5. marts årgang Dansk Psykolog Forening. GF-2010: Personvalg

Transkript

1 4 5. marts årgang Dansk Psykolog Forening GF-2010: Personvalg Om blot to uger holder Dansk Psykolog Forening generalforsamling. Personvalgene er altid spændende. På de næste sider kan du møde kandidaterne. Side 3

2 Leder Velkommen til generalforsamling! Vi har brug for retning og kadence uden det mister vi vores orientering og står i fare for at lade os styre af andre. I det øjeblik, vi begynder at arbejde i en retning, der er bestemt af andre end netop psykologer, så er begyndelsen gjort til vores afvikling og opløsning. Sådan forholdet det sig dog langt fra med psykologien, hverken i dens teoretiske eller professionsmæssige udformning. Vi har forskere og professionsudøvere, der klart er placeret på verdenskortet. Samme forhold gør sig gældende for Dansk Psykolog Forening. Langt hovedparten af alle psykologer i Danmark er organiseret hos os. Vi har et meget højt aktivitetsniveau, en stærk faglig og professionsmæssig identitet og er efterspurgte, både når vi måler på antallet af optagelsesønsker på universiteterne og på efterspørgslen efter vores kompetencer. Der er naturligvis områder, der trænger til grundig udvikling. Lad mig blot nævne arbejdsmiljøet for vores kommunalt ansatte psykologer. Det kan vi sige noget relativt objektivt om efter den gennemførte store undersøgelse på området. Vi hører om lignende forhold inden for andre områder. Vi har brug for at opruste i forhold til nyuddannede, som ikke skal komme i klemme mellem faglighed, arbejdstilrettelæggelse og etik. Vi har også brug for at få systematiseret og formaliseret et egentlig efteruddannelsesforløb efter kandidateksamen a la lægernes oprindelige turnusordning. Og vi har brug for en grundig oprustning i forhold til de studerende. I dagligdagen er det bestyrelsen, der er skipper i foreningen og skal forholde sig til de politiske opgaver. Men bestyrelsens forudsætning for at navigere er og bliver det søkort, vores generalforsamlinger tegner. Om to uger er det tid til næste generalforsamling. Jeg håber, at mange kommer og bidrager, så den kommende bestyrelse får indspil til navigationen frem mod Et særligt emne på GF-2010 bliver debat og beslutninger om vores struktur. Eller sagt anderledes: generalforsamlingen skal drøfte sig selv! Det er helt afgørende, at vi skaber resultater, men den demokratiske legitimitet er også afgørende. Da foreningen blev etableret i 1947, var valget af generalforsamlingsmodel indlysende, alle ca. 50 medlemmer kendte stort set hinanden. Nu er vi over 8000, og det er helt naturligt at overveje, om vi kan skabe andre systemer, der højner vores legitimitet. Herunder er der allerede et forslag fra vores strukturarbejdsgruppe om, at personvalg fra 2012 gennemføres ved urafstemning, så ikke blot de fremmødte kan stemme, men samtlige medlemmer af foreningen. Om det sker, afgør dog kun du, der møder op i Århus. Vi skal planlægge i forhold til en fremtid, som vi kun kender lidt til. Noget kan dog siges med relativ stor klarhed. Det globale samfund er en realitet, og vores samspilsmønstre vil på afgørende vis ændres. På samme måde forholder det sig med det åbne og interkulturelle samfund. Den menneskelige faktor har aldrig før spillet så stor rolle som nu, så der vil være behov for bud fra netop psykologer. Det skal vi planlægge ud fra, ligesom vi skal erkende, at de langsigtede og konkrete planlægningers dage er talte. Næppe har man sat brikkerne på brættet, før felterne begynder at flytte på sig. Rammer, struktur og kontekst undergår i stigende omfang automatisk forandringer. Det er og bliver i den grad et vilkår, som vi skal udgå fra. Gør vi det, styrker vi vores suverænitet og sikrer den helt nødvendige forudsætning for selvstændighed. GF-2010 handler om os, men bestemt ikke kun om os. Vi rækker ud efter målet om psykisk velfærd og trivsel for borgerne. Velkommen til generalforsamling! Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf dp@dp.dk Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf p-nyt@dp.dk Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Jørn Thomsen/Elbo A/S, Kolding Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 6 15/3 9/4 7 6/4 23/4 8 19/4 7/5

3 Mød kandidaterne Dansk Psykolog Forening holder generalforsamling den marts 2010 i Århus. For en uge siden modtog alle medlemmer generalforsamlingsmaterialet, som fyldigt beskriver de temaer, der er sat på dagsordenen: beretninger, regnskaber, strukturforslag, forslag til regelsæt, arbejdsprogram, medlemsforslag, budget mv. Materialet rummer også en del navnestof, herunder ikke mindst navnene på de personer, der har meldt deres opstilling til en række tillidsposter. Kandidaterne til formandsposten, bestyrelsen og Etiknævnet får på de kommende sider mulighed for at sætte ord på deres kandidatur. Psykolog Nyt har modtaget præsentationstekster fra to formandskandidater, ti kandidater til bestyrelsen, en kandidat til formand for Etiknævnet og tre kandidater til menige medlemmer af Etiknævnet. Der er nu lukket for opstilling til formandsposten, jf. foreningens love 8, stk. 2a. Derimod kan der også under selve generalforsamlingen ske opstilling til bestyrelsen, jf. 8, stk. 2b og stk. 4, og til Etiknævnet, jf. 12, stk. 13 b-c. Præsentationerne på de følgende sider udtømmer derfor ikke nødvendigvis kandidatlisten. Red. Arkivfoto fra generalforsamlingen Fotograf: Nina Lemvigh-Müller. FAKTA Praktisk Bemærk, at du på finder en særlig temaside om GF Her er svar på alle praktiske spørgsmål om arrangementet, du kan tilmelde dig festmiddagen, du kan debattere med kandidaterne, du kan læse om fuldmagter osv. Den helt store oplevelse kræver dog, at du møder op i Århus marts. På gensyn til GF Psykolog nyt

4 Vibeke Lunding-Gregersen Kandidat til formandsposten Jeg stiller op som kandidat til formandsposten, fordi jeg ønsker, at Dansk Psykolog Forening skal være en stærk og samlende forening. Vi har over 8000 medlemmer, der arbejder inden for vidt forskellige områder, og som har forskellige behov. Alle skal føle sig repræsenteret af Dansk Psykolog Forening og være klar over, hvad de kan bruge foreningen til og hvordan. Ingen medlemmer eller grupper af medlemmer er vigtigere end andre, og det skal alle medlemmerne kunne mærke. Mit mål er, at Dansk Psykolog Forening bliver en nærværende og relevant faktor i medlemmernes professionelle liv. At vi kan bruge hinandens forskellighed og forskellige faglighed til at samle foreningen og berige vores fag. Dansk Psykolog Forening skal have en stærk fagpolitisk profil og i langt højere grad end hidtil være med til at sætte den politiske dagsorden. Vi skal i samarbejde med andre faggrupper og interesseorganisationer sikre, at psykologfaglige argumenter får indflydelse på de realpolitiske beslutningsprocesser både gennem aktivt lobbyarbejde og relevant mediedækning. Vi skal således deltage aktivt i samfundsdebatten med respekt for grænsen mellem fagpolitiske argumenter og ideologiske holdninger. Jeg vil arbejde for, at Dansk Psykolog Forening bliver en stærk og respekteret spiller på den politiske bane, for herigennem at skabe bedre vilkår for borgerne og påvirke den samfundsmæssige udvikling. Vi har brug for mere åbenhed og gennemsigtighed i foreningens ydelser, organisering og i det politiske arbejde. Det skal være klart, hvordan beslutningerne træffes, og på hvilken måde man som medlem kan påvirke beslutningsprocesserne. Kommunikation med og mellem medlemmer er af afgørende betydning for et levende demokrati. For at styrke demokratiet vil jeg arbejde for professionalisering af det politiske arbejde, bl.a. gennem opprioritering af de politiske ressourcer og bedre fordeling af opgaverne. Hvis vi skal opnå mærkbare resultater for vores medlemmer og påvirke den samfundsmæssige udvikling, bliver vi nødt til at målrette vores indsats og prioritere vores ressourcer. Derfor fremsætter jeg på generalforsamlingen et forslag om, at Dansk Psykolog Forening i den kommende periode har forbedring af børns vilkår i Danmark som et særligt indsatsområde. Vi skal i samarbejde med andre relevante parter arbejde for at opnå konkrete og målbare forandringer på områder, der vedrører børns udvikling og trivsel. Selv om vi prioriterer vores indsats, er der selvfølgelig flere andre områder, der kræver vores engagement og opmærksomhed, fx: Dansk Psykolog Forening har en central opgave i at sikre de bedst mulige løn, honorar- og arbejdsvilkår for alle vores medlemmer samt videreudvikle og udvide psykologernes arbejdsområder. Vi skal arbejde for bedre efter- og videreuddannelsesmuligheder for vores medlemmer. Etablering af en turnusordning for nyuddannede psykolog med henblik på at opnå autorisation samt fortsat arbejde for offentlig godkendelse og finansiering af vores specialistuddannelser er betydningsfulde opgaver. På det liberale område skal vi ar- bejde på forbedringer af praksisoverenskomsten og det Social-Psykologiske samarbejde. Situationen for selvstændige psykologer med og uden ydernummer er vanskelig og dilemmafyldt. Vi skal sikre ordentlige vilkår for begge grupper og med opmærksomhed på konsekvenserne for selvstændige psykologer fortsat arbejde for ydernummer til alle kvalificerede selvstændige psykologer. Vi skal sikre vores medlemmer ordentlige arbejdsbetingelser, der forebygger stress, og sikre kvaliteten i psykologarbejdet. Den nyligt færdiggjorte undersøgelse af de kommunalt ansatte psykologers vilkår understreger, at vi har flere væsentlige opgaver, også når det gælder arbejdsmiljøet. Som arbejdsplads skal Dansk Psykolog Forening være et foregangsbillede, når det gælder arbejdsmiljøet. Det er afgørende, at vores forening er en attraktiv arbejdsplads, så vi kan tiltrække og fastholde kompetente medarbejdere i sekretariatet. Vi skal samarbejde med universiteterne og andre parter om at sikre grunduddannelsernes kvalitet og ordentlige vilkår for forskning. Som formand for Dansk Psykolog Forening vil jeg arbejde for, at vi bliver en stærkere og mere samlende forening og en forening, der aktivt påvirker udviklingen af psykisk velfærd og trivsel i samfundet. Jeg er 37 år, gift og mor til to børn, cand.psych.aut., selvstændig psykolog og formand for Selvstændige Psykologers Sektion. Læs meget mere om mig, min fagpolitiske erfaring og mine mærkesager på Her finder du også et link til min hjemmeside, og du er mere end velkommen til at skrive til mig med spørgsmål eller kommentarer. 4 Psykolog nyt

5 GF generalforsamling 2010 Roal Ulrichsen Kandidat til formandsposten Dansk Psykolog Forening er en succes: rekordlav ledighed, stigende medlemstilgang, stor interesse blandt borgere, politikere og medier, store projekter er i hus, og stærke formelle og uformelle netværk er en realitet. Hvis det står til mig, skal vores fremgang fortsætte og overliggeren sættes endnu højere og det stiller jeg op til at realisere i min sidste periode som formand. Jeg er overbevist om, at der skal noget særligt til for at sikre, at vi fortsætter fremgangen. Det handler om grundlæggende tillid og troværdighed som en vigtig faktor for en organisation, der altid forhandler sig til succes. Får jeg mandat til at bære stafetten videre endnu en periode, vil jeg samtidig sikre, at den næste formand får plads og indsigt til at overtage roret. Vi skal arbejde for ordentlige vilkår og for at sikre kompetencer. De økonomiske rammer og systemer omkring vores grunduddannelse er stadig urimelige for både studerende og lærere. Universiteter i verdensklasse skabes ikke ved kunstige modsætninger mellem forskning og undervisning. Forskerrekruttering er afgørende, og forholdene for de ph.d.-studerende skal gøre meget bedre. Vi skal også sikre, at vores nyuddannede får bedre vilkår for at komme i gang den store undersøgelse om kommunalt ansatte psykologer skal følges op. Etikken må ikke komme under pres, og fagligheden skal vi selv definere. Det ligger lige for at samle al efter- og videreuddannelse under en fælles, samlet planlægning, der også omfatter autorisationen, nu hvor vi har haft succes med af få beskrevet et fuldt finansieret system for specialpsykologen i psykiatrien. Og vi skal arbejde på at etablere en fuldt finansieret efteruddannelse på det somatiske område også. Og så skal vi videreudvikle rådgivningen og hjælpen ved tilrettelæggelsen og specialistuddannelserne. Det handler også om velfærd og trivsel. Der skal være fri og lige adgang til social- og sundhedsydelser i Danmark. Vi skal interessere os for de psykologiske udrednings- og behandlingstilbud i kommunerne, og den tidlige og forebyggende indsats skal justeres og forbedres. Rehabilitering i socialpsykiatrien skal kraftigt udvides, og så skal vi i samarbejde med blandt andre Lægeforeningen opruste på hospitalernes somatiske afdelinger. For mig et det et spørgsmål om at have en strategi. Hvis ikke vi selv har en plan, så bliver vi en del af andres planer. I Dansk Psykolog Forening skal vi skabe den organisation og struktur, der bedst understøtter medlemmerne og de opgaver, vi har fået fra dem. Vi skal være aktive, fremsynede og klar til at handle i tide, i dag har vi overskuddet. Men kampen om at hverve medlemmer blandt de akademiske fagforeninger er i fuld gang. Derfor skal vi være klar til at organisere os på nye måder og effektivisere vores organisation. Sagen er, at vi i løbet af de næste ti år skal kunne konkurrere ikke bare på det rette faglige indhold, men også på kontingentet. Vi har allerede gode erfaringer med at arbejde i partnerskaber, hvor vi i samarbejde med andre inter esseorganisationer løser fælles opgaver. Det giver god mening, det inspirerer, og så letter det vores økonomi, så vi får mere for pengene. Vi skal være parat til forandringer og til at udvikle sammen med andre. Jeg tænker mig, at Dansk Psykolog Forening på udvalgte projekter skal sikre os EU-midler og på den måde få ressourcer til at fortsætte det gode samarbejde med relevante myndigheder. Vi har haft praksisoverenskomsten siden forsøgsperiodens start i Overenskomsten løser opgaver, der blev formuleret i slutningen af firserne. Men det er længe siden nu, og en analyse af opgaverne skal sikre, at vi får skrevet en overenskomst, der passer på nuværende og fremtidige opgaver. Og går det godt, bliver det en del af en samlet sundhedspolitik. Dansk Psykolog Forening er en kendt og offensiv stemme i den offentlige debat, vi får ofte chancen for at udtrykke vores synspunkt, men vi kan givetvis gøre det bedre endnu. Vi skal tænke os om og arbejde på at bruge kommunikationen med det klare formål at fremme vores sag. Fordi vi har oplevet succes med at bruge kommunikation strategisk og aktivt i arbejdet, tror jeg, vi kan blive skrappere til at arbejde systematisk og med målsætninger for alle dele af vores kommunikation. Psykolog Nyt skal i højere grad blive et blad, hvorfra også journalister henter viden om psykologiske forhold. Det er et mål, at vi psykologer citeres og anvendes som kilde i den offentlige debat. Vi taler på vegne af mange, som ikke høres, og er derfor forpligtede til at tjene som inspiration til nytænkning på det psykologiske område hos befolkningen og hos centrale politikere. Psykolog nyt

6 GF generalforsamling 2010 Kirsten Bjerregaard Kandidat til betyrelsen Jeg er 54 år, cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi og driver privat praksis i København. Tidligere har jeg været ansat i revalideringen og psykiatrien. Politisk har jeg været aktiv i Kreds København-Frede riksberg, styrelsesmedlem i Selvstændige Psykologers Sektion, siddet i Liberalt Forhandlings Udvalg og været med ved OKforhandlingerne i 2008 hos Danske Regioner. Jeg har siddet i Bedømmelsesudvalget og Det regionale samarbejdsudvalg, hvor jeg har været med til at udforme Praksisplan for psykologhjælp i Region Hovedstaden. I mine to år som bestyrelsesmedlem har jeg været formand for Specialistuddannelsesudvalget og i arbejdsgruppen vedr. etablering af uddannelsesstillinger for nyuddannede psykologer med henblik på autorisation. I 2008 skrev jeg, at jeg ville arbejde for kandidatstillinger i det offentlige med henblik på autorisation. Det er nu lykkedes at etablere en gruppe, der arbejder herfor. Jeg vil gerne fuldføre dette arbejde, da foreningen bør sørge for, at de yngre kandidater får en målrettet offentligt finansieret efteruddannelse. Det er en glædeligt, at specialpsykolog i psykiatrien er blevet en realitet. Vi har taget hul på at motivere Danske Regioner til at indføre tilsvarende specialpsykologordninger i somatikken og neuropsykologien. En offentlig godkendelse profilerer psykologerne og skaber en kvalificeret videreuddannelse. Det skal være enkelt og billigt for psykologer at efterog videreuddanne sig. Specialistuddannelserne er løbende blevet evalueret, så de kan blive forbedret og være tidssvarende. Et fokusområde er arbejdsmiljøet i offentligt og privat regi. Vi skal som fagforening være med til at skabe bedre arbejdsbetingelser for psykologerne, så vi forebygger stress og holder psykologfagligheden på højt niveau. Jeg ønsker flere psykologer i chef- og lederstillinger og at undersøge ledernes faktiske forhold. En styrkelse af lederne bidrager til at skabe ordentlige arbejdsvilkår for psykologerne og styrke fagligheden. Ligeledes vil jeg arbejde for en bedre praksisoverenskomst, så der ikke bliver splittelse mellem psykologer med og uden ydernummer. Vi skal have faglig dialog om kvalifikationer for at få tilkendt et ydernummer. Økonomisk mener jeg, at vi skal honoreres efter kvalifikationer, og hver ydelse skal honoreres for sig. Det er vigtigt, at der bliver forhandlet økonomi til at vedligeholde og opkvalificere af psykologerne i overenskomsten. I foreningen skal vi have et Multipraksisudvalg, som skal tage stilling til, hvilke evalueringer af psykologhjælp vi skal samarbejde med Danske Regioner om. Endelig vil jeg sætte fokus på at videreudvikle kommunikationen med og mellem foreningens medlemmer samt udadtil i de politiske systemer. Jørgen Kofoed Kandidat til betyrelsen Begrundelsen for, at jeg genopstiller til bestyrelsen i Dansk Psykolog Forening, er et ønske om at gå dybere ind i den proces, som jeg føler kun lige er kommet i gang. Jeg vil derfor gerne tage en periode mere. Jeg har i den forgangne periode beskæftiget mig med at gøre foreningen mere synlig over for nogle af vores samarbejdspartnere som fx de studerende, virksomhederne og klienterne. Foreningen havde eksempelvis en stand på Lægedage, hvor vi præsenterede hjemmesiden psykologeridanmark.dk over for de praktiserende læger. I den kommende periode vil jeg også gerne være med til at præge Dansk Psykolog Forenings kommende udvikling, herunder fremme de demokratiske processer, sætte fokus på organisationspsykologien samt arbejdsmiljøet. Jeg vil gerne sørge for at også os fra de vestlige provinser bliver hørt og samtidig være bindeleddet mellem nogle forskellige faglige interessefelter. Privat er jeg bosat i Esbjerg, hvor jeg har min egen virksomhed. P.t. har jeg mest undervisning, men håber at få mere gang i virksomheden, når vindene fra finanskrisen har lagt sig. Jeg er cand.psych.aut., 58 år og kandidat fra København i Psykolog nyt

7 Arne Grønborg Johansen Kandidat til betyrelsen I den nu afgående bestyrelse har vi haft en meget bredt sammensat gruppe af personer med et solidt kendskab til alle de centrale områder i foreningen. Det er mit håb, at generalforsamlingen vil sikre en lignende sammensætning af den nye bestyrelse. Jeg har siden 2000 bestræbt mig på at udføre et stykke professionelt bestyrelsesarbejde. I min tid i bestyrelsen har mange opgaver været lang tid undervejs. Opgaver er lykkedes, når tidspunktet var politisk modent til det, medlemmer og organisationen var klar til det og der var økonomi til det. Jeg håber, den nye bestyrelse vil tænke over Piet Heins, når den påbegynder arbejdet: Thi visseligen: ting ta r tid, men ævl ta r evigheder I en kommende bestyrelse vil jeg arbejde for: Styrkelse Dansk Psykolog Forenings profilering. Udbygning af vores medlemsservice på relevante områder. Dansk Psykolog Forening som en rummelig forening med plads til alle dele af psykologien. At organisation løbende bliver gearet til de opgaver, der tjener vores overordnede interesser bedst. En god og sund økonomi i foreningen, på trods af hvad der kan komme af interne og eksterne tiltag, der vil kunne forrykke dette forhold. Forvaltning af MP Pensions pensionsmidler på en forsvarlig måde. I Dansk Psykolog Forening har jeg, siden jeg i 1990 blev psykolog, været aktiv i Arbejds- og Organisationspsykologisk Selskab og siddet i fagnævnet for A&O. Derudover har jeg siddet i bestyrelsen for Informations Psykologisk Forum ( ), Storstrøms Amts Psykolog Forening ( ) og Erhvervs Psykologisk Forum ( ). Ud over bestyrelsesarbejdet har jeg siddet i forretningsudvalget og revisorgruppen, fra 2004 været ansvarshavende redaktør for Psykolog Nyt, og fra 2006 til 2008 været formand for Specialistudvalget. Siden 2006 har jeg også varetaget foreningens interesser i Pensionskassen for Magistre & Psykologer. Professionelt har jeg været ansat som konsulent og personalechef i RAMBØLL-koncernen, været konsulent i BST- Nord, og fra 2008 været ansat i PPR Faxe. Derudover er jeg selvstændig erhvervsdrivende som gårdejer i Sydsjælland. Sideløbende med dette er jeg ekstern lektor inden for A&Oområdet ved Københavns Universitet samt censor ved Handelshøjskolen i København og Aalborg Universitet. Jeg er 51 år, cand.psych.aut., specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Rie Rasmussen Kandidat til betyrelsen Jeg er 49 år og cand.psych.aut., blev kandidat i 1995 og har hovedsagelig arbejdet med børne- og ungeområdet, i de sidste 12 år i Hørsholm Kommune, hvor jeg også er tillidsrepræsentant. Jeg har været aktiv i Kommunalt Ansatte Psykologers Sektion siden 1999, de fleste år som formand for styrelsen. I 2008 blev jeg valgt til bestyrelsen. Jeg har i perioden været foreningens næstformand, siddet i Løn- og Stillingsstrukturudvalgt, været formand for Strukturarbejdsgruppen og været tovholder på undersøgelsen af kommunalt ansatte psykologers vilkår. Noget af det, som optager mig: Dansk Psykolog Forenings fagforeningsprofil skal styrkes. Arbejdet med at hverve flere tillidsfolk og sikre bedre vilkår for TR-arbejdet er vigtigt for at opnå gode løn- og arbejdsvilkår og for vores mulighed for at sikre etik og kvalitet. Dansk Psykolog Forening er på én gang en professionel interesseorganisation og en forening, der hviler på medlemsindflydelse og frivilligt arbejde. Vi er forening for alle psykologer, men kan ikke tilbyde alt til alle. Inden for disse vilkår skal vi sikre medlemmernes interesser. Derfor skal vi afsøge muligheder for at løfte nogle opgaver i samarbejde med andre AC-foreninger. Foreningens demokratiske struktur skal udvikles. Det handler selvfølgelig om det klassiske spørgsmål: generalforsamling eller repræsentantskab? men også meget bredere om medlemsinddragelse, om de decentrale enheders rolle, om udvalgsstrukturen, bestyrelsens arbejdsform osv. Bestyrelsen fremlægger denne gang ikke et traditionelt handlingsprogram, men et forslag til strategiske mål og arbejdsprogram, som indeholder et skarpt prioriteret og fokuseret bud på foreningens hovedopgaver i de kommende to år. Bestyrelsen ønsker på denne måde at medvirke til, at generalforsamlingens politiske vurderinger og prioriteringer bliver klarere for alle medlemmer. For mig er dette et vigtigt skridt hen imod større medlemsindflydelse på foreningens prioriteringer. Og jeg vil gerne være med til at tage mange flere skridt i denne retning. Derfor genopstiller jeg. Psykolog nyt

8 Merete Strømming Kandidat til betyrelsen Jeg er 48 år, cand.psych. fra 1990, autoriseret og specialist i psykoterapi. Selvstændig psykolog siden 1995 i København. Ydernummer siden Jeg har blandt andet været regionskontaktperson i Københavns Kommune Samarbejdsudvalgsperson i Region Hovedstaden fra 2007 og frem. Foreningens repræsentant i følgegruppen for evaluering af depression. Vi er i en spændende tid med store udfordringer både internt og eksternt: internt med blandt andet strukturdebat, professionalisering og ændring af vores organisering, hjemmeside med medlemsdialog og krav om åbenhed. Eksternt er der stor bevågenhed om psykologer og tiltro til vores kunnen: eksempelvis udvides sygesikringsoverenskomsten med store kategorier, og specialpsykolog i hospitalssektoren er en realitet. Men der er også krav om evidens og videnskabelighed, kontroltiltag, kvalitetssikring, EU-krav samt flere og flere opgaver med stort arbejdspres til følge. Jeg har en særlig interesse for sygesikringsordningen og situationen blandt selvstændige psykologer. Der er en stor splittelse mellem psykologer med og uden ydernummer, og denne situation er uholdbar. Dette bekymrer mig meget. Og det må vi gøre noget ved. Endvidere har sygesikringsordningen langsomt ændret karakter fra kriseordning til en mere bred ordning. Det har indtil nu været en succesfuld strategi med den såkaldte omvendte salamimetode at udvide ordningen med en kategori ad gangen. Jeg mener at det er på tide at stoppe op og ændre strategi. Tiden er inde til at se lidt mere overordnet på ordningen: Hvordan skal en fremtidig offentlig psykologordning være? Jeg vil gerne være med til at ruste Dansk Psykolog Forening til disse udfordringer, herunder arbejde for: En vision for en fremtidig offentlig psykologordning. Hvordan vil vi gerne profilere os, og hvilken placering vil vi gerne have? Fastholde metodefrihed og plads til forskellighed. Bedre medlemstilfredshed: hvordan kan der blive en bedre afstemning mellem foreningen og medlemmers forventninger. Sikre arbejdsmiljø og mindske risiko for blandet andet stress og psykisk overbelastning. At autorisation kan opnås gennem turnuslignende ordninger. Merete Ditte Söderhamn Strømming Kandidat Kandidat til til betyrelsen betyrelsen I et par år har jeg nu siddet i styrelsen for de Kommunalt Ansattes Psykologers Sektion, og jeg genopstiller til bestyrelsen, hvor jeg har været medlem i fire år nu. Jeg er særligt engageret i: At fastholde cand.psych.-uddannelsen som en videnskabeligt funderet uddannelse på et højt teoretisk niveau, hvor der er tid og økonomi til fordybelse for såvel studerende som undervisere/forskere. Vi kan fint respektere andre faggrupper med interesse inden for psykologien, selv om vi fastholder niveauet for vores egen uddannelse. At løn- og kompetence- og karriereudvikling hænger sammen, og at mulighed for faglig udvikling, kvalitet og etik i arbejdets udførelse sikres, hvilket indebærer ret og pligt til refleksion og metodefrihed og videreuddannelse. At udvikle vores øverste besluttende myndighed og professionalisere og demokratisere bestyrelsesarbejdet, herunder udarbejdet med et mere brugbart handlingsprogram, samt sikre medlemmerne lettere adgang til indflydelse. At tydeliggøre foreningens socialpolitiske profil og påvirke beslutningstagere. Der er stadig for meget god psykologviden, som ikke indgår i den offentlige beslutningstagning. It-problemer har forsinket Social- og sundhedsudvalgets ambition om, at det skal være enkelt at følge udvalgets arbejde, vurderinger og udtalelser samt høringssvar. Noget er muligt nu, men det kan blive bedre. En anden ambition har været at inddrage kolleger i nøglepositioner hurtigt, når foreningens politik skulle udtrykkes, dette er igangsat og skal videreudvikles. Derfor sidder jeg som formand for det Social- og sundhedspolitiske udvalg, i arbejdsgruppen for dobbelt klagesagsbehandling samt Strukturarbejdsgruppen. Ditte Söderhamn 52 år, uddannet fra Københavns Universitet i 1991, autoriseret, er i gang med specialistuddannelsen og har netop nu påbegyndt arbejdet med en egentlig småbørnsfunktionen i min kommune. 8 Psykolog nyt

9 GF generalforsamling 2010 Anne Thrane Kandidat til betyrelsen Jeg er cand.psych. fra Københavns Universitet Siden 2000 har jeg arbejdet med test og personvurdering inden for det organisationspsykologiske felt. Jeg blev selvstændig i slutningen af 2007 og arbejder fortsat med opgaver inden for det organisationspsykologiske felt, men primært med krisepsykologiske opgaver og stressrelaterede problemstillinger. Inden jeg kom i bestyrelsen, sad jeg i styrelsen i Organisationspsykologisk Selskab og har været medlem af Fagnævnet og Kursusudvalget indtil Jeg har siddet i bestyrelsen siden 2006 og har været formand for Socialog sundhedspolitisk udvalg og medlem af Professionsudvalget i første periode. I den seneste periode har jeg været formand for Professionsudvalget. Jeg er Dansk Psykolog Forenings repræsentant i bestyrelsen i Videncenter for Professionel Personvurdering og i EFPA s Standing Committee on Test and Testning, hvor vi arbejder for fælles europæiske standarder for krav til testbrugere inden for organisationspsykologiske test. Derudover er jeg med i arbejdet med ISO-standarder for Psychological assessment. Når jeg genopstiller, er det for: Fortsat at bidrage til og færdiggøre arbejdet med nationale og internationale standarder inden for testområdet. At bidrage til arbejdet med varetagelsen af selvstændige psykologers interesser. At styrke tilknytningen mellem medlemmer og forening og dermed varetagelsen af alle interesser. Det er mit ønske, at Dansk Psykolog Forening skal være en forening, der varetager alle psykologgruppers faglige, økonomiske og politiske interesser. Rebecca Savery Trojaborg Kandidat til betyrelsen Jeg har været medlem af bestyrelsen siden GF-2008 og har i denne periode været formand for arbejdsgruppen vedr. etablering af uddannelsesstillinger for nyuddannede psykologer, medlem af uddannelses- og forskningsudvalget i både Dansk Psykolog Forening og AC samt ansvarshavende redaktør af Dansk Psykolog Forenings hjemmeside. Når jeg genopstiller til bestyrelsen, skyldes det, at jeg brænder for fortsat at deltage i arbejdet med at videreudvikle og forbedre vores faglige og politiske fællesskab. Jeg ønsker især at arbejde for: At forbedre vilkårene for de studerende og de nyuddannede psykologer og facilitere overgangen fra universitet til arbejdsliv. Min mærkesag på dette område er at etablere uddannelsesstillinger for de nyuddannede psykologer i stil med lægernes turnusordning. At forbedre vilkårene på universiteterne. Institutternes økonomi er så trængt, at de i vid udstrækning må benytte sig af eksterne undervisere, og der er således begrænsede forskningsressourcer både økonomisk og personalemæssigt. Samtidig kræves der fra politisk hold i stigende grad evidens for psykologiske interventionsmetoder. Forskningen er fundamental for vores fag, og situationen har derfor ikke kun omfattende konsekvenser for de universitetsansatte og de studerende, men også for vores virke som psykologer i almindelighed. At videreudvikle og forbedre foreningens kommunikation. Vi skal styrke kommunikationen med og blandt medlemmerne og vi skal formidle vores mangfoldige viden slagkraftigt, så vi får størst mulig politisk indflydelse. At professionalisere bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen skal fortsat arbejde med at skærpe sit fokus på det politiske og strategiske arbejde. Jeg er 33 år gammel, autoriseret psykolog og ansat som klinisk psykolog i en privat praksis i Ringsted. Jeg har tidligere været ansat i det offentlige og i den forbindelse været tillidsrepræsentant. Jeg har erfaring fra en række andre bestyrelsesposter, blandt andet fem år i Kvindecenterfonden Dannerhusets bestyrelse. Psykolog nyt

10 Jacob Risbjerg Vardrup Kandidat til betyrelsen Som ansat ved PPR i Viborg Kommune er jeg tillidsrepræsentant for cand.psych. erne. For mig er det meningsfyldt og energigivende at være med til at gøre en forskel for de mennesker, som jeg indgår i en organisation med. Efter to år som tillidsrepræsentant har jeg fået indblik i dette arbejde, og det falder mig nu naturligt at søge muligheden for også at kunne gøre en forskel centralt i Dansk Psykolog Forening. Som fokuspunkter vil jeg arbejde for: At Dansk Psykolog Forening i højere grad sætter fingeraftryk i den offentlige debat. Jeg mener som udgangspunkt, at essensen af alle høringssvar bør fremføres som debatindlæg i brede offentlige medier. Foreningen bør også være mere debatinitierende fx er rapporten fra 2009 vedrørende kommunalt ansatte psykologers arbejdsmiljø et oplagt emne at få fokuseret på i den offentlige debat. At den nye organisationsstruktur i Dansk Psykolog Forening skal underbygge en mere direkte kontakt mellem medlemmer, bestyrelse og formand. Et udgangspunkt kunne være at forpligte formanden samt eventuelt næstformanden på at deltage i et-to møder årligt i hver kreds. At nyuddannede psykologer skal have mulighed for at indgå i en turnusordning. Dette vil muliggøre, at den enkelte nyuddannede psykolog får mulighed for at få praksiserfaring inden for flere forskellige discipliner. Ved at have faste turnusstillinger vil den enkelte arbejdsplads kunne brande sig og samtidig have mulighed for at spotte ønskværdige kommende kolleger. Et vedvarende fokus på arbejdsmiljøet blandt psykologer jeg vil særligt have fokus på nyuddannede og nyautoriserede psykologer. En psykologuddannelse, der i betydelig grad rummer en direkte kobling mellem teori og praksis. Der bør knyttes praksisforløb til samtlige psykologiske fagområder som et givent institut betragter som grunddiscipliner. Jeg håber at få muligheden for at gøre en forskel. Peter Wiborg Kandidat til betyrelsen Jeg er cand.psych. og BA i filosofi, privatpraktiserende psykolog og driver sammen med fire gode kolleger et klinikfællesskab på Sølvtorvet i København. Her bedriver vi terapi med børn og unge samt voksne ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang. Jeg har flere års erfaring med bestyrelsesarbejde i forskelligt regi, herunder flere perioder i Institut for Psykologis bestyrelse samt mangeårigt arbejde i studienævn. Foreningen er præget af en række brudflader, der på godt og ondt præger dens arbejde. Der er brudflader mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, mellem nyuddannede og ældre psykologer, mellem autoriserede og ikke-autoriserede psykologer samt mellem dem, der er tildelt ydenummer, og dem, der ikke er. Det er foreningens opgave at varetage disse gruppers interesser på bedste vis, men udkommet af bestræbelserne er ikke altid lige heldigt. Når jeg kandiderer til bestyrelsen, er det, fordi jeg håber, at jeg fremover kan være med til at skabe en bedre, mere gennemskuelig og mere fair balancering af disse interesser. Jeg vil arbejde for: At styrke foreningens profil udadtil. Dette med henblik på en kraftigere understregning af de resultater, psykologien i dag kan fremvise i behandlingen af en lang række lidelser. At lette mulighederne for unge psykologers indtræden på arbejdsmarkedet, blandt andet gennem turnusordning og øgede muligheder for kandidatstillinger. At lette medlemmernes adgang til en specialistuddannelse gennem øget hjælp til finansiering og andre praktiske foranstaltninger. At sikre en fair og gennemskuelig fordeling af rettigheder og pligter psykologer imellem, så ingen bliver kørt ud på et sidespor. At sikre, at der er klare demarkationslinjer mellem de forskellige interesser i foreningen, så unødige konflikter kan minimeres. 10 Psykolog nyt

11 Få bedre råd STUDIE FORSIKRING 2010 Med en Studieforsikring hos RUNA er du sikret til lav pris Studieforsikringen omfatter: Familie/indboforsikring - 50% rabat Rejseforsikring Verden - 50% rabat Ulykkesforsikring - 25% rabat Flere fordele: Har du en studieforsikring hos os, kan du få 25% studierabat på Bil-, Motorcykel- og Knallertforsikring Spar 8% ved at betale én gang om året Studieforsikringen koster mellem 337 og 437 kr. pr. kvartal (indeks 2010) alt efter, hvor i landet du bor. RUNA FORSIKRING A/S - Tlf.: Psykolog nyt

12 Lisbeth Steen Jensen Kandidat til Etiknævnet, formandsposten Med stigende fokus på effektivitet og ressourcebesparelser og med stigningen i udviklingen af psykologiske opgaver og funktioner bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er med fælles klare og synlige værdibaserede principper for vort arbejde. De etiske principper er guidelines, vi kan støtte os til, når vi bliver presset på vores faglighed. Etik handler om relationer og de værdier, der ligger til grund for den måde, vi er sammen på, det, vi gør og siger. Etik handler således om, hvordan vi ideelt set bør behandle hinanden. Etik handler om løbende at være i dialog om de værdier, vi som psykologer står for, og om sammen at arbejde for at sikre, at udøvelsen af vores profession bliver bedst muligt. Professionsetik handler om at synliggøre de værdier, vi som psykologer står for, og om at være i dialog med hinanden om, hvorvidt praksis lever op til de væsentligste værdier for vores profession. Kravene til kvalitet i psykologers arbejde er stigende, og dagligt oplever vi situationer hvor vi som psykologer skal træffe valg, hvor centrale værdier strider mod hinanden. Vi stilles ofte i situationer, hvor der findes flere relevante valgmuligheder, og hvor den endelige beslutning kan have afgørende indflydelse og få alvorlige konsekvenser for de, der er berørte. Den etiske refleksion bliver her en afgørende del af arbejdet. Ideerne om den rigtige intervention og foranstaltning skal her sammenholdes med overvejelser omkring kontrol, magt, kompetence, respekt, ansvar og medmenneskelighed Det er Etiknævnets opgave at sætte etiske dilemmaer på dagsordenen, at skærpe den etiske refleksion og skærpe bevidsthed og disciplinering vedrørende etiske spørgsmål. Alle psykologer bør være underlagt de etiske principper og foreningens muligheder for klagesagsbehandling. Etiknævnet står over for store udfordringer i at få afklaret relation og kompetence i forhold til Psykolognævnet og Patientklagenævnet. Denne opgave presser sig på, hvis vi vil holde fast i den interne justering og regulering af psykologers praksis. Nævnet og bestyrelsen er i fuld gang med denne proces, og dette er et arbejdsområde, jeg ønsker at prioritere, så vi i kan finde den rigtige model for kompetencefordelingen mellem de forskellige nævn. I Etiknævnet ønsker jeg at arbejde for, at den etiske dimension styrkes for derved at være med til at sikre en høj psykologfaglig standard, så dialogen og bevidstheden om etikkens plads i psykologisk praksis styrkes. Telefonrådgivningen er en succes og giver Etiknævnet mulighed for at tilbyde medlemmerne hjælp til at afklare etiske dilemmaer. Som formand vil jeg arbejde på, at vi udvikler andre former for redskaber til dialog med foreningens medlemmer, så dialogen om etiske dilemmaer bredes ud til alle foreningens medlemmer. Vi har gennem årerne udviklet et inspirerende samarbejde med etiknævnene i de øvrige nordiske lande. Jeg ønsker som formand at styrke det fællesnordiske samarbejde. På nordisk og europæisk plan skal vi holde os orienteret og være i dialog om, hvordan andre lande forholder sig til etik. Jeg har været medlem af Etiknævnet i otte år, har i de sidste fire år fungeret som næstformand og det sidst halve år som konstitueret formand. Jeg sidder på 10. år i Etiknævnet i European Association for Body Psychotherapy. Når jeg nu stiller op som kandidat til formandsposten for Etiknævnet, er det først og fremmest, fordi den etiske dimension i psykologarbejdet ligger mig på sinde. Desuden ønsker jeg at sikre den nødvendige kontinuitet i forhold til behandling af sager og til de vejlednings- og undervisningsopgaver, der også er en del af nævnets virke. Jeg har primært arbejdet på børneog ungeområdet, de sidste 14 år som leder i organisationer og afdelinger inden for socialområdet. Jeg er nu leder af Psykologisk Pædagogisk Center i Guldborgsund. Mine primære arbejdsområder ud over ledelse ligger i indsatsen over for børn, unge og familier i udsatte positioner, især i form af direkte klientkontakt, supervision og konsultation. De sidste 15 år har jeg været udpeget som psykologisk børnesagkyndig til børne- og ungeudvalgene i flere kommuner. Jeg er kandidat fra 1990, er cand. psych.aut., specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi. Jeg er bestyrelsesmedlem i ledersektionen. GF generalforsamling Psykolog nyt

13 Finn Christensen Kandidat til Etiknævnet Etiknævnet er et vigtigt organ for Dansk Psykolog Forening, og det er vigtigt, at der er kontinuitet i behandlingen af de forelagte sager samt i den informative opgave, som nævnet også varetager. Etiknævnets arbejde og funktion er ikke mindst vigtigt i en periode, hvor der er stor udvikling i de psykologiske opgaver, og hvor der er behov for klare og synlige værdibaserede principper for vort arbejde. Jeg har været medlem af Etiknævnet gennem en del år, og har oplevet, at der internt i foreningen er udviklet et godt og konstruktivt samarbejde med bestyrelsen og eksternt med Psykolognævnet og andre parter. Jeg stiller op, fordi jeg gerne vil medvirke til at udbygge både dette samarbejde og til at udvikle den rådgivende og informative opgave, som nævnet har påbegyndt med henblik på at øge kommunikationen med medlemmerne. Jeg finder det også vigtigt, at vi ud over det tætte nordiske samarbejde i de kommende år intensiverer vore relationer til blandt andet de europæiske psykologforeningers arbejde med etiske principper. Jytte Gandløse Kandidat til Etiknævnet Min baggrund for at genopstille til Etiknævnet er, at jeg indtil nu har været med i 6 år med en pause indimellem. Aktuelt er jeg med som 3. sup- pleant og vil gerne være egentlig medlem for at kunne gøre en mere aktiv indsats. Det, jeg brænder for, er oplysning/ rådgivning om de etiske dilemmaer, vi har i vores fag, uanset om vi er unge eller har været uddannet i mange år. Jeg har tidligere været ansat i det offentlige og i de seneste 14 år arbejdet som selvstændig psykolog med egen praksis. Jeg har tidligere blandt andet arbejdet i et børne-ungdomspsykiatrisk center, på Københavns Universitet og på en børneafdeling på et sygehus. Jeg underviser også i etik på Dansk Psykolog Forenings kurser, som udbydes i forbindelse med obligatoriske kurser til specialistgodkendelsen. Herudover underviser jeg i privat regi i etik og har gjort det gennem ti år. Således synes jeg selv, at jeg har en bredde i mine erfaringer, som vil kunne være brugbare i Etiknævnet, og ønsker at kunne gøre brug af dem. Jeg er uddannet cand.psych.aut., specialist og supervisor i psykoterapi samt specialist i børneneuropsykologi. Lisbeth B. Thorsen Kandidat til Etiknævnet Etikken er en vigtig grundpille i psykologers arbejde, og de etiske refleksioner er afgørende for kvaliteten af vores arbejde. Jeg har siddet som 1. suppleant i Etiknævnet de sidste fire år og gen- opstiller som ordinært medlem, da jeg brænder for fortsat at gøre en aktiv indsats på dette område. Jeg ønsker fortsat at bidrage til at udvikle rådgivnings- og formidlingsarbejdet omkring etiske dilemmaer og refleksioner med henblik på øget dialog med og blandt psykologer internt i foreningen. Min faglige baggrund er, at jeg er autoriseret psykolog og i gang med min specialistuddannelse i psykoterapi for voksne. Mit teoretiske grundlag er forankret i forskellige referencerammer med en 1-årig systemisk/narrativ videreuddannelse og en 3-årig gruppeanalytisk videreuddannelse samt en netop påbegyndt 2-årig kognitiv videreuddannelse. Jeg er ansat på Psykoterapeutisk Center Stolpegård i Region Hovedstadens Psykiatri med behandling af voksne med ikke-psykotiske lidelser. Jeg har tidligere gennem fem år været ansat i PPR, Frederiksberg. Min psykologerfaring omfatter endvidere undervisning samt privatpraksis. Med disse kompetencer og erfaringer mener jeg fortsat at kunne bidrage positivt til Etiknævnets arbejde. Psykolog nyt

14 leve Er livet værd at Hver fjerde dansker kommer til at leve og dø på et plejehjem. Artiklen fortæller om de mørke og lyse sider for beboerne og personerne omkring dem. Og åbner for en forståelse af, hvorfor der bør gives plads til gerontopsykologien. 14 Psykolog nyt

15 Gammel Af Henrik Brogaard fotos: bam/scanpix Når jeg taler med mennesker, der sætter deres ben på plejehjemmet for første gang beboere, der lige er flyttet ind, pårørende på besøg og nye medarbejdere, ofte ganske unge mennesker, hører jeg dem jævnligt give udtryk for, at mødet med plejehjemmets fysiske og psykiske rum er ganske overvældende og sørgmodigt. Så megen lidelse, så meget beklagelsesværdigt liv samlet ét sted gør indtryk. Frem for at affeje sådanne reaktioner må jeg udtrykke min forståelse for det ubehag, den nytilkomne uvægerligt må føle. [1] For skønt plejehjemmet også indeholder glæde, livslyst og håb, er de umiddelbare indtryk en afspejling af, at plejehjemmets psykiske rum uundgåeligt vil indeholde alskens mørke sindsstemninger. Sorg, vemod, smerte, desperation, angst, fortvivlelse, afmagt, tungsind, håbløshed, livslede, melankoli og alverdens andre misstemninger findes til overflod i denne udkant af livet. Alligevel vil mange, dog ikke alle, falde til og være i stand til at opholde sig og leve livet på den bedst mulige måde, når den første forskrækkelse er drevet over. Jeg har i årenes løb talt med en del ældre mennesker, som har bevaret deres åndsevner helt intakte, men som på grund af alderens svækkelse og mere eller mindre alvorlige sygdomme ikke er i stand til at klare selv små dagligdags opgaver. De kan have haft brug for hjælp til intim personlig pleje, at tage tøj på, at komme op at stå på benene, hvis de overhovedet kan det osv. Deres livsradius er blevet indskrænket til deres bolig, måske en sjælden tur, med hjælp, til plejehjemmets fællesarealer. Mange af dem har sagt, at de stadig oplever en intens længsel efter at leve livet som tilforn, i enhver henseende, men at de nu føler sig som fanger af deres egen svækkede krop, og at de indimellem ville ønske, at de, ligesom mange af deres medbeboere, var demente. Ud over at indgå i en dybere samtale om det umiddelbart forståelige i den slags fantasier vil en sådan snak dog altid munde ud i en støtte til at udnytte den mentale skarphed bedst muligt samt en påpegning af, at en demenslidelse er alt andet end eftertragtelsesværdigt. Et synspunkt, som plejehjemmet giver rig lejlighed til at påvise rigtigheden af. I modsætning til disse kognitivt velbevarede beboere, der har deres kognitive færdighederi behold, har en stor del af beboerne på vore plejehjem nedsat kognitiv kapacitet på grund af skader på hjernen. Alle mulige hjerneskader forefindes, og på mange plejehjem er det måske halvdelen af beboerne, der har en demenslidelse. Det sætter sit præg på stedet. Psykolog nyt

16 Nænsomme og tålmodige samtaler med demensramte personer afslører, at den ofte fremførte opfattelse, at demensramte mennesker ikke har sygdomsindsigt, som regel er en fejltagelse. [2] Det er ikke mange demente personer, jeg har talt med, der stadig er i stand til at kommunikere meningsfuldt med omverdenen, som ikke er klar over, at noget er helt galt. Som en anelse, som en fragmenteret, skrækindjagende, klartskuende erkendelse, som regel trådt under fode af identitetsbevarende og angstdæmpende forsvarsmekanismer. Vi skal ikke underkende betydningen af hjernesygdommens direkte indflydelse på den observerede adfærd, men der er i demensplejen overalt i ældresektoren betydeligt behov for at hjælpe omsorgspersonerne med at fastholde det perspektiv, at diverse udslag af adfærdsforstyrrelser altid har en eller anden grad af psykologisk baggrund. [3] Megen af den forstyrrende adfærd på et gennemsnitligt plejehjem må ses som desperate handlingsudtryk fra mennesker, der ikke synes at have så meget at tabe, og som trodsigt kæmper for at bevare en form for mening i deres liv. Sorrig og glæde Alting til trods er plejehjemmets rum dog også fyldt med latter og livslyst, lyse stemninger, sang og bægerklang, lykkelige stunder, stille glæder, tilfredse sjæle og bunkevis af muntre øjeblikke. Her finder mange ro, tryghed og nyt håb. Her redder og forlænger mange deres liv. Her indgås nye bekendtskaber. Der drikkes, der ryges, der festes, og stundom udfoldes seksuelle aktiviteter. Når alt denne livslystne aktivitet udfoldes, er det et udtryk for, at menneskets livsvilje kan være stærk og sej og først for alvor viser sin sande styrke under de mest ugunstige vilkår. Som plejehjemsansat psykolog kan jeg hver eneste dag gå hjem med opløftende oplevelser af meget gamle og syge menneskers vilje til stadig at række ud efter frugter på livsglædens træ. Når denne livstrang udfoldes trods så ugunstige omstændigheder, skyldes det ikke kun den vilje til liv, som de ældre mennesker selv besidder. Uden den storartede hjælp som de mange pleje- og omsorgspersoner i første række yder, ville de ældre mennesker være på herrens mark. Frontmedarbejderne, kontaktmedarbejderne, befinder sig på skift, dag ud og dag ind, i plejehjemmets intense emotionelle rum. Med brug af alle deres ressourcer og kompetencer gør de, hvad der er dem muligt, for at etablere gode og hensigtsmæssige relationer. [4] I skærende kontrast til det ringe omdømme, de ansatte i ældresektoren ofte støder på, er jeg som psykolog dagligt vidne til beundringsværdige gerninger og indsatser fra plejepersonalet. Hvis man skal fælde generaliserende domme over den tusindtallige skare af mennesker, der arbejder i frontlinjen i vores ældresektor, må de munde ud i respekt og beundring. Det er et privilegium at tilhøre det begrænsede antal psykologer i Danmark, der med tilbud om supervision og anden hjælp og samarbejde kan gøre en lille indsats for disse omsorgspersoner. Så de kan få og bevare det nødvendige faglige overblik og menneskelige overskud, der skal til for at løse opgaverne bedst muligt. Så de kan holde til det og holde ud. Udsigt til fremtiden Blandt de byrder, plejepersonalet skal løfte, er, at hver gang de modtager en ny beboer, vil arbejdet og samarbejdet med ham eller hende resultere i, at de taber beboeren til døden. At arbejde på plejehjem er at arbejde i dødens skygger. På mange plejehjem er det ikke ualmindeligt, at over 25 % af beboerne dør hvert år. På Plejecentret Sølund i København, hvor jeg er ansat, dør der i gennemsnit over 120 mennesker om året, og ikke alle dødsfald er lige ventede, ikke alle er rolige og værdige. Døden har mange udgange. Ligesom alle store religioner har tilbudt mennesket lindring for smerten ved erkendelsen af vor egen endelighed, 16 Psykolog nyt

17 har psykologien på sin måde gjort det samme. Og ingen nulevende psykolog har vel beskrevet dødens indvirkning på os mennesker mere udførligt og overbevisende end Irving D. Yalom: Selvindsigt er en enestående gave, en skat, der er lige så dyrebar som livet. Det er den, der gør os menneskelige. Men den har en høj pris: dødelighedens sår. Vores eksistens er bestandigt overskygget af bevidstheden om at vi skal vokse, blomstre og, til syvende og sidst, visne og dø. [5] Yalom har med sit begreb om eksistentiel opvågnen slået følge med utallige psykologer, filosoffer og andre forfattere gennem kulturhistorien, der har forsøgt at gøre opmærksom på, at konfrontationen med døden rummer nogle potentielle gaver, som ikke kan hentes ned fra andre hylder. Yalom er dog klarere end de fleste i sine beskrivelser af, at det slet ikke er en nem opgave at veksle vor dødsangst om til udvidet livstrang og livslyst. For de ældre er døden ikke blot en eksistentiel kendsgerning, men en nær fremtidsudsigt, der for mange lægger en skygge over dagens lys. De registrerer, hver på deres måde, de mange dødsfald blandt deres naboer og rustvognens hyppige komme. Mange meget gamle plejehjemsbeboere har mistet en lang række af mennesker til døden: forældre, søskende, ægtefælle, familiemedlemmer, venner og bekendte og endda en eller flere børn. Disse velvillige ører Det er tvivlsomt, om man som ung eller midaldrende menneske helt kan forstå en sådan eksistentiel position. Som en af vore beboere, 102 år gammel, sagde i et avisinterview, hvor hun gav udtryk for sin egen undren over sin situation: Det er det mærkelige ved at blive gammel. Alt og alle, man kender, forsvinder, og jeg er ikke noget for nogen mere. Er livet værd at leve?, er måske den menneskelige tilværelses vigtigste spørgsmål, og som bekendt indeholder psykologiens teorier om de dybere lag i menneskepsyken også antagelser om, at trangen til liv og lyst modsvares af tilsvarende drifter mod destruktion og død. Det er en kendsgerning, at spørgsmålet og den påpegede ambivalens ofte fylder meget i mange plejehjemsbeboeres bevidsthed. Det er min erfaring, at ganske mange funktionshæmmede og syge gamle mennesker kan have svært ved at finde ører, der gerne tager imod en vedholdende tvivl om værdien ved at leve, samt en hyppig tale om trangen til at dø. Og når de findes, disse velvillige ører, så sidder de desværre ofte på en fortravlet og udmattet omsorgsperson. Det er en god regel, at et menneske helst selv skal bestemme, om og hvornår det vil tale om sin egen død, men er denne betingelse til stede, er den første og måske største hjælpende hånd, der kan gives, at den anden stiller sig til rådighed med en oprigtig ment forståelse for og accept af, at denne tvivl og dødstrang er en del af den nødlidendes forhold til sin verden. Troen på, at livet er værd at leve, livslysten og livsmodet, vil trods sine spæde og sarte rødder i de fleste tilfælde spire frem af sig selv, når det mørke og skyggefulde har fået navn og er set af en anden. Døden, med al dens fred og fravær af lidelse, har måske ikke mistet sin tiltrækning, men den har tabt et slag. Jeg tror, at Freud udtrykte sig på en for mange meget syge ældre mennesker dækkende måde, da han 74 år gammel sagde om sin indstilling til livet: Jeg foretrækker stadig væk liv frem for udslettelse. Måske er guderne alligevel milde ved at gøre livet mere ubehageligt, jo ældre vi bliver. Til slut virker døden da mindre ubærlig end de mangfoldige byrder, vi bærer på i livet. [6] Alderdommen og psykologien Det er med god grund, at megen forskning inden for gerontologi og gerontopsykologi gør op med stereotype negative beskrivelser af alderdommen og i stedet retter opmærksomheden mod, hvad der kaldes vellykket aldring. [7] FAKTA Bag artiklen Artiklen er en fortsættelse af Og det blev aften, bragt i Psykolog Nyt 3/2010. Dens forfatter Henrik Brogaard har indtil 1. marts 2010 været ansat på Plejecentret Sølund i København med ca. 400 beboere og ca. 400 ansatte som den eneste psykolog i Danmark ansat direkte på en ældreinstitution. Af sparegrunde har stillingen flere gange været i farezonen og lukkes nu ned. Psykologfunktionen består blandt af samtaler med beboere, samtaler med pårørende, supervision til menige medarbejdere og afdelingsledere, krisepsykologiske samtaler i forbindelse med usædvanlige hændelser, fx selvmord, brand, involvering i ubehagelige dødsfald, undervisning, deltagelse i organisationsudvikling. Selv om andelen af gamle stiger i samfundet, lever gerontopsykologien under bemærkelsesværdigt trange kår. Artiklen er skrevet for at vække opmærksomhed om behovene for, at psykologien indgår i arbejdet med ældrebefolkningen. Psykolog nyt

18 FAKTA Talmateriale Ca. 7 % af danskere over 80 år bor på plejehjem. I alt kommer hver fjerde af os til at leve en del af vores liv på plejehjem og dø her. En undersøgelse fra københavnske plejehjem viste, at 25 % var døde inden syv måneder efter indflytningen, og 50 % efter mindre end to år. To ud af tre plejehjemsbeboere i København behandles med psykofarmaka. Hvert tredje selvmord i Danmark begås af en person over 65 år. Når så mange mørke toner er slået an i denne artikel, er det for at berette om et udsnit af virkeligheden, hvor beklagelige kendsgerninger udgør en stor del af det samlede billede. Hvis ikke dette udsnit får sin plads, gøres der uret mod et betragteligt antal menneskers virkelighed: ældre mennesker, der er ramt af skæbnens ugunst, mere eller mindre magtesløse pårørende samt de mange gode medarbejdere i ældreplejens frontlinje. I fremtiden vil sådanne institutioner, hvor sygdom, død og forfald findes i koncentrerede mængder, fortsat eksistere. Selv om den samfundsmæssige opmærksomhed mod forebyggelse vil fejre stadig flere triumfer, vil det stadig være sådan, at en del af os skal ende vores liv med at være afhængige af ældreinstitutioner. Vi kan hver især håbe, at vores egen livsaften får et andet forløb, men vi kan ikke vide, hvad skæbnen gemmer til os. Pleje og omsorg for stærkt svækkede ældre er en evig opgave for ethvert samfund. Ligesom psykologien kan være mennesker til gavn i alle andre livsaldre, kan den også være til nytte for ældre mennesker for de raske og rørige og for de syge og svækkede. I ældresektoren er der et kolossalt behov for, at psykologisk sagkundskab finder vej og tilbyder sine perspektiver på, hvordan opgaver og udfordringer kan løses. Opgaverne er talrige, og nytten af det psykologfaglige perspektiv så indlysende, at det kun er et spørgsmål om tid, inden antallet af psykologstillinger i ældresektoren vil stige betragteligt. At tid er et vidt begreb, er en anden sag måske sker der først for alvor noget om år? Der er brug for, at unge mennesker på universiteterne kaster deres energi ind på det gerontopsykologiske område i deres studietid og vælger arbejdet med ældre mennesker som deres første prioritet, når arbejdslivet påbegyndes. Der er dog også behov for, at ældre psykologer får lyst til at bruge deres erfaringer fra et måske afvekslende arbejdsliv inden for ældresektoren. Der er stadig relativt få psykologer ansat inden for ældresektoren, og skønt de, som arbejder der, bydes velkomne og kan høste anerkendelse for deres assistance fra deres konkrete samarbejdspartnere, så ligger det mange steder tungere med at få dem, der bestemmer over økonomien, til at se det fornuftige i en psykologansættelse. For nu at sige det på den måde, så sagde en højtstående kommunal økonomiansvarlig på et møde med de forrige ledere af min arbejdsplads, da der endnu en gang var nedskæringer i farvandet og beslutningen om, hvor kniven skulle sættes ind 18 Psykolog nyt

19 denne gang, blev diskuteret: Psykologer er der ikke ansat andre steder, så det er et oplagt sted at skære. Den ligger da lige til højrebenet. Hvis man vil etablere sig som psykolog på ældeområdet, skal man altså være kampberedt. Navnlig unge psykologer skal gøre sig klart, at i arbejdet med og omkring de svageste ældre i befolkningen har man dagligt at gøre med store portioner håbløshed og magtesløshed, med dertil hørende reaktioner, som tilflyder én fra både de ældre, de pårørende og medarbejderne i frontlinjen. I denne form for psykologarbejde gælder det om at holde sig den almindelige psykologiske praksiserfaring for øje, at vore interventioner uhyre sjældent er at sammenligne med et kirurgisk indgreb, hvor det onde skæres væk og derefter kastes bort. Ressourcerne og mulighederne for forbedringer altid til stede, men ofte kræver det en nøjsom grundindstilling og vedholdende opmærksomhed at skimte udvejene Lad mig slutte med et citat fra en helt igennem vidunderlig bog om demens [8], skrevet af en norsk psykolog: Verden er snevret inn for et menneske med aldersdemens; deres handlingsradius har blitt mindre, deres alternativer færre. Vi har en stor felles utfordring i å invitere til handling og utfoldelse som er gjennomførlig og gir mening. Ikke desto mindre vil det i alle fall i langtkomne tilstander i stor grad dreie seg om å dempe smerten. Da kan situasjonen, fra et ståsted, sammenliknes med den situasjonen som Hamsun med besk ironi beskriver slik: Men blide stunder det har alle. En Fange sitter paa sin Kjærre og kjører til Skafottet, en Spiker gnager ham i Sætet, han flytter sig og føler det mere behagelig. Henrik Brogaard, cand.psych. tidl. Plejecentret Sølund, København Referencer [1] Brogaard, H. (2005), Det dynamiske rum, i Samarbejde mellem plejehjemsbeboere, pårørende og plejepersonale en treklang med mislyde, p , Videnscenter på Ældreområdet, Antologi. [2] Wogn-Henriksen, K. (1995) Går det an å kommunisere med mennesker med aldersdemens?, i Tidsskrift for Norsk Psykologforening, (35), p [3] Se fx Aamand, A. & Kragshave, G. (2007), Terapeutisk kommunikation og demens, i Larsen, L. (ed.), Gerontopsykologi Det aldrende menneskes psykologi, p , Aarhus Universitetsforlag. [4] Brogaard, H. (2007) Forråelsen af de andre. Artikel i Fonden Marie Hjemmenes interne blad, MarieBladet. Kan rekvireres hos forfatteren: henrikbrogaard@privat.dk. [5] Yalom, Irving D. (2008) Som at se på solen, p. 9. Hans Reitzels Forlag. [6] Sigmund Freud (1930). I interview af Sylvester Viereck, bragt i Glimpses of the Great, Duckworth, London, Her fra oversættelse bragt i Weekendavisen 30. december [7] Se fx Kirk, H. (2009) Synet på aldring og ældre historisk set, i Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund, p , og Jeune, B. (2009) En ny generation af meget gamle det lange liv, p i Gerontologi Livet som ældre i det moderne samfund, Dansk Sygeplejeråd. NNF Arnold Busck. [8] Kjersti Wogn-Henriksen (1997) Siden blir det vel verre? Nærbilleder av mennesker med aldersdemens. Info banken. Ψ Se eller gense DPSP s internationale event om Irvin D. Yalom & Ernesto Spinelli nu på dobbelt DVD! Irvin D. Yalom & Ernesto Spinelli nu på dobbelt DVD! Ψ Se eller gense DPSP s internationale event om eksistentiel psykoterapi inkl. 29 seminar fotos. eksistentiel psykoterapi inkl. 29 seminar fotos. Se annoncen side 53. Bestil direkte på Rabatpris ved bestilling inden d. 31. marts 2010 Rabatpris ved bestilling inden kr d. porto 31. og marts eksp kr 23 (momsfritaget) kr porto og eksp. kr 23 (momsfritaget) Ved senere bestilling kr porto og eksp. kr. 23 DPSP Ved senere bestilling kr porto og eksp. kr. 23 YALOM & SPINELLI på DVD Irvin Yalom & Ernesto Spinelli fås nu på DVD! Et godt tilbud fra DPSP Bestil inden 31. marts 2010 DPSP Psykolog nyt

20 verden Velkommen til Synspunkt Af Finn Korsaa Man skal vælge sine forældre med omhu, fastslår også Finn Korsaa. Han tager tråden i ADHD-debatten op men lader pilen pege væk fra det diagnosticerede barn. 20 Psykolog nyt