NSU - et kort historisk tilbageblik 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NSU - et kort historisk tilbageblik 1"

Transkript

1 NSU - et kort historisk tilbageblik 1 Poul Hermansen I Som det vel efterhånden er velkendt for de fleste folk i NSU, så har organisationen jo netop rundet de 35 år og er således med m.a.o. på vej ind i sin bedste alder! Inspireret af bl.a. de interviews, der har været bragt i tidligere numre af Information fra NSU synes vi her på generalsekretariatet, at det kunne være interessant at skue lidt tilbage i tiden for herigennem at få lidt klarhed over, hvad der rørte sig i NSU for år siden - ikke mindst for nye og yngre NSUere kan det vel være sjovt en kort stund at kigge tilbage på historiens horisont. Organisationen stiftedes af en række nordiske akademikere på Lysebu ved Oslo i august 1950, hvor samtidig de første vedtægter blev udformet. Hensigten var at skabe en organisation på linie med Internationale Hochschulwochen, som var et akademisk forum, der havde eksisteret i Østrig siden krigens afslutning. Allerede det første år oprettedes stillingen som generalsekretær, som fra 1952 blev et lønnet hverv. Generalsekretærens hovedopgave var dengang primært at forestå forberedelsen af årets sommersession. 1 Denne artikel er sammensat af tre separate artikler, der oprindelig blev udgivet som serie i Information fra Nordisk Sommeruniversitet, henholdsvis nr. 1, 2 og 4, De tre oprindelige artikler adskilles i denne udgivelse ved romertal (I-III). Artiklerne trykkes med venlig tilladelse fra Poul Hermansen, Aalborg. Ud over at tage del i NSUs faglige program var Poul Hermansen i en periode frem til 1995 ansat som bogfører og revisionsmedarbejder ved sekretariatet, der dengang lå i Aalborg, og som blev ledet af generalsekretær Jan Bitsch Steffensen (red.). 31

2 Det tværvidenskabelige princip Intentionen med NSU overhovedet var - og er stadig - at give akademikere, studerende og andre intresserede mulighed for at se deres fagstudier i en større sammenhæng og råde bod på den isolering og ensidighed, der følger af den nødvendige fagvidenskabelige specialisering. Man ville søge at fremme samarbejdet mellem videnskaberne, dels ved at behandle grænseemner, der kræver belysning fra flere discipliner, dels ved at drøfte almene teoretiske og metodiske spørgsmål, dels ved at give akademikere fra forskellige fagområder indblik i hinandens arbejdsmetoder og problemer. Videre hedder det, at man indenfor de enkelte videnskaber vil stimulere til kritisk prøvning af traditionelle forudsætninger og til diskussion af metoder og problemstillinger. Divergerende forskningsretninger ville her få mulighed for i personlige forhandlinger at opklare misforståelser og indlede et positivt samarbejde. Man ville søge at skabe en større forståelse mellem grundvidenskaberne og de anvendte videnskaber, mellem forskere, der koncentrerer sig om videnskabens stoflige eller empiriske sider og dem, der interesserer sig for ordning og tolkning, for definition og teoretisk klarhed. Desuden var det formålet at give studenter og forskere en dybere indsigt i andre sider af kultur- og samfundslivet: litteratur musik, billedkunst, etik, religion, politik, økonomi, osv. Så vidt så godt. Uden at forfalde til selvbehagelig skamrosen kan man godt - i al beskedenhed - konstatere, at undersøger man NSU s virksomhed i de 35 år, organisationen har eksisteret, så har NSU s formået at leve ganske godt op til de intentioner, der blev udstukket i disse formålsparagraffer. På trods af at NSU s tværvidenskabelige islæt i dag er blevet kombineret med fagkritiske og samfundskritiske aspekter, så er der for så vidt intet i den oprindelige målsætning, som ikke også er gældende den dag i dag. NSU s rolle som primus motor i udviklingen af tværvidenskabelige discipliner og implicit hermed modstand mod den forbenede faglige universitetsspecialisering er indiskutabel. Eksemplerne på NSU s igangsættende funktion er talrige. Et eklatant eksempel er de mange nye universitetscentre, der skød op i 70'erne. Indholdsmæssigt lå - og ligger - mange af disse studier tæt op ad studievirksomheden, som den udfoldes indenfor rammerne af NSU. NSU s faglige profil og kaos i Norge 32

3 Tager vi et vue henover NSU s faglige program i de første 10 år, åbenbarer der sig en række interessante emner. De første par år var hovedemnet Årsagsproblemet i bred forstand. På den første sommersession i Askov 1951 blev dette emne behandlet fra vidt forskellige sider. Professor Brøndsted holdt oplæg om biologien og dens forhold til objektiviteten. To professorer i fysik, Møller og den store åbenbaring Niels Bohr, talte om fysikken og erkendelsen, mens problemet blev anskuet samfundsvidenskabeligt og historisk af professorerne Vogt og Pipping. I forbifarten er det værd at bemærke, at i de første mange år - ja, i virkeligheden helt op til var NSU, i al fald for så vidt angår oplaegsholdere på sommersessionerne, i al overvejende grad domineret af professorer og docenter. Sådan er det jo ikke længere - men det er en helt anden diskussion, som vi kan vende tilbage til en anden god gang! Af nye discipliner, som har været introduceret første gang i NSU, kan nævnes, at allerede i 1952 og især i 1956 var informationsteorien og videnskabens kommunikationsproblemer på programmet; også i 1952, hvor hovedemnet var Menneske og Miljø, sås første gang et emneområde, der gennem årene har været genstand for vedvarende interesse, nemlig en kreds, der havde titlen Människan och bymiljøn. Som en digression kan nævnes, at netop denne session i 1952 på Ustaoset i Norge havde et noget kaotisk forløb. I følge årbogen skete der det, at præsidenten for sommersessionen ganske enkelt udeblev! Grunden til, at det overhovedet lykkedes at afvikle mødet var deltagernes villighet til å følge med i improvisasjonenes hvirvel og til å ta de oppstående situasjoner med hodt humør og eventuelt gi en handsrekning der det trengtes. Mærk jer disse visdomsord, kommende sessionsdeltagere! At den tekniske udvikling i starten af 50'erne ikke var så fremskreden som vi i dag betragter som en selvfølge, fremgår også af årbogen, idet der sendes en venlig hilsen til Kinodirektør Møller, der trodsende uendelige tekniske vanskeligheder, dog til slutt klarte å fremføre en rekke verdifulle films! Dengang var der skam også stil over åbningsceremonien. Rektor for Oslos Universitet var til stede, men mødet skæmmedes dog af en besk kommentar af dr. Erling Christoffersen, leder af det norske udenrigsdepardements kontor for kulturelt samarbejde, der i sin åbningstale gav udtryk for en vis tvivl med hensyn til om disse penge til NSU nu var givet godt ud. Gav Sommeruniversitetet virkelig valuta for pengene? Kom der overhovedet noget værdifuldt ud af det hele? Kontorchefens udtalelser medførte en vis opstandelse og fra norsk side arrangeredes i hast et aftenmøde, hvor kontorchefens tale og berettigelsen af hans skepsis blev debatteret. Det endte i øvrigt med, at Lund og Uppsala røg i totterne på hinanden, men så var 33

4 den potte også ude af verden! Vi kan altså konstatere, at NSU allerede i sin spæde barndom måtte kæmpe mod mistænksomhed fra visse kredse af det politiske establishment; som bekendt var det jo desværre ikke kun en børnesygdom - NSU har med ikke svigtende regelmæssighed måttet retfærdiggøre sin virksomhed overfor visse politikere, der bestemt ikke altid har set med blide øjne på organisationens arbejde; men det er altså ikke en ny forteelselse! Naturvidenskaben i NSU Som Toffy Tigerstedt engang bemærkede i et essay om NSU: så finns några evighetsfrågar i NSU. Det finns den om tekniska och naturvetenskapliga ämnen. Der hentydes naturligvis til den manglende repræsentation, som disse emner led under i en årrække. Holdningen var radikalt anderledes i 50'erne. Her var på programmet en bred vifte af emner af teknisk og naturvidenskabelig observans. Allerede nævnt er fysikken og biologien, som havde en fremtrædende plads på 1951-sessionen i Askov. På 1953-sessionen i Sigtuna var forholdet mellem genetik og samfund på programmet og sommersessionen i Ås i 1955 afspejlede, at verden var gået ind i atomalderen, idet to af emnerne behandlede kernefysiske spørgsmål: Kernefysikken og energiproblemet samt Faremomenterne ved atomenergiens frigørelse. På dette tidlige tidspunkt indvarsledes altså en diskussion, der senere - især i 70'erne for alvor tog fart. I Askov i 1956 var et af emnerne: Tværvidenskabeligt samarbejde om klimaændringernes betydning - i høj grad også aktuelt i dag. I 100-året for Darwins banebrydende The Origin of Species havde man passende valgt Udviklingsproblemer som hovedemne for 1958-sessionen. Forbilledligt blev emnet behandlet fra mange forskellige videnskabelige vinkler: videnskabshistorisk, genetisk, sproghistorisk, etisk, osv. Nu må man imidlertid ikke forledes til at tro, at NSU i 50'erne udelukkende var domineret af teknisk/naturvidenskabelige emner. Ingenlunde. Andre spændende ting var også på programmet. Psykologiske spørgsmål indtog en ikke ringe plads. Så tidligt som i 1952 var et af emnerne: Människans behaviourutveckling på bakgrund av den moderna djurpsykologiens resultat. Samme år behandledes også Metodiska spörsmål inför inlevelsen, sympatiens och samförståndets psykologi og i 1957 havde man sågar Gestaltpsykologi og æstetik programsat. Af mere humaniora-rettede 34

5 emner fra 50'erne kan nævnes områder indenfor kunsthistorie, litteraturhistorie, filmvidenskab, idéhistorie, lingvistik, historiefilosofi, mv. Vender vi et øjeblik tilbage til emner, hvor NSU har spillet en ikke ringe banebrydende rolle, falder kriminologien i øjnene - kriminologi er jo i sig selv et tværvidenskabeligt fag. En nærtstående disciplin - retssociologien - har også haft sin plads i NSU. Interessant i lyset af den standende diskussion om et atomvåbenfrit Norden er det at konstatere at med tilløb i 1953 og 1955 har der været arbejdet energisk med freds- og konfliktforskning i en række kredse, og NSU kan tillægge sig en væsentlig del af æren for den interesse, der nu er blevet vakt for denne forskning mange steder i Norden (Mogens Blegvad, 1965). Problemstillingen er jo ikke blevet mindre aktuel her i 80'erne! Fra centralisme til pluralisme Organisatorisk skete der en række ændringer i NSU i 50'erne og videre op gennem 60'erne. I de første år var mønsteret tilrettelagt således, at de enkelte kredse, eksempelvis en biologikreds, en medicinkreds eller en sociologikreds - alle havde tilknytning til hovedemnet, ofte således, at de repræsenterede hovedemnets konkretisering inden for de enkelte fag eller faggrupper. Resultatet var, at de enkelte kredse behandlede hovedemnet i hvert sit fag og følgelig blev den enkelte kreds jo ikke særligt tværvidenskabelig. Den tværvidenskabelige kontaktflade lå så i sommersessionens systematisk opbyggede plenarmøderække, omfattende dels foredrag og rundbordssamtaler omkring hovedemnet og dels rapporter fra kredsene med en efterfølgende kort diskussion. Denne fagføderalistiske struktur, som var gældende i de første år, virkede tilsyneladende ikke efter hensigten og gik ret hurtigt sin undergang i møde. Således var sessionen i Finland i 1954 langt mindre fagopdelt - omend den stadig havde et overordnet tema. I 1955 knæsatte man officielt det princip, at kredsemner ikke nødvendigvis skulle have en tæt tilknytning til hovedemnet og senere, i 1960, blev hovedemnet ganske enkelt reduceret til blot og bar en titel, der end ikke fik indflydelse på plenarmøderækken og samtidig skete der det, at rapporterne fra de enkelte kredse forsvandt fra sessionens program. Generelt kan man sige, at der i den sidste halvdel af 50'erne og videre op igennem 60'erne foregik en glidende overgang væk fra de fælles sommersessionstemaer og samtidig bortfaldt de fagligt definerede studiekredse næsten totalt. Det 35

6 tværvidenskabelige arbejde rykkede så at sige fra sessionsniveau ned på studiekredsniveau. Studiekredsene henvendte sig nu ikke længere til de enkelte fag - og gjorde de det - var det i forbindelse med introduktion af nye skoler og/eller teorikomplekser. I stedet forsøgte de enkelte kredse nu at behandle grænseemner eller emner, som p.g.a. universiteternes traditionsbundne fagopdeling faldt mellem 2 eller flere stole. NSU havde således fået sig etableret med det Jes Adolfsen har kaldt et videnskabsinnovativt tværvidenskabelighedsbegreb. I det foregående er forsøgt givet et - omend kort - rids af NSU s faglige og organisatoriske profil, som den udviklede sig i organisationens første årti og i et par kommende artikler vil vi se nærmere på den udvikling, der foregik i NSU i 60'eme og 70'erne, hvor de samfundsmæssige forandringer - nationalt såvel som globalt - også satte sine tydelige spor i NSU. II I fortsættelse af artiklen i sidste nummer af Information fra NSU er det tanken her i denne artikel at komme lidt tættere ind på livet af NSU i organisationens andet årti: 1960'erne. Det kan klart fastslås, at 60'ernes årti for NSU blev en konsolideringsperiode. De allerede etablerede positioner skulle lægges i lidt fastere rammer efter at de første begyndervanskeligheder var overstået. Fagligt kom der i løbet af årtiet adskillige nye fagområder på programmet; specielt populære var emner i grænseområdet mellem kultursociologi og kulturhistorie. Konstant diskuteredes emner indenfor kulturforskningen, og der hentedes inspirerende materiale fra så vidt forskellige kulturer som den grønlandske, den samiske samt kulturer i Sydhavet. Arbejdet indenfor dette felt havde bl.a. den effekt, at der i 1963 blev udgivet et bind i NSU s skriftserie, skrevet af den dengang særdeles aktive NSUer og fremragende religionssociolog, dr. phil. Arild Hvidtfeldt, med titlen Non-European Cultures and the Humanities. Tidligere har været nævnt, at freds- og konfliktforskningen i NSU-regi så småt startede allerede i 50'erne og denne studievirksomhed fortsatte energisk i 60'erne med bl.a. Johan Galtung som aktiv medvirkende. Den ændring, der fandt sted i 1960, da hovedemnet reduceredes til en blot og bar rettesnor for foredragene på sommersessionerne, fik yderligere konsekvenser. Det medførte nemlig, at der nu blev langt større frihed til at vælge nye studieemner, end det tidligere havde været tilfældet. Et direkte og kontant resultat af denne nyorientering var opkomsten af såkaldte arbejdsgrupper i Medens det før havde været i studiekredsene, at studievirksomheden naturligt fandt sted, åbnedes der nu med disse arbejdsgrupper mulighed for aktivt at fortsatte behandlingen af et 36

7 emne, vel at mærke efter at det var taget af NSU s program. Man kan sige, at arbejdsgrupperne fungerede som en naturlig fortsættelse af diskussionerne i studiekredsene, men her på et afgrænset felt og i et længere tidsrum med rige muligheder for at gå i dybden med et bestemt emne. I denne sammenhæng blev en diskussion aktuel i 1966: skulle NSU udelukkende være en forskningsstimulerende ramme og således ikke selvstændigt engagere sig i egentligt forskningsarbejde. NSU s præsidium (som det hed dengang) vedtog så samme år på sessionen i Åbo, at sommeruniversitetet skulle drive aktiv forskning på de områder, hvor et nordisk samarbejde var afgørende nødvendigt for forskningens kvalitet og tyngde. Det blev dog samtidig pointeret, at egentligt forskningsarbejde i NSU-regi principielt burde overgå til de formelle forskningsinstitutioner, universiteter og lignende efter en 2-års periode. Præsidiet understregede således hermed, at NSU fremdeles burde være et "forskningsinitierende forum og altså ikke blot en ramme for traditionel forskning i velkendte discipliner. Den daværende generalsekretær konkluderede da også, at det uten videre er klart, at Sommeruniversitetet her har slått inn på en linje, som vil føre med seg større og kanskje tyngende opgaver enn noen gang tidligere og at 1966 av den grunn vil komme til å stå som noe av et skilleår i Sommeruniversitetets historie. Fast sekretariat oprettes Det var måske værd at stoppe et øjeblik ved manden, der udtaler disse markante ord. Det var nemlig NSU s første faste generalsekretær, nordmanden, cand. philol. Torbjørn Sirevåg. I NSU s første mange år, hvor selve sommersessionen havde været livsnerven i hele organisationens virksomhed, var forholdet dette, at generalsekretærstillingen skiftede fra år til år. Sekretæren i den landsafdeling, der arrangerede sommersessionen, overtog automatisk generalsekretærposten. Det var på ingen måde tale om noget fast etableret sekretariat, som det kendes i dag. Svagheden ved denne administrative praksis er åbenbar; sekretariatsarbejdet led under en påfaldende mangel på kontinuitet - der eksisterede således ikke noget centralt placeret arkiv, og det var helt umuligt at løse mere arbejdskrævende og komplicerede opgaver, som vi kender dem i dag. For at råde bod på dette misregimente vedtog Præsidiet i Bergen 1964 at oprette et permanent sekretariat. Det besluttedes at lægge sekretariatet i Oslo for en 2-års periode og Sirevåg blev altså dets første leder. Til at bistå generalsekretæren i arbejdet opstod i 1964 endnu en nydannelse: - man indførte såkaldte nordiske studiekredsledere (velsagtens 37

8 svarende til vore dages nordiske koordinatorer ). Disse mennesker havde så ansvaret for, at arbejdet på nordisk plan i de enkelte kredse foregik så godt som muligt. Navnespørgsmålet i NSU Fra tid til anden blev der fra forskellige sider indenfor NSU i 60'erne rejst indvendinger mod betegnelsen Nordisk Sommeruniversitet. Efter manges mening gav navnet et fejlagtigt billede af organisationens virke. Allerede i 1962 kom der fra den norske landsafdeling forslag om, at man skulle ændre navnet til det mere enkle Nordisk Universitet. Ønsket om navneforandring skyldtes flere forskellige forhold: 1) man ønskede en i sig selv adækvat betegnelse, 2) en anden betegnelse, der kunne bidrage til en bedre rekruttering, 3) ændret navn p.g.a. praktiske problemer med det gældende, 4) nyt navn, der kunne anspore til øget aktivitet og øget PR, og 5) et nyt navn hurtigst muligt af tidsmæssige årsager. Ad 1) Man mente, at navnet Nordisk Sommeruniversitet var en stadig kilde til ærgelse omkring organisationens virksomhed. Man kunne for så vidt godt anerkende Nordisk som et dækkende udtryk for virksomheden, mens derimod betegnelsen Sommer gav indtryk af, at arbejdet kun var knyttet til en bestemt tid af året, nemlig ferietiden. Endelig var man skeptisk overfor de konnotationer, som knyttede sig til begrebet Universitet, idet det kunne forlede folk til at tro, at man her beskæftigede sig med forelæsninger og universitetsundervisning i traditionel forstand. Ad 2) her mente man, at betegnelsen "Sommeruniversitet" jo nok ville kunne tiltrække de unge, der ønskede at kombinere det behagelige med det faglige, mens man var ret skeptisk på den afskrækkende effekt navnet ville have på potentielle universitetsfolk(!). M.a.o. var man bekymret over navnets indvirkning på niveauet og rekrutteringen til NSU. Ad 3) Især i Finland gav navnet anledning til en række praktiske problemer, idet sommerkurser ved de almindelige universiteter også bar navnet Sommeruniversitet. I den anledning havde den finske landsafdeling set sig nødsaget til at ændre NSU s navn i Finland til Pohjosmainen Kesäakatemia (Nordisk Sommerakademi). I Norge gjorde sig andre praktiske problemer gældende, idet NSU der måtte se sig forvekslet med andre sommerlige aktiviteter såsom Sommerskolen (ved Oslos Universitet) samt Sommersemesterundervisningen (videreuddannelse for lærere). Desuden greb betegnelsen universitet på den tid om sig; der fandtes således et Eftermiddagsuniversitet, et Søndagsuniversitet og et Hjemmenes Universitet. Man frygtede simpelthen, at NSU ville forsvinde i 38

9 mængden af udtryk. Ad 4) Man mente, at et navneskifte i sig selv ville medvirke til øget information og PR omkring NSU, og man kunne så benytte lejligheden til at understrege, at virksomheden også strakte sig langt ud over selve sommersessionen. Ad 5) Endelig mente man, at det gjaldt om at gå rask til værks med at finde et nyt navn, idet hele undervisnings- og forskningssektoren på den tid var i hastig udvikling, og at mulige relevante nye navne hurtigt ville blive beslaglagt af andre institutioner! Forskellige forslag til nyt navn diskuteredes. Navnet Nordisk Universitet afvistes, idet det ikke fyldestgørende ville dække NSU s omfang og betydning. En anden mulighed, Nordisk Universitetssamvirke var mere dækkende, men også det blev forkastet, idet det kunne give associationer i retning af et officielt samarbejdsorgan mellem de nordiske universiteter. Nordisk Akademi blev bragt på bane, men her var opfattelsen, at dette ville kunne give vanskeligheder i forhold til betegnelserne Finlands Akademi og Svenska Akademien. Sirevåg fremkom så med et helt andet forslag, idet han mente, at navnet Nordisk Akademi for Videnskabelig Kontakt & Udvikling ville være en ganske rammende betegnelse. Imidlertid løb hele problemstillingen ud i sandet. Ingen af de forskellige forslag blev vedtaget, og NSU er stadig NSU! Retfærdigvis skal det nævnes, at der dog kom et par mindre ændringer, idet man i 1965 besluttede at give nordmændene lov til at kalde sig Det Nordiske Sommeruniversitet, da den svenske afdeling allerede benyttede den bestemte form i Nordiska Sommaruniversitetet. Danskerne benyttede dog fremdeles det gamle navn. NSU s publikationer Tager vi et vue udover de forskellige publikationer, der i årenes løb er udgivet i NSU-regi, udfolder sig et broget billede. Allerede i 50'erne blev der publiceret en række årbøger, som var store fine bind, der alle indeholdt artikler med tilknytning til årets hovedemne. I tidsrummet kom der 6 årbøger. Derefter ændredes formen, idet man nu gik over til at udgive seperate publikationer i en engelsksproget serie, som blev kaldt Interdisciplinary Studies from the Scandinavian Summer University. Denne ændring var foranlediget af den allerede omtalte strukturændring i 1960, som gav mulighed for forskning i tværfaglige emner over en årrække og altså senere få resultaterne mangfoldiggjort i denne skriftserie. I alt kom der 14 titler i denne række i perioden , og blandt emnerne kan nævnes: urbanisering, psykoterapi, antropologi, organisationsteori og retssociologi. 39

10 På NSU s initiativ blev der i 1964 oprettet et udvalg, hvis opgave det var at undersøge muligheden for at få oprettet et inter-nordisk tidsskrift, og dette arbejde bar frugt i l966, da det første nummer af Nordisk Forum (NoFo) så dagens lys. NoFo har m.a.o. 20 års jubilæum i år 2 og er fortsat på mange måder tæt tilknyttet NSU og de forskellige forskningsmiljøer. I 70'erne havde NSU sin egen skiftserie, der publicerede artikler fra studiearbejdet i NSU samt fik oversat forskningsrelevant litteratur. Af sidstnævnte kan nævnes kassesuccessen, Negt & Kluges til norsk oversatte Offentlighed og erfaring, som sikkert vil være mange af dette blads læsere endda særdeles bekendt! Også i 70'erne blev udgivet en række artikler beregnet til internt brug i NSU, og som bekendt er det i dag i serien Arbejdspapirer fra NSU, at forskningsresultaterne fra NSU offentliggøres, både til eksternt såvel som til internt brug. Sessionen i Trondheim 1969: Revolutionen bryder ud! Studenterrevolterne på universiteterne i 1968 afsatte naturligvis også en række dønninger i NSU. Den generelle holdning var i 60'erne præget af optimisme og fremskridtstro. Som Per Salomonsen har udtalt her i bladet, så var folk i NSU i 60'erne jo nok ideologisk set socialister, men der var ikke tale om nogen fasttømret, firkantet størrelse. Man var blot begærlige efter mere viden og uden de store ideologiske armbevægelser. Dette forhold skulle snart ændres radikalt. På sommersessionen i Trondheim i 1969 markeredes det skift, som er blevet kaldet det kraftigste i NSU s historie. Formålsparagrafferne ændredes således, at man nu skulle fremme kritisk indsigt i de videnskabelige problemer, og de forskellige fagdiscipliner måtte nu ses i deres historiske og ideologisk farvede sammenhæng. Generelt skulle man förhålla sig kritiskt til de vid den givna tidspunkten existerande samhällsförehållandena och -utveckling inom och utom Norden. 2 I.e (red.). 40

11 Der er ingen tvivl om, at dette skift i NSU s udvikling havde en klar sammenhæng med opkomsten af Det Nye Venstre og den dermed stigende politisering af videnskaberne. Hvordan det sidenhen gik, handler en kommende artikel om. 3 III Som påvist i den sidste artikel om NSU s forhistorie (jfr. Information fra NSU nr. 2, 1986) blev princippet om at drive kritisk videnskab knæsat på sommersessionen i Trondheim i Anledningen var bl.a. de omfattende studenterrevolter på universiteterne verden over. Oprøret var også nået til NSU! Dog fik revolten her et noget anderledes forløb end det sås på de traditionelle universiteter. Der blev således ikke kastet med Molotov-cocktails, og ingen universitetsrektorer blev henrettet! Derimod fik studenteroprøret en markant indflydelse på NSU s fagligt videnskabelige indhold. Allerede på sessionen i Karlstad i 1970 sås studiekredsemner som f.eks. ny-marxisme, kritisk pædagogik, imperialisme, hvad er kritisk videnskab? multinationale selskaber, mv. Det var en linie, der videreførtes på sommersessionen det følgende år i Jyväskylä, hvor hovedtemaet netop var: Kritisk videnskab. Sommersessionen i Askov (DK) i 1972 er siden blevet legendarisk og i visse følks øjne vel også herostratisk berømt. Af flere grunde. For alvor var den marxistiske videnskabs teoridannelser begyndt at præge studiekredsenes arbejde. Ganske vist var der allerede i 1971 blevet oprettet en Das Kapital -læsningskreds, som i øvrigt i parantes bemærket var en stor succes og som tiltrak mange nye mennesker til NSU. På Askov-sessionen var marxismen som videnskabelig arbejdsmetode påbegyndt sin infiltration i de forskellige studiekredse. Der var imidlertid ikke tale om nogen meningstyrannisk adfærd. Introduktionen af den marxistiske videnskab indenfor de forskellige faglige discipliner var en helt afgørende nødvendig justering af det, der tidligere var blevet karakteriseret om værdifri forskning. Anderledes toner lød nu. Videnskaben måtte ses i snæver forbindelse med hele den kapitalistiske produktionsform, og de intellektuelle fik efterhånden øjnene op for deres egen funktion i en egentlig politisk og samfundsmæssig sammenhæng. 3 Poul Hermansen refererer afslutningsvist i den oprindelige artikel til Nordlisk Forum nr. 27 og Information fra NSU som sine hovedkilder (red.). 41

12 Denne nyorientering gav imidlertid anledning til megen ståhej og presseomtale. En veritabel pressehetz blev iværksat mod Nordisk Sommerunversitet. Den konservative danske Weekend-Avisen var som så ofte før på pletten, og som sultne ulve vejrede man blod. Med stort opsat spalteplads blev det udskreget til de intetanende og skrækslagne læsere, at...den ublodige revolution nu var nået til Nordisk Sommeruniversitet, og derefter fulgte så en helsidesartikel, hvor journalisten i bloddryppende vendinger beskrev, hvorledes de revolutionære nu aldeles havde indtaget NSU. Det blev påstået, at menige NSUere i god tro nærmest var blevet hijacked og nu som gidsler var blevet sat på den marxistiske vogn, der bare formeligt drønede derudad! NSU blev sågar anklaget for at være en yderligtgående, politiserende, venstreorienteret organisation. Det var lige før, man anede konturerne af terroristisk virksomhed! Særdeles heavy tjald!! Senere bragte Danmarks Radio en udsendelse fra Askov-sessionen, af hvilken det fremgik, at de deltagende børn var med i et radikalt eksperiment... opdragelse mod klassesamfundet, som om det skulle være specielt famøst. (Se i øvrigt interviewet med Per Salomonsen i Information fra NSU, nr. 3, Det var nemlig Salomonsen, der ved den lejlighed var Danmarks Radios udsendte reporter!). I øvrigt er der det at bemærke om sommersessionen i Askov, at den i følge annalerne var en ganske særligt vellykket session! Propagandahetzen mod NSU fortsatte imidlertid ufortrødent i I maj dette år gik den netop vragede rektor for Roskilde Universitetscenter, senere socialdemokratisk boligminister Erling Olsen i felten i et nyt korstog mod NSU. Til den konservative danske avis, Berlingske Tidende, udbasuneredes nu: Universitetet overtaget af marxister. Erling Olsen udtalte til bladet, at sommeruniversitetet var blevet de frelstes brigade og at sommeruniversitetet må selv tage initiativ til at befri sig fra det marxistiske åg - eller dø (Sic.). Det blev fremhævet, at samtlige studiekredse på NSU s program nu i dén grad var blevet inficeret af marxistisk terminologi, og som et tilsyneladende meget skræmmende eksempel henvistes til, at der i litteraturlisten til en af kredsene var referencer til bl.a. Venstresocialisternes Partiprogram (!). Hetzen blev prompte videreført af det daværende konservative medlem af det danske Folketing, fru Ellen Strange Petersen; fru Strange Petersen, der ofte tidligere havde gjort sig uheldigt bemærket med rabiate højreorienterede, anti-socialistiske synspunkter, bragte sagen op i Folketingets undervisningsudvalg og forlangte sågar samtlige bevillinger til NSU standset. Det højt besungne borgerlige frisind ville sandelig ikke medvirke til nogen form for finansiering af marxistisk propagandavirksomhed (!). Andre tog imidlertid til genmæle og forsvarede NSU med næb og klør. Det var således tilfældet med Erling Olsens partiblad, det socialdemokratiske dagblad 42

13 Aktuelt, der i en leder anførte, at hele hysteriet passer fint ind i... de konservatives stormløb mod de røde strømninger på vore universiteter. Vi forstår ikke det hysteri. Vi ser ingen katastrofe i, at et sommeruniversitet tager Karl Marx til sig. De kan måske endda bidrage til en mere kvalificeret diskussion af den gamle profets tanker... Vi er imod meningsterror. Marxisterne kan man værge sig imod, hvis man vil, fordi de råber så højt. Den konservative terror er en snigende gift, som det er svært at forsvare sig imod. Derfor er den så uhyggelig. (Aktuelt, 9. maj 1973) Hele den oppiskede stemningsbølge mod NSU, anklagen mod organisationen for at være et lukket marxistisk forum, fik en række konsekvenser. Således blev der i 1973 nedsat en arbejdsgruppe opkaldt efter professor Jørgen Kofoed, der fik til opgave at give en nøjere vurdering af Nordisk Sommeruniversitet og dets hele virksomhed. På den økonomiske front havde pressehetzen mod NSU også medvirket til, at den økonomiske udsultning var startet. Bevillingerne blev således i 1974 skåret drastisk ned fra 1,1 mio. DKK i 1973 til 0,5 mio. DKK i Det er åbenbart, at den voldsomme nedskæringspolitik, der hermed var anslagt overfor Nordisk Sommeruniversitet var et tidrekte resultat af den kritiske fagpolitiske inie, som organisationen havde antaget. I august 1974 var Kofoed-rapporten så færdiggjort. Raporten bakkede op om NSU. Man beklagede den presseomtale, der i vide kredse var blevet opfattet som om, at fundamentale principper for NSU s virksomhed var blevet tilsidesat. Der var i arbejdsgruppen fuld enighed om, at NSU nu burde have arbejdsro for at prøve at komme igennem krisen. I øvrigt vendte rapporten sig skarpt mod den kritik, der var blevet ført frem af Erling Olsen et al. Rapporten udtalte, at NSU s kritikere bør erkende, at man ikke i den moderne udvikling kan regne med, at det, man betragter som velerhvervede rettigheder til at fortsætte bestemte traditioner, uden videre respekteres, men at man må være parat til at kæmpe for det, man synes har værdi. Man må således være forberedt på kritik og på at skulle imødegå den med saglige og stærke argumenter. Den kritik, man selv fremfører, bør være saglig og veldokumenteret, og man bør regne med, at mishagsytringer af generel art tillægges ringe værdi. Om hele marxist-forskrækkelsen konkluderede Kofoed-rapporten, at Marx og marxisme har spillet en stor og efter manges mening alt for stor rolle i studieprogramet. Dette må ses på baggrund af, at man altid har bestræbt sig på at have et fælles tema for hele sommersessionen, og at netop disse år er den periode, hvor den marxistiske bølge når til Nordeuropa. En sådan bølge lader sig ikke standse ved at lukke NSU. Fra det såkaldte rektor-kollegie, som er en sammenslutning af de danske 43

14 universitetsrektorer, hed det i en skrivelse til den danske undervisningsminsiter, at For så vidt angår spørgsmålet om politisk agitation og ideologisk indoktrinering, set i relation til forskning, undervisning og kulturel virksomhed, finder kollegiet - ikke mindst i lyset af den for tiden pågående debat, at der ikke er grund ti at nære bekymringer. Nordisk Sdommeruniversitet har gennem sin 24-årige historie på væsentlig måde bidraget til udviklingen af videnskabssynet i Norden, og hvis det en kortere årrække koncentrerer sig om at påvise bestemte mangler i det traditionelle videnskabssyn, er dette ikke en aktivitet, der på nogen måde kan virke skræmmende. Unægteligt vægtige ord fra kompetent side! Enden på hele miséren blev altså, at den offentlige eksekution af NSU var fuset ud, men kampagnen havde alligevel haft til resultat, at organisationen måtte fortsætte sin virksomhed på stærkt reducerede budgetter; et levn fra fortiden, som stadig den dag i dag influerer på NSU s økonomi. Spørg bare NSU s styrelsesmedlemmer om, hvor megen tid, der går på styrelsesmøderne til diskussion af økonomiske petitesser! Studieprogrammet i 1970'erne 70'erne var en utroligt aktiv og nyorienterende periode i NSU s historie. Specielt markant var kvindebevægelsens entré i NSU. Kvindespørgsmålet kom første gang på NSU s studieprogram i 1973 som kredsemne, og dette var indledningen til en langvarig æra med feminismen i dens mangfoldige afskygninger i NSU. På sommersessionen i Röros i Norge (1973) var der således deltagelse af 50 kvinder fra 18 forskellige byer i Norden. I 1976 kunne Signe Arnfred, der havde været en af initiativtagerne til kvindekredsen, konkludere, at sammenlignet med andre studiekredse, som har fungeret i NSU, er tilslutningen til kvindekredsen, dens gennemslagskraft og succes bemærkelsesværdig. Kvindekredsen i NSU fik ligeledes en ikke ringe betydning for den senere kvindeforksning i Norden. Et andet væsentligt tema på studieprogrammet i 70'erne var økologien. Som tidligere nævnt har den økologiske forskning altid haft sin plads i NSU siden organisationen startede sin virksomhed, og linien fortsattedes eksemplarisk med kredsemner som Landbruget i Norden, Energipolitikken i Norden og Havet i Norden. Altsammen problemkomplekser, der fortsat i dag har stor aktualitet, jfr. diskussionen om landbrugets forurening af havet. 44

15 70'erne slutter - 80'erne starter: Nyorientering påny På slutningen af 70'erne skete der igen en justering af NSU s faglige kurs. Studieprogrammet, præget som det var af arven fra studenteroprøret og den marxistiske videnskabsforståelse, blev igen mere pluralistisk. Symptomatiks for udviklingen var f.eks., at et manchetforslag i 1979 om en Das Kapital -læsningskreds i NSU ikke vandt gehør i NSU s styrelse, idet det blev anført, at en Das Kapital -læsningskreds måtte kunne finde et andet forum for sin virksomhed end netop indenfor rammerne af NSU. Unægteligt nye toner i en organisation, der i 1973 principielt havde vedtaget, at NSU skulle støtte forskning, der tog sit udgangspunkt i kontroversielle teorier, og altså her bl.a. den marxistiske teoridannelse. Man kan sige, at studieprogrammet generelt gik i retning fra det mere abstrakte mod det mere konkret pluralistiske. Der oprettedes således kredse, der beskæftigede sig med lokalsamfundet og dets problemer, idrætten i dens mange afskygninger blev behandlet; mens urbane problemstillinger kom på programmet med fornyet styrke, en kreds beskæftigede sig med Sociale utopier - konkrete utopier, osv. Nyorienteringen var imidlertid ikke kun et NSU-internt fænomen; det samme kan siges at være tilfældet med andre forskningsinstitutioner i Norden. Een ting var, at man ideligt måtte kæmpe en brav kamp mod konsekvenserne af den økonomiske recession, højrekræfternes fremmarch og den fortsatte nedskæringspolitik, som NSU har måttet leve med. Det må imidlertid ikke opfattes således, at justeringen af den faglige kurs aldeles var et resultat af politisk repression. Ingenlunde. Justeringen var en nødvendighed al den stund, at forksningen ikke måte stå i stampe, kritikken blive dogmatisk og ukritisk; en periode med selvkritisk refleksion var bydende nødvendig som følge af en rasende udvikling i et hæsblæsende årti. På falderebet er det værd kort at nævne Nordisk Forum (NoFo). Fra midten af 70'erne blev NoFo finansieret over NSU s budget og fik siden en beskeden støtte fra de nordiske forskningsråd. På NSU s sommersession i 1979 besluttedes, at NSU ikke længere skulle støtte NoFo over det ordinære budget, men i stedet forpligtede man sig til at aftage et par hundrede abonnementer, og i vedtægterne hed det, at NoFo skulle indgå i et fagligt samarbejde med NSU. NSU s repræsentantskab kunne i følge vedtægterne beslutte institutionens ophør. Det var nøjagtigt, hvad der skete på dette års session 4 på Stord. NoFo har i en årrække haft en uholdbar økonomi,og dette kombineret med redaktionelle vanskeligheder, gjorde det i år nødvendigt, at NoFos redaktion måtte indstille til NSU s repræsentantskab, at tidsskriftet nedlægges. 4 I.e (red.). 45

16 Repræsentantskabet fulgte redaktionens indstilling, og Nordisk Forum blev således på Stord stedt til hvileunder megen tristesse; men hvem ved, måske stiger tidsskriftet igen til vejrs som en anden Fugl Fønix. Time must show! Slutteligen kan man så stille sig selv det spørgsmål:hvor står NSU i dag og hvor går NSU hen? Som en kendt amerikansk folkesanger engang i tidernes morgen udtalte: svaret blæser, som så ofte før, i vinden. NSU s styrelse har nedsat en arbejdsgruppe, ellerom man vil, en brain trust, som har fået til opgave at komme med bud på NSU s fremtidige rolle. Første resultat af disse diskussioner kan ses allerede i dette nummer af bladet. Det skal blive interessant at følge gruppens videre arbejde. 46

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade København K Eritrea-sagen Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

i Arbejds- og organisationspsykologisk rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse

i Arbejds- og organisationspsykologisk rækker har der i mange år været en vis reservation over for at etablere en specialistuddannelse Uddannelse Af Jógvan Petersen Ny specialistuddannelse Den 1. januar 2001 træder DP s ny specialistuddannelse for arbejds- og organisationspsykologer i kraft. Uddannelsen svarer i store træk til den ramme,

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat.

Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. Dette er referentens - sekretær H.H. Mathiesens - udkast til referat. Der er tilsyneladende ikke skrevet noget endeligt referat. I marginen har udenrigsråd Brun skrevet sine rettelser og tilføjelser, som

Læs mere

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun.

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. 02. Til stede var Horsens, KA, KAK, Avedøre, Silkeborg, Ålborg, Århus, Randers, Viborg, Slagelse,

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen

tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014

Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Jane Gejl Christensen, Lis Nielsen, Klaus Birk Jensen, Niels Thuesen, Poul Flack-Jensen, Marie Sonne, Mette Grostøl og Line Hansen

Jane Gejl Christensen, Lis Nielsen, Klaus Birk Jensen, Niels Thuesen, Poul Flack-Jensen, Marie Sonne, Mette Grostøl og Line Hansen Ref. LH Dok.nr. 2515436 Sag.nr. 2015-SLCSFA-01968 Den 29. maj 2015 Fag & socialpolitik Referat af møde i Etisk Udvalg Dato: Tirsdag den 19. maj 2015 Tid: Kl. 10.00 16.00 Sted: Til stede: SL, Brolæggerstræde

Læs mere

Formålet med den nye strategi

Formålet med den nye strategi Formålet med den nye strategi 2 Strategien hviler på et analytisk fundament Analyserne er tilgængelige på medlemssiderne på atv.dk. MEDLEMSWORKSHOPS To workshops i hhv. Århus og København MEDLEMSUNDERSØGELSE

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag

Læs mere

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld

Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld Danske NGO er bløder - og det er deres egen skyld 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Hver fjerde af os siger Nej tak til velgørenhed. Danskerne vil egentlig gerne hjælpe, men er blevet så trætte af NGO ernes aggressive

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere