NSU - et kort historisk tilbageblik 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NSU - et kort historisk tilbageblik 1"

Transkript

1 NSU - et kort historisk tilbageblik 1 Poul Hermansen I Som det vel efterhånden er velkendt for de fleste folk i NSU, så har organisationen jo netop rundet de 35 år og er således med m.a.o. på vej ind i sin bedste alder! Inspireret af bl.a. de interviews, der har været bragt i tidligere numre af Information fra NSU synes vi her på generalsekretariatet, at det kunne være interessant at skue lidt tilbage i tiden for herigennem at få lidt klarhed over, hvad der rørte sig i NSU for år siden - ikke mindst for nye og yngre NSUere kan det vel være sjovt en kort stund at kigge tilbage på historiens horisont. Organisationen stiftedes af en række nordiske akademikere på Lysebu ved Oslo i august 1950, hvor samtidig de første vedtægter blev udformet. Hensigten var at skabe en organisation på linie med Internationale Hochschulwochen, som var et akademisk forum, der havde eksisteret i Østrig siden krigens afslutning. Allerede det første år oprettedes stillingen som generalsekretær, som fra 1952 blev et lønnet hverv. Generalsekretærens hovedopgave var dengang primært at forestå forberedelsen af årets sommersession. 1 Denne artikel er sammensat af tre separate artikler, der oprindelig blev udgivet som serie i Information fra Nordisk Sommeruniversitet, henholdsvis nr. 1, 2 og 4, De tre oprindelige artikler adskilles i denne udgivelse ved romertal (I-III). Artiklerne trykkes med venlig tilladelse fra Poul Hermansen, Aalborg. Ud over at tage del i NSUs faglige program var Poul Hermansen i en periode frem til 1995 ansat som bogfører og revisionsmedarbejder ved sekretariatet, der dengang lå i Aalborg, og som blev ledet af generalsekretær Jan Bitsch Steffensen (red.). 31

2 Det tværvidenskabelige princip Intentionen med NSU overhovedet var - og er stadig - at give akademikere, studerende og andre intresserede mulighed for at se deres fagstudier i en større sammenhæng og råde bod på den isolering og ensidighed, der følger af den nødvendige fagvidenskabelige specialisering. Man ville søge at fremme samarbejdet mellem videnskaberne, dels ved at behandle grænseemner, der kræver belysning fra flere discipliner, dels ved at drøfte almene teoretiske og metodiske spørgsmål, dels ved at give akademikere fra forskellige fagområder indblik i hinandens arbejdsmetoder og problemer. Videre hedder det, at man indenfor de enkelte videnskaber vil stimulere til kritisk prøvning af traditionelle forudsætninger og til diskussion af metoder og problemstillinger. Divergerende forskningsretninger ville her få mulighed for i personlige forhandlinger at opklare misforståelser og indlede et positivt samarbejde. Man ville søge at skabe en større forståelse mellem grundvidenskaberne og de anvendte videnskaber, mellem forskere, der koncentrerer sig om videnskabens stoflige eller empiriske sider og dem, der interesserer sig for ordning og tolkning, for definition og teoretisk klarhed. Desuden var det formålet at give studenter og forskere en dybere indsigt i andre sider af kultur- og samfundslivet: litteratur musik, billedkunst, etik, religion, politik, økonomi, osv. Så vidt så godt. Uden at forfalde til selvbehagelig skamrosen kan man godt - i al beskedenhed - konstatere, at undersøger man NSU s virksomhed i de 35 år, organisationen har eksisteret, så har NSU s formået at leve ganske godt op til de intentioner, der blev udstukket i disse formålsparagraffer. På trods af at NSU s tværvidenskabelige islæt i dag er blevet kombineret med fagkritiske og samfundskritiske aspekter, så er der for så vidt intet i den oprindelige målsætning, som ikke også er gældende den dag i dag. NSU s rolle som primus motor i udviklingen af tværvidenskabelige discipliner og implicit hermed modstand mod den forbenede faglige universitetsspecialisering er indiskutabel. Eksemplerne på NSU s igangsættende funktion er talrige. Et eklatant eksempel er de mange nye universitetscentre, der skød op i 70'erne. Indholdsmæssigt lå - og ligger - mange af disse studier tæt op ad studievirksomheden, som den udfoldes indenfor rammerne af NSU. NSU s faglige profil og kaos i Norge 32

3 Tager vi et vue henover NSU s faglige program i de første 10 år, åbenbarer der sig en række interessante emner. De første par år var hovedemnet Årsagsproblemet i bred forstand. På den første sommersession i Askov 1951 blev dette emne behandlet fra vidt forskellige sider. Professor Brøndsted holdt oplæg om biologien og dens forhold til objektiviteten. To professorer i fysik, Møller og den store åbenbaring Niels Bohr, talte om fysikken og erkendelsen, mens problemet blev anskuet samfundsvidenskabeligt og historisk af professorerne Vogt og Pipping. I forbifarten er det værd at bemærke, at i de første mange år - ja, i virkeligheden helt op til var NSU, i al fald for så vidt angår oplaegsholdere på sommersessionerne, i al overvejende grad domineret af professorer og docenter. Sådan er det jo ikke længere - men det er en helt anden diskussion, som vi kan vende tilbage til en anden god gang! Af nye discipliner, som har været introduceret første gang i NSU, kan nævnes, at allerede i 1952 og især i 1956 var informationsteorien og videnskabens kommunikationsproblemer på programmet; også i 1952, hvor hovedemnet var Menneske og Miljø, sås første gang et emneområde, der gennem årene har været genstand for vedvarende interesse, nemlig en kreds, der havde titlen Människan och bymiljøn. Som en digression kan nævnes, at netop denne session i 1952 på Ustaoset i Norge havde et noget kaotisk forløb. I følge årbogen skete der det, at præsidenten for sommersessionen ganske enkelt udeblev! Grunden til, at det overhovedet lykkedes at afvikle mødet var deltagernes villighet til å følge med i improvisasjonenes hvirvel og til å ta de oppstående situasjoner med hodt humør og eventuelt gi en handsrekning der det trengtes. Mærk jer disse visdomsord, kommende sessionsdeltagere! At den tekniske udvikling i starten af 50'erne ikke var så fremskreden som vi i dag betragter som en selvfølge, fremgår også af årbogen, idet der sendes en venlig hilsen til Kinodirektør Møller, der trodsende uendelige tekniske vanskeligheder, dog til slutt klarte å fremføre en rekke verdifulle films! Dengang var der skam også stil over åbningsceremonien. Rektor for Oslos Universitet var til stede, men mødet skæmmedes dog af en besk kommentar af dr. Erling Christoffersen, leder af det norske udenrigsdepardements kontor for kulturelt samarbejde, der i sin åbningstale gav udtryk for en vis tvivl med hensyn til om disse penge til NSU nu var givet godt ud. Gav Sommeruniversitetet virkelig valuta for pengene? Kom der overhovedet noget værdifuldt ud af det hele? Kontorchefens udtalelser medførte en vis opstandelse og fra norsk side arrangeredes i hast et aftenmøde, hvor kontorchefens tale og berettigelsen af hans skepsis blev debatteret. Det endte i øvrigt med, at Lund og Uppsala røg i totterne på hinanden, men så var 33

4 den potte også ude af verden! Vi kan altså konstatere, at NSU allerede i sin spæde barndom måtte kæmpe mod mistænksomhed fra visse kredse af det politiske establishment; som bekendt var det jo desværre ikke kun en børnesygdom - NSU har med ikke svigtende regelmæssighed måttet retfærdiggøre sin virksomhed overfor visse politikere, der bestemt ikke altid har set med blide øjne på organisationens arbejde; men det er altså ikke en ny forteelselse! Naturvidenskaben i NSU Som Toffy Tigerstedt engang bemærkede i et essay om NSU: så finns några evighetsfrågar i NSU. Det finns den om tekniska och naturvetenskapliga ämnen. Der hentydes naturligvis til den manglende repræsentation, som disse emner led under i en årrække. Holdningen var radikalt anderledes i 50'erne. Her var på programmet en bred vifte af emner af teknisk og naturvidenskabelig observans. Allerede nævnt er fysikken og biologien, som havde en fremtrædende plads på 1951-sessionen i Askov. På 1953-sessionen i Sigtuna var forholdet mellem genetik og samfund på programmet og sommersessionen i Ås i 1955 afspejlede, at verden var gået ind i atomalderen, idet to af emnerne behandlede kernefysiske spørgsmål: Kernefysikken og energiproblemet samt Faremomenterne ved atomenergiens frigørelse. På dette tidlige tidspunkt indvarsledes altså en diskussion, der senere - især i 70'erne for alvor tog fart. I Askov i 1956 var et af emnerne: Tværvidenskabeligt samarbejde om klimaændringernes betydning - i høj grad også aktuelt i dag. I 100-året for Darwins banebrydende The Origin of Species havde man passende valgt Udviklingsproblemer som hovedemne for 1958-sessionen. Forbilledligt blev emnet behandlet fra mange forskellige videnskabelige vinkler: videnskabshistorisk, genetisk, sproghistorisk, etisk, osv. Nu må man imidlertid ikke forledes til at tro, at NSU i 50'erne udelukkende var domineret af teknisk/naturvidenskabelige emner. Ingenlunde. Andre spændende ting var også på programmet. Psykologiske spørgsmål indtog en ikke ringe plads. Så tidligt som i 1952 var et af emnerne: Människans behaviourutveckling på bakgrund av den moderna djurpsykologiens resultat. Samme år behandledes også Metodiska spörsmål inför inlevelsen, sympatiens och samförståndets psykologi og i 1957 havde man sågar Gestaltpsykologi og æstetik programsat. Af mere humaniora-rettede 34

5 emner fra 50'erne kan nævnes områder indenfor kunsthistorie, litteraturhistorie, filmvidenskab, idéhistorie, lingvistik, historiefilosofi, mv. Vender vi et øjeblik tilbage til emner, hvor NSU har spillet en ikke ringe banebrydende rolle, falder kriminologien i øjnene - kriminologi er jo i sig selv et tværvidenskabeligt fag. En nærtstående disciplin - retssociologien - har også haft sin plads i NSU. Interessant i lyset af den standende diskussion om et atomvåbenfrit Norden er det at konstatere at med tilløb i 1953 og 1955 har der været arbejdet energisk med freds- og konfliktforskning i en række kredse, og NSU kan tillægge sig en væsentlig del af æren for den interesse, der nu er blevet vakt for denne forskning mange steder i Norden (Mogens Blegvad, 1965). Problemstillingen er jo ikke blevet mindre aktuel her i 80'erne! Fra centralisme til pluralisme Organisatorisk skete der en række ændringer i NSU i 50'erne og videre op gennem 60'erne. I de første år var mønsteret tilrettelagt således, at de enkelte kredse, eksempelvis en biologikreds, en medicinkreds eller en sociologikreds - alle havde tilknytning til hovedemnet, ofte således, at de repræsenterede hovedemnets konkretisering inden for de enkelte fag eller faggrupper. Resultatet var, at de enkelte kredse behandlede hovedemnet i hvert sit fag og følgelig blev den enkelte kreds jo ikke særligt tværvidenskabelig. Den tværvidenskabelige kontaktflade lå så i sommersessionens systematisk opbyggede plenarmøderække, omfattende dels foredrag og rundbordssamtaler omkring hovedemnet og dels rapporter fra kredsene med en efterfølgende kort diskussion. Denne fagføderalistiske struktur, som var gældende i de første år, virkede tilsyneladende ikke efter hensigten og gik ret hurtigt sin undergang i møde. Således var sessionen i Finland i 1954 langt mindre fagopdelt - omend den stadig havde et overordnet tema. I 1955 knæsatte man officielt det princip, at kredsemner ikke nødvendigvis skulle have en tæt tilknytning til hovedemnet og senere, i 1960, blev hovedemnet ganske enkelt reduceret til blot og bar en titel, der end ikke fik indflydelse på plenarmøderækken og samtidig skete der det, at rapporterne fra de enkelte kredse forsvandt fra sessionens program. Generelt kan man sige, at der i den sidste halvdel af 50'erne og videre op igennem 60'erne foregik en glidende overgang væk fra de fælles sommersessionstemaer og samtidig bortfaldt de fagligt definerede studiekredse næsten totalt. Det 35

6 tværvidenskabelige arbejde rykkede så at sige fra sessionsniveau ned på studiekredsniveau. Studiekredsene henvendte sig nu ikke længere til de enkelte fag - og gjorde de det - var det i forbindelse med introduktion af nye skoler og/eller teorikomplekser. I stedet forsøgte de enkelte kredse nu at behandle grænseemner eller emner, som p.g.a. universiteternes traditionsbundne fagopdeling faldt mellem 2 eller flere stole. NSU havde således fået sig etableret med det Jes Adolfsen har kaldt et videnskabsinnovativt tværvidenskabelighedsbegreb. I det foregående er forsøgt givet et - omend kort - rids af NSU s faglige og organisatoriske profil, som den udviklede sig i organisationens første årti og i et par kommende artikler vil vi se nærmere på den udvikling, der foregik i NSU i 60'eme og 70'erne, hvor de samfundsmæssige forandringer - nationalt såvel som globalt - også satte sine tydelige spor i NSU. II I fortsættelse af artiklen i sidste nummer af Information fra NSU er det tanken her i denne artikel at komme lidt tættere ind på livet af NSU i organisationens andet årti: 1960'erne. Det kan klart fastslås, at 60'ernes årti for NSU blev en konsolideringsperiode. De allerede etablerede positioner skulle lægges i lidt fastere rammer efter at de første begyndervanskeligheder var overstået. Fagligt kom der i løbet af årtiet adskillige nye fagområder på programmet; specielt populære var emner i grænseområdet mellem kultursociologi og kulturhistorie. Konstant diskuteredes emner indenfor kulturforskningen, og der hentedes inspirerende materiale fra så vidt forskellige kulturer som den grønlandske, den samiske samt kulturer i Sydhavet. Arbejdet indenfor dette felt havde bl.a. den effekt, at der i 1963 blev udgivet et bind i NSU s skriftserie, skrevet af den dengang særdeles aktive NSUer og fremragende religionssociolog, dr. phil. Arild Hvidtfeldt, med titlen Non-European Cultures and the Humanities. Tidligere har været nævnt, at freds- og konfliktforskningen i NSU-regi så småt startede allerede i 50'erne og denne studievirksomhed fortsatte energisk i 60'erne med bl.a. Johan Galtung som aktiv medvirkende. Den ændring, der fandt sted i 1960, da hovedemnet reduceredes til en blot og bar rettesnor for foredragene på sommersessionerne, fik yderligere konsekvenser. Det medførte nemlig, at der nu blev langt større frihed til at vælge nye studieemner, end det tidligere havde været tilfældet. Et direkte og kontant resultat af denne nyorientering var opkomsten af såkaldte arbejdsgrupper i Medens det før havde været i studiekredsene, at studievirksomheden naturligt fandt sted, åbnedes der nu med disse arbejdsgrupper mulighed for aktivt at fortsatte behandlingen af et 36

7 emne, vel at mærke efter at det var taget af NSU s program. Man kan sige, at arbejdsgrupperne fungerede som en naturlig fortsættelse af diskussionerne i studiekredsene, men her på et afgrænset felt og i et længere tidsrum med rige muligheder for at gå i dybden med et bestemt emne. I denne sammenhæng blev en diskussion aktuel i 1966: skulle NSU udelukkende være en forskningsstimulerende ramme og således ikke selvstændigt engagere sig i egentligt forskningsarbejde. NSU s præsidium (som det hed dengang) vedtog så samme år på sessionen i Åbo, at sommeruniversitetet skulle drive aktiv forskning på de områder, hvor et nordisk samarbejde var afgørende nødvendigt for forskningens kvalitet og tyngde. Det blev dog samtidig pointeret, at egentligt forskningsarbejde i NSU-regi principielt burde overgå til de formelle forskningsinstitutioner, universiteter og lignende efter en 2-års periode. Præsidiet understregede således hermed, at NSU fremdeles burde være et "forskningsinitierende forum og altså ikke blot en ramme for traditionel forskning i velkendte discipliner. Den daværende generalsekretær konkluderede da også, at det uten videre er klart, at Sommeruniversitetet her har slått inn på en linje, som vil føre med seg større og kanskje tyngende opgaver enn noen gang tidligere og at 1966 av den grunn vil komme til å stå som noe av et skilleår i Sommeruniversitetets historie. Fast sekretariat oprettes Det var måske værd at stoppe et øjeblik ved manden, der udtaler disse markante ord. Det var nemlig NSU s første faste generalsekretær, nordmanden, cand. philol. Torbjørn Sirevåg. I NSU s første mange år, hvor selve sommersessionen havde været livsnerven i hele organisationens virksomhed, var forholdet dette, at generalsekretærstillingen skiftede fra år til år. Sekretæren i den landsafdeling, der arrangerede sommersessionen, overtog automatisk generalsekretærposten. Det var på ingen måde tale om noget fast etableret sekretariat, som det kendes i dag. Svagheden ved denne administrative praksis er åbenbar; sekretariatsarbejdet led under en påfaldende mangel på kontinuitet - der eksisterede således ikke noget centralt placeret arkiv, og det var helt umuligt at løse mere arbejdskrævende og komplicerede opgaver, som vi kender dem i dag. For at råde bod på dette misregimente vedtog Præsidiet i Bergen 1964 at oprette et permanent sekretariat. Det besluttedes at lægge sekretariatet i Oslo for en 2-års periode og Sirevåg blev altså dets første leder. Til at bistå generalsekretæren i arbejdet opstod i 1964 endnu en nydannelse: - man indførte såkaldte nordiske studiekredsledere (velsagtens 37

8 svarende til vore dages nordiske koordinatorer ). Disse mennesker havde så ansvaret for, at arbejdet på nordisk plan i de enkelte kredse foregik så godt som muligt. Navnespørgsmålet i NSU Fra tid til anden blev der fra forskellige sider indenfor NSU i 60'erne rejst indvendinger mod betegnelsen Nordisk Sommeruniversitet. Efter manges mening gav navnet et fejlagtigt billede af organisationens virke. Allerede i 1962 kom der fra den norske landsafdeling forslag om, at man skulle ændre navnet til det mere enkle Nordisk Universitet. Ønsket om navneforandring skyldtes flere forskellige forhold: 1) man ønskede en i sig selv adækvat betegnelse, 2) en anden betegnelse, der kunne bidrage til en bedre rekruttering, 3) ændret navn p.g.a. praktiske problemer med det gældende, 4) nyt navn, der kunne anspore til øget aktivitet og øget PR, og 5) et nyt navn hurtigst muligt af tidsmæssige årsager. Ad 1) Man mente, at navnet Nordisk Sommeruniversitet var en stadig kilde til ærgelse omkring organisationens virksomhed. Man kunne for så vidt godt anerkende Nordisk som et dækkende udtryk for virksomheden, mens derimod betegnelsen Sommer gav indtryk af, at arbejdet kun var knyttet til en bestemt tid af året, nemlig ferietiden. Endelig var man skeptisk overfor de konnotationer, som knyttede sig til begrebet Universitet, idet det kunne forlede folk til at tro, at man her beskæftigede sig med forelæsninger og universitetsundervisning i traditionel forstand. Ad 2) her mente man, at betegnelsen "Sommeruniversitet" jo nok ville kunne tiltrække de unge, der ønskede at kombinere det behagelige med det faglige, mens man var ret skeptisk på den afskrækkende effekt navnet ville have på potentielle universitetsfolk(!). M.a.o. var man bekymret over navnets indvirkning på niveauet og rekrutteringen til NSU. Ad 3) Især i Finland gav navnet anledning til en række praktiske problemer, idet sommerkurser ved de almindelige universiteter også bar navnet Sommeruniversitet. I den anledning havde den finske landsafdeling set sig nødsaget til at ændre NSU s navn i Finland til Pohjosmainen Kesäakatemia (Nordisk Sommerakademi). I Norge gjorde sig andre praktiske problemer gældende, idet NSU der måtte se sig forvekslet med andre sommerlige aktiviteter såsom Sommerskolen (ved Oslos Universitet) samt Sommersemesterundervisningen (videreuddannelse for lærere). Desuden greb betegnelsen universitet på den tid om sig; der fandtes således et Eftermiddagsuniversitet, et Søndagsuniversitet og et Hjemmenes Universitet. Man frygtede simpelthen, at NSU ville forsvinde i 38

9 mængden af udtryk. Ad 4) Man mente, at et navneskifte i sig selv ville medvirke til øget information og PR omkring NSU, og man kunne så benytte lejligheden til at understrege, at virksomheden også strakte sig langt ud over selve sommersessionen. Ad 5) Endelig mente man, at det gjaldt om at gå rask til værks med at finde et nyt navn, idet hele undervisnings- og forskningssektoren på den tid var i hastig udvikling, og at mulige relevante nye navne hurtigt ville blive beslaglagt af andre institutioner! Forskellige forslag til nyt navn diskuteredes. Navnet Nordisk Universitet afvistes, idet det ikke fyldestgørende ville dække NSU s omfang og betydning. En anden mulighed, Nordisk Universitetssamvirke var mere dækkende, men også det blev forkastet, idet det kunne give associationer i retning af et officielt samarbejdsorgan mellem de nordiske universiteter. Nordisk Akademi blev bragt på bane, men her var opfattelsen, at dette ville kunne give vanskeligheder i forhold til betegnelserne Finlands Akademi og Svenska Akademien. Sirevåg fremkom så med et helt andet forslag, idet han mente, at navnet Nordisk Akademi for Videnskabelig Kontakt & Udvikling ville være en ganske rammende betegnelse. Imidlertid løb hele problemstillingen ud i sandet. Ingen af de forskellige forslag blev vedtaget, og NSU er stadig NSU! Retfærdigvis skal det nævnes, at der dog kom et par mindre ændringer, idet man i 1965 besluttede at give nordmændene lov til at kalde sig Det Nordiske Sommeruniversitet, da den svenske afdeling allerede benyttede den bestemte form i Nordiska Sommaruniversitetet. Danskerne benyttede dog fremdeles det gamle navn. NSU s publikationer Tager vi et vue udover de forskellige publikationer, der i årenes løb er udgivet i NSU-regi, udfolder sig et broget billede. Allerede i 50'erne blev der publiceret en række årbøger, som var store fine bind, der alle indeholdt artikler med tilknytning til årets hovedemne. I tidsrummet kom der 6 årbøger. Derefter ændredes formen, idet man nu gik over til at udgive seperate publikationer i en engelsksproget serie, som blev kaldt Interdisciplinary Studies from the Scandinavian Summer University. Denne ændring var foranlediget af den allerede omtalte strukturændring i 1960, som gav mulighed for forskning i tværfaglige emner over en årrække og altså senere få resultaterne mangfoldiggjort i denne skriftserie. I alt kom der 14 titler i denne række i perioden , og blandt emnerne kan nævnes: urbanisering, psykoterapi, antropologi, organisationsteori og retssociologi. 39

10 På NSU s initiativ blev der i 1964 oprettet et udvalg, hvis opgave det var at undersøge muligheden for at få oprettet et inter-nordisk tidsskrift, og dette arbejde bar frugt i l966, da det første nummer af Nordisk Forum (NoFo) så dagens lys. NoFo har m.a.o. 20 års jubilæum i år 2 og er fortsat på mange måder tæt tilknyttet NSU og de forskellige forskningsmiljøer. I 70'erne havde NSU sin egen skiftserie, der publicerede artikler fra studiearbejdet i NSU samt fik oversat forskningsrelevant litteratur. Af sidstnævnte kan nævnes kassesuccessen, Negt & Kluges til norsk oversatte Offentlighed og erfaring, som sikkert vil være mange af dette blads læsere endda særdeles bekendt! Også i 70'erne blev udgivet en række artikler beregnet til internt brug i NSU, og som bekendt er det i dag i serien Arbejdspapirer fra NSU, at forskningsresultaterne fra NSU offentliggøres, både til eksternt såvel som til internt brug. Sessionen i Trondheim 1969: Revolutionen bryder ud! Studenterrevolterne på universiteterne i 1968 afsatte naturligvis også en række dønninger i NSU. Den generelle holdning var i 60'erne præget af optimisme og fremskridtstro. Som Per Salomonsen har udtalt her i bladet, så var folk i NSU i 60'erne jo nok ideologisk set socialister, men der var ikke tale om nogen fasttømret, firkantet størrelse. Man var blot begærlige efter mere viden og uden de store ideologiske armbevægelser. Dette forhold skulle snart ændres radikalt. På sommersessionen i Trondheim i 1969 markeredes det skift, som er blevet kaldet det kraftigste i NSU s historie. Formålsparagrafferne ændredes således, at man nu skulle fremme kritisk indsigt i de videnskabelige problemer, og de forskellige fagdiscipliner måtte nu ses i deres historiske og ideologisk farvede sammenhæng. Generelt skulle man förhålla sig kritiskt til de vid den givna tidspunkten existerande samhällsförehållandena och -utveckling inom och utom Norden. 2 I.e (red.). 40

11 Der er ingen tvivl om, at dette skift i NSU s udvikling havde en klar sammenhæng med opkomsten af Det Nye Venstre og den dermed stigende politisering af videnskaberne. Hvordan det sidenhen gik, handler en kommende artikel om. 3 III Som påvist i den sidste artikel om NSU s forhistorie (jfr. Information fra NSU nr. 2, 1986) blev princippet om at drive kritisk videnskab knæsat på sommersessionen i Trondheim i Anledningen var bl.a. de omfattende studenterrevolter på universiteterne verden over. Oprøret var også nået til NSU! Dog fik revolten her et noget anderledes forløb end det sås på de traditionelle universiteter. Der blev således ikke kastet med Molotov-cocktails, og ingen universitetsrektorer blev henrettet! Derimod fik studenteroprøret en markant indflydelse på NSU s fagligt videnskabelige indhold. Allerede på sessionen i Karlstad i 1970 sås studiekredsemner som f.eks. ny-marxisme, kritisk pædagogik, imperialisme, hvad er kritisk videnskab? multinationale selskaber, mv. Det var en linie, der videreførtes på sommersessionen det følgende år i Jyväskylä, hvor hovedtemaet netop var: Kritisk videnskab. Sommersessionen i Askov (DK) i 1972 er siden blevet legendarisk og i visse følks øjne vel også herostratisk berømt. Af flere grunde. For alvor var den marxistiske videnskabs teoridannelser begyndt at præge studiekredsenes arbejde. Ganske vist var der allerede i 1971 blevet oprettet en Das Kapital -læsningskreds, som i øvrigt i parantes bemærket var en stor succes og som tiltrak mange nye mennesker til NSU. På Askov-sessionen var marxismen som videnskabelig arbejdsmetode påbegyndt sin infiltration i de forskellige studiekredse. Der var imidlertid ikke tale om nogen meningstyrannisk adfærd. Introduktionen af den marxistiske videnskab indenfor de forskellige faglige discipliner var en helt afgørende nødvendig justering af det, der tidligere var blevet karakteriseret om værdifri forskning. Anderledes toner lød nu. Videnskaben måtte ses i snæver forbindelse med hele den kapitalistiske produktionsform, og de intellektuelle fik efterhånden øjnene op for deres egen funktion i en egentlig politisk og samfundsmæssig sammenhæng. 3 Poul Hermansen refererer afslutningsvist i den oprindelige artikel til Nordlisk Forum nr. 27 og Information fra NSU som sine hovedkilder (red.). 41

12 Denne nyorientering gav imidlertid anledning til megen ståhej og presseomtale. En veritabel pressehetz blev iværksat mod Nordisk Sommerunversitet. Den konservative danske Weekend-Avisen var som så ofte før på pletten, og som sultne ulve vejrede man blod. Med stort opsat spalteplads blev det udskreget til de intetanende og skrækslagne læsere, at...den ublodige revolution nu var nået til Nordisk Sommeruniversitet, og derefter fulgte så en helsidesartikel, hvor journalisten i bloddryppende vendinger beskrev, hvorledes de revolutionære nu aldeles havde indtaget NSU. Det blev påstået, at menige NSUere i god tro nærmest var blevet hijacked og nu som gidsler var blevet sat på den marxistiske vogn, der bare formeligt drønede derudad! NSU blev sågar anklaget for at være en yderligtgående, politiserende, venstreorienteret organisation. Det var lige før, man anede konturerne af terroristisk virksomhed! Særdeles heavy tjald!! Senere bragte Danmarks Radio en udsendelse fra Askov-sessionen, af hvilken det fremgik, at de deltagende børn var med i et radikalt eksperiment... opdragelse mod klassesamfundet, som om det skulle være specielt famøst. (Se i øvrigt interviewet med Per Salomonsen i Information fra NSU, nr. 3, Det var nemlig Salomonsen, der ved den lejlighed var Danmarks Radios udsendte reporter!). I øvrigt er der det at bemærke om sommersessionen i Askov, at den i følge annalerne var en ganske særligt vellykket session! Propagandahetzen mod NSU fortsatte imidlertid ufortrødent i I maj dette år gik den netop vragede rektor for Roskilde Universitetscenter, senere socialdemokratisk boligminister Erling Olsen i felten i et nyt korstog mod NSU. Til den konservative danske avis, Berlingske Tidende, udbasuneredes nu: Universitetet overtaget af marxister. Erling Olsen udtalte til bladet, at sommeruniversitetet var blevet de frelstes brigade og at sommeruniversitetet må selv tage initiativ til at befri sig fra det marxistiske åg - eller dø (Sic.). Det blev fremhævet, at samtlige studiekredse på NSU s program nu i dén grad var blevet inficeret af marxistisk terminologi, og som et tilsyneladende meget skræmmende eksempel henvistes til, at der i litteraturlisten til en af kredsene var referencer til bl.a. Venstresocialisternes Partiprogram (!). Hetzen blev prompte videreført af det daværende konservative medlem af det danske Folketing, fru Ellen Strange Petersen; fru Strange Petersen, der ofte tidligere havde gjort sig uheldigt bemærket med rabiate højreorienterede, anti-socialistiske synspunkter, bragte sagen op i Folketingets undervisningsudvalg og forlangte sågar samtlige bevillinger til NSU standset. Det højt besungne borgerlige frisind ville sandelig ikke medvirke til nogen form for finansiering af marxistisk propagandavirksomhed (!). Andre tog imidlertid til genmæle og forsvarede NSU med næb og klør. Det var således tilfældet med Erling Olsens partiblad, det socialdemokratiske dagblad 42

13 Aktuelt, der i en leder anførte, at hele hysteriet passer fint ind i... de konservatives stormløb mod de røde strømninger på vore universiteter. Vi forstår ikke det hysteri. Vi ser ingen katastrofe i, at et sommeruniversitet tager Karl Marx til sig. De kan måske endda bidrage til en mere kvalificeret diskussion af den gamle profets tanker... Vi er imod meningsterror. Marxisterne kan man værge sig imod, hvis man vil, fordi de råber så højt. Den konservative terror er en snigende gift, som det er svært at forsvare sig imod. Derfor er den så uhyggelig. (Aktuelt, 9. maj 1973) Hele den oppiskede stemningsbølge mod NSU, anklagen mod organisationen for at være et lukket marxistisk forum, fik en række konsekvenser. Således blev der i 1973 nedsat en arbejdsgruppe opkaldt efter professor Jørgen Kofoed, der fik til opgave at give en nøjere vurdering af Nordisk Sommeruniversitet og dets hele virksomhed. På den økonomiske front havde pressehetzen mod NSU også medvirket til, at den økonomiske udsultning var startet. Bevillingerne blev således i 1974 skåret drastisk ned fra 1,1 mio. DKK i 1973 til 0,5 mio. DKK i Det er åbenbart, at den voldsomme nedskæringspolitik, der hermed var anslagt overfor Nordisk Sommeruniversitet var et tidrekte resultat af den kritiske fagpolitiske inie, som organisationen havde antaget. I august 1974 var Kofoed-rapporten så færdiggjort. Raporten bakkede op om NSU. Man beklagede den presseomtale, der i vide kredse var blevet opfattet som om, at fundamentale principper for NSU s virksomhed var blevet tilsidesat. Der var i arbejdsgruppen fuld enighed om, at NSU nu burde have arbejdsro for at prøve at komme igennem krisen. I øvrigt vendte rapporten sig skarpt mod den kritik, der var blevet ført frem af Erling Olsen et al. Rapporten udtalte, at NSU s kritikere bør erkende, at man ikke i den moderne udvikling kan regne med, at det, man betragter som velerhvervede rettigheder til at fortsætte bestemte traditioner, uden videre respekteres, men at man må være parat til at kæmpe for det, man synes har værdi. Man må således være forberedt på kritik og på at skulle imødegå den med saglige og stærke argumenter. Den kritik, man selv fremfører, bør være saglig og veldokumenteret, og man bør regne med, at mishagsytringer af generel art tillægges ringe værdi. Om hele marxist-forskrækkelsen konkluderede Kofoed-rapporten, at Marx og marxisme har spillet en stor og efter manges mening alt for stor rolle i studieprogramet. Dette må ses på baggrund af, at man altid har bestræbt sig på at have et fælles tema for hele sommersessionen, og at netop disse år er den periode, hvor den marxistiske bølge når til Nordeuropa. En sådan bølge lader sig ikke standse ved at lukke NSU. Fra det såkaldte rektor-kollegie, som er en sammenslutning af de danske 43

14 universitetsrektorer, hed det i en skrivelse til den danske undervisningsminsiter, at For så vidt angår spørgsmålet om politisk agitation og ideologisk indoktrinering, set i relation til forskning, undervisning og kulturel virksomhed, finder kollegiet - ikke mindst i lyset af den for tiden pågående debat, at der ikke er grund ti at nære bekymringer. Nordisk Sdommeruniversitet har gennem sin 24-årige historie på væsentlig måde bidraget til udviklingen af videnskabssynet i Norden, og hvis det en kortere årrække koncentrerer sig om at påvise bestemte mangler i det traditionelle videnskabssyn, er dette ikke en aktivitet, der på nogen måde kan virke skræmmende. Unægteligt vægtige ord fra kompetent side! Enden på hele miséren blev altså, at den offentlige eksekution af NSU var fuset ud, men kampagnen havde alligevel haft til resultat, at organisationen måtte fortsætte sin virksomhed på stærkt reducerede budgetter; et levn fra fortiden, som stadig den dag i dag influerer på NSU s økonomi. Spørg bare NSU s styrelsesmedlemmer om, hvor megen tid, der går på styrelsesmøderne til diskussion af økonomiske petitesser! Studieprogrammet i 1970'erne 70'erne var en utroligt aktiv og nyorienterende periode i NSU s historie. Specielt markant var kvindebevægelsens entré i NSU. Kvindespørgsmålet kom første gang på NSU s studieprogram i 1973 som kredsemne, og dette var indledningen til en langvarig æra med feminismen i dens mangfoldige afskygninger i NSU. På sommersessionen i Röros i Norge (1973) var der således deltagelse af 50 kvinder fra 18 forskellige byer i Norden. I 1976 kunne Signe Arnfred, der havde været en af initiativtagerne til kvindekredsen, konkludere, at sammenlignet med andre studiekredse, som har fungeret i NSU, er tilslutningen til kvindekredsen, dens gennemslagskraft og succes bemærkelsesværdig. Kvindekredsen i NSU fik ligeledes en ikke ringe betydning for den senere kvindeforksning i Norden. Et andet væsentligt tema på studieprogrammet i 70'erne var økologien. Som tidligere nævnt har den økologiske forskning altid haft sin plads i NSU siden organisationen startede sin virksomhed, og linien fortsattedes eksemplarisk med kredsemner som Landbruget i Norden, Energipolitikken i Norden og Havet i Norden. Altsammen problemkomplekser, der fortsat i dag har stor aktualitet, jfr. diskussionen om landbrugets forurening af havet. 44

15 70'erne slutter - 80'erne starter: Nyorientering påny På slutningen af 70'erne skete der igen en justering af NSU s faglige kurs. Studieprogrammet, præget som det var af arven fra studenteroprøret og den marxistiske videnskabsforståelse, blev igen mere pluralistisk. Symptomatiks for udviklingen var f.eks., at et manchetforslag i 1979 om en Das Kapital -læsningskreds i NSU ikke vandt gehør i NSU s styrelse, idet det blev anført, at en Das Kapital -læsningskreds måtte kunne finde et andet forum for sin virksomhed end netop indenfor rammerne af NSU. Unægteligt nye toner i en organisation, der i 1973 principielt havde vedtaget, at NSU skulle støtte forskning, der tog sit udgangspunkt i kontroversielle teorier, og altså her bl.a. den marxistiske teoridannelse. Man kan sige, at studieprogrammet generelt gik i retning fra det mere abstrakte mod det mere konkret pluralistiske. Der oprettedes således kredse, der beskæftigede sig med lokalsamfundet og dets problemer, idrætten i dens mange afskygninger blev behandlet; mens urbane problemstillinger kom på programmet med fornyet styrke, en kreds beskæftigede sig med Sociale utopier - konkrete utopier, osv. Nyorienteringen var imidlertid ikke kun et NSU-internt fænomen; det samme kan siges at være tilfældet med andre forskningsinstitutioner i Norden. Een ting var, at man ideligt måtte kæmpe en brav kamp mod konsekvenserne af den økonomiske recession, højrekræfternes fremmarch og den fortsatte nedskæringspolitik, som NSU har måttet leve med. Det må imidlertid ikke opfattes således, at justeringen af den faglige kurs aldeles var et resultat af politisk repression. Ingenlunde. Justeringen var en nødvendighed al den stund, at forksningen ikke måte stå i stampe, kritikken blive dogmatisk og ukritisk; en periode med selvkritisk refleksion var bydende nødvendig som følge af en rasende udvikling i et hæsblæsende årti. På falderebet er det værd kort at nævne Nordisk Forum (NoFo). Fra midten af 70'erne blev NoFo finansieret over NSU s budget og fik siden en beskeden støtte fra de nordiske forskningsråd. På NSU s sommersession i 1979 besluttedes, at NSU ikke længere skulle støtte NoFo over det ordinære budget, men i stedet forpligtede man sig til at aftage et par hundrede abonnementer, og i vedtægterne hed det, at NoFo skulle indgå i et fagligt samarbejde med NSU. NSU s repræsentantskab kunne i følge vedtægterne beslutte institutionens ophør. Det var nøjagtigt, hvad der skete på dette års session 4 på Stord. NoFo har i en årrække haft en uholdbar økonomi,og dette kombineret med redaktionelle vanskeligheder, gjorde det i år nødvendigt, at NoFos redaktion måtte indstille til NSU s repræsentantskab, at tidsskriftet nedlægges. 4 I.e (red.). 45

16 Repræsentantskabet fulgte redaktionens indstilling, og Nordisk Forum blev således på Stord stedt til hvileunder megen tristesse; men hvem ved, måske stiger tidsskriftet igen til vejrs som en anden Fugl Fønix. Time must show! Slutteligen kan man så stille sig selv det spørgsmål:hvor står NSU i dag og hvor går NSU hen? Som en kendt amerikansk folkesanger engang i tidernes morgen udtalte: svaret blæser, som så ofte før, i vinden. NSU s styrelse har nedsat en arbejdsgruppe, ellerom man vil, en brain trust, som har fået til opgave at komme med bud på NSU s fremtidige rolle. Første resultat af disse diskussioner kan ses allerede i dette nummer af bladet. Det skal blive interessant at følge gruppens videre arbejde. 46

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig?

Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema - Kommunikation og ledelse, MPG-uddannelsen, E10 Hvordan vurderer du kursets relevans for dig? Modulet rettede sig i for høj grad imod ledere, der kommunikerede

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev.

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev. NYHEDSBREV NR. 21, 19. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Iværksætteruge med fuld musik side 2 Iværksætterpris 2012 til Cre8tek Denmark side 4 Ingen udsigt til at Hjørring

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT

V E D T Æ G T E R. for. Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT J.nr. 17013 Endelig udgave 01.11.2013 AC/ah V E D T Æ G T E R for Nordisk Forening til Udgivelse af BCPT (F.M.B.A) (CVR.NR. 20905115) Foreningens navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Nordisk

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014

Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Referat af Generalforsamling i Pædagogisk Filosofisk Forening lørdag den 8. november 2014 Deltagere: 22 personer (inklusiv siddende bestyrelse) var mødt op til generalforsamlingen. Dagsorden: 1. Valg af

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik?

Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Lau Laursen KOLUMN Hvor nordiske er de nordiske lande i deres praktiske narkotikapolitik? Det viser sig ret hurtigt, når man analyserer og komparerer de nordiske landes narkotikapolitik, at Danmark skiller

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA

Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA 22.5.2013 Stillingsbeskrivelser for projektleder og forskersporet i KORA I dette notat beskrives de kompetencer, vi ønsker at opdyrke/understøtte i KORA med afsæt i, at KORA skal have to sidestillede spor

Læs mere

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig

Lise Gervig - Altonavej 11, 5463 Harndrup - 61 75 76 31 lise.gervig@gmail.com 37 år Samlevende 2 børn. CV for Lise Gervig Resumé CV for Lise Gervig Prisforhandling: Har tolv års erfaring i prisforhandling som indkøber og de sidste to som sælger. Jeg har derfor et helhedsbillede af prisforhandlingsprocessen. Økonomi: Bred

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE J.nr. 204951 JSN/vj REFERAT AF EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE mandag den 19. august 2013 kl. 19.00 i Sognegården, Engholmvej 6, 3660 Stenløse. Til stede ved generalforsamlingen

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22

Indledning... 19 Om store og små bogstaver i fakulteternes navne... 22 Indhold Rektors forord.................... 15 De to andre 75-års jubilæumsbøger......... 17 25-års jubilæumsbogen.............. 17 50-års jubilæumsbogen.............. 17 Indledning......................

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Finansforbundet - Kreds Øst Revisionsprotokollat til årsregnskab 2012

Finansforbundet - Kreds Øst Revisionsprotokollat til årsregnskab 2012 Interne/kritiske revisorer Jan Olsen, SDC Mogens Pedersen, Sparekassen Sjælland Finansforbundet - Kreds Øst Revisionsprotokollat til årsregnskab 2012 Revisionsprotokollat 2012 - side 1 af 5 1. Interne/kritiske

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

FOREDRAG - VORES EUROPA

FOREDRAG - VORES EUROPA FOREDRAG - VORES EUROPA Med deres projekt, Vores Europa, der handler om situationen for den europæiske ungdomsgeneration, har Elena Askløf og Peter Laugesen netop modtaget Europa-Parlamentets Charlemagne

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Faaborg By s Antenneforening

Faaborg By s Antenneforening ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FAARBORG BYS ANTENNEFORENING MANDAG DEN 22. APRIL 2013 KL.1900 på Hotel Faaborg Fjord Svendborgvej 175 5600 Faaborg Bestyrelsens beretning for året 2012 I henhold til foreningens

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere