage efter Vejlederens besøg skulle deltage i et to dages RoSy-brugerkursus sammen med kollegerne fra Lolland Kommune. Jørn R. Kristiansen,

5 Side 5 Guldborgsund Foto: Ib Geertsen Foto: Ib Geertsen Vi har brug for at få registreret al den viden, som findes i hovederne på vejfolkene, påpeger teknisk assistent Jørn Kamper Nielsen, Guldborgsund Kommune Syv humane databaser skal slås sammen Indsamling og opdatering af informationer. Det er den vigtigste opgave for Guldborgssund Kommune netop nu. Data findes, men spredt og i uensartet form.»vi fandt hurtigt ud af, at det var utroligt vigtigt at få registreret den viden, vi har om vores 1400 km veje. I de seks gamle kommuner, Nykøbing Falster, Nysted, Nørre Alslev, Sakskøbing, Stubbekøbing og Sydfalster samt i amtet var denne viden registreret på vidt forskellige måder. Og meget af den fandtes faktisk i hovederne på vejingeniører og andre. Så opgaven for den nye Guldborgsund Kommune er at omdanne syv humane databaser til én elektronisk, som vi alle kan bruge.«sådan beskriver teknisk assistent Jørn Kamper Nielsen fra Vejenheden med et smil situationen for den nye Guldborgsund Kommune. En stor-fusion af seks mindre kommuner skal fungere som én enhed i en region med kompleks infrastruktur, 1400 km veje, inklusive 175 km tidligere amtsveje og en bro over et trafikeret farvand.»en vigtig ambition lige nu er at få lavet et dækkende kort over kommunens veje, hvor vi kan få et overblik over den aktuelle status og få samlet al den viden, vi har om vejene på en entydig måde,«fortæller Jan Uhre-Nielsen, som er teamleder for Vejenheden. Foto: Ib Geertsen Først data så redskab Det blev RoSy, som de seks kommuner valgte, men det var marginalerne, der afgjorde, om det skulle være det ene eller andet af de systemer, der var at vælge mellem. På Falster og Østlolland handler det først og fremmest om selve dataregistreringen. Det haster faktisk med at registrere data og overføre viden for nogle af de humane databaser står med det ene ben inde i den tredje alder, hvor otiumet skal nydes.»og vi har god hjælp af Grontmij Carl Bro i forbindelse med indsamling, overførsel og opdatering af data,«fortæller Jan Uhre-Nielsen, der mener, at der stadig er et stykke vej, inden RoSy bliver et dagligdags redskab i Guldborgsund Kommune.»Når vi først har fået referencekortet med alle oplysninger, skal selve harmoniseringsarbejdet gøres færdigt. De forskellige vejklasser skal tilpasses virkeligheden. Vi har gjort det rimeligt ens i de seks kommuner, men der vil alligevel være mange steder, hvor klassificeringen skal justeres,«supplerer Jørn Kamper Nielsen. Først når alle data er registreret, og vejklasser mv. er harmoniseret, forventer Guldborgsund Kommune at kunne anvende RoSy som et stykke værktøj i vejforvaltningen.»men vi skal først finde ud af, hvem der skal have adgang til hvilke data. Hvis en medarbejder fx er ude at lave en tilstandsregistrering på en bærbar computer, skal vi sikre os, at vedkommende ikke senere overskriver eventuelle andre rettelser, som er lavet i mellemtiden. Det kræver datadisciplin, og vi skal have lavet nogle retningslinier, inden vi går i gang,«påpeger Jørn Kamper Nielsen. RoSy-konsulent Rita Kjeldsen fra Vejmanagement i Grontmij Carl Bro, oplyser, at det er vigtigt at etablere arbejdsprocesser, som sikrer, at der ikke sker fejl, og Grontmij Carl Bro hjælper gerne kommunen med processer og regler, som formindsker risikoen for fejl. Rita Kjeldsen, rita.kjeldsen@grontmij-carlbro.dk Foto: Ib Geertsen Teamleder Jan Uhre-Nielsen, Guldborgsund Kommune Konsulent Otto Mogensen fortalte Rosy-brugerne i Lolland Kommune om systemet. RoSy i brug for første gang.

6 Samarbejde Side 6 Samarbejdet intensiveres Samarbejdet mellem kommuner og rådgivende ingeniørfirmaer vil blive intensiveret i den kommende tid. Grontmij Carl Bro ser frem til tættere relationer, der vil være en fordel for begge parter. I denne artikel tager vi pulsen på samarbejdet nu og i fremtiden. Tidligere blev rådgivende ingeniører af mange kommuner kun betragtet som leverandører af projekter eller knowhow af en eller anden slags. Men i dag vinder andre og tættere samarbejdsformer mere og mere frem, ligesom rådgivning inden for flere områder end gængs ingeniørarbejde varetages af virksomheder som Grontmij Carl Bro. Vejlederen spurgte nogle af deltagerne på Kommunalteknisk Chefforenings årsmøde i efteråret 2006 om deres forventninger til samarbejdet efter kommunalreformen:»der er to parametre, som peger på et øget samarbejde. For det første får vi ikke fyldt alle ledige stillinger til at dække det behov, vi har i hvert fald ikke hos os i yderområderne. Derfor er vi nødt til at hente hjælp udefra. Vi har behov for mere ekspertise, end vi kan hente i egne rækker. Dernæst har vi brug for nogen at sparre med, så vi kan få skabt sammenhæng mellem eksempelvis kommuneplaner og trafikplanlægning, kollektiv trafik og prioritering af anlægsarbejder,«sagde Henning Bundgaard, der dengang var teknisk chef i Sydthy Kommune én af de tre kommuner, som nu er blevet til Thisted Kommune. Viljen til og behovet for et tæt samarbejde var altså til stede.»men spørgsmålet er, om der er penge til det,«tilføjede Henning Bundgaard realistisk. Samarbejde med plus på bundlinien Uanset hvem vi spurgte, så gik svarene nogenlunde i samme retning: Samarbejde? Ja tak! Men har vi råd? Men KTCs årsmøde handlede også om andre samarbejdsformer end de traditionelle leverandør/kundeforhold. I dag tager eksterne rådgivere og kommunalt ansatte eksperter ofte et fælles ansvar for, at en opgave bliver løst så effektivt og tilfredsstillende for borgerne som muligt. I sidste ende bliver rådgiverydelsen så ikke en udgift, men en besparelse. Del viden og få mere En anden mulighed for kommunerne er at få del i den viden, som ingeniørvirksomheder besidder. Grontmij Carl Bro har i mange år haft medarbejdere udstationeret i kommuner og amter. Her har de løst opgaver fra sagsbehandling til specielle udviklingsprojekter. De er vendt hjem med større viden, og de har også afleveret noget viden ude i de kommunale forvaltninger. Grontmij Carl Bros holdning er, at videndeling altid er en fordel for begge parter, for viden er jo én af de mærkelige størrelser, som der bliver mere af, jo mere man deler den. En af dem, som har mange positive erfaringer med at blande kortene er bygherrerådgiver Susanne Weihe fra Project Management Grontmij Carl Bro. Hun har i otte år været ansat hos Vej og Park i Københavns Kommune, hvor hun blandt andet har arbejdet med planlægning og ressourcestyring af personale og projekter. Her har hun arbejdet tæt sammen med udstationerede Grontmij Carl Bro-medarbejdere, og hun er ikke i tvivl om, at begge parter nyder gavn af den rammeaftale, Grontmij Carl Bro har indgået med Københavns Kommune: Der var konstruktiv dialog og blev skabt nye relationer på ERFA-mødet om intern kontraktstyring. Foto: Grontmij Carl Bro Intern kontraktstyring på flere måder Kommunerne anno 2007 har fået flere opgaver. En hel del har også fået ny struktur og organisation. Det skaber behov for at aftale, hvordan arbejdsopgaverne skal løses og fordeles. Og interessen for at høre om, hvordan andre håndterer sådanne aftaler eller interne kontrakter er stor. Grontmij Carl Bro har fået flere tilkendegivelser om, at der er behov for at udveksle erfaringer om intern kontraktstyring, og da vi

7 Side 7 ERFA-gruppe»Grontmij Carl Bro udstationerer i kraft af rammeaftalen projektledere til større og mindre projekter. Og det er inspirerende for begge parter, at der ind i mellem kommer nye medarbejdere, som ser på opgaverne med stor faglig viden og friske øjne,«fortæller Susanne Weihe, der dog også understreger, at det skal foregå på den rigtige måde.»den udstationerede medarbejder skal deltage i arbejdet og i andre aktiviteter på lige fod med kommunens øvrige medarbejdere. Den udstationerede medarbejder eller rettere den nye kollega skal tage del i fx uddannelse og planlægning samt sociale aktiviteter. Så vil medarbejderne fra fx Grontmij Carl Bro udvise stort engagement, og det udvikler både de kommunale og de udstationerede medarbejdere,«påpeger Susanne Weihe. Mobil Læring kaldes et projekt, som er søsat af Kommunernes Landsforening og IDA, Ingeniørforeningen i Danmark. Ideen er at udstationere kommunalt ansatte ingeniører i kortere tidsrum enten i andre kommuner eller hos samarbejdspartnere.»vi deltager i projektet, som skal klargøre, hvor meget kompetence en medarbejder kan tilegne sig i et andet job af op til et halvt års varighed. At udveksling af viden har en gavnlig effekt på såvel den organisation, som udstationerer en medarbejder, som den, der modtager vedkommende, er vi ikke i tvivl om hos Grontmij Carl Bro,«fortæller Michael Aakjer Nielsen, der er salgschef for kommunal kontakt hos Grontmij Carl Bro. Kom til os og få flere kompetencer Men udveksling af kompetencer kan gå begge veje. Nu har kommunernes højt uddannede medarbejdere mulighed for at arbejde i op til et halvt år hos Grontmij Carl Bro og dermed få udviklet sine kompetencer yderligere. Michael Aakjer Nielsen, michael.aakjer.nielsen@grontmij-carlbro.dk også synes, at det er en god idé, etablerede vi i januar en ERFA-gruppe om intern kontraktstyring. Første møde blev holdt med stor succes midt i januar. Der var konstruktiv dialog, og ikke mindst blev der skabt nye relationer mellem deltagerne fra kommunerne. På mødet blev rammerne for ERFA-netværket formuleret, og deltagerne brainstormede aktivt, så de i fællesskab kunne finde de emner, der skal være i fokus på næste ERFA-møde.»Og hver af den halve snes deltagere, der var med på mødet, havde fundet sin måde at organisere sig på. Tendenserne i kommunerne er meget forskellige; nogle kommuner organiserer sig på en blød, dialogbaseret måde, mens andre foretrækker helt klare linier som fx en entreprenørmodel, vi drøftede på mødet. Uanset model er der klare fællesnævnere for deltagerne, nemlig ønsket om inspiration og udvikling i organiseringen, «siger ingeniør Lone Ankjær fra Vejmanagement i Grontmij Carl Bro, der samlede trådene på ERFA-mødet. Interessen for at høre om, hvordan andre gør er fortsat stor, og gruppen har besluttet at holde endnu et møde. Det bliver den 22. marts, hvor også nye deltagere er velkomne. Lone Ankjær, lone.ankjaer@grontmij-carlbro.dk

8 Returneres ved varig adresseændring Pilotprojekt side 8 Grontmij Carl Bro leverer koncept til Tyskland Vejmanagement i Grontmij Carl Bro skal til den tyske delstat Nordrhein-Westfalen levere et koncept for, hvordan samarbejdet med entreprenører skal foregå, og hvordan funktionsudbud og andre aftaler skal skrues sammen.»grontmij Carl Bro har fået mulighed for at præge udviklingen og vejvedligeholdelsen i Nordrhein-Westfalen og måske i hele Tyskland. Vi er nemlig blevet valgt til at levere et koncept for, hvordan man bedst muligt kan lave funktionsudbud og mere vidtrækkende samarbejdsformer mellem vejmyndigheder og de, der i praksis skal stå for vejvedligeholdelsen. I første omgang er opdragsgiveren Tysklands folkerigeste delstat Nordrhein-Westfalen,«fortæller markedschef Jørn R. Kristiansen fra Vejmanagement i Grontmij Carl Bro. Der er tale om et pilotprojekt for Finanzministerium des Landes Nordrhein-Westfalen (PPP-Task Force) und dem Ministerium für Bauen und Verkehr des Landes Nordrhein- Westfalen, og formålet med et sådant projekt er at uddrage erfaringer, som også kan bruges i resten af landet.»så med det omfattende pilotprojekt kommer vi måske til at påvirke udviklingen i hele Tyskland, hvor de kalder projektet et studie til etablering af nye paradigmer i forbindelse med OPP-projekter for veje. Men det er nok at tage munden lidt fuld,«påpeger Jørn Kristiansen. Danske erfaringer giver besparelser»i virkeligheden er der snarere tale om udvidede funktionsudbud end om OPP-projekter. Det skal klart defineres i udbuddet, hvilken standard vejen skal afleveres i efter mange år. Men vi kalder det udvidet, fordi vilkårene skal formuleres i et tættere samarbejde mellem udbyder og entreprenør, end det er normal praksis Og herhjemme skal der nok lidt mere afgørende nyt til, før vi tør kalde det et paradigmeskift,«siger Jørn Kristiansen med et smil. Han tilføjer, at dét, der skal leveres i Tyskland bortset fra omfang og størrelse af vejnettet, ikke er stort anderledes end, hvad Grontmij Carl Bro har gjort så mange gange før for adskillige danske kommuner.»det handler på den bløde side om at definere, hvordan et funktionsudbud skal formuleres og organiseres for, at det fungerer. På den mere tekniske side handler det om at definere fælles referencerammer, så begge parter altid kan følge med i, om forudsætningerne holder. Det sidste gøres fx ved at udføre tilstandsmålinger ved hjælp af udstyr til måling af bæreevne, sporkøring, jævnhed Foto: Grontmij Carl Bro m.m. og derefter beregne udviklingen i vejens tilstand i hele udbudsperioden ved hjælp af RoSy. Set med danske øjne er der altså ikke så meget nyt i det. I Tyskland er man ikke alle steder vant til at tænke på den måde, men anvender i stedet hyppige og ressourcekrævende inspektioner. De danske erfaringer kan altså bruges til at spare penge i Tyskland,«påpeger Jørn Kristiansen, der tilføjer, at flere og flere i Tyskland dog er ved at få øjnene op for fordelene ved at bruge vejforvaltningssystemer som RoSy. Jørn R. Kristiansen, jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk De tyske veje i Nordrhein-Westfalen ligner de danske. Derfor kan Grontmij Carl Bros erfaringer med at bruge RoSy til at beregne vejenes fremtidige tilstand på baggrund af målinger her og nu umiddelbart overføres til Tyskland. Tyskerne kan dermed spare dyre inspektioner. Udgiver: Grontmij Carl Bro Vejmanagement Ansv. red.: Jørn R. Kristiansen, jorn.kristiansen@grontmij-carlbro.dk Redaktion: Gordon Vahle, gv@horisont.dk Produktion: Zornig A/S Oplag: stk. Grontmij Carl Bro Kokbjerg Kolding T F