Teori T - om bredde- og dybdefaglighed hos sygeplejersker
|
|
- Freja Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teori T - om bredde- og dybdefaglighed hos sygeplejersker Teori T er udviklet som en nytænkning af vigtige kompetencer i sygeplejen. Baggrunden er de mange omstillinger i sundhedsvæsenet, der kræver et blik på patienten som vores og dermed en sygeplejetænkning, der krydser grænser. Sygeplejersken 2014 ; (8): Sygeplejefaglige artikler Karen Ingerslev, cand.psych.aut. Birgit Eg, oversygeplejerske, SD, SLU Vibeke Krøll, MPH, sygeplejefaglig direktør Mange af de omstillinger, vi i sundhedsvæsenet står overfor, bryder med gamle strukturer og organisationsformer. Det gælder f.eks. sengeafsnit, hvor flere afdelinger vil skulle dele afsnit, omorganisering af intensivafsnit og operationsgange og etablering af nye fælles akutafdelinger. Det vil betyde et bredere arbejdsfelt for sygeplejersker og nye samarbejdsflader, der kræver nye kompetencer. Sygeplejersker skal kunne handle kompetent i flere typer af sammenhænge og i forhold til patienter med flere og forskellige diagnoser. Nogle sygeplejersker oplever deres faglige identitet truet og diskuterer, hvad det vil sige at være specialistsygeplejerske, og hvorvidt de mange omstillinger betyder, at de sidste mange års fokus på specialisering af sygeplejen nu bliver erstattet af en bevægelse mod at blive generalister. Forfatterteamet trækker på udvalgte sygeplejeteorier, Sundhedsstyrelsens beskrivelse af sygepleje, en kompetencemodel samt forskning i relationel koordinering, designtænkning og grænsekrydsende ledelse for at udvikle Teori T som en nytænkning af vigtige kompetencer i sygeplejen. Sygeplejens teoretiske landskab Det første stop på rejsen væk fra begreberne generalist og specialist er tre sygeplejeteoretiske beskrivelser af, hvad sygepleje er. Sygepleje som situationsa ængig samspilspraksis Scheel (1) beskriver sygeplejen som en situationsa ængig interaktionel samspilspraksis, hvor fornuft og følelser er integreret. Mennesker indgår i relationer og er af den grund a ængige af hinanden. Scheel beskriver tre handlingstyper, som altid er i spil: de kognitivt-instrumentelle de æstetisk-ekspressive de moralsk-praktiske. De kognitivt-instrumentelle handlinger beskrives som forståelsesorienterede og baserede på teoretiske, tekniske og proceduremæssige handlinger. De er aktive og målrettede imod patientens legemlige behov og udpræget resultatorienterede. De æstetisk-ekspressive handlinger retter sig imod forståelse for såvel patientens som sygeplejerskens situation, samt situationens mening og betydning. Det betydningsfulde for den enkelte og selvrefleksionen får forrang. De moralsk-praktiske handlinger er etiske handlinger, som i sig selv viser den enkeltes forvaltning af magt, kultur og andre særlige værdier.
2 Sygepleje som omsorgspraksis Martinsen (2,3) udvikler ikke en sygeplejeteori, men beskriver, hvilke fænomener sygeplejersken skal forholde sig til med afsæt i begrebet omsorg. Inspireret af Løgstrup beskriver hun livsytringerne, f.eks. tillid, talens åbenhed, kærlighed, barmhjertighed, indignation og håb. Livsytringerne er nøglen til at kunne tyde og give udtryk for tydningen, med andre ord at forstå, fortolke og udlægge situationer. Martinsen beskriver tre dimensioner af sygepleje: en relationel, en praktisk og en moralsk dimension. Den relationelle dimension udspringer af, at vi altid indgår i en relation, og at tydningen eller forståelsen af den andens (patientens) situation er en forudsætning for at handle omsorgsfuldt. Den praktiske dimension, hvor sygeplejersken handler ud fra en helhedsforståelse, er baseret på erfaring og viden og et fagligt og etisk skøn. Den moralske dimension beskriver, hvordan sygeplejersken i situationen handler ud fra gældende etiske værdier og normer. Situationsa ængig sygepleje Kirkevold (4) beskriver sygeplejen som en mellemting imellem sygeplejeprocestænkningens fokus på det tekniske og målrationelle og Martinsens omsorgstænkning. Kirkevold beskriver fire typer situationer, som i praksis er sammenvævede, men her analytisk adskilt: 1. Den akutte situation, der kræver handlen her og nu. Der er ikke tid til at stoppe op og reflektere. 2. Den problematiske situation, hvor sygeplejersken står i en ustabil situation, hvor udfaldet er uklart. Her skal der tydes og tolkes, så den bedste løsning kan findes. 3. Den ikke-problematiske stabile situation, hvor situationen og løsning er kendt. Der kan måske ovenikøbet eksperimenteres lidt med alternative løsninger. Her er det ikke de tekniske og praktiske aspekter, der er vigtigst. 4. Den problemidentificerende situation, hvor sygeplejersker opsøger problemerne, inden de opstår, typisk i forebyggende øjemed. Kirkevold fremhæver, at kvalitet i sygepleje er knyttet til den enkelte situation og til den enkeltes evner og muligheder for at udøve både teknisk-praktiske, relationelle og moralske handlinger. Budskabet fra sygeplejens teoretiske landskab Scheel, Martinsen og Kirkevold beskriver på lidt forskellig vis sygeplejens mange dimensioner, som på trods af forskellig betoning beskrives som en sammenhængende, vidensbåret, situationsa ængig praksis. Altså aldrig blot en endimensional teknisk eller omsorgsfuld sygepleje, men en sygepleje med alle elementer udført med mere eller mindre høj kompetence, a ængigt af den enkeltes viden og erfaring. Vi finder ikke i disse teorier belæg for at tale om sygeplejekompetencer som enten en specialistkompetence eller en generalistkompetence. To perspektiver på sygeplejefaglighed Hvis vi træder tilbage og betragter, hvordan vi i forskellige sammenhænge betegner sygepleje, er det tydeligt, at der er mange begreber i spil. Den grundlæggende sygepleje kalder vi også basal sygepleje, og vi beskriver den som en generalist-kompetence. Specialsygeplejen kalder vi også avanceret sygepleje eller kompleks sygepleje, og vi beskriver den som en specialistkompetence. Den begrebsmæssige flertydighed fik os til at opsøge Sundhedsstyrelsens vedtagne beskrivelser af sygepleje i Klaringsrapporten fra 2002 (5). Her anskueliggøres to forskellige perspektiver på sygeplejefaglighed. Det ene perspektiv forholder sig til sygdomsspecifikke kompetencer i forhold til f.eks. en patient med en apopleksi og er typisk det, man forbinder med at være specialistsygeplejerske. Det andet perspektiv, som beskriver sygeplejens selvstændige område, forholder sig til de sygeplejefaglige problemstillinger, når personen er syg, f.eks. smerter, sanseindtryk og kommunikation, se figur 1. Dette perspektiv gælder for alle patienter uanset sygdom og er det, vi ofte forbinder med generelle sygeplejekompetencer. (Klik på figuren for at se den i stor størrelse).
3 Når patienterne er syge, fejler de ofte flere forskellige ting på én gang, og der er derfor brug for en kompetent sygeplejerske med en mangfoldighed af kompetencer. Sygeplejersker arbejder dog sjældent alene, men samarbejder og kommunikerer med kolleger i udøvelsen af kompetent sygepleje. Det fører os til næste stop på rejsen, hvor vi vil se på, hvordan kompetence forstås i en organisatorisk kontekst. Organisatorisk kompetencemodel På Aarhus Universitetshospital bruger man en systematisk model for kompetenceudvikling, der beskriver en tæt sammenhæng mellem faglige, sociale, lærings- og organisatoriske kompetencer (6). Det er kompetencer i de fire dimensioner, som tilsammen udtrykker sygeplejerskens kompetence, se figur 2. (Klik på figuren for at se den i stor størrelse).
4 Den kompetence, der binder de øvrige kompetencer sammen, er den sociale kompetence, som handler om kompetencen til at indgå i alle de relationer, der er nødvendige for at løse kerneopgaven. Da ingen faggruppe alene kan nå målene for patientens forløb, er den sociale kompetence helt afgørende for, hvordan de øvrige kompetencer udfolder sig. Uden den sociale kompetence kan man i denne forståelse ikke have høj faglig eller organisatorisk kompetence. Den påstand er der solid forskningsmæssig dokumentation for i Gittells studier af relationel koordinering, der påviser samarbejdets betydning for den faglige kvalitet i ydelserne til patienterne (7). Relationel koordinering Hospitaler har som organisationer typisk fokuseret på funktionel koordinering i betydningen arbejdsdeling og koordinering af opgaver. Gittell viser, hvordan man i et velfungerende samarbejde også må fokusere på relationel koordinering, der bygger på fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Den relationelle koordinering øges væsentlig, hvis man forsøger at løse problemerne sammen. Gittells forskning peger på, at den relationelle koordinering mellem fagområder og opgavefunktioner giver bedre kliniske resultater, øget arbejdsglæde og højere effektivitet.
5 Vi har nu en flerdimensional forståelse af sygeplejekompetencer med i bagagen. Den dybe diagnosespecifikke kompetence udgør den vertikale akse i sygeplejekompetencen, mens den selvstændige sygeplejekompetence tegner den horisontale akse. Dybden af den diagnosespecifikke kompetence og bredden af den selvstændige kompetence a ænger selvfølgelig af den enkeltes læringskompetencer, men også af de organisatoriske og sociale kompetencer. Det er netop interaktionen mellem disse akser, mellem bredde og dybde og den flerdimensionale kompetence, der er bestemmende for sygeplejerskens samlede kompetence og dermed for den kvalitet, hun udøver kerneopgaven med. Der begynder at tegne sig et T, se figur 3. (Klik på figuren for at se den i stor størrelse). Teori T nytænker sygeplejekompetence Hvad nu hvis vi i stedet for at tale om generalister og specialister talte om T-kompetence, der fokuserer på både dybde- og breddefaglighed og sociale kompetencer som det centrale i kompetencedimensionerne I Design inking litteraturen (8) beskrives, hvordan mennesker, som arbejder i et interdisciplinært miljø, må have kompetencer i to dimensioner, heraf betegnelsen T shaped persons. Den vertikale akse handler om, at enhver medarbejder i et team må besidde dybtgående evner, der muliggør, at vedkommende kan bidrage substantielt til de resultater, teamet skaber.
6 Overført til sygepleje handler dybdefagligheden f.eks. om kompetencer i relation til patientens specifikke sygdom. Den horisontale akse handler udover den breddefaglighed, vi har beskrevet i forhold til, at patienten er syg, også om empati for mennesker og for andre fagligheder end ens egen. Empatien viser sig typisk som åbenhed og nysgerrighed overfor kolleger og en undersøgende, eksperimenterende og involverende tilgang til samarbejdet. Pointen er her, at interaktionen mellem bredde- og dybdefaglighed og den sociale kompetence skaber læring, refleksion og udvikling. Den enkelte sygeplejerske handler kompetent ved at bringe sin dybdefaglighed i spil i forhold til patientens samlede sygdomsforløb. Når patienter har flere sygdomme, er det nødvendigt at kunne krydse grænser til andre dybdefagligheder, og dette grænsekryds baserer sig på breddefaglighed og sociale kompetencer. Den nødvendige interaktion mellem bredde- og dybdefaglighed gør det tydeligt, at en smal horisontal akse kan gøre det svært at spille sammen med andres kompetencer. Omvendt giver interaktionen med andre mulighed for at blive endnu skarpere på dét, der er den enkeltes særlige dybdefaglighed. Grænsekrydsning nødvendigt Ingerslev (9) beskriver, hvordan grænsekrydsning bliver et nødvendigt tema for sundhedsfaglige medarbejdere, når patienter fejler mere end én ting og i løbet af deres forløb bevæger sig på kryds og tværs af organisatoriske og faglige grænser. Patienternes grænsekrydsning udfordrer, når vi som organisationer, afdelinger eller faggrupper ensidigt fokuserer på at opfylde vores egne mål. Aktørerne i sundhedsvæsenet er hinandens forudsætninger for et godt stykke arbejde til patientens bedste. Grænsekrydsning bliver et vigtigt element af den sociale kompetence og i den relationelle koordinering, ligesom det bliver en væsentlig ledelsesopgave. Hvad er det særlige og nye, ledere skal være opmærksomme på, når det hidtidige fokus på specialisering udvides til at rette sig mod interaktionen mellem dybdefaglighed og breddefaglighed og sociale kompetencer, og dermed på betydningen af grænsekrydsning for at skabe de bedst mulige resultater for patienterne? Ernst og Chrobot Masons (10) forskning viser, at forskellige typer ledelsespraksis understøtter grænsekrydsning. Hvis vi kombinerer den nedenfor beskrevne forståelse af grænsekrydsende ledelsespraksisser med Teori T, udfoldes et nuanceret felt af forskellige typer samspil mellem sygeplejersker med forskellige former for kompetence eller med forskellige måder at udfolde deres kompetencer på: Den første type grænsekrydsende praksis drejer sig om ledelse af grænser, hvor lederen både agerer som bufferen, der giver tryghed internt, men også ved at skabe refleksion, hvor man bliver i stand til at se andres perspektiv. Buffer-praksis vil betyde, at sygeplejersken fokuserer på at fastholde og udvide sin eksisterende dybde- og breddefaglighed. Den refleksive praksis viser sig ved, at sygeplejersken formår respektfuldt at tage kollegers perspektiv i forhold til en syg patient, også når de har en anden dybdefaglighed. Den anden type grænsekrydsende praksis drejer sig om ledelse, der skaber fælles grund. Det foregår både ved at skabe forbindelser til andre, men også ved at mobilisere mod en større identitet end den lokale kerneopgave. Det at skabe forbindelser bliver et spørgsmål om at etablere muligheder for at mødes i tillidsskabende og mere uformelle rammer. Mobiliseringen kommer til at handle om, hvordan man sammen begynder at handle ud fra en forståelse af, at det er vores patient, uanset hvilket speciale den enkelte er ansat til at varetage. Den tredje type grænsekrydsende praksis drejer sig om ledelse, der opdager nyt land. For at kunne det skal lederen agere som væveren, som forbinder den enkeltes særlige kompetencer med den større fælles opgave, som det kræver mange forskellige kompetencer at løse. Lederen skal også skabe transformation, hvor organisationen genopfinder sig selv i en ny og større kontekst på tværs af hidtidige organisatoriske skel. Væveren viser sin kompetence ved både at respektere og udvikle forskellige dybdefagligheder og samtidig forbinde dem med hinanden i den gensidige a ængighed og læring, der er nødvendig for et integreret samarbejde om patienternes forløb. Transformativ praksis kan vise sig ved, at sygeplejersker tilsammen
7 udvider deres kompetencer i såvel dybden og bredden i sådan en grad, at der opstår nye forståelser af, hvad deres opgave er. Ledelse af grænsekrydsning peger på et felt præget af dynamisk interaktion og stadige bevægelser mellem forskellige kompetencer og opmærksomheder, som også gælder, når sygeplejersker skal være klædt på til at løse fremtidens opgaver. Konklusion Sygeplejen har i mange år haft fokus på dybdefagligheden. Når patienter fejler mere end én ting, betyder det, at vi også skal fokusere på breddefaglighed og kompetencer i alle dimensioner, ikke mindst de sociale kompetencer. Målet er sygeplejersker med høj kompetence, et højt og bredt T, fordi det tydeligvis giver de bedste resultater for patienterne. Teori T er en dynamisk model, der beskriver kompetence hos den enkelte sygeplejerske som resultatet af interaktionen mellem såvel bredde- som dybdefaglighed i sygeplejen. Modellen viser, hvordan den kompetente sygeplejerske også skal have høje organisatoriske, sociale og læringskompetencer for at kunne skabe de bedste resultater for patienterne på tværs af fagområder. Kompetente sygeplejersker må således kunne forbinde og krydse grænser til andre dybdefagligheder. Karen Ingerslev, cand.psych.aut., ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitetshospital. Birgit Eg, oversygeplejerske, SD, SLU, ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Vibeke Krøll, MHP, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital Litteratur 1. Scheel ME. Interaktionel sygeplejepraksis: vidensgrundlag-etik og sygepleje. København: Munksgaard; Martinsen K. Omsorg, sykepleie og medisin: historisk-filosofiske essays (Caring, nursing and medicine: historical-philosophical essays). Tano, Oslo Martinsen K Fra Marx til Løgstrup. Om etik og sanselighed i sygeplejen Kirkevold M. Vitenskap for praksis? : Ad Notam Gyldendal; Lausten S, Krøll V, Madsen I, Ottesen B. Sygeplejefaglig Klaringsrapport: Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet Aarhus Universitetshospital. Model fra Strategisk Kompetenceudvikling Gittell JH. High performance healthcare: Using the power of relationships to achieve quality, efficiency and resilience. New York, NY: McGraw-Hill; Brown T, Wyatt J. Design thinking for social innovation. Stanford Social Innovation Review 2010;8(1): Ingerslev K. Grænsekrydsende offentlig innovation. In: Paulsen M, Klausen SH, editors. Innovation og læring: filosofiske og kritiske perspektiver. 1st ed. Aalborg, Danmark: Aalborg Universitetsforlag; p Ernst C, Chrobot-Mason D. Boundary spanning leadership: Six practices for solving problems, driving innovation, and transforming organizations. New York, NY: McGraw-Hill; English abstract Ingerslev K, Eg B, Krøll V. eory T On the Depth and Breadth of Nurses Skills. Sygeplejersken 2014; (8): e article introduces new concepts for nurses skills. Because of significant restructuring of health services, we must rethink the notions of specialist and generalist. When patients have more than one ailment or when hospital entities have more than one speciality, nurses have to be able to connect and cross boundaries into other professional areas. Based on knowledge from nursing research, the
8 National Health Service of Denmark and management, design and organisation theory, we suggest a T, which conveys the skills nurses must have to a greater degree than the designations specialist and generalist do. eory T is a dynamic model that describes skills held by the individual nurse as a result of a dynamic interaction between both broad and deep professionalism. e model shows that the nurse must have high nursing, organisational and social skills in order to produce the best results for patients across professional and organisational boundaries and regardless of what ailment the patient has. Boundary-crossing nursing creates management challenges, but also opens up for exciting new opportunities. Keywords: Skill, broad professionalism, deep professionalism, theory T. Emneord: Ledelse
Sygeplejens mange dimensioner og krav til handlingskompetencer
Sygeplejens mange dimensioner og krav til handlingskompetencer Teori T: Interaktion mellem breddeog dybdefaglighed Hvorfor står jeg her? Omstilling på min arbejdsplads Opbrydning af gamle strukturer og
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 1 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereVelkommen til 4. og sidste undervisningsdag
Velkommen til 4. og sidste undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Nyborg/Kerteminde Tirsdag d. 19. maj 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereUndersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel
Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel Afslutningskonference for Satspuljeprojekt: Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereKompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted
Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence
Læs mereHvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse
Hvad er brugerinddragelse og hvorfor er det vigtigt? D. 27. oktober 2010 Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse En indledende undren Hvorfor er brugerinddragelse et særligt tema i det offentlige sundhedsvæsen:
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereSynergi og læringskultur. Tid for ledelse, Oslo 26. september 2013 Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk
Synergi og læringskultur Tid for ledelse, Oslo 26. september 2013 Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet på tværs af den
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereJob- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune
Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Leder i Assens Kommune Som leder i Assens Kommune er du forpligtet på at efterleve kommunens ledelsesgrundlag samt de personalepolitiske værdier
Læs mereVision for Nyt Universitetssygehus Aalborg
Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg I Region Nordjyllands mission indgår det som et centralt element, at det nordjyske sundhedsvæsen drives og udvikles,
Læs mereFagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs merehr-strategi 2012-15 1
hr-strategi 2012-15 1 indhold nøglen til gode forandringer... 3 den attraktive arbejdsplads... 3 hr-indsatsen - taktikken... 4 prioriterede hr-indsatser 2012-15... 5 Ledelse... 5 Omdømme... 5 Høj faglighed
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereStrategiplan 2017-2020. Administration og Service
Strategiplan 2017-2020 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 09.02.2016 Sagsnr.: 2016-0072017 Dok.nr.: 2016-007207-1 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mere- Vi er på vej offentlig innovation 2.0
Lav løbende scenarier og risikoanalyser. Netop fordi radikal innovation er uforudsigelig, er det afgørende at forstille sig, hvilke udfald de valgte projekter kan få, og hvilke vanskeligheder der kan opstå
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereFrederiksbergs Kultur- og fritidspolitik
UDKAST den 15. september 2014: Frederiksbergs Kultur- og fritidspolitik Afsæt Et markant kultur- og fritidsliv er med til at gøre en by attraktiv både overfor borgere, der gerne vil bo et sted med mange
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereDagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen
Dagplejepædagogen En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen Forord Det er dagplejens opgave at tilbyde børnene tryghed, nærvær og et udviklende miljø. Den enkelte dagplejer skal derfor trives i sit
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Læs mereStrategiplan 2017-2020. Administration og Service
Strategiplan 2017-2020 Administration og Service Udgiver: Miljø- og Energiforvaltningen Administration og Service Udgivelse: 25.04.2016 Sagsnr.: 2016-0072017 Dok.nr.: 2016-007207-11 Tekst: Strategiplanlægning
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs merePaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation
PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs meregenvej til innovation på arbejdspladsen
FORNYELSE I FÆLLESSKAB genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET Fornyelse i Fællesskab giver resultater Projekt Fornyelse i Fællesskab har udviklet en række trin og værktøjer, som I
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereLeif Kristiansen, Patientkonsulent Rene Buch Nielsen, projektleder
Leif Kristiansen, Patientkonsulent Rene Buch Nielsen, projektleder Lidt om kontekst Noget om patientkonsulent funktionen Mere om patientkonsulent opgaver Patientkonsulenter på Hospitalsenheden Horsens
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 2. temadag 20. oktober 2015 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/rudersdal-kommune Ledelsesforløb
Læs mereSpor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?
Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereVISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling.
VISION for læring i dagtilbud i Kolding Kommune. Alle børn i Kolding har et godt børneliv med optimale muligheder for leg, læring og udvikling. Værdigrundlaget I dagtilbudene i Kolding Kommune er det værdifuldt
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereVærdigrundlag for dialysen - Regionshospitalet Horsens
gensidig respekt (åbenhed, ærlighed, tillid) at lytte opmærksomt at vise interesse fagligt og personligt at give og modtage konstruktiv kritik at respektere den, der siger fra at melde tilbage til rette
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde
Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde God ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen bygger på forvaltningens tre værdier Nærvær, Ansvarlighed og Respekt. Desuden er Frihedsbrevet og ledernes evne
Læs mereUddannelsesplan for pæd. stud.
Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune
176 Hjemmebesøg Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune Overgange Hjemmebesøg BAGGRUND Kort om metoden Hjemmebesøg er
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-18 2 Baggrund 3 Sammen om værdighed 4 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 7 Kvalitet, kommunikation, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 9 Mad, måltider og ernæring 10 En værdig død
Læs mereForskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv
Forskellen på gode og dårlige ledergrupper - ifølge lederne selv Af: Susanne Teglkamp, ledelsesrådgiver i Teglkamp & Co. www.teglkamp.dk 244 ledere har i en undersøgelse evalueret deres egen ledergruppe.
Læs mereFra ydelse til oplevelse. Bristede drømme nye håb Morten Christensen, Ledelseslaboratoriet
Fra ydelse til oplevelse Bristede drømme nye håb Morten Christensen, Ledelseslaboratoriet Hvorfor skal man, og hvordan kan man arbejde med oplevelsen som fælles omdrejningspunkt? Påstand: Jeres målgruppe
Læs mereStrategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017
Strategi for klinisk sygeplejepraksis i Endokrinologisk afdeling M 2012-2017 Endokrinologisk afdeling M, OUH vil være blandt de fremmeste afdelinger inden for klinisk udvikling og forskning i sygepleje.
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereGo On! 7. til 9. klasse
Go On! 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Alle er genier. Men hvis du dømmer en fisk på dens evne til at klatre i træer, vil den leve hele sit liv i den tro, at den er dum.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereUdkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Center for Primær Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K primsund@sum.dk seb@sum.dk Høringssvar Høring over udkast til lovforslag om ændring af
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereJob- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune
Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring (TEfL) i Horsens Kommune TEfL er en pædagogisk stab der understøtter såvel den almenpædagogiske
Læs mereArtikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Praktisk Ledelse Artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs merePatientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 www.par3.dk
Patientinddragelse Patient Ekspert Panel, 1 års fødselsdag Sydvestjysk Sygehus, den 29. marts 2012 29.03.2012 - Lene Pedersen www.par3.dk Program o Velkomst ved Sygeplejefaglig direktør Birthe Mette Petersen
Læs mere2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune
2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune Sundhedspolitikken udgør rammen for Gribskov Kommunes arbejde med sundhed. Målgruppen er alle borgere i Gribskov Kommune, uanset alder, køn
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs merePejling på ledergruppen del 2
Pejling på ledergruppen del 2 Hver 2. ledergruppe mangler formål med ledergruppearbejdet Hvis man vil have succes med ledergruppearbejdet, så er det en rigtig god idé at starte med at finde ud af, hvorfor
Læs mereI patientens fodspor. Introduktion
I patientens fodspor Version nr. 1, 11. juli 2011 Side 1 af 2 Introduktion Formålet med at gå i en patients fodspor er, at en sygehusledelse får indblik i, hvordan mødet med sygehuset opleves ud fra patienters
Læs mere