1. INDLEDNING EMNEFORMULERING METODE AFGRÆNSNING UTILSIGTEDE HÆNDELSER... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING... 2 2. EMNEFORMULERING... 2 3. METODE... 2 4. AFGRÆNSNING... 4 5. UTILSIGTEDE HÆNDELSER... 5"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING EMNEFORMULERING METODE AFGRÆNSNING UTILSIGTEDE HÆNDELSER Patientsikkerhedsloven Hvad er en utilsigtet hændelse? Hvad sker der når man rapporterer? Er det vigtigt at rapportere? Delkonklusion LÆGESEKRETÆRER OG RAPPORTERINGEN AF UTILSIGTEDE HÆNDELSER Får lægesekretærer rapporteret utilsigtede hændelser? Hvorfor lægesekretærer ikke får rapporteret alle de utilsigtede hændelser de har kendskab til Menneske Miljø Metode Management Delkonklusion LØSNINGSFORSLAG KONKLUSION EVALUERING RAPPORTEN ER UDARBEJDET AF:... 26

2 1. Indledning Gennem min elevtid på har jeg ikke kunnet undgå at opleve eller høre om mange utilsigtede hændelser. Da jeg har undret mig over, at man ikke taler mere om dem, men nærmere lader den gå i glemmebogen, har jeg fundet det meget interessant at undersøge grunden hertil. På mine skoleophold har jeg fået undervisning i hvad utilsigtede hændelser er, men jeg har i praksis ikke oplevet at nogen har tilskyndet mig til at rapportere. Derfor har jeg set det meget vigtig og nødvendigt at sætte fokus på dette emne. Jeg har valgt at se på lægesekretærerne på samt Psykiatrisk Center Amager. Jeg vil forsøge at belyse problemstillinger i forhold til at få rapporteret set fra sekretærernes samt rapportbehandlernes synsvinkel. De forskellige emner vil undervejs blive underbygget med spændende interviews samt offentliggørelse af mine resultater fra spørgeundersøgelsen. Jeg vil til sidst gennemgå vigtige indsatsområder i forhold til at få lægesekretærerne mere i fokus i forhold til rapporteringen. 2. Emneformulering Jeg vil i min opgave om utilsigtede hændelser undersøge, om lægesekretærer indberetter, alle de hændelser de får kendskab til. Desuden vil jeg tage stilling til vigtigheden af at indberette. 3. Metode For at besvare min emneformulering vil jeg i første omgang lave en spørgeskemaundersøgelse I for lægesekretærerne på samt Psykiatrisk Center Amager. Dette vil være relevant, da jeg skal vil finde ud af, i hvilket omfang lægesekretærerne får rapporteret, de utilsigtede hændelser de får kendskab til. Desuden vil jeg i en spørgeskemaundersøgelse få mulighed for mere dybdegående og begrundende svar på, hvorfor man eventuelt rapporterer eller ej. For at danne et overskueligt billede heraf, har jeg primært stillet lukkede spørgsmål, da de giver nogle gode og konkrete svar, der er til at arbejde med samt vise eventuelle tendenser. Jeg vil stille få åbne spørgsmål, til mere detaljerede forklaringer til hjælp når jeg går mere i dybden. I Se bilag nr. 6, side

3 Jeg vil, ud fra de svar jeg får, lave illustrationer i form af tabeller og diagrammer, som vil danne et mere overskueligt overblik og hjælpe til at konkludere. Udover min spørgeskemaundersøgelse vil jeg lave nogle interviews. Jeg vil først tale med Jonas Egebart fra Enhed for Patientsikkerhed II. Jeg vil tale med ham omkring: Alvoren af rapporteringen Deres fokus på rapporteringen i forbindelse med lægesekretærer Hvordan han mener, at man kan intensivere rapporteringen i forhold til lægesekretærer De samme emner vil jeg tale med risikomanager III Michael Nielsen fra om. Her har jeg dog mulighed for at gå lidt mere i dybden med, hvordan arbejdet udføres på det enkelte hospital. Jeg vil undersøge hvordan, han arbejder sammen med afdelingslederne i forbindelse med patientsikkerhed. Jeg skønner at det må være den rette vej i forhold til eventuelt løsningsforslag. Selve analysen af de eventuelle problemstillinger samt spørgeskemaerne, vil jeg igangsætte ved hjælp af fiskebensdiagrammet. Fiskebensdiagrammet vil hjælpe mig med at tydeliggøre, hvilke ting der optræder som faktorer for, hvorfor vi har det eventuelle problem og dermed hjælpe mig til at få overblik over dem. Fiskebensdagrammet skal bruges til at holde den røde tråd i analysen samt løsningsforslag og konklusion. Under Løsningsforslag vil jeg bruge Kommunikationsmodellen til at fastsætte hvordan emnet skal kommunikeres mellem leder og personale. Jeg vil bruge manualen De 9 principper IV. Den giver en god og klar tolkning af, hvordan forholdet mellem leder og personale bør være i forbindelse med håndtering af fejl og patientsikkerhed. Gennem opgaven vil jeg fokusere på patientsikkerhed, da det er den, der danner grundlaget for rapporteringen af utilsigtede hændelser. Dette vil være med til at understrege vigtigheden af at rapportere. II Enhed for Patientsikkerhed analyserer rapporteringen af utilsigtede hændelser i samarbejde med hospitalernes og psykiatriens ledelser samt risikomanagere. De er placeret organisatorisk i Region hovedstaden, Koncern Plan og Udvikling, Hvidovre Hospital. III Risikomanager Michael Nielsen har til opgave at behandle de utilsigtede hændelser lokalt hospitalet. Han har arbejde og ansvar på og sidder i Administration og Udvikling. IV De 9 Principper, også kaldet Principper for god offentlig service, er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Regeringen, KL og Danske Regioner i forbindelse med Kvalitetsreformen. 3

4 4. Afgrænsning Jeg har i min opgave valgt at afgrænse ved at kun at tage udgangspunkt i lægesekretærer på Amager Hospital samt Psykiatrisk Center Amager, da opgaven ellers vil blive alt for omfangsrig. Jeg har valgt ikke at beskæftige mig med, hvordan de utilsigtede hændelser i detaljer bliver behandlet, da jeg synes det er for stort et emne i forhold til min opgave. Hertil har jeg også fravalgt at gennemgå de forskellige myndigheder, som tager sig af de utilsigtede hændelser samt organiseringen af patientsikkerhed, i et detaljeret omfang, men gået ud fra, at man som sundhedsperson har kendskab til disse. Desuden har jeg heller ikke fundet relevans for dette i min opgave som helhed. Blot vil jeg henvise til dem. Jeg valgte at gøre min spørgeskemaundersøgelse anonym, da min opgave afhænger meget af deres ærlige svar og jeg har brug for at fastslå og man rapporterer eller ej. I det hele taget vil jeg ikke behandle problemer, som jeg ikke bliver gjort opmærksom på gennem mine undersøgelser, da der skal være troværdighed i opgaven. Jeg vil ikke interviewe lægesekretærer, da jeg får afdækket deres individuelle situationer i spørgeskemaundersøgelsen. Jeg har valgt ikke at gennemgå hvorvidt ordet lægesekretær er formuleret i loven i forhold til utilsigtede hændelser og hvad der eventuelt kan være af tanker herom. Dette er alt for omfangsrigt og desuden vil jeg fokusere mere på, hvad man kan gøre mere lokalt. I fiskebensdiagrammet har jeg valgt ikke at medtage maskine og materiale, da der er et fint og nemt rapporteringssystem tilgængeligt på nettet. Desforuden har alle lægesekretærer adgang til en computer med internet i deres daglige arbejde. Jeg vil alt i alt afgrænse mig, så jeg kan holde den røde tråd gennem opgaven. 4

5 5. Utilsigtede hændelser 5.1. Patientsikkerhedsloven Sundhedslovens kapitel 61, omhandler patientsikkerhed. Den stk. 1 og 2 lyder således: ) Regionsrådet og kommunalbestyrelsen modtager, registrerer og analyserer rapporteringer om utilsigtede hændelser, jf. stk. 2 og 3, til brug for forbedring af patientsikkerheden og rapportering af oplysninger efter reglerne i 199. Stk. 2. En sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsen til regionen. Det er altså en lov, at man som sundhedsperson skal rapportere de utilsigtede hændelser. Lægesekretærer er også omfattet af denne lov Hvad er en utilsigtet hændelse? Sundhedsloven, kapitel 61, 198 Stk. 4. Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder. Eller som det bliver formuleret på En utilsigtet hændelse er en ikketilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. V Siden 2004 har sundhedspersoner været forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser. Det sker via Dansk Patientsikkerhedsdatabase,www.dpsd.dk VI. Hensigten med rapporteringssystemet er at uddrage læring, så man kan forhindre lignende hændelser fremover. V VI Se bilag 1. 5

6 5.3. Hvad sker der når man rapporterer? Rapporterne bliver enten modtaget lokalt på det sygehus eller i den region hændelsen skete. På får Risikomanager, Michael Nielsen, rapporterne. Kort sagt bruger han et bestemt system til at score hændelserne efter hvor alvorlige de er. Derefter analyserer han hvad der er kerneårsagen, finder ud af, hvad det var der gjorde, at noget gik galt. Endelig bliver der lavet handlingsplaner for at undgå lignende fejl i fremtiden. Der bliver her indgået et tæt arbejde med lederne i de respektive afdelinger samt direktøren på hospitalet. (fodnote til interview s. 1). Når en hændelser er blevet behandlet regionalt bliver den efterfølgende anonymiseret og sendt videre til Enhed for Patientsikkerhed samt Patientombuddet (oprettet 2011), som arbejder videre med relevante sager 5.4. Er det vigtigt at rapportere? Ja! Udover at det er lovpligtigt, så er der jo netop lavet et system, som gør, at vi er afhængige af rapporteringen af de utilsigtede hændelser, for at vide problemet er der. I virkeligheden skulle dette system gøre det nemmere for den enkelte, da vedkommende på denne måde selv kan få rapporteret og på den måde ved, at der er noget, som bliver sat på sagen derfra. Figur 1. Figuren viser rapporteringen af en utilsigtet hændelse samt evt. løsning/forebyggelse som kan bruges fremover. Problematik En patient henvises til ambulant udredning pga. hovedpine, hvor der d. 12/1 bestilles ambulant MRscanning af cerebrum. Denne bliver udført d. 11/3 på privat hospital XX. Den 26/6 har ambulatoriet på hospital YY ikke modtaget svar på US, hvorfor de kontakter hospital XX. Hospital XX oplyser, at de har sendt svaret i marts til Hospital YY via afdeling ZZ. Svaret videresendes til hospital WW mhp. Evt. yderligere udredning. Betydning/konsekvens Denne hændelse havde lille betydning for patienten, idet svaret viste lille højresidig anterior basalganglie venøs udviklingsanomali - formentlig uden klinisk betydning. I andre patientforløb kan sådanne forsinkelser have stor betydning. Årsag Arbejdsgangen med ambulante MR-scanninger og svar er ikke klar. Ambulatoriet får ikke kendskab til undersøgelsestider, og kan således ikke følge op på svaret og/eller undersøge manglende svar. I figur 1 VII er der vist et eksempel på en rapport af en utilsigtet hændelse, som Evt. løsning/forebyggelse At der på hospitalet udarbejdes en fælles procedure/ arbejdsgang i forbindelse med ambulante MRscanninger og svar. VII Figuren er udarbejdet på baggrund af en rapport af en utilsigtet hændelse. Jeg har fået tilsendt rapporten fra Elisabeth Dehn, Enhed for patientsikkerhed. 6

7 kunne have haft en stor betydning for patienten. Risikomanageren skal her i samarbejde med afdelingslederen og eventuelt direktionen forsøge at finde en løsning på sådanne slags problemer. Hvis sådanne hændelser ikke bliver indberettet og der derfor ikke bliver gjort opmærksom på den, hvordan skal så for eksempel risikomanageren vide, at der her er et problem, der skal arbejdes med? Dette understreger i høj grad, hvor vigtigt det er, at man får indberettet de utilsigtede hændelser, som vi bør indberette. Michael Nielsen forklarer om vigtigheden af, at rapportere: Det er jo engang sådan, at hvis man vil gøre noget bedre, så er man også nødt til at vide, at der er et problem. Og hvis jeg ikke ved, at der er et problem omkring det, der hedder kontinuitetsbrud, at forløbene ikke starter i ambulatoriet, når de bliver ordineret, hvor skulle jeg så vide fra, at der er et problem? Så jeg er jo dybt afhængig af, at det bliver rapporteret. VIII For at understrege yderligere, vil jeg illustrere med en prototype af en utilsigtet hændelse, som Michael Nielsen fortalte om i interviewet, (se figur 2). Dette er et eksempel på journalkoks, hvor det værst tænkelige sker. Patient A får taget prøver, som viser, at han har lungebetændelse. Prøvesvarene bliver lagt i patient B s journal. 3 dage efter dør patient A af lungebetændelsen, fordi han ikke er blevet behandlet herfor. Patient B, bliver med penicillin behandlet for lungebetændelse, som han ikke har. Patient B dør også, da han er overfølsom over for penicillin. Figur 2. Prototype på utilsigtet hændelse på baggrund af journalkoks. Sådanne medicineringsfejl sker og det kan vi ikke komme udenom. Men et af de eksempler vi har VIII Interview med Risikomanager på, bilag nr. 2, side 4. 7

8 på, at der rent faktisk bliver handlet på rapporteringerne er programmet Elektronisk Patient Medicinerings system (kendt som EPM). EPM giver blandt andet mulighed for at øge patientsikkerheden ved at der er mulighed for at se og anvende patienternes medicinoplysninger på tværs af hospitalerne. Derudover kan man i EPM registrere, hvad patienten er overfølsom overfor og på den måde vil der komme en advarsel op, hvis man er ved at ordinere dette på patienten IX. Desuden skriver i Virksomhedsgrundlag 2012 X under Strategier for Amager Hospital : Vi ønsker at være kendte for at give patienterne en god og sikker behandling. At man ser fremad og undgår fejl i fremtiden, er i høj grad en måde at give en sikker behandling. Lægesekretærer på patientsikkerhed.dk Dansk selskab for Patientsikkerhed har på deres hjemmeside, oprettet en særlig sektion for lægesekretærer under samme navn XI. Her står der blandt andet, hvorfor det er vigtigt at lægesekretærer rapporterer utilsigtede hændelser. Derudover er der under overskriften Fagprøver lagt opgaver omkring patientsikkerhed ind, som er skrevet af lægesekretærelever Delkonklusion Det er tydeligt, at det er vigtigt, vi rapporterer utilsigtede hændelser. Udover at det er lovpligtigt, også for lægesekretærer, gør det en kæmpe forskel i forbindelse med patientsikkerheden og kan i nogle tilfælde endda være betydning for liv eller død. Behandlingen af utilsigtede hændelser er den måde vi kan forebygge fejl og undgå dem i fremtiden. En utilsigtet hændelse er en ikke-tilstræbt begivenhed, der skader patienten eller indebærer risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets handlinger eller mangel på samme. Siden 2004 har sundhedspersoner været forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser via Jeg har desuden opdaget, at patientsikkerhed.dk har lavet et tiltag i forhold til at sætte lægesekretærerne i fokus på området ved at indsætte en særlig sektion kaldet Lægesekretærer på deres hjemmeside. IX Se bilag nr. 2 side 3 samt bilag nr. 3 side 3. X Se Virksomhedsgrundlag 2012 på E85E00A312B2/0/Virksomhedsgrundlag_s2.jpg eller i bilag nr. 4. XI 8

9 6. Lægesekretærer og rapporteringen af utilsigtede hændelser 6.1. Får lægesekretærer rapporteret utilsigtede hændelser? I min emneformulering skriver jeg, at jeg vil finde ud af, om lægesekretærer får rapporteret de utilsigtede hændelser, de bør. For at finde ud af dette lavede jeg en spørgeskemaundersøgelse, som jeg sendte ud til sekretærerne på samt Psykiatrisk Center Amager. Af disse spørgeskemaer fik jeg i alt 28 svar tilbage (se bilag nr. 6). Svardeltagerne skulle både angive hvor mange hændelser de får kendskab til og hvor mange de rapporterer. Ved at sammenligne svarene på disse to ting for hver enkelt deltager kunne jeg finde frem til resultatet som ses af figur 3: Figur 3. "Får lægesekretærer rapporteret alle de hændelser, de bør?" Antal sekretærer Sekretærer der indberetter alle de hændelser de får kendskab til Sekretærer der ikke får indberetter alle de hændelser de får kendskab til I undersøgelsen af spørgeskemaerne fandt jeg desuden ud af, at af de ca. 36 % der har prøvet at rapportere en eller flere hændelser, er der 1 ud af 10, som svarer, at hun rent faktisk rapporterer de hændelser, hun får kendskab til. Da jeg nu har fået fastslået, at det ikke er alle utilsigtede hændelser lægesekretærer får kendskab til, kan jeg gå videre med min analyse af hvorfor. 9

10 6.2. Hvorfor lægesekretærer ikke får rapporteret alle de utilsigtede hændelser de har kendskab til For at danne et overblik over de faktorer, som danner problemet at lægesekretærer ikke får rapporteret alle de utilsigtede hændelser, de har kendskab til, har jeg herunder udarbejdet et fiskebensdiagram (se figur 4) Menneske - Glemmer det - Synes det er svært - Har ikke lyst Miljø - Synes ikke det er vigtigt - Ikke fokus på det Problem: Lægesekretærer rapporterer ikke alle de utilsigtede hændelser de har kendskab til. Management - Ledelsen har ikke nok fokus på det - Ved ikke, hvordan man gør - Travlhed Metode - Mangel på rutine Figur 4. Fiskebensdiagram herunder Menneske, Miljø, Metode samt Management. 10

11 Jeg har som sagt lavet en spørgeskemaundersøgelse. Det er de 28 besvarelser jeg har fået tilbage, som vil danne det primære grundlag for dette kapitel. Af de 28 spørgeskemaer jeg har, ser jeg, at der er 10, altså knap 36 %, der har prøvet at rapportere (se figur 5). Knap 79 % får kendskab til minimum 1 hændelse om året XII. Af de ca. 36 % der har prøvet at rapportere er der blandt andet 2 som indberetter hver 6. måned. Det er interessant, at de samtidig siger, at de har kendskab til ca. 1 hver måned. Det vil jo sige, at de kun rapporterer ca. 17 % af de hændelser de 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figur 6. "Hvis du ikke får indberettet alle de utilsigtede hændelser, du har kendskab til, hvad mener du da er årsagen hertil?" 30% 20% 17% Jeg mangler tid Jeg glemmer det Jeg mangler information omkring vigtigheden 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 20% Jeg ved ikke, hvordan man gør Figur 5. "Har du prøvet at indberette?" har kendskab til. De samme sekretærer svarer desuden, at vi skal indberette både store og små 36% Ja 13% Andet 64% Nej hændelser, så de ved godt, at de burde XIII. Jeg spurgte desuden sekretærerne, hvad de mente var grunden til, at de ikke fik rapporteret alt det de burde. (Se figur 6) XIV. Disse svar vil hovedsageligt danne grundlag for de 4 punkter jeg nu vil gennemgå i min behandling af problemet Lægesekretærer rapporterer ikke alle de utilsigtede hændelser de har kendskab til ud fra fiskebensdiagrammets følgende punkter: XII Af de resterende 21 % er der også lægesekretærer som får kendskab til utilsigtede hændelser, blot sker det sjældnere end 1 gang om året. XIII Der er desuden ingen svardeltagere der har sat kryds i jeg synes ikke, det er så vigtigt. Se bilag nr. 5, side 2, spørgsmål i. XIV Der er 13 %, som svarer andet til spørgsmålet i figur 6. Her har lægesekretærerne dog udtrykt problemer som manglende information og manglende fokus, hvorfor jeg ikke har medtaget disse som et emne for sig selv men derimod et supplement til de andre emner. 11

12 Menneske Miljø Metode Management Menneske Menneskelige fejl kan vi ikke komme udenom. Risikomanager Michael Nielsen siger: Man kan ikke ændre folks måde at opleve verden på. men man kan lave om på de systemer man arbejder med XV. Så når situationen er, at ca. 20 % i spørgeskemaundersøgelsen svarer, at de blandt andet glemmer at rapportere, er det et system eller en kultur, der skal laves om i afdelingen for at minde personalet om at få det gjort og gøre opmærksom på vigtigheden heraf. Det er også interessant at se på, hvor svært man synes det er at rapportere. Af de 10, som har prøvet at rapportere er det rimelig bredt fordelt, hvad der bliver svaret. Jeg bad deltagerne af spørgeskemaundersøgelsen taksere, hvor svært de synes det er at rapportere ved at sætte 1 kryds på en skala fra 1-6, hvor 6 er det bedste/nemmeste. I figur 7 kan man se, hvordan der er blevet svaret. Hvor nemt synes du, det er at indberette utilsigtede hændelser? Svarmuligheder Antal svar Svarprocent Figur 7. Dette skema viser, hvordan deltagerne svarede på spørgsmålet Hvor nemt synes du det er at indberette utilsigtede hændelser?, hvor 1 er for det sværeste og 6 er for det nemmeste. Svarene er både overvejende negative og positive. Det er interessant, der kan være så bred en mening om det. Da jeg så nærmere på spørgeskemaerne, kunne jeg ikke finde noget mønster herfor angående aldersgruppe eller hvilken afdeling, deltagerne i undersøgelsen var i. Jeg kunne heller ikke finde et mønster for om de mere flittige rapportører, syntes det var nemmere eller sværere. Jeg undrer mig over, at der er nogen der synes det er svært. Systemet er lavet på en meget enkel og overskuelig måde. Da der ikke er enighed om, hvor nemt/svært det er at rapportere, har jeg derfor medtaget dette punkt under menneske. Jeg ser det som et spørgsmål om vilje og åbenhed overfor rapporteringssystemet. Alligevel ser jeg det også her som et område, hvor det er muligt og udbytterigt for ledelsen eller direktionen at sætte ind. XV Se bilag nr. 2, side 3. 12

13 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 8. "Vil du gerne indberette flere utilsigtede hændelser, end du gør nu?" 56% Ja 44% Nej Grunden til at jeg har medtaget punktet lyst under menneske er, at der, ud af de 28 svardeltagere, kun er 1, som indberetter de utilsigtede hændelser, som hun angiver at have kendskab til og samtidig med er der 12, altså ca. 44 %, der ikke har lyst til at rapportere flere utilsigtede hændelser XVI, (se figur 8). Her er det meget tydeligt, noget gør, at man ikke synes det er så vigtigt at få rapporteret. Dette er imidlertid bemærkelsesværdigt, da langt størstedelen i min spørgeskemaundersøgelse har formuleret, at det er alle utilsigtede hændelser vi skal rapportere, stor som lille. De skriver desuden, at alle utilsigtede hændelser er vigtige, da vi skal lære af dem. lægesekretærerne ved altså godt, hvad rapporteringssystemet går ud på og at det er vigtigt. Derfor må der også være andre grunde til, lægesekretærer ikke altid lige får rapporteret. Det leder mig videre til næste emne i fiskebensdiagrammet Miljø Jeg påstår ikke, at lægesekretærer ikke tager det alvorligt at rapportere utilsigtede hændelser. Men tager de det alvorligt nok? Jeg bad svardeltagerne angive, hvor vigtigt de anså rapporteringen af utilsigtede hændelser for at være ved at angive det på en skala fra 1-6, hvor 6 står for det vigtigste. 60 %, altså sytten deltagere, svarede i spørgeskemaundersøgelsen 6, (se figur 9). Hvor vigtig synes du, det er at indberette utilsigtede hændelser? Nogle ville måske mene, at 60 % er meget. Men da det er lovpligtigt at rapportere, burde tallene være højere. XVII vigtigt. Svarmulighed er Antal svar Svarprocent 3, ,57 7,14 60,71 Figur 9. Lægesekretærerne skulle angive, hvor vigtig de synes rapporteringen af utilsigtede hændelser er. Desuden er der mange, som har svaret 4, hvilket må menes at betyde lidt XVI Her skal, som formuleret i spørgeskemaundersøgelsen, forstås hændelser, som er sket, men ikke blevet indberettet. XVII Se tidligere. 13

14 Hvis lægesekretærerne enten ikke får gjort det eller ikke synes dette er vigtigt, må der være behov for vejledning og fokus fra ledelsens side. Jeg spurgte lægesekretærerne, om deres afdeling har en ordning for hvornår og/eller hvem, der indberetter utilsigtede hændelser i deres afdeling. Der kan jo være en bred vifte af ordninger indenfor denne kategori. For eksempel kunne det være en ordning i form af kutyme eller kultur for at man følger vejledningen, som blandt andet står på Dansk-Patient- Sikkerheds-Databases hjemmeside: Du skal rapportere de utilsigtede hændelser, som du selv er impliceret i og hændelser, du bliver opmærksom på hos andre. XVIII. Du skal rapportere hurtigst muligt. For at kunne forebygge at en tilsvarende hændelse sker igen, er det vigtigt, at rapporteringen sker så hurtigt som muligt. Du skal derfor rapportere hurtigst muligt efter, du er blevet opmærksom på, at der er sket en hændelse. XIX Dette understreges af følgende del af interview med Jonas Egebart fra Enhed for Patientsikkerhed: Maja: Jeg har oplevet, at der i nogle afdelinger er en der ansvarlig for utilsigtede hændelser og som f.eks. sidder hver fredag og rapporterer for hele afdelingen. Jeg synes det lyder lidt underligt fordi, man må komme til at misse mange detaljer, hvad synes I? Jonas: Altså, der kan vi jo tage os den frihed at læne os op at, hvem der skal rapportere, er sådan set givet i lovgivningen, og der står der at det er den der bliver opmærksom på den utilsigtede hændelse som følge af sit faglige virke, skal rapportere. Så det ligger jo sådan set klart. XX Hvis der skal mere fokus på området og lægesekretærerne skal have en mere fast idé eller viden om, hvor vigtigt det egentlig er og hvis de ansatte skal forstå eller se vigtigheden af noget, er det også nødvendigt, at lederne går foran med et godt eksempel samt motiverer sit personale. Hvis ledelsen sætter et fokus, vil og bør de ansatte tage det mere alvorligt. Det er jo trods alt ledelsen, der skal sætte normer og mål samt kultur i afdelingen. Hvis man derimod ikke har fokus på et område eller forsøger at motivere sit personale til det, vil de ansatte have sværere ved at se vigtigheden af det. Man må desuden gå ud fra, at en ledelse på et hospital går op i patientsikkerhed. Hvorfor skulle de ellers ønske at arbejde på et hospital? XVIII XIX XX Se bilag nr. 3, side 5. 14

15 Dette burde være langt mere virkningsfuldt en for eksempel at sende personalet på et kursus omkring patientsikkerheden eller utilsigtede hændelser. Et kursus kan være virkningsfuldt med hensyn til at informere, men med hensyn til at få flere til at rapportere, er det en helt ny kultur, der skal dannes i afdelingen eller på hospitalet. Jonas Egebart kommenterer til dette: Kurser har jo desværre den lidt sjove position, at de ligger lidt på samme måde som vejledninger. Altså i kategorien af ting der ikke virker. Og dermed ikke sagt at man ikke skal holde kurser, men vores klare erfaring er, at hvis du sætter en række mennesker på et kursus, så vil der være en stor del af dem der har glemt det kort tid efter. Og derfor så er det ikke altid en sikker måde at få en forandring til at ske på. Det betyder ikke at det ikke er en idé at sende folk på kursus. Det er bare ikke løsningen på alting. Jonas Egebart svarer videre, at han også mener, ledelsen har en vigtig position i forhold til at vise vigtigheden af rapporteringen. Dette vil vi se nærmere på under afsnittet Management. Jeg stillede desuden følgende spørgsmål i min undersøgelse: Har din afdeling en ordning for hvornår og evt. hvem der indberetter? Svarresultaterne var ret overbevisende. Af de 28 svar sagde 26 (93 %) nej og 2 (7 %) ja (se figur 10). 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 10. "Har din afdeling en ordning for, hvornår og evt. hvem der indberetter?" 7% Ja 93% Nej Det er desuden interessant at se en forklaring fra en af dem som har svaret ja. Hun siger: Det tror jeg nok, men er ikke inde i det. Jeg ved at vores leder har gjort det nogle gange. Dette svar er jo egentlig ikke engang et klart ja. XXI Så da afdelingerne ikke har en fast rutine for indrapporteringen, vil det være spændende at se på, om de enkelte lægesekretærer har en rutine, hvilket leder mig til næste emne. XXI Denne svardeltager har desuden svaret, at hun ikke har prøvet at indberette, selvom hun får kendskab til ca. en hver 6. måned, at hun mangler information og vigtigheden og at hun ikke ved, hvordan man rapporterer. 15

16 Metode Da sekretærerne blev spurgt om de selv havde en rutine for at rapportere var svarene var igen klart overbevisende (se figur 11). De 2, eller de 7 %, der svarede ja til dette, svarede også begge at det var en rutine at den som opdager fejlen skal indberette den utilsigtede hændelse. Dette er nok ikke en klar og fast rutine, som gør at man får indberettet alle sine utilsigtede hændelser, hvilket, ifølge undersøgelsen, jo heller ikke er tilfældet. Man kan godt kæde rutiner for afdelingen og den enkelte person sammen. Det kan sagtens være en rutine for en afdeling, at den som opdager fejlen også rapporterer. Så skal der bare være nogen som følger op på rapporteringerne og desuden motiverer og gør opmærksom på vigtigheden af det. Der vil desuden, hvis man har faste rutiner, være større sandsynlighed for, at man ikke glemmer at få tingene gjort. Det vil desuden være nemmere at afsætte tid til det, da det er en fast del af hverdagen. Igen må dette være et indsatsområde fra ledelsens side og leder mig derfor videre til næste og afsluttende punkt. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 11. "Har du en rutine for, hvornår du indberetter?" 7% Ja 93% Nej Management Management har som sagt meget at gøre med patientsikkerheden og arbejdet med den. Det er ledelsen der skal sætte normerne i en afdeling. Da jeg spurgte lægesekretærerne, hvorfor de ikke altid fik rapporteret (se figur 6), var der 17 %, som svarede, at de mangler information omkring vigtigheden og 20 % som svarede, at de ikke ved, hvordan de gør. 16

17 Hvis man ikke ved, hvordan man rapporterer, er det også mere uoverskueligt at gå i gang med i en travl hverdag. Hvis man samtidig mangler information omkring vigtigheden, hvordan skal man så overhovedet blive motiveret? Hvis man skal afbryde en i forvejen travl hverdag, med at skrive om sine egne eller andres utilsigtede hændelser, skal man også vide at der er en god grund til det. Dette skal lederen ledelsen og direktionen fortælle de ansatte. Risikomanager på siger supplerende til dette: Med hensyn til at få antallet af rapporteringer om utilsigtede hændelser op, så handler det jo i den grad om ledelse og at lederen siger, du rent faktisk er forpligtet til det. Og jeg vil da mene, at ledende lægesekretærer har et stort ansvar. Som det også ses af figur 6, er der 30 %, der ikke synes, de har tid. Ikke tid til hvad? At sikre patienternes sikkerhed i fremtiden? Som Michael Nielsen også sagde, så skulle der jo gerne komme så få fejl, at der bliver færre og færre. Hvis vi ikke havde nogle fejl, ville man spare en masse tid, fordi man netop var fri for et gå og rette op på dem hele tiden. Det er desuden interessant at tænke over Jonas Egebarts kommentar til argumentet om ikke at have tid: Jeg møder også tit det argument. Jeg havde en ortopædkirurgisk oversygeplejerske på vores lederkursus, der sagde, at hvis de skulle rapportere alle de hospitalserhvervede infektioner, som de pådrog patienterne på deres afdeling, så kunne man sætte en sygeplejerske til ikke at lave andet hver dag. Og det gør jo selvfølgelig, at man også siger, jamen så er der godt nok meget, man kan gøre noget ved. Hvis der er så mange, så kunne man jo måske også se, om man kunne bruge den tid på at få forebygget de infektioner, så man ikke skulle rapportere 7 timer om dagen. Det er lidt skræmmende, at nogle bruger det som en undskyldning, at det laver for mange utilsigtede hændelser til at kunne rapportere og at man derudover ikke har et større ønske om at give den bedst mulige behandling. Derudover tager det ikke lang tid at rapportere som regel kun et par minutter. Rapporteringssiden på XXII er enkelt og overskueligt opstillet. Man kan vælge mellem 2 links, når man skal rapportere: XXII Du rapportere via følgende link: Se desuden skemaer i bilag nr

18 Start rapportering Sygehusvæsenet Start hurtig-rapportering Sygehusvæsenet XXIII Men eftersom 20 % siger, at de ikke ved hvordan man gør og mangler information om det, må der jo være et behov for introduktion eller information hertil Delkonklusion Jeg er blevet meget overrasket over, at der er mange, som ikke har prøvet at rapportere utilsigtede hændelser. Det er ikke fordi de ikke får kendskab til hændelserne(fodnote til figur). Menneske. Jeg så at mange ikke får rapporteret fordi, de glemmer det, synes det er svært eller egentlig bare synes de rapporterer nok. Hvis man glemmer at rapportere, må der nødvendigvis være en mangel på fokus også på dette område. Der er behov for at blive mindet om det. Miljø. Lægesekretærer synes generelt det er vigtigt at rapportere, men ikke meget vigtigt. Dette må nødvendigvis være en vigtig faktor i, hvorfor de ikke rapporterer, alle de hændelser, de har kendskab til. Dette understreges også af, at der ikke er fokus fra afdelingens side i form af en ordning eller lignende. Metode. Under metode blev det understreget, at langt størstedelen af lægesekretærer ikke har en fast rutine for, hvordan det enkeltvist rapporterer de utilsigtede hændelser, de enten er implicerede i eller får kendskab til. Dette kan måske også være en årsag til, at man glemmer det eller ikke lige når det. Management. Jeg fandt ud af, at der var flere, som har for travlt til at få rapporteret, ikke ved hvordan man gør, og mangler information om vigtigheden. Under alle kategorier kom jeg frem til den konklusion, at det er ledelsen som skal have mere fokus. Det er ledelsen, som vil give den største effekt, da det er den, der skal gå foran i afdelingen og fastsætte normer og kutyme i største grad. Jeg har alt i alt konkluderet, at der må komme mere fokus og motivation fra ledelsens side. XXIII 18

19 7. Løsningsforslag Da jeg hele tiden er kommet frem til, at den bedste effekt vil komme fra ledelsen er jeg kommet frem til et par løsninger, som jeg mener, vil have rigtig god effekt: a) Der må, ved hjælp fra afdelingsledelsens side, gøres en indsats for at rapporteringen af utilsigtede hændelser, bliver til en vigtig del af arbejdsgangen, således at det er kutyme for afdelingen, at alle utilsigtede hændelser bliver rapporteret. Der skal fra afdelingsledelsen være mere fokus på rapporteringen og motivation herfor b) Alle medarbejdere skal have introduktion til, eller kort undervisning i, at indberette utilsigtede hændelser a) Der må, ved hjælp fra afdelingsledelsens side, gøres en indsats for at rapporteringen af utilsigtede hændelser, bliver til en vigtig del af arbejdsgangen, således at det er kutyme for afdelingen, at alle utilsigtede hændelser bliver rapporteret. Der skal fra afdelingsledelsen være mere fokus på rapporteringen og motivation herfor. Dette handler meget om kommunikation. For at illustrere har jeg valgt at bruge kommunikationsmodellen (se figur 12). Afsender - Lederen, (afdelingsleder, ledende lægesekretær el. lign.) Meddelelse - Mundtlig kommunikation - På en motiverende måde - skal sætte fokus på vigtigheden og få sekretærerne til at rapportere mere Modtager - De ansatte sekretærer Figur 12. Kommunikationsmodellen: Fokus og motivering i forhold til rapportering af utilsigtede hændelser. For at motivere sit personale kan ledelsen for eksempel arbejde ud fra nogle af de principper der er omtalt i manualen 9 principper for god offentlig service. Det 5. princip her hedder hånd om fejl og der står blandt andet: Det skal være naturligt og trygt for den enkelte medarbejder at tale om 19

20 den fejl, der er begået. At der fejles må ikke blive noget, der ikke tales om. Der skal derimod blandt medarbejderne være accept af og åbenhed i forhold til, at fejl om det så drejer sig om dårlig service, utilsigtede hændelser eller direkte fejlagtige beslutninger skal diskuteres aktivt og ikke blot gå i glemmebogen. Hvis der skal tales åbent om tingene og man skal motivere sine medarbejdere, kan man som leder evt. følge de forslag Jonas Egebart giver: Man kunne også forestille sig, at den ledende lægesekretær sagde: nu sætter jeg det her til mit fokusområde. Hver morgen spørger jeg hvad der er sket af utilsigtede hændelser i går. Når jeg er ude en gang imellem i aftenvagten, så spørger jeg hvad er du mest bange for, når du går på vagt, af ting der kan gå galt?. Det kunne være i form af at spørge de ansatte: Hvilke utilsigtede hændelser har du oplevet i dag?, hvad ser du som eventuelle farer eller ting der kan gå galt i dit arbejde? og har du husket at få rapporteret utilsigtede hændelser? Risikomanager på siger: Med hensyn til at få antallet af rapporteringer om utilsigtede hændelser op, så handler det jo i den grad om ledelse og at lederen siger, du rent faktisk er forpligtet til det. Og hvis du rapporterer en hændelse, så kan det rent faktisk være, at det forhindrer, at det sker igen. Og jeg vil da mene, at ledende lægesekretærer har et stort ansvar i forhold til at snakke og sige: Kom i gang, kom i gang. Jo flere jo bedre. Men på et tidspunkt skulle der jo gerne komme så få fejl, at der bliver færre og færre. Det er jo det, der er ideologien. I de afdelinger hvor der bliver holdt møder, vil det være en god idé, at tage fat i de utilsigtede hændelser der har været i afdelingen, diskutere og tale om dem i et trygt forum, så personalet bliver bedre til at tale om fejl. Det ville, for at motivere personalet, være relevant, at: Vise nogle af de eventuelle eksempler der har været på utilsigtede hændelser og hvad man har gjort for at løse problematikken Rose for alle de rapporteringer der har været Gøre opmærksom på, hvor afhængigt hele hospitalet og især patientsikkerheden er af disse rapporteringer Hvis der i afdelingen er blevet behandlet en utilsigtet hændelse og på baggrund af dette udarbejdet en ny vejledning, procedure, et nyt system, et nyt program etc. Skal der også gøres opmærksom på 20

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser Indledning Formål med rapportering af utilsigtede hændelser Formålet er at forebygge, at der sker fejl og skader utilsigtede

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Utilsigtede hændelser - patientsikkerhed -

Utilsigtede hændelser - patientsikkerhed - Utilsigtede hændelser - patientsikkerhed - (Modelfoto) Lægesekretæruddannelsen 2009-2011 Hold tr09las0j-4 Vejleder: Anne Østberg Indholdsfortegnelse Utilsigtede hændelser - patientsikkerhed Indledning...

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk

Konferencens officielle hashtag: #patient15. Følg os på Twitter: @patientsikker. Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Konferencens officielle hashtag: #patient15 Følg os på Twitter: @patientsikker Læs mere: konference.patientsikkerhed.dk Ret og Vrang dilemmaer i pa1entsikkerhedsarbejdet Session A Patientsikkerhedskonferencen

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Parykker 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse

PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse (2 timer) Folk vælger at arbejde i sundhedssektoren, fordi de ønsker at hjælpe andre.

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011.

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2011 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet

Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Etablering og uddannelse af hygiejnenøglepersoner i Sundhedsvæsenet Ann Filippa Madsen Baggrund for oprettelse af kurser inden for infektionshygiejne RegH s infektionskontrolprogram er anført, at der skal

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien

Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Dine rettigheder som patient i Retspsykiatrien Vi er til for dig I Psykiatrien Region Sjælland er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Har du lyst til en uddannelse inden for sundhedsadministration

Har du lyst til en uddannelse inden for sundhedsadministration Har du lyst til en uddannelse inden for sundhedsadministration UDGIVER OPLAG LAYOUT TRYK UDGIVET VARENR. DL PATIENT ADMINISTRATION KOMMUNIKATION 3000 STINE LINDBORG DESIGN KLS GRAFISK HUS JUNI 2013 4409030725

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats!

Skrivning af fagprøve. Det er ikke en disputats! Skrivning af fagprøve Det er ikke en disputats! Formål med fagprøven Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for kontor- og handelsuddannelsen.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv Bilag oversigt: Bilag 1 Tidslinje, Tidslinje til ledelsesberetning Bilag 2 Årsregnskab, Resultatopgørelse Bilag 3 Årsregnskab, Balance aktiv Bilag 4 Årsregnskab, Balance passiv Bilag 5 Korrigeret årsregnskab,

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation håndbog i Sikker mundtlig kommunikation Kommunikation Teamsamarbejde Sikker Mundtlig Kommunikation Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Kommunikation Inden du ringer... 4 Kommunikation om patientbehandling

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Når fejl skaber læring Social- og Sundhedsafdelingen Varde kommune

Når fejl skaber læring Social- og Sundhedsafdelingen Varde kommune Når fejl skaber læring Social- og Sundhedsafdelingen Varde kommune Sagsnr 13/13926 dok nr 25853/15./ MR risikomaneger for UTH, februar 2015 1 Indhold Indledning... 3 Formålet med rapporteringen af UTH...

Læs mere

Journaldiktering. Indholdsfortegnelse

Journaldiktering. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Emneformulering... 2 3 Metode... 2 4 Afgrænsning... 3 5 SWOT-analyse for bånd... 4 6 Fra bånd til notat klarlægning af problemer... 5 7 Patientsikkerhed... 6 7.1

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere

Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. - Viden skaber tilfredse medarbejdere Tilfredse medarbejdere gør en forskel, også på bundlinien. PERSONALEAFDELINGEN har undersøgt danske virksomheders viden om medarbejder tilfredshed 77% af de adspurgte, undersøger medarbejdernes tilfredshed

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde

Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Arbejdsgruppe vedr. implementering af patientsikkerhed primærsektoren - Afrapportering af gruppens arbejde Juni 2010 Nedsættelse og kommissorium Arbejdsgruppen blev nedsat i midten af 2009 på foranledning

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt

Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt August 2012 Enheden for Brugerundersøgelser Personalets oplevelser af projekt Styrket Borgerkontakt Man ved, at de er lidt utilfredse, og når man

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus

Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus Planlagt ambulante patienters oplevelser: Kommentarer til Endoskopklinikken Århus, beh. afsnit Endoskopiklinikken Århus Denne rapport indeholder de kommentarer, patienterne har skrevet i de åbne spørgsmål

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild

WASTE IDENTIFICATION TOOL. Værktøj til identifikation af spild Værktøj til identifikation af spild Waste Identification Tool Værktøj til identifikation af spild ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Hvidovre Hospital, Afsnit

Læs mere

Program for håndtering af utilsigtede hændelser i Region Nordjylland

Program for håndtering af utilsigtede hændelser i Region Nordjylland Program for håndtering af utilsigtede hændelser i Region Nordjylland 1 PROGRAM FOR HÅNDTERING AF UTILSIGTEDE HÆNDELSER I REGION NORDJYLLAND Udgivet af Kvalitetskontoret, Sundhed Plan og Kvalitet Primær

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Sådan bliver EPJ klinikernes kæreste eje EPJ-Messedag 07.11.13 Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Hvorfor nu lige Klinikernes kæreste eje? Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere