Vækst og beskæftigelse

Transkript

1 Her er Rødovre Partiforenings svar på spørgsmålene stillet i de tre pjecer: Vækst og beskæftigelse Hvordan får vi dem, der er i arbejde til at arbejde mere? Det skal vi gøre via motivation og lave mange flere uddannelser i forskellige niveauer. Men vi skal ikke arbejde mere, før der er arbejde at få. Hvad skal der til for at få dem, der er uden for arbejdsmarkedet til at komme i gang med at arbejde? Vi skal gøre det at arbejde attraktivt og skabe muligheder for uddannelse både praktisk og teoretisk. Skaffe arbejdspladser også inden for det offentlige. Give uddannelse evt. Med kontanthjælp eller dagpenge. Vi skal sikre de fornødne praktikpladser enten via lovgivning eller økonomisk incitament. Arbejdsmarkedet skal være mere fleksibelt. Enlige forsørgere skal have forhøjet beskæftigelsesfradrag, som udligner for tab af friplads, boligydelse m.m., når de kommer i arbejde. Ligeså skal man fjerne forsørgelseskravet for gift kontanthjælpsmodtagere. Det, at den ene skal forsørge den anden fjerner incitamentet for at gå i arbejde med mindre den ene af parterne er i et meget vellønnet job. Vi skal arbejde mange flere år og i flere timer hver dag. Hvordan holder vi til det: Det skal vi gøre via fleksibel organisering af tid og opgaver. Vi skal gøre arbejdet mindre slidsomt med jobrotation og fleks-ordninger. Gøre som i syden, hvor man har tvungne middagspauser. Der skal være flere muligheder for efteruddannelse og opkvalificering. Vi skal væk fra fastlåste arbejdstider som f.eks eller Skal det altid kunne betale sig at arbejde: Ja, det må være bedre at yde end at være til last, men for de ufaglærte lavest lønnede er ufordringer og muligheder for personlig udvikling ret begrænsede og bærer ikke lønnen i sig selv. Se spørgsmål 2. Hvordan sikrer vi, at den, som ikke kan yde 100 pct., alligevel bidrager med det, de kan? Ved at anerkende det, de kan, og kunne rumme dem, og ved at gøre arbejdet mere fleksibelt og give flere muligheder for at arbejde individuelt, så alle kan yde det, man kan. Det kan gøres gennem seniorordninger, aftrapningsordninger og fleksjob. Hvad er et godt arbejdsliv, når man er oppe i årene, f.eks. 65 eller 70 år:

2 At der er respekt og accept af den enkelte og dennes kompetencer. At arbejdsgiverne, både offentlige og private bruger den viden de åriges viden i stedet for rå kraft. Vi tror ikke på et arbejdsliv efter de 65 år for f.eks. frisører, hjemmehjælpere m.v. Her må man differentiere ambitionen. Man skal også tilsikre at arbejdstid, løn og arbejdstid hænger sammen. Hvad skal Danmark leve af hvilke brancher skal vi satse på i fremtiden: Vi skal satse på det, vi er gode til, ikke begrænse brancher, men udvikle dem, så man er forud. Vi tænker især på brancher, der udvikler grøn teknologi, velfærdsteknologi, og at vi skal satse på kreativ tænkning, IT, mode/design. Hvordan bevarer vi produktionsarbejdspladser i Danmark: Vi skal tilbyde gode uddannelsesmuligheder, så arbejdsstyrken bliver bedre uddannet. Der skal være et tæt samarbejde mellem produktion og udvikling evt. Gennem tæt samarbejde mellem DTU og erhvervsuddannelserne. Vi tror ikke på nogen sværindustri. Kan vi bevare vores konkurrenceevne og samtidig have vores meget høje skattetryk: Ja, det er et liberalistisk spørgsmål. Vi skal via bedre uddannelser af arbejdsstyrken være bedre end andre. Er vi villige til at slække på reguleringen af arbejdsgivere f.eks. indenfor arbejdsmiljø for at forbedre konkurrenceevnen: Nej, for kapitalen vil altid flytte efter tilbud uden hensyn til samfundet, men man kunne undersøge, om der er regler, som i praksis er for bureaukratiske. Skal et evt. økonomisk råderum i 2032 bruges på bedre velfærd eller på at sænke skattetrykke for at forbedre konkurrenceevnen? Råderum i 2032 må kunne bruges til bedre velfærd, til at satse på uddannelse, så konkurrenceevnen bliver bedre på sigt. Vi kan hele tiden forbedre sundhedsområdet og ældreforsorgen. Er der gået Facebook i arbejdstiden hvorfor har vi så lav produktionsvækst, og hvad skal vi gøre ved det: Nej. Den enkelte skal have større muligheder på arbejdets tilrettelæggelse, desuden skal man motivere til videreuddannelse, så vil produktionen vokse. Hvordan sikrer vi, at så mange som muligt får en uddannelse og udnytter deres muligheder og kompetencer bedst:

3 Ved stadig at forbedre skolerne og udvikle de unge mennesker. Der skal være en tidlig indsats for at sikre et rigtigt valg af uddannelse. Der skal være en brobygning med erhvervspraktik mv. Der skal indføres praktikgaranti. Skal vi fortsat fastholde vores uddannelsesstøtte, som den er i dag, eller skal vi reformere SU en: Man kan ændre i SU en, så det bedre kan betale sig for de studerende at få et arbejde og tjene egne penge, få erhvervserfaring og kompetencer til videre brug. Der er for mange uddannelser, der er flyttet fra lærerpladser til gymnnasiale uddannelser. Kan vi arbejde for mere vækst, mere offentligt og privat forbrug, og samtidig skabe et bæredygtigt samfund: Ja, men vi mener ikke, at øget vækst betyder mindre bæredygtighed. Spørgsmålet er også, hvordan man definerer bæredygtighed. Det offentlige forbrug skal dog kontrolleres. Hvad vælger vi, hvis vi bliver nødt til at vælge mellem vækst og bæredygtighed: Vi mener ikke, at bæredygtighed udelukker vækst. Hvordan skal Danmarks energisystem se ud i 2032: Det skal bestå af solenergi, vind, jordvarme og bølgeenergi, hvor vi har valgt olie og kulprodukter fra. Har energitunge virksomheder en fremtid i Danmark i 2032: Det har de, hvis vi omlægger den nuværende energiproduktion til vedvarende energi. Hvordan får vi flere indvandrere og efterkommere af indvandrere i arbejde: Vi skal motivere dem, give dem coaching, sørge for en bedre integration bl.a. gennem uddannelse. Hvordan sikrer vi, at så mange indvandrere og deres efterkommere som muligt får en uddannelse og udnytter deres evner bedst: Som i det foregående spørgsmål. Vi skal lave flere kompetencegivende uddannelser og focusere på den enkeltes kompetence. De skal have bedre information om, hvordan erhvervslivet fungerer. Hvordan bekæmper vi tendenserne til, at der opstår parallesamfund, hvor det er normen ikke at arbejde, og hvor der skabes grobund for kriminalitet:

4 Kommuner og boligselskaber skal sørge for fritidsaktiviteter, og der skal sættes tidligt ind, opstille tydelige forventninger til den enkelte og sørge for, at der er rollemodeller og mentorer i boligområderne. Hvordan kan Danmark være et godt sted at rejse hen og arbejde f.eks. som læger eller ingeniører: Der skal sættes ind med en helhedsorienteret indsats, som tager hånd om hele familien og give mulighed for eventuelt tillægsuddannelse, hvis det er nødvendigt. Prioriteringer på velfærdsområdet Ved en konstatering af, at vi ikke har råd til samme velfærd i 2032 som nu, bliver vi nødt til at se mere på fordelingspolitikken. Vi skal prøve at omfordele velfærdsmodellen fra 1933 til det multikulturelle samfund, vi lever i dag, men der skal altid være råd til gratis ydelser, sygehuse, læger, skole og hjælp til de svageste. Vi går ind for en fjernelse af klausuler på velfærdsydelserne og gerne en regelforenkling med mindre kontrol, uden dog at økonomien løber løbsk. Vi går ind for en differentiering af børnechecken, indtægtsreguleret hjælp til f.eks. rengøring for ældre, ligesom der skal gives kommunerne mulighed for at sælge tillægsydelser. Vi skal også væk fra den stramme styring af de kommunale driftsbudgetter. Vi må i fremtiden forlange, at de, der modtager ydelser fra samfundet, også yder noget for pengene. Når det gælder A-kassemedlemmer, som bliver arbejdsløse, skal man sørge for, at de arbejdsløse kommer ud på kompetencegivende jobs. Vi skal focusere på, at den sociale arv skal brydes. Det kan gøres via uddannelse og oplysning. Allerede i folkeskolen skal børn og unge lære om rettigheder og pligter. Det skal være obligatorisk at lære om fagforeninger og A-kasser, hvordan man laver et budget. Der bør også være undervisning for forældre om, hvordan man bliver en god forældre f.eks. ved gratis aftenskoleforløb. Når det gælder frivilligt arbejde, skal det ikke være en pligt, men alle, der har overskud til det, kan hjælp i idrætsforeninger, være besøgsvenner, hundeluftere. Frivilligt arbejde må aldrig gå på kompromis med de rigtige velfærdsydelser. Det er vigtigt, at vi som parti tør gå ud og sige, at det ikke handler om dig og mig. Det handler om os. Vi skal som parti igen turde tale om vigtigheden af fællesskabet i et tidssvarende perspektiv.

5 Danmark i Europa Partierne i EU-parlamentet skal samarbejde på tværs af landene, og Danmark skal have vore forbehold væk på sigt. Der skal være konsekvens for lande, der ikke holder reglerne, og der skal være mulighed for, at de kan udmeldes af fællesskabet. EU-parlamentet skal kunne stille spørgsmål til kommissionens beslutninger, og det skal gøres mere eftertragtet at blive valgt til parlamentet. EU bør have større kontrol over banker og kapitalfonde bl.a. ved at gennemføre en Tobinskat. Der skal være en stærkere styring og koordinering af finanspolitikken, og der skal satses mere på forskning og udvikling af alternativ energi, der kan give nye produktionsformer. Indtægterne fra Tobin-skatten kunne så bruges fin finansiering af en bedre infrastruktur f.eks. ved at få langt ens jernbanespor, så mere transport kan fjernes fra landevejene til godstog. EU skal lave ministandarder på europæisk plan, som så kan opfølges på nationalt plan. I fremtiden bør der lovgives i EU for, at man kan få studiestøtte med minimumsstandarder, så unge kan studere i hvilket land, de ønsker. På arbejdsmarkedet bør EU sørge for, at indføre den nordiske model. Det vil styrke fagbevægelserne på tværs af landene, ligesom EU bør gøre en indsats for at flere melder sig i fagforeninger. For at øge interessen for hele EU-projektet, så bør man sørge for, at give mere oplysning til befolkningen i EU om alle de gode resultater, der er opnået. Med en EU-udenrigsminister har EU fået mere indflydelse på Danmarks udenrigspolitik, det kræver et bedre fællesskab, og at vi skal stå fast på humanistiske holdninger. Det er ok, at EU-diplommater overtager nogle danske opgaver.

6